MARTS 2021 ÅRGANG 08
Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder
N-º28
Syng med parkinson DOF og Parkinsonforeningen er gået sammen om at udbrede sangkor målrettet mennesker med Parkinson. Side 16
TEMA: DIGITALE FÆLLESSKABER Kan man danne fællesskaber online? Vil vi kunne udnytte de nye erfaringer i fremtiden? Kan man afholde generalforsamling online? Side 04-11 BLIV SET PÅ NETTET Få styr på begreberne – og et par gode råd – til når du vil markedsføre din aftenskole digitalt. Side 22
DANSK OPLYSNINGS FORBUND
KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 3. marts 2021 Forsidefoto: Korleder Ann Dybdal Eriksen i sving med parkinson-koret. Foto: Christian D. Reventlow
DIGITALE FÆLLESSKABER
Så mødes vi igen! DER ER BÅDE lys og håb og forventning i overskriften. Og borer vi ned i den virkelighed, som vi befinder os i, så gemmer der sig naturligvis også mange tanker om en fantastisk udvikling på det digitale område, samtidig med at vi har savnet og slidt på både os selv og på hinanden, fordi det fysiske møde i lang tid ikke har kunnet være en del af vores dagligdag. Digital markedsføring er ikke bare noget, vi snakker om længere. Det er blevet en helt naturlig del af skolernes måde at komme ud til kursisterne på. Vi holder møder på nettet, og vi får lavet aftaler om, hvordan de praktiske løsninger omkring hjælpepakker og forsamlingsloft kan håndteres. Den virtuelle verden fungerer fint i forhold til at få ny viden om et fag eller et område, og på samme måde kan vi sagtens bruge nettet til at justere i den praktiske gennemførelse på holdene. Vi har lært, at vi både kan spare tid og kilometer, hvis vi forbereder tingene rigtigt, når vi lægger op til at dele vores viden på nettet. Der er dog ingen tvivl om, at vi i den grad savner at kunne holde fysiske møder. Møder, hvor vi kan se hinanden, og hvor smil, nik, skuldertræk og mimik i det hele taget giver mulighed for at diskutere og vende en situation og en sag, så vi kommer styrket ud både som enkeltpersoner og som organisation, og så vi står endnu bedre rustet til også at arbejde videre sammen på nettet. Dansk Oplysnings Forbund bygger på nogle markante værdier, som det er vigtigt, at vi hele tiden holder os for øje i vores arbejde med hinanden og for DOF. Tillid, troværdighed og respekt er tre af dem, og selv om de læner sig tæt op ad hinanden, så er de alligevel forskellige, samtidig med at de sammen udgør en måde at være på over for hinanden. Det er vigtigt, at vi tror på hinanden, at vi har tillid til, at det, der bliver sagt, altid står til troende, for det er jo grundlaget for, at vi også har respekt for hinanden som mennesker. Det giver samtidig et godt afsæt til, at vi kan have frihed til at mene og sige og udvikle; en frihed, som selvfølgelig hele tiden gives under ansvar. Dansk Oplysnings Forbund har gennem mange år været en konsensusorganisation, og det kan vi både være glade for og stolte over. Der er en forudsætning for, at vi kan bruge vore kræfter på at udvikle underviserne og skolerne, så vi fortsat kan være foran på dette vigtige felt. For at fastholde vores styrke og balance både indad til og udadtil er det vigtigt, at der både er fysiske og digitale platforme på plads og parate til både at sikre udvikling og konsensus. Lige nu har den fysiske mødeplatform det svært, men vi er meget opmærksomme på problematikken, og med optimismen spændt foran vognen tror vi på bedre arbejdsbetingelser for samspillet mellem platformene fremover. Vel mødt til det næste møde i DOF. Ingolf Christensen Landsformand
2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
MARTS 2021 ÅRGANG 08
INDHOLD
04 TEMA Digitale fællesskaber 04 Fællesskab online – kan man det? 06 Fællesskab i forandring? 07 Et deltagerperspektiv 08 Generalforsamling i en Corona-tid 09 Se muligheder – ikke begrænsninger 10 Kollegasnak i et fagligt netværk
12 Musik over Lillebælt
Portræt af Den Kreative Aftenskole i Fredericia.
16 Syng med Parkinson
Opret kor til mennesker med Parkinson.
12
20 Bliv set på nettet
DOF-projekt om digital markedsføring.
22 Om digital markedsføring Godt af vide, når du skal i gang.
24 ASA rulles ud, men ...
Udrulningen af det nye administrationsprogram er forsinket.
25 Spørg DOF
04
16
Brevkasse om administration, lov og meget mere.
27 Kalender
Kommende kurser og møder.
28 Et digitalt værn mod ensomhed Klumme af Rasmus Hollerup, skoleleder, korleder og underviser i Zoom.
20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 3
TEMA: Digitale fællesskaber
Fællesskab online - kan man det? Virketrang hos både aftenskoler og deltagere gjorde onlineundervisning udbredt i 2020, da forsamlingsrestriktionerne ramte os ad flere omgange. Men hvad sker der egentlig med fællesskabet i folkeoplysningen, når vi rykker online? Og har onlineundervisning en fremtid, når Covid-19 løsner sit jerngreb om samfundet? Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
P
rojektet ABC for mental sundhed, som DOF er partner i, slår fast, at når vi handler aktivt og meningsfuldt sammen med andre, så styrker det vores mentale sundhed. Det siger ikke noget om, hvorvidt det skal foregå fysisk, men stort set alle historiske forståelser af fællesskab i både sociologien og psykologien, har det fysiske møde mellem mennesker som udgangspunkt. Med Covid-19 er spillereglerne ændret, og vi har nok alle hørt Søren Brostrøms gode råd til at opretholde vores mentale sundhed, som faktisk indeholder en opfordring til at bruge alle tilgængelige kanaler til at opretholde kontakt og interesser. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og når landet er lukket, og de fysiske fællesaktiviteter er væk, går vi online – også i Folkeoplysningen. Men kan man egentlig genskabe aftenskolens fællesskab online?
Det store spring Hos apa (aftenskolen for psykomotorik og afspændingspædagogik) i København er undervisningen under normale omstændigheder ramme om et miljø, hvor tryghed og tillid er i højsædet i det fysiske møde. Skolen underviser i mange former for bevægelsesfag, heriblandt mange fødselsforberedelses- og efterfødselshold. På apa blev det presserende at tilbyde onlineundervisning allerede tidligt i nedlukningen. Ifølge skoleleder Louise Jægers4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
borg var behovet hos for eksempel gravide mærkbart, og som hun siger: ”Man kan jo ikke bare vente nogle måneder og derefter genoptage kurset. Barnet venter ikke.” Underviser Gitte Pedersen var hurtigt med på ideen. Som erfaren underviser ved hun bedre end de fleste, hvor stor usikkerheden hos en førstegangsfødende ofte kan være: ”Med Covid-19 blev usikkerheden som gravid jo endnu større end ellers, og da de offentlige tilbud for gravide samtidig lukkede ned, så var der et behov for at tilbyde de gravide et alternativ til den fysiske undervisning.”
Digitale kompetencer Nogle af forudsætningerne for at kunne genskabe aftenskolen online er, at deltagerne kan bruge de teknologiske muligheder, at underviserne kan og har lyst samt at have nogle retningslinjer for undervisningen. ”På apa er vi så heldige, at de fleste af vores deltagere kan finde ud af at bruge de digitale platforme, men for mange andre aftenskoler og deltagere i andre aldersgrupper vil det måske ikke kunne lade sig gøre i så høj grad,” siger Gitte, som også understreger, at det har været en læreproces at få det til at fungere, både for undervisere og deltagere. ”Som underviser har jeg skulle sætte mig ind i mulighederne på for eksempel Zoom, og eksperimentere med hvad der sker, når man opdeler holdet i såkaldte break-
out-rooms (en slags grupperum) og lære at aflæse deltagernes signaler gennem skærmen.” Men det er ikke kun de teknologiske muligheder, der skal læres. Der skal også skabes en ramme om det digitale rum og den didaktiske form.
Tryghed i online-undervisning Gitte beskriver online-undervisning som ’flad’ i den betydning, at der kun sker der det, man ser på skærmen. Det gør aflæsning af deltagernes dagsform og kropssprog til en af de helt svære ting, fortæller Gitte: ”Når man har undervist i mange år, bruger man alle sine sanser og observerer ubevidst en række signaler, som man får integreret i sin undervisning den dag. De muligheder har man ikke online, hvor du ikke ser deltagerne komme ind i rummet og heller ikke kan se deres interaktion med hinanden. Det har gjort det nødvendigt at genopfinde måder at skabe et trygt undervisningsmiljø.” En af måderne, de har grebet den del an på apa, er ved at lave etiske retningslinjer for online-undervisningen, som ofte tager fat om intime og personlige emner for deltagerne. ”Det er for eksempel vigtigt, at alle deltager med kameraet tændt, og at der ikke er andre til stede, for ellers kan vi simpelthen ikke opretholde et trygt miljø. Derfor tillader vi heller ikke optagelse af undervisningen,” siger Gitte, som synes, at det virker godt, at
alle ved, hvad forventningerne er.
Underviserens faglighed En af Gittes erfaringer fra online-undervisningen er, at selvom platformen er væsentlig, så er det ikke alt der er direkte relateret til den: ”Alle hold har sin særlige synergi, nogle hold fungerer bedre med hinanden end andre, og det gælder også i den fysiske undervisning. Derfor skal man ikke altid tro, at det er fordi, man er online, hvis det går lidt trægt. Det kan være fordi deltagernes personligheder ikke matcher og heller ikke ville gøre det i den fysiske verden.” I de tilfælde mener Gitte, at man må ty til sin underviser-faglighed og lave et greb i den didaktiske værktøjskasse, som man ellers ville have gjort. Et generelt element ved undervisningen online er ifølge Gitte, at der skal arbejdes hårdere på ”at trække deltagerne ud af deres egne skærme, ud i et fælles forum”. Hun har selv været tilbage i en lidt ældre undervisningsstil med mere direkte spørgsmål og runder, hvor deltagerne får taletid
hver især. Samtidig er hun meget opmærksom på de små bidder af kropssprog, der er synlige, og er hurtig til at reagere, hvis en deltager læner sig frem, eller trækker sig lidt tilbage i stolen.
