Velkommen til Den Jyske Operas sæson 2023-24, der byder på Puccini-mesterværket Tosca iscenesat af verdensstjernen José Cura, operaeventyret Ravnen af J.P.E. Hartmann med libretto af selveste H.C. Andersen og sidst men ikke mindst de knuste hjerters opera nr. 1: franske Jules Massenets Werther efter Goethes kultroman Den unge Werthers lidelser.
Vi glæder os til at komme forbi en by nær dig i Jylland, på Sjælland og Fyn!