act PIGELIV/DRENGELIV

11-årige Pelle går til ballet

”Man skal være vildt stærk!”

AfghAnsk dreng flygtede til dAnmArk

”Jeg skulle være selvmordsbomber”

Kan drenge have lAngt hår?

Kan piger have kort hår?

”Jeg er vild med fart og med at skrue på maskinen!” ShELLy køRER motocRoSS

act PIGELIV/DRENGELIV handler om piger og drenge i Danmark og ude i verden. I bogen bliver du klogere på, hvorfor det er svært at være pige i Afrika. Vi møder Diana, der vildt gerne vil spille fodbold, men ikke må, fordi hun er en pige. Vi møder også Imal, der har været nødt til at flygte fra et land langt væk – bare fordi han er en dreng. Bogen handler altså om, at det kan være svært at få lov til at være den, man gerne vil være, hvis man bor i et af verdens fattige lande. Du kender måske til følelsen af gerne at ville gøre noget, men ikke turde, fordi det måske enten ikke er piget eller drenget nok?

INDhoLD

SIDE 4: INtERVIEw

Diana: ”Jeg ville hellere være født som dreng”

SIDE 8: VERDENSkoRt

Familien kan ikke overleve uden en dreng

SIDE 10: INtERVIEw

Imal skulle være selvmordsbomber

act PIGELIV/DRENGELIV

Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning, som kan downloades på rødekors.dk/skole/pigelivdrengeliv. Det er målrettet 4.-6. klasse.

Materialet er udgivet af Røde Kors med støtte fra Danida og undervisningsministeriet.

Materialet er gratis. Du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt kan bestilles hos Røde Kors. Redaktionen er afsluttet marts 2012.

Redaktion: Lene Vendelbo (red.), Signe Poppenbøll Hansen Helms (ansv.), Julie Lorenzen, Christina Lyk Mogensen og Malte Moll Wingender.

Pædagogisk konsulent: Martin Butler

Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank

Forsidefoto: Tomas Bertelsen

Layout: Tina Schembecker, eye-on-you.com

Tryk: Handy Print A/S

Tak til: 5. klasserne på Tove Ditlevsens Skole, Nadja Rose Niclasen-Krog og uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard. Holdninger, der kommer til udtryk dette magasin

er ikke nødvendigvis Røde Kors’ holdninger.

©Røde Kors, marts 2012, 1. udgave, 1. oplag, oplag 25.000

ISBN: 978-87-92283-30-6

Røde Kors

Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø skoletjenesten@rodekors.dk rødekors.dk/skole

SIDE 13: DILEmma

Hvem redder du? Pigen eller drengen eller ..?

SIDE 14: INtERVIEw

Revai fra Afrika: – Passe hus og marker? Nej tak!

SIDE 16: INtERVIEw

Pelle: ”Ballet er ikke kun noget pigehalløj”

SIDE 19: hIStoRIE

Mænd i høje hæle ...

SIDE 20: INtERVIEw

Shelly er vild med motocross

SIDE 23: SPøRGSmåL

Kan drenge have langt hår? Og kan piger have kort hår?

DILEMMA

I Kina er der så få piger, at det kan være svært for en dreng at få en kæreste. Find ud af, hvorfor der mangler piger i Kina på side 8

Revais fars familie syntes, hun skulle passe familiens marker langt ude på landet i Afrika. Men Revais mor ville have, at datteren skulle gå i skole! I dag er Revai advokat. Mød hende på side 14.

VERDENSKORT

Redder du pigen eller drengen eller ..?

Tag en beslutning på side 13

Diana ville hellere være født som en dreng. Find ud af hvorfor på side 4

Shelly kører motocross. Find ud af, hvordan det er at være pige, og dyrke drengesport på side 20

INTERVIEW

Pelle danser ballet på

Det Kongelige Teater. Læs om, hvordan det er at være dreng og dyrke pigesport på side 16.

DIaNa VILLE hELLERE VæRE føDt Som DRENG

Diana ville hellere være føDt som Dreng

11-årige Diana Kyanderu fra Uganda drømmer om at spille fodbold og reparere biler. Men den slags er ikke for piger. De skal være derhjemme og gøre rent.

når drengene løber rundt på den knoldede jord og spiller fodbold, står Diana ofte og kigger på. Selvom det ser sjovt ud, har hun har aldrig prøvet at spille selv – for det må piger ikke i Uganda.

”Jeg er ked af, jeg ikke kan gøre det samme som drengene – for jeg tror godt, jeg kan finde ud af det,” siger hun med lav stemme og med et blik rettet mod jorden.

Navn: Diana Kyanderu

Alder: 11 år

Bor: I Ugandas hovedstad Kampala sammen med min mor.

Søskende: Fem søstre og brødre

Skole: Går ikke i skole lige nu.

Det har hendes mor ikke råd til, og det gør Diana ked af det, for hun elsker at gå i skole.

