Skip to main content

Talk Krig

Page 1


s. 34

klyngebombe forbrændte muhammed

DilEmma: bomber du broen? s. 12

Hvorfor Er Danmark i krig? Eksperterne svarer s. 18

anDErS Er SolDaT og graver efter vejsidebomber i Afghanistan s. 16 ishmael blev tvunget til at være børnESolDaT s. 28

Er krig nederen eller lækre guns? s. 43

HvornÅr Er krig ok? anders lund madsen og Dúné svarer

rumal nabizada på 16 år bor i kabul. Han er træt af krigen, der har varet siden 2001. s. 24

Som 13-årig blev ishmael beah tvunget til at være børnesoldat. På tre år slog han så mange ihjel, at han opgav at tælle.

s. 28 findes der regler for krig?

efter krigen

34 Interview Klyngebombe sprængte Muhammeds ben af

36 Guide Kom videre efter krig

38 Øjenvidne Har stadig mareridt efter tortur

40 Dilemma Banker du på døren hos din bedste veninde?

42 Panel Hvornår er krig OK?

43 Test Har du forstået, hvad krig er?

Forlaget Gyldendal og Leonhardt & Høier, 9.y og 9.x på Islev skole og 8.a på Guldberg Skole Holdninger, der kommer til udtryk dette magasin er ikke nødvendigvis Røde Kors’ holdninger.

i dette tema finder du ud af, hvorfor der findes krige og om reglerne for krige. når der udbryder krig gælder genève-konventionerne og Haagreglerne. Til daglig kalder vi dem krigens regler. røde kors var med til at lave de første regler for krig i 1864.

TEma

-------------------------

om krig

-------------------------

14-årige Yousra diab var i 2006 på ferie i Libanon, da der pludselig udbrød krig.

”Jeg

vågnede ved at der lød et kæmpe brag”

Yousra Diab ligger og sover en dobbeltseng ved siden af sin storesøster. I samme værelse ligger også hendes mor og anden storesøster. Familien er på ferie Libanon, hvor Yousras forældre kommer fra. Det er meget varmt, og Yousra sover kun med et meget tyndt tæppe over sig. Hun vågner ved et øredøvende brag. Det lyder som fyrværkeri – bare en million gange højere.

Fortsættes på side 6-7

navn Yousra Diab alder 14 by København fritid Pigeklub musik Medina, Kelly Clark- son og Rihanna film Gysere og splatterfilm fremtid Designer/journalist
Yousra Diab er 14 år. Der udbrød krig, mens hun i sommeren 2006 besøgte sin familie i Libanon. Yousra går i 8. klasse på Guldberg Skole i København. Foto: Tomas Bertelsen

... fortsat

Klokken er seks om morgenen. Yousras mor tænder for fjernsynet, hvor de kan se, at nabolandet Israel er begyndt at bombe Libanons hovedstad, Beirut. Lufthavnen er allerede bombet.

De er alle sammen meget bange, og Yousras ene storesøster græder.

De voksne pakker hurtigt et par kufferter. De skal ud af Beirut – nu!

Familien skynder sig hen til Yousras onkel, som moren håber på kan få dem ud af byen. I baggrunden kan de høre bomberne springe. Det er heldigvis længere væk end den første, som må have været meget tæt på.

Israelske krigsskibe sigter på Yousra

De voksne snakker om, hvor der er sikkert at være. I dag skulle de egentlig have besøgt Yousras faster, som bor i en flygtningelejr. Men det virker ikke sikkert at tage derhen. Allerhelst vil de hjem til Danmark – så hurtigt som muligt!

Yousras onkel har heldigvis en bil, og han tilbyder at køre dem til grænsen til Syrien, hvorfra de kan flyve hjem til København. Vejen til Syrien går langs havet. Fra onk-

lens lille gule bil kan Yousra se de israelske krigsskibe vente på at gå til angreb. Den proppede bil – de sidder syv i den – kører hurtigt. Alt er kaos ved grænsen. Det virker, som om alle vil ud af Libanon på samme tid. Og da de stiger ud af bilen, er Yousra ved at blive kørt ned af en lastbil.

Bare én ud af mange flygtninge Yousra er født og opvokset i Danmark, og hendes forældre er også danske statsborgere, så de opsøger den danske ambassade for at få hjælp. Men der er mange, som vil ud. Familien bliver derfor indkvarteret på et hotel, der hedder Tivoli. Her skal de bo, indtil der er plads på et fly hjem til Danmark. Folk sover på madrasser, der ligger helt tæt, og Yousra mister på et tidspunkt sin ene sko i kaosset. Efter fire dage får de endelig plads på et fly hjem til København. Her tager Yousras far imod dem. Han er lettet. Han har nemlig set Yousra fjernsynet blandt de mange flygtninge.

... Hvis familien havde valgt at søge ly hos fasteren flygtningelejren, ville de være strandet i Libanon lang tid. Broen til lejren blev nemlig bombet kort tid efter – og det var eneste vej ud.

hvorfor var der krIg I lIbanon?

krigen i 2006 foregik i Libanon, men Libanon deltog som sådan ikke i krigen. i Libanon holder en del af oprørsbevægelsen hizbollah til, og de forsøger at bekæmpe israel.

Hizbollah blev grundlagt i en periode, hvor Israel havde besat Libanon. Israel er nu stort set ude af Libanon, men der er stadig ikke fred. Hizbollah kræver en masse libanesiske statsborgere frigivet fra Israelske fængsler.

Og for at opnå det, tager de israelske soldater som gidsler og kræver at få libanesiske fanger, hvis de skal frigive israelerne.

Krigen i 2006startede med, at Hizbollah sendte raketter mod Israel, hvorefter israelerne svarede meget voldsomt igen med blandt andet at smide to millioner klyngebomber over Libanon.

Både Israel og Libanon brød krigens regler. Israelerne, da de kastede de mange

bomber ned. Den slags bomber er nemlig upræcise og vil primært ramme uskyldige civile dvs almindelige mennesker, som ikke er soldater. Og Hizbollah brød reglerne, da de affyrede raketter ind over israelske byer. 1000 civile døde under krigen, der varede godt en måned. Folk får stadig sprængt især ben af de mange klyngebomber, der gemmer sig i jorden og fungerer som landminer.

Begge lande er blevet kritiseret for at have brudt reglerne den såkaldte Goldstonerapport og opfordret til selv at undersøge og straffe de ansvarlige soldater, men det er endnu ikke sket.

på 15 år, som fik sprængt sine ben af, da han trådte på en klyngebombe. s. 34

læs mere om krIgens regler på næste sIde

En oprørshær? Man kalder en hær for en oprørshær eller en oprørsbevægelse, når den ikke er styret af regeringen og militær- et. I stedet er den styret af en gruppe mennesker, der gerne vil gøre oprør mod dem, som har magten i landet.

Foto: ICRC
Syrien
Libanon Israel Beirut

der er 36 krige i verden. Langt de fleste er borgerkrige – altså krige mellem folk, der bor i samme land eller mellem en stat og en eller flere oprørsgrupper. mange af krigene har du sikkert aldrig hørt om. her kan du se nogle af dem, der slås lige nu og læse om, hvorfor der er regler for krig.

KrigEns rEglEr og MEnnEsKErEttig- hEdErnE bEsKyttEr MEnnEsKEr Helt overordnet gælder krigens regler i krig, mens de fleste menneskerettigheder altid gælder.

Kilde: menneskeret.dk

regler for krig?

Anne Sofie Lauritzen, Dansk Røde Kors, ekspert i krigens regler, svarer: Findes der regler for krig?

”Ja, der findes mange regler for krig.”

Hvorfor det?

”En krig er en kamp mellem soldater. De civile – sådan nogle som dig og mig – skal så vidt muligt beskyttes. Derfor har man lavet regler, så man ikke kan bruge alle våben i værktøjskassen – fx må man dag ikke kaste en atombombe over en by fuld af civile.”

Hvornår fandt man på reglerne?

”Røde Kors var med til at lave de første regler tilbage 1864. Siden er der kommet flere til især i forbindelse med 1. og 2. Verdenskrig. Ud over at beskytte civile betyder reglerne også, at soldater, der bliver taget til fange, skal behandles ordentligt. Man skal fx give dem mad og drikke og må ikke torturere dem.”

Bliver reglerne overholdt?

”Ikke altid.”

Kan man så bruge reglerne til noget?

”Ja. De gør en rigtig stor forskel for mange mennesker krig.”

Yemen

Borgerkrigen mellem det nordlige og sydlige Yemen har bølget frem og tilbage siden 1960’erne. Siden 2008 har kampene mest været mellem religiøse oprørere og militæret. Al-Qaeda er også begyndt at bruge landet som tilholdssted, og det gør det til et endnu mere farligt sted at være.