Onlineundervisningens fremtid For skoleleder Louise Jægersborg fra apa har onlineundervisningen været spændende, men også tidskrævende at få sat i værk. I første omgang var det de tilskudsmæssige udfordringer, dernæst at få underviserne involveret, og deltagerne engagerede. Der er uden tvivl en masse aftenskoledeltagere, der glæder sig til at den fysiske undervisning kommer i gang igen. For det gør den naturligvis, og erfaringerne fra sidste genåbning viser, at deltagerne står klar. Men det er stadig en udfordring at planlægge i relation til nedlukninger, både den fysiske og online-undervisningen, selv om der, ifølge Louise, er nogle ”oplagte muligheder” i at fortsætte nogle af tilbuddene efter genåbningen. Med undervisernes tilgang bør det ikke blive svært, for
som Louise understreger: ”Jeg er imponeret over medarbejdernes evne til at omlægge apas fysiske aktiviteter til en virtuel verden.” Gitte Pedersen er enig i, at der er basis for at fortsætte nogle tilbud online. ”Der kan være deltagere, der stadig er bange for smitte, bor langt væk og har besværlig transport eller er fysisk eller psykisk udfordrede,” siger Gitte og fortsætter: ”Jeg kan også se nogle andre fordele, for eksempel at nybagte forældre ikke skal ud af huset med en nyfødt kort efter fødslen, og dermed kan komme i kontakt med andre nybagte mødre tidligere end før, og så mødes til fysisk undervisning senere.” Og Louise supplerer: Dermed er der lagt op til, at det er meningsfuldt både at fortsætte nogle onlinehold, genetablere den fysiske undervisning og måske benytte den mulighed, som Folkeoplysningsloven faktisk allerede rummer, nemlig en kombination af online og fælles undervisning.
TEMA: Digitale fællesskaber
Fællesskab i forandring? Hvis de nye, gode erfaringer med online-undervisning skal kunne udnyttes fuldt ud efter nedlukningen, skal der ændres i folkeoplysningsloven. Det er dog ikke helt urealistisk, da kulturministeren i efteråret åbnede for en mindre revision af loven. Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
I
efteråret 2020 annoncerede kulturminister Joy Mogensen en planlagt, mindre, revision af folkeoplysningsloven, og planen er at indlede arbejdet i 2021 gennem drøftelser med de involverede organisationer. Udmeldingen giver naturligvis anledning til indspil fra mange kanter om potentielle ændringer, og et af dem er, hvordan vilkårene for online-undervisning i aftenskolerne skal se ud i fremtiden. Kulturministeren selv ser de digitale muligheder som et område, hvor der ligger en opgave og venter, fordi vi under Covid-19 har oplevet, at der er nogle muligheder i digitale fællesskaber, som den gældende
DIGITALT BOOM I AFTENSKOLENS AKTIVITETER
lovgivning måske hidtil har sat nogle begrænsninger for at Den digitale undervisning i aftenskolerne kunne tage et udnytte. kvantespring i 2020, fordi fem elementer var til stede Ministeren udtrykker samtidig samtidig: en bekymring om en central• Folketingets midlertidige åbning af mulighederne i Folkeoplysningsloven isering af aftenskolerne i en tid, • Interesse fra deltagerne for at kunne fortsætte med at hvor der er behov for en geodyrke deres fælles interesse grafisk spredning, så de lokale • Kommunernes lempelse af retningslinjer for tilskud miljøer overlever, når butikker til onlineundervisning og skoler lukker i de mindre • En masse undervisere og skoleledere, der havde lyst samfund. (kilde: dfs.dk) til at afprøve nye muligheder I DOF giver sekretariatsleder • Adgang til kurser i at bruge onlineværktøjer til Henrik Christensen ministeren undervisning ret i, at de digitale fællesskaber har en fremtid i folkeoplysningen, selv om en stor del af interessen nok vil aftage, tværgående erfaringsudveksling,” udtaler når genåbningen tager fart, og han. de fysiske fællesskaber atter I undervisningen har den digitale underONLINEUNDERVISNING OG bliver en mulighed. visning da også åbnet døre for nogle sårFOLKEOPLYSNINGSLOVEN ”Vi kan se interessen gennem bare målgrupper, som bedre kan overskue alle de nye mødeformer, der er denne deltagelsesform, hvor for eksempel opstået både i undervisningen transporttiden er barberet af som tids- og Begreberne onlineundervisning eller digital undervisning og i det kollegiale fællesenergirøver, og hvor det i høj grad giver findes ikke i folkeoplysningsloven. Her behandler man skab i DOF’s medlemsskoler. I mening at kigge på hvilke muligheder, der i emnet som ”fjernundervisning” eller ”fleksibel læring”, og sekretariatet har vi oplevet stor fremtiden kan supplere den fysiske underdet har status som fleksibel tilrettelæggelse. interesse for digitale møder, Loven siger, at aftenskolen kan afsætte op til 40 procent af visning. sin tilskudsramme (efter fradrag af 10 procent til debatskahvor rigtig mange undervisHenrik ser dog også nogle dilemmaer i bende aktivitet) til aktiviteter inden for fleksibel tilrettelægere, skoleleder og bestyden fremtidige folkeoplysning: gelse, herunder fjernundervisning. relsesmedlemmer har deltaget ”Hvis der åbnes for alment grundtilskud til Folkeoplysningsbekendtgørelsen supplerer med at slå fast, i online-møder, der løbende onlineundervisning, er der også en risiko for, at fjernundervisning under den fleksible tilrettelæggelsamler op på problematikker fra at man åbner for en udvanding af den lokale sesform skal indeholde mindst 30 procent undervisning i dagligdagen og udnytter den tilknytning, som ministeren hentyder til. Hvor
fællesskab.
6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
vi nu har aftenskoler, der er aktive i lokalmiljøet, kan en fuldstændig frigivelse af onlineundervisning skabe aftenskoler, der underviser landsdækkende. Det vil helt naturligt give et tab af det lokale engagement, hvor aftenskolerne bidrager til udvikling af det lokale. Jeg ser dog en eventuel åbning i forhold til onlineundervisning som en ekstra mulighed og bestemt ikke en afløser af vores traditionelle, fysiske undervisning, som vi nok alle er enige om, aldrig vil udkonkurreres af online tilbud. Den fysiske - og derfor også lokale – undervisning vil fortsat være grundstenen i aftenskolens fællesskaber, også selv om vi får flere muligheder for online aktiviteter.” Covid-19 skaber travlhed mange steder, herunder i Kulturministeriet. Derfor er det fortsat lidt uvist, hvornår en proces med dialog om justeringer af loven sættes i gang. I DOF følger vi naturligvis processen tæt, og vi er klar til at byde ind, når ministeren kalder og arbejdet går i gang. Og Henrik er helt tryg: ”Jeg føler mig overbevist om, at vi sammen med ministeren nok skal komme rundt om de dilemmaer, der altid opstår i en lovændringsproces.”
TEMA: Digitale fællesskaber
DE KOMMUNALE RETNINGSLINJER UNDER COVID-19 Kommunerne udfærdiger lokale retningslinjer for tilskud til aftenskolerne på baggrund af bestemmelserne i folkeoplysningsloven og dens bekendtgørelse. I marts 2020 ophævede Folketinget nogle af paragrafferne i folkeoplysningsloven, og gjorde det dermed muligt for kommunerne at prioritere anderledes. Det betød blandt andet, at tilskuddet måtte bruges til løn til underviserne, selvom undervisningen ikke blev gennemført. Det betød også at aftenskolerne i mange kommuner fik lov til at lave onlineundervisning på de samme vilkår og med den samme tilskudsbrøk, som undervisningen oprindelig ville have været berettiget til. Hermed var vejen banet for at aftenskolernes digitale undervisning blev en videreføring af de fysiske aktiviteter i en periode.
Et deltagerperspektiv Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
P
ia Bechsgaard er en af de deltagere, der er sprunget på tilbuddet om onlineundervisning på apa. Hun har tidligere deltaget i forskellige fysiske kurser under og efter sin første graviditet og nåede også at deltage i fødselsforberedelse fysisk ved sin anden graviditet. Men så kom der en Covid-19-nedlukning i vejen for efterfødselsholdet. Nogle deltagere meldte derfor fra, men Pia valgte at deltage online og synes, at man godt kan kalde det et fællesskab, fordi man mødes om noget, og man deler oplevelser og udfordringer: ”Man kan byde ind, og man kan tage inspiration til sig. Så det er bedre end at stå med det selv. Det betyder også meget, at der en lærer til at støtte og rådgive,” fortæller Pia, som er klar over, at det gjorde beslutningen nemmere for
hende, at hun efter sit andet barn ikke havde det samme behov for at etablere nye sociale relationer som ved første barn, hvor hun fik nogle rigtig gode venner ud af det. For Pia har det betydning, at underviseren har godt styr på, hvad der skal foregå, og at man som deltager bliver forberedt til undervisningen, for eksempel ved at der sendes mail ud på forhånd med emner eller spørgsmål: ”Jeg kan godt lide lige at vide, hvad jeg går ind til. Så for mig er en høj grad af underviserstyring god.” Balancen mellem underviserstyring og ønsket om også at tilbyde deltagerne et frit socialt rum har Pia oplevet lidt blandet. Hun synes det er fint ”hvis der bliver sat en diskussion i gang, og underviseren går. Men det er vigtigt, at det kun er kort tid, inden hun kommer tilbage
og tager tråden op igen. Det fungerer ikke, hvis deltagerne selv skal styre for længe.” Det er Pias oplevelse, at det sociale rum, der normalt opstår som følge af den fysiske undervisning, ikke rigtig kan genskabes online, der er nødt til hele tiden at være underviserstyring. For Pia har onlinemødet været en god løsning, der virkede, fordi hun også havde nogle fysiske udfordringer i forbindelse med graviditeten, der gjorde det svært under alle omstændigheder at skulle ud af huset: ”I den situation var jeg nok ikke kommet afsted, så jeg var glad for onlinemuligheden. Men jeg ville nok ikke melde mig til onlinehold, medmindre jeg var begrænset fysisk, så ville jeg foretrække at mødes fysisk.”
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 7
TEMA: Digitale fællesskaber
Generalforsamling i en Corona-tid Står I lige nu og skal tage stilling til afholdelse af generalforsamling 2021? Så har vi her samlet nogle gode råd om gennemførelse af et demokratisk forsvarligt møde. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
E
n aftenskole er en forening. Det er denne organisatoriske struktur, som understøtter aftenskolen i at være en del af folkeoplysningen i Danmark og tilbyde undervisning og debat med tilskud fra folkeoplysningsloven. En forening er et demokratisk organ med medlemmer, som både har ansvar og indflydelse. Medlemmerne er med til at sikre forankringen i lokalsamfundet eller fagfællesskabet og dermed til at styrke aftenskolens virke helt generelt. Generalforsamlingen er den højeste myndighed i enhver forening. Selvom det ikke fylder mest i hverdagen, så er generalforsamlingen bærende for, at foreningen eksisterer, ligesom et kommunalvalg er en forudsætning for, at kommunen har et byråd. I tiden med Corona-smitte i samfundet, har mange rutiner været udfordret, og generalforsamlinger i 2020 har også lidt under dette. Nogle blev afholdt normalt, andre gennemførtes under nødretlige forhold og enkelte blev helt sprunget over. Det sidste kan bestemt ikke anbefales, da generalforsamlingen er et fundament for foreningen.