Yndlingsfag: Engelsk, religion og matematik

Kæledyr: Nej, men har en brun høne inde i huset. Den sover i en blå plastikbalje.

Største drøm: At blive sygeplejerske, så hun kan hjælpe andre.

FN betyder Forenede Nationer. Man kan sammenligne FN med et elevråd. I FN er medlemmerne bare lande. Næsten alle lande i verden er medlem af FN. Her mødes de om at skabe fred i verden.

PIGER oG DRENGE SkaL bEhaNDLES ENS verdenserklæringen om menneskerettighederne blev vedtaget af Fn i 1948. her står der blandt andet, at alle mennesker er lige, og at der ikke må gøres forskel. Man skal altså behandle piger og drenge ens. Kilde: menneskeret.dk / un.org

foDboLD bEtyDER

SEx mED DRENGENE

”Jeg vil gerne spille fodbold, så kan jeg føle, hvordan det er at være en dreng,” fortæller Diana.

Men hvis hun en dag går ind på fodboldbanen til drengene, så får hun også et meget dårligt rygte. Folk tror nemlig, at piger kun spiller fodbold for at kysse med drengene – og måske endda for at have sex med en dreng. Og hvis pigens forældre finder ud af det, så vil hun helt sikkert få masser af skæld ud og måske endda tæsk.

... at millioner af fattige mennesker bor i meget dårlige huse, hvor der hverken er vandhaner eller toiletter? Det kaldes slumområder. Et af de største slumområder i verden er i den indiske by Mumbai – her bor fem millioner mennesker. Det er næsten lige så mange, som der bor Danmark.

Kilde: denstoredanske.dk

2

DRøm: VERDENS bEDStE

foDboLDSPILLER

Selv om Dianas allerstørste ønske er at blive sygeplejerske, drømmer hun også om at blive professionel fodboldspiller USA.

”Jeg vil gerne være den bedste fodboldspiller i verden. Det er godt at være fodboldspiller, for så vil jeg blive en rollemodel for mange piger. De vil sige: Hvis hun kan, så kan jeg også!” siger Diana og smiler genert.

Men indtil videre må hun nøjes med at kigge på, når drengene spiller. Nogle gange bliver det dog for meget. Så bliver Diana så vred over ikke at måtte være med, at hun løber hjem og lukker døren.

”Så vil jeg ikke tale med nogen og kommer først ud, når jeg ikke er vred mere,” siger hun.

bILER ER IkkE foR PIGER

afRIka

Diana elsker biler – for de kører hurtigt, og man kommer nemmere frem end til fods. Og det er den måde, som næsten alle slummen kommer frem på, når de skal et sted hen.

Men ligesom med fodbolden må hun nøjes med at kigge på bilerne. For moren er fattig og ejer ikke en bil. Og at arbejde i et bilværksted er ikke for piger.

”Hvis jeg var en dreng, kunne jeg fx blive mekaniker og arbejde med biler. Men i vores kultur er det ikke et arbejde for piger,” forklarer hun. 3

SatS På at få EN moR, DER haR GåEt I SkoLE

Hvis du bor i et u-land og din mor ikke har gået i skole, så ser dit liv tit ret skidt ud. For hvis din mor ikke har gået i skole, så kan hun jo fx ikke læse, hvad der står på medicinpakken, hvis du bliver syg (og børn i u-lande er tit meget syge). Men hvis din mor kan læse og skrive, så er du allerede kommet godt fra start.  Et eksempel: I det fattige afrikanske land Mali bliver der født en dreng. Lad os kalde ham Modibo. Modibos mor har gået i skole indtil 9. klasse. For Modibo betyder det, at hans chance for at blive mere end fem år gammel er næsten dobbelt så stor, som hvis hans mor aldrig havde gået i skole. Og det er ikke kun i Mali,

det er sådan, men i langt de fleste af verdens fattige lande!

Kilde: Sundhedsministeriet, Mali, 2006

U-land? I-land? U-land betyder udviklingsland. Et u-land er et land, hvor mange mennesker er meget fattige. Et u-land er det modsatte af et i-land, som betyder industrialiseret land –ligesom Danmark, hvor vi fx har gode veje og masser af varer i butikkerne.

Kilde: u-web.dk

famILIEN kaN IkkE oVERLEVE UDEN EN DRENG Familien kan ikke overleve uden en dreng

I Danmark behøver gamle mennesker ikke have et job. De får noget, der hedder pension. Det er en slags løn for dem, der ikke længere arbejder. I Danmark betaler vi alle sammen til de gamles pension. Men det er faktisk lidt specielt. I de fleste af verdens lande findes der ikke pension.

Når man bliver gammel i et land uden pension, så tager ens sønner sig af en.

De køber mad, maler huset og hjælper med alt muligt. Det smarte er, at sønnerne aldrig er flyttet hjemmefra. De bor sammen med deres mor og far hele livet – også når de selv får en kone. Deres søstre bliver dog ikke boende. De flytter hjemmefra, når de bliver gift. Derfor vil forældrene altid satse på at give sønnen den bedste uddannelse. Det er jo ham, der skal tjene penge og sørge for forældrene. Tag et kig på kortet og se, hvor forskelligt det er at være pige og dreng rundt omkring i verden.