Siden slutningen af 1970’erne har der været krig i Afghanistan. Det daværende Sovjetunionen invaderede landet 1979, og blev landet ti år. Efter Sovjet trak sig ud, opstod der magtkampe mellem forskellige grupper, og kølvandet på det opstod Taliban (se s. 19). I 2001 gik en række andre lande i krig mod Taliban, og der bliver stadig kæmpet.

Kilde: afghanistan.um.dk

Men hvad så med de steder, hvor reglerne ikke bliver overholdt?

”Hvis man kigger på et land som Sudan, som igen og igen har brudt krigens regler Darfur-provinsen, har det også haft konsekvenser for landets præsident, at han ikke overholder reglerne. Han bliver en outsider, ingen andre statsoverhoveder vil handle med eller invitere. Samtidig har Den Internationale Straffedomstol (læs mere om den s. 36) udstedt en arrestordre på ham for folkemordet i Darfur – alt sammen, fordi han bryder regler, som man skal overholde.”

Foto: Dansk Røde Kors

Krigen provinsen Darfur, som ligger Sudan, startede i 2003 med, at den muslimske regering smed ikke-muslimer ud. Humanitære organisationer og FN anslår, at op til 400.000 mennesker er blevet slået ihjel som følge af konflikten.

Kilde: um.dk og FN Foto: Røde Kors

> en lovlig krig > en beskidt krig > en hemmelig krig

Tjek: rodekors.dk/skole/krig

Bjørn Møller, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier, svarer:

Hvorfor er der krige i verden?

”Krige opstår for det meste:

1. Hvis regeringen er uduelig og nægter at forandre sig, så vil der ofte ske et oprør for at vælte den.

2. Hvis der i et land er en etnisk gruppe, som føler sig meget tilsidesat, så vil de ofte gribe til våben.

3. Hvis en del af et land gerne vil løsrive sig og danne sit eget land.”

Hvilken slags krige kan vi se i verden for tiden?

”Der er ret få, hvor to lande slås mod hinanden. De fleste er borgerkrige eller oprør i ét land. Af og til ser man, at et land går ind og støtter oprørshæren (se s. 6) i et naboland med våben. På den måde kan man svække regeringen i nabolandet og selv stå stærkere, men man ser altså sjældent en direkte krig mellem to lande.”

Spiller religion en rolle i krige?

”Det er ret sjældent, at religion er selve grunden til, at man går i krig. Et af de få tilfælde er Lords Resistance Army i Uganda, hvor lederen Joseph Kony siger, at det er Guds vilje, at han er gået i krig.”

er mellem nomader (folk, vandrer med deres kvæg, red.) og bønder (som er fastboende, red.), som alle sammen vil have adgang til den samme sparsomme mængde vand.”

Er der mange krige for tiden?

Er der nogen, der går i krig bare for at score kassen?

”Ja fx i borgerkrigen i Sierra Leone, som især handlede om, at oprørshæren ville have fat i diamanter.”

Hvad så med klimaforandringerne?

”Der er ingen krige, som kun skyldes klimaforandringer. Det, man kan se, er, at der bliver mere kamp om resurserne, og at der nogle steder bliver flere, der kæmper om dem. I Afrika gælder det især landene, der grænser op til Sahara. Der forstærker klimaforandringer de konflikter, der allerede

”Hvis man kigger på Afrika, hvor der plejer at være mange krige, så er der faktisk færre og færre krige. En væsentlig grund til det er, at den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen er slut. De to lande støttede nemlig mange krige i Afrika med våben for at have landene som venner – og dermed gøre dem til den andens fjende. Det gør de ikke længere, så mange lande har simpelthen ikke råd til at føre krig.”

”Hvis man derimod kigger mod Asien, så er der flere krige end tidligere. Og der er store krige som krigene Afghanistan og Irak, hvor vi Vesten argumenterer for, at vi er gået i krig for at skabe fred.”

findes der egentlig krige?

I det sydlige Etiopien er der tit småkrige. Folk slås, fordi der simpelthen er alt for lidt vand. Og klimaforandringerne gør det hele tiden værre.

Foto:

Røde Kors råber op, når vi opdager våben, der enten gør unødvendig megen skade på soldater eller rammer civile. Læs mere på rodekors.dk/skole/krig

kold krIg?

Den kolde krig varede fra 2. Verdenskrig, og frem til Sovjetunionen gik i opløsning 1991. På den ene side stod NATO (USA) på den anden side Warzawa-pagten (Sovjetunionen).

Krigen var kold, fordi selv om man var ærkefjender og truslen om atomkrig ofte lå i luften, så kom det aldrig til krig.

Krigen Sierra Leone varede fra 1991 til 2001. 10.000 døde, og to millioner måtte flygte fra deres hjem.

Lords Resistance Army holder til det nordlige Uganda, hvor de har spredt død og ødelæggelse siden 1987. I spidsen står lederen Joseph Kony, som ser sig selv som Guds udsendte.

Kilde: um.dk sIerra leone og uganda

Jakob Dall

bomber du broen?

du er soldat og kommer fra landet kampa. du har gået i over et døgn sammen med dine soldaterkammerater for at indhente fjendens soldater, som kommer fra landet murso. nu kan du se, at murso-soldaterne nærmer sig en bro. hvis de når over den, så vil de i løbet af ingen tid nå over til deres hovedkvarter, og så vinder de krigen.

på broen er der mange helt almindelige mennesker, der løber i vild panik. men der er også en del murso-soldater. bomber du broen?

Øverstbefalende for Kampa:

”vi bomber broen –ellers vinder murso jo!”

Kampa-soldat: ”Jeg kan se, at der er masser af kvinder og børn på broen. det kan vi da ikke!”

Teenagedreng på broen: ”storebror skal nok få dig i sikkerhed. kom nu!!! vi skal bare liiige over broen.”

Kampas præsident:

”psst … det kunne da også være skønt, hvis vi fik nakket nogle af de civile. de ligner sympatisører og trækker sikkert i uniform lige om lidt …”

... efter, hvad krigens regler siger om at bombe broen? Find svaret på rodekors.dk/skole/krig

Artillerist fra Kampa (ham, der skal bombe broen): ”hvis jeg ikke bomber broen, så taber vi sikkert krigen. men vil jeg kunne leve med at have slået alle de kvinder og børn ihjel?!”

i dette tema, kan du finde ud af, hvorfor Danmark er i krig i afghanistan.

Du møder også både danskere og unge afghanere, der enten selv har valgt at være en del af krigen, eller som er virkelig trætte af den.

Danmark i krig

mIn storebror er soldat I afghanIstan

Jan olesen var 16 år, da hans storebror første gang var i afghanistan som soldat. i dag har han lært at leve med brorens jobvalg – selv om det betyder, han kan miste ham.

”Blodige kampe det sydlige Afghanistan.”

”Dansk soldat dræbt ildkamp.” ”600 soldater dræbt i Afghanistan år.”

Krigen i Afghanistan fylder meget i aviserne og i fjernsynet. Det gjorde den også, mens Jans storebror Anders var af sted som soldat. Og folk Jans omgangskreds snakkede meget om krig – nogle af dem om, hvor åndssvagt det var at sende danske soldater af sted. Det var som om, Jan skulle tage ansvar for sin brors – og den danske regerings – valg.

”Nogle af dem snakker og snakker. Det er rigtigt træls at høre på. Jeg lader dem bare snakke og siger ikke selv noget,” siger 19-årige Jan Olesen.

Anders beroliger Jan

Jans storebror Anders har været udsendt som soldat Afghanistan to gange. Første gang 2007. Anden gang er kun lige overstået.

Inden turen havde storebroren forklaret Jan, at forsvaret nok skulle kontakte ham

og familien, hvis der skete noget med ham – også før de hørte om det i fjernsynet. Jan behøvede altså ikke være bange, hvis han så kampe og eksplosioner og hørte om sårede danske soldater i fjernsynet.

”Det tænkte jeg på, hvis der var et eller andet. Det var noget andet med min mor. Hun var meget bekymret. Og derfor snakkede jeg ikke så meget med hende om Anders.”

Motocross og gode venner

Heldigvis har Jan rigtigt gode venner. Især kammeraten Casper var en god støtte:

”Casper var positiv og nysgerrig. Det var rigtigt, rigtigt vigtigt. Ham snakkede jeg rigtigt meget med – om alting.”

Mens Anders var af sted, forsøgte Jan at leve så normalt som muligt. Men nogle gange var det svært ikke at bekymre sig.

”Når jeg var alene, gik der mange tanker gennem hovedet på mig. Og jeg tænkte på ham hver dag. Det hjalp at GØRE noget, fx at tage ud og køre motocross.”

Telefon en gang om ugen

Anders ringede hjem til Jan fra Afghanistan, så tit han kunne komme til det. Som regel snakkede brødrene i telefon mindst en gang om ugen. Og selv om det sjældent blev til mere end ti minutter, betød det meget. ”Jeg blev lige lettet, hver gang han ringede,” husker Jan.

