Far i Fængsel
Mads’ ven sladrede til hele klassen. s.16
Biljana er roma: ” de synes, jeg er beskidt” s.20
Alle hAr respekt for røde kors. men hvorfor egentlig?
Amir, 11 år, dAnsk-pAkistAner: respekt er, At mAn behAndler Alle ens. sorte og hvide. s.4
anderledes end os selv?
Aamir bor på Nørrebro. Er han mon med i en bande? Få svaret Foto: Kasper Nybo
act RESPEKT
Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning, som kan dowloades på rødekors.dk/skole/respekt. På samme webaddresse er der også et tema om respekt. Materialerne er målrettet 4.-6. klasse.
Materialet er udgivet af Røde Kors med støtte fra Danida.
Materialet er gratis. Du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt kan bestilles hos Røde Kors. Redaktionen er afsluttet januar 2013.
Redaktion: Lene Vendelbo (red.), Katrine Dilling Holst, Signe Poppenbøll Hansen Helms og Johnny Barklund. Pædagogisk konsulent: Martin Butler
Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank Forsidefoto: Kasper Nybo
Layout: Tina Schembecker, eye-on-you.com
Tryk: Handy Print A/S
Tak til: 5. klasse på Kildeskolen, 5. klasse
Side4: interview ”Er du med i en bande?”
Side 8: SpørgSmål Må man tale grimt til andre – hvis de taler grimt til dig?
Side 10: interview ”De vil ikke lege med mig, fordi jeg er roma.”
Side 12: teSt Hvor vild er din respekt?
Side 14: viden Respekt i Afrika
Side 16: viden Sådan får du de kendtes respekt
Side 18: interview Mads’ far sidder i fængsel
Side 21: dilemma Krig: Hvem hjælper du?
Side 22: viden Alle har respekt for Røde Kors
Biljana har svært ved at finde legekammerater i skolen. De synes, hun er beskidt. Find ud af hvorfor side 10
Foto: Røde Kors
Mads’ far er i fængsel. En dag fortalte han det til en ven. Det skulle han aldrig have gjort. Side 18
Tag med ud i verden for Røde Korsog red et andet menneske side 13
Illustration: Jon Skræntskov/Tintank I Afrika får gamle vildt meget respekt. Tag med en tur sydpå side 14
Hvor vild er din respekt? teSt dig Selv side 21
Illustration: Jon Skræntskov/Tintank
Alle har respekt for Røde Kors, menegentlig?!hvorfor Side 22
er, At mAn behAndler Alle ens.ogsortehvide.
AamirKhaner11årogborpåNørrebroiKøbenhavn.
Noglegangefårhanatvide,athanligneren,derer medienbande– barefordihangårrundtiløsttøj, og fordi han er lidt mørk i huden. Men det er ikke ballade,Aamirgårefter,menengoduddannelse.
Aamir Khan er 11 år og bor på Nørrebro i København. Hans forældre er født i Pakistan, så han er lidt mørk i huden.
Aamir har oplevet, at den måde, han ser ud på, får folk til at tro, at han er en ballademager.
nindvandrerepå ørrebroogi danmark
Aamir Khans forældre er begge to født i Pakistan. Pakistan er et meget fattigt land, så de valgte at flytte til Danmark for at tjene penge. 10 pct. af danskerne er indvandrere og flygtninge.
Der bor færrest indvandrere og flygtninge i Nordjylland og flest i Ishøj, som ligger lidt uden for København. Kilde: Danmark Statistik (www.dst.dk)
”Da jeg var på idrætskoloni, var jeg den eneste, der var mørk i huden. Der var ingen, der havde lyst til at lege med mig. De sagde det ikke direkte, men jeg vidste, at det var, fordi jeg ikke lignede dem.” mankanligneenkriminel,men…
Aamir grinede af det. Han syntes, det var for langt ude.
”Der er altså mange, der har et godt job, som måske for nogle ligner kriminelle.”
Det er ikke den eneste gang, Aamir har oplevet, at hans udseende har fået andre til at dømme ham på forhånd for noget, han ikke er.
