Issuu

80 ĂĽr Der heldigvis gik i fisk Ă…rsberetning 2019

Den Blå Planets havoddere gør en seriøs indsats for, at nuttethedsbarometeret spænger på daglig basis.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium er en erhvervsdrivende fond, hvis formål er at formidle viden om vandets dyreliv i global henseende og over for et bredt publikum. Akvariet skal desuden i særlig grad være til gavn for undervisning samt stille dyr og faciliteter til rådighed i forskningssammenhæng.

Vision En internationalt anerkendt oplevelsesdestination, der udfordrer opfattelsen af naturens universer.

Mission Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.

Værdier Professionelle Modige Enestående værter Autentiske Empatiske. 3

Orangeplettet kirurgfisk.

xxx xxxxx

BlĂĽpigget nĂŚsehornsfisk.

Dette er en Indhold overskrift Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. 80 årnihitius og stadig alt andet end overfladisk 8 Forord: Ferata poreperum mod qui offici odis des dem nempor in consed ex, og Anlæg 12 Dyrautem poreperum nihitius mod 14 Lodne VIP-gæster ankom med privatfly til Den Blå Planet qui offici odis des dem 17 Nyt tropisk rørebassin nempor autem in consed 18 Sensation: Den Blå Planet blev en zebrahaj rigere 20

Ørnerokke-romantik i Oceanet

TEMA: 80 års jubilæum: En drøm der gik i opfyldelse

Den Blå Planet er en af Knud Højgaards Fonds mærkesager

Sådan så akvarier ud for 150 år siden

Lærer Lomholt og de 75.000 elever

Fodermester Mortensens drømmejob i 45 år

Udstilling og Formidling

En 80-årig fødselar

Ny temaudstilling: Et hav af plastik

Antarktis tur/retur

Hammerhaj patruljerer i Oceantanken.

Skoletjenesten

Evaluering og refleksion er nøglen til succes

Vandets hemmeligheder bragt til overfladen

Forskning og naturbevarelse

Den Blå Planet tuner ind på truede tun

Rene strande belønnes med et hav af oplevelser

Hovedrengøring i Øresund

Skildpadde af plastik flytter ind på Den Blå Planet

Langt mere end et akvarium

Knud Højgaards Fonds 75-års jubilæum

Bedste måling af Den Blå Planet som brand

Miljøprofil

CSR – vores ansvar

Bestyrelse og ledelse

Dette er en Forord: 80 år og stadig alt andet end overfladisk overskrift “Vi befinder Seniatum conecerum et enisos her paa Gulvet i Akvariets volut doluptur, ant lamus. fremtidige Forhal, som tillige vil kunne benyttes Ferata poreperum nihitius mod qui offici odis des dem som Mødesal nempor autem in consed ex, til Foredrag og Fremvisning af poreperum nihitius mod Film. qui offici odisDet des demstore Areal til venstre vil blive optaget nempor autem in consed af selve Akvarierne (…) I alt vil Bygningen rumme ca. 80 Akvariebassiner. Selv om man ved en Rundgang kun opholder sig et lille halvt Minut ved hvert Bassin, vil et Besøg i akvariet altsaa vare en god halv Times Tid.” Knud Højgaard ved grundstensnedlæggelsen, 4. november 1937

Sådan lyder et uddrag fra Knud Højgaards tale til grundstensnedlæggelsen 4. november 1937. Til stede var blandt andre statsminister Th. Stauning, nobelpristageren August Krogh, ministre, videnskabsfolk og den danske presse. Det var en stor og højtidelig ceremoni, og der blev behørigt skålet med krystalglas. To år senere, 21. april 1939, stod akvariet færdigt, hvilket også blev markeret med pomp og pragt. På de første to dage lagde 5500 gæster vejen forbi. Inden da, juleaftensdag i 1934, faldt de ord, der skulle blive til et – indtil nu – 80 år langt eventyr. Her gik sønnen zoologen Mogens Højgaard en tur med sin far gennem skoven. Mogens fortæller, at han drømmer om at bygge drivhuse til padder og fisk, hvis han ejede skoven. Unægteligt et stort julegaveønske, men Knud Højgaards svar lød pragmatisk: ”Den ting er til at snakke om”. Som sagt, så gjort. Arkitekten C.O. Gjerløv Knudsen udtænkte en topmoderne funkis-inspireret bygning. Og efter tre års byggefase kom dyrene med skib, tog og fly. Kun havkatten ankom per ”cikel” og kæmpede i et net på styret. Dyret blev personligt leveret af en fisker fra Skovshoved, som havde fanget den i Øresund. En stor og kostbar sending tropefisk var ikke nær så heldige, da bassinet, som fiskene svømmede rundt i, blev ramt af en kortslutning i Paris. Yderligere en sending fra Adriaterhavet omkom, fordi den fejlagtigt blev sat af i Gedser! Man skulle næsten tro, at Knud Højgaard med sine

Danmarks Akvariums grundstensnedlæggelse – en ceremoni, der finder sted ved et byggearbejdes start – foregik 4. november 1937. Knud Højgaards tale med sirligt håndskrevne noter eksisterer stadig. Inden blycylinderen blev indmuret blev grundstensdokumentet, kopi af fundats, udtalelser af statsminister Th. Stauning, professor Martin Knudsen og Knud Højgaard, beskrivelse af akvarieanlægget, tre grundsten og guldmønter lagt i som dateringsmateriale.

”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle offentlige og private samarbejdspartnere; fonde, sponsorer og venner af huset for jeres vigtige bidrag til Den Blå Planets udvikling. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.” Jon Diderichsen, direktør

tanker om et besøg på 30 minutters tid, allerede på et tidligt tidspunkt kunne spå om akvariets udfordringer mere end et halvt århundrede senere. Massiv samfundsudvikling, teknologi, infrastruktur, øget konkurrence fra andre og nye kulturtilbud i ind- og udland, højere forventninger til besøget og en anden gæstesammensætning. Det er hverdagen for alle danske kultur- og oplevelsesinstitutioner. Vi befinder os på sjette år i Kastrup, kun et bølgeskvulp fra Øresund. Stadig Danmarks nationale akvarium og tilmed Nordeuropas største. Vi har de seneste år arbejdet systematisk på at skabe nye, varierede oplevelser og give gæsterne mere, end de forventer. Særudstillinger med moderne formidlingsmetoder, nye dyr, udeområder og engageret, personlig formidling er en del af opskriften på at give vores gæster værdi for pengene og resultere i besøg, der varer markant længere end en halv times tid. Beretningen, du sidder med nu, er en traditionel årsberetning for 2019, men da vi også markerede Danmarks Akvariums 80-års fødselsdag, kunne vi ikke dy os for også at beskrive anekdoter og interviewe nøglepersoner, som har været med næsten hele vejen fra grundstensnedlæggelsen til i dag. Vi kunne i april invitere årskortholdere, samarbejdspartnere, venner af huset og ansatte til en stemningsfuld formiddag, hvor vi fejrede jubilæet og åbnede ved samme lejlighed vores historiske udstilling, der fortæller om tiden i Charlottenlund og flytningen til Kastrup. Da det blev sommer, indviede vi vores nye tropiske rørebassin, hvor rokker og hajer svømmer forbi blot en armslængde væk. Det har været fantastisk at opleve

gæsternes begejstrede reaktioner, og det understreger retningen, vi skal i – nemlig så vidt muligt væk fra dengang, hvor akvariebesøg var indbegrebet af passiv observation bag ruden. Med daglige fodringer og personlig bemanding lever rørebassinet op til vores mission om at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv – og skabe nye naturambassadører. På den anden side af sommerferien udvidede vi beboertallet med to. Og hvilke to! Efter flere års dialog med Alaska SeaLife Center kunne vi endelig kunne byde vores to nye havoddere, Dixon og Riggs, velkommen til Den Blå Planet. Både transporten og den ny hverdag med deres to garvede artsfæller er gået over al forventning. Vi er meget stolte af, at vi som det eneste sted i Norden kan vise denne havodderart. De to herrer sprænger dagligt charme-barometeret og er også en nøgleart for naturens økosystemer. Den historie kan du dykke ned i et par sider længere fremme. Vi har haft besøg af en håndfuld ministre, blandt andet klima-, energi - og forsyningsminister Dan Jørgensen, lagt hus til en bunke jazzkoncerter og foredrag, fået nye ørnerokker og helt sensationelt lykkedes det vores dyrepassere at holde liv i en lille zebrahaj-unge, som så dagens lys. Skoletjenesten har holdt fanen højt som sædvanligt – med cirka 30.000 skoleelever på besøg pr. år er vi stadig en af Danmarks største naturvidenskabelige Skoletjenester. FNs Verdensmål har været på alles læber på tværs af kontinenter. Den Blå Planet har i 2019 bidraget særligt til mål nr. 14 ”Livet i havet”: Vi deltog blandt andet i den internationale World Cleanup Day, vi bidrog til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling,

”Dette Hus er blevet bygget i en urolig og ufredelig Tid; det skulde gerne, foruden at tjene til Oplysning og Nytte, blive et lille Skønhedens og Fredens Tempel, et Sted, hvor Mennesker ved Beskuelsen af et Udsnit af Naturens vidunderlige Herlighed kan finde Glæde og Hvile i Sindet.” Knud Højgaard i indvielsestalen 21. april 1939

vi samarbejdede med Havmiljøvogterne og WWFs Pandaklub, og vi har åbnet et nyt tema i udstillingen, som sætter fokus på den massive globale plastikforurening. Den Blå Planet vil altid være havets stemme og engagere os i forskning og naturbevarelsesprojekter. I 2019 har vi bl.a. været involveret i et forskningsprojekt om den truede og ikoniske tun sammen med DTU. For hvorfor er tunen vendt tilbage til danske farvande? Siden Den Blå Planet slog dørene op i marts 2013, har vi haft over 4.660.000 gæster. I 2019 bød vi 545.351 gæster velkommen. Halvdelen af gæsterne er turister, så vi er en betydelig turistattraktion. Vores gæstetal er med andre ord i balance, og vi mener også i al beskedenhed, at vi til fulde kan måle os med tilsvarende internationale attraktioner.

”Han er Sjælen i Foretagendet”, sagde Knud Højgaard i sin indvielsestale i 1939 henvendt til sønnen Mogens. Hvis Mogens Højgaard var sjælen dengang, så er der ingen tvivl om, hvem der er Den Blå Planets ”sjæl” i dag. Nemlig vores dedikerede medarbejdere, som er de bedste ambassadører, vi kan ønske os. Jeg skylder dem alle – både nuværende og tidligere ansatte – en stor tak for at have været med til at skabe et moderne Danmarks Akvarium. Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til alle offentlige og private samarbejdspartnere; fonde, sponsorer og venner af huset. Tak for jeres vigtige bidrag til Den Blå Planets udvikling. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet. Ambitionen de kommende år er at skabe underholdning med indhold uden at gå på kompromis med formidlingsoplevelsen. Et eksempel er vores kommende

særudstilling ”Havet for længe siden”, som med unikke formidlingsgreb vil sætte nye standarder for 1:1-modeller i udstillinger. Glæd dig til at stå ansigt til ansigt med den 10 meter lange megalodon – hvidhajens forfader. Vidste du forresten, at din egen forfader var fisk? 80 år eller ej. Én ting ændrer sig aldrig: De gode historier er altid i fokus. På gensyn under overfladen. Bedste hilsner

Jon Diderichsen Direktør 11

Dyr & Anlæg De levende dyr er akvariets hjerte. To dage er sjældent ens, og i dyreafdelingen har 2019 blandt andet budt på nye kollegaer i form af ørnerokker, der returnerede fra Holland til fortsat kurmageri i Oceantanken, to havoddere fra Alaska, og så har afdelingen ageret jordemødre for en zebrahaj-unge, som helt sensationelt kom til verden på Den Blå Planet.