Før Anders tog af sted første gang, sagde Jan til ham, at han hellere ville have, han blev hjemme. Det siger han ikke længere. Heller ikke, selv om Anders gerne vil til Afghanistan igen. Jan har forstået, hvor glad broren er for soldaterjobbet. Og han har set ham komme hjem i live og uden skrammer

to gange – så det er nemmere at tro på, at det også går godt tredje gang.

”Og så er jeg stolt af ham. Jeg er stolt af min bror og det, han gør.”

Jan står her med et billede af sin bror Anders, der er soldat i Afghanistan.
Foto: Niels Åge Skovbo mød Jans bror

anders kristian knudsen er soldat. når han er i afghanistan, graver han farlige vejsidebomber op, inden de eksploderer og koster menneskeliv.

Anders ligger på maven og graver forsigtigt efter den bombe, han ved, ligger begravet et sted dernede. Det har minesøgeren fortalt ham med et tydeligt bip.

Nu er her helt stille.

Anders har fjernet radioen i øret for at kunne koncentrere sig ordentligt. Men det er svært. Det er varmt, og hans sikkerhedsbriller dugger. Et øjeblik tænker han, at brillerne alligevel ikke nytter noget. Hvis det går galt, dør han.

Så graver han videre.

30-årige Anders er gruppefører for et hold soldater, der leder efter vejsidebomber i Afghanistan. Soldaterne bruger minesøgere, der bipper, når de støder på metal. Men mange af bomberne er hjemmelavede og består mest af plastic. Så er de endnu sværere at få fat i:

”Nogle gange er de nærmest bare lavet af colaflasker og cigaretpapir. Heldigvis er der metal batteriet, så minesøgeren giver et lille bip.”

Arbejdet med at finde bomberne er dødsensfarligt. Mange kommer til skade eller mister livet. Men Anders har klaret to ture til Afghanistan uden skrammer. Og han vil gerne af sted igen.

Venner eller fjender?

”Jeg tror på, at vi gør en forskel. Jeg kan se, der er sket noget mellem første og anden gang, jeg var af sted. Ikke i hele Afghanistan, men i det lillebitte område, som soldaterne har styr på. Fx kan vi se, at nogle af pigerne er begyndt at gå i skole.”

Selv om Anders kan se små fremskridt, ved han, at der er lang vej igen. Fx bliver der nogle gange skudt på soldaterne, når de kommer ud til de lokale landsbyer. Også de steder, hvor soldaterne få dage forinden har snakket fredeligt med folk.

”Folk slutter sig til dem, der har magten og maden. Så hvis Taliban kommer med mad, er det pludselig os, der er fjenden. Det er egentlig ikke så underligt. De er jo sultne.”

hVad Er En VEjsidEboMbE?

En vejsidebombe er tit hjemmelavet og bliver gravet ned eller skjult ved en vej. Der kan den udløses af forbipasserende mennesker og biler.

soldatens kort – krigens regler, når det virkelig brænder på

Alle soldater bliver undervist i krigens regler, før de tager fra Danmark. Og når de er af sted, har de altid en oversigt – ’soldatens kort’ – i lommen. Det kan de hive frem, hvis de bliver tvivl om, hvorvidt de må skyde.

Med mindre man bliver angrebet direkte, skal man spørge sin overordnede om lov. Derfor ringer Anders’ mænd til ham, når de har på udkig i vagttårnet og fx ser en talibaner grave en vejsidebombe ned.

Se flere fotos fra Anders’ hverdag Afghanistan på rodekors.dk/skole/krig

Men selv om vejsidebomben kan koste soldaterne livet, er Anders’ svar klart:

”Du må ikke skyde ham. Vi har set, hvor han graver den ned, og han angriber os ikke direkte.”

Uddrag af soldatens kort

> Undgå så vidt, det er muligt skade på civile personer og ejendom.

> Brug aldrig magt som hævn eller for at straffe.

> Du skal give førstehjælp til alle sårede, også til en person, der har angrebet dig eller din enhed, og som nu er nedkæmpet.

navn Anders Kristian Knudsen alder 30 fritid At fotografere musik Alt!

film Serien Band of Brothers. Den giver et godt billede af, hvordan det er at være af sted som soldat. bedste ven Dennis, Jakob og Thomas fremtid I forsvaret eller fotograf

nicolai, 9.y, islEV sKolE Hjælper det dig i farlige situationer, hvis du tænker på din familie?

”Jeg ved ikke, hvor meget jeg tænker på det, når jeg er af sted. Men vi bliver tvunget til at tænke på det inden. Vi skal nemlig udfylde nogle papirer om, hvad der skal ske, hvis vi dør. Hvordan vi vil begraves og sådan noget. Det er en underlig tanke.” Afghanistan

”Nej, tværtimod! Hvis ikke jeg er 100 pct. fokuseret, når jeg fx ligger og leder efter en bombe, kan det gå rigtigt galt.”

Magnus, 9.x, islEV sKolE Hvordan føles det at vide, at du faktisk kan dø i den her krig?

hvorfor er danmark i krig i afghanistan?

selve krigen i afghanistan varede kun to måneder i 2001 og var en kamp på den ene side mellem den siddende regering i afghanistan –taliban og på den anden side usa og storbritannien.

da de første danske soldater kom til afghanistan i 2002, var det for at kæmpe for, at det igen blev et sikkert sted at være. for selv om taliban officielt havde tabt krigen, så kæmpede de stadig.

målet med at have danske soldater i afghanistan er stadig at skabe fred og stabilitet i landet. soldaterne kæmper fortsat mod taliban. danmark tror på, at hvis afghanistan bliver mere fredeligt og stabilt, vil det ikke fremover være et sted, hvor terrorister vil bo. terrorister, som vil begå terror – som eksempelvis angrebet mod World trade Center 11. september 2001.

Fn er en verdensorganisation, som blev dannet efter 2. Ver- denskrig. Dens formål er at forhindre, at en verdenskrig nogensinde opstår igen.

nato er en international organisation, der blev dannet i 1949. Medlemslandene – bl.a. Danmark og USA – har forpligtet sig til at forsvare hinanden, hvis de bliver angrebet.

var krIgen I afghanIstan

overhovedet lovlIg?

Peter Vedel Kessing, jurist og ekspert i krigens regler, Institut for Menneskerettigheder:

”Ifølge FN’s regler må et land gerne angribe et andet land, når det sker i selvforsvar for at forhindre nye angreb.”

”De fleste lande, FN-folk og eksperter krigens regler er enige om, at det var lovligt, at USA angreb Afghanistan i oktober 2001.”

”Enkelte mener, at USA overreagerede og

svar nr. 1

verden skal lægge mærke tIl danmark

Bertel Heurlin, professor, Institiut for Statskundskab, Københavns Universitet:

”Den største trussel mod Danmark i dag er ikke en sikkerhedstrussel. Det er at blive holdt udenfor internationalt. Danmark skal frem på banen og gøre opmærksom på sig selv.”

”Det danske militær forsvarer ikke længere Danmark. For der er ikke nogen direkte militær trussel mod vores land. Derfor har den danske regering og Folketinget besluttet at sætte ind på det område, hvor der er størst behov: Nemlig med kamptropper i internationale missioner. Det har Danmark aldrig gjort før. Så Danmark vil yde en indsats, der er synlig, og som giver international anerkendelse. Ikke mindst i forhold til USA.”

r øde kors er neutral

Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors:

kunne have nøjedes med at angribe AlQaeda, Osama Bin Ladens organisation, der stod bag angrebet på USA 11. september 2001. De fleste mener dog, at det var berettiget og nødvendigt også at angribe den afghanske regering Taliban, fordi den havde støttet Al-Qaeda og havde vist, at den ikke havde viljen eller evnen til at stoppe nye fremtidige angreb fra Al-Qaeda. Fx havde den nægtet at udlevere Osama Bin Laden, der boede og skjulte sig i Afghanistan.”

Foto: Jakob Dall

”Krig er altid grimt – og går altid ud over civile. Men krig er også en realitet, vi Røde Kors forholder os til.”

”Røde Kors’ neutralitet betyder, at vi aldrig har en holdning til krigens baggrund eller tager parti. Heller ikke i Afghanistan. Vi har derimod stærke holdninger til, hvordan krige udkæmpes. En af Røde Kors’ opgaver er at overvåge, om de der slås overholder krigens regler. Vi besøger krigsfanger, hjælper syge og sårede. Og vi protesterer, hvis nogle af de, der fører krig, bryder reglerne.”

Havde magten Afghanistan fra 1996 til 2001. De indførte strenge religiøse regler. Det blev fx forbudt for piger at gå i skole.

vI gIk I krIg for at fJerne al-Qaeda

Peter Dahl Thruelsen, forsker, Forsvarsakademiet: ”USA indledte krigen Afghanistan som en direkte konsekvens af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Terrorangrebet, der var ledt af Al-Qaeda, blev allerede dagen efter fordømt bl.a. af NATO og FN. De fordømte i skarpe vendinger terrorisme som en trussel mod international fred og sikkerhed.”

