Issuu

Den Blå Planet Fem år i det blå Årsberetning 2018

Dette er en overskrift De tropiske koralrev fylder under 1 % af havbunden, men hele 25 % af havets dyrearter lever i og omkring revene.

Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. Ferata poreperum nihitius mod qui offici odis des dem nempor autem in consed ex, poreperum nihitius mod qui offici odis des dem nempor autem in consed

Vision En internationalt anerkendt oplevelsesdestination, der udfordrer opfattelsen af naturens universer.

Mission Vi får børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.

Værdier Professionelle Modige Enestående værter Autentiske Empatiske.

Indhold 44

Skoletjenesten

Når børn bliver eksperter

Forord: Tak for 1.825 dage under overfladen

Fra Charlottenlund til Kastrup

Forskning og naturbevarelse

En Blå Planet – før og nu

Debatindlæg: Naturen har krav på akut genopretning

”Den største oplevelse varer måske kun to sekunder. Men det er den, man husker.”

Medieomtale af truede koralrev

Forskningsprojekter på Den Blå Planet

FNs verdensmål afføder debat

Miljøprofil

CSR – vores ansvar

En helt særlig gæst fra Drømmebanken

Dyr og Anlæg 2018

Havskildpadder til CT-scanning

80 kilo pigrokke på operationsbordet – to gange!

Nye dyr i 2018

Udstillingen 2018

K for koral og k for kærlighed

”Korallerne findes. Endnu.” Klimabrev til mit barnebarn.

Hold møder og selskaber på havets bund

En dag; et år i korallernes tegn

Styrk jeres profil og gør en forskel for natur og miljø

Den australske ambassadørs åbningstale

Det rette værdimatch giver de bedste partneraftaler

Mere end et traditionelt akvarium

TANG Bistro og Café

Træk og slip er opskriften på fangst

Ledelse

Kolonianemone, der lever i tropiske koralrev.

Den BlĂĽ Planet i en sen nattetime.

Dette er 1.825 en Tak for dage under overfladen overskrift Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. Ferata poreperum nihitius mod qui offici odis des dem

“Korallerne bliver til, hvor mennesket nempor autem in consed ex, poreperum nihitius mod begriber den oceaniske lykke. Lige der, i det qui offici odis des dem nempor autem in consed skabende øjeblik mellem himmel og hav, der hvor man aner evigheden. Fortryllelsen ved at være til. Man forstår, hvorfor indersiden af Jomfru Marias kappe er lyseblå, og hvorfor kongernes farve er dybblå.” Troels Kløvedal, 1943-2018.

Så smukt skildrede forfatteren, eventyreren og dokumentaristen Troels Kløvedal livet i koralrevet. Den oceaniske lykke. Mere præcist kan det næppe beskrives. Citatet stammer fra Kløvedals tekst i Danmarks Akvariums udstillingskatalog ”Koral – det undersøiske skatkammer” fra 1999. Meget passende var undertitlen til Den Blå Planets nyeste særudstilling om koralrevet knap 20 år senere netop ”En kærlighedserklæring til havets sårbare vidunder”. De vilkår, korallerne lever under pt. tyder desværre på en endnu mere dyster fremtid. En voldsom stigning i CO2-udledningen, overfiskeri, plastikforurening og massiv turisme presser disse fantastiske områder i oceanerne. Blegede koralrev og koralrevsfisk med adfærdsændringer er de tydelige og triste konsekvenser. 2018 stod i korallernes tegn – både ude i verden, i medierne, på den miljøpolitiske dagsorden og i dén grad også her på Den Blå Planet i Kastrup. Vi åbnede vores særudstilling i oktober med besøg af den australske ambassadør i Danmark, Mary Ellen Miller, som fortalte om sin kærlighed til sit hjemlands fantastiske koralrev.

Et kig ind i korallernes Mathias og farvestrålende,koralrev sårbareogverden. børn. 9

Smil! Den overdimensionerede søanemone har været en populær fotobaggrund.

I marts 2018 fejrede vi Den Blå Planets 5-års jubilæum. På den alenlange to-do-liste inden akvariet blev erklæret for færdigbygget stod blandet andet adskillige års planlægning, tre års projektering, to års byggefase og et halvt års indkøringsfase uden gæster. Så skulle millioner af liter vand pumpes ind fra Øresund (og ikke mindst renses!) for at fylde de tomme akvarier, og hammerhajer fra Taiwan blev fragtet til Amager i fly, inden vi langt om længe kunne invitere til åbningsfest i 2013. Dørene blev slået op for første gang 21. marts, da H. M. Dronningen og Prins Henrik åbnede hele Danmarks nye nationale akvarium. Siden da har vi haft åbent hver eneste dag – og meget ofte inddrager vi aftenerne med alt fra B2B- eller sponsorarrangementer, private events, koncerter og foredrag. Da Den Blå Planet kun var 12 måneder gammel, havde over 1,4 millioner gæster besøgt os. Både nyhedshypen og den efterfølgende stabilisering i gæstetallet var forventet. Hverdagen her 5 år senere er helt naturligt indtruffet, og vi kender huset, dets muligheder og begrænsninger, vi har en bæredygtig organisation og en økonomi i balance. Trods øget pres fra dygtige konkurrenter ser vi optimistisk på de kommende år – og vi ser ikke mindst stolt tilbage på 2018. 10

I året kom også kulturminister Mette Bock på besøg og fik en rundvisning både i udstillingen og backstage. Vi håber, vi fik givet et godt indblik i de ressourcer – menneskelige og økonomiske – som det kræver at drive et akvarium i absolut verdensklasse.

lægger også hus til forskningsprojekter, naturbevarelsesinitiativer, en ambitiøs skoletjeneste, partnerskaber med erhvervslivet og fonde, samarbejde med lokalområdet, massevis af særarrangementer for vores årskortholdere og meget, meget mere.

I 2018 fandt vores daværende direktør nye udfordringer, så Den Blå Planets bestyrelse afsøgte markedet for nye kandidater til posten. Et par måneder senere mødte undertegnede, Jon Diderichsen, medarbejderstaben for første gang og blev præsenteret som ny direktør fra 1. marts 2019 – en opgave, jeg glæder mig enormt meget til at kaste mig over.

Planerne for de kommende års udvikling ligger klar. Gæsteoplevelsen er overskriften for samtlige initiativer og fremtidsprojekter. Det er altid vores vigtigste prioritet, og vi skruer bestemt ikke ned for den parameter i de kommende år. Det er altafgørende for os at sikre variation i gæsteoplevelsen, skabe fornyelse og arbejde målrettet for, at et besøg på Den Blå Planet aldrig ligner det forrige. Vi vil skabe autentiske oplevelser, der lader gæsten komme helt tæt på. Det personlige møde med dyrepasserne skal nedbryde den sidste barriere – akvarieglasset. Og meget apropos tog vi i 2018 fat på de indledende øvelser i etableringen af vores tropiske rørebassin, som står klar sommeren 2019. Her kan vores gæster komme helt tæt på tropiske arter, ligge på maven på gangbroen og blidt lade hånden røre en rokkes glatte ryg, mens den elegant svømmer forbi.

Bestyrelsen fik i øvrigt også tilført nye kræfter med et nyt medlem, Anja Cetti Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet og Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for videnskab. Et match af dimensioner og vi ser meget frem til at drage nytte af de tårnhøje kvalifikationer og sparring. Som ny mand ved roret har jeg store forventninger til at videreføre den positive udvikling, som Den Blå Planet står midt i. Vi har en langsigtet strategi og en ambitiøs, flerårig masterplan, som er trykprøvet af de folk, der kender huset bedst: Medarbejderne selv. Den Blå Planet er – og skal være – meget mere end blot et akvarium i traditionel forstand. Vi

Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Vi tror på, at de unikke fortællinger og den personlige formidling får vores gæster til at gå herfra som aktive naturambassadører. Det

er vores fornemmeste opgave. Den Blå Planet arbejder også selv aktivt som naturambassadør med mærkesager som fx truede koralrev, sandsugning i Øresund og den globale plastikforurening af verdenshavene. Vi bruger vores hus, vores historie og vores faglighed til at påvirke, hvor vi kan – både nationalt og internationalt. Alt dette kunne vi ikke gennemføre uden al den støtte og opbakning, vi får fra fonde og offentlige samarbejdspartnere. Tusind tak for samarbejdet i 2018. Vi ser frem til et endnu stærkere partnerskab i 2019 – hvor vi i øvrigt fejrer atter en mærkedag, nemlig Danmarks Akvariums 80-års jubilæum. Dét bliver også en fest. På gensyn under overfladen.

Bedste hilsner

Jon Diderichsen Direktør 11

Fra Charlottenlund til Kastrup

Dronebillede fra byggefasen.

Historien om Danmarks Akvarium begynder juleaftensdag 1934. Ingeniør Knud Højgaard og hans søn, zoologen Mogens Højgaard, går en tur gennem skoven. Mogens fortæller sin far, at han drømmer om at bygge drivhuse til padder og fisk, hvis han ejede skoven. Med den bemærkning opstår idéen til Danmarks Akvarium, for Knud Højgaard svarer sin søn ”at den ting er til at snakke om”. Fem år senere står Danmarks Akvarium klar. På en måned besøger 76.830 gæster det nye akvarium, og gæsterne bliver lukket ind i hold. Desværre er ventilationen dårlig, og adskillige gæster besvimer – så stor var interessen. 57 år senere var akvariet slidt, og rammerne stod ikke mål med ambitionsniveauet. De første tanker om et nyt, større og mere moderne akvarium opstod i 1996, og det lykkedes at rejse penge til det gigantiske, nye projekt.

En Blå Planet – før og nu Det første skridt ”Jeg murer den første Sten i grunden i Håbet om, at her vil blive rejst et Akvarium til gavn for Viden og Erhverv”. Tidligere statsminister Thorvald Stauning.

1937

1939 Trængsel og iltsvind Åbningen var et stort tilløbsstykke. På en måned besøgte 76.830 gæster Danmarks Akvarium. For at undgå trængsel, lukkes folk ind i hold. Desværre er ventilationen dårlig, og adskillige gæster besvimer.

Blå Planet åbner H. M. Dronningen og Prins Henrik indvier Danmarks nye nationale akvarium 21. marts 2013. Danmark er ramt af lockout, og akvariet bliver nærmest oversvømmet af gæster.

Arkitektkonkurrence I 2007 vinder 3XN arkitektkonkurrencen om udformning af Den Blå Planet. Bygningen bringer tankerne hen på stimer af fisk og havstrømme.

Åbningen Danmarks Akvarium bliver indviet den 21. april 1939. Til stede er en stor del af kongehuset, herunder Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine samt statsminister Thorvald Stauning.

1996

Lokalerne bliver for små Biolog Jesper Horsted tiltræder som direktør i 1996. Bygningerne er nedslidte, og det lykkedes under hans ledelse at rejse penge til et nyt og moderne akvarium i Kastrup.

2007

2008 Den nye bygning Byggeriet er i gang på et 9.700 m2 stort areal, heraf 5.000 m2 udstilling. Facaden er dækket af 33.000 aluminium shingles, og 1.200 pæle holder fundamentet. Byggeomkostninger: 0,7 mia. kr.

