Dansk Vandrelaug går landet rundt, året rundt – i særdeleshed på Vandrernes Dag, den 27. september, hvor omkring 40 gratis ture er lige til at gå til. Ses vi?
I dette magasin kan du også læse om Dorthe, som har vandret hele vejen fra Viborg til Rom.
Vi ser nærmere på den forandringsproces, som der er godt gang i hos DVL Trekantområdet. Og så skal du læse DVL’s motto for vandresikkerhed, som naturligvis også gælder andre steder end i Dolomitterne.
Vi anmelder to vandrerelevante bøger – en om særlige egetræer og en med 30 ture på kanten af København. Og udstyrslisten udvider vi med tre taburetter til rygsækken.
Hvor godt kender du munken (den flyvende)? Og kan du navngive nogle typiske strandsten?
Alt sammen værd at læse om i denne udgave af VandreLiv.