Afholdelse af generalforsamling i 2021 Uanset aftenskolens situation i 2021 så anbefaler DOF, at I sørger for, at generalforsamlingen bliver afholdt på en eller anden
8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
måde. Skal der foretages ’krumspring’ i forhold til foreningens vedtægter, er det vigtigt, at I vælger de rigtige løsninger og for eksempel ikke går på kompromis med de demokratiske principper. Den bedste løsning kan variere mellem de enkelte aftenskoler, og du er altid velkommen til at kontakte os i DOF og få et godt råd eller drøfte mulige løsningsforslag.
Forslag A: Udskyd generalforsamlingen til sommer/efterår 2021 Ved at udskyde generalforsamlingen, kan den forhåbentlig afholdes på nogenlunde normal vis. I kommer til at bryde den del af vedtægten, som omhandler tidspunkt for afvikling, men med begrundelse i nødret kan det godt forsvares med den nuværende situation i samfundet. Det er dog vigtigt, at I sørger for at gennemføre generalforsamlingen, så snart det er muligt ud fra de aktuelle Corona-restriktioner.
Forslag B: Afhold generalforsamlingen online Hvis I vælger at gennemføre generalforsamlingen online, kan den afvikles tidsmæssigt korrekt i forhold til vedtægten. Ved onlinemøde er det vigtigt at have fokus på de demokratiske principper og for eksempel
sikre, at medlemmer får mulighed for at deltage uanset teknisk formåen. På selve generalforsamlingen skal der både være mulighed for, at medlemmerne kan ytre sig og afgive deres stemme. Hvis der bliver brug for en hemmelig afstemning, skal man kunne gennemføre dette på betryggende vis, og er dette ikke muligt, må I indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor afstemningen er mulig. I skal ikke gå på kompromis med medlemmernes ret til at stemme.
Gode råd til generalforsamling online • Instruér og afprøv gerne teknikken på forhånd og i starten af mødet, så alle ved, hvordan det kommer til at foregå. • Sørg for, at mødedeltagerne har deres kamera tændt. • Læg en god plan for afstemninger, så det kan foretages korrekt.
Få hjælp af din DOF-konsulent til online generalforsamling Hvis I ønsker det, kan en af DOF’s konsulenter deltage i generalforsamlingen for eksempel som dirigent. Vi kan stå for det tekniske, oprette møde og invitere deltagere – og vil samtidig kunne tilbyde at oprette og gennemføre afstemninger. De konkrete muligheder aftales med den enkelte konsu-
Se muligheder ikke begrænsninger Brug online værktøjer, lav kurser, lærermøder og brug tiden til at udvikle din aftenskole. Sådan lyder opfordringen fra flere af DOF’s medlemsskoler. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
lent. I kan kontakte en af nedenstående. Anne Refsgaard, ar@danskoplysning.dk, tlf. 27 12 09 39 Kirsten S. Knudsen, ksk@danskoplysning.dk, tlf. 25 58 12 25 Martin T. Hansen, mh@danskoplysning.dk, tlf. 23 44 88 69
Digitale platforme til online-generalforsamlinger Der findes forskellige programmer, som kan anvendes til onlinemøder. For eksempel Zoom, Teams, Meet, Skype og Messenger. Flere af disse programmer har også indlagt funktion til online afstemninger. Særligt har Teams en god afstemningsfunktion med glimrende sikkerhed. Det er vores vurdering i DOF, at langt de fleste generalforsamlinger kan afholdes ordentligt og sikkert på denne måde. Der findes også andre platforme til afstemninger online. Vær opmærksom på, at de gratis platforme er ikke sikret imod snyd og anonymitet. Det gælder for eksempel Doodle, Survey Monkey og Google Analyse. Betalingsprogrammer til afstemningsformål har høj sikkerhed, men det er en dyr løsning. Det gælder for eksempel Mobillos og Assembly Voting.
''
Det er vigtigt, at vi bevarer vores fællesskaber,” mener Sofia Borregaard Christiansen, der er leder af Teaterskolen Dorothea i Kolding. Hun hentyder både til skolens elever og til underviserne: ”Mange føler sig alene og mister motivationen i denne tid. Derfor har vi afholdt kurser og lærermøder i og på Zoom, og det har givet en masse energi.”
Bedre end fysiske møder Kofoeds Skoles Oplysningsforbund i København arrangerede først i januar en række Teams-kurser for alle skolens undervisere. Her mødtes de og lærte dels at bruge Teams og dels at undervise online. Og så fik de mulighed for at udveksle ideer og erfaringer. Flere gav udtryk for stor glæde ved at kunne ’mødes’ med kolleger. Og faktisk har skoleleder, Kirsten Kaas, opdaget, at der en række fordele ved at mødes online: ”Der deltager flere undervisere, end til de normale fysiske møder. Mange underviser jo kun få timer om ugen og er ikke på skolen hver dag. Men med online kurser kan de deltage fra lige der, hvor de er.” Og mødedisciplinen er også bedre:
”Teknikken betyder, at man ikke kan tale i munden på hinanden, men pænt må vente, til man får ordet.” Og så fortæller Kirsten Kaas også, at hendes undervisere tydeligvis føler en større samhørighed med skolen og hinanden, når de ses på de virtuelle møder.
Giver nye muligheder Sofia Borregaard Christiansen fortæller, at hun forsøger at se nedlukningen som en mulighed – og ikke kun en begrænsning: ”I stedet for at vi læner os tilbage og venter på bedre tider, har vi valgt at tage fat på udvikling af skolen. Både undervisere og bestyrelse er med til at tænke i, hvordan vi kan udnytte tiden til at komme i gang med projekter, vi har talt om. Vi organiserer små arbejdsgrupper, der kigger på relevante fonde og netværk.” Begge skoleledere erkender, at det kan være svært for folk i starten at mødes digitalt. Men det bliver hurtigt bedre: ”Man skal lige vænne sig til formen, men det gør de fleste efter kort tid. Du må ikke give op, selvom første møde gik lidt sløvt,” opfordrer Sofia. ”Det bliver hurtigt bedre!”
TEMA: Digitale fællesskaber
Kollegasnak i et fagligt netværk DOF’s netværksmøder giver nye ideer og vigtig viden. Medlemsskolernes egne erfaringer er guld hver, når de deles på tværs med andre skoleledere. Og DOF’s medarbejdere bliver også klogere. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
L
angt de fleste aftenskolelærere og -ledere er alene på skansen og tilrettelægger selv arbejdstid og indhold. Ind imellem mødes man med andre på kurser og til møder, hvor større programsatte emner drøftes, eller man ringer til en konsulent for at få svar på konkrete spørgsmål. Men det kan være svært at finde et forum for de små problemer i hverdagen eller inspirationen fra noget, som man ikke selv vidste, man skulle spørge om. Har du for eksempel oplevet, at en tilfældig snak med en kollega i frokostpausen var det, som fik dig sporet ind på en løsning af en opgave? Eller at du lyttede med på en samtale mellem to og fandt ud
af, at de sad med tanker, som du troede, du var alene om? Eller at du har undladt at ringe til en anden, fordi du syntes dit ærinde var for lidt for lille? Hvis du kender til dette, men mangler kollegaen, så er DOF Forum måske noget for dig.
Møder med åben dagsorden Erfaringer med forskellige netværksmøder er, at det kan være ganske meningsfuldt at deltage i møder uden en fastlagt dagsorden. I DOF kender vi godt til betænkeligheden ved at invitere til møder med åben dagsorden for travle mennesker med mange arbejdsopgaver og vigtige møder i kalenderen. Men travle mennesker har også brug for en kollega at vende de små ting og tanker med, og den kollega findes måske ikke lige i nærheden. Det interessante ved den åbne dagsorden er, at der altid opstår en snak om noget relevant. Og har man først oplevet det, så har man fundet værdien i erfaringsmøderne.
DOF Forum DOF Forum er et tilbud, som skal udvide antallet af kollegiale erfaringsnetværk i DOF. Der har i flere år været netværk for både skoleledere og bestyrelser regionalt eller fagligt. Coronatidens eksplosive vækst i onlinemøder har udvidet antallet af erfaringsmøder, som nu også omfatter undervisere samt ledere inden for specifikke fagområder. Mulighederne er næsten uendelige. DOF Forum vil fremover være et tilbud bestående af både fysiske og virtuelle møder. De to mødeformer har hver sine begrænsninger, men endnu flere muligheder, som vi ønsker at udnytte. Fælles for møderne vil være, at hele eller dele af dagsordenen er åben, så der også er plads til den spontane snak.
10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
,,
Det mener mødedeltagerne
Morten Ryan Hansen, skoleleder og underviser, Yoga og Meditationsskolen i Bagsværd: ”Jeg har kun været opmærksom på ét åbent møde, men vil meget gerne være med næste gang. Det er vigtigt for mig at holde skolen ajour. Jeg synes, det er rigtig godt, at dagsordenen er åben, da det i dagligdagen kan være små praktiske emner, som kan være en udfordring på skolen.”
Nadja O. Svenningsen, underviser, DOF Vendepunkt: ”Jeg har fået en del ud af erfa-møderne hos DOF: 1) Jeg er ikke alene med mine problemer i denne pressede situation. 2) Inspiration til at tænke i at lave et nyt koncept til undervisning. 3) Da jeg er socialpædagog og sangpædagog blev jeg inspireret til at overveje specialundervisning i sang online som arbejdsområde. 4) Jeg fandt ud af, at jeg gør mig godt på en skærm og er god til at kommunikere langsomt og tydeligt. 5) Håb og mod til at holde humøret oppe som leder af mit sanghold, altså at tage ansvar som underviser i en svær tid.”