”Jeg besøgte en ven, som havde en fætter på besøg. Fætteren var i fint tøj – skjorte og sådan. Han spurgte mig, om jeg var med i en bande, for jeg lignende sådan en – bare fordi, jeg havde noget løst tøj på.”
god
Hjemme hos Aamir Khan ligger der to studenterhuer. De tilhører hans ældre brødre Babar på 24 år og Imran på 22 år . De fik dem, da de blev færdig med gymnsiet. Allerede nu er der gjort plads til en tredje hue – den Aamir får, når han bliver student.
Lige nu går Aamir i 4. klasse på Nørrebro, så der er en del år til, at han er færdig med folkeskolen og skal i gymnasiet. ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil arbejde med, når jeg bliver voksen. Måske noget med at designe biler, men jeg er i hvert fald sikker på, at jeg skal gå i gymnasiet.
= et godt liv
Det vil min mor også have, jeg gør,” fortæller Aamir, der drømmer om et liv med penge nok, hvor han bor i et hus med en Mercedes i garagen.
med lektierne
Rigtig mange steder i Danmark er der lektiecaféer, hvor frivillige fra Røde Kors hjælper. Det er både drenge som Aamir, der kommer der og alle mulige andre. Tjek rodekors.dk/kontakt og se, hvor du kan få hjælp til lektierne.
Storebrødrepå universitet
Når man tager en uddannelse, der er helt anderledes end den, ens forældre har taget, så kalder man det at være mønsterbryder. Man bryder altså med det mønster, som der ellers er i ens familie. Aamirs storebrødre er begge mønsterbrydere, fordi de er ved at tage nogle af de længste uddannelser, man kan tage i Danmark. Den ene læser jura og den anden til at blive ingeniør. Når de er færdige med at gå i skole, så har de studeret i næsten 20 år. Deres forældre gik kun syv år i skole.
Navn: Aamir Khan
Alder: 11 år
Bor: På Nørrebro i København
Søskende: To storebrødre
Bedste venner: Onur, Eske, Luca og Mads
Bedste fag: Matematik og idræt
Fritid: Fodbold
Kæledyr: Har haft undulater og en hamster.
I skolen er Aamir især vild med matematik og idræt, for her kan han må få lov til at bruge kroppen, og det er allerbedst, når de skal spille fodbold. Aamir er god til at tackle og hans favoritplads er i forsvaret eller som målmand. Tit spiller han med sin gode ven Onur, som han også går i klasse med. I fritiden går de ofte rundt på Nørrebro for at finde nogle at spille sammen med. ”Men det er ikke altid, at de andre har lyst til at spille med os, fordi de tænker, at vi laver ballade,” fortæller Aamir. De to drenge har faktisk engang været lidt nogle ballademagere, men det var tilbage i 2. klasse. De kunne godt lide at drille og skubbe til de drenge, der var lidt større. ”Det var jo sjovt, men forkert, så vi er
stoppet
med det, men det er altså svært.
Jeg tror lidt, at det er det samme, som hvis man som voksen skal stoppe med at ryge. Man ved godt, at det er dumt, men det er meget svært at stoppe, fordi det også er sjovt,” fortæller Aamir, der ikke er interesseret i at få respekt ved at spille smart. ”Det er bedre at tale om tingene.”
Cecilie lafontaine,11år
”Påmingamleskoletaltevimegetom, atmanikkemåttetalegrimt,mendet
dig?
”Jeg kan godt komme til at tale grimt til andre.”
Cassandra brandt,10år
hjalp ikke selvom vi talte meget om det.”
”Hvis voksne taler grimt, skal man bare ignorere dem.”
magnus grangaard, 12 år
”Man kan godt blive lidtkedafdet,nårnoglesiger jegnogetgrimttilen.Sågår over til mine veninder atforatfåtrøst.Jegprøver forklare dem, hvad der er sket. De plejer at hjælpe mig rigtig godt igennem. Jegkangodtfindepåatgå tilbage til personen sammen med mine veninder.”