”Selve terrorangrebet, de efterfølgende fordømmelser og ønsket om at fjerne Al- Qaedas muligheder for at operere fra baser Afghanistan var den direkte grund til, at Danmark og allierede stater gik ind i Afghanistan.”

Foto: Privat

Foto: Peter Sørensen
Anders Lund Madsen og Mattias Kolstrup fra Dúné svarer på s. 42.
Danmark har kæmpet i Afghanistan siden 2002. I dag er der omkring 750 danske soldater i Afghanistan. Fra krigens start til i dag har 39 danskere mistet livet.
Kilde: Ritzau.dk (november 2010)

i 1859 sørgede den schweiziske forretningsmand henry dunant for hjælp til sårede soldater i den italienske by Solferino efter et stort slag. det blev starten på røde kors, som er verdens største humanitære organisation med særlig ret og pligt til at arbejde i krig.

r øde kors har en særlig rolle i krig

vi er neutrale og respekteres på begge sider som dem, der hjælper sårede eller tilfangetagne soldater (krigsfanger) og civile. I røde kors er vi meget tydelige med det røde kors eller i muslimske lande den røde halvmåne. det er det symbol, der beskytter de millioner af frivillige og ansatte røde korsere, der hvert år hjælper i krigsområder.

sEnd bEsKEd til Far EllEr Mor

gEnnEM rødE Kors

”Kære far. Jeg er sund og rask og håber, at I alle sammen har det godt. I skal ikke bekymre jer om mig. Jeg er stadig væk i live og tænker meget på jer”.

Røde Kors-meddelelse til afghanske

Adam Khan fra hans søn, der i 2003 blev tilbageholdt på Guantánamo. Adam Khan har svært ved at holde tårerne tilbage, da han får brevet læst op.

”Hvis ikke vi fik de her breve fra Røde Kors, ville vi ikke vide, hvor han er, eller om han er i live.”

I Danmark er der gadenavne, husnumre, postbude og e-mail. I Adam Khans landsby og mange andre landsbyer er der ingen af delene. Men der er næsten altid et lokalt Røde Kors-kontor. Vi overbragte i

2008 253.000 Røde Kors-meddelelser.

Kilde: icrc.org Foto: Røde Kors/Helge Kvam

vI holder

øJe med krIgsfanger

Hvis du er soldat og bliver taget til fange af fjenden under en krig, så er det Røde Kors, der besøger dig i fængslet. Vi holder øje med, at du bliver behandlet efter krigens regler. Vi laver også lister over krigsfangerne og tjekker, at du ikke er ”forsvundet” siden sidst. I 2009 besøgte Røde Kors cirka en halv million krigsfanger.

En af dem, der holder øje med, at krigsfanger bliver behandlet ordentligt, er Rikke Ishøy. Hun har været udsendt for Røde Kors og besøgt fanger i bl.a. Afghanistan, Etiopien og Mellemøsten.

”Det er hårde forhold, de sidder under, i de afghanske fængsler. Om vinteren sidder man 20 graders frost celler uden varme. Vi taler med fangerne enerum, og spørger dem bl.a. om, om de bliver slået.”

fængsler på rodekors.dk/skole/krig

Røde Kors hjælper dem, der har brug for hjælp på begge sider af en konflikt – også Taliban, som vi lærer førstehjælp. Det skabte en del medieomtale i bl.a. England og USA i maj 2010. I Røde Kors holder vi fast i, at vi aldrig kigger på race, religion, eller hvilket politisk ståsted, man har. Det er forudsætningen for, at vi bliver respekteret af alle og kan arbejde i krig.

Der er 1.540 mennesker ansat i Røde Kors i Afghanistan. Hertil kommer tusindvis af frivillige. De hjælper lige nu især:

> på hospitaler

> med at genoptræne ofre for miner

> med at reparere brønde

> krigsfanger, som de besøger

> med at genetablere kontakten mellem familiemedlemmer, som har mistet kontakten pga. krigen

> med at undervise krigens parter i reglerne for krig Kilde: icrc.org

mød afghanske fahIma, som røde kors gIver en fremtId, på næste sIde.

Se Rikke fortælle om at besøge fanger afghanske
Røde Kors har hjulpet mennesker i nød i over 150 år. Her er det en sygeplejerske i Tysk Røde Kors, der hjælper en soldat under 1. Verdenskrig.
Frivillige fra

”Jeg vIl på unIversItetet”

afghanistan har været i krig i de sidste 30 år og er et af verdens allerfattigste lande. Selv om hverdagen byder på bomber og selvmordsangreb, så bor der også helt almindelige unge i landet. mød fahima, som røde kors hjælper ud af fattigdommen og hen mod drømmen om at blive ingeniør.

blÅ bog

navn Fahima Mohammadi alder 15 år musik Afghansk musik om Afghanistan og ”naat” –religiøse sange/digte fremtid Ingeniør familie Mor, to ældre stedbrødre og lillesøster på 11 år. mobiltelefon Har en, som hun mest bruger til at ringe til sin mor med, når hun er på arbejde. Hendes mor køber taletidskort til hende. lommepenge Det har de ikke råd til.

Tøj Hendes mor køber af og til nyt tøj til hende.

mød CIrkusdrengen fra kabul på næste sIde .

fahIma vIl bryde ud af fattIgdommen

Syv ud af ti afghanere har ikke lært at læse og skrive. 15-årige Fahima Mohammadi nægter at blive en af dem.

”Hvis ikke jeg går i skole, ender jeg jo bare med at gøre rent ligesom min mor. Jeg vil på universitetet og arbejde som ingeniør, så jeg kan bygge huse til de fattige,” siger Fahima overbevisende.

Hun er vild med at gå skole. Fahima går i en skole, som Røde Kors driver. Skolen er for de allerfattigste, der ellers ville ende på gaden. Hun bor sammen med sin mor og lillesøster på skolen. De deler et værelse med et lille gasblus til madlavning det ene hjørne og et lille fjernsyn i det andet. Nogle gange inviterer Fahima skoleveninderne hjem for at se fjernsyn. Andre gange går de ture i skolens grønne områder, som

er beskyttet af omverdenen. Derude, hvor bomberne og krigen findes.

”Selvfølgelig bliver jeg nogle gange bange. Bange for, at Taliban kommer og dræber mig.”

Far dræbt af Taliban

Fahimas far blev brutalt dræbt af Talibankrigere, da hun var helt lille. Han nægtede nemlig at kæmpe sammen med Taliban, så en dag kom de og bandt et reb om hans fødder og en sten om hans bryst og kastede ham i floden.

”Jeg kender historien gennem andre, for min mor vil ikke tale om det. Jeg spørger heller ikke min mor om min fars død, for så græder hun. Og det gør jeg også,” siger Fahima med tårer øjnene og kigger ned.

Da faren døde, var der ingen til at passe på Fahima og hendes mor og søster. Og heller ingen til at forsørge dem, så deres hus blev taget fra dem, og de endte her. Fahima kan faktisk godt lide at bo på Røde Kors-centret.

”Jeg føler mig tryg her,” siger hun om hjemmet igennem de sidste syv år. Fahima forklarer, at det ville være alt for farligt, hvis de boede uden for Røde Kors’ beskyttende mure, fordi de ofte ville være alene hjemme, mens moderen er på arbejde. Her er der altid folk omkring dem. Til forskel fra de fleste andre afghanske piger, vil Fahima ikke giftes.

”Min mor har været gift – var det en god oplevelse? Nej. Jeg vil ikke giftes. Jeg vil bare arbejde.”

om afghanistan

Hovedstad Kabul

Størrelse 652.225 km2 – 15 gange

større end Danmark indbyggere 29,9 mio. religion 99 pct. er muslimer økonomi Et af verdens fattigste lande

Kilde: um.dk

sKatErpigEn dEr Vil VærE lægE Mød også 14-årige Rohina Amani, der drøner rundt på skateboard, mens hun forsøger at glemme verden udenfor i Kabuls gader. Her springer der nemlig bomber, og piger får smidt syre i ansigtet. Se video på rodekors.dk/skole/krig

Fahima Mohammadi går i 7. klasse. Hun er vild med matematik og drømmer om at blive ingeniør. Foto: Simi Jan

CIrkusdrengen med de Store

drømme

16-årige rumal nabizada fra afghanistan har levet i krig i ni år af sit liv. han har både oplevet bombeangreb, og at hans far blev dræbt. nu drømmer han om en fremtid i fred. og de drømme har det allerbedst på byens cirkusskole.

Klokken er omkring otte om aftenen søndag den 7. oktober 2001. Rumal Nabizada sidder og lytter til radioen sammen med sin familie.

Han er bange. Meget bange.

Han ved, at amerikanerne snart angriber Kabul for at knuse Taliban som svar på angrebene mod World Trade Center i New York måneden før. Det har han hørt i radioen. Nu venter han på, at det sker.

Vi møder Rumal i 2010:

”Da bomberne begynder at eksplodere, ryster vores hus, og alle ruder bliver knust. Jeg er meget bange – den dag glemmer jeg aldrig,” fortæller den 16-årige Rumal Nabizada.