Palle Hansen, skoleleder og bestyrelsesmedlem, Gigtskolen Odder: ”Jeg har fået megen nyttig viden om det at drive aftenskole. Det er et dejligt forum for at udveksle erfaringer og få afklaret aktuelle spørgsmål, og specielt det at fornemme, at vi alle står med de samme udfordringer/opgaver og vi kan støtte hinanden og hjælpe hinanden og idéudvikle i fællesskab. Det har givet mig et netværk, jeg slet ikke kan undvære. Mange af os går alene i hverdagen uden nogen at snakke med eller kun egen bestyrelse, og så er det dejligt, at vi kan tale med hinanden. Det viser sig også ved, at jeg gerne kører rigtig mange km for at mødes med de andre. Det siger også noget om vigtigheden i vores møder. For mig betyder en åben dagsorden, at der er plads til stort og småt. Er der nogen, der har nogle udfordringer, er der tid til at tale det til ende uden at være begrænset af en stram dagsorden. Det er også her idéer udvikles, fordi der er tid til at komme helt ud i hjørnerne af en idé. Ofte kommer punkterne til den åbne dagsorden hen ad vejen, fordi det ene emne tager det andet med sig, og her er plads til det.”
Nina Theilgaard Hansen, underviser, DOF Sædding Aftenskole: ”Jeg er ny underviser på DOF Sædding Aftenskole under DOF. Jeg blev så glad, da jeg så muligheden for at være med på et erfaringsmøde på Zoom. Specielt i den her tid, hvor alt er lukket ned, og jeg synes, at jeg står ret alene. Jeg synes, mødet fungerede rigtig godt. Det var første gang, jeg prøvede et online møde. Efterfølgende var jeg med på Zoom for begyndere. Det har skubbet mig i gang med at undervise online. Det var rart, at der var en ordstyrer fra DOF, der også kunne svare på de spørgsmål, der var omkring Corona. At høre, der er andre, som står i det sammen som jeg, var dejligt. Ordstyrer åbnede også op for, at vi kunne snakke om andre problemstillinger, vi står i, der ikke ligger i DOF regi. Jeg fornemmede, at hun kunne høre, at en del også havde job andre steder. Det løsnede stemningen. Jeg vil gerne deltage en anden gang.”
Louise Jægersborg, skoleleder, apa: ”De fysiske netværksmøder for fuldtidsledere er en slags åndehul, hvor der tid til fordybelse – i fællesskab. En fantastisk mulighed for at få et kig ind i andre aftenskoler og derigennem blive inspireret. Det har været værdifuldt, at DOF under Corona løbende efter behov har sat virtuelle møder op. Corona-tiden har krævet mange ændrede arbejdsgange, forståelse for restriktioner og hjælpepakker med mere. Det har givet mange overvejelser, som har været gode at dele med andre i samme situation, og samtidig kunne have DOF med på råd. En følelse af ikke at stå alene. Det fungerer superfint at tage afsæt i det, der er oppe i tiden. På de virtuelle møder virker det godt med et overordnet tema/fokus, som vi snakker ind i uden en fast dagsorden.”
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 11
Portræt af Den Kreative Aftenskole
SKOLEINFO DEN KREATIVE AFTENSKOLE Øster Voldgade 26 B 7000 Fredericia www.denkreativeaftenskole.dk mail@dkaskole.dk
NØGLETAL 2019
1148 deltagere 4301 undervisningstimer 169 hold
12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
Musik over Lillebælt Den Kreative Aftenskole i Fredericia har i snart 40 år spredt musiske lydbølger ud over området omkring Lillebælt. Trods få omveje har musikken været i primært fokus for aftenskolen – og måske er det årsagen til, at den stadig vokser sig større. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
K
im Dupont har stået i lære som aftenskoleleder i snart otte år! Så nu er han snart udlært,” smiler Leif Urhøj. Tilbage i 2013 forfremmede Leif Urhøj Kim fra underviser til assisterende skoleleder. Tanken var – og er – at Kim med tiden skal overtage hele lederjobbet og derfor drosle ned på musikundervisningen. Kim underviser i klaver, keyboard og sammenspil og har stort set et skema på fuldtid, så det fulde lederansvar vil enten kræve flere timer i døgnet eller færre undervisningstimer. Men lige nu og her ser det nu ikke ud til at haste. Leif og Kim er omgængelige mennesker, der ser ud til at komme godt ud af det med hinanden, og de har en klar arbejdsfordeling: Leif tager sig af skolens kor og orkestre, og Kim har ansvar for instrumentalundervisningen.
Aftenskole til dirigent Leif Urhøj har været skoleleder i Den Kreative Aftenskole, siden han skabte den for 40 år siden – i 1991. På det tidspunkt var han også leder af Fredericia Musikskole, som han var med til at starte i 1975. I sin fritid spillede Leif kontrabas i Fredericia Big Band, der savnede ordentlige rammer for deres dirigent. Løsningen blev at han startede en aftenskole – naturligt med musikken som omdrejningspunkt. Aftenskolen fik ret hurtigt flere aktiviteter end big bandet på programmet. Byen havde flere kor og orkestre, der blev tiltrukket af at kunne lægge administrationen i Leifs hænder. Fra begyndelsen drog Leif stor nytte af, at musikskolen, som senere blev til Den Kreative Skole, og aftenskolen kunne samarbejde, først og fremmest i forhold til at dele undervisere. Men da begge skoler i 2003 flyttede størstedelen af deres aktiviteter til en tidligere industribygning i Kongensgade 111, har de også haft stor glæde af lokalefællesskabet dér.
Fredericia Kommune købte egentlig bygningen for at skaffe lokaler til musicalakademiet, Den Danske Scenekunstskole, men i halvdelen af bygningen blev der plads til Den Kreative Skole i de mange kvadratmeter. Det var oplagt, at aftenskolen kom med, og det betød, at man fuldt ud udnytter de mange faciliteter – ud over undervisningslokaler, en række store sale med scener og udstyr til optræden.
Godt at dele Den tætte fysiske kontakt mellem de to skoler er til stor gavn for underviserne. Det er en stor fordel, at de nemmere kan få fyldt deres arbejdsskema ud, at de både kan arbejde med børn, unge og voksne, og de skal ikke transportere sig mellem de forskellige skoler, da de benytter samme lokaler. ”Når musikskolen har givet underviserne et skema, er der ofte huller hist og her. Dem fylder aftenskolens deltagere så ud, og underviserne får sammenhængende arbejdsdage,” forklarer Kim Dupont. Skolerne deles også om en omfattende instrumentbank, hvor nye elever kan låne en lang række instrumenter, til de selv får anskaffet sig et. Det giver blandt andet mulighed for, at eleverne kan afprøve et instrument uden, at de behøver at investere nogle gange store beløb, før de er sikre på, at det er noget for dem.
En lille omvej Til at begynde med var musikken som skrevet den primære aktivitet, men med tiden fik aftenskolen ambitioner om andre kreative fag – og i 2001 skiftede den navn fra Fredericia Musikaftenskole til Den Kreative Aftenskole. Men hård konkurrence fra et kulturhus med billige, blandt andet kommunalt støttede træ-, metal-, smykke-, glas- og keramikværksteder gjorde det svært, og i dag har skolen igen kun musik på programmet.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 13
Portræt af Den Kreative Aftenskole
Kim Dupont underviser i klaver - ved siden af jobbet som skoleleder, som han deler med Leif Urhøj. (Foto: Martin T Hansen)
”Det går nu også meget fint,” fortæller Leif. ” I 2019 havde vi vores hidtil bedste år.” Coronaen har naturligvis betydet en brat opbremsning i skolens undervisning. Men for Leif og Kim er det administrative arbejde ikke blevet mindre, bare noget andet, og trods de gode lokaler til undervisning, så klares administrationen hjemmefra. Og stort set døgnet rundt.
Fortsætter trods pension I 2008 gik Leif Urhøj på pension fra musikskolen, men han valgte at fortsætte som leder af Den Kreative Aftenskole. Det gode samarbejde er heldigvis fortsat, selv om Leif nu skal koordinere med den ny leder af 14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
musikskolen. Samarbejder er i det hele taget en stor del af Den Kreative Aftenskoles virke. Mange af skolens aktiviteter udspringer af forskellige netværk og partnerskaber. Sammen med nogle af byens kirker står aftenskolen for sangundervisning af kirkernes kor. Aftenskolen står for undervisningen i forbindelse med den årlige improcampuge i Ungdommens Hus, og Fredericia Spillemandslaug bruger aftenskolen til at arrangere workshops og kurser. ”Går en aftenskole målrettet ind for musikken, er der mange muligheder,” fortæller Leif Urhøj. ”Også for indtægtsdækket virksomhed.”
Som nævnt har Kim Dupont delt lederposten med Leif siden 2013. Kim begyndte i aftenskolen som underviser, han blev valgt ind i bestyrelsen – og blev også formand. Derfor er Leif tryg ved at få Kim som sin efterfølger – selv om Leif ikke har planer om at forlade posten i nærmeste fremtid.
Kræver kontakt Et andet centralt ord for Leif og Kim er kvalitet. Aftenskolen går meget op i, at deltagerne skal have den rette undervisning, og derfor kan man ikke tilmelde sig til holdene via aftenskolens hjemmeside. Det kræver kontakt til en af de to skoleledere. Kim Dupont forklarer:
”Vi er nødt til at snakke med en ny deltager for at vide, hvilket niveau de har, hvilken musikstil de kan lide og hvordan deres ambitioner er. Så kan vi sætte dem sammen med den underviser, vi vurderer, er bedst for dem.” Kvaliteten afspejles også i udviklingen af undervisernes baggrund. Da skolens begyndte, var den typiske underviser folkeskolelærer. I dag er de fleste undervisere konservatorieuddannede musikere. I øvrigt fungerer instrumental- og sangundervisningen som trinbræt til skolens orkestre og kor. Skolen har som mål, at deltagerne skal blive så dygtige, at de kan spille og synge sammen med andre. Derfor får deltagere i instrumentalundervisning halv pris på deltagelse i skolens kor og orkestre. Af samme grund kører skolen med rullende optag, så man altid kan komme ind – hvis der er plads.
Begrænset markedsføring Den Kreative Aftenskole bruger ikke mange ressourcer på markedsføring. Skolen annoncerer lidt i lokalavisen, som også gerne bringer artikler om skolen og dens aktiviteter. Desuden er det en fast aftale, at skolens kor og orkestre får 500,- til eget brug, hvis
de opsætter en af skolens rollups i forbindelse med en offentlig optræden. Leif og Kim erkender dog, at de nok kunne gøre mere for at tiltrække nye deltagere. Derfor deltog de i et DOF-projekt de seneste måneder, hvor de fik kigget lidt på deres muligheder for at forbedre deres digitale markedsføring. Det har ført til, at de arbejder med at optimering af hjemmesiden, og annoncering på Facebook er også en af overvejelserne.