2013

Tre nye beboere Som det eneste sted i Nordeuropa flytter tre nye havoddere fra Alaska ind på Den Blå Planet.

2014

5-års jubilæum Den Blå Planet har sagt goddag og på gensyn til over 4 millioner gæster.

2018

Et hav af gæster Der er stor interesse for havets forunderlige liv, og efter kun 12 måneder har 1,4 millioner gæster besøgt Den Blå Planet.

”Den største oplevelse varer måske kun to sekunder. Men det er den, man husker.”

“Vi skal finde en balance mellem underholdning og viden. Vi vil jo gerne lokke lidt viden i gæsterne. I hvert akvarie er der så mange gode historier, vi endnu ikke har fået fortalt.”

Den ene har arbejdet på Danmarks Akvarium og Den Blå Planet i knap 30 år – den anden har ved redaktionens slutning endnu ikke været i fiskenes verden i 30 dage. Vi satte d’herrer kurator og teknisk chef Lars Skou Olsen og Jon Diderichsen, ny direktør, stævne til en snak om de bedste (røver)historier fra Den Blå Planets historie – hvilket blandt andet inkluderede politieskorte af sorttippede revhajer tværs gennem hovedstaden og leje af en prominent beliggende grund i 1937. Huslejen var den nette sum af 1 krone – vel at mærke som engangsbetaling! Og så kommer de to kollegaer også ind på et mere nutidigt samtaleemne: Hvad forventer gæsterne i dag af et besøg på Danmarks nationale akvarium?

Jon Diderichsen er en modig mand. Inden han har haft sin første arbejdsdag på Den Blå Planet har han allerede fodret havskildpadden og de store rokker på kanten af Oceantanken. Dyrene byder den nye mand ved roret velkommen med højt energiniveau og bølgegang. Våde bukser og ditto skjorte tager den nye CEO med højt humør. Kærligheden til dyrelivet i vand står hans hjerte nært, og han kaster sig ud i nye dykkeroplevelser ved hver given lejlighed. Jon Diderichsen har massiv erfaring med gæsteoplevelser fra bl.a. Club La Santa Sport på Lanzarote. Nu står der fra marts 2019 direktør for Den Blå Planet på visitkortet. På nær tre år, hvor han opbyggede og passede akvariet i Tivolis Koncertsal, har Lars Skou Olsen siden 1990 været ansat på Danmarks Akvarium, bl.a. som halvtids bygherrerådgiver i forbindelse med Den Blå Planets fød16

sel. Han har været med fra dengang, hvor de var så få ansatte, at de knap kunne stille med et halvt fodboldhold. I dag er Lars Skou Olsens titel i øvrigt ikke blevet kortere, idet han er kurator, teknisk chef og ansvarlig for forskning og naturbevarelse.

jektet dog fra dag 1. Det gav også anledning til stor debat – skulle man ofre det gamle navn? Danmarks Akvarium lød musealt og antikveret, men vi som havde været med i mange år stod fast på, at vi skulle beholde det. Kompromiset lykkedes heldigvis med navnet Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.”

JDI: ”Hvad er Den Blå Planets største hemmelighed?” LSO: ”Hemmeligheden må være det gigantiske arbejde, der ligger forud. Det er et kompliceret hus, og det var et meget stort arbejde at få ”rettet” Den Blå Planet til. En ting er arkitektur, noget andet er hvordan hverdagen reelt fungerer. Jeg kan huske, at arkitekterne mange gange svor, at de aldrig ville bygge akvarier igen. Bygningen, som er Den Blå Planet i dag, var et valg mellem seks forslag fra forskellige arkitektvirksomheder. Den Blå Planet hed pro-

Lars Skou Olsen, Kurator og teknisk chef.

JDI: ”Rigtig mange forbinder jo også Danmarks Akvarium med barndommen. Der er mange minder forbundet med den fine bygning og dens beliggenhed. Det er meget trist at se forfaldet i de tidligere menneskefyldte sale med vand, dyr og frodige planter. Nu er rummene jo desværre blevet overmalet med graffiti.” LSO: ”I dén grad. Men dengang grunden blev erhvervet for 1 krone, stod det i fundatsen, at vi skulle levere grunden

Havskildpadden hilser på Jon Diderichsen, ny direktør fra 1. marts 2019. 17

Et besøg på Den Blå Planet skal være mere end blot passivt at beskue fisk og havdyr bag glas. Vores mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige lv, og vores engagerede dyrepassere og formidlere personificerer missionen på fornemste vis.

“Den største oplevelse varer måske kun to sekunder. Men det er den, man husker. Det kan fx være at få en fugleedderkop i hænderne eller røre en haj første gang.” Lars Skou Olsen, Kurator og teknisk chef.

tilbage den dag, hvor der ikke længere blev drevet akvarium på matriklen. Akvariet var outdated, og huset var meget skadet, så det var det rette tidspunkt, vi forlod det. Ellers skulle vi i øvrigt også have betalt for nedrivningen.” JDI: ”Hvordan gik flytningen? Hvordan flytter man et akvarie og dets indbyggere?” LSO: ”Vi måtte simpelthen starte fra en ende af. Flytningen gik stort set uden uheld; kun en enkelt haj døde. Der var en hellig korpsånd over processen. Nogle dyr var dog sværere at flytte end andre – men det var ikke dyrenes skyld. Jeg kan huske, at jeg på dagen, hvor vi skulle flytte de sorttippede revhajer, satte mig ind i varevognen sammen med tv-værten Sebastian Klein. Uden for holdt politieskorte med blinkende lygter. Og ikke nok med det – vi blev fulgt tæt af tre tv-hold i ugerne frem til flytningen. Jeg kaster et blik ned på dieselmåleren. Tom! Jeg har siden fået fortalt, at der stod røg ud af mine ører. Men der var ikke noget at gøre. Vi måtte køre ind og tanke op, mens hajerne svømmede i bassinet bag i varevognen. Midt i en cocktail af sirener, udrykning og TV2 News helikopteren snurrende over vores hoveder. Det var meget action packed – som at være med i en film.” JDI: ”Hvad har været den største udfordring?” LSO: ”Udover selve flytningen, så har det været vedligeholdelsen. Vi kan godt mærke, at vi har været her i Kastrup i fem år nu. Pumperne har kørt i døgndrift, siden vi åbnede. De er produceret i Sydafrika, så der er lang

leveringstid på reservedele. Det er en løbende udfordring. Derudover har det selvfølgelig været at fastholde gæstetallet. Vi skal tilbyde noget nyt for at blive ved med at tiltrække gæster. Og nutidens gæster kræver mere af oplevelsen end tidligere.” JDI: ”Det er nemlig super vigtigt, at et besøg ikke blot er passivt, men inkluderer en masse aktivering. Gerne med interaktion, så gæsterne føler, at de deltager aktivt. Passiv observation er ikke nok. Der skal være engagement og wauw-oplevelser.” LSO: ”En wauw-oplevelse var det bestemt ikke, da vi modtog de første planter til vores regnskov fra Costa Rica. Det kostede et par millioner kroner at få planterne fragtet til Danmark, og de lignede noget, der var blevet vasket i Round Up, da de ankom! Regnskoven skabte i det hele taget mange frustrationer. Ideelt set skulle vi have haft en vækstsæson inden Den Blå Planets åbning, og det var ikke muligt. Vi fik planterne i september, og det var svært for dem at vokse på grund af manglende lys den tid på året. Heldigvis kom planterne efter det, og siden hen har vi klippet mange tons grønt af for at holde Regnskoven i skak.”

Vi skal finde en balance mellem underholdning og viden. Vi vil jo gerne lokke lidt viden i gæsterne. I hvert akvarie gemmer der sig så mange gode historier, vi endnu ikke har fået fortalt.” JDI: ”Det er også min oplevelse med dykning. Hver gang udfolder der sig en ny historie – det er aldrig det samme. Og det er uanset hvor langt eller kort man dykker ned. Der gemmer sig unikke oplevelser lige under overfladen. Jeg glemmer aldrig, da jeg var fem centimeter fra en mantarokke på Hawaii. Det var helt ubeskriveligt.” LSO: ”Hvorfor søgte du jobbet som direktør?” JDI: ”Jeg synes, det er fantastisk at arbejde med gæsteoplevelser. Det er jeg dybt passioneret omkring. Og så dynamikken i denne type virksomhed, der sker noget døgnet rundt. Den Blå Planet er levende på så mange niveauer. For mig handler arbejdslivet ikke bare om at stå op og møde ind på kontoret. Jeg glæder mig til at grave mig ned i det her eventyrlige sted. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige valg.”

JDI: ”Hvad mener du er en ideel gæsteoplevelse på Den Blå Planet?” LSO: ”Den største oplevelse varer måske kun to sekunder. Men det er den, man husker. Det kan fx være at få en fugleedderkop i hænderne eller røre en haj første gang. 19

Dyr & Anlæg 2018 Hvis der var et dyr, som fyldte meget på Den Blå Planet i 2018, så var det havskildpadden. Beboerantallet på Den Blå Planet blev nemlig udvidet med en 60 kilo tung tilflytter, som fik glubske hammerhajer og giftige ørnerokker som nye naboer. Havskildpadder er imponerende i både størrelse og elegance, og med deres bløde bevægelser flyver de nærmest gennem vandet. Artens navn er uægte karette og er den største havskildpaddeart med hårdt skjold – og Danmarks eneste.

Havskildpadden er et helt særligt dyr og har været i havet i millioner år. Arten udgør en særlig rolle. Den passer og plejer koralrevene, den sørger indirekte for, at der kommer flere fisk, og set fra et turistperspektiv er havskildpadderne ekstremt populære ved dykkerdestinationer rundt omkring på kloden.

Havskildpadder til CT-scanning Vores nye beboere har givet megen glæde til både gæster og ansatte, men har også bragt en del udfordringer og bekymringer med i kølvandet på deres ankomst. To syge havskildpadder var således til CT-scanning i 2018. Det er ikke ligefrem hverdagskost på danske dyrehospitaler, og undersøgelsen blev derfor fulgt nøje af en stor flok dyrlæger og dyrepassere.

Den Blå Planet valgte i 2018 at modtage to syge ridleyskildpadder fra et rescue center på Maldiverne. Begge havskildpadder har samme problem: De flyder. Det lyder måske ikke så slemt, men havskildpadden er afhængig af at kunne dykke ned for at fange sin mad. Af en eller anden grund kan de to skildpadder ikke det og bliver håndfodret af dyrepasserne. 22

Luft i skjoldet? Når havskildpadder flyder og ikke kan dykke, skyldes det typisk en gasophobning, der skaber opdrift. På fagsprog hedder det ”buoyancy syndrome” og er en betegnelse for flere forskellige mulige sygdomme. Med andre ord: Vi ved ikke, hvorfor dyrene flyder. Der kan være mange forskellige årsager, som alle skal behandles forskelligt. Derfor blev skildpadderne CT-scannet i håbet om, at det ville give et bedre indblik i dyrenes tilstand og dermed hjælpe dyrene til at kunne dykke igen.