GIft Som 12-å

I Malawi er det ret normalt, at pi bare 12 år bliver gift. Det er forældrene, der bestemmer, hvornår de skal giftes, og hvem de skal giftes med. Når pigerne er gift, så forventer man også, at de bliver gravide og føder børn. Men en 12-årigs krop kan slet ikke holde til at være gravid. Mange piger dør derfor under fødslen. Derfor sørger Røde Kors for at betale for pigernes skole. For når pigerne går i skole, så er der ikke så stor risiko for, at deres forældre finder på at gifte dem bort.

koNER ER NoGEt, maN købER

Når man er langt ude på landet i det sydlige Afrika, der hvor folk bor i lerhytter, så er det, som om at tiden har stået stille i hundredevis af år. Man gør, som man altid har gjort. Derfor bruger man også stadig noget, der hedder ”lobola”. Man kan kalde det for en brudepris. Det er det beløb eller de geder fx, som drengens familie skal give til pigens familie, når de skal giftes. Det er altså lidt ligesom at gå i supermarkedet. Her er det bare ægteskabs-supermarkedet. De pæne piger koster mest. Men ligegyldigt hvor pæn man er, så risikerer man at blive afleveret tilbage, hvis ens mand fortryder. Pigen er jo en vare, som kan byttes!

”DEt bLEV EN fREmmED”

Sådan siger forældrene, når der bliver født en pige i Burkina Faso. For når pigerne bliver voksne og bliver gift, flytter de væk og bliver en del af deres mands familie. Derfor bruger forældrene hverken så meget tid eller så mange penge på en pige som på en dreng.

I kINa VIL foRæLDRE aLLERhELSt haVE EN DRENG

• at kvinder i Danmark først fik lov til at stemme ved valget i 1915?

Mændene fik lov allerede 1849. Det var dengang, hvor man afskaffede enevælden – altså at kongen bestemte alt.

• at indtil for 200 år siden var det forældrene, der helt bestemte, hvem deres børn skulle gifte sig med?

VIDSTE DU...

• at man i dag først må gifte sig, når man er 18 år?

Kilde: Danmarkshistorien.dk og Videnskab.dk

I toGo bEStEmmER mæNDENE DEt hELE

SPISER DU fISkEN, Så ER DU mIN maND!

Nogle ganske få steder i verden bestemmer kvinder mere end mænd. Et eksempel er Bissagos, hvor kvinden helt selv udvælger sin mand. Hun frier til ham ved at servere en særlig fisk. Hvis han spiser fisken, så bliver de gift. Hvis han nægter, er det virkelig pinligt for manden.

Kilde: guardian.co.uk

I Kina bor der over en milliard mennesker. Det er alt for mange mennesker, så i 1979 indførte man noget, der hedder ét-barns-politikken. Det betyder, at hver familie kun må få ét barn. Når man kun må få ét barn, vil de fleste helst have en dreng, som jo kan sørge for dem, når de selv bliver gamle. Derfor er der mange kinesere, som vælger at få en abort, hvis de finder ud af, at de er gravide med en pige. En abort er, når man får fjernet barnet, mens det stadig er et foster i maven. I Kina bliver der derfor født mange flere drenge end piger. For hver 121 drenge er der 100 piger. Det giver store problemer for drengene, når de bliver voksne, for der er slet ikke koner nok. Nogle må derfor rejse til helt andre lande for at se, om de kan finde en kone.

Mange kvinder i Togo kan hverken læse eller skrive, og de kan fx ikke læse avis og følge med i, hvad der sker. Derfor er det svært for dem at diskutere med mændene. Røde Kors mener, at alle mennesker skal have mulighed for at gøre de samme ting. Derfor lærer Røde Kors Togos kvinder at læse og skrive.

Der er flere piger end drenge i Danmark, der går på universitetet. Det er på universitet, at man tager de længste – og ofte meget svære uddannelser – som fx til at blive læge. Kilde: lige.dk

432 bøRNfLyGtEDE aLENE tIL DaNmaRk I 2010. LaNGt DE fLEStEDRENGEVaR . Kilde: rødekors.dk/asyl

ImaL SkULLE VæRE SELVmoRDSbombER ImaL SkULLE VæRE SELVmoRDSbombER

13-årige Imal flygtede alene fra Afghanistan til Danmark. Han flygtede, fordi soldater ville tvinge ham til at blive selvmordsbomber.