”Jeg øver mig på, at det bare ryger ind af det ene øre og ud af det andet øre. Men det kan være svært.”
zAin khokhAr, 10 år
paulineSolberg,12år:
”Hvis der er en, der taler grimt til mig, er det bedst, hvis jeg spørger om, hvorfor de gør det; i stedet for selv at svare grimt tilbage.”
luca o vergaard adeltoft, 9 år
”En gang skulle jeg gå til noget, jeg ikke ville, så talte jeg grimt til min mor. Bagefter sagde jeg undskyld, så fik vi det meget bedre.”
”Engang, var der en der kastede appelsinskræller efter mig, jeg blev sur og sagde grimme ting til hende, så blev hun sur o g sagde grimme ting. Til sidst gik vi hver sin vej, og jeg var meget gal.”
mAthiAs myssen, 10 år
Yashel mubeen,10år
”Man gider ikke være venner med én, der ikke opfører sig pænt.”
”Hvis voksne taler grimt, skal man bare ignorere dem.”
CeCilie lAfontAine, 11 år
a lberte pitter, 10 år:
”Nogle kan finde på at slå. Det gør ondt at blive slået, men det gør også ondt, når nogle siger grimme ting til en.”
”Jeg kan godt komme til at tale grimt til andre.” yssen,10år:
Zain khokhar,10år
”Hvis nogle snakker grimt til én, skal man sige, de skal stoppe. På et tidspunkt var der én, der talte grimt til mig, så sagde jeg han skulle lade være. Men så begyndte han bare at skubbe mig. Jeg måtte bruge min karate til at forsvare mig. Det synes, jeg var okay, for det var bare for, at han skulle stoppe. Og det gjorde han.”
Biljana: RESPEKT
er, At mAn ikke dømmer et Andet menneske – selv om det hAr begået en fejl.
11-årigeBiljanaStankovicfraSerbienerroma.Hendesfamilieer fattig,såhungårtitimegetslidtognoglegangeogsåsnavset tøj. Derfor driller de andre i klassen og gider ikke lege.
Biljana Stankovic kan tydeligt huske dengang, hvor hun blev nødt til at have sandaler på i skole, selvom det var blevet alt for koldt til sommertøj.
Sigøjner eller roma?
Hvis du vil fornærme en roma, er ordet sigøjner et godt sted at starte. Det er et grimt ord. Det er ligesom, at man ikke kalder folk fra afrika for negere. romaerne selv bruger ordet roma om deres folk, og hvis du vil vise dem respekt – så kald dem også det.
Alder: 11 år
Bor: I byen Paracin i Serbien
Søskende: Tre brødre og to søstre
Bedste ven: Tamara, der også er 11 år
Bedste fag: Idræt
Fritid: Hører musik
Kæledyr: Hunden Meda
Fremtid: Frisør
tiggere og tyveknægte uden et sted at bo I Europa der er ca. 10-12 millioner romaer. Det er dobbelt så mange mennesker som i Danmark! Men hvis du gerne vil møde en roma, kan du ikke bare tage til Roma-land, for det findes ikke. Romaerne har derfor altid rejst ret meget rundt. Fra gammel tid har man troet, at romaerne var tyveknægte og tiggere – nok mest, fordi man var lidt utryg, når disse fremmede kom til byen.
”Der var ingen, der sagde noget til mig, men jeg kunne høre, at de grinede bag min ryg,” fortæller Biljana, der er 11 år. Hendes familie er romaer, og de bor i Serbien, som er et land i Europa. I Serbien bor der selvfølgelig flest serbere, så Biljana og de andre romaer er det, som man kalder et mindretal – ligesom fx tyrkere i Danmark. Det er svært at være roma – også for Biljana og hendes familie. Som langt de fleste romaer er de fattige, og derfor er der ikke altid råd til at købe nye ting, når noget går i stykker. Biljana må nogle gange gå i skole med slidte sko og med bukser med huller i. Det går Biljana på, for hun ved godt, hvad de andre fra klassen tænker. ”De synes, jeg er beskidt.” dømmermigpåmittøj 1
”degrinede bagminryg.”
Biljana bliver ked af det, når de andre bagtaler hende. Og nogle gange bliver hun også rigtig sur over deres drillerier.
”Jeg kan godt finde på at starte en slåskamp, hvis nogle af de andre er rigtig lede ved mig,” fortæller hun.