Den Blå Planet hjælper havskildpadder i Kenya

dermed dykke, men det er ikke en let opgave. Vi er meget opmærksomme på, at vi har et ansvar for dyrenes trivsel. Det er ikke et værdigt skildpaddeliv, hvis de skal ligge i frustration og baske rundt i overfladen resten af deres liv. Når og hvis mulighederne er udtømte, tager vi som enhver seriøs dyreejer også ansvaret på os – nemlig i sidste ende at træffe beslutning om at aflive dyrene.”

Den Blå Planet arbejder som proaktiv naturambassadør for at bevare truede arter gennem forskning og avl samt støtte til naturbevarelsesprojekter. Et af de projekter er Kenya Turtle Rescue Center, som Den Blå Planet har været med til at etablere. Centret redder havskildpadder, der ender i fiskenet og i risiko for at dø. Der er allerede positive nyheder fra rehabiliteringscenteret – de første skildpadder er reddet og sat tilbage i havet.

Stadig et mysterium Der var dog ikke noget usædvanligt at se på scanningsbillederne. Normalt er det positivt, når en CT-scanning ikke viser noget unormalt. Men denne gang betød det, at det fortsat er et mysterium, hvorfor skildpadderne flyder. Danske dyrlæger kigger mere på CT-scanninger af hunde og katte til hverdag end af havskildpadder. Derfor blev billederne efterfølgende sendt til en specialist, der måske kunne identificere problemet. Også her blev vi desværre skuffede. Den Blå Planet arbejder videre med havskildpadderne, og vores eksperter gør alt, hvad de kan, for at hjælpe skildpadderne med at kunne dykke igen: ”Skildpadderne har haft symptomerne i over fire år, og vi har ikke kunne finde en åbenlys årsag til, at de flyder. Derfor er der sandsynligvis heller ikke en mirakelkur, der med et trylleslag kan få dem til at svømme og dykke som tidligere. Desværre,” siger dyrlæge Kasper Jørgensen: ”Vi undersøger, om vi kan give dyrene nogle hjælpemidler, f.eks. bly som kan tynge skildpadderne ned og

Syge havskildpadder fra Maldiverne Vi modtog to syge skildpadder fra et rescue center på Maldiverne. Dyrene havde boet i en belgisk zoologisk have, inden de kom til Danmark. Navn: Olivengrønne ridleyskildpadder Videnskabeligt navn: Lepidochelys olivacea Vægt: Op til 45 kg. Opvækst: Maldiverne Udbredelse: Tropiske områder

Normalt er det positivt, når en CT-scanning ikke viser noget unormalt. Men denne gang betød det, at det fortsat er et mysterium, hvorfor havskildpadderne ikke kan dykke. 23

80 kilo pigrokke på operationsbordet – to gange! Historien om, hvordan Den Blå Planets store pigrokke kom på operationsbordet flere gange med en byld, begynder og slutter med observation. Igennem noget tid havde dyrlæge Kasper Jørgensen og dyrepasserne noteret sig, at en af Oceanets mange rokker havde et rødt mærke ved gællerne.

På selve operationsdagen var dyrlægen og dyrepasserteamet stået tidligt op for at gøre det store kar klar, blande bedøvelsesmiddel og sætte arbejdsredskaber frem. Rokken nyder stor respekt fra både dyrlæge og dyrepassere. Ved rokkens hale er der nemlig en pig, som er livsfarlig, hvis den rammer hjertet. Det sker ekstremt sjældent, at mennesker bliver ramt, men det var dog dødsårsagen for den kendte australske naturformidler Steve Irwin, også kendt som krokodillejægeren, der i 2006 omkom på tragisk vis efter at være blevet stukket i brystet af en giftig pilrokke. For at være på den sikre side bliver rokkens pig derfor klippet af inden operationen – der vokser hurtigt en ny ud igen. En anden sikkerhedsforanstaltning er sikkerhedsbriller. Rokken ligger bedøvet i et kar, og bedøvelsesmidlet ligger i vandet, som vil være ubehageligt – omend ikke farligt – for dyrepasserne at få i øjnene.

Kran gik i stå med rokke over vand På trods af alle forberedelserne kan der opstå uforudsete ting. Efter operationen fik rokken en krantur tilbage til karantænebassinet, men lige inden den skulle i vandet gik kranen i stå, og her tog dyrlæge Kasper Jørgensen ingen chancer. Han skyndte sig at skære rebet over på bedste Indiana Jones-manér. Det kostede godt nok en elektronisk vægt, men hellere det, end at rokken skulle være lang tid over vand. Under operationen af pigrokken har alle i teamet hver sin opgave, der kræver 100% fokus. Fx at sørge for, at dyret har vand over gællerne og at det respirerer. 24

godt, men desværre var bylden ikke forsvundet. Dyreteamet observerede, at bylden stadig plagede det store dyr. Rokken måtte retur på operationsbordet, og nu skulle der skrappere midler til. Kasper Jørgensen besluttede at lave et langt større snit end ved første indgreb. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver forberedelse og ikke mindst mere mandskab, hvorfor flere dyrlæger fra rundt omkring i Danmark blev tilkaldt. Fordelen ved at være flere dyrlæger er bl.a., at operationen kan gå hurtigere, hvilket er positivt for rokken. Den Blå Planets dyrlæge havde fokus på anæstesien, og to andre dyrlæger opererede og syede rokkens snit. Endelig var der også mandskab til at give dyrlægerne sakse, knive og hvad der ellers skulle bruges under operationen. ”Rokken er kommet sig rigtig godt efter den anden operation. Vi har fjernet de sidste sting, og den svømmer fint rundt i oceantanken. Hanrokkerne var meget glade for at se den igen, og det resulterede i noget parringsadfærd. Vi krydser fingre for, at der kommer en rokkeunge til verden inden længe,” siger dyrlæge Kasper Jørgensen.

Én operation var ikke nok Historien om rokken, bylden og operationen slutter ikke her. Efter operationen var rokken i fin form og spiste 25

Nye dyr i 2018

Piratfisk

Stillehavsblæksprutte

Der flytter løbende nye dyr ind på Den Blå Planet. 2018 var ingen undtagelse – bl.a. disse 421 nye beboere:

Koldt vand: 1 stillehavsblæksprutte. 1 lomvie (som nødlandede på vores parkeringsplads). 3 amerikanske hummere. 4 kongekrabber – vi overtog krabberne fra restaurant Noma, der havde fået for mange hjem. Varmt saltvand: 1 afrikansk ottearmet blæksprutte. 3 havskildpadder. 10 korthalede nursehajer – som vi fik hjem fra Afrika i samarbejde med Københavns Universitet. 10 gule hestemakreller. 10 gule kirurgfisk, der kun lever på Hawaii. 15 fisk fra Rødehavet. Varmt ferskvand: 3 elektriske maller, der som de rene tv-stjerner har optrådt med Sebastian Klein på DR Ultra. 4 fugleedderkopper og 6 snoge til vores ”Krible Krable Vogn”. 100 udryddelsestruede cichlider fra Madagaskar. Vi deltager i et avlsprogram, der skal sikre deres overlevelse. 250 piratfisk direkte fra Amazonfloden. 26

Lomvie Gul hestemakrel

Fugleedderkop

Udstillingen 2018

Udstillingselement fra særudstillingen Koralrevet – havets sårbare vidunder.

Den Blå Planets mission er at få gæsternes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv, og missionen starter og slutter med udstillingen. Opskriften er fascination, læring og personlig formidling, når vi supplerer de levende dyr med magiske fortællinger om livet under overfladen.

K for koral og k for kærlighed

En ny særudstilling om koraller på Den Blå Planet? Hvad kommer det danskere ved – vi har jo hverken stenkoraller eller klovnfisk i vores danske farvande. Svaret er kærlighed. Det vender vi tilbage til.

Kærlighed er svaret på mange spørgsmål. Også dette: Hvorfor har Den Blå Planet i 2018-19 en særudstilling om koralrevet?

Det handler om kærlighed Udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen har bemærket en forskel i, hvordan gæster forholder sig til udstillingerne på Den Blå Planet. Mange gæster kender danske fisk som sild, torsk og makrel fra køkkenet, og de synes, at det er særligt at opleve fiskene i live i et realistisk miljø, som ikke er karry- eller tomatsovs. I den tropiske afdeling er det en anden følelse, som rammer gæsterne. Sammenligner man det danske farvand med koralrevet, er der flere, som har snorklet eller dykket ved koralrevet. Det er ofte, når folk har været under overfladen på rejser sydpå, at kærligheden til havet er begyndt eller oplevet stærkest. Koralrevene er vitterlig fantastiske. Kun regnskoven overgår koralrevene i antallet af arter, men koralrevene byder modsat regnskoven på en enorm farvepalette. Hvis man aldrig havde hørt eller set koralrev, kunne man så forestille sig, at der kunne være liv så enestående under det blå hav? Næppe. Selv når man ved, at det er der, kan man tabe pusten og føle sig lille i forhold til det store vidunder, man beskuer. Ifølge Rasmus Jakobsen kommer kærligheden til korallerne altså ene alene fordi, de eksisterer.

Masser af oplevelser for børn Arbejdet med den nye koralrevsudstilling har været 30

drevet af kærlighed og ønsket om at dele revet med så mange som muligt. Udstillingsteamet har arbejdet for, at der er mange sjove elementer i udstillingen, som taler til børnenes fantasi, og som giver mulighed for, at de kan bruge deres krop og hjerne. Blandt de yngste gæsters favoritter er den interaktive haj, der pludselig dukker op på gulvet. Herefter skal børnene hjælpe små flokke af myldrende, digitale fisk ind i fysiske huler, så fiskene kan gemme sig – præcis som koralrevets funktion er i virkeligheden.

Hjerte rimer på … Kærlighed og sorg er tæt beslægtet, og der er en smerte forbundet ved at have kendskab til koralrevenes globale tilstand. Korallerne er sårbare for temperaturstigningen i havet, og vi har de seneste år set en massedød. Det gælder ikke mindst i koralrevet over dem alle, Great Barrier Reef i Australien, der fylder det samme som Italien og kan ses fra rummet. Her er mere end 50 % af korallerne forsvundet i Rasmus Jakobsens 36 år lange levetid, og det piner ham, at fantastisk natur, som har udviklet sig over millioner af år, er presset. ”Jeg håber, at udstillingen kan være med til at få os til at elske koralrevet endnu højere, og at det motiverer os til at reducere vores CO2-forbrug. Forhåbentlig kan vi med udstillingen være en lille del i den store indsats, for at fremtidige generationer kan opleve og vil elske koralrevet.” Lidt kækt sammenfatter Rasmus Jakobsen sit ønske i en sætning: ”#MakeCoralsColourfulAgain”

En haj kommer pludselig til syne i gulvet – og børnene skal hjælpe små digitale fisk ind i fysiske huler, så fiskene kan gemme sig. Præcis som koralrevets funktion i naturen. 31

Korallerne findes. Endnu. Klimabrev til mit barnebarn Thomas Bredsdorff, bragt i Politiken, 1. december 2018. Bragt med tilladelse.