taLIbaN VIL

haVE hæVN

Vi er i det fjerne land Afghanistan. Her bor 13-årige Imal sammen med sin familie. De er fattige, så den ældste bror arbejder for amerikanske soldater, som er i krig i Afghanistan. De amerikanske soldater er kommet langvejs fra for at føre krig mod soldater fra Taliban, som bor i Afghanistan. Men storebroren bliver dræbt af Taliban, som er meget vrede på ham, fordi han arbejder for deres fjende, amerikanerne. Taliban er så vrede, at de også vil hævne sig på familien. De kræver, at 13-årige Imal skal gå i koranskole. Imals far ved, at drengene på koranskolen bliver presset til at blive selvmordsbombere. Faren er meget bange, så han sender Imal skjul hos søsteren i Pakistan. Familien håber, at Taliban så glem mer Imal. Men efter en måned kommer

Imals far til Pakistan. Han har fået tæsk af Taliban. Imal er nødt til at flygte langt væk, for Taliban glemmer ikke.

aSyL

Hvis man flygter til Danmark, så kan man søge om at få lov til at blive her. Mens man venter på at få at vide, om man kan få det, der kaldes asyl, bor man på et asylcenter. Her går man i skole, spiser og sover. Det er Røde Kors, der arbejder på centrene. I 2010, hvor Imal kom til Danmark, var der 432 børn, der flygtede alene til Danmark. Langt de fleste var drenge. Kilde: rødekors.dk/asyl

afGhaNIStaN oG taLIbaN

Der er krig i Afghanistan, fordi amerikanerne gerne vil udrydde Taliban. Taliban bestemte i Afghanistan fra 1996 til 2001, og de var meget voldelige. Danmark har også soldater i Afghanistan. Vi mener nemlig også, at det er en god idé at komme af med Taliban. Kilde: afganistan.um.dk

koRaNSkoLE oG SELVmoRDSbombER

En koranskole er en særlig skole for drenge. Det eneste fag er koranen, som er muslimernes hellige bog. Den svarer til biblen. Eleverne bor ofte langt ude på landet, så de ikke kan snakke med andre end de andre elever og deres lærere. På nogle skoler underviser nogle af lærerne på en måde, så eleverne bliver helt forvirrede over, hvad der er rigtigt og forkert. Og når man er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, kan man overtales til at gøre ganske frygtelige ting fx at blive selvmordsbomber. Det er en, der tror så meget på noget, at han er klar til at dø for det. Han springer fx sig selv i luften et sted, hvor mange af fjendens soldater er. For rigtig mange år siden brugte man vores bibel på samme måde, så det er altså ikke koranen, der er noget galt med.

2PoLItIEt SkyDER EftER ImaL

Nu begynder Imals flugt. Faren har betalt menneskesmuglere for at få Imal sikkert til Europa. Den første del af rejsen gennem landene Pakistan og Iran er hård, men da de kommer til grænsen mellem Iran og Tyrkiet, bliver det virkelig slemt.

Tyrkisk politi skyder op i luften for at skræmme Imal og de andre flygtninge. Heldigvis når Imal alligevel videre til Grækenland, hvor han sejler i en båd til Italien. Båden er meget gammel og dårlig. Da de er tæt på land får Imal og de andre flygtninge at vide, at de skal over i en lille båd. Menneskesmugleren vil nemlig ikke opdages af politiet i Italien. Imal har under flugten fået en ven. Han bliver så bange, at han springer i vandet og drukner.

På den videre rejse op gennem Europa bliver Imal hjulpet af forskellige menneskesmuglere, indtil han alene triller i et tog fra Tyskland ind i Danmark. Det er otte måneder siden, at Imal sagde farvel til sin søster i Pakistan.

mENNESkESmUGLER

Imal havde brug for hjælp fra menneskesmuglere på sin lange rejse. For selv om han havde et pas, så kunne han ikke bruge det, da han kom til den tyrkiske grænse. Tyrkiet og de andre lande i Europa vil nemlig ikke have sådan nogle som fattige Imal ind i deres land. Menneskesmugleren

gav derfor politiet ved grænsen nogle penge, så de alligevel lod Imal komme ind i landet. Det kalder man bestikkelse. Og det er selvfølgelig ulovligt. Menneskesmuglerne arbejder ikke gratis.

De havde fået penge af Imals far. Imal havde også penge med, som han brugte på vejen til Danmark.

Kilde: unodc.org

hedder virkeligheden noget helt andet.

ImaL kaN IkkE fINDE SIN famILIE

Imal har nu boet i Danmark halvandet år. Han savner sin familie, som han ikke kan komme i kontakt med. Deres telefonnummer virker ikke længere.

”Jeg fik ikke sagt farvel til min mor og mine søstre. Det er jeg rigtig ked af.”

Men selv om han savner sin familie, vil han ikke tilbage til Afghanistan.

ImaLS fLUGtRUtE

Han er nemlig bange for, at Taliban stadig er ude efter ham, fordi hans storebror arbejdede for amerikanerne. Imal synes også, at det er bedre at være dreng Danmark.

”I Afghanistan ville Taliban tvinge mig til at være soldat. Og fordi jeg nu er den ældste dreng i familien, så skulle jeg også tage mig af dem alle sammen,” fortæller Imal, der har fem søskende.