Stillehavsblæksprutten er verdens største ottearmede blæksprutte. Den kan have et armspænd på 8,5 meter.

Lodne VIP-gæster ankom med privatfly til Den Blå Planet Hvis du tror, at superstjerner som Rihanna, Lady Gaga og Ariana Grande stiller store krav, så har du endnu ikke hørt om havodderne Dixon og Riggs fra Alaska. De to landede med privatfly i Københavns Lufthavn for derefter at flytte ind i specialbygget villa med egen pool og havudsigt på Den Blå Planet.

Hvem der bare rejste med samme elegance som havoddere: Privatfly, direkte rute Alaska-København, perfekt nedkølet kabine, 170 kilo særligt udvalgte delikatesser, 50 kilo is og ditto udstyr og så et helt hold af tjenere i form af dyrlæge og dyrepassere klar til at servicere selv dit mindste behov. For fire år siden flyttede havodderne Mojoe og Agnes fra Alaska ind i en luksusvilla på Den Blå Planet med udsigt over Øresund og egen ismaskine. Det var første gang, gæster kunne opleve havoddere på dansk jord – og stadig det eneste sted i Nordeuropa. Nu har de små lodne havpattedyr fået nye kollegaer i form af artsfællerne Dixon og Riggs.

Fra efterladte til superstjerner Dixon og Riggs er to forældreløse havoddere, der blev fundet alene og forpjuskede i Alaskas vildmark. Da Dixon blev fundet sommeren 2018, var han kun nogle uger gammel. Alene, underernæret og med akut behov for hjælp. Han blev overført til Alaska SeaLife Center og fik straks behandling døgnet rundt. Havodderen Riggs’ historie ligner 14

Dixons. Han blev fundet 400 meter fra havet mere død end levende. På Alaska SeaLife Center lærte han hurtigt at bruge sutteflaske og få mad i skrutten. Riggs blev også passet 24/7, indtil han var seks måneder gammel. Efter en hård start på livet for de to små nuttede kræ er det kun gået fremad. Begge havoddere er i dag sunde og raske og vejer 15-20 kg. Ingen af dem kan dog klare sig i naturen, da de ikke har haft en mor til at oplære dem i det virkelige liv. De er 100 procent afhængige af professionelle dyrepassere.

En rolig start på 1. klasse Selvom vi havde svært med at vente med at vise Dixon og Riggs til gæsterne, så er havoddernes tarv vigtigst. Da dyrene ankom, var der en rolig overgangsperiode, hvor de vænnede sig til Den Blå Planets dyrepassere og blev døgnovervåget. Oddernes velkendte dyrepassere fra Alaska rejste med til Danmark og var med i dyrenes første tid i Kastrup. Også Den Blå Planets direktør var med på den 16 timer lange flyvetur tur/retur.

”Havodderne var engang tæt på udryddelse, men har gjort et fantastisk comeback. De er en nøgleart inden for naturbevarelse, og vi er stolte af, at vi som det eneste sted i Nordeuropa kan vise denne art for vores gæster. At alle hjerter også smelter, når man ser Dixon, Riggs, Agnes og Mojoe, er blot en ekstra bonus,” siger Jon Diderichsen. Behandling og pleje på Alaska SeaLife Center, flytransport og alle øvrige omkostninger er støttet af Knud Højgaards Fond.

Sådan transporterer man to havoddere 6500 kilometer Havodderne ankom i et Bombardier Global 6000, som var charteret gennem og delvist sponsoreret af operatøren NetJets. Handlingen stod Quick Cargo Service for. Temperaturen i kabinen kunne sænkes til 12-14 grader, hvilket Dixon og Riggs trives bedst med. Uden tvivl en kølig omgang for medfølgende personale.

Sulten fejler intet. De fire havoddere spiser samlet cirka 17,5 kilo foder pr dag! Menuen står blandt andet på rødspætter, blæksprutter, muslinger, lodder, fjordrejer og taskekrabber. Det krydres med en vitaminpille og 100 kg isterninger. Velbekomme!

Dyrlægen: ”Vi nulstillede havoddernes pels” ”Der ligger et stort arbejde bag en havoddertransport og heldigvis gik alt, som vi håbede. Odderne var dog for udmattede efter transporten til selv at pleje deres pels. Det er et problem, for kulden kan lettere trænge ind og nedkøle dyrene. Derfor ”nulstillede” vi pelsen ved at bedøve Dixon og Riggs og føntørre pelsen for dem. Da odderne vågnede fra bedøvelsen, opførte de sig igen helt normalt.” Kasper Jørgensen, dyrlæge

Hej rokke! I rørebassinet kan vores gæster møde bambushaj, konæserokke, søstjerner, eremitkrebs og snegle.

Nyt tropisk rørebassin Den Blå Planet åbnede i sommeren 2019 et nyt tropisk rørebassin, hvor gæsterne kan komme helt tæt på tropiske arter som hajer og rokker. Så tæt på, at der er risiko for våde ærmer og garanti for våde fingre.

Gæsterne skal ikke længere nøjes med at observere smukke fisk bag en tyk akvarierude. I det nye rørebassin, som var sommerens nyhed på Den Blå Planet, kan du lægge dig på maven, stikke hånden ned i det lune tropiske vand og mærke en rokkes glatte hud, mens den svæver væk under håndfladen. I næste nu kommer en haj forbi; og du kan mærke dens ru hud, der føles som sandpapir i forhold til rokkens glatte overflade. Dyrepasserne beskriver det som en skrællet mango!

Et rørebassin på dyrenes præmisser

Mødet med de levende hajer og rokker vil desuden hjælpe til at afmystificere de utallige og ofte ubegrundede skrækhistorier, der eksisterer om disse arter. ”En meget betydningsfuld del af vores gæsters oplevelse er at komme helt tæt på dyrene. Det er en oplevelse, der sætter sig dybt i både børn og voksne og vækker en større respekt for havets liv”, siger Jon Diderichsen, direktør på Den Blå Planet: ”Vores fornemmeste opgave er nemlig at medvirke til, at vores gæster går herfra som aktive naturambassadører.”

Bassinet er skabt som et lille udsnit af en tropisk mangrove, hvor gæsterne lærer de fantastiske dyr, der lever i overgangen mellem land, koralrev og de store oceaner, at kende. Rørebassinet er designet med en konstant vandstrøm, så rokkerne vil svæve rundt i en gengivelse af deres naturlige levesteder, og anlægget er indrettet, så dyrene kan søge væk. Kontakten med gæsterne foregår derfor på dyrenes præmisser. Mangroverne har en vigtig betydning for havenes økosystem, og i det tropiske rørebassin på den Blå Planet lever flere haj- og rokkearter, f.eks. konæserokker. Der er naturligvis tale om ufarlige dyr, som ikke bliver stressede af at blive berørt.

Er hajer farlige?

Det tropiske rørebassin er støttet af:

Gæsterne kan selv gå på opdagelse og blive guidet i, hvordan man rører dyrene på en sikker og skånsom måde for dyr og mennesker. Rørebassinet er også en del af Den Blå Planets dagsprogram med daglige fodringer, hvor en formidler fortæller spændende historier om mangroven.

Spar Nord Fonden Louis Petersens Legat Knud og Rigmor Wiedemanns Fond

Sensation: Den Blå Planet blev en zebrahaj rigere Der udbrød jubel hos dyrepasserne, da en lille sortstribet zebrahaj kom til verden på Den Blå Planet. Flere akvarier har zebrahajer, men det er første gang, at det er lykkes at få unger i Danmark.

Det var en sensation, da Den Blå Planet fik sin første zebrahajunge. I 170 dage passede dyrepasserne et 17 centimeter stort zebrahajæg og agerede sundhedsplejersker beredt med målebånd og vægtkurve.

europæiske akvarier, red.). Derfor vil vi gerne sætte mere fokus på avl af denne art, så vi kan få flere zebrahajer i akvarierne, uden de behøver at være fanget i naturen,” siger dyrlæge Kasper Jørgensen.

En ny verdensborger

Fra striber til prikker

Zebrahajen kom til verden med hjælp fra en dyrepasser, der klippede forsigtigt i ægget. I naturen kommer hajunger selv ud af ægget, for der er ægget blevet slidt tyndere af sand og bølger. Men vi har passet så godt på ægget, at det ikke er blevet slidt, og så kan der være risiko for, at ungen ikke selv kan komme ud og sidder fast. Inden klipningen blev ægget scannet og gennemlyst for bl.a. at se, om blommen var helt væk. ”I Europa bliver der født cirka to levedygtige zebrahajer i akvarier om året, men der mangler 30 for at bestanden er sund i EAZA-regi (sammenslutningen af

Hos zebrahajer er der stor forskel på en unge og en fuldvoksen haj. Når de store zebrahajæg klækker, og en ny haj kommer til verden, er de sorte med hvide striber, men som tiden går, forsvinder både den sorte farve og striberne. Det er en smuk transformation. For dyrepasserne var det en stor opgave at passe zebrahajungen. I de første mange uger blev den tilset cirka 10 gange dagligt og fodret 3-5 gange. Som en anden nyfødt blev hajen målt og vejet for at tjekke, at den fulgte sin udviklingskurve. Drømmen er naturligvis, at Den Blå Planet på sigt kan

få flere unger. Det er tegn på trivsel og gode forhold, når dyrene parrer sig og får afkom, og det giver mange fordele og oplevelser. Fx er det fantastisk, at vi kan få lov at opleve ungerne som helt små og se deres smukke striber, som vi normalt kun ser på billeder. 18.139 beboere på Den Blå Planet: Gruppe

Antal arter

Antal individer

564

16328

Amfibier

Krybdyr

Fugle

Pattedyr

Fisk

Bløddyr

104

1653

I alt

705

18139

Når jeg bliver voksen, får jeg prikker Navnet zebrahaj giver rigtig god mening, når man ser dyret komme ud af ægget med smukke hvide striber på sort baggrund. Forvirringen ved dens navn opstår, når man ser den vokse op, for pludselig træder striberne i baggrunden, og prikkerne tager over. Derfor bliver dyrepasserne ofte spurgt om, hvorfor det prikkede havdyr hedder zebrahaj. Det kan vi nu lettere forklare.

Zebrahajen kom til verden med hjælp fra en dyrepasser, der klippede forsigtigt i ægget. 19

Ørnerokke-romantik i Oceanet Den Blå Planet fik i efteråret 2019 leveret en ørnerokke fra Holland, som har et særligt talent for at føre sine gener videre. Han er blevet sat sammen med en gammel flamme, med hvem han i årevis har fået en stor flok unger. Vi håber, det sker igen.

Glem Romeo og Julie, Titanic og Pretty Woman! Den 12. november 2019 fik Den Blå Planet en ørnerokke-han, som vi har et helt særligt forhold til. Han er nemlig far til ikke færre end 15 unger, som han har fået med sin rokke-flamme, der bor i Oceantanken. De to turtelrokker blev tidligere adskilt i forbindelse med det europæiske avlsprogram. Allerede da vi modtog hunnen for to år siden, var hun drægtig med to af parrets unger, og disse afkom blev senere optaget i avlsprogrammet og foræret til andre akvarier. Det er fantastisk, når vi får unger på Den Blå Planet, ikke mindst for dyrepasserne. Nye unger betyder, at vi får muligheden for at vise, hvordan dyrene udvikler sig, og vi kan dele dem med andre akvarier, så de ikke skal hentes i naturen. Derfor bliver der også arbejdet med avlssamarbejde på tværs af akvarier.