Kære Alba

“Godt også du har nået at se korallerne. Jeg spekulerer på, hvor meget andet der vil nå at forsvinde eller forandres til ukendelighed, inden du bliver så gammel som jeg.” 32

”Det er jo buske”, sagde du, ”men hvorfor bevæger de sig?” Vi var i Den Blå Planet i forrige måned, den du kalder Fiskehuset. Der er så fint at være. Sammensætningen af de besøgende er lige så spraglet som på Nørrebro, hvor du bor. Det samme er fiskene. Kan du huske de første gange, vi var derude? Du interesserede dig ikke så meget for de mærkelige fisk bag de tykke glasruder, mere for undervandsbåden af krydsfiner, som du kunne bestige og lege i sammen med andre børn på din alder. Nu er du blevet stor nok til at blive optaget af fiskene. Rokken der blafrer med sine finner. Hammerhajen, hvis næse er mast ud til siderne, som om den er hamret ind i glasvæggen. Og så de frodige væk-

ster, i særudstillingen fra Koralhavet. Blå, grønne, gule ’buske’. Du blev helt stille og mærkelig til mode, da du sagde: ”Se, grenene bevæger sig”. Jeg sagde ikke, at det vil de snart holde op med ude i den virkelighed, de kommer fra. Der er jo ikke vundet noget ved at skræmme dig. Jeg holdt mine tanker om de hensygnende koralrev for mig selv. Tænkte på dengang din mor var barn, og jeg og din mormor sejlede ud med hende fra Green Island bag Great Barrier Reef i en motorjolle med et glasvindue i bunden, så vi kunne se korallerne, der hvor de har hjemme. Ingen af os tænkte dengang på, at de kunne forsvinde på grund af menneskers ligegyldighed overfor naturen. Vi anede ikke, at for meget kultveilte i luften ville gøre havet surt, så korallerne vantrives. Godt også du har nået at se korallerne. Jeg spekulerer på, hvor meget andet der vil nå at forsvinde eller forandres til ukendelighed, inden du bliver så gammel som jeg.

Lad os forbyde forbuddene Du har lige lært at cykle med pedaler. Et fantastisk øjeblik. Pludselig balance, uden at røre jorden, og fuld fart frem. Jeg kom til at tænke på en konkurrence i England omkring årtusindskiftet. En af de store

aviser havde bedt sine læsere stemme om, hvad der var den bedste opfindelse fra de lidt over hundrede år, man har kaldt De store Opfindelsers tid. Cyklen blev en klar vinder. Hvor fremsynede de englændere var! Hvis vi skal mindske energiforbruget, så er det opfindelser som cyklen, der har fremtiden for sig. Godt du har lært at cykle. Og gid vi voksne, din far og mor og jeg, din morfar, kan lære at tilskynde dig til det fornuftige, og ikke bare forbyde dig at gøre det ufornuftige. Vi forbød dig engang at gå over gaden uden at holde en af os voksne i hånden. For din egen skyld, selvfølgelig. Jeg havde det skidt, den første gang jeg skulle rykke i din hånd for at forhindre dig i at løbe ud i trafikken. Nu har du heldigvis forstået det. Du kan se bilerne komme susende og rækker selv hånden frem for at blive holdt i den. Jeg håber sådan, at vi voksne kan begrænse forbuddene. Vi ved nemlig udmærket, at alt hvad vi forbyder dig, får du lyst til at gøre. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg var barn. Hvis vi skal redde korallerne og klimaet og de mange dyr, du har billeder af i den bog, jeg lige har givet dig, skal vi gøre det sjovt at gøre det rigtige. Du synes jo selv, at

det er sjovere at cykle end at sidde spændt fast i en autostol på bagsædet af en bil. Det er tilfældigvis også sundere, både for dig og for klimaet. Så bliv ved med at cykle, også når du er stor nok til at færdes i trafikken uden en voksen ved hånden. For lidt siden, da jeg lagde dig i seng, lovede jeg at skræmme troldene væk, når du skal sove. Det er nok, du er bange for troldene. Du skal ikke også være bange for klimaet. Det er vi voksne, kan jeg godt betro dig. Men vi redder ikke jorden ved at gøre dig bange også. Vi skylder dig og de andre børn at tilskynde jer til det rigtige, ikke skræmme jer væk fra det forkerte. Det gør vi bedst ved selv at gøre det rigtige. Hvilket vi sandelig gør for sjældent, det må jeg indrømme. Men det er vores forbandede pligt, ikke kun for at redde klimaet, men også for at være ordentlige forbilleder for dig. Når du vågner i morgen, skal vi igen en tur ud til Fiskehuset og se den plettede trådmalle, kejserkutlingen, den femstribede kirurgfisk, de små munder og de kulørte koralpolypper, som du kalder buske. Jeg har tænkt mig, at vi skal tage Metroen derud. Om nogle år kan vi cykle. Kærlig hilsen Morfar 33

En dag; et år i korallernes tegn

”Da vi snorklede i Great Barrier Reef og Ningaloo Reef, oplevede vi en dyb følelse af, hvilken unik gave revene er for Australien og for resten af verden,” siger ambassadøren. Hun nævner også de menneskeskabte klimaforandringer, der bl.a. er skyld i den globale opvarmning og som i sidste ende skader korallerne. ”Vi australiere ved, at Great Barrier Reef har været udsat for stor afblegning, og vi ved, at revene er en uerstattelig naturlig skat, som tilhører det globale samfund.” Det er en pointe udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen nikker genkendende til: ”Det er ikke Australiens koralrev. Eller Indonesiens koralrev. Det er hele klodens. Og det er også kun sammen, at vi kan redde revene.” Og hvad skrev ambassadøren så i gæstebogen? ”Hvilken stor fornøjelse og ære at åbne udstillingen om koralrevene. Det er et vigtigt emne at sætte fokus på og gøre folk klogere på. Den Blå Planet er en unik ressource for hele Danmark, og jeg er henrykt over at se Australien repræsenteret her. Jeg ønsker udstillingen al succes.”

I efteråret 2018 stod den nye særudstilling ”Koralrevet – havets sårbare vidunder” klar. Alle årskortholdere og venner af huset var inviteret til åbningen, og vi fik også besøg af den australske ambassadør Mary Ellen Miller, som indviede særudstillingen.

Det er tidlig lørdag morgen, og klokken er slået 8.15. Den australske ambassadør Mary Ellen Miller træder som en af de første gæster ind ad døren til Den Blå Planet. Velkomstkomiteen bestående bl.a. af den daværende konstituerede direktør Jesper Toustrup, bestyrelsesformand Flemming H. Tomdrup og udstillingsansvarlig Rasmus Jakobsen tager imod. Den officielle åbning af den nye koralrevsudstilling er hermed skudt i gang.

En ambassadør på Den Blå Planet Udenfor skinner den lave oktobersol fra en lyserød morgenhimmel. Kalenderen siger efterår, men vejret indikerer noget andet. Indenfor på Den Blå Planet svinder sollyset, og gæsterne træder ind i mørket under havets overflade. Ambassadør Miller signerer den officielle gæstebog, hvor bl.a. H. M. Dronningen og Prins Henrik, den tidligere danske statsminister Thorvald Stauning og den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford har skrevet hilsener i før hende. Rundvisningen i den nye udstilling kan begynde, og 34

allerede ved indgangen stopper Mary Ellen Miller ved et citat af den britiske tv-legende og naturforsker Sir David Attenborough: ”Jeg kan nævne mange øjeblikke, der har været uforglemmelige og skelsættende. Men de mest betydningsfulde tre minutter var, da jeg første gang dykkede på et koralrev”. Ambassadøren nikker: ”Han er sådan en klog mand”.

Du kan selv gøre en forskel Blandt både taktile og digitale elementer i udstillingen er en installation, hvor man som gæst kan tilkendegive, hvad man vil gøre for at hjælpe de voldsomt pressede koraller. På en overdimensioneret fysisk hvid koral er der fem forskellige knapper med hver sin farve: Spar på strømmen, skru ned for varmen, drop bil og fly, køb færre ting og spis mindre kød. Ambassadøren er ikke bleg for at indrømme, at hun kunne gøre mere for at hjælpe de sårbare koralrev. Bl.a. indebærer Mary Ellen Millers arbejde, at hun ofte flyver eller bruger anden transport. Hun trykker alligevel på flere af knapperne, for ønsket om at gøre en forskel er der:

“En gang i mellem tager jeg faktisk cyklen på arbejde, og det er simpelthen så dejligt og ofte meget hurtigere end at sidde i trafikken i København. Måske er det derfor, I danskere er så glade – fordi I ofte cykler,” siger ambassadøren. Det er ikke den eneste gode vane, ambassadøren har planer om at tillægge sig. ”Jeg vil helt sikkert skrue ned for varmen. Jeg tager bare min jakke på,” siger Mary Ellen Miller, mens hun trækker sin jakke lidt tættere til kroppen. Og i takt med at ambassadøren tilkendegiver, hvad hun ønsker at gøre for revene, bliver den store blege koral foran gæsterne fyldt med farver.

En tale fra og til hjertet Revet er ikke et fremmed sted for ambassadøren og hendes familie. I åbningstalen fortæller hun, at de har tilbragt mange ferier ved hjemlandets kyster, og de har også flere gange snorklet ved koralrevene i både Øst- og Vestaustralien. Det er minder, familien Miller ikke vil være foruden.

Særudstillingen Koralrevet – Havets sårbare vidunder kan opleves på Den Blå Planet fra oktober 2018 til vinteren 2019.

Stor tak til fondene, som har støttet udstillingen: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Augustinus Fonden Beckett Fonden Louis Petersens Legat Toyota Fonden

“Jeg kan nævne mange øjeblikke, der har været uforglemmelige og skelsættende. Men de mest betydningsfulde tre minutter var, da jeg første gang dykkede på et koralrev.” Sir David Attenborough, tv-legende og naturforsker.