Imal synes også, at det er godt, at man må bestemme meget selv, selv om man er barn.

”I Afghanistan må man ikke sige noget, når der er voksne, der taler. Og mit hår! Det måtte slet ikke være så langt,” fortæller Imal, mens han tager sig til sin strittende frisure.

Der er nu en ting, som ville gøre savnet lidt lettere:

”Jeg ville ønske, at jeg havde et billede af min mor.”

3 afGhaNIStaN

oGSå SVæRt at VæRE PIGE I afGhaNIStaN 15-årige Fahima Mohammedi fra Afghanistan går i en Røde Kors-skole. Skolen er for de allerfattigste mennesker, der ellers ville være nødt til at bo på gaden som hjemløse. Fahima bor sammen med sin mor og lillesøster på skolen. ”Hvis ikke jeg går i skole, ender jeg jo bare med at gøre rent ligesom min mor. Jeg vil på universitetet og arbejde som ingeniør, så jeg kan bygge huse til de fattige,” siger Fahima. Der er ikke ret mange afghanske piger, som går i skole. Det skyldes blandt andet, at der mangler lærere, og at en del piger ikke får lov til at gå i skole af deres familie. De bliver i stedet gift, mens de stadig er børn. Derfor er det kun hver syvende pige over 15 år, der kan læse. Det er nemmere at få lov til at gå i skole, hvis man er dreng – næsten halvdelen af alle drenge i Afghanistan kan læse. Fahimas fremtidsønsker er derfor ret specielle for en afghansk pige: ”Jeg vil ikke giftes. Jeg vil bare arbejde.” Kilde: unicef.org

DILEMMA hVE m REDDER DU?

Der er en kæmpe oversvømmelse. Du opdager det først, da vandet vælter ind i din hytte. Du er virkelig sej til at svømme, men der er der mange i din landsby, der ikke er. Du kan nå at redde en person, hvis du også skal redde dit eget liv. Hvem redder du?

SabINa

Din storesøster ligger og padler rundt i vandet. Som de fleste andre piger i landsbyen har hun ikke lært at svømme.

Pssst: Din søster har lige fået et legat, så hun kan fortsætte i gymnasiet. Hun bliver den i din familie, der kommer til at gå længst i skole –nogensinde!! Hun kunne måske blive læge? Og dem mangler der masser af.

Pssst: Din bedste ven er blevet spottet af talentspejdere fra en cricketklub England. Måske kunne han blive rig og bygge huse i landsbyen?

babU

Din bedste ven. Du kan ikke se ham nogen steder. Måske er der sket ham noget?

aLam

Din onkel, som du og din søster bor hos. Han tager sig af jer og sørger for, at I får mad hver dag. Lige nu sidder hans fod fast i et eller andet, så han kun lige har næsen over vandet.

SoNIa Landsbyens meget dygtige skolelærer. Hun klamrer sig til et træ, men hun ser træt ud. Hun kan ikke klatre i træer. Det lærer piger nemlig ikke.

I kataStRofER DøR fLERE PIGER END DRENGE

For nogle år siden var der en vild orkan i Bangladesh. Bagefter fandt man ud af, at der var fem gange så mange piger og kvinder, der døde end mænd.

I Bangladesh og i mange andre lande må de fleste piger og kvinder ikke forlade deres hjem uden en mand. De ventede derfor på hjælpen, som ikke kom. De fleste piger og kvinder havde heller ikke lært at svømme.

Kilde: BRIDGE development – gender (1991)

aDVokatEN REVaI:

I Afrika er der mange børn, som ikke kan blive, hvad de har lyst til. Revai Makanje fra Afrika blev advokat, men det var kun, fordi hendes mor kæmpede en hård kamp for det. Revais fars familie syntes nemlig, hun skulle stoppe i skolen og passe hus og marker.

PaSSE hUS oG maRkER? NEj tak!

D Passe hus og marker? Nej tak!

maNGE StEDER I VERDEN fåR PIGER IkkE

LoV tIL at Gå I SkoLE

Det er jo vildt unfair. Derfor satte verdens ledere – altså præsidenter og statsministre – sig sammen i 2000 og bestemte sig for, at det skulle laves om. De lavede noget, der hedder 2015-målene. Det er en aftale om at rette op på mange af de ting, som er virkelig dårlige i verden. Og der er faktisk sket en del. Hvis man spoler tiden tilbage til 1990 og forestiller sig, at man kigger ind i et klasseværelse i et af verdens fattige lande, så ville der sidde 100 drenge, men kun 91 piger. Tallet burde jo hedde 100 piger og 100 drenge. Ret øv for de piger, der måtte blive hjemme og lave mad og passe deres små søskende i stedet for at komme i skole, ikk?

I dag er der 96 piger og 100 drenge i hvert klasseværelse, så nu er der altså flere piger, der får lov til at gå i skole i verdens fattigste lande. Men der sidder stadig en masse piger og laver grød over bålet foran familiens hytte i stedet for at lære at læse og skrive. Virkelig øv ikke at få lov til at lære det.