For det meste prøver Biljana dog at snakke sig ud af problemerne.
”Hvis de andre ikke vil lege med mig, fordi jeg er roma, siger jeg bare, at jeg kan lege lige så godt som alle andre børn.” I fritiden er det nemmere. Her leger Biljana sammen med andre romaer og skal ikke høre på de serbiske børns drillerier. Der har været perioder, hvor Biljana ikke har været ret meget i skole, fordi hun skulle passe sine yngre søskende. Sådan er det ikke længere – nu kommer hun i skole hver dag. Og hun forsøger ikke at lade sig gå på af drillerierne.
”Jeg vil hellere gå i skole hver dag end at tænke over, hvordan jeg ser ud.” Når Biljana alligevel bliver ked af det, så snakker hun med sin lærer.
”Jeg har stor respekt for min lærer. Han siger altid, at alle børn er ens.” Det bliver Biljana altid glad for at høre.
røde kors hjælper biljana
Røde Kors i Serbien hjælper Biljana og andre romabørn, som har det svært i skolen. Fx med lektiecaféer efter skole – ligesom i Danmark, hvor der er lektiecaféer i mange danske byer. Og så uddeler serbisk Røde Kors også ting til fattige familier, som sko og tøj – og mad i suppekøkkenet.
1.
Ifårnydrengiklassen.HanerligeflyttettilDanmark bederfraPolen,oghankankunsige’hej’pådansk.Jereslærer
jer om at tage godt imod ham. Hvad gør du?
A Jeg tilbyder at hjælpe med at lære ham dansk i frikvarteret. Men jeg kan altså ikke lade være med at grine, når han siger ”Jaj heter Jakub.”
B Jeg skynder mig at SMS’e til min mor: ”Jeg tager en ny ven med hjem efter skole. Bag boller og invitér alle vores polske venner!” C Jeg gør ingenting. Hvis han ikke kan snakke dansk, hvad laver han så overhovedet i vores klasse?
3. Det er frikvarter. Klassens lækreste piger, Stella & Bella, sidder og hvisker og tisker, så alle kan høre det. De snakker om, hvor tyk Pia ser ud i sine lyse jeans. Til sidst løber Pia grædende ud af klassen. Hvad gør du?
A Jeg går hen til Stella & Bella og siger ”det er SÅ rigtigt!” og giver dem en højlydt highfive.
2. Jeres dansklærer er syg, og I skal have skolens nye vikar. Hun spørger,hvorlangtIernåetidansk.Hvadsvarerdu?
A ”Vi er nået til side 43.” Jeg hiver bogen frem og peger på den rigtige side.
B ”VIKARFIMS!” Jeg tramper og råber i takt og forsøger at få flest muligt til at råbe med. Måske kan vi sammen få hende til at skride ud af klassen… eller blive hysterisk.
C ”Vi har læst det hele! Skal vi ikke hellere gå ud og spille rundbold? Please?!” Jeg sender store hundeøjne til vikaren. Går den, så går den.
B Jeg løber efter Pia og trøster hende, så godt jeg kan. Så går jeg sammen med hende tilbage klassen, så vi sammen kan forklare Stella & Bella, hvorfor det dér bare ikke er OK.
C Næste gang jeg møder Pia på gangen – og ingen ser os – siger jeg ”jeg kan godt forstå, du blev ked af det.” Og så skynder jeg mig videre.
4. Du er i skolegården. Alle står rundt om Christian og Philip fra B-klassen, der er ved at give Lille-Lars en god gammeldags gang buksevand. Lars vrider sig og piver. Hvad gør du?
A Jeg træder tre skridt baglæns og tænker ”stakkels Lars, godt det ikke er mig!”
B Råber ”yeahr brothers!” og fotograferer Lars med min telefon.
C Jeg går helt tæt på og siger ”så stop dog det der!” til Christian og Philip.
Da de ligesom ikke rigtigt hører efter, går jeg på jagt efter en gårdvagt.
5.
iPhoneDuerdensidste,dergårfraklassen.Ogduser,atSarahharglemtsin påbordet.Hvadgørdu?