Samarbejde over bæltet Det seneste år er Den Kreative Aftenskole begyndt at samarbejde hen over Lillebælt med DOF Middelfart Musikaftenskole, og da Bent Hørby, der i mange år var leder i Middelfart, pludselig gik bort, blev Kim Dupont ansat som ny skoleleder. I første omgang har det betydet, at visse administrative ting kan deles – og naturligvis også undervisere. Tiden vil vise, om der er basis for yderligt samarbejde mellem de to skoler – for eksempel omkring markedsføring. Mennesker i lokalområdet er i forvejen vant til at bevæge sig over broerne, så det kunne give mening at samarbejde om dette også. Fremtiden – på den anden side af Corona-nedlukning – ser ganske lys ud for Den
Kreative Aftenskole. Skolen har et godt og velkendt navn i lokalområdet, har et godt netværk af eksisterende og potentielle samarbejdspartnere og er gode inden for deres specifikke område; musikken.
Dog ikke sækkepibe – endnu ”Vi har alt – undtagen hold i sækkepibe,” griner Kim Dupont. Men ser så eftertænksom ud og fortsætter: ”Det kunne vi nu nok også få stablet på benene, hvis behovet opstår. Vi rekrutterer jo i forvejen undervisere langvejs fra. Så det skulle da undre, om vi ikke også kunne finde én, der kan undervise i sækkepibe.” Leif Urhøj supplerer: ”Vi har fordel af at være en specialiseret aftenskole. Vi kender til musikken og har et godt netværk, som vi kan kontakte, hvis vi skal finde nye undervisere.” I det hele taget, mener Leif Urhøj, at udviklingen går i retning af, at de specialiserede aftenskoler bliver stærkere: ”Her i byen kender folk os som stedet, man henvender sig, hvis man vil lære at spille musik. Det er lidt sværere for skoler, der vil omfavne det hele. De brede skoler får det svært. Sådan ser udviklingen i al fald ud i Fredericia.”
Den Kreative Aftenskole har adgang til gode faciliteter – herunder koncertsale. (Foto: Martin T Hansen) DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 15
Efteruddannelse for korledere
Syng med Parkinson DOF og Parkinsonforeningen udbyder efteruddannelseskursus for korledere. Målet er at udbyde sangkor målrettet mennesker med Parkinson, der vil have stor nytte af at synge i kor. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent
I
aftenskolen tilbyder vi ikke behandling, men man må gerne få det bedre af at gå på vores hold!” Sagt af Lisbeth Lunding, leder af DOF Paarup Aftenskole – og med et glimt i øjet, ja – men udsagnet er faktisk både rigtigt og særligt i denne sammenhæng vigtigt.
Nyt kor hos jer til efteråret? Nu skal du som aftenskoleleder eller bestyrelsesmedlem spidse opmærksomheden, hvis I har en dygtig korleder i jeres aftenskole – eller i lokalområdet i øvrigt – som I tænker, kan stå for et nyt kor i aftenskolen: Efter sommerferien tilbyder vi her i DOF et kort, intensivt kursus for erfarne korledere i at tilrettelægge og gennemføre korundervisning for parkinsonramte og deres pårørende. Herunder vil korlederne oparbejde viden om de fysiske og psykiske betingelser, der gør sig gældende for mennesker, der direkte eller indirekte er ramt af denne diagnose.
Kor i din aftenskole? Tænker du, at det kan være din aftenskole, der opretter et hold med korundervisning tilrettelagt for mennesker med Parkinson, så vil en indledende køreplan kunne se sådan ud: 1) Har du en dygtig korleder, der kan og vil udvide sin faglighed? Vis kursustilbuddet til korlederen. Du finder det i slutningen af denne artikel. 2) Er der egnede lokalemuligheder i dit område? Parkinson rammer ikke kun stemme og tale men i høj grad også motorik og bevægelses-færdigheder – så et musiklokale på anden sal på en folkeskole duer ikke. Gode adgangsforhold er et must. 3) Kontakt nærmeste lokalafdeling af Parkinsonforeningen for samarbejde om at nå ud til de relevante mulige deltagere – du finder foreningens hjemmeside i faktaboksen. 4) Sæt i gang! Og det femte punkt – der breder sig ud over de andre: 5) Har du spørgsmål, så ring eller skriv til DOF’s musik- og kulturkonsulent Pernille Marstrand: pm@ danskoplysning.dk, telefon: 31 69 32 48.
I aftensko len tilbyder vi
Dialog skaber forankring
ikke behandling, men man må gerne få det bedre af at gå på vores hold!”
Vi har tidligere haft tilsvarende kurser målrettet kor for mennesker med lungesygdom – og på samme måde er dette nye kursus tilrettelagt i samarbejde med den konkrete patientforening, nemlig Parkinsonforeningen. Målet er, at en række af de mange dygtige korledere i DOF’s medlemsskoler – og selvfølgelig gerne også nogle fremtidige – med dette kursus kan varetage den praktiske undervisning på nye korhold. Hold, der med god dialog og tæt kontakt mellem såvel underviser/aftenskoledeltager som aftenskole/parkinsonlokalafdeling, bliver solidt forankret i aftenskolen.
16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
Baggrund: "Syng med Parkinson” Parkinson er en kompleks diagnose; en sygdom, der rammer både krop og sind. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder og i varierende grad – og ikke mindst talestemmen bliver udfordret hos de fleste mennesker, der lever med Parkinson. Undersøgelser har vist, at dét at synge og synge sammen med andre, er med til at øge mængden af ’belønnings- og lykkehormonet’ dopamin i hjernen – og det er også kendt, at korsang med fokus på
OM PROJEKTET Et projektsamarbejde mellem Parkinsonforeningen og Region Syddanmarks Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. Det praktiske forløb med korets undervisning blev huset af DOF Paarup Aftenskole og leder Lisbeth Lunding.
Ann Dybdal Eriksen, kandidat i kor- og orkesterledelse, sanger med mere er leder af projektkoret og underviser på DOF’s efteruddannelse.
sang- og talestemmen har en positiv effekt på talestemmen. Med denne viden startede Fyns Kredsen i Parkinsonforeningen i 2019 projektet ”Syng med Parkinson”, og under samme titel dannedes et tale-/sangkor tilrettelagt for mennesker med Parkinson og deres pårørende. Projektet havde to overordnede formål; dels at afprøve metoder til at forbedre taleog stemmefunktionen for personer med Parkinson, dels at medvirke til at forbedre livskvaliteten hos deltagerne med fysisk og psykisk velvære, øget livsglæde og forbedret selvværd.
Stærk følelse af forbedring Parkinson er en såkaldt ’progredierende’ tilstand; man får det uafladeligt værre. Det vil sige, at en stagnering eller bremsning af forværringen kan siges at være en slags forbedring – og i projektet ”Syng med Parkinson” viser korsangernes egne evalueringer,
at forløbet ikke blot har hjulpet sangerne til at beholde deres nuværende talestemmefunktion, det har tilmed gjort, at de føler sig mindre begrænsede af deres stemmeudfordringer. Som nærmest alt andet i 2020 blev også ’Syng med Parkinson’-projektet hårdt ramt af Corona med aflysninger og forsinkelser, men på trods af forhindringerne kom projektet i sommeren 2020 ud med en delrapport med analyser af forskellige undersøgelser på kordeltagerne i projektet. Her kunne man fremvise nogle foreløbige effekter, som er værd at bemærke – ikke mindst i deltagernes egen oplevelse. Det er interessant, at deltagerene, også de pårørende, i rapporten fortæller om en stærkere oplevelse af forbedring og bedre livskvalitet, end den konkrete effektmåling kan dokumentere.
PARKINSONFORENINGEN Patientforening, som arbejder aktivt for at sikre parkinsonramte og deres pårørende bedre livsvilkår. Foreningen støtter forskning i Parkinsons sygdom med et årligt millionbeløb. Se mere og find Parkinsonforeningens lokalafdelinger på foreningens hjemmeside: www.parkinson.dk
Menneske – ikke kun patient
Og dét er en rigtig vigtig pointe: At man kommer til kor i aftenskolen af lyst, fordi man DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 17
Efteruddannelse for korledere
Christian Reventlow; kredsformand for Parkinsonforeningens Kreds Fyn samt medlem af hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
gerne vil synge i kor med andre, i et meningsfuldt samvær – ikke for at blive behandlet som patient eller klient. Men undervisningen skal selvfølgelig – som på alle mulige andre aftenskolehold – varetages af en kompetent og dygtig underviser, der har indsigt i sine deltageres evner såvel som udfordringer. I denne sammenhæng er udfordringerne forårsaget af en diagnostisk tilstand, vel så – men det er ikke det vigtigste – det vigtigste er mennesket.
Efteruddannelse Som tidligere nævnt udbyder DOF nu i samarbejde med Parkinsonforeningen et videreuddannelseskursus målrettet erfarne korledere. Kurset afvikles over næstsidste weekend i august samt en opfølgningsdag i slutningen af oktober. På kurset vil deltagerne få indblik i og viden om diagnosen Parkinson – herunder hvordan hjerne, krop og stemme påvirkes – og hvilke konsekvenser og problemer, der er forbundet med sygdommen. Kurset indeholder oplæg ved neurolog Anne Korsgaard og audiologopæd Maria Nysom Kjærgaard, samt en række praktiske, fagdidaktiske elementer. Disse varetages af korleder Ann Dybdal Eriksen, der har været tilknyttet projektet ”Syng med Parkinson”. Desuden medvirker projektkoret ”Syng med Parkinson” i en del af kurset. Læs mere om indhold og tilmelding på DOF´s hjemmeside. 18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
OM PARKINSON Parkinsons sygdom - er en kronisk, uhelbredelig sygdom - forårsager tab af de dopaminproducerende nerveceller i hjernen. Dopamin: Et af kroppens ’belønningshormoner’ eller ’lykkehormoner’ - rammer stemme- og talefunktion: Op mod 90 procent af personer med Parkinson oplever igennem deres sygdomsforløb at få tale- og stemmevanskeligheder. - rammer aldersmæssigt bredt: Den typiske ’debut-alder’ er i begyndelsen af 60-årsalderen, men der ses også yngre med Parkinson, helt ned til personer i midten af 20’erne. - er en lidelse, man kan leve med i mange år, men også hyppigt forløb, hvor den fremadskridende hjernelidelse medfører alvorlige kognitive konsekvenser og invaliditet, herunder demens. Der er omkring 8.000 Parkinson-ramte i Danmark. Medregnet de nærmeste pårørende, ægtefæller, samlevende og børn er cirka 40.000 danskere berørt af sygdommen.