Kilde: 2015.dk

PS. Nej nej nej ... der sidder ikke 200 børn i et klasseværelse i Afrika. Tit er det bare nemmere at lægge tal sammen, så et af dem giver 100, når man skal forestille sig store grupper. Men faktisk er der tit 60 børn i en klasse i Afrika.

Mange steder mangler der nemlig lærere.

a Revai var lille pige boede hun sammen med sine forældre og tre søstre i en lille by i Zimbabwe. Moren, som hedder Esinath, passede huset og markerne, mens faren, Newton, arbejdede som politibetjent. Farens familie ville allerhelst have, at pigerne skulle ud og arbejde. Men Esinath kæmpede imod. For da hun selv var barn, var det kun hendes brødre, der havde fået lov til at gå i skole. Moren vandt slagsmålet, og søstrene kom alle på universitet. I dag er Revai advokat, mens hendes søstre er psykolog, læge og revisor.

REVaI ER møNStERbRyDER

Revai har brudt med den måde, man altid har gjort det på i en familie. Det kalder man at være

mønsterbryder. Man kan også være mønsterbryder i Danmark, hvis man fx kommer fra en familie, hvor alle er murere eller kassedamer og så selv bliver læge.

kæmPER NU SELV

Revai kæmper nu selv for, at piger og kvinder den sydlige del af Afrika får mere at skulle have sagt:

”Det særlige ved piger er, at når de i modgang får lidt hjælp, så finder de ofte en stor styrke, og når virkelig langt. Og pigerne trækker ofte deres søskende i den samme retning. Kvinder er også mindre egoistiske end mænd. De vil fx også tage sig af familiens ældste.”

En del mennesker i u-lande har en mobil eller kan låne en af en ven. I landet Uganda i Afrika kan 30 procent af mændene ringe, når de har lyst, mens det kun er 10 procent af kvinderne.

Kilde: ResearchICTafrica.net

I Afrika er der mange fattige og forældreløse børn. Røde Kors hjælper så mange, vi kan. Mød fx Mtendere fra Malawi. Han fik hjælp til at klare skolen og er i dag lærer.

Tjek rødekors.dk/ skole/pigeliv-drengeliv eller scan dig ind her

”baLLEt ER IkkE kUN NoGEt PIGEhaLLøj” ”Ballet er ikke kun noget pigehalløj”

Pelle Fryd Nilsson er 11 år og har danset ballet, siden han var seks år. Han synes, det er vildt sjovt at danse –især de svære spring. Pelle ved, at hvis han skal blive en rigtig dygtig balletdanser, skal han også være virkelig stærk. Derfor pumper han af og til jern.

Navn: Pelle Fryd Nilsson

Alder: 11 år

Bor: I Gentofte

Søskende: Storebror (18 år) og en storesøster (20 år)

Bedste venner: Max, som bor på hans vej, Noah fra ballet og Peter fra spejder

Yndlingsfag: Biologi, geografi, fysik og kemi

Favoritmusik: Dance (elektronisk musik)

Kæledyr: Hunden Silke. Pelle har selv betalt en del af den for penge, han har tjent på ballet.

Fritidsinteresser: Spejder

Største drøm: At blive solodanser

Ballet er en 500 år gammel dans, som stammer fra Italien. Det Kongelige Teaters balletskole har eksisteret siden 1770’erne.

Kilde: denstoredanske.dk og kglballetskole.dk

baLLEt ER EN DRENGESPoRt I PELLES famILIE

Pelles storebror, Oscar, er også elev på balletskolen. Han er det, man kalder tredjeårs-aspirant. Det svarer til at gå i 3.g i gymnasiet. Hvis han er dygtig nok, så bliver han måske engang solodanser. Pelle har også en storesøster. Hun har også danset ballet, men syntes ikke rigtig om det og stoppede ret hurtigt med det.

Pelle går på Det Kongelige Teaters balletskole i Køben- havn. Her bliver børn ud- dannet til at blive balletdansere. Pelle startede allerede på skolen, da han var seks år. Inden da havde han klaret en optagelsesprøve – for det er kun de al- lerbedste, der får lov til at gå på bal- letskolen.

”Man skal være meget smidig og stærk, når man skal danse ballet,” fortæller Pelle.

EN baLLEtDaNSER

SkaL VæRE

SUPERStæRk

Pelle har gået på balletskolen i fem

år. Hver formiddag danser han sammen med resten af 5. klasse. De er fem drenge og fem piger. Og om eftermiddagen har han almindelige skolefag som matematik og geografi. Pelle synes, at balletskolen minder en del om en almindelig skole – bare med masser af idræt. Og det er han vild med.

”Man skal bruge en masse kræfter, når man danser ballet – man skal altså være vildt stærk,” understreger Pelle og tilføjer med et smil:

”Og så skal man danse en masse, og det bliver man altså meget glad af!”

baLLEt ER fEDt!