A Jeg tænker: ”Yes mand, megafed mulighed for at læse alle hendes beskeder, og sende falske beskeder til Kasper fra hendes telefon.”
B Jeg skynder mig at SMS’e til Sarahs mor. Så behøver Sarah ikke blive vildt nervøs for, om telefonen er blevet stjålet.
C Jeg lader iPhonen ligge på bordet. Hun kommer jo i skole i morgen, og så kan hun bare tage den der.
I Danmark viser vi hinanden respekt ved at tale pænt, ved at lade være med at drille og ved at rejse os for ældre dameribussen.IAfrikaerdetogsågodstil,menfordimanbor tættere, er fattigere og det hele er ret meget vildereendherhjemme,såermannødttilatviseenanden respekt. For man kommer ikke langt med pæn snak, nårfolksulterellerdøromkringen… i afrika er familierne kæmpeStore (ogdeterpivSmart)
velkommen indenfor.jegerdrønfattig, men velkommen!
Respekten for fremmede er ofte stor – også selv om man er fattig: ”Tag den bedste stol …”. ”Spis den lækreste mad, så springer jeg over …”
Foto: Jakob Dall
I Afrika er en familie ikke bare far, mor og børn. En familie er meget større, og man er supertæt med sine onkler, tanter, fætre og kusiner – alle dem, du tit kun møder til familiefester. Det er ret smart, for i Afrika er der mange børn, som har forældre, der dør af sygdomme som aids og malaria. Når børnene så pludselig hverken har en mor eller en far, så flytter de tit hen til en moster eller faster. Man kan sige, at respekten for familien – også dem, der ikke er supertæt på – er stor. Hvad ville du sige til at flytte hen til din fætter og hans familie? Foto: Tomas
flYt til afrika – og Slip for at gåudmed Skraldet
Mange i Afrika er så fattige, at man ikke smider noget væk. Og hvis man gør, så er der straks en anden, der samler det op. På sin vis ret smart, for så er der jo mindre forurening. Man kan sige, at man på den måde viser mere respekt for naturen, end vi gør herhjemme. Men hvad ville du sige til at bygge legetøj ud af en skrællet bil?
(Selvomhanerirriterende)
Millioner af afrikanske børn bor i kæmpe slumbyer. Her ligger husene så tæt, at man bliver nødt til at respektere hinanden og hinandens forskelligheder.
Også selv om det nogle gange er svært, når den ene nabo spiller musik for
fuldt drøn og den anden nabo smider sit skrald lige bag dit soveværelsesvindue, mens babyen hos den tredje nabo skriger, fordi han bliver vasket i koldt vand.
uganda
i afrika
Når læreren kommer ind i klasselokalet i Afrika, så rejser eleverne sig op. Eleverne kalder også lærerne for hr. og fru. De gør det, fordi det er sådan man nu engang gør i Afrika, men også fordi børn i Afrika er vildt glade for at gå i skole. Det er nemlig ikke alle, der får lov til det. Så afrikanske børn føler sig heldige, fordi de får lov til at lære en masse. Prøv at spørge din mormor eller farfar, om respekten for læreren ikke minder en del om hvordan det var, da de var børn? Foto: Jakob Dall
tudSegammel=helt utrolig meget reSpekt
De ældste mennesker i Afrika er dem, der bliver mødt med mest respekt. Jo ældre de er, jo mere respekt får de. I Afrika tænker man nemlig, at man bliver klogere med alderen. Det er jo egentlig logisk nok, at når man har levet mange år, så har man også prøvet mange ting, og så kan man nok give et godt råd til det meste. Spørger du nogensinde din bedstemor om et godt råd (hun har også været 12 år engang …)?
Foto: Tomas Bertelsen
TOBIAS FRA PENDELRKIDS(louiS SYlveSter larSen)
POLITIKER 2: eppeikkel en
politiker i Folketinget for partiet Det Radikale Venstre
”Jeg har stor respekt for folk, som er frivillige fx i en fodboldklub, et politisk parti eller en nødhjælpsorganisation. Har man overskud, bør man gøre en indsats, så Danmark bliver et endnu bedre land.”