Han bor stadig i Kabul. Her går Rumal i skole, og det er her, han lægger planer for fremtiden. En fremtid Kabul.

Rumal gider ikke mere krig

Rumals familie er fattig, men han taler godt engelsk. Det har han lært i skolen, hvor han får undervisning hver eftermiddag i tre timer.

Og han er dermed en af de heldige. Selv om det er gratis at gå i skole, så er det kun de allerheldigste, der lærer at læse og skrive. 200.000 går ikke i skole, fordi krigen gør

det for farligt. Andre må ikke, fordi de skal arbejde for at tjene penge til familien.

”Jeg elsker at gå i skole, for Afghanistan har brug for veluddannede folk. Hvis vi ikke får en uddannelse, kan vi ikke genopbygge vores land. Vi bør ikke slås, men tjene vores land,” siger Rumal overbevisende.

Glemmer krigen, når han jonglerer Hver morgen tager Rumal ud på en cirkusskole, hvor han underviser mindre børn. Det er en slags fritidshjem for fattige afghanske børn, hvor de får undervisning og lærer at optræde med cirkusnumre.

”Jeg bliver så glad, når jeg er her. Når de små børn smiler og griner, glemmer jeg krigen, og hvad der sker udenfor. Og det er dejligt,” siger Rumal, mens han står og jonglerer sammen med en flok små piger iført farverige tørklæder og kjoler.

Rumal har gået på skolen i fire år. Han er både elev og lærer. Børnene er tydeligvis vilde med ham, og han nyder rollen som underviser i den lille oase midt krigen.

”Cirkusskolen har ændret mig 100 pct., for før gik jeg bare i skole og sad derhjemme. Her jonglerer jeg og optræder på en scene. Nu ved folk, hvem Rumal er. Jeg er blevet lidt kendt. Og det er en stor forandring for mig.”

Rumal er 16 år og bor i Afghanistans krigshærgede hovedstad Kabul. Der er heldigvis også tid til sjov.

Foto: Simi Jan

Rumal laver også skoleblad. Se video på rodekors.dk/skole/krig

navn Rumal Nabizada alder 16 år

Skole 9. klasse yndlingsfag Geografi musik Afghansk og iransk popmusik

familie Mor, søstre på 18 og 14 år og en bror på 12 år

Hobby Volleyball, jonglere og lave skoleblad

mobiltelefon Nokia. Sender 5-7 sms’er om dagen til sine venner lommepenge Får lidt penge af sine onkler. Og tjener omkring 250 kr. om måneden som underviser på cirkusskolen. Dem bruger han på taletidskort, transport til skole og til at købe tøj.

Tøj Rumal køber kun nyt tøj hver tredje måned, for det er dyrt. Han køber t-shirts og jeans. På cirkusskolen bytter drengene tøj med hinanden for at se smarte ud.

krige er for voksne, men hver dag går de også ud over børn. i dette tema kan du læse om børnesoldater og dagbøger fra børn i krig.

der er omkring 300.000 børnesoldater i verden. Børn, der bliver tvunget til at slå ihjel, voldtage og spionere.

”de eneste krige, jeg kendte til, var dem, som jeg havde læst om i bøger eller set i film som rambo.”

mød Ishmael, der blev tvunget tIl at være børnesoldat, på næste sIde.

Ishmael Beah, inden han blev børnesoldat.
Børnesoldater fra Liberia holder vagt.

Som 13-årig blev ishmael Beah tvunget til at være børnesoldat i Sierra Leone. i tre år slog han så mange ihjel, at han opgav at tælle.

var på vej til

talentkonkurrenCe

men endte som

BørneSoLdat

Ishmael fortæller her om krigen, som han oplevede den, inden han blev børnesoldat:

Det var først, da flygtningene begyndte at strømme ind gennem vores by, at vi begyndte at forstå, at det faktisk foregik i vores eget land. Familier, der havde vandret flere hundrede kilometer, fortalte om, hvordan deres slægtninge var blevet dræbt og deres huse brændt ... Indimellem tænkte jeg, at deres historier var overdrevne. De eneste krige, jeg kendte til, var dem, som jeg havde læst i bøger eller set i film som Rambo: First Blood, og så dem i nabolandet Liberia, som jeg havde hørt om på BBC.

På det tidspunkt går 12-årige Ishmael Beah og hans venner mest op rap-musik. De har deres egen gruppe og tager en dag hen til en by 25 kilometer hjemmefra for at stille op en talentkonkurrence. Det bliver sidste gang, Ishmael ser sin familie. Krigen bryder for alvor ud, og drengene bliver jaget på flugt. De flygter det næste års tid. De sulter og er konstant bange. Drengene er lettede, da de endelig finder et sted, hvor der er mad og trygt. Men det

varer ikke længe, så kræver soldaterne, der styrer stedet, at drengene bliver soldater. Ishmael ved godt, at hvis de nægter, så er det den sikre død.

Ishmael fortæller her om en episode, hvor han har været børnesoldat et stykke tid:

Løjtnanten talte og talte ... Jeg stod der med mit gevær og følte mig som noget specielt, fordi jeg var en del af noget, som tog mig alvorligt, og fordi jeg ikke længere flygtede fra andre. Jeg havde mit gevær nu, og som korporalen altid sagde:

”Geværet er jeres adgang til magten i disse tider. Det vil beskytte jer og forsyne jer med alt, hvad I har brug for, hvis I forstår at bruge det rigtigt.”

Var bedst til at slå ihjel Morgenen efter løjtnantens tale gik vi i gang med at øve os i at dræbe fanger, ligesom han havde gjort. Der var fem fanger og mange, der var ivrige efter at prøve … Den, hvis fange døde først, vandt konkurrencen. Vi holdt bajonetterne klar og havde fået at vide, at vi skulle se vores fange ind i øjnene,

organisationen Unicef reddede ham. Ishmael Beah bor i dag i New York og har skrevet bogen ”Den lange vandring” om de tre år som børnesoldat.

mens vi gjorde det af med ham. Jeg stirrede på min ... Hans øjne så ud som om, de betragtede noget bag mig ... Jeg følte intet for ham ... Jeg ventede bare på korporalens ordre. Fangen var simpelthen bare endnu en oprører, som var ansvarlig for min families død. Korporalen gav signalet med et pistolskud, og jeg greb mandens hoved og skar halsen over på ham i en glidende bevægelse. Hans adamsæble gav efter for den skarpe kniv, og jeg drejede bajonetten, så zigzagsiden kom udad, da jeg trak den til mig igen. Øjnene rullede rundt i hovedet på ham, og hans blik fangede mit, inden det stivnede i et angstfuldt, overrasket udtryk ... Jeg smed ham fra mig på jorden og tørrede bajonetten af i ham. Så meldte jeg mig ´klar´ til korporalen, som stod med et stopur. De andre drenges fanger kæmpede i armene på dem eller lå og rystede på jorden. Jeg vandt. Jeg fik titel af sekondløjtnant ... Vi fejrede dagens triumf med flere stoffer og krigsfilm.

Forbudt at brugE børn soM soldatEr De fleste lande har underskrevet FN’s Børnekonvention. Det er en aftale om, at børn ikke må være soldater. Derfor må landene kun bruge soldater, der er fyldt 18. Der er en undtagelse: Hvis man melder sig frivilligt til hæren, må man gerne være ned til 15 år. Men så må man kun lave ufarlige opgaver som at tage opvasken og grave lokummer. Kilde: Child-soldiers.org

De fleste børnesoldater er mellem 14 og 18 år. men i nogle afrikanske lande er de yngste soldater under 10 år.

Kilde: Child-soldiers.org -----------------

Jacinata Ayaa, Uganda: ”først brugte de mig som babysitter. men da jeg blev 12, blev jeg tvunget til at gå i træning som soldat. Jeg tror, jeg fik mit første barn, da jeg var omkring 13.”

Kilde: icrc.org

Emmanuel, 15 år, DR Congo: ”de tvang os til at stjæle og slå ihjel og til at voldtage kvinder. de havde marihuana og alkohol.”

Kilde: icrc.org

17-årig dreng, Liberia: “når de fangede en af fjenderne, pegede de på mig med en pistol og beordrede mig til at skyde. hvis jeg ikke adlød, ville jeg blive skudt på stedet. det havde jeg set ske for andre børn.”

icrc.org

Louise Kryger, ekspert i børnesoldater, Ungdommens Røde Kors:

Hvad gør det ved børn at være soldater?

”Nogle får dårligt selvværd og mister troen på fremtiden. De får mareridt og dårlig samvittighed resten af livet. Mange får det fx værre af at være voldelig end af at blive udsat for vold. Andre kan med den rigtige hjælp bruge det, de har lært i hæren, på en god måde.”

Hvordan kan børnene komme videre med deres liv?