Pelle møder nogle gange andre drenge, der har svært ved at forstå, at han danser ballet. Der var fx dengang han lige var startet til spejder.

”Der var en, som spurgte, om man overhovedet kan danse ballet, når man er dreng?

Om det ikke bare er sådan noget pigehalløj? Heldigvis var der en af de større drenge, som selv havde gået til ballet, som fortalte, at det var det overhovedet ikke. Og at man skal have rigtig mange kræfter, hvis man skal være god til ballet!”

”maN SkaL bRUGE EN maSSE kRæftER, NåR maN DaNSER baLLEt”

GoDE

mUSkLER oG LIDt bERømmELSE

Pelle er begyndt at pumpe jern. Hans storebror, som også går på skolen, har vist ham, hvordan man skal gøre. Fra næste år skal Pelle træne med vægte hver dag. For hvis han ikke får bygget en masse muskler, så kan hans krop ikke holde til at danse, og så får han aldrig opfyldt drømmen om at blive solodanser (det er det, man kalder de allerbedste dansere).

”Jeg vil gerne rejse ud verden, men også være en del hjemme. Det kunne være fint at være lidt berømt, men ikke meget,” smiler Pelle, som allerede nu har danset ballet i bl.a. Paris i Frankrig og Washington i USA.

1700-taLLEt: Velhavende mænd bar høje hvide parykker, og gik med høje hæle. De brugte meget kraftig parfume og meget sminke, da man troede, det var usundt at vaske sig. Det blev derfor moderne med meget hvid hud og sorte skønhedspletter, som man klippede i forskellige faconer.

1900: Rige kvinder gik i tøj, hvor man kun kunne se hænder og ansigt. De brugte lange nederdele til at dække benene og stramme korsetter (en slags undertrøje) til at spænde taljen ind. Korsetterne var meget lange og stive, og det var ikke unormalt, at en kvinde brækkede et ribben under korsettet.

En lækker mand i 1700-tallet gik med høje hæle, mens en sej kvinde i 1920’erne gik i jakkesæt.

De var begge topmoderne i den tid, de levede i.

Pelle syntes, at det var rigtigt rart, at han ikke selv skulle forsvare sig.

”Ballet er ikke bare noget pigehalløj. Det er meget fedt!”

fLERE DRENGE VIL DaNSE baLLEt

I 2011 var der 31 drenge, der søgte ind på Det Kongelige Teaters balletskole. Det er det højeste antal i fem år. Ti af dem blev optaget på skolen. Der blev optaget 19 piger ud af 233 ansøgere.

I dag ligner det meste pige- og drengetøj hinanden, men alligevel er der forskelle. Hvad ville du sige til, at en dreng i klassen gik i høje hæle eller en pige gik med slips?

1940: Jakkerne var lange og skulderne firkantede. Det skulle vise, at man havde magt. Tit var der smalle striber på jakkesættene. Jo vigtigere en person var, jo større afstand mellem striberne.

1920: Kvinder klippede deres hår kort og gik med jakkesæt og slips. byen Reedy i USA holdt man endda en afstemning, inden kvinderne fik lov til at gå med knæbukser.

- oG kVINDER I kjoLER,

DER kaN bRækkE Et RIbbEN

1960: Det blev smart at gå i cowboybukser. Til at starte med var cowboybukser en tøjprotest mod alt det pæne tøj, man havde gået før.

1970: Hippierne ville gerne bryde med den forskel, som der indtil da havde været mellem mande- og kvindetøj. Derfor havde mange mænd langt hår, og nogle gik med perler og pastelfarvet tøj.

1980: Bodybuilding blev den mest populære måde at holde sig form på. Det var blandt andet skuespilleren Sylvester Stallone, som var med til at gøre bodybuilding populært. Nu skulle mænd igen se meget maskuline ud. Sådan er der stadig mange mænd, der gerne vil se ud i dag.

Shelly Nicolaisen har kørt motocross, siden hun var ti år. Hun elsker farten og det sug, det giver i maven, når hun flyver over jordbunkerne og op gennem luften.

roummm…. Vroummmm….”

Shelly er vild med motocroSS

ShELLy ER VILD mED motocRoSS

”V

Motocross-maskiner brøler virkelig højt. Ved konkurrencer er der tit 30 af dem samlet, og så kan det være svært at høre, hvad man selv tænker.

Når Shelly deltager i en konkurrence, er hun tit lidt nervøs lige inden. Men når starten er gået, og hun suser af sted, så stopper hun med at tænke andet end:

”Nu skal jeg fremad!”

”Hvis du først begynder at tænke, at det går galt, så går det galt!” fortæller Shelly, der er 16 år.

Hun begyndte at køre cross, da hun var ti år. Dengang prøvede hun en meget lille udgave af en motocrosser i sin fritidsklub.

”Farten var fantastisk!”

Og i dag, seks år senere, går det endnu hurtigere. På de lige stykker af banen kommer Shelly op på 80 km/t.