Foto: ft.dk
MARIE FRA PENDLERKIDS(li dankappahthomS
”Det giver respekt at gå imod gruppepres.”
”Man vinder min respekt ved at acceptere, den jeg er og at være sig selv over for mig. Der er ikke noget ved at lære en af kende, der ikke er sig selv – man kan godt blive ret skuffet over, at personen ikke var
HAM FRA TV: jaCob riiSing værtpåDRRamasjang
”Jeg får som oftest respekt for folk, som gør noget ekstra ud over, hvad der er forventet af dem. Felix Baumgartner var sej, da han hoppede ud af sin luftballon i 39 kilometers højde. Men jeg har fx langt større respekt for en sort dame ved navn Rosa Parks ovre i USA. Hun nægtede at rejse sig for en hvid mand i en bus i 1955, som sorte amerikanere ellers skulle ifølge loven dengang. Det blev der så meget ballade over, at sorte fik federe rettigheder i USA. Respekt Rosa!!”
alle menneSker Skal beHanDleS lige Verdens lande er blevet enige om nogle rettigheder, som alle mennesker har. Det kaldes med et fint ord Fns Verdenserklæring om menneskerettigheder. i den står der bl.a., at alle mennesker er lige uanset om de er sorte eller hvide, piger eller drenge, rige eller fattige.
Kilde: menneskeret.dk
POLITIKER 1: roSa lund,
politiker i Folketinget for partiet Enhedslisten
”Jeg har stor respekt for børn og unge, der siger fra over for mobning. Det kan være svært, hvis man bliver mobbet af hele sin klasse, men det er så vigtigt, at man gør det.”
Foto: ft.dk
Sydafrikas præsident fra 1994 til 1999. Inden Mandela blev præsident, sad han 28 år i fængsel. Han blev fængslet, fordi han mente, at sorte sydafrikanere skulle have de samme rettigheder og vises den samme respekt som hvide sydafrikanere.
Kilde: denstoredanske.dk mahatma gandhi:
Startede for 100 år siden med at kæmpe mod England. Englænderne havde nemlig lavet hans land, Indien, til det man kalder en koloni. Det betød, at englænderne bestemte over alle inderne. Det var mange indere selvfølgelig vrede over. Men hvor nogle måske ville vælge at bruge våben og starte en krig mod englænderne, så valgte Ghandhu bare at nægte at gøre, hvad englænderne sagde. Han gjorde det altid på en rolig måde og uden at være voldsom. Han fik virkelig mange indere med på at lave modstand på denne fredelige måde, og til sidst så rejste englænderne faktisk hjem. Kilde: denstoredanske.dk
Som 11-årig begyndte Yousafzai at blogge om, hvor uretfærdigt det er, at piger nogle steder i hendes land, Pakistan, ikke får lov at gå i skole, bare fordi de er piger. Det var der nogle mænd, der blev så vrede over, at de i 2012 skød hende, da hun var på vej hjem fra skole. Hun overlevede og er nu blevet indstillet til Den Internationale Fredspris for Børn. Kilde: politiken.dk
Mads: RESPEKT
er, At mAn bliverbehAndlet, som det mAn er..
DaMadsertiår,finderhanudaf, at hans far har siddet i fængsel i næsten halvdelen af Mads’ liv. Mads fortæller om faren til et par af sine gode venner. En af dem slader til resten af klassen.
Alder: 14 år
Tjek rodekors.dk/børnafindsatte
Fritid: Masser af fodbold og computer
Bedste fag: Matematik
Fremtid: Måske kok
Kæledyr: En hund
Søskende: Tre mindre søskende
ikkeiSverige,menifængSel 1
Mads og hans mor sidder i bilen, da hun fortæller ham, at hans far sidder i fængsel. Faren har ikke på noget tidspunkt arbejdet i Sverige. Det er ellers det, som Mads har fået at vide, når faren i lange perioder er væk. Moren fortæller også, at Mads’ far gennem hele Mads’ liv har begået masser af kriminalitet blandt andet vold og forfalskning af checks. ”Jeg bliver rigtig ked af det, da hun fortæller det,” husker Mads, der dengang var ti år. Mads har ikke lyst til, at hele klassen skal vide det, men fortæller det til sine fire
børn mødes og snakker om forældre i fængsel Røde Kors har samtalegrupper for børn, hvis far eller mor er fængsel. Her mødes børn, som er i samme situation og snakker om, hvordan det går og hvilke problemer, man har.