En eksplosion af farver – et af Den Blå Planets mindre koralrevsakvarier. 36

Den australske ambassadør Mary Ellen Millers åbningstale:

”Koralrevet Great Barrier Reef er det største af sin art i verden og ligger ud for Australiens nordøstlige kyst i staten Queensland. Koralrevet er optaget på UNESCOS verdensarvsliste. Det omfatter over 3.000 mindre individuelle revsystemer og strækker sig over mere end 2.300 km; ca. samme afstand som fra København til Madrid. Revet dækker ca. 344.000 km2 eller ca. otte gange Danmarks størrelse – hvis man ikke medregner Grønland – og er levested for omkring 1.600 forskellige arter af fisk og seks forskellige arter af havskildpadder foruden havslanger, hvaler, fugle og 600 forskellige typer koraller og et omfattende planteliv. Vi har et andet rev ved Australiens vestkyst kaldet Ningaloo Reef. Det er lige så righoldigt som Great Barrier Reef, men mindre – ca. 6.000 km2 – omtrent samme størrelse som Sjælland – og er også på 38

verdensarvslisten. Australierne er meget stolte af og glade for vores naturvidundere, især Great Barrier Reef. Min familie og jeg har altid tilbragt vores familieferier ved havet og har været så heldige at se begge disse rev. Vi elsker naturen, vi er meget stolte af vores naturarv, og næsten alle australiere vokser op med en stor kærlighed til kysten og havmiljøet. Da vi snorklede sammen både i Great Barrier Reef og Ningaloo Reef, fik vi en stærk følelse af, af disse rev er en enestående gave til Australien og til verden. At se havskildpadder, delfiner, søkøer og alle mulige fisk i dette helt ekstraordinære naturlige habitat – det er næsten som at være med i et af David Attenboroughs naturprogrammer! Og at opleve det rolige og fredfyldte miljø omkring disse rev er helende på en måde, som er svær at forklare. Australien anerkender disse miljøers skrøbelighed og vigtigheden af at beskytte dem. Australi-

en har nogle af verdens sundeste koralrev takket være vores lave befolkningstæthed og gode miljøbeskyttelse. Rundt omkring i verden er koralrev under pres på grund af dårlig vandkvalitet, overudnyttelse og klimaændringer. Vi ved, at Great Barrier Reef har været udsat for alvorlig afblegning på grund af hidtil usete hedebølger i havet og meget voldsomme tropiske cykloner. Australien er meget bevidst om, at revet er en uerstattelig naturskat, som tilhører verdenssamfundet, og vi går fuldt og helt ind for bevarelsen og beskyttelsen af Great Barrier Reef. I april i år annoncerede den australske regering en ny investering på 500 mio. dollars (2,5 milliarder kroner) til beskyttelse af Great Barrier Reef. Pengene skal gå til projekter inden for vandkvalitet, genopbyggelse af revet, kontrol med tornekronesøstjerner og overvågning af revets sundhed. Finansieringen bygger på de betydelige an-

Er korallen en plante eller et dyr? Korallen ligner en blanding mellem sten og planter, men er i virkeligheden tusindvis af små dyr, der sidder sammen i store kolonier. Det er deres skeletter, der er med til at skabe de gigantiske strukturer – koralrev. Koraller er polypdyr og ligner meget deres slægtninge søanemoner og vandmænd. Der findes over 3.300 arter af koraller fordelt på flere typer, f.eks. de hårde stenkoraller og blødkoraller.

strengelser, som Australiens og Queenslands regeringer og andre partnere indtil nu har udfoldet for at forbedre revets sundhed gennem Australiens Reef 2050plan, der blev vedtaget i 2015, og på over 40 års erfaring med at passe på revet. Investeringen er den hidtil største enkelte investering i Great Barrier Reef, og den kommer på et tidspunkt, hvor revet har mere brug for den end nogensinde. Vi ønsker, at Great Barrier Reef skal være der i meget lang tid fremover, og vi er fast besluttet på at sørge for, at det sker. Det er en stor glæde for mig at åbne denne udstilling og se, hvordan den kan lære Den Blå Planets gæster en masse om, hvad vi alle kan gøre for at hjælpe med at bevare og beskytte disse meget specielle områder for os selv og for fremtidige generationer. Nyd udstillingen, og jeg vil også opfordre jer til at tage til Australien en dag og se koralrevet i virkeligheden.”

#MakeCoralsColourfulAgain

Den australske ambassadør i Danmark, Mary Ellen Miller, signerer Den Blå Planets gæstebog, der går helt tilbage til åbningen i 1939. 39

Så er der afgang! Måske aftenmenuen står på friskfanget fisk?

Mere end et traditionelt akvarium Den Blå Planet er meget mere end den faste udstilling. I sommermånederne bruger vi aktivt vores udeområder og vores største akvarium: Øresund. Og aktivitetskalenderen er året rundt fyldt med mandagsforedrag med historier, debat og perspektiver på livet under overfladen.

Når træk og slip er opskriften på fangst I sommerperioden giver vi vores gæster mulighed for at komme på fisketur i Øresund. Fisketuren tiltrækker mange familier, der er kommet for at fange friske fisk til aftensmaden. Men hvad hvis man ikke er født med en fiskestang i hånden?

Solen bager nedover Øresund, mens forældre og børn finder frem til flydebroen på Den Blå Planet. Her står skibet Sværd og Ida, formidler fra Den Blå Planet, klar til at tage imod gæsterne og indlede årets første fisketur. En gæst fortæller, at han var ude og fiske med sin søn dagen før: ’’Vi skulle fejre min fødselsdag med en fisketur – men vi kom tomhændede hjem. Så forventningerne er ikke så høje,’’ griner han, og håber, at en fisketur med Den Blå Planet kan blive en større succes. 42

Gode fifs giver fangst Der er de perfekte forudsætninger for en fisketur: Roligt vand. Vindstille. På broen står Den Blå Planets formidler klar med fiskegrej til gæsterne og kaptajnen giver fifs til, hvad man selv kan gøre for at få bid på krogen: ’’Torsken er en bundfisk, som svømmer rundt mellem tang og sten for at finde føde”, forklarer han og pointerer, at man skal kaste langt og få blinket til at hoppe henover havbunden for at øge muligheden for fangst. Så tror torsken nemlig, at det er føde, der hopper forbi. Alle gæster på dækket er lutter ører i håb om, at dagens fangst kan blive til aftensmad senere på dagen. Og der går ikke lang tid efter skibet er kommet ud på åbent hav, før kaptajnens gode råd giver pote. En lille dreng står og kæmper med fisken for enden af snøren: ’’Husk at trække og slippe!’’ lyder det fra den anden side af skibet. Med assistance fra sin far trækker sønnen i snøren. Træk og slip. Træk og slip. Og dér hænger den. Sprællende i luften med en krog i munden. Dagens første fangst efter få minutter: ’’Det er en torsk,’’ råber drengen begejstret. Det skal være sjovt at lære Den Blå Planets mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Med aktiviteter som denne kommer gæsterne helt tæt på livet under havets overflade og lærer om fiskeverdenen på en sjov og anderledes måde: ’’Fisketuren på Den Blå Planet giver gæsterne en fælles oplevelse og en mulighed for at interagere med naturen, som kan være med til at skabe større forståelse for det akvatiske liv og bæredygtigt fiskeri. Med aktiviteter

som denne formidler vi naturen på en anderledes måde, hvor man bruger sanserne, mens man oplever og lærer om dyrene. På den måde forbinder fisketuren også vores udstilling med det virkelige liv, som kan være med til at skabe yderligere fascination af livet under overfladen,’’ fortæller Sara Ernst Kalkerup, teamleder i Formidling & Udvikling på Den Blå Planet. Ida har fået torsken op på bordet og fortæller om dens anatomi og uspiselige dele bliver skåret fra: ’’Her er mavesækken. Skal vi se, hvad den har spist?’’, spørger hun. Til sin overraskelse finder drengen en sten, som torsken må have slugt. Lige pludselig begynder fisken at spjætte. ’’Den er levende!’’ siger han måbende. Men Ida forklarer, at det bare er musklernes nerver, der får torsken til at bevæge sig. Fangst til alle Turen er ved at nå til vejs ende. Far og søn, der kom tomhændede hjem fra deres fisketur dagen før, har fået bid igen: ’’Dét må være dagens største!’’ siger kaptajnen, da han løfter torsken. Den store fisk, en armlængde lang, bliver fotograferet som en anden Hollywoodstjerne. Så er det hjemad. Turen resulterer i fangst til alle gæster, der kommer klogere, og ikke mindst 40 torsk rigere, hjem. Ud fra de smilende ansigter, kan man roligt kalde det for en succesfyldt fisketur i det blå. Det bekræfter indehaveren af dagens største fangst: ’’Forventningerne var som sagt ikke høje – men i dag har vi fanget mere end, hvad vi kan rumme’’, fortæller han: ’’Sådan en fisketur vil jeg helt klart med på igen.’’

Populære aktiviteter for børn og familier Sommeren er højsæson på Den Blå Planet. I 2018 udbød vi for første gang fisketure til vores gæster, og det blev til 23 afgange i sommerperioden. Sommerprogrammet er også præget af andre udendørsaktiviteter. Vi åbner bl.a. op for vores populære udeområder som Det Vilde Vandhul, flydebro og vandlegepladsen. Her bliver leg til læring, og børnene kan bl.a. gå på opdagelse i vores vandhul og lære om de forunderlige dyr, der gemmer sig under overfladen. Disse aktiviteter kan også opleves til den årlige Sommercamp, hvor børnene kommer bag akvariets kulisser og bl.a. fodrer hajer og rokker. I 2018 var over 150 børn på Sommercamp, og aktiviteten fortsætter i 2019.

Så er der styr på aftensmaden! 43

Skoletjenesten Skoletjenesten på Den Blå Planet tilbyder undervisning til både børnehaver, grundskoler, SFO’er og gymnasier samt lærere og pædagoger. Faglighed og læring går hånd i hånd med gode oplevelser. Det er Skoletjenestens mål på sigt at bidrage til, at eleverne udvikler en forståelse for naturens sammenhænge og at påvirke eleverne i retning af en mere bæredygtig livsstil og en større værdsættelse af naturen. Hvert år besøger cirka 30.000 elever og lærere Skoletjenesten på Den Blå Planet, enten på egen hånd eller til et undervisningsforløb.

Elever i Skoletjenesten bliver involveret gennem praktiske opgaver, hvor elevernes egne observationer danner grundlaget for, hvad undervisningen indeholder.

Diplomoverrækkelse foran Oceantanken. Endnu en klasse er nu certificerede Blå Junior Eksperter.

Når børn bliver eksperter Skolerne i Dragør Kommune, Skolen på Amagerbro og Peder Lykke Skolen uddanner i samarbejde med Den Blå Planet børn til at blive eksperter i livet under vand. Hvert år bliver 13 skoleklasser certificerede Blå Junior Eksperter.

En 5. klasse fra Dragør Skole træder ind i mørket på Den Blå Planet. Her går de en periode med intens læring i møde med bl.a. tre forskellige undervisningsforløb. Inden ugen er omme, skal de ældre elever lære at undervise deres kammerater fra 2. klasse.

Børn lærer ved at lære fra sig Formålet med undervisningen går hånd i hånd med vores mission: At få børnenes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Eleverne bliver involveret gennem praktiske opgaver, hvor deres egne observationer danner grundlaget for, hvad undervisningen indeholder. Fanger eleverne f.eks. en hundestejle ude i vandhullet, er det denne fisk som bliver baggrunden for undervisningen. I skolen er det normalt de voksnes job at undervise børnene. Men de sidste par år har Den Blå Planet afprøvet en ny fremgangsmåde. Her får børn lov til at undervise børn. I hvert fald et stykke af vejen. ”Generelt sætter vi os bedre ind i stoffet, når vi ved, vi skal lære det fra os igen. Det er f.eks. ikke alle, som ved, hvad ordet ”habitat” betyder, og så skal børnene kunne 46

forklare det uden fagtermer og svære ord, så elever, der er yngre end dem selv kan forstå det, ” siger undervisnings- og udviklingsansvarlig på Den Blå Planet, Rikke Maria Nielsen.

Som fisk i vand Indenfor står dagens underviser klar og byder eleverne velkommen. På de første tre dage skal eleverne igennem tre af skoletjenestens undervisningsforløb. Og i løbet af dagene på Den Blå Planet når børnene at blive hjemmevante på akvariet. ”Børnene kommer her så meget, at de føler sig hjemme her. Eleverne kan finde på at sige, at de lige render et smut hen til fuglefjeldet eller til regnskoven. Der er en positiv form for tilknytning – at det er børnenes sted. Og på en måde gør det dem til både Den Blå Planets og naturens ambassadører, hvilket jo er fantastisk,” siger Rikke Maria Nielsen.