Navn: Shelly Nicolaisen

Alder: 16 år

Bor: I Måløv

Søskende: Daniel (18 år)

og Jacob (9 år)

Skole: Går i 10. Klasse

Favoritmusik: Pop og r ’n’ b

Største drøm: Professionel motocross-kører

motocRoSS ER EN DRENGESPoRt

Der er mange flere drenge end piger, der kører motocross. I Danmark er der 3600, der kører cross, men kun hver tiende er en pige. Kilde: dmu.dk

1REPaRERER SELV

cRoSSEREN

Fra Shelly startede som ti-årig, er hun blevet mere og mere bidt af sporten og bruger i dag over 20 timer om ugen på at træne og holde crosseren i god stand.

For et par år siden tog hun et kursus i motorlære, så hun selv kan skifte fx stempler, som er en del af motoren.

Det eneste, hun har brug for hjælp til, er at skifte dækkene. Det kræver nemlig mandekræfter.

”Jeg kan rigtig godt lide at skrue på maskinen. Faktisk synes jeg også, at det er fint at vaske den,” siger Shelly.

fEDERE at SLå DRENGENE

Der er ikke så mange piger, der kører cross Danmark, så

Shelly kører ofte mod drengene.

”Det er federe at slå drengene. Det er som om, at de nogle gange synes, at pigerne er lidt svagere. Når man så står øverst på medaljeskamlen, og de står nummer 2 og 3, så føles det ret dejligt.”

Shelly håber på, at hun når rigtigt langt med sin sport. Derfor skal hun snart deltage i Danmarksmesterskaberne, hvor hun håber på at gøre det godt. Måske er hun så heldig, at hun engang bliver professionel og kan have det som sit job. ”Jeg vil gerne blive rig på min sport.”

”jEG kaN RIGtIG GoDt LIDE at SkRUE På maSkINEN.”

Hvis hun skal blive det, så skal hun til USA, hvor kvindelige motocross-kørere tjener op til fem millioner dollars om året. Men det er kun de allerbedste. I mellemtiden træner Shelly for at blive bedre. Derfor går hun nu også fitnesscenter.

”Man bruger alle muskler i kroppen, når man kører cross. Jeg har læst, at det er ligeså hårdt at køre de 20 minutter som et heat – altså et løb – tager, som det er at spurte i en fodboldkamp,” fortæller Shelly.

Hun håber på, at hun snart bliver så stærk, at hun kan løfte sin nye crosser. Den vejer over 100 kilo, og når hun vælter på banen, skal hun selv kunne rejse den op for at få lov til at køre videre.

”Drenge kan sagtens have langt hår, man behøver ikke være modig for at have det. Jeg har kun prøvet et par få gange, at der var nogen, som sagde noget med, at det er mærkeligt med langt hår til drenge.”

EmIL DEkkER 11 åR, købENhaVN:

”Piger kan jo gøre, hvad de vil, men jeg kender faktisk ikke nogle piger med kort hår på min skole. Piger med kort hår skal måske være lidt mere modige end drenge med langt hår, fordi de skiller sig mere ud.”

”Det er ikke lige mig med kort hår. Der faktisk ikke nogen piger i min klasse, der har kort hår. Jeg tror måske, at de er lidt bange for at prøve det.”

LERUP ENhaVN:

”Drenge kan godt have langt hår.

Men man skal måske være lidt modig.”

VæREt EN

PIGE I SyDafRIka … ville hun slet ikke have haft tid til at køre motocross. Her bruger alle piger over 10 år nemlig i gennemsnit 3 timer og 48 minutter hver dag på at gøre rent, vaske tøj og lave mad og den slags. Drengene kan slippe med 1 time og 15 minutter.

Kilde: Verdensbanken 2006

tERESE aakjæR 11 åR, RøNDE:

”Jeg synes både drenge og piger kan have både langt og kort hår. Det er vigtigt, at man selv bestemmer, hvilken frisure man vil have. ”

”Jeg synes godt, at drenge kan have langt hår, men det er ikke det normale. Der er fx ingen i min klasse, der har det.”

”Det kan godt være sejt at have langt hår, hvis man er dreng. Men jeg har ikke lyst til at have det selv.”

”Jeg tror, at mange piger ikke synes, det er så pænt at have kort hår. Jeg synes ikke, man skal tænke på, hvad andre synes.”

Video: Pelle synes, det er fedt at danse ballet. Se ham øve sig.

Video: Shelly elsker farten på en motocrosser. Se hende speede op.

tESt

ER DU PIGERNES VEN?

bLoG om EmNEUGEN

Har du haft emneuge om pigeliv og drengeliv på din skole? Fortæl andre, hvad du har oplevet i løbet af ugen. På bloggen kan du uploade billeder, videoklip eller andet fra emneugen.

Mtendere Masis forældre er døde, så Røde Kors har betalt hans skole. I dag er Mtendere lærer. Mød ham og andre afrikanske unge på nettet.