”tænk,hvisdetænkte,atjeg nokvarligesomminfar?”
gode venner. De tre af dem er stadig hans gode venner i dag, og han snakker af og til med dem om det. ”De er gode til at spørge, hvordan jeg har det, hvis de kan se, at jeg er trist,” fortæller Mads.
mankanaldrigvide,
Mads’ forældre blev skilt, da han var halvandet år gammel, og kort tid efter fandt moren en ny mand. De er stadig sammen, og morens nye mand er som en far i hverdagen for Mads.
”Jeg tror, at mange tror, at Klaus faktisk er min far, og jeg lader dem bare tro det.”
Der er kun ganske få af Mads’ venner, der har mødt han rigtige far. Mads ser ham nemlig ikke så tit.
En af dem, som Mads fortælte om hans far, viste sig at være en sladrehank og Mads er ikke venner med han mere. ”Han fortalte det til hele klassen, og det var meget ubehageligt. Jeg ville ikke have, at de andre skulle vide det om min far; for tænk, hvis de tænkte, at jeg nok var ligesom min far? ” I dag er Mads 14 år, og han ved godt, at han ikke bliver ligesom sin far, men han har ikke lyst til at snakke om faren med andre end sin mor, sine allerbedste venner og en særlig lærer på skolen. Og vennen som viste sig at være en sladrehank, er han stadig gal på: ”Jeg synes ikke, at han viste mig respekt.” Resten af klassen havde det på samme måde, og Mads’ tidligere ven endte med at være en, som de andre i klassen ikke ville have noget med at gøre.
Når faren ikke er i fængsel, ses de højst et par gange om måneden. Faren bor nemlig et stykke uden for byen, fordi han lige nu skjuler sig for nogen af byens kriminelle. Han skal snart for retten igen, og måske igen i fængsel – Mads ved aldrig, hvornår faren lige pludselig igen er bag tremmer.
”Da jeg skulle konfirmeres, var jeg nervøs for, om han ikke ville komme. Det kunne godt være, at han igen havde lavet noget ulovligt.”
Men faren kom til konfirmationen og Mads’
venner mødte ham. ”Og det var helt fint,” husker Mads, der glad for, at han kom. For selv om faren er kriminel, så holder Mads meget af ham.
Mads hedder i virkeligheden noget andet.
Han har ønsket ikke at blive genkendt – at være anonym, fordi han ikke vil have, at alle skal vide, at han har en kriminel far. I Røde Kors kender vi Mads’ rigtige navn.
Der er krig i landet Kumistan, hvor 70 pct. af indbyggerne er kumier, og 30 pct. er lukoer. Du er sygeplejerske og arbejder for Røde Kors. Du er selv luko og er netop kommet til en by, hvor der har været voldsomme kampe. I din ambulance er der kun plads til én såret. Hvem hjælper du?
12-årig Skoleelev
”Snøft. Hjælp mig! Jeg er vildt bange!!”
kumi-Soldat
”Jeg orker ikke at slå ihjel mere. Jeg savner min mor og far.”
luko-Soldat
”##%%!!! De kumier skal bare dø. DØ! Hjælp mig, så jeg kan plaffe dem, der slog min lillesøster ihjel.”
kumi-Soldat, konStabel
”Lad mig dø, jeg har været nødt til at gøre så mange grimme ting, at jeg ikke kan se mine børn i øjnene mere.”
Pssst: Inden du kørte ud med ambulancen, hørte du radioen, at kumiernes general er så led, at han bliver sammenlignet med Hitler
fjendenS
fanger Skal reSpektereS
hitler reSpekterede
ogSå det røde korS
heY ho! for j utlandia
Røde Kors blev opfundet i 1863 af en mand, der hed Henry Dunant. Hans idé var, at der skulle visesmererespektforsåredesoldaterikrige.Ogdetallervigtigstevedhansidévar,atman skullehjælpeALLEsoldaterne– altsåikkekundem,sommanmåskeholdtmedikrigen.Henry Dunantsidéomathjælpebådevennerogfjenderblevtildet,somviidagkendersomRøde Kors. Vi er verdens største hjælpeorganisation og har stadig en helt særlig rolle i krig.