En højere enhed

undervisning på egen skole, kulminerer det hele med en dag ved Det vilde vandhul, som er en del af udendørsområdet på Den Blå Planet. Her mødes 5.- og 2. klasserne; de store klar til at undervise og de yngre klar til at lære. Og endelig afsluttes hele forløbet med ceremoni og fornem diplomuddeling foran Oceantanken. Hvis alt går vel, så begynder også hjerterne fra 2. klasse at banke for det forunderlige liv under vandets overflade.

Samarbejde med skolerne De Blå Junioreksperter er et samarbejde med Dragør Skole Nord, Dragør Skole Syd, St. Magleby Skole, Skolen på Amagerbro og Peder Lykke Skolen, hvor i alt 13 klasser underviser og selv modtager undervisning.

Efter tre dages undervisning på Den Blå Planet og én dags 47

Forskning og naturbevarelse Den Blå Planet er havets stemme. Vi vil påvirke miljødebatten i ind- og udland og styrke naturbevarelsesindsatsen, bl.a. med forskningssamarbejder. I udstillingen taler vi altid naturens sag og forsøger at skabe forståelse, respekt og handling til gavn for naturen. Vi deltager bl.a. også i Folkemødet på Bornholm og i Naturmødet i Hirtshals, vi markerer os som meningsdanner og ekspert inden for vores mærkesager, hvor vi i 2018 især har sat fokus på sandsugning i Øresund, den globale plastikforurening, levevilkår for havskildpadder og truede koralrev.

Den globale plastikforurening er en af Den Blå Planets mærkesager. 48

I forbindelse med FN’s World Water Day fik vi bragt dette debatindlæg i Berlingske 7. juni 2018:

øgede mængder af regnvand i havene: Der udvaskes flere næringsstoffer fra landbruget, og dermed øges forureningen af havene med iltsvind og fiskedød til følge. Vi er tvunget til at gøre op med tidligere tiders mind-set i forhold til udretning, rørlægning af vandløb og dræning af søer for at indvinde nyt land. Løsningen? Den er lige for: Vi skal bruge naturen som en medspiller og ikke en modspiller. Vi skal genoprette vandløbene, genåbne de tidligere tømte søer og sørge for, at der er et landområde omkring vandløb, som kan oversvømmes, uden at det ødelægger boliger og offentlig ejendom. Vi skal etablere “bufferområder”, hvor vi kan sinke vandets vandring. For når vandets hastighed mod havet sættes ned, opstår der en renseeffekt, som fjerner den udvaskede næring fra landbruget, så livet under overfladen i havene ikke tager skade. Den gode nyhed? Vi er i gang. Heldigvis. Det går bare alt, alt for langsomt. Fra politisk side mangler der vilje til at afsætte flere penge til at genoprette naturen. Ved at gribe det an på denne måde kan vi i samarbejde med naturen lave en løsning, der gavner både mennesker, dyr og natur. Verdenshavenes Dag er alletiders dag at komme ud over stepperne. Hvad siger den nye miljøminister?

Debatindlæg: Naturen har krav på akut genopretning I morgen er det World Ocean Day – Verdenshavenes Dag – som FN formelt tog initiativ til i 2009, men dagen har været markeret uofficielt på globalt plan siden 1992. Lad os bruge mærkedagen til at reflektere over den massive etablering af “vandmotorveje” i vores danske natur. Konsekvensen? Vi har tabt – og taber fortsat – store mængder af den naturrigdom, som naturlige vandløb skaber ved at forbinde landjorden med verdenshavene. Siden 1900 er op mod 71 pct. af naturlige vådområder forsvundet på verdensplan som konsekvens af industrialiseringen. Samme problemstilling ser vi i Danmark: Der er stort set ingen uregulerede vandløb tilbage i den danske natur. De er alle rettet ud som snorlige, ensartede “vandmotorveje” eller gravet ned. Faktum er, at mere end 90 pct. af alle danske vandløb er reguleret, eller ligger i rør. Konsekvenserne er tydelige: Vi og kommende generationer går glip af den store naturrigdom, som naturlige vandløb skaber. Uberørte vandløb er hjemsted for mange forskellige fisk, fugle, insekter, padder, krybdyr og pattedyr – liv, der i sagens natur ikke trives, når vandløbene er placeret i rør. 50

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium opfordrer i biodiversitetens og naturoplevelsens navn til, at vi genopretter vandløb i deres naturlige former, reetablerer vådområder og genskaber vandbalancen i de danske skove. Det er i den grad naturbaserede løsninger, der vil skabe balance i vandets kredsløb i Danmark og i sidste ende også i havene omkring os.

Genopret vandløb Dansk skov- og landbrug har i effektiviseringens navn gennem mange år nedgravet og udrettet vandløb for at få så meget vand væk fra arealerne som muligt. Dette er naturligvis sket med politisk opbakning. Miljøstyrelsen estimerer, at der er cirka 69.000 kilometer store og små vandløb i Danmark. Ni ud af ti vandløb er blevet reguleret, rettet ud eller gravet ned på landbrugets præmisser, for at vandet kan løbe hurtigere ud i havet. Det har forringet levevilkårene for både dyr og planter, der naturligt lever i og omkring vandløbene, og gør det svært for bl.a. fiskebestanden at

finde gode gyde-og leveområder. En fritlægning af strækninger i rør kan derimod forbedre levevilkårene væsentligt og dermed bidrage til en øget biodiversitet i områderne. For at et vandløb kan fungere som levested, kræver det ikke nødvendigvis hårnålesving, men en vis grad af variation i dybde og strøm er essentiel. En variation, der ikke findes i de kunstige, snorlige vandløb. En undersøgelse fra Aalborg Universitet med Lindved Å på Fyn som case-studium viser positive resultater: Antallet af fisk, planter og smådyr blev øget få måneder efter genoprettelsen. Klimaforandringer taler sit tydelige sprog – også i Danmark: Vi oplever mere nedbør, forhøjet vandstand i havene og områder med forøgede vandmængder. Vi står som samfund i et dilemma, hvor vi er tvunget til enten at stoppe med at bygge og bo i de udsatte områder eller bygge højere diger for at hindre havvand i at oversvømme landområderne. For miljøet har det stor betydning, at der kommer

Der er cirka 69.000 kilometer store og små vandløb i Danmark.

Af: tidligere direktør Bjarne Klausen, chef for forskning og naturbevarelse Lars Skou Olsen og dyrlæge Kasper Jørgensen. 51

Medieomtale af truede koralrev

Store dele af Thailands koralrev er ødelagt

I 2018 formidlede vi især budskaber om verdens pressede koralrev, bl.a. med omtale i DR og i Politiken, hvor vi f.eks. fik bragt historien ”Danskere forveksler truede koraller med feriesouvenirs”. Stadigt flere danskere fejrer jul i tropiske ferieparadis langt væk fra den danske vinter, og som ferieminde er en koral fristende for mange. Men korallerne er beskyttet af internationale regler, og derfor er det ulovligt at tage dem med hjem – uanset om man selv har samlet dem eller købt på f.eks. et lokalt marked. Tal fra Miljøstyrelsen viser over en fordobling i antallet af konfiskerede koraller sammenlignet med 2017.

Årsagen kan skyldes uvidenhed

Tentakler på en søanemone fra et tropisk koralrev. 52

Lars Skou Olsen, chef for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet, ser fordoblingen i antallet af sager som tegn på, at danske turister mangler viden om tropiske koralrev: ”De fleste tror fejlagtigt, at en koral enten er en plante eller en sten. Vi oplever, at besøgende i vores særudstilling om koralrev ofte bliver overraskede, når det går op for dem, at en koral faktisk er et levende dyr”. Ifølge Lars Skou Olsen er det et problem, hvis danskere, der rejser ud i verden, ikke passer på

Koraller er truet fra alle sider. Ikke kun af turisme, men også af eksempelvis forurening, dynamitfiskeri og menneskeskabte klimaforandringer. I Thailand – danskernes foretrukne feriedestination – er næsten 80 procent af landets koralrev ødelagte. Hovedårsagerne er spildevandet fra strandhotellerne, bådenes anker – der river op i koralrevene – og plastikaffald. På land er turisternes køb af koraller på markeder med til at ødelægge koralrevene. Turister skaber efterspørgslen, så de lokale handlende gør det til en del af deres forretningsgrundlag at brække levende koraller af revene.

korallerne af ren uvidenhed og derfor heller ikke er opmærksomme på, at koraller er omfattet af internationale regler, der beskytter truede dyr mod udryddelse. Den Blå Planet har en aftale med Miljøstyrelsen om, at levende koraller, der lander i Danmark på ulovlig vis, hurtigst muligt bliver fragtet til akvariet i Kastrup.

25 procent af havets dyrearter lever ved koralrev De tropiske koralrev fylder under 1 procent af havbunden, men hele 25 procent af havets dyrearter lever i og omkring revene. Tusindvis af forskellige dyrearter er derfor helt afhængige af koralrevene – deres hjem. I løbet af de sidste tre årtier har vi mistet en stor del af klodens tropiske rev blandt andet på grund af blegning. Det kan få katastrofale følger for dyrelivet.

Blegede koralrev er en tydelig og meget trist konsekvens af alvorlige klimaforandringer i verdenshavene. 53

Forskningsprojekter på Den Blå Planet:

Projekt: Sepiablækspruttens synsevner 2018

Sepiablæksprutte

Sepiablæksprutten er et hvirvelløst dyr, som har højt udviklede øjne sammenlignet med andre hvirvelløse dyr. De første, primitive øjne og synets oprindelse mener forskerne stammer fra muslinger og vandmænd. Projektet undersøger, hvordan sepiablæksprutten ser, og om arten kan skelne forskellige størrelsesdimensioner. Hvordan oplever sepiablæksprutten f.eks. dens bytte? Samarbejdspartner: Anders Lydik Garm, lektor. Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Projekt: Hvalhajens nærmeste nulevende slægtning 2017-19 Hvalhaj Projektet undersøger hvalhajens stamtræ for at blive klogere på, hvem artens slægtninge er. Tidligere har man kun kigget på de fysiske kendetegn for at artsbestemme, men DNA-prøver viser, at stamtræet ser helt anderledes ud, end hvad forskerne har antaget indtil nu. Projektet kombinerer fysiske kendetegn, adfærdsstudier og DNA for at kunne konkludere, om det er zebrahajen eller den korthalede nursehaj, der er hvalhajens nærmeste nulevende slægtning. Som en ekstra bonus i projektet har de 10 korthalede nursehajer på Den Blå Planet lagt æg, som er befrugtede. Vi satser på hajunger i løbet af 2019. Samarbejdspartner: Peter Rask Møller, lektor. Københavns Universitet. 54

Projekt: Vaccinationsforsøg af havbars 2018-19 Havbars Virus angriber havbars i dambrug. I kælderen på Den Blå Planet har vi 600 havbars, som indgår i et forsøg, hvor halvdelen blev vaccineret i august 2018. I november samme år flyttede en del af fiskene til DTU til infektionsforsøg, og den resterende del flyttes i medio 2019 til infektionsforsøg. Forskerne tester en ny vaccine for at se, om havbarsen bliver immun. Samarbejdspartner: Niels Lorenzen, professor. DTU AQUA. 55

FN’s verdensmål afføder debat En række organisationer med et fælles mål om et mere bæredygtigt EU samledes til debat på Den Blå Planet i efteråret 2018. Debatten kredsede om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og fokus var rettet mod mål nr. 14: Livet i havet.

