Franka, 1b
Redaktionens klumme Velkommen tilbage fra vinterferien til alle.
I denne udgave kan vi ellers byde på måneds
Den var sikkert tiltrængt for mange os. Det
lækker opskrift og den sædvanlige sprøde
helt nye quiz: Gæt en ansat! Der er en ny cafe anmeldelse. Der er også et link til en
er ikke altid helt let at komme op i tempo
podcast fra 2B. Den er rigtig god. Vi håber,
igen efter en ferie, men det er alligevel altid
at der vil komme flere fra jer i fremtiden
rigtig rart at se alle på skolen igen. Det hjælper
med
at
kunne
komme
i
omdrejninger igen.
Der er et recap af den forrige Dune film, så
Denne måneds udgave af Det Fri og Hør står
snart
man kan være klar til efterfølgeren, der får
premiere.
er
koncert
anmeldelse og en reportage om Teatergrads
ellers totalt i kulturens tegn, hvor vi har
besøg på skolen inden ferie.
hele to nye skribenter med. Carl fra 2a giver en ranking af de bedste musik numre fra
Så der er lidt at hvert at kaste sig over
2023. Der er helt sikkert noget musik, som I ikke lige har hørt fra. Og Maya fra 2p giver
God læselyst <3
film tips og har skrevet en anmeldelse til os om den seneste Miyazaki film Drengen og hejren. Husk at du altid kan skrive til skolebladet, hvis du gerne vil være med til at lave bladet sammen os. Ellers hvis du bare har noget, som du gerne vil dele med os. Du kan altid få fat på os på skoleblad@detfri.dk
Det
Der
Fri o
g Hø r re
dak tion en t :) il m øde
Playlisten kan findes her: https://open.spotify.com/playlist/3HAeL1fXha5NjXXCI0VGs3?si=daec4e700bbc4571
2.B vandt podcastkonkurrence! Hvordan gør man litteraturhistorien relevant og vedkommende? Det var spørgsmålet i den landsdækkende podcastkonkurrence ”Formidlingsdysten”, som 2.B deltog i og vandt. I dansktimerne har vi i 2.B arbejdet med romantikken og i grupper lavet podcasts. Vi stemte om, hvilken podcast der skulle indsendes til konkurrencen. Og det blev Alice, Elea, Freja og Noahs podcast om Oehlenschlägers ”Oldingen ved Werthers grav”, som blev sendt afsted – og i sidste ende også vandt den landsdækkende konkurrence med ordene fra dommerkomiteen: ”Hvor er det en helt igennem vanvittig god podcast - både på form og indhold”. I kan lytte til podcasten her (Pssst... Hvis I lytter godt efter, kan I høre, at Tommy er en af de interviewede omkring, hvad lykke er.)
Stort tillykke til Malika! Malikka fra 1b blev den heldige vinder af sidste måneds konkurrence, hvor man skulle løse Simones kryds-og-tværs. Malika sendte et screenshot med løsningen til skoleblad@detfri.dk med løsningen. Fotografen er Ivan, der blev nummer 2 i konkurrencen. Vi synes, at Ivan viste smuk sportsånd ved at tage Malikas vinderbillede!
Malika kan nu se frem til en gratis lækker frokost og sodavand i kantinen! Måske bliver det dig i dette måneds quiz????
Gæt en ansat quiz..... Kender du personalet på Det Fri? I Simones quiz her skal du ud fra de tre billeder gætte hvilke tre ansatte på Det Fri, som det drejer sig om. Du skal sende de tre navne Skoleblad@detfri.dk. Husk at skrive hvilken klasse, som du går i. Præmien er en lækker frokost og sodavand fra kantinen. Vinderen får besked inden næste skoleblad udkommer. Held og lykke!
Af Signe 1x
DUNE Recap
Af Jacob, 3.B
DUNE del 2 får premiere i biograferne den 28. februar 2024 og som titlen antyder, er det en fortsættelse af del 1, som udkom i 2021 og anden del af filmatiseringen af Frank Herbert’s 600-sider lange Sci-Fi roman Dune som blev udgivet i 1965. Men har du lidt svært ved at huske hvad det nu var, der skete i den første film ? Eller har du slet ikke set den ? Frygt ej, skolebladets største nørd står klar med et kort recap af del 1. SPOILER Advarsel FOR DUNE DEL 1 !