Vente vente vente Efter en tur langs motorvejen fra Holland til Danmark, er ørnerokken nu i Oceanet og alt ser ud, som det skal. Nu handler det bare om at vente og se, om de to gamle ørnerokker kan finde melodien sammen igen – og måske endda få romantikken til at bære frugt. ”Ørnerokkerne er et af de dyr, som vi meget gerne vil avle på og bidrage med flere ørnerokker til de europæiske akvarier. Vi har ret høje forventninger til det genforenede rokkepar, da de historisk har været meget produktive”, siger dyrlæge Kasper Jørgensen.

”Jeg synes, at øjeplettede ørnerokker er fantastiske og graciøse dyr med store personligheder. Arbejdet er især spændende, fordi vi hurtigt ser træningsresultater. Arten er tæt på at være bæredygtig i akvarier, og det er der ikke mange, der er. Det gør mit arbejde ekstra meningsfyldt.” Mia Rasmussen, dyrepasser

Af banen! Ă˜jeplettet Ă¸rnerokke i fuld fart i Oceantanken.

Kaninfisk

Hammerkoral

Tema: 80-års jubilæum: En drøm der gik i opfyldelse

Danmarks Akvarium udsprang af zoologen Mogens Højgaards drøm om at bygge drivhuse til padder og fisk. Bygningen blev tegnet af arkitekt C.O. Gjerløv Knudsen i moderne, funktionalistisk stil. Akvariet havde ved sin åbning 50 udstillingsakvarier, det største på ca. 9.000 liter vand, og de mange flotte akvariedekorationer blev lavet af kunstneren Kay Simmelhag direkte på byggepladsen. Vandet i Øresund var på det tidspunkt så forurenet, at man transporterede havvand fra Nordsøen til Charlottenlund. Hele herligheden blev generøst finansieret af Knud Højgaard, Mogens Højgaards far. Danmarks nationale akvarium var åbent i 73 år, inden Den Blå Planet stod indflytningsklar.

80 ÅRS JUBILÆUM Seje murersvende i sving med at bygge Danmarks første (og eneste) nationale akvarium.

Flemming Frandsen, dr.scient. i parasitologi og tidligere prorektor på Landbohøjskolen, var bestyrelsesformand på Danmarks Akvarium 1997-2017. Han er pt. næstformand i Knud Højgaards Fond.

80 ÅRS JUBILÆUM

Den Blå Planet er en af Knud Højgaards Fonds hjertesager Flemming Frandsen har 20 års erfaring som bestyrelsesformand for Danmarks Akvarium og senere Den Blå Planet. Samtidig er han næstformand i Knud Højgaards Fond og tidligere medlem af Bygningsfonden Den Blå Planets bestyrelse. Han fortæller her om rejsen fra et akvarium, hvis tid var forbi og udviklingen til Nordeuropas største – og om Højgaard-fondens forkærlighed for netop Den Blå Planet. Da Flemming Frandsen kom til som bestyrelsesformand på Danmarks Akvarium i 1997, stod bestyrelsen og den øvrige ledelse med en 60 år gammel institution, der kun havde én fremtid: At få drejet nøglen om. Besøgstallet var for nedadgående, og budgettet var hvert år en kamp. Direktionen måtte spørge sig selv: ”Hvad gør vi nu?”

Kukkasse-akvarier Daværende direktør Jesper Horsted var blevet ansat et par år inden og overtog en mildest talt svær opgave med at få vendt publikums interesse for liv i vand. Akvariet bestod på dette tidspunkt af de oprindelige ”kukkasse-akvarier” – som den tidligere formand kalder det – samt et landskabsakvarium bygget i begyndelsen af 1970erne. Gæsterne forventede langt mere. Horsted så behovet for fremtidssikring og havde tidligt ideer om udvidelse. Der var bl.a. snak om at etablere en oceantank i gården, men det ville ikke løse behovet for plads til flere gæster. Der var en del restriktioner, da den gamle bygning i Charlottenlund var bevaringsværdig og selve grunden fredet. Danmarks Akvarium begyndte derfor at se sig om efter en ny adresse. ”Da beslutningen om at flytte var truffet, valgte vi at

gå i dialog med Tårnby Kommune om den bedst mulige placering direkte ved Øresund. Kommunen stillede en grund ved Kastrup Havn og infrastruktur til rådighed og flyttede det daværende rensningsanlæg, for at vi kunne realisere drømmen om et nyt nationalt akvarium,” fortæller Flemming Frandsen, mens han fordyber sig i koralrevet; et akvarium han holder særligt af på Den Blå Planet.

Og vinderen er… Der blev fundet midler til at opstarte en projektgruppe i år 2000, som skulle udvikle projektet. Efter en længere proces, hvor også Realdania meldte sig på banen, blev der i slutningen af 2007 udskrevet en international arkitektkonkurrence. 34 bidrag fra Danmark og udlandet blev senere snævret ind til seks. Opdraget lød på en bygning, som minimum skulle indeholde muligheder for udvidelse, rumme alle vandtyper og give plads til bl.a. et stort oceanakvarium, koralrev, regnskov, skoletjeneste og auditorium. ”Vi valgte 3XN på grund af arkitekturen og filosofien bag bygningen; den universelle strømhvirvel som bl.a. ses i galaksernes opbygning og mange steder i naturen.

Og ikke mindst på grund af mulighederne for at udvide. Arkitektfirmaet forstod at udnytte rammerne, og bygningen lever til fulde op til forventningerne og vores ønsker,” siger Flemming Frandsen, som også fortæller, at inden Den Blå Planet lagde sig fast på sit nye hjem i Kastrup, var etablering af et nyt akvarium i shoppingcentret Fields på Amager og i Zoologisk Have blandt overvejelserne.

En lykkelig slutning Flemming Frandsen er en af de væsentligste aktører i Projekt Den Blå Planet og tog andet spadestik ved byggeriets start på den nye grund den 1. oktober 2010. Som næstformand i Knud Højgaards Fond, akvariets grundlægger, er Flemming Frandsen ekstra tilfreds med det man vel godt kan kalde en lykkelig slutning. Det forfaldne akvarium i Charlottenlund i slut 90erne var bestemt ikke et let udgangspunkt. ”Koblingen til Den Blå Planet står Knud Højgaards Fond meget nær. En af fondens hjertesager er netop Den Blå Planet, og vi føler, at vi har en forpligtelse overfor akvariet. Om 30 år er I her helt sikkert stadig. I skal bare lige have den udbygning i hus.”

Tidslinje 1934-1970 Ideen Juleaftensdag går ingeniør Knud Højgaard og hans søn, zoologen Mogens Højgaard, en tur gennem skoven. Mogens fortæller, at han ville bygge drivhuse til padder og fisk, hvis han ejede skoven – sådan opstår ideen til Danmarks Akvarium.

1934

Åbningen Danmarks Akvarium indvies den 21. april 1939. Til stede er en stor del af kongehuset, herunder Kong Christian 10., Dronning Alexandrine og statsminister Thorvald Stauning.

1937

1939

Grundstensnedlæggelsen Kopi af fundats, beskrivelse af akvarieanlægget, grundsten og guldmønter er blandt de ’skatte’, som bliver indmuret i en blycylinder.

Trængsel Akvariet er populært. På en måned besøger 76.830 gæster Danmarks Akvarium. For at undgå trængsel lukkes folk ind i hold. Desværre er ventilationen dårlig, og adskillige gæster besvimer.

80 ÅRS JUBILÆUM

Entrebillet I 1948 koster det 1 krone for voksne at besøge akvariet og 50 øre for børn. Det var dyrt! Men der er behov for penge i kassen efter krigsårene, hvor gæsterne har svigtet.

Topmoderne Danmarks Akvarium har ved sin åbning 50 udstillingsakvarier. Akvariet er tegnet af arkitekt C.O. Gjerløv Knudsen i funktionalistisk stil og topmoderne for sin tid.

1944 Fiskene mangler luft! En generalstrejke rammer Danmark i 1944, og strømmen bliver slukket. Alligevel lykkes det personalet at holde liv i fiskene ved at forsyne akvarierne med luft via pedalkraft. Her er det direktør Mogens Højgaard, der træder i pedalerne.

1948

1970

Naturtro akvarier Akvarierne dekoreres nu, så de viser dyrenes miljø og indgår i en ambitiøs og realistisk scenografi. Her ses akvariets dekoratør Jørgen Eggers male en koral for at efterligne de tropiske fisks naturlige omgivelser.

Tidslinje 1973-2019 Danmarks Akvarium blander sig i miljøkatastrofe I årtier pumper Grinsted Værket tonsvis af giftigt spildevand ud i klitterne ved Kærgård Plantage, og i 1973 vil de lede det direkte ud i Nordsøen. En rapport fra Danmarks Akvarium og kritik fra direktør Arne Schiøtz skaber overskrifter, politisk pres og folkelige protester (Kilde: Emil Norsker, Villabyerne).

1973

Levende dyr på skemaet Undervisningen på Danmarks Akvarium har altid inddraget de levende dyr. Her ses den tidligere leder af Skoletjenesten træne en arowana til at springe efter føden – noget, den også gør i naturen.

1974

Åbning af tilbygning Akvariet udvides med et museum og store landskabsakvarier til hajer og piratfisk. Her ses en medarbejder, der har vovet sig ned til piratfiskene for at rense akvariet.

1977

Forskning og naturbevarelse Danmarks Akvarium har altid deltaget i forskningsprojekter. I 1977 lykkes det for første gang at få den gådefulde ål til at lægge æg i fangenskab. Jo mere man ved om truede dyr, des nemmere er det at hjælpe dem i naturen.

80 ÅRS JUBILÆUM

Den Blå Planet åbner Den 22. marts 2013 åbner Regentparret Den Blå Planet. Danmark er ramt af lockout, og akvariet bliver nærmest oversvømmet af gæster. Efter kun 8 måneder har 800.000 gæster besøgt akvariet.

Lokalerne bliver for små Som årene går, bliver Danmarks Akvarium for småt og umoderne, og der opstår et behov for at udvide. Tidligere direktør Jesper Horsted får ideen om at bygge et nyt akvarie, som vil bringe Danmark tilbage i verdenseliten.

1996

2007

Den nye bygning 3XN vinder arkitektkonkurrencen om udformning af Den Blå Planet. Bygningen bringer tankerne hen på stimer af fisk og havstrømme, hvilket passer godt til den enestående beliggenhed ved Øresund.

2013

2019

Danmarks Akvarium 80 år Efter 80 år er det stadig akvariets fornemmeste opgave at formidle om havets dyreliv. Det er vigtigere end nogensinde.

Sådan så akvarier ud for 150 år siden De første offentlige akvarier i verden var meget anderledes end nutidens. Akvarierne var mindre, og dyrene levede ikke længe. Tag med på en rejse tilbage i tiden, der begynder med skæggede damer, gæster bevæbnet med paraplyer og en spektakulær hvidhval.

Går man 150 år tilbage i tiden, så verden – ikke overraskende – anderledes ud end i dag. For at forstå, hvorfor de første akvarier så ud som de gjorde, må man forstå datidens tidsånd. 1800-tallet var en tid, hvor skæggede damer og siamesiske tvillinger turnerede verden rundt i freakshows, og hvor man på Coney Island kunne se for tidligt fødte børn i kuvøse. Der var mere fokus på underholdning end på at beskytte de sårbare skæbner, som blev udstillet. Samme tilgang gjorde sig gældende i zoologiske anlæg og akvarier – man vidste desværre ikke bedre. Det havde sin pris. Dyrene i de første akvarier levede på begrænset plads med dårlig ilttilførsel.