Som aktiv naturambassadør er Den Blå Planet dybt engageret i naturbevarelse, og på debataftenen talte vi naturens sag sammen med tre andre eksperter. For skrækscenariet lyder, at den samlede vægt af plastikaffald i havet vil overstige den totale vægt af verdenshavenes fisk i år 2050. En dyster fremtidsudsigt, som verdensmålene skal hjælpe med at forhindre.

En debat, der er relevant for alle På et af bordene står et vinglas, et vandkarton og et stort bæger fra McDonalds. Det viser diversiteten blandt de 56

godt 70 fremmødte, som kommer fra både gymnasiale og videregående uddannelsesinstitutioner, direktører fra startup-virksomheder og andet godtfolk som er interesserede i debatten om livet i verdenshavene. Foran oceantanken står plancher med FN’s 17 verdensmål for at minde gæsterne om de mange områder, hvor der er brug for en indsats. Panelet med kurator og chef for forskning og naturbevarelse på Den Blå Planet Lars Skou Olsen, marinbiolog og professor Katherine Richardson, havbiolog og projektleder i WWF Thomas Kirk Sørensen og vicedirektør for miljøorganisationen Plastic Change Berit Asmussen står klar til at skyde aftenen i gang. Det første indlæg kommer fra Den Blå Planets Lars Skou Olsen og handler om koralrevene, som er under voldsomt pres og flere steder helt dødt. ”Det er primært stigende havtemperaturer grundet klimaforandringer, der truer koralrevene. Men også forurening, for meget næring i vandet og ikke mindst turisme og overfiskeri truer havmiljøet,” siger han. Som oplæggene skrider frem, bliver siderne på blokkene blandt de nysgerrige tilhørere fyldt op, og hænder ryger ofte i vejret med spørgsmål. Hajerne og rokkerne i akvariet bag panelet distraherer tilsyneladende ikke gæsterne, og debatten fortsætter ufortrødent om plastikforurening og ændret biodiversitet i havene.

Naturens regenereringskraft Der er dog ikke kun fokus på udfordringer og problematikker. ”Har der været succes med nogle projekter i forhold til mål nr. 14?”, lyder et spørgsmål til Lars Skou Olsen.

Svaret kommer fluks, for det bugter sig lige bag Den Blå Planet. Øresund blev indtil 1980’erne kaldt ”Pløresund”, da alt spildevand røg ud i havet. Vandet blev forurenet, og fiskene døde eller forlod sundet. I 1980 blev det dog besluttet, at der skulle opføres et rensningsanlæg, så vandet igen kunne blive rent. Nu står Øresund som et eksempel på et sundt og flot farvand med stor biodiversitet. Menneskets tilstedeværelse på jorden påvirker altså i høj grad livet i havet, understreger Lars Skou Olsen: ”Hvis vi mennesker ikke destruerer dyrenes miljø og muligheder for at overleve, så har korallerne en fantastisk regenereringskraft. En kraft, vi burde udnytte mere ved at lade dem få fred.” F.eks. blev der i årene efter 2. Verdenskrig udført atomprøvesprængninger ved Bikini-atollen, som er en samling koraløer i Stillehavet. Det efterlod koralrevene som kratere og øde for liv. Siden sprængningerne har området været lukket af for mennesker, og nye ekspeditioner til øgruppen viser, at livet under havet nu stortrives, efter det har været menneskeforladt i godt 70 år. Løsninger er der altså mange af, men ingen af dem er holdbare, hvis havtemperaturen bliver ved med at stige.

Løsninger kan komme fra alle sider Panelets oplæg er færdige. Nu er det publikums tur. De fremmødte gæster skal nemlig selv komme med løsningsforslag til nogle af havets mange problemer. Straks summer rummet af ideer. De friske hoveder kommer med mange løsningsforslag, som panelet bifalder. En ingeniørstuderende foreslår bl.a. pant på plastik, så materialet får mere værdi for forbrugerne.

En del fiskere verden over fokuserer på at fange store fisk. Det er dog også kun de store dyr, der kan yngle, da fisk skal have en vis alder for at kunne få unger. Det resulterer i, at mængden af fisk i havet svinder. En ung direktør fra egen startupvirksomhed byder derfor ind med forslaget om at sænke mindstemålet for fiskefangsten, så de større fisk i havet kan nå at yngle flere små fisk. Og en studerende foreslår en handlingsplan for håndtering af plastik i Danmark. ”Det er skønt at høre så mange gode forslag fra jer i aften. Vi kan kun håbe, at nogle af dem kommer videre ud i verden,” siger Berit Asmussen fra Plastic Change.

Nyt Europa, Global Fokus og Magasinet 360° samarbejdede om arrangementer for hver af verdensmålene på relevante lokationer. Debatterne blev optaget til offentlige podcasts, så alle havde mulighed for at deltage i debatten.

17 mål for en bæredygtig udvikling Formålet med ”Historier om verdensmålene” er at give indblik i de 17 mål for bæredygtig udvikling og udfordringerne på europæisk, såvel som på globalt plan. Den Blå Planet ønsker at bidrage til debatten om, hvordan debatten kan styrke Danmark i at arbejde for en mere bæredygtig verden.

Den Blå Planet arbejder kontinuerligt på at minimere vores egen miljøbelastning og ressourceforbrug.

Miljøprofil

Vores CSR-fokus er primært rettet mod udsatte og syge børn og unge i Danmark.

Den Blå Planet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling, at afdække og fastholde fokus på de væsentlige områder, hvor vi kan minimere vores miljøbelastning. Som værdi- og kulturbærende institution vil vi gennem formidling og uddannelse søge at påvirke vores ansatte, gæster og samarbejdspartnere til en miljøbevidst adfærd, ligesom vi vil indgå i en åben og positiv dialog med omverdenen om resultatet af vores miljøindsats.

Overordnede miljømålsætninger

Miljømål 2018

Indsatsen på miljøområdet er en naturlig del af vores virke, og vi arbejder kontinuerligt på at minimere vores ressourceforbrug og herigennem begrænse vores udledning mest muligt under hensyntagen til dyr og menneskers velfærd. Vi praktiserer en grøn indkøbspolitik og styrker løbende vores indkøb af bæredygtige produkter. Vi benytter ressourcer som opsamlet regnvand og vand hentet fra Øresund til brug i akvarier og til køling af anlæg. Ligeledes minimerer vi spildevandsbelastningen ved at rense og genudlede vand fra vores processer til Øresund. Den Blå Planet efterlever som absolut minimum gældende lovgivning samt andre frivillige krav, vi har tilsluttet os.

Vores mål for energioptimering er gennemført og analyser af eksisterende pumper og indkøb af nye har været en del af arbejdet. Vi har øget indtaget af vand fra Øresund væsentligt, så Oceantanken nu primært får nyt vand fra Øresund. Vi har samlet sparet cirka 2.000 m3 vand. Vi har minimeret vores saltforbrug – 24 ton mindre salt end i 2017. Fokus på energioptimering og vandbesparelse er fortsat et fokusområde for vores miljømål i 2019.

CSR – vores ansvar Den Blå Planets mission om at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv gælder i høj grad også udsatte og syge børn og unge i Danmark. Vores CSR-arbejde har primært dette fokus, og i 2018 donerede vi mere end 1.300 fribilletter til samarbejdspartnere, der arbejder for bedre vilkår for denne sårbare målgruppe.

Ved at give børn fra udsatte familier kulturelle oplevelser har børnene noget nyt at fortælle om efter en ferie. Det giver dem noget at se frem til og gør dem til en del af fællesskabet i fx børnehaven, skolen eller ungdomsuddannelsen. For børn og unge med livstruende eller alvorlige sygdomme er et besøg på Den Blå Planet med til at give en særlig oplevelse og glæde til det enkelte barn og ikke mindst afbræk fra en hverdag præget af alvor, hospitalsindlæggelser og hårde behandlingsforløb. 59

En helt særlig gæst fra Drømmebanken

Den Blå Planet har doneret over 7.000 fribilletter siden 2013. I 2018 uddelte vi over 1.300 fribilletter til blandt andre følgende organisationer og foreninger: Baltic Krisecenter, Barncancerfonden/The Swedish Childhood Cancer foundation, Børnehjælpsdagen, Drømmebanken, Eventyrjul, Familieværkstedet, Foreningen for udsatte i Danmark, Fodboldfonden, Foreningen Cancerramte Børn, Hørgården (daginstitution på Amager), Julehjælpen, KidsAid, Kvindehuset, Caroline Amalie Vej, Make-A-Wish® Danmark, Memox, Nærumgård, Center for børn med Handicap, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Reden Internationals Krisecenter, Ronald McDonald Hus, Roskilde Domsogn (menighedspleje til udsatte børn), Sej Sommer, Sorø Kommune (aktivering af flygtningebørn og unge), Svanehuset, Turning Table, Ungdommens Røde Kors, Ventilen, Gentofte, VIA Family Team, Vineyard Frikirken København.

En af de organisationer, vi har samarbejdet med i flere år, er Børnehjælpsdagen og deres initiativ ”Drømmebanken”. I 2018 opfyldte vi 9-årige Tristans ønske om at fodre hajer og blæksprutter, da han en dag i februar var en helt særlig gæst på Den Blå Planet.

”Som plejeforældre til Tristan, kan vi kun sige tusind tak for en fantastisk dag, som betød alverden for ham. Den Blå Planet gjorde virkelig hans dag til noget særligt, og interessen for hajer og blæksprutter er ikke blevet mindre. Tak for jer, der gør dette muligt for vores plejebørn.” Mette Slot Hartmann, plejemor.

Tristan er autist og derfor sensitiv f.eks. i forhold til at røre ved ting. Vores dyrepassere fik imidlertid udfordret ham på den gode måde. Tristan holdt bl.a. en levende krabbe, rørte ved en slange, fik rå fisk i hænderne og mærkede, hvordan en blæksprutte sugede sig fast på hans hud. ”Overalt hvor vi kom på Den Blå Planet, blev vi mødt med åbne arme, og jeres engagement for dyrene smittede i dén grad af på Tristan. Hver gang vi gik ind i et nyt lokale blev Tristan præsenteret: ”Det her er Tristan, han er en helt særlig gæst i dag”. Det er så lille en sætning, men med så stor betydning, og Tristan voksede hver gang. Tusind tak fordi I ville dele jeres fantastiske verden med os – og tak for jeres rummelighed, engagement og forståelse for en ganske særlig dreng. Med besøget blev Tristan styrket i forhold til sin selvtillid og selvværd, fordi han blev anerkendt og udfordret på allerfineste vis”, siger Ida Lissau Jacobsen, projektleder i Børnehjælpsdagen.

