Cinemateket Bio12:30 april 2011

Page 1

side 22 / april 2011 / bio 12:30

bio 12:30 / april 2011 / side 23

Film midt på dagen – med kaffe og kage Fra og med april udkommer Bio 12:30-programmet ikke længere som tre-måneders-folder, men ’klubben’ fortsætter som hidtil: Vi håndplukker hver måned en stribe kvalitetsfilm til visning kl. 12:30 – hver gang med kaffe og småkager inkluderet i billetprisen. Vi har denne måned udvalgt fire af de bedste film fra de seneste to års franske filmhøst. 'Welcome' er en varm og vedkommende film om illegale flygtninge og næstekærlighed – og en af de bedst anmeldte franske film i de senere år. Lourdes for foden af Pyrenæerne og drømmen om mirakler udgør rammen om den bevægende 'Miraklet i Lourdes'. Vi præsenterer desuden den usædvanlige, men sande historie om kunstmaleren Séraphine de Senlis, der bevægede sig mellem genialitet og galskab. Og endelig er der feelgood på fransk i 'Franske forviklinger': En velskrevet og velspillet film om parisiske midtvejskriser. JA

Franske forviklinger Køterne

Miraklet i Lourdes

Welcome

tirs 12. + ons 13. + tors 14. 12:30

Franske forviklinger

Le code a changé / Danièle Thompson, 2009 / 100 min.

Hemmeligheder, løgne og sårede følelser sidder med til bords under en middag med fire par og tre singler i 40'erne. En af gæsterne planlægger at forlade ægtefællen, en anden er utro, en tredje har kærestesorger – og det er kun nogle af de problemer, der kommer på bordet! 'Franske forviklinger' er en velskrevet og underholdende film om almenmenneskelige svagheder med en række af fransk films stærkeste navne på rollelisten. tirs 19. + ons 20. + tors 21. 12:30

Welcome

Philippe Loiret, 2009 / 110 min.

17-årige Bilal er som mange andre flygtninge strandet i den franske kystby Calais. Han vil gøre alt for at nå frem til sin udkårne, der befinder sig i London, før hendes far gifter hende bort. Bilal tager derfor undervisning hos den lokale svømmetræner Simon, der lige er blevet skilt og befinder sig i en personlig krise. 'Welcome' er et stærkt og vedkommende psykologisk drama befolket med helt igennem troværdige karakterer. tirs 05. + ons 06. + tors 07. 12:30

tirs 26. + ons 27. + tors 28. 12:30

Séraphine / Martin Provost, 2008 / 125 min.

Lourdes / Jessica Hausner, 2009 / 96 min.

SÉraphine

Frankrig, 1914. Særlingen 'Séraphine' arbejder som vaskekone i en lille fransk by. I sin fritid maler hun 'primitive' blomsterbilleder. Da den tyske kunstkritiker Wilhelm Uhde ved et tilfælde ser et af hendes malerier, er vejen tilsyneladende banet for en usædvanlig kunstnerkarriere. 'Séraphine' er baseret på en autentisk historie – en smuk, vedkommende film, der hjemtog næsten alle de franske César-filmpriser i 2009.

Miraklet i Lourdes

Hvert år valfarter mange kronisk syge pilgrimme til den franske bjergby Lourdes i håb om at blive helbredt af højere magter. Sklerose-patienten Christine erklærer sig på forhånd skeptisk over for stedets påståede mirakelvirkninger. Derfor vækker det opsigt og misundelse, da netop hun rejser sig fra kørestolen efter et besøg i de hellige grotter. En formfuldendt film for voksne med en fremragende Sylvie Testud i hovedrollen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.