Dune del 1 foregår flere tusinde år ude i fremtiden, hvor mennesket har erobret universet og nu befinder sig i et middelalderagtigt samfund, hvor magten ligger hos store klaner kaldet ”huse”. Der er tre vigtige huse i Dune. Det første er Corrino-huset, der i øjeblikket sidder på magten, mens de to andre huse Harkonnen og Atreides kæmper indbyrdes for magt og overlevelse. Bogens hovedperson er den unge Paul Atreides. Han er søn af Leto Atreides og tronarving til Atreides-husets store handelsimperium. Paul’s mor, Lady Jessica Atreides, er en del af The Bene Gesserit, som er en gruppering, der eksisterer i hele universet og primært består af kvinder.
De er blevet mentalt og psykisk trænet i at manipulere andre og forsøger gennem koordinerede ægteskaber at fremavle Kwisatz Haderach – et mandligt medlem af Bene Gesserit med mentale kræfter til at forbinde rum og tid med hinanden. Og Pauls mor Lady Jessica tror, at Paul måske er denne Kwisatz Haderach. The Bene Gesserit har gennem dette fremavlingsprogram og en kraft beskrevet som The Voice, styret det meste af Duneuniversets politik bag fra scenen. Bogen og del 1 begynder med at Atreideshuset får at vide fra kejseren Shaddam Corrino IV, at de skal overtage planeten Arrakis, bedre kendt som Dune. Arrakis har indtil dette øjeblik været under et tyrannisk styre af huset Harkonnen, som er Atreides’ rivaler. De forventer en fælde, men kan ikke gøre meget, da der er tale om en ordre fra kejseren. Paul og resten af Atreides rejser til Dune, hvor de hurtigt bliver introduceret til planeten. Arrakis, eller Dune, hvor man producerer et stof, der hedder Melange eller bare The Spice, som er nødvendigt for at udføre de matematiske udregninger, der gør rumrejser mulige. Stoffet udvider indtagerens mentale kapacitet og giver ham en øget bevidsthed, og er derfor det allermest eftertragtede og værdifulde stof i universet. Dune er en ørkenplanet med så høje temperaturer, at man er nødt til at gå rundt i Stillsuits, som er dragter, der genbruger al den væske, der kommer ud af kroppen. Under sandet på planeten lever Sandormene, der kan blive op til 450 meter lange. Og langt ude i ørkenen bor planetens oprindelige indbyggere The Fremen. De er blevet undertrykt af Harkonnen og har deres egen profeti om, at der en dag vil komme en Lisan Al-Gaib. En form for Messias der skal sætte dem fri.
Der går ikke lang tid fra at Atreides ankommer til Arrakis og til at de bliver angrebet. Paul’s far Leto bliver taget til fange af Baron Vladimir af Harkonnenhuset og han dør kort efter. Paul og Lady Jessica flygter ud i ørkenen. Her lærer vi, at Lady Jessica Atreides i virkeligheden er Baronen af Harkonnen’s datter og at hun er gravid med Leto Atreides’ datter, som altså vil blive Paul’s søster. De bliver på et tidspunkt trængt op i en krog af kejserens soldater, The Sardaukar, men de bliver smuglet væk derfra af en af de indfødte Fremen-folk, mens Atreideshusets våbenmester Ducan Idaho ofrer sig selv ved at kæmpe mod Sardaukarsoldaterne til sin død. Paul og Jessica slipper væk ved at flyve igennem en voldsom sandstorm, hvilket får Harkonnen til at tro, at de er døde. De styrter ned langt ude i ørkenen, hvor de møder nogle af de indfødte Fremenfolk. Heriblandt pigen Chani, som Paul har haft visioner om gennem hele filmen. Der er også Sietch-lederen Stilgar og en tredje person, der hedder Jamis. Stilgar beslutter sig for at tage Paul og Lady Jessica med tilbage til deres Sietch, som er det sted, hvor en gruppe af Fremen gemmer sig. Han gør dette, fordi Pauls far, Leto, behandlede Fremen-folkene godt og forhandlede med dem, i modsætning til Harkonnen, der forsøgte af udslette dem. Desværre er Stilgar ikke tilfreds og han udfordrer Paul til en duel. Paul ender med at vinde og Stilgar dør. De andre Fremen, der var sammen med ham, begynder at tro på, at Paul er deres Lisan al Gaib, som skal sætte dem fri. Filmen slutter med, at Paul, Lady Jessica, Chani, Stilgar og nogle andre Fremen drager ud i ørkenen, formentlig på vej mod deres Sietch.