,,
Det har været væsentligt, at der, ud over det kortekniske, har været fokus på at styrke livskvaliteten gennem socialt samvær og samarbejde om at nå et fælles mål. Deltagerne oplever det at gå til kor, som en mere almindelig, lyst- eller interessebaseret social aktivitet og ikke som træning eller behandling.” CHRISTIAN REVENTLOW, PARKINSONFORENINGEN
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 19
Digital markedsføring
Bliv set på nettet Der findes et hav af muligheder, når man vil markedsføre sin aftenskole digitalt. Et DOF-projekt har set nærmere på mulighederne – og på hvad det kræver af en aftenskole at benytte dem. Af Cecilie Lunding Korsgaard, projektleder
K
ommunikation bliver mere og mere digitaliseret! En udvikling som Corona kun har sat hastigheden op for. Flere har fået øjnene op for at kommunikere med hinanden gennem skærmen, er blevet bekendt med flere platforme og kommunikationsmetoder. Derigennem har mange også fået mere tillid til og mod på at bruge de digitale mediers muligheder. Med metaforer kan det i markedsføringsperspektiv siges, at
opslagstavler og reklameaviser i postkassen er rykket på nettet.
Mere effektivt og billigere Den udvikling må aftenskolerne selvfølgelig også følge. Med udvikling følger som oftest også afvikling af produkter og processer, der før kunne opfylde et behov eller indfri et formål. Den førhen dominerende og fasttømrede model for markedsføring af aftenskolers aktiviteter bevæger sig mod
IDEER TIL FREMTIDEN Det nye projekt Digital markedsføring er ikke helt i mål, men vi har dog allerede nu indsamlet flere ideer til forbedring af DOF’s service på området. Den kommende tid vil vi se nærmere på, hvilke vi kan samle op – og hvordan. Udover at fastholde kurser i de forskellige værktøjer kan følgende være en hjælp for skolerne: 1. Specialiseret skole-support i digital markedsføring 2. Workshops til praktisk at arbejde digital markedsføring (efter kursus) 3. Webinarer/videoguides • Fabrikation af nyhedsbreve • Forskellige Facebook-funktioner • Søgemaskineoptimering (ny Vupti og ASA) • Brug af Google Analytics • Produktion og layout af indhold - Tag billeder og video (med smartphone) - Kursus/workshop i Canva - Videoredigering 4. Idékataloger • Organiske opslag på Sociale Medier • Nyhedsbreve • Content marketing (tekst og blog på hjemmeside)
20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
udfasning. Husstandsomdelte kursuskataloger, avisannoncer, plakatopslag og lignende analoge indsatser hører fortiden til. Digital markedsføring er både mere effektiv og billigere. De nye digitale muligheder understreger de traditionelle, analoge markedsføringsløsningers usikkerhed. - Ingen ved, hvor mange der reelt bladrer i kataloget eller ser avisannoncen. Rækkevidde kan måles præcist på de digitale platforme. - Det er en tidsressource tung opgave at lave kataloget, og udgiften til distribuering bliver højere og højere. Dertil kommer miljøbelastning med alt det papir. - Samtidig ses et opbrud med de klassiske sæsonperioder mod mere rullende planlægning, hvormed det trykte katalog hurtigt bliver uaktuelt og ufuldstændigt for skolens tilbud.
Projekt 1 – 2018 I 2018 gennemførte DOF, i samarbejde med DOF Paarup Aftenskole og et eksternt kommunikationsbureau, et digitalt markedsføringsprojekt med fokus på nye metoder til markedsføring efter ekskludering af husstandsomdelt kursuskatalog. Fra projektet blev udledt en lang række erfaringer, som indgår i DOF’s vejledninger til skolerne samt i kursusvirksomheden. Erfaringen i DOF var, at der reelt er en række barrierer for den enkelte skole, således at skolerne, på trods af kurser og vejledning, ikke for alvor får oprustet på deres digitale markedsføring.
Projekt 2 – 2020 Med afsæt i den erfaring og et ønske om at styrke landsorganisationens support i forbindelse med digital markedsføring er der i efteråret 2020 gennemført endnu et projekt. Denne gang med involvering af seks projektskoler og med Cecilie Lunding Korsgaard som projektkonsulent. Cecilie har uddannelse og praktisk erfaring med brugen af de digitale platforme og kommunikations generelle rolle i forretningsstrategi. Cecilie er desuden tilknyttet DOF Paarup Aftenskole og kender altså folkeoplysningsverdenen ’indefra’. Projektskolerne, der har bidraget til projektet, er forskellige både i størrelse, fagområder og geografisk placering, for på den måde at kunne afdække udfordringer og behov i et bredt perspektiv. For projektskolerne er der gennemført en faseopdelt strategiproces indeholdende:
Gode indsigter 1. Indledende analyse af skolens profil, målgruppe, hidtidige markedsføringsindsats og nuværende online tilstedeværelse. 2. Dernæst match og udvælgelse af digitale platforme relevant for den enkelte skole. Ikke alle platforme/tiltag er relevante for alle skoler, og man behøver slet ikke være aktiv på alle platforme. Match skal også tage højde for kompetencer og ressourcer til rådighed. 3. Udformning af praktisk handlingsplan for konkrete markedsføringstiltag og gennemførsel heraf. Corona-restriktionerne har udskudt flere at de planlagte tiltag og dermed også strategiprocessernes afsluttende evalueringsfase.
Det til trods har projektet været effektivt i forhold til at afdække de føromtalte barrierer og behov for kompetenceudvikling og eventuel ekstern support – både for arbejdet med overordnet markedsføringsstrategi og praktisk udførelse. Indsigter og følgeligt idéer indgår nu i DOF’s udvikling og planlægning af fortsat vejledning og inspiration til brug af online marketing. Når det igen giver mening (i forhold til Corona-restriktioner) at markedsføre de almindelige aftenskoleaktiviteter, kan de planlagte tiltag udrulles. Vi ses frem mod at kunne samle konkrete eksempler på, hvordan de digitale platforme kan anvendes, sådan at evaluering og resultatmåling kan påvise deres effektivitet.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 21
Digital markedsføring
Om digital markedsføring Der er en række begreber og gode råd, der er gode at have styr på, når du skal arbejde med digital markedsføring. Her kan du læse om de vigtigste. Af Cecilie Lunding Korsgaard, projektleder
MÅLGRUPPE E t vigtigt element i arbejdet med kommunikationsstrategi er at være bevidst om, hvem man kommunikerer med – i markedsførings regi; målgruppen for det tilbud, man gerne vil sælge. Det er vigtigt for at ramme potentielle kunder på det rigtige sted, det rigtige tidspunkt og med det rigtige budskab. I projektet har vi på tværs af skoletyper identificeret fire overordnede kundesegmenter. Kundesegmenterne defineres ikke ud fra demografiske fællestræk som alder og køn eller geografi (den analyse er relevant på skole/fagområde-niveau), men ud fra deres position og ageren på den rejse af input og aktiviteter, der fører til køb/tilmelding. Passive – dækker over det segment, der endnu ikke er bevidst om, at de ønsker eller har behov for at deltage i et kursus eller arrangement. Til dem handler det om at vise et inspirerende budskab. Til det er specielt de sociale medier gode. Her bruges visuelle medier (billeder og video), og aktiviteter kan målrettes. De sociale medier kan både bruges til såkaldt ’gratis’ (organisk) indhold og til indrykning af betalte annoncer. Søgende – dækker over dem, der allerede ved, de vil lære noget nyt og søger et tilbud, der kan dække det behov. Det gælder om at være synlige over for dem. Google (og andre søgemaskiner) er universal-værktøjet i deres søgen, og det handler om, at skolens hjemmeside ligger øverst i søgeresultater. Potentialet for det styrkes ved at arbejde 22 DOF SPEKTRUM l DECEMBER MARTS 20212020
med søgemaskineoptimering (SEO) og eventuelt købe sig til en plads øverst med Google Ads. En potentiel ny deltager kan typisk udvikle sig fra ’passiv’ til ’søgende’. Analyse af hjemmeside-trafik-data viser, at en besøgende ofte først ser et opslag på de sociale medier for så senere at søge efter tilbuddet på Google og derefter lande på hjemmesiden. Gengangere – for mange skoler er det gældende, at en stor del af deltagerne er gengangere. Altså direkte gentilmeldinger fra forrige sæson eller deltagere, der på anden måde er kendt. Når de først er inde i systemet, er det med at holde fast i dem for eksempel ved af bruge nyhedsbreve. Henvisere – kunne også kaldes ’sekundær målgruppe’ eller ’influenter’. Det dækker over, når det ikke er deltageren selv, der er bevidst om sit behov. For eksempel kunne det ved specialundervisning for deltagere med fysiske eller psykiske helbredsudfordringer være en læge, der opfordrer og henviser. Eller for undervisning i musik og kreative fag kan markedsføring rettes mod butikker, hvor
potentielle deltagere køber instrumenter og materialer, i håb om, de vil henvise til skolen. For det ekstra-segment handler det om at være bevidst om budskab og ordvalg.
HJEMMESIDEN D et vigtigste element i skolens kommunikation er altid hjemmesiden. Den er omdrejningspunkt for al anden kommunikation og stort set al digital markedsføringsaktivitet vil lede ind til hjemmesiden. Sørg for en god opbygning, beskrivende tekster, relevante billeder og for, at den altid er opdateret! Vil man optimere sin hjemmeside er det relevant at kigge på datatrafik, der kan spores med værktøjet Google Analytics og som før nævnt bruge metoder til søgemaskineoptimering (SEO).
Gode råd Gør brugen af digital markedsføring til en del af administrationsrutinen og planlæg aktiviteter. ’En ny sæson starter’, ’Der er ledige pladser på et hold’, ’En koncert planlægges’ og så videre er alle budskaber; der kan fortælles på skolens platforme. Brug et årshjul eller almindelig kalender til at skabe overblik. Planlæg, hvornår der skal laves opslag, annoncer og nyhedsbreve, så det kan forberedes, og der sikres et flow.
Brug statistik for at agere på et oplyst grundlag og evaluere indsatser. Google Analytics er et vigtigt værktøj, der blandt andet kan måle, hvor trafik til hjemmesiden kommer fra, hvilke sider der bliver vist mest med mere og samtidig give faktuelle informationer om de besøgende (for eksempel alder og geografisk placering). Laver man annoncer via Facebook, kan man også der aflæse, hvordan de præsterer og bruge de erfaringer til at optimere.
Brug altid billeder og video – både på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på sociale medier. Video er især godt på de sociale medier. Kameraet i smartphones er i så fin kvalitet, at det sagtens kan bruges. Der findes også flere tjenester, der tilbyder både gratis og købte ’Stock’-billeder. Sørg dog altid for, at billeder er relevante og afspejler det, deltagerne reelt oplever på kurset.