”Familie og venner er meget vigtige. Børnene skal have hjælp og støtte – og der skal lyttes til deres fremtidsdrømme. De fleste drømmer om at komme skole.”

Hvad gør Røde Kors?

”Røde Kors forsøger at forhindre, at børn ender som soldater – fx ved at oplyse militæret om krigens regler. Når krigen er overstået, genforener Røde Kors de tidligere børnesoldater med deres familier og forsøger at give dem en normal hverdag. Vi hjælper fx børn i Sierra Leone med at få en uddannelse og få snakket om deres oplevelser som børnesoldater.”

Kilde: Alt kursiv
gengivet efter aftale
Farrar, Straus og Giroux, LCC, NY repræsenteret
Foto: Polfoto/Wrem Steen
Kilde:
Læs mere om krigen i Sierra Leone på side 10.
Sierra Leone
DR Congo Uganda Liberia
Ishmael Beah var børnesoldat i tre år, indtil
Foto: Nelle Renberg Andersen

mød Zlata, knud, murat og anne – alle sammen børn og unge, der er havnet i krig. de har oplevet alt fra at blive jagtet af fjenden og ende i et fængsel til at se døden i øjnene i en koncentrationslejr.

ZlaTa, 11 År

krigSBarnet

Zlata filipovic skrev dagbog under hele borgerkrigen i bosnien, der varede fra 1992-1995.

”Jeg tilbringer al min tid i huset eller kælderen. Sådan går min krigsbarndom. Og det er endda sommer. Andre børn er på ferie, ved havet, bjergene, går i vandet, soler sig, nyder tilværelsen. Åh, Gud, hvad har jeg gjort, siden jeg skal tilbringe dagen på den krigsmanér, på en måde som intet barn har fortjent. Lukket inde som i et bur. (...) Jeg kan høre granater springe, og alt omkring mig lugter af krig.”

Kilde: Uddrag fra Zlatas dagbog, Rosinante Foto: Polfoto/Les Stone/Sygma/Corbis

knuD, 14 År

modStandSdrengen

knud pedersen fra aalborg var 14, da 2. verdenskrig brød ud. han og en gruppe andre drenge forstod ikke, at de voksne ikke gjorde mere modstand mod tyskerne. så de dannede Churchill-klubben. knud fortæller her om en typisk aktion: at sætte ild til tyskernes biler.

”De fandt en dunk fyldt med benzin under et af sæderne. Straks blev også denne bil overhældt med benzin og stod et øjeblik efter i flammer, medens drengene sprang på cyklerne og forsvandt.”

Kilde;

Knud Sørensen fortæller om at være skoleelev og med i modstandsbevægelsen – rodekors.dk/skole/krig

den forfULgte

anne frank skrev sin berømte dagbog under 2. verdenskrig. hun var jøde, og skjulte sig derfor for tyskerne. men familiens skjulested blev opdaget, og i 1945 døde anne i koncentrationslejr.

”Mor siger, at vi kommer til at springe morgenmaden over, at vi til middag får grød og brød, om aftenen stegte kartofler og måske grøntsager eller salat en eller to gange om ugen. Mere kan det ikke blive til. Vi kommer til at sulte, men intet er så slemt som at blive opdaget.”

murat kurnaz har tyrkiske forældre, men er født og opvokset i tyskland. I 2001 – da han er 19 år – er han på rejse i pakistan. der bliver han fanget af det amerikanske militær, som sender ham til guantánamo, usa’s fangelejr for terrormistænkte.

”Denne gang blev mit hoved pakket mere professionelt ind – med høreværn, ansigtsmaske, skyklapper og et par dykkerbriller tætnet med sort plastic, som de kaldte goggles. Soldaten spændte mine håndjern så stramt, at det gjorde ondt med det samme.”

Foto: Polfoto/Kåre

Kilde: Uddrag af Anne Franks Dagbog – Den uforkortede originaludgave, Aschehoug
Foto: Polfoto/Ullstein Bild
VidEo
Danmark Bosnien Tyskland

du er sergent i oprørshæren båk, der kæmper mod dit lands voldelige og korrupte politikere. du har desperat brug for en ny og god soldat. en, der er lynhurtig til at dræbe, og som følger alle dine ordrer – uanset hvad.

hvem vælger du som din nye soldat?

diLemma

Oliver, 12 år, skoleelev:

“forleden så jeg en af mine gamle klassekammerater skyde en. han er bare så vild. Jeg er lidt misundelig på ham, for det ser ud til, at de har det vildt fedt. Jeg må IngentIng for mine forældre. det kunne være nice at slippe for alle deres regler, selv om jeg nu ville være lidt træt af, at jeg ikke kunne gå i skole.”

Pedro, 12 år, forældreløs, går ikke skole:

“om jeg vil være soldat? yup! Jeg har hørt, at de passer rigtig godt på en. at det er som om, det er én stor familie. måske kan jeg endda få hævn over mine forældres mordere?!”

Rodrigo, 35 år, tømrer:

“det kan godt være, jeg ser stor og stærk ud. men i modsætning til de lidt yngre, så ved jeg, hvor farligt krig er. så mig får du altså ikke til at gå i forreste række! og du skal heller ikke regne med, at jeg gør alt, hvad du beder mig om.”

Patricia, 18 år:

”Jamen, jeg kan ikke engang styre min lillebrors vandpistol, så tænk dig lige om en ekstra gang karl smart! og hvem skal i øvrigt passe på min lillebror, hvis jeg ikke er der? begge vores forældre er allerede soldater.”

fÅ hJÆLP af ...

Oscar, 30 år, landmand og far til to: “min kone kan ikke både styre gården alene og beskytte to små børn mod fjendens soldater. hvis du vælger mig, ender de med at sulte alle tre – og måske blive slået ihjel!”

SolDaT EllEr morDEr?

En soldat er først en rigtig soldat, hvis han:

> bærer sine våben, så alle andre kan se dem

> har en tydelig leder

> bærer et tydeligt kendetegn, så man kan se, at han er en del af en gruppe. Det kan være en uniform eller et flag

> retter sig efter krigens regler

Hvis han ikke opfylder de krav og begynder at slå

ihjel, så er han bare en morder.

Psykolog fra Røde Kors:

”pssst … du kan simpelthen ikke gøre børn til soldater!! det giver dem så mange ar på sjælen. hvis man opdrager dem til at være dræbere, så bliver de jo aldrig normale mennesker igen.”

Anden sergent oprørshæren:

”pssst … I vores kompagni har vi kun børn. vi er som én stor familie. nogle af dem kalder mig faktisk far. vi vil helst have, at børnene starter hos os, når de er højst 12 år – alle børn har en dræber i sig!”

General i BÅK:

”pssst … Jeg er faktisk ikke så tosset med at bruge børnene som soldater, men hvis vi ikke bruger dem, så får vi aldrig magten, og så er der alligevel ingen fremtid for nogen børn i det her korrupte land. alle ved jo, at det er politikerne med præsidenten i spidsen, der hvert år sælger tusindvis af vores børn som sexslaver til vores nabolande.”

nogle krige har en slutdato, hvor der bliver indgået en fredsaftale. Så er der ikke længere soldater og kampe i gaderne. Til gengæld springer der stadig bomber, der er gemt i jorden, og folk har stadig mareridt om rædslerne. i dette tema bliver du også klog på, hvordan man kommer videre efter en krig.

hVad Er En KlyngEboMbE?

Klyngebomber er bomber med masser af små bomber inde sig. Når klyngebomben åbner sig i luften, spreder den op til flere hundrede mindre bomber over et stort område. Ofte sprænger bomberne ikke, når de rammer jorden, men ligger i stedet og venter på deres ofre. For hver 100 ofre for klyngebomber er 98 civile og 2 soldater.

”Jeg kan huske, at mIne ben faldt fra hInanden”

muhammed hajj mussa på 15 år mistede begge ben, da en klyngebombe eksploderede under ham. Kilde:

Det er 2006, og krigen raser i det sydlige Libanon.

Manden på motorcyklen og hans 11-årige søn tror, der er våbenhvile. De føler sig forholdsvis sikre – lige indtil de støder på en forhindring på vejen …

”Min far blev såret, og jeg faldt ned af motorcyklen og ned et hul, og jeg kan huske, at der var noget, der eksploderede,” fortæller Muhammed Hajj Moussa, der er 15 år dag.

Da klyngebomben bliver udløst, bryder Muhammeds krop i brand.

”Der var en hund, der hjalp mig. Den trak mig i trøjen, så jeg kom ned til floden. Frivillige fra Røde Kors samlede mig senere op fra floden. Jeg kan huske, at mine ben faldt fra hinanden.”

Muhammed kan også huske, at han indtrængende bad om, at de også ville hente hans far, som lå et stykke væk.

Får proteser i stedet for ben Hans far var ikke kommet så alvorligt til skade, men Muhammed mistede begge sine ben, da klyngebomben sprang. Og den dag i dag har han stadig store ar efter brandsårene.