En teaterdag i kantinen
Af Morten
D. 5. februar blev kantinen i Møllegade for en enkelt dag lavet om til en teaterscene, da storbyteatret Teatergrad besøgte Det frie Gymnasium med deres forestilling Aktivisterne. Og det er faktisk ikke så usædvanligt som det lyder. Teatergrad er nemlig kendetegnet ved, at de ikke har en fast scene, men derimod optræder i byens forskellige rum. Alt efter hvor det giver mening i forhold til teaterstykkernes tema. I en forestilling der handler om aktivisme gav det således god mening for forestillingens instruktør Leiv Kjøllmoen at opføre stykket på Det fri p.g.a. skolens lange tradition for politisk aktivisme. Bag Teatergrads koncept ligger der en tanke om, at kunsten skal ud af de etablerede rammer og i højere grad rækker ud efter danskerne. De forskellige rammer, som forestillingen opføres i, bliver dermed en del af stykkets scenografi. Det er en ret organisk måde at tænke teater på, og det er med til at styrke det element af tilstedeværelse, der kendetegner teater, når det er bedst. Når teater fungerer godt, så kan der nemlig opstå en helt anden form for intimitet i oplevelse af kunsten.
I modsætning til at se film derhjemme, hvor man kan hoppe ud og ind af oplevelsen, så er en tur i teatret kendetegnet ved højere grad af nærvær, hvor teaterstykkets verden og karaktererne i den fremstår mere uredigerede. Teater genren lægger også op til, at vi som publikum skal bruge vores fantasi og forestillingsevne, når vi føres rundt i forestillingernes univers, der jo er begrænset af scenen og mangel på special effects m.v. Det gør oplevelsen til en mere involverende proces, hvor der kan opstå et unikt samspil mellem stykket og den enkelte tilskuer.
Opnåede forestillingen Aktivisterne så alt det teateret kan? Både ja og nej, synes jeg.
Stykkets sætliste omfattede bl.a. Kringsatt af fiender, Madonnas Like a Virgin, Tracy Chapmans Talking about a revolution, John Lennons Imagine og Rage against the Machines Killing in the name.
Op af sofaen! Temaet for forestillingen var et fokus på de forrige årtiers politisk aktivisme i alle dens former. Og vi kom vidt omkring. Fra suffragetternes kamp for ligestilling til nutidens kamp for klimaet. Vi var også forbi borgerrettighedsbevægelsen og BLM i USA. Der var et fokus på konflikterne i Mellemøsten, BZ bevægelsen i Danmark og LGBT+ vilkår. Stykkets scenografi var enkelt bygget op, og forestillingen var centreret omkring en rød sofa placeret på midten af scenen. Sofaen fungerede som et billede på vores passivitet og afmagt i en verden fyldt med uretfærdigheder, og forestillingen kunne generelt forstås som mental skub for at få os ud af sofaen og være med til at skabe forandring igennem aktivisme.
Det gjorde stykket ved at tage os med igennem 100 års historie om aktivisme i musiknumre, der på forskellige måder fokuserede på kritik af verdens uretfærdigheder og ønsket om forandring.