Vær visuel genkendelig på tværs platforme – udvælg jeres signaturfarver, brug de samme skrifttyper og brug konsekvent logo. Genkendeligheden gør det nemt for modtageren at kende afsenderen og mindsker dermed risikoen for, at de ender hos konkurrenten. Der findes mange billedbehandlings- og layoutprogrammer, der er mere eller mindre avancerede. Canva. com er en anbefaling værd. Programmet bruges direkte i internetbrowser (eller med en app på telefon/ iPad) og er meget intuitivt med mange gode og kreative skabeloner. Det er som udgangspunkt gratis, men kan også opgraderes til en Pro-version som samtidig giver adgang til et stort bibliotek af billeder, videoer og lydbider.
Genbrug indhold på tværs af platforme. De samme billeder/videoer og tekster kan bruges på både hjemmeside, i nyhedsbreve og på sociale medier. Og kontinuerligt sæson efter sæson.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 23
AftenSkoleAdministration
ASA rulles ud, men farten er Corona-ramt Vi kan ikke afholde de kurser, vi gerne ville, men udrulningen af ASA fortsætter alligevel ufortrødent – desværre i et noget langsommere tempo. Et nyt VuptiWeb er også på vej. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder
I
skrivende stund er mere end 40 skoler kommet på ASA, og godt 10 skoler anvender ASA i samspil med deres hjemmeside, så udrulningen kan godt siges at gå fremad. Desværre kniber det på grund af Corona-nedlukningen med at få medlemsskolerne på i den ellers planlagte hastighed. En række opstartskurser har således måttet aflyses – eller vel rettere udsættes. Kurserne var ellers blevet justeret efter et forsamlingsloft på 10, men som i aftenskolerne har det været nødvendigt at aflyse eller udsætte kurserne. Så snart myndighederne vurderer, at der kan åbnes op for kursusaktiviteter, vil der blive taget fat på opstartskurserne igen. Jeg tror, vi alle næsten står klar i startblokkene.
Ikke egnet til onlinekurser Flere medlemsskoler har her i nedlukningsperioden efterspurgt ASA-kurser i digital form. Opstartskurset er helt essentielt for at komme godt i gang med ASA, og erfaringerne dels i DOF og dels i et par af de andre forbund er desværre ikke særligt gode. De digitale platforme kan meget, men har også nogle begrænsninger, når det kommer til læring af nyt, hvor man dels skal følge med i undervisningen og dels have ’hands on’ i ASA – begge dele på skærmen samtidig. Samtidig er det en udfordring, som underviser, at ’komme rundt’ til den enkelte og hjælpe, ligesom også koncentration og fokus udfordres på en anden måde, når interaktionen sker på en digital platform. Digitale seminarer og fortsætter-kurser forventer vi at køre på digitale platforme, men 24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
her har alle også en fælles referenceramme i form af kendskab til ASAs grundlæggende funktioner og virkemåde. Hvis man ikke tidligere har været i dialog med DOF om overgang til ASA, men synes, at tiden er ved at være moden, så er det bare med at gribe knoglen eller sende en mail. Hvis der er spørgsmål til kurserne eller til ASA mere generelt, kan man kontakte Lis Schlotfeldt eller Martin Michel.
Fokuseret support DOF’s support er blevet stærkt fokuseret på ASA og implementeringen heraf, hvorfor hjælp til DOFPro nu udelukkende kan ske via mail. Vi er alle afhængige af, at vores ressourcer og kompetencer anvendes bedst muligt, og ASA har førsteprioritet. Det er de samme få medarbejdere i DOF, der løfter opgaverne med ASA og det øvrige IT-område. Udover konfiguration, flytning af data, kursusafholdelse og efterfølgende support på ASA, så skal den øvrige support også håndteres, ligesom der arbejdes med den kontinuerlige stabilisering, justering og videreudvikling af ASA.
DOFPro og Vuptiweb Samarbejdet med DoCas om DOFPro er ophørt, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt for skoler på DOFPro inden for en overkommelig fremtid at skifte til ASA. I DOF har vi dog indtil videre sikret os, at vi har adgang til kompetencer, der kan hjælpe, hvis der sker fejl eller nedbrud i DOFPro. Da fokus helt naturligt ligger på ASA, udvikles
der ikke på DOFPro, som på sigt vil blive udfaset, når alle skoler er kommet på ASA. Den nuværende version af VuptiWeb (DOF’s hjemmesidesystem) har efterhånden et par år på bagen, og i DOF er vi i gang med udviklingen af den nye version af VuptiWeb, som fortsat vil være baseret på CMS-systemet Umbraco. Den nye VuptiWeb udvikles med samspillet med ASA for øje, hvorfor en udnyttelse af den kommende VuptiWeb fordrer, at man anvender ASA som administrationsprogram og ikke DOFPro.
Om ASA ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadministration – i hverdagen kaldes systemet ASA. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer, næsten alle kender fra Microsoft-pakken (Outlook, Word, Excel med videre). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV – det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud.
SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.
ARBEJDSTØJ I aftenskolen køber vi et antal badedragter årligt til vores undervisere i varmtvandsbassin, men hvordan er reglerne om skattefrihed? Skal der være logo på eller er det nok, at det er aftenskolen, som indkøber?
Arbejdstøj med et betydeligt slid f.eks. badetøj til en underviser er ikke skattepligtigt. Forudsætningen er, at det er aftenskolen, som indkøber og stiller arbejdstøjet til rådighed for medarbejderne. Der er ikke krav om, at der skal være logo på. SKAT har følgende formulering vedrørende egentligt arbejdstøj: Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt. Det gælder fx uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Spørgsmålet om logo er til gengæld aktuelt, hvis der er tale om almindeligt tøj f.eks. t-shirts, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Når tøjet også kan anvendes til privat brug, skal der være en direkte sammenhæng imellem tøjet og arbejdets udførelse, f.eks. ved at det er forsynet med et logo, for at det er skattefrit. I så fald vil det være omfattet af en bagatelgrænse jf. Ligningsloven § 16 stk. 3. I 2021 er den samlede grænse for alle skattefrie goder 6.500 kr. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
PROFIL, SIDE ELLER GRUPPE?
INDBERETNING TIL DOF
Vi vil gerne på Facebook med vores aftenskole. Men skal vi oprette en profil, en side eller en gruppe?
Indberetning til DOF Vi har netop modtaget indberetningsskemaer fra DOF. Men hvad skal vi indberette for 2020? Vi har blot gennemført en lille del af den undervisning, vi plejer.
Hvis I vil være til stede på Facebook, så I kan sprede gode historier og ikke mindst markedsføre jeres kurser og andre aktiviteter, skal I oprette en side. Den er helt klart bedst egnet til formålet, og det er sådan Facebook selv anbefaler, man gør. Sider giver mulighed for at oprette forskellige relevante opslag, begivenheder med mere. Og en side kan have flere administratorer tilknyttet, så I kan være flere om at lave opslag og svare på spørgsmål. Det er dog en rigtig god ide på forhånd at aftale opgave- og ansvarsfordeling. Profiler er som oftest personer, og de er ikke egnede til aftenskoler eller andre foreninger og virksomheder. Du er nødt til at have din egen personlige profil for at oprette en side. Grupper kan være meget nyttige i en aftenskole, men de er oplagte til for eksempel enkelte hold, lærergruppen eller bestyrelsen. Grupper er mere eller mindre lukkede rum, hvor gruppens medlemmer kan kommunikere indbyrdes. Grupper kan lægges ind under en aftenskoles Facebookside, så de er lettere at finde. Jeg kan anbefale at deltage på en af DOF’s Facebook-kurser, hvis du overvejer at få din skole på Facebook. Så er du godt rustet til at blive oprettet korrekt og til at lave gode opslag, og med tiden også annoncer. Martin T. Hansen (mh@danskoplysning.dk)
2020 har ganske rigtigt været et helt særligt år. Og det gælder ikke mindst aktiviteterne i landets aftenskoler. DOF har dog stadig behov for, at medlemsskolerne indberetter den reelt gennemførte aktivitet. Så selv om kommunen muligvis tillader, at I indberetter al planlagt aktivitet, så er det kun den aktivitet, I har gennemført, I skal indberette til DOF. Det gælder også aktiviteter, der er gennemført online eller på anden måde har afveget fra normal praksis. Normalt bruges medlemsskolernes aktivitetsniveau til at fordele tilskuddet fra Udlodningsmidlerne imellem de landsdækkende oplysningsforbund, men dette afviges der fra i år grundet nedlukningen. Men vi har stadig behov for at have de reelle tal i forhold til beregning af vores forsikringer og CopyDan, som afhænger af skolernes aktivitet. Og for at kunne følge udviklingen – også i usædvanlige år. Medlemsskolernes indberetning bestemmer normalt også deres kontingent, men grundet nedlukningen fastholder vi kontingentet fra 2020. Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)
DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 25
SKOLENYT
KORTNYT
FORMAND I 20 ÅR
DOF Aalborg Aftenskoles formand, Karin Slot, kunne den 4. januar fejre, at hun har siddet som formand for aftenskolen i 20 år. Fejringen blev ligesom skolens andre aktiviteter aflyst grundet Corona. Men fra Spektrum skal der lyde et stort tillykke.
VINDEREN AF JULEKONKURRENCEN
Der var ikke nogen, der fik alle svarene rigtigt i Spektrums julequiz, så vi trak lod blandt dem med flest svar. Den glade vinder blev Hanne Borup, der er formand for SUK Regions Syddanmark i Kolding. Hanne har fået julechokoladen tilsendt.
MINDEORD FOR JENS IBSEN
Ildsjælen, de psykisk sårbares ambassadør, forkæmper og diplomat Jens Ibsen er her ikke mere. Han døde den 11. november 76 år gammel. Hermed har Sind Skolerne i Aalborg og foreningen SIND mistet en stor personlighed og arbejdskraft, som evnede at begå sig såvel blandt de enkelte medlemmer, som på de bonede gulve blandt politikere og embedsmænd i psykiatriens verden.