Og de blev ikke gamle Underholdnings- og ikke mindst akvariebranchen er anderledes i dag. Akvarier verden over har ikke længere kun fokus på ren underholdning, men derimod på naturbevarelse, forskning og formidling. Akvarier inspirerer og fascinerer ved at introducere gæsterne til vandets forunderlige liv i håb om at skabe en lyst hos gæsterne til at bevare og beskytte livet under overfladen og dermed gøre hver gæst til en aktiv naturambassadør. 32

Et hus til fisk

Danmarks første akvarium

Verdens første offentlige akvarium åbnede i London den 21. maj 1853 som en del af Londons zoologiske have. Akvariet blev kaldt ”The Fish House” og udstillede søanemoner, søpindsvin, søstjerner, krebsdyr og forskellige fisk. Akvariet var en stor publikumssucces og var åbent i 20 år på trods af manglende vandcirkulation. Kort efter åbningen i London kom amerikanerne på banen, da de i 1859 åbnede et, for sin tid, imponerende stort akvarium i Boston. Gæsterne kunne se hele 40 akvarier med ca. 4.000 liter vand, mens et orkester spillede fra en dertil indrettet balkon. Til sammenligning har Den Blå Planet 53 akvarier og 7.000.000 liter vand. Efter 18 måneder flyttede Boston-akvariet i større rammer, og den største seværdighed var en fire meter lang hvidhval. Hvalen blev holdt i et 7,5 meter stort akvarium og overlevede et år på den trange plads. Stakkel. Det samme akvarium husede også en rokke, en bars, en stør, tre torskefisk, ål og en havskildpadde. Caribiske tropefisk blev sejlet ind, men de døde af kulde, da vinteren kom. I februar 1863 måtte akvariet i Boston lukke og slukke efter fire kaotiske år.

Akvarier kom og gik over hele verden op gennem 1800-tallet. I Frankrig blev et af de hidtil største akvarier bygget i 1867 i forbindelse med verdensudstillingen i Paris. 600.000 liter vand var fordelt på 22 akvarier indrettet som en grotte. Det største akvarium var 15 meter langt og 3 meter højt. Imponerende i størrelsen, men dog så utæt, at gæsterne måtte bruge paraplyer. Danmark fik sit første akvarium den 6. juli 1872 under navnet ”Kjøpenhavns Aquarium og Terrarium”. Det lå på Vesterbrogade 33, tæt på Hovedbanegården. I dag huser bygningen en restaurant, men tidligere boede der dyr i stueplan, og på 1. sal blev der drevet et konditori. Akvariet var kun små fire meter bredt fra væg til væg, og når der var trængsel, steg temperaturen til skade for både publikum og fisk. Efter fire år var det slut. Sandsynligvis på grund af for mange fisk på for lidt plads og for dårlig filtrering af vandet. 63 år senere, i 1939, åbnede Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Kilde: Wolff, Torben: ”De offentlige akvarier i historisk perspektiv” i ”Naturens Verden” nr. 11/12 årgang 90, 2007.

80 ÅRS JUBILÆUM

Akvariet i Paris under verdensudstillingen i 1867. 33

En verden til forskel

“Vi mener saaledes at turde hævde, at Danmarks Akvarium ikke alene er det største på det europæiske Kontinent, men ogsaa – hvad der maaske er mere værdifuldt – det bedst indrettede og det smukkeste.” Knud Højgaard ved indvielsen den 21. april 1939 34

Vand

Total mængde vand: Danmarks Akvarium: 1 million liter Den Blå Planet: 7 millioner liter

Danmarks Akvarium

Den Blå Planet

Arkitektur

Logo

Det gamle logo viser søhesten, der var et af de mest populære dyr. Vores nuværende logo blev gentænkt i 2018. Med et øget fokus på vores rolle som hele Danmarks nationale akvarium ønskede vi at få historikken integreret i logoet.

Total antal kvadratmeter: Danmarks Akvarium: cirka 2500 m2 Den Blå Planet: cirka 10.000 m2

80 ÅRS JUBILÆUM

“Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Vi tror på, at de unikke fortællinger og den personlige formidling får vores gæster til at gå herfra som aktive naturambassadører. Det er vores fornemmeste opgave.” Jon Diderichsen, direktør Den Blå Planet (2019-)

Royalt besøg

Globus

Dyrearter

150 Danmarks Akvarium

Globusstatuen blev opstillet foran akvariet i Charlottenlund i 1954 som symbol på havets mangfoldighed. Statuen flyttede med til Den Blå Planet.

450

Den Blå Planet

H. M. Dronning Margrethe og Prins Henrik ved indvielsen af henholdsvis udvidelsen af Danmarks Akvarium i 1974 og åbningen af Den Blå Planet i 2013.

Antal forskellige dyr: Danmarks Akvarium: 150 arter Den Blå Planet: 450 arter 35

Steen Lomholt, tidligere undervisningsansvarlig i Skoletjenesten på Danmarks Akvarium har udviklet cirka 25 forskellige undervisningsforløb i de 44 år, han har arbejdet på akvariet og personligt undervist 75.000 børn og lærerstuderende.

80-års jubilæum: ”En drøm, der gik i opfyldelse”

80 ÅRS JUBILÆUM

Lærer Lomholt og de 75.000 elever Skoletjenestens indtog på Danmarks Akvarium var et nybrud set med datidens øjne. Undervisningen kunne med succes foregå på andre måder og andre steder end i skolernes egne klasselokaler. Opskriften var blandt andet et chok, en rødspættefilet og en bambuspind. Et nej tak til at aftjene værnepligt blev et ja tak fra Steen Lomholt til en lang karriere på Danmarks Akvarium. Det lå ellers ikke i kortene, at han skulle spendere næsten fem årtier i fiskenes verden. Som ung, nyuddannet lærer i 1971 nåede Steen kun at være få uger på en folkeskole i Nordsjælland, før han måtte erkende, at han var havnet på den forkerte hylde. Det var dog et gedigent held for Danmarks Akvarium, ikke mindst fordi Steens interesse for at formidle til børn var uforandret. Steen Lomholt så tilfældigt et opslag, hvor akvariet søgte arbejdskraft med henblik på at ”gøre noget for skolerne.” Lige så løst opgaven var formuleret, lige så højt var ambitionsniveauet. Og siden da har Steen været uløseligt forbundet med Danmarks Akvarium og senere Den Blå Planet. Børn, skoleelever og lærere i tusindvis har de seneste 47 år haft glæde af undervisningsforløb i Skoletjenesten.

En modig direktør ”Akvariet skal i særlig grad være til gavn for undervisning:” Allerede da fundatsen for Danmarks Akvarium

blev formuleret i 1937, var man opmærksom på institutionens gode muligheder for formidling. Men dengang indebar undervisningen i zoologiske haver og akvarier, at eleverne stod passivt og observerede anlæggene, og museerne påtog sig selv opgaven uden nødvendigvis de store pædagogiske evner. Derfor også med svingende held. I datiden fremstod akvarier og zoologiske haver som en kuriositet, der fremviste en ”gysende” (undervands) verden. Senere hen blev selvsamme institutioner løftestang for gæsternes – og dermed også skoleelevernes – naturforståelse. Der måtte dog først røres kraftigt i den kreative gryde for at finde den rette metode. Det blev dyrene selv, de levende, som blev den store løsning på udfordringen. Og så også en helt anden organisation, da den tidligere Skoleinformation blev til Den Centrale Skoletjeneste i 1975, og Danmarks Akvarium var et af de syv pionermuseer. Forandringen var skudt i gang. ”Det var et nybrud i tilgangen til undervisningen uden for skolernes egne lokaler,” siger nu 71-årige Steen Lomholt, tidligere undervisningsansvarlig, med sikkerhed i stemmen, når han sætter ord på Skoletjenestens betydning og metodik.

“Det, der glæder mig mest, er, at grundprincipperne lever videre, og det anser jeg som det vigtigste resultat af min indsats i Skoletjenesten.” Steen Lomholt, tidligere undervisningsansvarlig i Skoletjenesten, Den Blå Planet

Nybruddet tilskriver han akvariets daværende direktør Arne Schiøtz og hans mod til at gribe tingene an på en ny måde. Det er dog en beskeden udlægning, for Steen Lomholt har selv spillet en afgørende rolle. Han vendte formidlingen på hovedet og greb det – med datidens øjne – helt anderledes an. Tilgangen til undervisning har hængt ved lige siden.

Rødspætte og kødsaft I begyndelsen foregik undervisningen (stadig) foran akvarierne, men der gik ikke længe, før Steen Lomholt udviklede kreative undervisningsforløb, hvor det centrale element var at aktivere dyrene. ”Dermed kunne vi bruge udstillingens særlige kvalitet, nemlig levende dyr og ikke mindst overraskelsesmomenter: For hvad gør dyrene normalt? Hvordan reagerer de på en forstyrrelse i dag? Og hvad fortæller det os?” På programmet var forløb og opgaver, hvor eleverne skulle i sving på akvariet og bruge alle sanser. Børnene skulle observere dyrene og reflektere over iagttagelserne. Og mindst lige så vigtigt: Eleverne måtte selv aktivt finde løsningerne. Denne tilgang blev meget populær. Et eksempel er undervisningsforløbet med Amazonas store ferskvandsfisk, arowanaen. Munden på den cirka 1 meter lang fisk vender op, men mundvigene ned. Hvorfor ser den så sur ud? Ideen fik Steen ved et tilfælde. Han havde hørt om en dyrepasser, som oplevede følgende i et arowana-anlæg: Vandoverfladen blev brudt, og pludselig sprang dyret op af vandet og bed ham. Chokket blev omsat til en god ide. For denne særlige karakteristika måtte kunne bruges aktivt i undervisningen, tænkte Steen. Han 38

satte herefter en fiskefilet på en bambuspind og holdt den ud over vandet i arowana-anlægget i Charlottenlund. Reaktionen? Lige så dramatisk, som han havde håbet på. Et nyt undervisningsforløb var født.

Dyrene er assistenter ”Arowanaen er nærmest bygget til at deltage i undervisningen. I sit naturlige miljø springer den op af vandet og ind mellem træernes nederste grene efter sommerfugle, biller og endda kolibrier. Også på Danmarks Akvarium springer den elegant og lynhurtigt op af vandet med sådan et brag, at eleverne ofte har spurgt, om det er noget, vi har lært den. Men vi skal ikke give al viden til børnene, de skal selv erkende sammenhænge på baggrund af overraskelseselementet. Dyrene er i virkeligheden assistenter. Og så er det en ekstra bonus, at eleverne husker denne form for undervisning meget bedre.” Udviklingen af arowanaforløbet er også noget akvariets øvrige gæster har haft glæde af lige siden, hvor dyrets særlige evner til at fange sit bytte i overfladen – og dermed svaret på dens sure udtryk – har været en fast del af dagsprogrammet. Også Steens ide om at hælde 4 milliliter kødsaft ned til piratfisk i 35.000 liter vand og se deres reaktion fik – og får stadig – elever og gæster til at gøre store øjne. Alle disse ahaoplevelser blev sat i system, og Steen udviklede opgaver, som understøttede elevernes observationer. ”Jeg havde en fantastisk kontakt med børnene. Det var stort at se dem gå på opdagelse – det ligger i barnets natur,” siger Steen Lomholt, som personligt har undervist 75.000 børnehavebørn, skoleelever, gymnasieelever og lærerstuderende.

En bordplade af vand I begyndelsen af 1970erne udgjorde Skoleinformationens faciliteter et beskedent træbord, en stol og et skilt på akvariets væg. I 1990 fik Skoletjenesten sit første egentlige lokale – ”Forundringsrummet” – i Danmarks Akvarium, men det var stadig iagttagelserne og aktivering af de levende dyr i udstillingen, der var det centrale. Udendørsmiljøer blev senere inddraget. Udformningen og designet af vandbordene i Skoletjenestens tidligere lokale på Danmarks Akvarium og nuværende to på Den Blå Planet er ikke tilfældige. De er også Steens fortjeneste. Tanken var, at bordene skulle udformes som lave bassiner med brede kanter, så alle elever kunne se, notere og skifte mellem forskellige vandtyper. Her har et af Steens mest vellykkede undervisningsforløb også foregået, nemlig elevernes indretning af et akvarium, der passer til det pågældende dyr. Eleverne skal nemlig reflektere over, hvad dyret har brug for, fx vandtype, mad, gemmesteder mm. ved at observere dyret selv. Mange årtier er gået siden da, og trods mange organisatoriske ændringer gennem årene har én central ting ikke ændret sig. ”Jeg er glad for, at Skoletjenesten stadig inddrager levende dyr. Dyrene skal altid være årsagen til undervisningen – ikke anledningen. Vi vil ikke belære, men give eleverne en miljøforståelse for og glæde ved dyrene og naturen, der udvider børnenes horisont. Dyrene er mine hjælpere i den mission,” siger Steen Lomholt som stadig efter over 44 års ansættelse har rundvisninger baseret på erfaringer i Skoletjenesten, fx en ”sanserundvisning” og tilkaldevagter i Den Blå Planets to rørebassiner.