Musik som fortæller
Denne måde at fortælle om aktivismens mange ansigter fungerede rigtig godt, da disse numre alle nærmest er blevet indbegrebet af en kritik og kamp for en mere rummelig og fredelig verden. Musikken har da også siden 1960erne haft en helt central rolle i at bevidstgøre og mobilisere befolkninger i ønsket om forandring. Numrene blev spillet med stort nærvær og i originale udgaver. Særligt Rage against the Machines Killing in the Name fik nærmest taget til at løfte sig, hvor man virkelig kunne mærke indignationen over verdens tilstand, samtidig at man fik lyst til at hoppe ud af stolen (sofaen). Musikstykkerne blev bundet sammen af små korte monologer eller dialoger mellem stykkets skuespillere, der lagde op til det næste musiknummers tema. Dette fungerede ikke altid lige godt.
Det føltes nogle gange mere som at overvære en 1. maj tale i Fælledparken end en teateroplevelse. Ikke fordi at der ikke kan være behov for 1. maj taler! Men oplægsstilen i monologerne var med til at hive mig ud af de menneskelige fortællinger om at leve i en verden præget af konflikt eller manglende ligestilling. Forestillingens mange temaer gjorde det også vanskeligt rigtigt at komme ind under huden på forskellige karakterer i stykket. Aktivisterne havde meget på hjertet, hvilket betød, at der blev sprunget hurtigt rundt i de mange vigtige historier, hvilket nogle gange kom til at stå i vejen for at blive suget i universet.
I en af forestillingens sidste scener var vi f.eks. vidner til en slåskamp mellem tre af skuespillerne iført masker af Putin, Biden og Xi Jinping. Ingen rakte ud eller gav plads til hinanden, og alle var de mest interesseret i at fremhæve deres egen person og position. De politiske ledere var kun klædt i undertøj med en reference til H.C. Andersens Kejseren nye klæder, og stykket udtrykte dermed dets budskab om, at man ikke skal regne med nogen substans eller vision om reelle forandringer fra de nuværende etablerede magthavere
Det fungerede bedst, når forestillingen tog sig lidt mere tid at udforske verden på hver sin side af de forskellige kampe. Det gjorde forestillingen bl.a. i en scene, hvor fortællingen om ung aktivists tragiske død i forbindelse med en anholdelse blev sidestillet med en betjents oplevelser af den samme nat, hvor anholdelsen fandt sted. Betjenten blev selvsamme nat invalideret som følge af kampene mellem politi og demonstranter. Man fik her en fornemmelse af, hvordan mennesker i adskilte verden hurtigt kan opbygge fjendebilleder af hinanden, der kan stå i vejen for en forståelse af hinandens udgangspunkt. Hvilket ofte kan være en vigtig betingelse for mere langsigtede forandringer.
Forandringens motor Så hvor skal komme fra?
verdens
forandringer
Der er ingen tvivl om, at Aktivisterne ikke havde nogle illusioner om, at de ville komme fra de etablerede magthavere og politikere.
Aktivisterne blev dermed en opfordring til os om at blive bevidste om vores eget ansvar til at tænke selv og handle ud fra vores samvittighed. Forestillingen henviste da også til Henry Thoreaus tanker om nødvendigheden af ikkevoldelig civil ulydighed i de tilfælde, hvor flertallets beslutninger eller passivitet kommer i konflikt med vores egen personlige etik. En del af Aktivisternes budskab var at vise, at civilsamfundet og sociale bevægelser rummer et vigtigt potentiale for forandring, og verden ikke altid er så fastlåst, som den måske nogle gange kan forekomme. Men det kræver jo, at vi husker at forlade sofaen i ny og næ....
Koncert anmeldelse: Architects rev Forum i småstykker - med lidt hjælp fra Spiritbox Af Jacob
Det britiske metalcore band ”Architects” er I løbet af det sidste halve år blevet et af mine yndlingsbands. Ja, de var endda mit 3.mest lyttede band i 2023. I løbet af 2010’erne pumpede de metalcore-klassiker efter metalcoreklassiker ud og er uden tvivl iblandt de allerstøre i genren. Ligeledes er canadiske ”Spiritbox” et af de fedeste navne på scenen i øjeblikket. De udgav deres debutalbum ”Eternal Blue” i 2021 og står nu til at blive det næste helt store metalcore-navn. Så jeg var temmelig spændt, da Architects annoncerede deres Europa tour med Spiritbox som opvarmningsband, især da Architects desværre måtte aflyse deres koncert på Copenhell 2023, pga skrækkeligt vejr. Jeg var mødt på en halv time inden Forum åbnede dørene og fik sikret mig en plads relativt tæt på scenen. Koncerten skete som nævnt i Forum, men med et nyere koncept under navnet ”Forum black box”, som består i, at kun ca halvdelen af Forums gulvplads blev brugt, med en sort væg der afgrænsede stå-området.