Jens sagde om sig selv, at han havde den store eksamen inden for psykiatrien, idet han i sine yngre år var udfordret af en af de tungeste psykiatriske diagnoser. Han nåede dog selv at komme til at tvivle på om han havde 26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
diagnosen forsat, da han lærte og evnede at håndtere den gennem livet. Dette var netop i tråd med et af Jens Ibsens vigtigste pejlepunkter, nemlig begrebet recovery. Hvor man før i tiden sjældent signalerede håb og muligheder over for mennesker med alvorlig psykisk sygdom, var Jens Ibsen om nogen med til at nedkæmpe disse fordomme og i stedet sætte fokus på netop håb og patientens egne mål for et godt liv – helt eller delvis uden sygdom. Jens var i Nordjylland identisk med SIND. Han var formand for SIND Aalborg, SIND Nordjylland, SIND Skolerne i Aalborg, SIND-klubben i Nørresundby. Dog stoppede han i september som formand SIND Nordjylland. Herudover var han bl.a. også medlem af Det psykiatriske Patientklagenævn og formand for Patientinddragelsesudvalget, ligesom han på landsplan var med i SINDs hovedbestyrelse og Uddannelsesudvalget. Endvidere deltog Jens i en årrække i den europæiske organisation Mental Health Europa og han var i mange en af de bærende kræfter i forbindelse med afholdelse af SINDs Sommerhøjskole på Brenderup Højskole. Jens var uddannet som klassisk sanger og meget optaget af at finde fællesnævneren mellem kroppen, sindet og stemmen. Ofte har vi oplevet at han brød ud i sang og vi vidste at så var han i sit es. Han ville gerne forklare sine tanker, men det resulterede ofte i indviklede udredninger, som mange måtte stå af over for. Eller som formanden for landsforening SIND Knud Kristensen udtrykker det. Jens formåede indimellem at sige tingene på en meget indviklet og kringlet facon. Med Jens har vi mistet ven som livet igennem kæmpede for psykisk sårbare mennesker rettigheder, trivsel og mentale sundhed.
NY SKOLE I DOF DOF Lev og Lær Vendsyssel i Hjørring er genopstartet efter en kortere dvale. Susanne Tidemann leder skolen sammen med en ny flok engagerede mennesker. Aftenskole Sydhavn i København nystartet og har planer om at etablere en lokalt forankret aftenskole baseret på værdier som bæredygtighed, sundhed, kundskab, fællesskab og mening. Fagene vil tage udgangspunkt i lokale behov og lige nu er der blandet andet planer om kreative fag, natur og friluftsliv, medborgerskab, it, debatter og foredrag. Brian Lentz er skolens leder. Kulturviftens Aftenskole er en ny international aftenskole i København. Skolen har som mål at være et sted for alle uanset nationaliteter og andre forskelle. Fagene spreder sig ud over mange områder med både undervisning, debat og koncerter. Anes Fatih Dogan er skoleleder. Oplysningsforbundet Lokal Forankring i København har bæredygtig, demokratisk dannelse som omdrejningspunkt. Den brede vifte af kurser vil alle tage udgangspunkt i den grønne omstilling og give folk mulighed for at forholde sig til kompleksiteterne i samfundet og på vores klode. Skolen ledes af Lise Smørum. Helse og Kost Skole er en helt ny skole i København (Brønshøj). Tahira Ashraf er skoleleder, og planen er at lave kurser i mad, yoga, make-up og personlig stil med mere. Nordglød Kammerkor er som navnet antyder et kor, der netop har etableret sig som aftenskole. Skolen ledes af Morten Ørnsholt og har hjemme i Lyngby-Taarbæk Kommune.
NY LEDER
Ære være hans Minde
GOK Vejen skifter leder til Inger Sørensen.
Knud Birk Pedersen Sind Skolerne
Lille Skole for Voksne Nordjylland har fået Anita Weje som skoleleder. På Sind Daghøjskole i Aalborg er Anders Dahl ny skoleleder.
Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.
I DOF Krop og bevægelse er Randi Christensen skoleleder i et barselsvikariat. I Folkeslag i København har Ruth Seiding overtaget lederstolen.
KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer
P
BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK
10. marts P
BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND
10. marts P
BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN
11. marts P
BESTYRELSESMØDE – REGION SJÆLLAND
U Underviserkurser
M Medlemsmøder
genopfrisket hvordan du opsætter de korrekte målgrupper og rammer dem, som du vil, opbygger annoncer, som får brugerne til at klikke videre og præcist ved, hvad du kan bruge din annoncering på Facebook til. L
DYNAMICS 365 BUSINESS CENTRAL (TIDL. DYNAMICS NAV)
18. marts Teams
Dette kursus er målrettet skoleledere, bestyrelsesmedlemmer eller administrative medarbejdere, der har deltaget i kurset ”ASA for begyndere”, og som vil gøre brug af det tilknyttede regnskabssystem i ASA. Det er et krav, at du har kendskab til regnskab og bogføring.
L
P Politiske møder
FASCIAL FLOW® - BEVÆG DIT BINDEVÆV
10. april Kbh. 24. april Kbh. 29. maj Horsens
Underviser Jonas Dueholm introducerer øvelser, teknikker og ideer, som han bruger både i sit arbejde med traumeramte (bl.a. stress- og hjernerystelsesramte) og med musikere og artister på professionelt niveau.
15. marts
P
BESTYRELSESMØDE – REGION NORDJYLLAND
L
15. marts
16.-17. april Fredericia
U
MINDFULNESS OG BEVÆGELSE I NATUREN
27. marts Brede
L
SEO INTROKURSUS – MED FOKUS PÅ TEKSTARBEJDET
15. marts Teams
På dette kursus får du en introduktion og hands on erfaring til søgemaskineoptimering. Du lærer hvordan Google vælger indholdet, hvordan du undersøger hvilke søgeord, der er væsentlige at bruge, og hvordan du skal lave en god tekst til din hjemmeside. L
ANNONCERING I FACEBOOK – FOR ØVEDE
17. marts Zoom
På dette kursus vil du få mulighed for at få
LEDELSE OG UDVIKLING AF AFTENSKOLEN
Få ideer til at bruge naturens ”redskaber” og viden om, hvorfor det er godt at være udendørs. Mærk den afstressende effekt på krop og sind. På kurset får du arbejdet hele kroppen igennem, og måske får du også mod på at holde dit eget kursus i naturen. U
MOTION I NATUREN
Kurset sætter fokus på ledelse af en aftenskole – herunder især lederens rolle, opgaver og ansvar, arbejdsgiverforpligtelser, arbejdsmiljø og trivsel, drift og markedsføring, GDPR, strategi og udvikling, etik og lokalt samarbejde i forhold til kommune og samarbejdspartnere. U
DGI SMART TRAINING – OPSAMLINGSKURSUS
16.-17. april Fredericia
Ta’ med på opsamlingskursus kursus og få mere viden til din undervisning i SMART Training.
9. april Brede
Du vil få inspiration til din bevægelsesun-
dervisning - såvel stående som liggende. Der vil være fokus på kropsbevidsthed, styrke, stræk, balance, kondition og afspænding. Og ikke mindst et godt grin, hvor der er plads til alle. På kurset får du arbejdet hele kroppen igennem, og måske får du også mod på at holde dit eget kursus i naturen.
U
VEJRTRÆKNINGEN - EN NØGLE TIL VELVÆRE. WORKSHOP MED SIMON KROHN
6. maj Fredericia 19. maj København
Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l MARTS 2021 27
Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde
ID-nr. 46791
KLUMME:
Af Rasmus Hollerup, skoleleder, korleder og underviser i Zoom
Et digitalt værn mod ensomheden JEG FYLDTE 29 år på en smuk vinterdag den 11. februar. Jeg har gennem de sidste mange år samlet mine gode venner til en middag på min fødselsdag, så at skulle undvære dette selskab lige netop denne dag var endnu en trist konsekvens af Covid-19. Da klokken blev 17.00 sparkede min kæreste døren op til stuen, hvor jeg sad, med en bærbar computer på armen, og på skærmen havde hun samlet mine venner i et Zoom-møde. De sang fødselsdagssang for mig virtuelt, og synkroniteten på fællessangen var helt i skoven på grund af forsinkelsen. Det lød omtrent således: ”I dag er, I dag er det Ras, Rasmus- HURRA RAAAA”. Alligevel var det stadig en meget rørende og mindeværdig oplevelse, der fik mig til at knibe en tåre.
kunne mødes At digitalt er lidt
ligesom at lære et sprog. For at kommunikationen kan flyde, kræver det øvelse. I begyndelsen af sprogindlæringen hakker man lidt i sætningerne, bruger forkerte forholdsord og bøjer ordene helt forkert.
Efter sangen snakkede vi om løst og fast. En af mine venner var netop flyttet hjem til Sverige. Hvis han skulle have været til stede fysisk, ville det have krævet en rejse på 800 km hver vej. Videomødet gjorde det endog muligt, at vi alle kunne se hans snedækkede udsigt i 24 graders frost – hvilket syn!
De digitale fællesskaber er et vigtigt værn mod ensomheden i disse tider. Jeg er selv ret begejstret for video-opkald, da kommunikationen indeholder både ord, intonation og kropssprog. Jeg er næsten holdt op med at tale i gammeldaws telefon, når jeg skal snakke med venner og familie. Jeg føler mig simpelthen mere forbundet med de personer, jeg taler med, når jeg kan se dem, og jeg ved, at jeg selv bliver set. Det er ikke på højde med fysisk samvær, men for mig er det det næstbedste.
28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2021
At kunne mødes digitalt er lidt ligesom at lære et sprog. For at kommunikationen kan flyde, kræver det øvelse. I begyndelsen af sprogindlæringen hakker man lidt i sætningerne, bruger forkerte forholdsord og bøjer ordene helt forkert. På samme måde kræver det digitale møde øvelse; ”Hvordan tænder jeg mikrofonen?”, ”Hvordan laver jeg et video-møde?” og ”Kan man spise internet-cookies?”. Hvis man ikke er vokset op med en iPad i hånden, er det helt naturligt, at det digitale sprog ikke mestres fra start og derfor føles som et fremmedsprog. På mine Zoom-kurser for DOF har jeg mødt mange inspirerende undervisere, der har sat sig for at tage udfordringen op; at undervise online! Det gør mig glad at se, at så mange, uanset IT-erfaring, er parate til at gøre en ekstra indsats, så de kan møde deres deltagere hjemme i dagligstuen og fortsætte undervisningen på trods af forsamlingsforbud. Nogle aftenskoler er endda begyndt at undervise i digitale værktøjer – det må siges at være højaktuel folkeoplysning! Den digitale verden har været kritiseret for at skabe social afstand, men faktum er, at den har reddet mange mennesker fra at være helt afskåret fra omverdenen under denne pandemi. Måske burde vi her i 2021 hylde digitale værktøjer for at gøre det muligt at kunne bibeholde kontakten til andre mennesker på trods af fysisk afstand. Som aftenskole har vi en vigtig opgave i at skabe rammer for meningsfulde fællesskaber. Fællesskaberne har været under pres det seneste år, men jeg oplever, at de kan opretholdes ved at gøre dem digitale. Det er ikke en let omstilling, men det kan være et solidt værn mod ensomheden nu.