80 ÅRS JUBILÆUM

Læring, oplevelse og faglighed går hånd i hånd Skoletjenestens rødder går tilbage til 1970, hvor det første samarbejde blev etableret mellem Biologisk Samling, Københavns Kommunes skolevæsen og Zoologisk Museum. Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer arbejder for at udnytte den pædagogiske værdi i kulturinstitutionernes særlige læringsrum, så læring, oplevelse og faglighed kan gå hånd i hånd. Skoletjenesten.dk

Efter 44 års ansættelse har Steen Lomholt stadig rundvisninger baseret på erfaringer i Skoletjenesten, fx en “sanserundvisning” samt vagter i Den Blå Planets to rørebassiner. 80-års jubilæum: ”En drøm, der gik i opfyldelse”

80 ÅRS JUBILÆUM

Brev til “Magister Højgaard” dateret 26. januar 1939.

“Min alder siger, at jeg godt kunne gå på pension. At det faktisk er ved at være tid. Men jeg bliver ved, så længe det er sjovt.” 42

80-års jubilæum: ”En drøm, der gik i opfyldelse”

80 ÅRS JUBILÆUM

Fodermester Mortensens drømmejob i 45 år Hvis der er én, der kender til Danmarks Akvariums små og store historier, så er det fodermester Jens Mortensen. Han begyndte sin akvariekarriere som erhvervspraktikant i fem dage – for siden at blive hængende i 45 år. Han fortæller her om (arbejds)livets gang på Danmarks Akvarium, der blandt andet indebar en direktør, som havde et noget modsætningsfyldt forhold til wienerbrød.

Danmarks Akvariums adresse var Kavalergården 1 i Charlottenlund fra 1937 frem til 2013. 69-årige Jens Mortensens dedikation til sit arbejde gennem næsten et halvt århundrede kan bedst, udover ansættelsens længde, illustreres ved, at hans privatadresse var lig med arbejdspladsens i knap tyve år. ”Det var en smart deal, for det indebar så også alle nattevagter på hverdagene. Det var jeg ikke lige klar over, da jeg skrev under på lejekontrakten,” griner Jens. Anekdoten tegner et godt billede af en tid og kultur på en arbejdsplads, hvor man var god til at finde løsninger her og nu. Meget foregik i plenum og så med datidens hjælpemidler som skrivemaskiner, håndskrevne journaler og fastnettelefoner. I 73 år førte medarbejderne en håndskreven logbog – alle 73 årgange stod sirligt stablet og vidnede om Danmarks Akvariums lange liv. Denne noget langsommelige procedure stoppede først, da Den Blå Planet var en realitet, og de ansatte rykkede til mere moderne rammer i Kastrup.

Bagerbrød var ikke direktørens kop te På Danmarks Akvarium var der i Jens’ tid mellem 8-12 ansatte, og de fleste beslutninger blev truffet i fællesskab ved køkkenbordet. Alt fra udsendelse af pressemeddelelse til indkøb af nye arter blev afklaret hen over kaffekopperne og lidt sødt. Jens og hans kollegaer mødte ind klokken 9, for den daværende direktør Arne Schiøtz var klar i spyttet: ”Vi skal jo ikke arbejde midt om natten”, som Jens gengiver direktørens befriende fleksible holdning til mødetider. Et fast punkt på medarbejderens program på Danmarks Akvarium var dog morgenkaffen klokken 10. Holdningen til pausen var noget blandet. Som Arne Schiøtz skrev i 1980 i ”Håndbog for akvariedirektører” til sin vikar, da han i en periode var udstationeret for WWF: ”Kaffepauser har haft en tendens til at vokse og blive institutionaliseret gennem årene. 10-kaffen eksisterede oprindelig ikke, men synes nu at være ret uudryddelig. Den er gavnlig som fællesmødeplads for alle, men skal, hvis ikke der er væsentlige ting, der skal drøftes, holdes så kort som det tager at drikke en kop kaffe (5-10 minutter).

Derfor er jeg også modstander af medbragt wienerbrød, som undertiden florerer og trækker denne pause ud.” Jens griner: ”Alligevel var Schiøtz selv dansk mester i at summe rundt i køkkenet og file skiver af wienerbrødet, så der til sidst kun var en papirstynd skive tilbage.”

Fra hobby til arbejde Fodermester Mortensen er uddannet gartner og voksede op i en dyre- og naturinteresseret familie. Både de første ti år af Jens’ liv, hvor familien boede ved Birkerød Sø og senere hen ved Furesøen, var vådområderne Jens’ favorit hænge-ud-sted. Her spenderede han hele sin ungdom. Samlede dyr og bær. Byggede hytter. I hjemmet holdt de en blandet landhandel med blandt andet snoge, katte og akvariefisk. Jens tog også en hasselmus med hjem. Moderens reaktion? ”I må holde alle dyr. Så længe jeg ikke skal passe dem.” Da Mogens Højgaard gik på pension i 1964, efterlod han to fugleedderkopper og forærede den ene til Jens. ”Så sad jeg der som 16-årig med den i en æske i S-toget 43

En varieret menu Man kan ikke beskylde dyrene for at spise en ensidig kost og ej heller i små mængder. Der bliver gumlet 350 kilo foder pr. uge! Dyrene spiser blandt andet: Bittersød musling: 70 kilo, fiskefilet: 20 kilo, blæksprutte: 23 kilo, lodde: 43 kilo, reje: 18 kilo, krill: 15 kilo, kutling: 32 kilo, laks: 40 kilo, smelt: 17 kilo og almindelig musling: 13 kilo. Fuglene i Regnskoven fortærer en solid omgang frugtsalat. I løbet af en uge står menuen på: 10 æbler, 10 pærer, 10 bananer, 7 mango, 7 papaya, 2 honningmeloner, 2 ananas, 7 agurker, 7 rød peber, 2 kg gulerod, 2 kg kartofler, 2 kinakål og 1 kg frosne blåbær.

på vej hjem og havde den i mange år som et minde om akvariets første direktør. En uventet konsekvens var dog, at min moster ikke besøgte os i denne periode!” Glæden ved dyr på hobbyplan blev til en karriere gennem snart fem årtier, da Jens blev ansat i 1974. Her skulle de morgenfriske ansatte sørge for, at udstillingen stod snorlige inden klokken 10, hvor akvariet åbnede. Udover daglige fodringer, stod Jens også for den ”store fordring” to dage pr. uge, hvor alle akvarier blev gennemgået systematisk, og han sørgede for, at alle dyr fik den rette mængde mad. Lige som privatboligen lå i samme bygning som akvariet, slap Jens aldrig helt arbejdet – ej heller på ferier. Tværtimod. ”Jeg har altid sørget for at skaffe lokale forbindelser i udlandet, som kunne gavne Danmarks Akvarium senere hen. Jeg har transporteret blæksprutter som håndbagage i spande fyldt med vand i flyet hjem et utal af gange. Den var nok ikke gået i dag.”

Den lille arbejdsplads blev stor Da det endegyldigt var slut med Danmarks Akvarium, og Den Blå Planet, Danmarks Akvarium kunne åbne dørene for ansatte og gæster, var det også slut med at dagens todo-liste gelinde kunne ordnes ved køkkenbordet. Antallet af gæster, dyr og ansatte steg eksplosivt. ”Rent organisatorisk har det været en kæmpe omvæltning, at Danmarks Akvarium blev til Den Blå Planet. Den største forandring var at gå fra lille til en stor arbejdsplads. Jeg kan godt savne tiden og tempoet på det gamle akvarium. Det var og er engagementet, som driver vær-

ket. At ende på selveste Danmarks Akvarium var toppen af poppen. Det var et drømmejob for mig og er det stadig.” Også andre ting har forandret sig. For eksempel frysekapaciteten. Tidligere kunne alt foder rummes i to kummefrysere, men Den Blå Planet blev opgraderet med to store 20 fods frysecontainere og et helt fryserum i foderkøkkenet til at holde styr på dyrenes mad. Jens’ primære opgaver er stadig at indkøbe foder, blandt andet fra Holland, Belgien, England, Frankrig og Danmark. Derudover ser han til Regnskoven, vander, har kontakt til de fiskere, som leverer levende foder til udstillingen. Jens’ mødetider er nu klokken 6-14. Men wienerbrød er stadig ofte en del af møderne. ”Jeg kan godt lidt at arbejde i Regnskoven. Det giver en hel særlig effekt for gæsterne, at der er autentisk lyd fra levende dyr. Ægte tropestemning. Og gæsterne bliver så glade, når man viser dem ind bag akvarierne. Jeg husker særligt en handicappet dreng, der blev lykkelig, da han mærkede blækspruttens sugekopper på sin hud.” Guldmedaljen til Længst Ansatte Medarbejder går til Jens, som efterhånden er blevet 69 år. Han har netop, meget velfortjent, taget hul på en tre-dages arbejdsuge. Noget af fritiden skal gå i haven i sommerhuset i Vejby. ”Min alder siger, at jeg godt kunne gå på pension. At det faktisk er ved at være tid. Men jeg bliver ved, så længe det er sjovt.”

80 ÅRS JUBILÆUM Jens Mortensen viser her (billede fra start 1990erne) en suppeskildpadde, som kom til Danmarks Akvarium, da den ikke var større end en tændstikæske. En dyrehandler havde ulovligt importeret en hel flok havskildpaddeunger, og myndighederne valgte at overdrage dyrene til Danmarks Akvarium.

Udstilling og Formidling Der har heller ikke i 2019 været mange rutineprægede dage i Udstilling og Formidlings-teamet. Det nye tropiske rørebassin blev suppleret af ambitiøs og personlig formidling, den historiske udstilling skulle produceres, og så fik vi også lavet et tema, hvor plastikforurening kommer skræmmende tæt på. Den Blå Planet er andet end et traditionelt akvarium, så der blev også hældt horisontudvidende og inspirerende foredrag i aktivitetskalenderen. Sulten efter mere? Så tag med til jazzkoncerter med udsigt over Øresund!

Tunellen i oceantanken â€“ alt andet end overfladisk!

Appetitten hos doktorfiskene er altid til en guldmedalje.

En 80-årig fødselar

Aktivering af alle sanser

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium fejrede sine 80 år i selskab med rokker, hajer og vores store havskildpadde Gaia – og indviede samtidig et nyt historisk tema i udstillingen. Gæsterne blev taget med tilbage til Danmarks Akvariums fortid og fik et blik ind i Den Blå Planets fremtid. For hvad kan vores gæster glæde sig til fremover? Akvariet summede fra morgenstunden, da 100 inviterede gæster og årskortholdere spiste morgenmad og drak kaffe i dunkel belysning foran den stemningsfyldte Oceantank. Blandt gæsterne var Tårnbys borgmester Allan S. Andersen, Den Blå Planets bestyrelse, fonde, samarbejdspartnere, årskortholdere og venner af huset. Bestyrelsesformand Flemming H. Tomdrup bød gæsterne velkommen foran fire millioner liter vand og fortalte om Danmarks Akvariums fødsel og Knud Højgaards Fonds involvering gennem de seneste 80 år.

Politieskorte af sorttippede revhajer En af Den Blå Planets mest erfarne medarbejdere, kurator og chefdyrepasser Lars Skou Olsen, der har været med i det blå i mere end 30 år, tog dernæst ordet og fortalte (røver)historier fra det gamle Danmarks Akvarium. For hvordan flyttede man lige akvariets beboere fra Charlottenlund til Kastrup? ”Flytningen gik stort set uden uheld. Nogle dyr var dog sværere at flytte end andre – men det var ikke dyrenes skyld. På dagen, hvor vi skulle flytte sorttippede revhajer, satte jeg mig ind i varevognen sammen

med Sebastian Klein. Udenfor holdt politieskorte med blinkende lygter. Og ikke nok med det – vi blev fulgt tæt af tre tv-hold i ugerne frem til flytningen”, fortæller Lars Skou Olsen: ”Jeg kaster et blik ned på dieselmåleren. Tom! Jeg har siden fået fortalt, at der stod røg ud af mine ører. Men der var ikke noget at gøre. Vi måtte ind og tanke, mens hajerne svømmede rundt i bagagerummet. Midt i en cocktail af sirener, udrykning og TV2 News helikopteren snurrende i luften. Det var som at være med i en film.”

Den Blå Planet i fremtiden Siden Den Blå Planet flyttede til Kastrup, er der også sket meget med indholdet af akvariebesøget. Tidligere var gæsterne passive observatører bag ruderne. I dag står der aktiv involvering på programmet. ”Det bliver endnu sjovere og mere lærerigt at besøge Den Blå Planet i fremtiden. Vores tilbud de kommende år kommer forhåbentlig til at overraske og imponere jer. Vi vil altid gerne skabe underholdning med indhold uden at gå på kompromis med formidlingsoplevelsen,” fortalte Den Blå Planets direktør, Jon Diderichsen.

Et populært element i vores historiske udstilling er det lille anlæg med doktorfisk, hvor vores gæster kan komme i nærkontakt med de små dyr, der ivrigt og nænsomt peeler huden på hænderne for døde hudceller. Appetitten er altid til en guldmedalje. ”Mængden af hænder i akvariet og den tid, der bliver brugt der, understreger for mig vigtigheden af, at vi skal styrke muligheden for aktivering under besøget. Vi skal tilbyde gæsteoplevelser, som involverer, og hvor man kommer helt tæt på. Moderne kulturforbrugere vil ikke længere nøjes med at stå passivt ved akvarieruden. Man vil tættere på og have alle sanser aktiveret,” siger Jon Diderichsen, direktør på Den Blå Planet.

Ny temaudstilling: Et hav af plastik Plastik i verdenshavene har store konsekvenser for havets liv. Derfor har vi lavet udstillingen ”Et hav af plastik”, som sætter fokus på den stigende trussel fra den globale plastikforurening.

“For at iscenesætte problemet udvalgte vi et akvarium, hvor vi udskiftede fisk med plastik. Plastikakvariet står i stor kontrast til resten af akvarierne, som er fyldt med liv og farver. En animeret film fortæller om problemets omfang og giver gode råd til, hvordan gæsterne kan begrænse deres forbrug af plastik. Ved at udstille plastikken, tvinges man til at tage stilling – og vi kan se, det virker! Gæsterne stopper op og bruger plastikakvariet som udgangspunkt for en samtale om forurening. Når en udstilling inspirerer og måske ændrer gæsters indstilling og dermed bidrager til naturbevarelse, er jeg som udstillingsansvarlig mere end tilfreds.” Rasmus Jakobsen, udstillingsansvarlig 50

Temaudstillingen “Et hav af plastik” sætter fokus på den globale plastikforurening.

Oceanet LIVE: Vi bryder glasset med et nyt formidlingsgreb I Den Blå Planets største akvarium, Oceantanken, fodrer og træner vi hajer og rokker dagligt, og vi fortæller historier om det forunderlige liv i de store oceaner. Sommeren 2019 bød på en hel ny måde at bryde glasset i Oceanet, og gæsterne kommer nu endnu tættere på dyrene. Et stort lærred viser et live billede af, hvad der sker back stage og har også et lydsystem indbygget, hvor både fortællere og dyrepassere kan beskrive, hvad der sker i akvariet. ”Under Oceanet LIVE kan gæsterne stille spørgsmål til træningen og fordringen. Det giver en god veksling mellem dyrepasserne, der står en armslængde fra dyrene – til fortællernes historier om de fantastiske arter, der svømmer lige forbi gæsterne. Oceanet LIVE bryder det traditionelle speak med dialog, og gæsterne deltager aktivt,” fortæller Sara Ernst Kalkerup, teamleder Formidling og Udvikling.

Plask! Leopardpiskerokke bryder overfladen og hilser på dyrepasser Mia Rasmussen.

Antarktis tur/retur Hvalens dårlige morgenånde, pingvinbørnehaver og sæler med attitude var på programmet, da eventyrer Cecilia Vanman rettede kursen mod Den Blå Planet.

På Den Blå Planet kan man opleve mere end smukke fisk og fantastiske havdyr. Vores kalender er f.eks. fyldt med foredrag, der holdes foran vores kronjuvel: Oceantanken. Her er forskellige naturambassadører inviteret til at dele deres historier og med billeder og anekdoter vise, hvordan deres hjerter banker for havets forunderlige verden. Foredragsholderen Cecilia Vanman var på besøg i september 2019. Vanman kan blandt andet prale af at være den første danske kvinde, der er blevet optaget i The Explorers Club; verdens mest prestigefyldte klub for opdagelsesrejsende og eventyrere. Hun har været ekspeditionsleder for mange udfordrende filmproduktioner, arbejdet som fotojournalist og skrevet reportager om sine egne, inspirerende rejseeventyr langs både varme og kolde kyster. Vanman valgte at fokusere på sine oplevelser i Antarktis, og hun fortalte om dyrelivet og personlige anekdoter om pingvinkolonier, forladte fiskebyer, og hvordan man overlever kulden. Nærkontakt med pukkelhvaler Trods hajer, rokker og en nysgerrig havskildpadde i baggrunden, var det Vanman, der holdt publikums fokus, da hun viste billeder af de mange kolossale dyr, hun har mødt på sine rejser i verdens koldeste områder. Publikum fik lov til at sejle med, da Vanman fortalte om en tidlig morgen i Antarktis, hvor hun og crewet opdagede to fredelige pukkelhvaler, der lå og sov. Trods deres forsøg på at sejle stille og roligt forbi dem, blev hvalerne vækket af båden. Heldigvis var de ikke morgensure. De nysgerrige kæmper kom helt tæt på båden og

undersøgte den nøje og gav Vanman svaret på et spørgsmål, hun ikke vidste, hun havde: Hvordan lugter en hvals morgenånde? ”Som rådne rejer! Det var ikke særligt lækkert,” fortalte Vanman til et grinende publikum. Det barske liv i Antarktis Turen fortsatte til en pingvinkoloni. Cecilia Vanman havde taget et lydklip med, som gav gæsterne et indblik i den overdøvende lyd af hundredvis af pingviner, der snakker i næbene på hinanden. Den skarpe og skingre lyd blev dog hurtigt slukket igen, da mange gæster måtte holde sig for ørerne! Vanman viste billeder af søde pingvinbabyer, og hun fortalte om oplevelsen af at blive nappet i buksebenet af en ung pingvin, lugten af pingvin-ekskrementer og det ekstraordinære syn af et nyforelsket pingvinpar. Vanman afsluttede foredraget med anekdoter og billeder fra forladte hvalfangerstationer, hvor sæler har overtaget de tomme huse, og pingviner vralter rundt på gaderne som små tuxedo-klædte beboere. Sæler og pingviner har overtaget den lille by og bruger de efterladte huse som gemmesteder fra både kulden og sultne rovdyr.

Cecilia Vanman med flag fra Womens Adventure Clubâ€? i en ubĂĽd i Antarktis.

Skoletjenesten I 2019 bød Skoletjenesten over 34.000 skoleelever og deres lærere velkommen. Nogle kom på besøg på egen hånd, andre deltog i undervisningsforløb. Fælles for dem alle er, at de er blevet klogere på vandets forunderlige liv.

Hvilken vandtype? Skoleelever indretter akvarier til levende fisk.

I 2019 bød Skoletjenesten over 34.000 skoleelever og deres lærere velkommen. Nogle kom på besøg på egen hånd, andre deltog i undervisningsforløb. Fælles for dem alle er, at de er blevet klogere på vandets forunderlige liv.

Skoletjenesten: Evaluering og refleksion er nøglen til succes Hos Den Blå Planets skoletjeneste bliver der dissekeret blæksprutter og rørt ved hajer, når børn og unge bliver introduceret til den naturfaglige verden. Undervisningsforløbene er strømlinet efter mange års erfaring, og især supervisionsmodellen har bidraget til et inspirerende miljø for både elever og undervisere.

Marianne Juhl og Amalie Auvnsø Dahl er begge uddannet biologer og er ansvarlige for undervisning og udvikling i Skoletjenesten. Vi har talt med dem om, hvad supervisionsmodellen er, og hvordan den støtter underviserne og kvalitetssikrer undervisningen.

Hvad er supervisionsmodellen?

en langt større ejerskabsfølelse overfor undervisningsforløbene. Underviserne udviser stor glæde, fordi de udvikler sig og bliver dygtigere. Den interne kvalitetssikring af undervisere betyder, at kvaliteten i vores undervisning øges. Dermed stiger udbyttet hos eleverne, og det kommer både dem og lærerne til gode.”

”Det er en evalueringsmetode, vi bruger til at kvalitetssikre undervisningen i Skoletjenesten. Den blev udviklet på Den Blå Planet i 2015 sammen med Ulla Nedergaard, som er selvstændig supervisor og læringskonsulent. Den tager udgangspunkt i seks fokusområder som karakteriserer god undervisning. Vi arbejder systematisk med ét fokusområde ad gangen for at kunne mestre det, inden vi begynder på et nyt.”

Hvordan bruger I modellen? ”Supervisionsmodellen er en måde, hvorpå underviseren kan evaluere sig selv og sin egen praksis ud fra det givne fokusområde. Det betyder, at vi forholder os til, hvordan vi underviser og med hvilke metoder. Metoden lægger op til selvevaluering og dermed selverkendelse. Metoden består af en samtale-model med tre trin; beskriv – forklar – vurdér. Først forholder man sig objektivt til forløbet, hvorefter man kan evaluere undervisningen. Dagen starter og slutter med dialog og videndeling underviserne imellem.”

Hvad har modellen ændret? ”Når vi bruger modellen, får underviserne større forståelse for deres egen praksis, og de opnår derfor

Besøg med undervisning i 2019 Antal elever

14765

Antal lærere

1560

I alt

16325 Besøg på egen hånd i 2019

Antal elever Antal lærere I alt

15887 2218 18105 57

Vandets hemmeligheder bragt til overfladen Skoleelever overtog Den Blå Planet i en uge fyldt med viden, naturfag og mikroskopiske fund til Naturvidenskabsfestival 2019.

Naturvidenskabsfestivalen går ud på at engagere eleverne i naturfagene og hjælpe dem med at skabe nogle oplevelser, så eleverne får øje på det sjove i naturvidenskab. Den Blå Planet havde i år den store fornøjelse at lægge hus til en succesfuld uge fyldt med engagerede og motiverede elever. Temaet for Naturvidenskabsfestival var i år ”Vandets hemmeligheder – en fremmed verden”, med henblik på at vende blikket fra de store, imponerende havdyr til de næsten usynlige. Havoddere og hammerhajer er populære dyr, men mikroskopiske fund som planktonalger og bittesmå dyr spiller en meget vigtig rolle i naturen. Det fik eleverne lov til at undersøge nærmere. Emnet er en hjertesag for Den Blå Planet, der sætter fokus på havets liv til hverdag, så det var med stor begejstring, at vores egne undervisere i en uge fik mulighed for at dele deres passion med næsten 1400 skoleelever.

En skattejagt med undervandsdroner og vandprøver En klasse fra Kastrupgårdsskolen havde byttet deres klasseværelse ud med en dag på Den Blå Planet. Dagens skema var propfyldt, og eleverne arbejdede både i under58

visningslokalet og ved Den Blå Planets flydebro. Prøver af det krystalklare vand fra Øresund blev sat under mikroskopet, hvor bittesmå grønne og gule pletter svævede rundt og viste glimt af det usynlige liv, der gemmer sig under overfladen. Underviseren hjalp eleverne med at finde rundt i de forskellige partikler: Hvad er plankton, hvad er mikroalger, og hvad er triste fund af mikroplastik? Nede ved vandet fik eleverne lov til at styre undervandsdroner, der susede igennem vandet, og de fik et indblik i, hvad der sker i det mørke vand og på havbunden. Tang, der danser fra side til side og svævende, gennemsigtige vandmænd var blandt aha-oplevelserne.

enten i udstillingen eller i Øresund, og gennem det sanselige møde hjælper vi eleverne med at få øje på det særlige ved hvert dyr og giver dem redskaber til at observere og blive klogere kun ved at se på dyrene. På den måde får eleverne en helt særlig indsigt i havets hemmeligheder,” siger Marianne Juhl, undervisnings- og udviklingsmedarbejder i Skoletjenesten. Det er Skoletjenestens mål at bidrage til elevernes interesse for naturvidenskab, i håbet om at passion for naturen vil inspirere til en mere bæredygtig livsstil.

Dyreelsker i dag, naturambassadør i morgen Det er Den Blå Planets mission at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv, og det er derfor vigtigt at uddanne fremtidige naturambassadører. Den Blå Planet tilbyder undervisning året rundt, og festivalen var endnu en mulighed for, at elever kan udvikle en forståelse og respekt for naturen. ”På Den Blå Planet arbejder vi altid med levende dyr

Naturvidenskabsfestival er en årlig begivenhed, der sætter naturfag i fokus. 150.000 elever deltager hvert år, hvor de får mulighed for at besøge forskellige museer, biblioteker og virksomheder, der dedikerer en uge til årets festival.

Hvad gemmer sundet pĂĽ? En skoleelev kaster et plankton-net i Ă˜resund.

Den globale plastikforurening er en af Den BlĂĽ Planets mĂŚrkesager.

Forskning og naturbevarelse Den Blå Planet er havets stemme. Vi vil påvirke miljødebatten i ind- og udland og styrke naturbevarelsesindsatsen, bl.a. med forskningssamarbejder. I udstillingen taler vi altid naturens sag og forsøger at skabe respekt for og handling til gavn for naturen. I 2019 har vi sat fokus på havforurening med samarbejder med WWF/Pandaklub, Havmiljøvogterne og deltaget i World Cleanup Day og Affaldsindsamlingen. Vi har også sat fokus på den truede tun og deltager i avlssamarbejder med europæiske akvarier.

Den Blå Planet tuner ind på truede tun Kæmpefisken, den atlantiske tun, er tilbage i dansk farvand. Og hvorfor nu det? Den Blå Planet har støttet DTU Aquas tunmærkningsprojekt med 75.000 kroner som en del af vores naturbevarelsesindsats i håbet om at blive klogere på det ikoniske dyr.

Tunmærkning. Det lyder som et nyt mærke på tundåsen i supermarkedet, men det er rent faktisk de kæmpestore tun selv, der bliver mærket med en sender, som sladrer om tunens videre rejsefærd. Dataen er nyttig i arbejdet med at finde ud af, hvad vi kan gøre for, at tunen fortsat vil vende tilbage som en spændende sommergæst i Danmark. Fra 2010 og frem blev det diskuteret, om tunen var vendt tilbage i dansk farvand, men de seneste år har der ikke været nogen tvivl. Derfor sejlede forskere fra DTU Aqua igen i år ud fra Skagen for at mærke atlantisk tun (også kaldt blåfinnet tun, thunnus thynnus), så vi kan blive klogere på, hvorfor de kæmpestore fisk efter flere årtier er vendt tilbage. Og hvor de er henne, når de forlader dansk territorium?

Verdens letteste job Der er kun få ting i verden, der er lettere end at finde frivillige, der vil fange tunfisk. For lystfiskere er det en drøm, 62

der går i opfyldelse, når de sejler ud på havet og får lov at fiske efter en af verdens mest eftertragtede fisk. Det kræver udholdenhed og specielt udstyr, der kan klare en op til 3 meter lang og meget tung krabat. Fra tunen bider på krogen, til den er i båden, går der en rum tid. Tunen, som kan veje over et halvt tons, er en kraftfuld svømmer, der skyder gennem vandet som et projektil. Den kan springe højt i luften, og kroppen er perfekt strømlinet. Under jagt kan den svømme omkring 80 km i timen, så lystfiskerne skal være på stikkerne, når de skal forsøge at få den på krogen. Tunene håndteres så skånsomt som muligt, og mærkningen foregår ved, at tunen kortvarigt tages ombord på båden og omgående får en slange indsat i munden med masser af havvand for at sikre ilttilførslen. Herefter sættes mærket på, og der tages en lille prøve af fisken til genetisk forskning. Proceduren tager kun et par minutter, og tunen bliver sendt direkte tilbage i vandet.

Kommercielt tunfiskeri forbudt De seneste 50 år har der været drevet et intensivt fiskeri efter tunfisk i alle verdens varmere have, hvilket har medført overfiskning, og de forskellige bestande er gået kraftigt tilbage. Det forklarer formodentlig artens tilbagegang i de danske farvande. Fiskeriet efter tun i Danmark toppede i perioden 1950-1955 med en årlig fangst på 8002000 tons, men er nu helt indstillet. På IUCN Redlist er atlantisk tun kategoriseret som truet, og tendensen er, at der bliver færre af dem i verden. Den Blå Planet har støttet tunmærkningsprojektet med 75.000 kroner, som kommer fra en ”moneyspinner” i udstillingen. Her har gæster igennem længere tid doneret penge til Den Blå Planets indsats inden for forskning og naturbevarelse. Pengene er nu benyttet til at købe datasenderne, som er sat på tunene.

Tunen kan veje over et halvt ton og skyder gennem vandet som et projektil.

Fokuseret avl på Den Blå Planet

Vi deltager i en række programmer for sårbare, truede eller udryddelsestruede arter, f.eks. zebrahaj, slørfinnet cichlide og javanesisk konæserokke.

“Den Blå Planet er havets stemme og en aktiv naturambassadør. Derfor vil vi selvfølgelig gerne støtte den gode sag, som Havmiljøvogterkampagnen er. Jo tidligere børn bliver bevidste om naturbevarelse, jo bedre.” Lars Skou Olsen, chef for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet

Forsvarets Havmiljøvogterkampagne har over 22.000 frivillige medlemmer i Danmark. Foto: Casper Tybjerg.

Rene strande belønnes med et hav af oplevelser Den Blå Planet indledte et samarbejde med Forsvarets Havmiljøvogterkampagne og donerede 1.300 adgangsbilletter til de mange seje børn, der bruger fritiden på at opsamle plastik og andet ”havfald” på de danske strande. Samarbejdet fortsætter i 2020.

Over 1.000 børn mellem 8 og 12 år bruger en stor del af deres fritid på at fjerne affald på danske strande. Denne frivillige indsats fortjente en belønning og et perspektiv – og det fik den. Børnene er nemlig medlemmer af juniorafdelingen af Forsvarets Havmiljøvogterkampagne, som i 2019 indledte et samarbejde med Den Blå Planet. Samarbejdet indebar blandt andet, at alle junior-medlemmer og alle, der meldte sig ind i løbet af sæsonen, kunne komme gratis ind på Nordeuropas største akvarium.

Nye generationer passer på naturen

Forsvarets Havmiljøvogterkampagne er Danmarks første, største og længstlevende kampagne mod ”havfald”.

Organisationen har over 22.000 frivillige medlemmer, der overvåger havene og opsamler plastik og andet skrald på strandene. Og ifølge Birgitte Vagnholm, der er overassistent i Søværnskommandoen og leder af kampagnen, er der store pædagogiske perspektiver i samarbejdet med Den Blå Planet. ”Den Blå Planet er ligesom havmiljøvogterkampagnen optaget af at lære nye generationer at passe på vores natur og gøre en aktiv indsats for at beskytte den. Det er derfor også oplagt at etablere et samarbejde om havmiljøet med netop dem,” fortæller Birgitte Vagnholm. Ud over de mange gratis adgangsbilletter betød det nye samarbejde også, at Den Blå Planet er officielt ud-

leveringssted for havmiljøvogterkampagnen. Det betyder, at besøgende havmiljøvogtere i alle aldre kan hente havfaldsposer og -sække på Den Blå Planet – blot de fremviser deres medlemskort.

Så er hovedrengøringen i gang! Dykkere samler skrald fra Øresund i naturens tjeneste.

Hovedrengøring i Øresund Til World Cleanup Day havde Den Blå Planet, Danmarks Akvarium besøg af det lokale dykkercenter ScubaGear, som sprang i Øresund for at samle skrald fra havets bund.

Fem bildæk. Plastikservice og ditto poser. En mobiltelefon. En hovedpude. Øldåser med 30 år på bagen. For nu bare at nævne nogle få af de ”skatte”, som de frivillige dykkere fandt på bunden af Øresund. ”World Cleanup Day” er en årlig begivenhed, der startede i 2018, og 157 lande deltager i den globale hovedrengøring. Det er særligt plastikaffald, som er i fokus, da det forurener miljøet – både på land og i vand. Mere end 18 millioner frivillige deltog verden rundt, og på Den Blå Planet stod 13 seje dykkere klar til at bruge dagen på at samle skrald i naturens tjeneste.

Fyldte sække med vådt affald Vejret var det perfekte dykkervejr; høj sol og Øresund lå stille hen, da de første dykkere hoppede i vandet. Trods en stærk strøm, var der desværre hurtigt bid, og de marine rengørings-

folk kom tilbage med de første fyldte læs med vådt affald. Den formidable indsats blev belønnet med varm kakao og kaffe på flydebroen og præmier fra Den Blå Planet til dem, der samlede mest skrald. Den Blå Planet har blandt andet den globale plastikforurening som en af sine mærkesager. En problematik, der har uoverskuelige konsekvenser for havenes dyreliv. ”Vores mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for havets forunderlige liv. Det ligger i vores DNA at formidle om havet og dets dyreliv og ikke mindst fortælle, hvordan vi passer på det. Vores håb er at være med til at skabe en masse nye store og små naturambassadører,” siger Lars Skou Olsen, chef for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet.

Skildpadde af plastik flytter ind på Den Blå Planet Kunstneren Thomas Dambo har i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Den Blå Planet lavet en havskildpadde ud af genbrugsplast.

Den ægte vare og plastikversionen af havskildpadde møder hinanden på Den Blå Planet i håbet om øget fokus på naturbevarelse.

Kunstværket med det aktuelle budskab var en aktiv del af et fem dages samarbejde med WWF/Pandaklub, hvor 474 voksne og 346 børn fra Pandaklub var på besøg og blandt andet tog på skattejagt som ægte skildpaddehelte. Plastikskildpadden på Den Blå Planet minder alle vores gæster om at passe på naturen. 67

Langt mere end et akvarium Vi samarbejder ogsĂĽ med virksomheder, organisationer og brands, der kan bruge vores unikke rammer og smukke arkitektur til fx produktlanceringer, filmoptagelser, events mm. I 2019 lagde vi blandt andet hus til en scene i den nyeste Klovn-film. Og Red Bull og VisitDenmark kom forbi og optog sekvenser fra toppen af vores tag og i Ocean-tunnelen. Resultatet blev en video, der efter tre mĂĽneder havde knap 500.000 visninger.

Red Bull og VisitDenmarks optagelser til brandfilm om Danmark som turistdestination fandt bl.a. sted pĂĽ vores tag.

Knud Højgaards Fonds 75-års jubilæum I december 2019 lagde vi hus til Knud Højgaards Fonds 75-års jubilæum. Over 70 gæster spiste med farverige fisk i baggrunden, og havfruer i Oceantanken og smukt harpespil satte en stemningsfuld ramme om arrangementet.

Vi kan forvandle Nordeuropas største akvarium til Danmarks smukkeste restaurant og skræddersy events for op til ca. 400 spisende gæster. Prisvindende Madkastellet står for forplejningen og er garant for bæredygtig gastronomi i topklasse. Madkastellet driver også vores Cafe og Bistro TANG. Læs mere på: www.denblaaplanet.dk 70

Knud Højgaards Fond fejrede 75-års jubilæum og inviterede gæster til middag og underholdning på Den Blå Planet.

”Den Blå Planet dannede en fantastisk smuk ramme om Knud Højgaards Fonds 75-års jubilæum. En perfekt aften blandt de smukke akvarier, og stemningen blev endnu mere magisk, da to havfruer pludselig dukkede op blandt hajer og rokker i den store oceantank lige bag ved Sankt Annæ Pigekor. Jeg er sikker på, at aftenen vil blive husket længe blandt vores gæster som et højdepunkt i 2019.” Sten Scheibye, bestyrelsesformand Knud Højgaards Fond

Samarbejde med fokus på bæredygtighed Fra 2020 og fremover styrker vi vores fokus på bæredygtige partnerskaber. Vi ønsker at indgå i samarbejder, hvor der er et værdimatch mellem os og samarbejdspartnere.

Fokus er på en styrket profil og at bidrage til at gøre en afgørende forskel for natur og miljø. Meningsfulde partnerskaber er naturligt for et aktivt hus som Den Blå Planet med bæredygtighed på dagsordenen. Dette afspejles også i måden, vi tilrettelægger og afvikler vores konferencer. Kontakt os og hør mere. 72

Den Blå Planet er inspireret af naturens hvirvelformer, vandets strømme, fiskestimers bevægelser, stæreflokkes færd på himlen.

Tak til alle sponsorer i 2019 Guld

Sølv

Bronze

Ambassadør

Mini

Gjensidige

Hempel A/S

Beckett Fonden

Abakion A/S

Anders Andersen Rengøring

Ørsted A/S

KPMG A/S

Hoffmann A/S

Akvariebutikken ApS

Hansson & Partners

SIF GRUPPEN A/S

Malerfirma Schmeer A/S

Cafax

Leo Vegas

Orloff Firmatøj A/S

Combi Service A/S

Rederiet M/S Sværd

Scotsman KøleTeknik A/S

Hoss ApS

Ribalex.dk

Tømrerfirma Bjørn Svendsen A/S

Microdata ApS

Saleduck

Tårnby Forsyning A/S

OxyGuard International A/S

TAXA 4x35

Uni-Safe A/S

Park Inn CPH Airport Sepio Startpakke.com Tropica Aquarium Plants A/S Water ApS

Sponsorer pr 31.12.2019 73

Bedste måling af Den Blå Planet som brand Vi modtager hvert år den årlige brandanalyse med stor spænding. Her bliver vi klogere på, hvordan Den Blå Planet som brand udvikler sig inden for fire væsentlige parametre.

“På Den Blå Planet arbejder vi både strategisk og langsigtet med vores brand. Det er derfor glædeligt at se, at denne indsats i det daglige bidrager til en fortsat styrkelse af Den Blå Planet som brand til stor nytte for os selv og vores samarbejdspartnere.” Tony Jørgensen, salgs- og marketingchef

Den Blå Planet benytter sig af forskellige analyse- og målemetoder for at være informeret om, hvordan vores gæster og omverdenen oplever Den Blå Planet. En af de metoder er den årlige brandanalyse, som på flere parametre måler styrken af en række brands. Den Blå Planet har siden 2012 været en del af BrandassetTM Valuator (BAV), som er verdens største mærkevaredatabase. Målingen gennemføres i 51 lande og omfatter mere end 50.000 mærker. I den danske analyse måles der på 800 mærker. Det mest iøjnefaldende i årets analyse viser, at Den Blå Planet aldrig har haft bedre tal, hvad vores brand angår. ”Brandet ”Den Blå Planet” har opnået sin højeste placering målt historisk set i den seneste BAV undersøgelse for 2018. Her bliver brandet målt i forhold til et samlet 74

MærkeLandskab. Kantar Gallup indsamler besvarelserne online i et repræsentativt univers af den danske befolkning. Det er særligt høje score på dimensionerne “differentiering”, “relevans” og “anseelse” som giver den stærke placering. “Intelligent” og “omsorgsfuld” udgør to af de centrale nøgleord i oplevelsen af brandets image. Det er to ord, som fortæller, at der opleves et særligt højt fagligt og vidensbaseret indhold, som formidles på en imødekommende facon. Dermed udgør brandet et stærkt aktiv i rækken af aktiver, som tilsammen udgør selve virksomheden,” siger Søren Svarre, indehaver af BrandsAhead.

Klovnfisken er tilpasset til at leve mellem søanemones giftige fangarme. Det er der ingen andre fisk, der kan, men klovnfisken har et særligt slimlag på kroppen som gør, at den kan tåle søanemonens gift.

Indsatsen på miljøområdet anser vi som en naturlig del af vores virke, og Den Blå Planet arbejder kontinuerligt på at minimere vores ressourceforbrug og herigennem begrænse vores udledning mest muligt.

Miljøprofil Den Blå Planet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling og minimere vores egen miljøbelastning. Som værdi- og kulturbærende institution vil vi gennem formidling og uddannelse påvirke vores ansatte, gæster og samarbejdspartnere til en miljøbevidst adfærd, ligesom vi vil indgå i en åben og positiv dialog med omverdenen om resultatet af vores miljøindsats.

Miljømål 2019 Vi anvender grøn strøm (fortsætter i 2020) og har erhvervet vindmøllecertifikat og biomassecertifikat. Vi praktiserer en grøn indkøbspolitik og styrker løbende vores indkøb af bæredygtige produkter. Vi benytter ressourcer som opsamlet regnvand og vand hentet fra Øresund til brug i akvarier og til køling af anlæg. Ligeledes mini-

merer vi spildevandsbelastningen ved at rense og genudlede vand fra vores processer til Øresund. Vi har også nedsat vores forbrug af salt til saltvand. Vi har investeret i nye energibesparende pumper, hvilket giver en besparelse på 200.000 kWh. pr år. Fokus på energioptimering og vandbesparelse er fortsat et fokusområde i 2020.

Den Blå Planet har doneret over 8000 fribilletter siden 2013. I 2019 uddelte vi over 1640 fribilletter, bl.a. til: LivaShelter, Mødrehjælpen, Kofoeds Skole. Red Barnet, Ubbely Krisecenter, Børnehjælpsdagen, Sandholmlejren, SMILfonden, Make a Wish, Lukashuset Børne- og Ungehospice, KidsAid, Dansk Folkehjælp, Ventilen, Eventyrjul, Egmontgårdens Krisecenter, Vineyard Frikirken København, Kræftværke Riget, Frivilligcenter Hillerød, Turning Table og Gladfonden.

CSR – vores ansvar Den Blå Planets mission om at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv gælder i høj grad også udsatte og syge børn i Danmark. Vores CSR-arbejde har primært dette fokus, og i 2019 donerede vi over 1640 fribilletter til samarbejdspartnere, der arbejder for bedre vilkår for denne sårbare målgruppe.

Særligt samarbejde med Hempel Fonden Tak til Hempel Fonden for igen i 2019 at donere 250.000 kroner til os, som vi må bruge på gode oplevelser til udsatte børn og unge i form af fribilletter til Den Blå Planet. I samarbejde med Hempel Fonden uddeler vi fribilletter til etablerede foreninger eller organisationer, som arbejder med og for at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge og med en klar målsætning for, hvordan vilkårene for denne sårbare målgruppe kan forbedres. ”KÆMPE TAK for en fantastisk dag på Den Blå Planet. Tak for jeres bidrag og venlighed i forbindelse med arrangementet. Vi er dybt taknemlige over, at I var med til at gøre det muligt for os at invitere 35 familier til Den Blå Planet.” Sisse Fisker, direktør i SMILFonden. 77

Bestyrelse pr. 1. marts 2020 Bestyrelsen består af:

Ledelsen består af:

Formand: Flemming H. Tomdrup Professionelt bestyrelsesmedlem

Jon Diderichsen Direktør

Næstformand: Thomas Martinsen Partner/konsulent Implement Consulting Group

Tony Jørgensen Salgs- og marketingchef

Anja C. Andersen Professor, Niels Bohr Institutet

Lars Skou Olsen Kurator og teknisk chef

Jørgen Honoré Professionelt bestyrelsesmedlem

Heidi Bonsvig Økonomichef

Thomas August Kiørboe Professor, DTU AQUA Henrik Zimino Kommunalbestyrelsesmedlem og formand, Kultur- og Fritidsudvalget, Tårnby Kommune Kasper Jørgensen Dyrlæge (Medarbejdervalgt) Jonas Amund Zingenberg Dyrepasser (Medarbejdervalgt) 78

Medlemsskaber Den Blå Planet er blandt andet medlem af:

Biologiforbundet

Erhvervsnetværket Meetingplace, Wonderful Copenhagen

MPI – Meeting Professionals International

CPSG, Conservation Planning Specialist Group

EUAC, European Union of Aquarium Curators

SPECIES360: Global Information Serving Conservation

Dansk Erhverv

IZE, International Zoo Educators Association

Top Attraktioner

DAZA, Danish Association of Zoos and Aquaria

Museer i København og Omegn

WAZA, World Association of Zoos and Aquaria

EAZA, European Association of Zoos and Aquaria 79

Indisk sejfinnekirurgfisk.

Dragefisk.

80 år Der heldigvis gik i fisk Årsberetning 2019

Dette er en overskrift

Redaktion Lise Rønfeldt Bagger

Tekst Lise Rønfeldt Bagger Anders Engrob Minoo Kristensen Johanne Friis Mariager Josefine Søndergaard

Seniatum conecerum et enis Foto volut doluptur, ant lamus. Jens Bangsbo poreperum nihitius JeppeFerata Carlsen Anders Engrob mod quiJuuloffici odis des dem Christiane Helsted Minoo Kristensen Samtnempor arkivbilleder autem in consed ex, poreperum nihitius mod Design it’s allqui about,offici Sofie Engel odis des dem Tryk nempor autem in consed Rosendahls a/s (Svanemærket trykkeri) Papiret opfylder alle kravene til ISO 14001

Havodderne var engang tæt på udryddelse, men har gjort et fantastisk comeback. Bestanden har været igennem lidt af en rutsjebanetur, fra en stor population til at blive næsten udryddet – til igen at vokse fornuftigt i antal.

Følg os

Få kreative opslag på Facebook, der får dig til at blæksprutte af grin Følg dyr og dyrepassere på Nordeuropas mest visionære akvarium På Twitter serverer vi viden om videnskab og naturbevarelse Gør som 30.000 andre – tilmeld nyhedsbrev på denblaaplanet.dk

#denblåplanet #ethavudenplastik #MakeCoralsColourfulAgain #anoceanfreeofplastic

På På Twitter Twitter serverer serverer vi vi På Twitter serverer vi På Twitter serverer vi