Under 1. Verdenskrig bliver mange soldater taget til fange af fjenden, og bliver altså det, man kalder krigsfanger. I løbet af 1. Verdenskrig besøger Røde Kors fem millioner fanger i de ofte meget væmmelige lejre for at sikre, at fangerne bliver behandlet ordentligt og får mad og medicin. Røde Kors besøger selvfølgelig begge hæres fanger
– måSke Skulle man hjælpe?
Danmark og 11 andre lande bliver enige om, at der skal være regler for krig. Det kalder man med et fint ord for Genève-konventionerne. I reglerne står, at man skal hjælpe alle sårede i krig. Røde Kors, som blev oprettet året før, er med til at holde øje med, at reglerne bliver overholdt.
Schweizeren Henry Dunant er på en rejse til Italien. Nær den lille landsby Solferino kører han forbi en slagmark, hvor franskmænd og schweizere har kæmpet. Der er sårede og døende soldater overalt. Dunant bliver chokeret over synet, og han samler et hold frivillige til at hjælpe de sårede – uanset hvilken hær de tilhører. Sådan opstår idéen til Røde Kors. 1859
Det er også i 1864, hvor det store slag mellem Danmark og Tyskland finder sted ved Dybbøl Mølle i Sønderjylland. Her bruges det røde kors for første gang på slagmarken.
Røde Kors har nu arbejdet for at hjælpe krigsofre, krigsfanger og civile i 100 år. Derfor får vi Nobels Fredspris. Det er tredje gang, at Røde Kors får denne pris. Vi fik den også for vores arbejde under 1. og 2. Verdenskrig.
Alle ved nu, at Røde Kors ikke holder med nogen, men hjælper alle, der har brug for hjælp. Vi er altså det, man kalder neutrale.
Derfor kan Røde Kors sende hvidmalede lastbiler med det røde kors ned gennem Tyskland under 2. Verdenskrig. I lastbilerne er der pakker med mad og tøj til danskere, der bliver holdt tilbage i Tyskland. Det er blandt andre modstandsfolk (dem, der kæmpede mod Tysklands besættelse af Danmark), jøder og politifolk.
Sådan synger Kim Larsen om Røde Kors’ hospitalsskib Jutlandia, som ligger ud for Korea for at behandle sårede i krigen mellem Nord- og Sydkorea. Det flydende hospital sejler afsted fra Danmark med et stort rødt kors på siden. På Jutlandia behandler Røde Kors ikke kun sårede soldater, men også mange civile koreanere – altså helt almindelige mennesker – der er blevet såret i krigen.
vi reSpekterer ogSå mordere
Kriminelle, der sidder i fængsel, kan godt have det meget svært. Derfor tager frivillige fra Røde Kors ud i fængsler for at snakke med de indsatte om ting, som de måske ellers ikke kan snakke om inde i fængslet. Den frivillige ved ikke, hvad fangen sidder i fængsel for. Måske kan han endda være morder?
vi lærer ogSå taliban førStehjælp
Røde Kors hjælper, hvis der er behov for hjælp og har respekt for alle menneskeliv. Derfor lærer vi også Taliban, som er dem Danmark kæmper i mod i Afghanistan, førstehjælp.
tjek Webben og lÆs mere om god og dårlig stil!
Video: hvordan står det til med respekten, når bomberne brager? vivi er krigssygeplejerske i røde kors.
sådan gør du, hvis du vil undgå at få de kendtes respekt
HVeM gider dU Vise respekT?
Har du haft emneuge om respekt på din skole? Fortæl andre, hvad du har oplevet i løbet af ugen. På bloggen kan du uploade billeder, videoklip eller andet fra emneugen.
Tjek rødekors.dk/ skole/pigeliv-drengeliv eller scan dig ind her blog om
hvor niCe er du over for fremmede?