Det betød, at selvom Forum kun var halvt fyldt, følte man stadig at man var i en fyldt koncerthal. Det første band ”Loathe” var udmærket, men gjorde heller ikke det store indtryk. Stemningen ændrede sig dog hurtigt, da Spiritbox indtog scenen med åbningsnummeret Cellar Door fra deres seneste EP The fear of fear. Det stod med det samme klart hvorfor Spiritbox er blevet så store som de er, så hurtigt som de er, da crowdet med det samme blev meget mere aktivt. Især forsanger Courtney LaPlante leverede en fremragende performance på scenen. Det var næsten svært at forestille sig, at Architects kunne overgå Spiritbox, men de stormede igennem fan favoritter som Rotoscope, Hurt You, Yellowjacket, Circle with me og selvfølgelig bandets fedeste sang: Holy Roller. Architects-forsangeren Sam Carter var også med på scenen under Yellowjacket, som han også er på pladen.
Efter en halv times intents pit til Spiritbox indtog Architects scenen og allerede da bandets første sang i setlisten, deres seneste singleudgivelse Seeing Red bragede gennem højttalerne, kom der liv i publikummet og i moshpittet Herefter fortsatte bandet med materiale fra deres seneste to albums, med fanklassikeren Deathwish fra deres 2016-alnum All Our gods have abandoned us som den femte og første ”gamle sang” i setlisten. Ellers var der mere fra de senestealbums igen at de som deres niende sang spillede ”Gravedigger”, abningsnummeret fra albummet Lost Forever/Lost together fra 2014. Det er endnu en ægte fanfavorit, som da for alvor fik circlepittet i gang. Efter lidt mere blandet nyt og godt materiale spillede de, efter en kort følelsesladet tale fra forsanger Sam Carter, deres afdøde guitarists sidste mesterværk Doomsday fra Holy-Hell pladen de udgav i 2018, efter han døde. Den blev fulgt op af These colours don’t run fra 2013, som stadig er en af bandets fedeste numre, med et af de mest mest vanvittige breakdowns ever. A new moral low ground, en af de bedste sange fra deres seneste plade, holdet pittet, som nærmest ikke var stoppet siden koncertstarten, i live.
Bandets sidste sang inden ekstranumrene var When we were young. Inden bandet startede sangen, sagde forsanger Sam Carter, at han ville se ”The biggest fucking circle pit ever! ” Hans ord var vores kommando og mig min kammeret begyndte at løbe i cirkler med alle de andre. Jeg gled så i en ølsjat og fuckede mit ben op, men det en anden historie. Efter en kort pause på ca et minut gik Architects tilbage på scenen og rev en sidste gang publikums ansigter af med ekstranumrene Nihilist og Animals. Architects koncert med Spiritbox som opvarmning er en af de bedste metaloplevelser jeg længe har haft og Forums Black-box koncept fungerede fremragende. Lyden var også overraskende god når Forum jo har et rygte for mindre god lyd. Der var et intenst pit gennem hele koncerten og begge bands spillede eminent. Koncerten får 5 ud af 6 stjerner, da Architects godt kunne have haft lidt flere af deres sange fra 2010’erne med, men ellers var alt perfekt.
Sket på Det Fri siden sidst...
n på safte n o i t ma Infor
ri Det F
2a på
besøg
i Deba
tten o
m Nor
dic Wa
ste sag
en
deres talte om r fo r e d r, re eleve a tidlige fr g og job ø e s e ls B anne d d u e d n nuvære
Fælles o plæg fra We do dem Inden op ocray på lægget h skolens avde alle med fok temadag været til us på de om dem et hav af mokrati okrati. spænden de worksh ops