Da Muhammed ikke længere skulle gennemgå flere operationer, var det tid for ham for at lære at bruge benproteser. Brandsårene gjorde det dog meget smertefuldt for ham at lære at bruge de kunstige ben. Muhammed brugte fire timer hver dag på at lære at bruge proteserne, som skal udskiftes hvert år, mens han vokser.

for klamme våben!

Anne Sofie Lauritzen, Dansk Røde Kors, ekspert i krigens regler, svarer:

Må man gerne bruge klyngebomber?

”Nej, der er et generelt forbud mod klyngebomber, men visse stater har ikke underskrevet forbuddet – bl.a. USA. De må derfor gerne bruge klyngebomber.”

Må Danmark?

”Nej, vi har skrevet under på, at vi ikke vil bruge klyngevåben.”

Er det ikke unfair?

”Det kan man godt sige, men selv om USA ikke har skrevet under, så bruger de faktisk ikke klyngebomber.”

Hvorfor ikke?

”Det er gået op for dem og mange andre, at klyngebomberne simpelthen er for farlige for civile. Røde Kors har vi brugt meget tid på at fortælle om, at mange af ofrene er børn, der tror, det er legetøj. Så hvis man bruger klyngebomber dag, bliver man vildt upopulær. ”

pas på du iKKE trædEr på En KlyngEboMbE!

Der ligger klyngebomber og gemmer sig under jorden i rigtig mange lande fx:

Etiopien, Irak, Kuwait, Georgien, Libanon, Syrien, Kosovo, Montenegro, Serbien, og Sierra Leone. USA og Storbritannien er blandt de lande, der har smidt bomberne i flest forskellige lande. Kilde: The-monitor.org

Libanon

sådan kommer man videre efter krig

hvad skal man gøre, når krigen er slut? og hvordan kan tidligere fjender komme til at leve fredeligt side om side igen?

før: the winner takeS it aLL

nU: internationaLe domStoLe

Tidligere bestemte de lande, som vandt krigen, hvad der skulle ske med krigsforbrydere fra tabersiden. Sådan var det fx efter 2. Verdenskrig.

Egentlig siger krigens regler, at de enkelte lande selv skal kunne finde ud af at retsforfølge krigsforbrydere. Men nogle gange går det bare ikke. Måske har landet enten ikke penge nok, eller også er advokater og politikere selv de helt store forbrydere. Så efter krigene Rwanda og Jugoslavien lavede FN nogle midlertidige domstole, hvor dommere fra mange lande deltog.

Og fordi det er helt vildt langsommeligt at stable en ny domstol på benene, hver gang der har været en krig, åbnede FN en permanent domstol i 2002. Den hedder Den Internationale Straffedomstol og ligger i Holland.

Kilde: folkedrab.dk

En KrigsForbrydEr Er En KrigsForbrydEr!

”Jamen, jeg fulgte bare ordre!” Bare ærgerligt! Du kan sagtens blive dømt for at have overtrådt krigens regler, selv om det ikke var dig selv, der fandt på at gøre det.

SYdafrika

Jeg kan godt tilgive dig, bare du siger undskyld

Hvilken krig?

Frem til 1994 undertrykte en lille hvid gruppe det store sorte flertal i Sydafrika. Fx blev sorte tvunget til at bo bestemte steder – i de såkaldte townships. Mange blev tortureret og fængslet. Adskillelsen af sorte og hvide bliver kaldt apartheid og var ikke en krig med våben, men med politik.

Hvad gjorde de bagefter?

I 1994 fik Sydafrika en ny regering med en sort præsident – Nelson Mandela. I stedet for at stille folk for retten, lavede de en sandhedskommission med Desmond Tutu (t.h.) spidsen. Ikke for at få folk dømt, men for at få sandheden på bordet. Dealen var, at hvis man uden at lyve fortalte om sine forbrydelser, blev man ikke straffet. Løj man, kom man til gengæld fængsel. Foto: AP/Benny Gool

Hvilken krig?

Mellem 1939 og 1945 dræbte tyske nazister bl.a. seks millioner jøder i koncentrationslejre, og over 50 millioner andre civile og soldater blev også dræbt.

Hvad gjorde de bagefter?

årene efter 2. Verdenskrig lavede krigens fire store vinderlande – England, Frankrig, USA og Sovjetunionen – Nürnberg-tribunalet- mod de tyske nazi-ledere. Ti nazister endte med at blive hængt, og en del andre kom fængsel.

2. verdenSkrig vinderne bestemmer rwanda mikro-domstole og internationale dommere

ekS -JUgoSLavien Internationale dommere, tak

Hvilken krig?

Faktisk var der flere krige, men den mest brutale var krigen Bosnien. Den brød ud 1992, da landet erklærede sin selvstændighed fra resten af Jugoslavien. 100.000 blev dræbt og mange tortureret, fordrevet eller placeret fangelejr, før krigen sluttede i 1995.

Hvad gjorde de bagefter?

FN oprettede Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, allerede inden krigen var helt slut. Domstolen har været i gang i mere end 17 år nu. Fx er retssagen mod Radovan Karadzic (billedet), serbernes leder i Bosnien, stadig gang i 2010. Karadzic er anklaget for en lang række forbrydelser – bl.a. massakren på 8.000 drenge og mænd i Srebrenica.

Kilde: folkedrab.dk Foto: AP/Valerie Kuypers

Hvilken krig?

Rwanda har to befolkningsgrupper: Hutuer og tutsier. Folkedrabet blev planlagt af en lille elite af hutuer, der ikke ønskede at miste magten. Deres propaganda fik lærere til at dræbe deres elever og koner deres mænd. Kampagnen endte med, at ca. 800.000 hutuer blev slået ihjel på bare 100 dage 1994.

Hvad gjorde de bagefter?

Over 100.000 hutuer havde deltaget i massakrer og drab. Rwanda havde ikke selv kræfter og penge til at stille dem for retten. Derfor lavede FN Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda. Det var en midlertidig domstol med dommere og advokater fra mange forskellige lande. Rwanda har også fået hjælp til at oprette over 10.000 mikro-domstole rundt omkring landet. Domstolene bliver kaldt Gacaca (”under et træ”), og dommerne er helt almindelige mennesker.

Foto: AP/Sayyid Azim Kilde: folkedrab.dk

fuad kadija blev tæsket, skudt på og udsat for tortur under borgerkrigen i Bosnien. den sluttede i 1995, men for fuad fortsætter borgerkrigen i drømmene.

Fuad er 46 år gammel. Han er 180 cm høj og vejer 100 kg. Og han kan ikke lide at være alene.

Når Fuad ikke er sammen med andre mennesker, bliver han tit meget bange, så bange, at han nogle kan besvimer. Sådan har det ikke altid været ...

Fuad lever de første 29 år et helt almindeligt liv den bosniske hovedstad Sarajevo. Han har en kone og to små sønner, går på arbejde hver dag og er en glad mand. Men den 6. april 1992 er det liv forbi. Der er udbrudt borgerkrig Bosnien.

Fuads kone Mirsada og de to små sønner på to og seks år forlader byen allerede en måneds tid efter, og ikke længe efter flygter Fuad også fra Sarajevo. Han flygter gennem en måned, men så går det galt. Han bliver fanget af kroatisk militærpoliti, og ikke længe efter sidder Fuad låst inde i en kælder. Militærpolitiet afhører ham og stiller spørgsmål om, hvem han er, og hvem han

støtter. Samtidig tæsker de ham. Der er en, som råber: ”Jeg skærer ørerne af dig!”

Bliver skudt ned bagfra Herefter bliver Fuad læsset ind i en jeep. Det er nat. De kører af sted ud til et øde bjerg. Der er noget helt galt. Fuad tænker på alle de dybe brønde, der er i Bosnien og rygterne om, hvad de bliver brugt til. Han håber, han bliver skudt stedet for. Pludselig stopper bilen ved et skovbryn. Fuad prøver at vinde tid:

”Jeg skal på toilettet!”, siger han og forsøger at løbe hen mod træerne. Samtidigt kan han høre, at militærpolitiet afsikrer deres våben, og lidt efter den uhyggelige lyd af skud, som flænser nattestilheden. Fuad mærker en skarp smerte venstre lår og falder forover. Han er ramt fire steder, og han kan se, at kødet i låret nærmest falder ud. Fuad ligger helt stille, og kan høre bilen køre væk. I en kraftanstrengelse forbinder

han det sårede ben og kryber ud mod den asfalterede landevej.

Fuad forsøger at råbe om hjælp, men ved ikke, om der kommer en lyd over hans læber. Han tænker på sin familie og på, at han VIL se dem igen.

Tortur: Piller i sårene

Ved daggry kommer nogle kroatiske hjemmeværnsfolk forbi. De tager ham med til et militærhospital i byen Grude. Her kommer Fuad til at ligge på en stue med fire andre bosniakker. De er låst inde i et rum uden vinduer. Af og til bliver de afhørt. Her piller militærpolitiet også i deres sår og slår dem hovedet for at få dem til at snakke.