Om Drømmebanken Gennem Drømmebanken opfylder Børnehjælpsdagen anbragte børn og udsatte unges største drømme, som normalt ikke ville kunne gå i opfyldelse. Drømmene skal have indflydelse på børnene og de unges liv fremover – det kan for eksempel være i forhold til bevægelsesglæde, sundhed, uddannelse, fritidsinteresser, sociale og/eller personlige kompetencer og relationer. At dømme efter Tristans reaktion blev drømmen heldigvis både udlevet og godkendt: ”Det har været en virkelig god dag. Det var vildt fascinerende at se blæksprutterne. Den ene blæksprutte var helt vildt nuttet, da den kom ud med en tentakel og sagde hej. Jeg fik også en badge, fordi jeg har fodret hajer. Det er rigtig sejt!”, fortæller Tristan.

Særligt samarbejde med Hempel Fonden: Vi er meget taknemmelige for, at Hempel Fonden har doneret 250.000,00 kroner til os, som vi må bruge på fribilletter til udsatte børn og unge i 2018-2020. I samarbejde med Hempel Fonden uddeler Den Blå Planet fribilletterne til: Etablerede foreninger eller organisationer, som arbejder med og for at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge og med en klar målsætning for, hvordan vilkårene for denne sårbare målgruppe kan forbedres.

Hold møder og selskaber på havets bund Få Nordeuropas største akvarium for jer selv, oplev livet bag kulisserne, eller hold møder med udsigt over Øresund.

Loungefest / cocktailbar / firmafest / grillfest / julefrokost / barnedåb / koncerter / netværk / middag / location shoots / reception / kick off arrangement / konference / rundvisning / undervisning / bryllup / konfirmation / sommerfest / produktlancering / filmoptagelser / reklamefotos / musikvideo / foredrag / modeshow / bestyrelsesmøde /

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Styrk jeres profil og gør en forskel for natur og miljø – sammen med os Et partnerskab med eller sponsorat hos Den Blå Planet gør en forskel. I bliver en aktiv del af et hus med bæredygtighed på dagsordenen.

“Vi har valgt at være sponsor på Den Blå Planet, fordi vi deler ønsket om og arbejdet for naturbevarelse. Alle ansatte bidrager på hver sin måde til at hele gæsteoplevelsen bliver god. Man kan mærke holdånden, og det smitter af. Et besøg er altid en kæmpe oplevelse for store og små.” Thomas Nielsen, Malerfirma Schmeer A/S. Sponsor siden 2014.

Som samarbejdspartner er I med til at støtte forskning og naturbevarelse og skabe bedre forhold for livet under overfladen. I kan f.eks. støtte kampen mod plastik i verdenshavene eller, som Gjensidige, støtte vores stillehavsblæksprutte. Samarbejdet bygger bro mellem erhvervslivet og livet under overfladen. Vi styrker jeres profil og eksponerer jeres virksomhed i alle vores kanaler – interne som eksterne. Et partnerskab med Den Blå Planet giver jer utallige muligheder for f.eks. medarbejdere, kunder og samarbejds64

partnere. Vi sætter rammerne for uforglemmelige oplevelser og gør jer til en del af vores hus. Alle aftaler skræddersys, så I får mest ud af samarbejdet. Vi kan bl.a. tilbyde sponsorbilletter, rabat i TANG Bistro og Café, rundvisninger og sponsorarrangementer og brug af vores lokaler i udstillingen. Oplev f.eks. Den Blå Planet uden for åbningstid, og hold dit selskab foran de smukke akvarier i selskab med glubske hammerhajer, elegante rokker og tusindvis af andre fisk fra hele verden.

Vores smukke, prisvindende hus ligger lige ud til Øresund, kun 600 meter til Metroen og få minutter til Københavns Lufthavn. 65

Det rette værdimatch giver de bedste partneraftaler I vores strategiske arbejde med at finde de rette sponsorer benytter vi os af analyseværktøjet SponsorOptimizer, der dokumenterer, hvilke værdier Den Blå Planet forbindes med og hvilke resultater, det kan give vores nuværende og fremtidige sponsorer. Det er en effektiv måde at sikre et værdimatch på – og stærkere partnerskaber med større værdi. SponsorOptimizer er et dansk analyseværktøj baseret på en årlig undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Analysen kortlægger, hvilke værdier danskerne forbinder med en lang række virksomheder og potentielle sponsorer. Derudover afdækker SponsorOptimizer også, hvor godt danskerne kender de mange mærker og sponsorater, samt hvor interessante befolkningen oplever dem. Formålet er at finde de bedst mulige partneraftaler, fordi vi kan sammenligne Den Blå Planets værdiprofil med mulige sponsorers. Og hvilke værdier forbinder danskerne så Den Blå Planet med?

Fokus på fornyelse virker Danmarks nationale akvarium er fortsat i 2019 forbundet med ord som ”familieorienteret” og ”underholdende”. 66

Derudover forbindes vi i større udstrækning med brandværdier som ”høj kvalitet”, ”seriøs” og ”innovativ”. Det kvalificerede kendskab til Den Blå Planet er også steget stødt fra 47% i 2015 til nu 56% i 2019. Kvalificeret kendskab dækker over besvarelser, hvor respondenten som minimum kender lidt til Den Blå Planet. Glædeligt er det også, at interessegraden for Den Blå Planet er steget fra 52% i 2015 til 64% i 2019. ”Det vil med andre ord sige, at 64% af de danskere, der som minimum kender lidt til Den Blå Planet, synes, at akvariet er interessant eller meget interessant. Den Blå Planet er altså styrket som brand med øget kendskab og interessegrad samt en positiv udvikling i imageopfattelsen,” siger Claus Gersdorff, direktør i Gersdorff Research, der står bag SponsorOptimizer.

Guld

Sølv

Bronze

Ambassadør

Mini

Gjensidige

DFDS A/S

Beckett Fonden

Abakion A/S

Anders Andersen Rengøring

Ørsted A/S

Hempel A/S

Fischer Lighting ApS

Akvariebutikken ApS

Hansson & Partners

KPMG A/S

Hoffmann A/S

Cafax

Leo Vegas

SIF GRUPPEN A/S

Malerfirma Schmeer A/S

Combi Service A/S

Rederiet M/S Sværd

Opel Danmark A/S

Hoss ApS

Saleduck

Orloff Firmatøj A/S

Microdata ApS

TAXA 4x35

Scotsman KøleTeknik A/S

OxyGuard International A/S

Tømrerfirma Bjørn Svendsen A/S

Park Inn CPH Airport

Tårnby Forsyning A/S

Ribalex ApS

Uni-Safe A/S

Startpakke.com

Water ApS

Tropica Aquarium Plants A/S

Om SponsorOptimizer SponsorOptimizer er et strategisk analyseværktøj, der er udviklet af danske Gersdorff Research. Det indeholder mere end 425 værdiprofiler på sponsoraktive virksomheder, brands og sponsorudbydere i Danmark. Værdiprofilerne kortlægges ud fra i alt 39 værdier, som blandt andet tæller troværdig, ansvarlig, innovativ, folkelig, seriøs, handlekraftig, engageret, inspirerende og bæredygtig.

Sponsorliste pr. 31.12.2018. 67

TANG Bistro & Café Få spisesteder har bedre placeringer i Danmark end TANG Bistro og Café. De gigantiske vinduer med udsigt ud over fiskenes rige, det blå hav, gør TANG til et udflugtsmål i sig selv. Menukortet er bredt, for alle generationer, baseret på bæredygtige råvarer og naturligvis  fokuseret på havets spisekammer. Tang inklusiv.

TANG Bistro & Café drives af koncernen Madkastellet. Fisken på TANGs menukort er fanget i overensstemmelse med ordninger som FSK og MSC; mærkningsordninger for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. 68

Ledelse

Bestyrelse

Ledelse

Medlemskaber

Bestyrelsen består af:

Ledelsen består af:

Den Blå Planet er medlem af:

Formand: Flemming H. Tomdrup Professionelt bestyrelsesmedlem Næstformand: Thomas Martinsen Partner/konsulent Implement Consulting Group Anja C. Andersen Professor, Niels Bohr Institutet Jørgen Honoré Professionelt bestyrelsesmedlem Thomas August Kiørboe Forskningsprofessor, DTU AQUA Henrik Zimino Formand, Kultur- og Fritidsudvalget, Tårnby Kommune Kasper Jørgensen Dyrlæge (Medarbejdervalgt) Jonas Amund Zingenberg Dyrepasser (Medarbejdervalgt)

Jon Diderichsen Direktør Heidi Bonsvig Økonomichef Lars Skou Olsen Kurator og teknisk chef Tony Jørgensen Salgs- og marketingchef

Biologiforbundet CPSG, Conservation Planning Specialist Group Dansk Erhverv Dansk Facilities Management Netværk DAZA, Danish Association of Zoos and Aquaria EAZA, European Association of Zoos and Aquaria Erhvervsnetværket Meetingplace, Wonderful Copenhagen EUAC, European Union of Aquarium Curators IZE, International Zoo Educators Kulturklubben i København Museer i København og Omegn MPI – Meeting Professionals International NICE, New Innovative Customer Experience SPECIES360: Global Information Serving Conservation Top Attraktioner WAVMA, World Aquatic Veterinary Medical Association WAZA, World Association of Zoos and Aquaria

Pr. 1. april 2019

Arkitektur og lysdesign i forening – her udsnit af loftet ved Oceantanken. 71

Det er efterhånden en tradition, at Den Blå Planet bliver rød i december måneds vintermørke.

Pygmæsøhest, der er på størrelse med en fingernegl. Lever og skjuler sig i søtræer i koralrevet.

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium 5 år i det blå Årsberetning 2018

Dette er en overskrift

Redaktion Lise Rønfeldt Bagger

Tekst Lise Rønfeldt Bagger Anders Engrob Anne Kirstine Hansen Basir Ahmad Khurrami Nina Henriette Pedersen Josefine Søndergaard

Seniatum conecerum et enis volut doluptur, ant lamus. Foto Ferata poreperum nihitius Jens Bangsbo Peter Brinch mod Anders Engrobqui offici odis des dem Per Fløng nempor autem in consed ex, Christiane Helsted Juul Bjarke MacCarthy poreperum nihitius mod Lea Meilandt Dan Olsen qui offici odis des dem Realdania Samtnempor arkivbilleder autem in consed Design it’s all about, Sofie Engel Tryk Rosendahls A/S Papiret opfylder alle kravene til ISO 14001 og bæredygtigt skovbrug.

Klovnfisken er tilpasset til at leve mellem søanemonens giftige fangarme. Det er der ingen andre fisk, der kan, men klovnfisken har et særligt slimlag på kroppen som gør, at den kan tåle anemonens gift.

Følg os

Få kreative opslag på Facebook, der får dig til at blæksprutte af grin Følg dyrepassernes hverdag på Nordeuropas mest visionære akvarium På Twitter serverer vi viden om videnskab og naturbevarelse Gør som 30.000 andre – tilmeld nyhedsbrev på denblaaplanet.dk

#denblåplanet #blåhverdag #ethavudenplastik #MakeCoralsColourfulAgain #anoceanfreeofplastic

På På Twitter Twitter serverer serverer vi vi På Twitter serverer vi På Twitter serverer vi