/Kronik_-_Robotter_der_bevaeger_dig

Robotter, der bevæger dig Kronik af Udviklingschef Mette Strømgaard Dalby I aviserne kunne man henover forår og sommer 2010 se og læse om en virksomhed, RoboCare, der leverer robotter til at tage sig af plejen af ældre, syge og børnehavebørn. På de 3 store annoncer ses henholdsvis en robot, der kører en smilende (!) ældre dame i kørestol, en robot, der serverer mad for en sygehuspatient og en robot, der er sammen med en flok børnehavebørn. Virksomheden RoboCare er fiktiv og ene og alene opfundet af FOA (Fag og Arbejde), som et led i FOA’s markedsføring af deres arbejdsmarkedspolitik. Annoncerne tegner et skræmmebillede af en teknologisk fremtid, hvor robotter har overtaget arbejdet med plejen af mennesker. FOA selv proklamerer lidt kryptisk, at robotter ikke kan ”erstatte håndholdt velfærd”. Det interessante ved et godt stykke reklamearbejde er, at det ofte simplificerer og overdriver og enten tegner et billede af en idealiseret drømmeverden eller, som i tilfældet med FOA’s annonce, et skræmmebillede. Det er således svært at være uenig med reklamens simplificerede billede af verden, og naturligvis er der ingen, der oprigtigt mener, at menneskelig omsorg kan erstattes af robotter. Men teknologiske løsninger kan hjælpe mennesker med at gøre arbejdslivet lettere, så arbejdsskader kan undgås. Teknologiske løsninger kan også hjælpe med den del af plejen, som kan være blufærdighedskrænkende for såvel den, der modtager plejen, som den, der giver den. Et eksempel kunne være fuldautomatiske løsninger til toiletbesøg inklusiv montering af ren ble til voksne mennesker. Her vil ingen vel argumentere for det nødvendige i en ”håndholdt” løsning for at bruge FOA’s egne ord. Udviklingen af velfærdsteknologier er således udfordrende og vedkommende i en lang række tilfælde, hvor voksne mennesker ønsker at klare sig selv bedst muligt: kroniske patienter, der med hjælp fra velfærdsteknologier kan klare en del af behandlingen selv fra eget hjem, hvilket giver dem mulighed for at leve et så normalt (arbejds)liv som muligt. Lettere demente, der har det bedst i eget hjem, kan med hjælp fra velfærdsteknologier opnå tryghed og sikkerhed for sig selv såvel som pårørende, og gøre det forsvarligt at være ’herre i eget hus’. Men også indenfor det vi traditionelt kalder omsorg, hvor vi vel at mærke taler om den formaliserede og institutionaliserede omsorg, har velfærdsteknologi vist sig at kunne gøre en forskel. Den terapeutiske robotsæl PARO allerede har bevist, at den kan tage del i omsorgsarbejdet og berolige ældre demente via sine lyde, bevægelser og nuttede udseende. Det samme kan en levende hund eller kat, men så er vi tilbage ved det plejekrævende for ikke at nævne det uhensigtsmæssige ved, at levende dyr kan agere på eget initiativ (kradse, bide etc.) samt det faktum, at mange mennesker lider af pelsallergi. Pointen med robotsælen PARO er, at den er udviklet specifikt med de dementes særlige behov in mente og den ”opfører” sig derfor også herefter. Med brugerinddragelse kan man således nå meget langt. Billedet af robotteknologi i forhold til pleje af ældre eller syge er således ikke så enkelt som FOA vil gøre det til. Men en debat er naturligvis nødvendig, bl.a. omkring livskvalitet. For mange er dét at være selvhjulpen, hvad enten vi taler om alderdom, handicap eller kronisk sygdom, en vigtig faktor. Det er en grundlæggende drift hos mennesket at ville klare sig selv, man behøver blot at kigge på det lille barns enorme drift mod at bevæge sig selvstændigt. De fleste ønsker at klare sig selv så vidt muligt, og netop her kan