Fuad ligger der i en måneds tid, hvorefter han først bliver overført til et andet hospital og derefter til fangelejren Dretelj. Fra sygesengen kan han høre, hvordan det går de mest uheldige af de omkring 5.000 andre i fangelejren, når de bliver afhørt det, som fangerne kalder torturafdelingen.

Fuad ligger hjælpeløs sengen i flere måneder, men bliver så som en af de få løsladt fra fangelejren. Røde Kors har forhandlet sig frem til, at de meget syge, de unge under 18 år og de gamle skal sættes fri. På det tidspunkt har Fuad ikke haft kontakt med sin kone i 17 måneder. De bliver genforenet og kommer til Danmark 1993.

Propper sig med piller

I starten går alt fint. Fuad får et rengøringsjob og arbejder rigtigt meget. Han arbejder for at undgå at snakke med sin familie om det, der er sket. Men fortiden indhenter ham

i mareridtene, som næsten alle sammen handler om ikke at kunne flygte. I drømmene genoplever han at blive skudt i skovbrynet og torturen på militærhospitalet, hvor han var lænket til en seng. Og en dag for fire år siden begynder han at få angstanfald, når han er alene. Fuad er nødt til at stoppe med at arbejde. For at komme igennem dagen, spiser han nu masser af piller. De lægger en dæmper på den angst, der melder sig både dag og nat. Desuden går han til behandling på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og til psykiater.

krigens regler: Tortur er forbudt – alTiD

Hvad mener det danske forsvar om det? Og vil DU kunne lade være med at bruge tortur? TEST dig selv på rodekors.dk/skole/krig

er en psykisk sygdom, der kan ramme mennesker, som har oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed, fx krig og tortur. Symptomerne er bl.a. mareridt, søvnbesvær og vredesudbrud. Kilde: socialpsykiatri.dk

Bosnien

banker du på døren hos dIn bedste venInde? diLemma

der er ingen, der ved præcis, hvorfor befolkningsgrupperne kulu og niri begyndte at slå hinanden ihjel for to år siden. nogle siger, at det startede, fordi en flok kulu-drenge voldtog og dræbte en niri-pige. Indtil da havde alle levet sammen og giftet sig på kryds og tværs.

du er selv niri. din bedste veninde sara er kulu. du har ikke set hende, siden I flygtede, da borgerkrigen brød ud, og du savner hende helt vildt. samtidig går der også rygter om, at hun var med til at slagte din faster og hele hendes familie.

banker du på døren hos din bedste veninde?

– de forenendenationer

> blev oprettet efter 2. Verdenskrig for at undgå, at der kom en ny verdenskrig

> har 192 lande som medlemmer

> kan gå ind i krigshærgedeurolige/ lande for enten at skabe eller sikre fred

to VirKEligE EKsEMplEr på EtnisK udrEnsning

Man taler om etnisk udrensning, når en befolkningsgruppe i et land sætter sig for at udrydde en anden. I Danmark kunne det være, at etniske danskere satte sig for at udrydde alle af grønlandsk afstamning – bare fordi de var grønlændere. Læs om etnisk udrensning i Rwanda og Bosnien på s. 37.

Din skolelærer:

”krigen er forbi, det er unge mennesker som jer, der skal samle landet og føre det videre. besøg sara! giv hende en krammer, og glem alt om, hvad der måske er sket med din faster.”

Den flygtede niri-leder: ”put gift i kuluernes brønde. dræb deres små børn, som de har dræbt vores! krigen stopper ikke, før den sidste kulu er dræbt!”

FN’s øverste chef i landet: ”krigen blusser ikke op igen, så længe vi er i landet. og vi vil være her de næste mange år. stol trygt på os.”

Din far: ”det var dem, der først ødelagde vores marker, så vi sultede, og senere jagede os ud af vores hus. de slår dig helt sikkert ihjel! du går ikke derhen!!!”

Klassens lækre dreng: ”det er de voksne, der har et problem. sara holder en fest for den gamle klasse på lørdag. tag med! Jeg vil så gerne danse med dig.”

PanEl

mattias kolstrup, forsanger dúné:

”Jeg mener grundlæggende, at krig aldrig er OK. Vold i alle sine afskygninger leder til frygt, had og lidelse, hvilket et menneske ikke kan leve under. Og vold leder til mere vold, der leder til mere vold, indtil alle parter har glemt, hvorfor de startede med at være modstandere første omgang. Om krig yderste konsekvens kan være en nødvendighed i 2010, kan jeg ikke gøre mig til herre over. En ting er dog sikker: Vi har et valg.”

anna Brynskov, 14 år, skoleelev, egå:

”Hvis et andet land går i krig mod os, er det OK at gå i krig, for så handler det om at forsvare sig. Ellers synes jeg aldrig, det er i orden. Der er ikke nogen grund, der er god nok til at dræbe andre mennesker. Det kan udredes på andre måder.”

Foto: Privat

hvornÅr er krig ok?

anders Lund madsen, talkshow-vært, dr:

”Jeg tror på det bedste mennesket, men jeg ved, at det kan være nødvendigt at gribe til vold, når onde mennesker absolut ikke VIL høre på fornuft. Hvis ikke

Storbritannien og USA havde ofret sig i 2. Verdenskrig, ville Hitler og Stalin og Hirohito have vundet verden, og så havde vi måske stadig befundet os i krig den dag dag. Disse onde samfundssystemer vil selvsagt gå til grunde før eller siden. Men lidelserne kan blive ufattelig meget værre, hvis man nægter at kæmpe mod ondskaben og indskrænker sine muligheder til bare at ignorere den. Men smukt er det ikke. Og man skal virkelig gøre sig umage med alt mulig andet, før man lader geværerne og går i krig.”

Foto:

har du overhovedet forstået, hvad krIg er for noget?

1

Din venindes storebror er soldat i Afghanistan. Og du er nysgerrig. Hvad vælger du at spørge hende om?

Hvad for nogle syge guns har han!? B

Aj… hvordan har du det egentlig? Jeg kunne godt forestille mig, at du savnede ham og var nervøs og sådan noget. A

Den krig er så totalnederen, og det er tabere som din bror, der er med til at holde den i gang. Hvad har du at sige til dit forsvar? C

2

Du ser TV-avis med dine forældre, og der er et indslag, hvor israelere og palæstinensere skyder på hinanden. Hvad tænker du?

Syge guns! Det ser totalt fedt ud. C

Gad vide, om de overholder krigens regler? Jeg tror, jeg går ind og slår det op … B

Den konflikt har bare varet SÅ lang tid nu. Det kommer nok også til at tage lang tid at genopbygge deres land og samfund. A

oskar Bertelsen, 15 år, skoleelev, Lyngby:

”Krig er okay, når der kæmpes for nogle basale rettigheder som Menneskerettighederne. Ser man på Irak-krigen, så synes jeg ikke, at det var okay. USA og de fleste europæiske lande gik jo ind Irak, fordi de mistænkte Irak for at ville lave atombomber, men det har USA jo også, så hvorfor ikke Irak?”

Foto: Tomas Bertelsen

3

Din lillebror har fået et nyt legetøjsgevær og løber rundt og skyder vildt omkring sig. Hvad gør du?

Råber MØGUNGE og går ind på dit eget værelse og skruer op for MTV. B

Overvejer seriøst at tippe Ugandas oprørshær om en ny mulig børnesoldat. C

Foreslår våbenhvile og børnefjernsyn, aer ham på hans fedtede hår. Og glæder dig i dit stille sind til den dag, han er stor nok til at forstå lige så meget om krig, som du gør. A

Der er en soldat på besøg i klassen, og du har chancen for at stille ham et spørgsmål. Hvad spørger du om?

Hvordan har du det nu her efter krigen? Tænker du stadig meget på dine oplevelser? A

Har du nogensinde overtrådt krigens regler og, i givet fald, hvilken paragraf? B

Hvad for nogle syge guns bruger du til at plaffe folk ned med? C

5

Din bedstefar er på besøg og begynder efter totre whiskyer at fortælle om sin tid som fange i en kz-lejr under 2. Verdenskrig og om, hvordan tyskerne udsatte ham for tortur. Hvad tænker du?

Kom videre bessefar! Det er tusind år siden, det der. Og efter 2. Verdenskrig blev landene jo enige om, at det ikke skulle gentage sig. Punktum. B

Ærhm, jeg får faktisk en lille smule ondt i maven af det her. Tortur er bare … så nederen. A

Når man er krig, er det OK at torturere. Bare synd, at det skulle gå ud over ham. C

Bjarne Bergius Hermansen

video

Knud var skoleelev og modstandsmand under 2. Verdenskrig

Hvor cool ville du være, hvis din storebror var soldat i Afghanistan?

Ville du kunne lade være med at bruge tortur?

video

Tre måder at starte en krig – hvilken vælger du? Start din egen krig

Rumal går på cirkusskole i Kabul
Rohina skater for at glemme bomberne

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook