


![]()



Af Petra 2c

Den 30. Januar udkom xaviersobased’s debut album, efter 9 mixtapes der løbende er blevet udgivet siden 2021. Nu er det 2026 og 22-årige xaviersobased har fået stor succes, en loyal fanbase og en pladekontrakt hos Atlantic Records (som har det med at være tilbageholdende når det gælder deres kunstnere, så måske går der noget tid før at vi hører fra xaviersobased igen)
Men hans debut album er altså udkommet og hans lyd er i hvert fald noget anderledes.
Albummet starter noget dårligt ud med nummeret ‘I Don’t Gotta Say It', som er en slags spoken word-sang med øjeblikke, hvor Xavier synger med tung autotune over det dårlige beat. Den 2 minutter lange sang er heldigvis hurtigt overstået ift næste nummer ‘iPhone 16’, der er næsten 4 minutter langt, hvilket er usædvanligt for en undergrundsrapper,hvis man stadig kan kalde ham det.
‘iPhone 16’ lyder eksperimenterende på en mislykket måde, de plukkende strygeinstrumenter der er en del af beatet fungerer slet ikke, og sangen fortsætter desværre stadig i lang tid hvor Xavier ikke engang leverer særlig god vokal eller lyrik.
Heldigvis er der mange albummer, der først bliver rigtig gode, hen mod midten eller slutningen.
Det bliver også bedre når man kommer til sange som ‘Harajuku’ og ‘Packs Gone’, men mellem de 2 ligger ‘Clorox’ som er næsten umulig at sige noget pænt om, andet end at den lidt skrøbelige vokal vel er tilstrækkelig.
Cirka hver anden sang på albummet er værd at lytte til, hvilket er skuffende ift hans tidligere udgivelser, men de tidligere udgivelser har ikke bangers som “Mask On” eller “Get Them Racks Then I Go Pt. 2”, så det er ikke helt spild af tid at lytte.
Først på sang nr 15 kommer der en feature, som er fra Rio Da Yung OG på nummeret ‘Heart Felt’ der er en af de bedre sange, ligesom et andet godt feature på nummeret ‘Give It Up’ med OsamaSon, som Xavier også tidligere har lavet god musik med.
Det er fedt, at han på albummet selvfølgelig holder fast i sine sjove og kreative tekster på fx “Skrap” (hvor det instrumentale også er ret sjovt fordi det skifter hastighed 3 gange) eller “Negative Canthal Tilt”, men alligevel er der stadig for meget “yeah” og “woah” på lidt for mange af sangene.
Selvom han siger “They been trynna steal my swag since I was sixteen” virker det som et lidt outdated statement, for hvor meget swag er der tilbage på det her sløsede og overproducerede album, der stadig lyder ufærdigt?
Respekt til Xavier for at få både Skrillex og Dylan Brady med på albummet, men sangen “Party At My Place” som de har skrevet og produceret, lyder direkte forfærdelig. Selvom Xavier’s stemme faktisk er god på den sang, dræber beatet den fuldstændig.
Jeg synes at albummet i sin helhed er for repetitivt og lyder som om han ikke rigtig har gjort sig umage, hvilket er en skam nu hvor tanken nok var at hans debut hos et kendt pladeselskab skulle være storslået.
Bedste sange: Packs Gone, Dat Shit Fr, Get Them Racks Then I Go Pt 2, Mask On
Værste sange: Clorox, Zelle You, Minute, Wrk Wrk, Party At My Place
Score: 4/10

”Hvad vil du så, når du bliver voksen?”
Mon ikke det spørgsmål virker ret bekendt for de fleste elever på Det Fri og for alle andre unge rundt omkring på de danske uddannelser?
Det er i hvert fald et ret klassisk spørgsmål fra familiemedlemmer og venner. Men det er også et spørgsmål, der fylder ret meget hos en selv, når man begynder at nærme sig afslutningen af teenageårene og af ens gymnasie-og HF tid.
Og det er samtidig et af de spørgsmål, der er ikke er spor let at svare på.
Der er jo et utal muligheder, hvilket er ret fedt. Men det kan også være noget overvældende at skulle finde svar på, og det kan tit skabe en masse tvivl og forvirring hos de fleste unge mennesker.
Det gav derfor rigtig god mening, at det var lige præcis det spørgsmål, der både var temaet og titlen på Det Fris første musical nogensinde. Musicalen har lige spillet for fulde huse her i januar måned.

Det måtte Det Fri og Hør selvfølgelig høre meget mere om Vi inviterede en flok fra det 30 personers store musical-udvalg til et interview. Sofie (2x), Billie (2c) og Ellen (2b) mødte op fra danse-teamet, Signe (2b) fra manuskript og instruktør holdet, og Viola (2c) fra musikholdet.

Der var en stor fortællelyst fra hele holdet, og nogen gange var det ikke helt let at holde styr på, hvem der præcis sagde hvad. Stort set alle deltagere fra musicalen blev nævnt undervejs, men det gik alt for hurtigt til, at vi kunne nå at skrive dem alle ned Men mon ikke det går alligevel :)
Tillykke med opsætningen af Det Fri første musical! Det var sådan en god oplevelse at se jeres forestilling! Hvordan startede det hele, og hvordan valgte I temaet for musicalen?
Signe: Det startede allerede i slutningen af august, hvor der blev indkaldt til det første møde i musical udvalget Vi blev ret hurtige enige om, at musicalens tema skulle kredse om overgangen fra barn til ung/voksen. Det er jo lige præcis i den situation, som vi selv står i nu.
Manuskriptholdet var meget inspireret af bogen Den Lille Prins, og dens måde at fortælle sin historie på. I bogen fortæller den lille prins om sine oplevelser med de voksnes verden i sin rejse rundt på forskellige planeter
Hvis man ikke lige har læst Den Lille Prins, så er det bl a er en fortælling om det tab, der er forbundet med at forlade barndommen, hvor verden ses og opleves med hjertet, og hvordan man risikere at miste noget værdifuldt i voksen tilværelsen, hvis man glemmer barndommens umiddelbare og undrende tilgang til verden.
I musicalen følger vi hovedkarakterens, den unge Esor, oplevelser i den voksenverden, der ligger og venter lige om hjørnet. Igennem flere scener følger vi Esor igennem det mekaniske datingmarked, den selviscenesættende og overfladiske influencerverden, et sjælløst arbejdsmarked og i en kunstnerverden, der er faret helt vild i dens formål Det kommer der mange fine scener ud af, der er præget af både humor, varme og musikalitet.
Musicalens afsluttende scene viser, at det ikke behøver at være enten-eller Det er nærmere både-og. Det er muligt at vokse op, samtidig med at man bevare barnets åbenhed for verden. Det kræver, at man husker at tillade sig at være sårbar, og at vi tager ansvar og giver os tid til hinanden

Det er jo hundredvis af ting, der skal gøres og øves, når man skal lave en musical. Hvordan greb I det hele an?
Alle fra musicalen gruppen her byder ind her på kryds og tværs.
Kort fortalt blev der helt fra starten lavet nogle underudvalg Der var et manuskriptudvalg, et musikudvalg, et scenografi-og kostumeudvalg, skuespillerudvalg, et danseudvalg. Der var nogle faste tovholdere for hvert udvalg, der skulle sørge for at indkalde til møde i udvalget og arrangere øvedage
Det hele foregik for det meste i weekenden, men også efter skoletid. Det kunne godt være lidt grumt at have rollen som tovholder og være den, der sørgede for at alle mødte op. Og nogle gange skulle der også tages nogle valg om, hvad der skulle skæres væk.
I fik lavet musicalen på ret kort tid. I må have haft så travlt. Hvordan fik I det til at hænge sammen med at gå i skole samtidig?
Alle fremhæver med det samme, at det var fællesskabet og hyggen, der var med til at holde dampen oppe hos alle. Vi gik næsten altid ud i byen sammen efter, at vi havde øvet, fortæller Sofie. Ellen påpeger, at det også var en god måde at reconnecte igen, når øvedagene havde presset alle lidt

Musical-udvalget fik også set i hinanden på andre måder. Vi har vinterbadet sammen fortæller Viola. Og vi er også flere, der holdt nytårsaften sammen, og vi er også i gang med at planlægge en Roskilde Camp for musical udvalget, tilføjer Ellen Ellen fortsætter med at påpege, at man virkelig lærte hinanden at kende på en ny måde på tværs af klasserne. Det opstod en helt anden relation i vores udvalg end den der opstår, når man har mødt hinanden tilfældigt til en skolefest
Sofie og Billie peger på, at det alvor begyndte at blive sjovt fra december måned, da alle musicalens dele begyndte at blive bundet sammen, så deltagerne kunne få en fornemmelse af helheden
I er jo hele tre fra danseholdet her i dag. Kan I fortælle lidt jeres oplevelse som musicalens dansere?

Billie: Vi var med helt fra start, hvor jeg endte med at blive tovholder på koreografien Vi gav alle input til koreografien, der fandt sin endelige form i takt med, at vi fik musikken til de forskellige scener. Vi endte med at være fire dansere i alt. Vi følte, at musicalens danse-dele var med til at give ekstra energi til de forskellige scener. Vi synes også, at dansen var til at opbygge stemningen i forestillingens forskellige dele, tilføjer Sofie.
Hvor mødtes I i jeres øvedage i weekenden, og hvor fik pengene til at dække jeres udgifter til musicalen?
Ellen: Vi fik vores egen nøgle til skolen, så vi kunne øve i fællessalen i weekenderne, hvor der kunne sættes spejle op, når vi skulle øve vores koreografi. Men vi var også i kolonihave sammen, fortæller Viola, hvor vi havde en skriveweekend sammen, da musikken skulle på plads. Musicalens musiknumre bestod af selvkomponerede sange, men for det meste af andre kunstneres sange, hvor teksten blev oversat og omskrevet , så den passede til musicalens tema.
Udvalget fik tildelt 8000,- fra skolemødepuljen til udgifter til kostumer, scenografi, forplejning Skolen betalte derudover for en professionel lydmand, der sørgede for, at en god lyd til forestillingen i skolens fællessal.

Hvad var de største udfordringer ved at sætte musicalen op?
Det var helt sikkert en udfordring, at fremmødet ikke altid var så stabilt, siger Signe Det havde været en god ide, hvis vi havde gjort det tydeligere, at det lidt var et krav at møde op, hvis man havde tilmeldt sig, fortsætter Billie. Det ville også have været en fordel, hvis vi har aftalt nogle faste deadlines for, hvornår vi skulle være færdige noget. Det kunne have gjort noget af stressen mindre, supplerer Ellen. Og måske også have lidt mindre tidsoptimisme, skyder Sofie ind, hvorefter hele gruppen nikker og griner
Vil I have mod på at gøre det hele en gang til næste år?
Alle siger straks ja. Det var så fedt at være med til at lave en rigtig musical, siger Signe Og det var også rart at vise, at det var en ting, som Det Fri også kunne finde ud af, fortsætter Viola. Sofie synes, at musicalen var med til at give en masse energi til hele skolen
Ellen har også været glad for den positive respons fra skolens elever, og hun har i det hele taget svært ved at komme på noget, der har været federe at deltage i. Eller noget der har gjort hende mere stolt at være en del af.
Gruppen slutter af at give et stort shout-out til hele holdet bag musicalen. Peter pedel får et ekstra shout.
Det samme gælder Tommy som en god sparringspartner og til Sara for at løbende at støtte op om hele processen. Musicalens trofaste maskot Therkel fik selvfølgelig også en masse props! ;)
Redaktionen siger også tak for en god oplevelse, og vi glæder os allerede til næste års musical!





Klik på Insta billedet her



I forbindelse med vores projektuge valgte vi at dykke ned i emnet “Tortur over tid”. En del af projektet var at udarbejde et læsebrev om emnet. I kan her læse, hvad der kommer til at være en del af læserbrevet:
Tortur er stadig aktuelt i vores samfund. Det kan komme helt tæt på som nogen af vores nabolande, der stadig dyrker det systematisk
Det er jo naturligvis ulovligt de fleste steder, men det stopper ikke alle. For eksempel er der Amerikas ICE der dyrker det til dagligdags. Også selvom det ikke er det klassiske tortur, som du og jeg kender til, så er det stadig tortur i form af at anbringe immigranter indespærret med alt for lidt plads i flere dage, og dermed overskrider de også flere menneskerettigheder. Den slags opførsel kan klassificeres som tortur, da mennesker som er indelukkede eller i isolation heller ikke får de normale krav som menneskerettigheder kræver at de overholder.
Når man taler om solation som tortur er det også relevant at nævne, at Danmark overhovedet ikke har været uskyldige i den henseende. I vores arbejde med vores projekt lærte for eksempel også, at Danmark også er blevet kritiseret for, at vi har brugt isolation som en straf Nogen gange helt op til 2 år. I Danmark har der været en vurdering, at det ikke kunne betegnes som tortur.
Men hvis man ser alle andre steder, så ville det blive klassificeret som tortur, da det også bryder flere menneskerettigheder. De isolerede fanger kunne altså være isolerede i flere år.
Der har været kritik fra mange steder i Europa, og det har været krav om, at den danske stat underskrev en lov mod denne praksis Først for 2 år siden underskrev man i Danmark denne lov.
Det er også en god måde at få jordforbindelse på, når man så indser hvor relevant tortur egentlig er, også i vores tid Det er også en ting, som man tror der høre fortiden til, hvor man brugte tortur som en primitiv og brutal måde at løse problemer på eller få sine svar på. Men det fylder mere end man tro.
I vores projekt fandt også ud af, at det at sige at det er noget der hører fortiden til, også var en måde at fjerne fokus på, at det fortsat sker. Det bliver understreget, at udviklet os som mennesker, og at disse primitive og inhumane ting ikke finder sted længere. Men det gør så alligevel på nogle områder.
Det ironiske er jo også at man kan finde i en tekst fra 1800-tallet, hvor Napoleon udtalte sig om, hvordan at tortur var unødvendigt, og at den information som man fik ud af offeret alligevel ikke kunne bruges til noget.
I mange undersøgelser har man fundet ud af at tortur altså slet ikke virker. Man kan jo så undre sig over, hvorfor disse igen primitive og inhumane metoder stadig bliver brugt, hvis vi i over 200 år har fået bevist at det ikke virker
Det er så også der, at vi lige tager en pause. For det kan være der i dag er en officiel definition på tortur, men den fanger slet ikke alle de former for tortur, der er blevet brugt til igennem hele historien.
For eksempel var der heksejagter i Danmark, hvor man også brugte aktiv tortur, når man skal have viden ud af ofrene. Men at påstå at det var noget, der var baseret på viden giver ikke mening, når man ser på, hvad der skete. Når man afgøre om en kvinde var en heks, så blev de sat ud på vandet, og hvis du sank, så var du ikke en heks. Til gengæld kunne man godt dø af det. Hvis du ikke sank, betød det at du havde “vandkraft”, og så var du en heks og så blev du aflivet
Det var tortur på den måde, at man skadede et menneske for at få information, og resultatet var ofte det samme Offeret døde. Vi skal heller ikke glemme at heksejægere fik altså penge for hver heks de fangede, så det har igen slet ikke handlede om en tilståelse. Det var blot et ønske om at få opfyldt deres egne interesser og få tilfredsstillet deres egen grådighed. Og det er desværre noget, som vi har set igennem hele menneskehedens historie. At vi handler ud fra vores egne egoistiske valg uden at tage hensyn til vores medmennesker.






I slutningen af november deltog flere klasser fra Det Fri i TrygFondens og Kræftens Bekæmpelses konkurrence om den bedste 'Lommefilm' med overskriften “Drik mindre – oplev mere”.
I alt 6000 gymnasie- og hf elever deltog i konkurrencen hvor man på kun 47 sekunder skulle formidle budskabet, at der er store fordele ved at begrænse indtaget af alkohol.
Og vinderen af konkurrencen blev fire elever fra 1.u, der lavede filmen 'Silent Respect'.
Her er hvad juryen skrev:
“Gruppen valgte stilsikkert at lave en stumfilm, hvor humor og enkle virkemidler sætter fokus på problemstillingen – og det gjorde tydeligvis indtryk på dommerne. Det er virkelig flot arbejde og et godt eksempel på, hvordan kreativitet og eftertænksomhed kan gå hånd i hånd. Stort tillykke til eleverne ��”


2a læste i december måned Svend Brinkmanns bog “Hvad er et menneske?”
Eleverne skulle derefter skrive en artikel med temaet: Fremtidens dannelse.
Det Fri og Hør har fået lov til at bringe en af de artikler, som 2a fik skrevet.
Artiklen her er skrevet af Hannah
Du kan læse den ved at klikke på linket herunder
Skolebladet kan stærkt anbefale at finde noget tid til at læse Hannahs artikel her�� Fremtidens dannelse