Issuu

SEP. 2020 ÅRGANG 07

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

I kølvandet af Corona I dette minitema ser vi på projekter for sårbare og på nogle af de måske varige ændringer, som Corona har ført med sig. Side 06

TJEKLISTE FOR SKOLELEDER NemID, skattekonto og korrekt CVR-registrering er vigtige ting at have styr på. Side 12 RINGE I VANDET I Skjern og Tarm spreder den lokale GOK-skole sine aktiviteter langt uden for bassinet. Side 14

N-º26

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 2. november 2020 Forsidefoto: Pexel.com

I KØLVANDET PÅ CORONA

Udfordringer! Muligheder! Nye tanker! IGENNEM MANGE ÅR har tiden været en faktor, som har spillet en stor rolle, både i vores arbejdsliv og i den måde, som vi har håndteret vores familieliv på. Effektivitet og teknologiske muligheder har skabt både økonomisk fremgang og mulighed for at være aktiv på mange flere fronter hen over ugen. Det har helt bestemt også nogle gange haft omkostninger for både den enkelte og for familien at skulle præstere og at skulle nå det hele både på den arbejdsmæssige, den mentale og den sociale bane. Begreber som stress og udbrændthed har givet mange mennesker store udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen igen. Så bliver det 2020, og Corona lukker rigtig meget i vores dagligdag ned. Samvær, fællesskab, aktiviteter og så videre skal pludselig nytænkes, for selv om vi ikke vil styres af Corona, så er der nogle hensyn, som vi er nødt til at tage, og som på godt og ondt ændrer vores nye dagligdag. Hvis vi tænker i muligheder frem for begrænsninger, så er der bestemt også flyttet på nogle brikker. De digitale muligheder både inden for mødevirksomhed, men helt sikkert også inden for undervisning, er blevet tydelige for os alle. Det er klart, at der stadigvæk vil være mange situationer, hvor der er brug for, at vi sidder sammen, for at næste led i kæden kommer på plads. Men det er også lige så klart, at vi har set nogle muligheder i den digitale verden, som gør, at det er muligt at spare både tid og kilometer. Dem skal vi selvfølgelig udnytte, og når vi finder den rette balance, vil det helt sikkert være med til at styrke arbejdet i DOF´s mange forskellige udvalg og grupper; at styrke og ændre undervisningen og metoderne på mange af holdene i vores medlemsskoler; at styrke og give plads til nye tiltag i vores medlemsskoler; at åbne for en dagligdag, som vi ikke havde forestillet os i 2019. Det er klart, at det stiller nye krav til os alle; det er klart, at lige præcis ’den rette balance’ er helt afgørende, så vi udnytter fordelene og ikke skaber nye stressrelaterede problemer for hinanden. Fællesskab, samvær – at mødes med andre mennesker om en fælles interesse, vil helt sikkert stadigvæk stå højt på danskernes liste over det, der betyder noget, og som giver mening og indhold i dagligdagen. Lidt tidligere skrev jeg: ”Som på godt og ondt ændrer vores nye dagligdag”. I mellemtiden er der puttet lidt stof til eftertanke ind, og hvis vi rammer de rigtige tangenter på danskernes klaver, så kommer der helt sikkert en fantastisk harmoni. Med positive tiltag og tanker har vi taget den nye virkelighed og dermed den nye dagligdag til os, og nu er det ikke ”på ondt”, men i stedet for i mulighedernes univers. Tænk ud! Tænk nyt! Tænk muligheder! DOF er altid klar til en snak om udvikling og nytænkning! Tag hensyn! Pøj pøj med den næste sæson! Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

SEPTEMBER 2020 ÅRGANG 07

INDHOLD

04 Nyansat underviser … Gratis folder til nye undervisere.

05 Lov og ledelse i ny form Vi har ændret det centrale kursus. .

TEMA I kølvandet af Corona

06 Når genåbning ikke er nok Projekter for sårbare grupper.

10 Nye måder at mødes på Skal vi fortsat mødes digitalt?

12 Dette bør du have styr på … Tjek om din skole er korrekt registeret.

14 Skaber ringe i vandet Portræt af GOK Skjern-Tarm.

18 Den nye ferielov

Det skal du allerede nu gøre.

20 Nu rulles ASA ud

I efteråret kommer flere DOF-skoler på.

21 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

23 Kalender

Se kommende kurser og møder.

24 Grib hverdagen!

Klumme af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent i DOF

06 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 3

 Gratis folder

Nyansat underviser i aftenskolen – hvad bør du vide? DOF udgiver folder om folkeoplysningens værdier og ansættelsesvilkår. Få den tilsendt og del den ud til dine nye undervisere. Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

nsættelse af en ny underviser giver altid anledning til en masse overvejelser om faglige og personlige kompetencer, at få skema og lokaleplaner til at gå op, få holdet sat op og i gang og en masse andet. Men hver gang aftenskolen ansætter en ny underviser, er der også en lang række vigtige emner, skolelederen skal informere den nye underviser om. Som skoleleder kan det være svært at nå det hele. Derfor har vi lavet en introduktionsfolder til nye undervisere, som kan være en hjælp i ansættelsessituationen. I folderen kan man orientere sig i de vilkår, som er fælles for alle aftenskoler, få en kort introduktion til værdierne i folkeoplysningen og et indblik i de forventninger, man som underviser går ind til. Vi håber at rigtig mange skoler vil bruge folderen – og måske ikke kun til nye undervisere. Den kan også bidrage til at opfriske bortgemt viden og friske fællesskabet op. Ud over at være fuld af vigtige informationer om aftenskolens ansættelsesvilkår, er folderen nemlig også et godt udgangspunkt for en debat om, hvordan folkeoplysningens fællesskab udfoldes i lige netop jeres aftenskole. Skulle din skole have brug for at lave en mere fyldig underviservejledning, der tager fat på de praktiske forhold i jeres aftenskole, står vi klar til at hjælpe med at udforme den, så den passer til jeres behov. 

4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

HER FINDER DU DEN Du kan hente folderen i pdf-format på www. danskoplysning.dk under Medlemsservice/Foldere og udgivelser. Vi sender også gerne et antal til uddeling. Kontakt Lars Refsing på 70 20 60 20 eller LR@danskoplysning.dk for dette.

OM CORONA Folderen nævner ikke Corona-situationen specifikt, men den indgår naturligvis i arbejdet med arbejdsmiljø og undervisningsmiljø, som kræver særlig opmærksomhed i disse tider. På vores hjemmeside er der altid opdateret indhold, og vi opfordrer jer til løbende at følge med der, og udforme jeres lokale informationer og handleplaner til medarbejdere og deltagere ud fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

 DOF’s kurser

Lov og ledelse i ny form Når aftenskolernes virkelighed ændrer sig, bestræber DOF sig på at følge med – også når det gælder indretning af vores store kursusvirksomhed for bestyrelser og medarbejdere i medlemsskolerne. Af Anne Refsgaard og Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulenter

urset Lov og ledelse har i mange år været højt prioriteret, både for os i DOF og for de mange medlemsskoler. Kurset har været skueplads for mange aha-oplevelser om det at drive en aftenskole. Tilmed har det også været stedet, hvor mange deltagere har fået deres første kendskab til andre aftenskoler, som med tiden er blevet en del af et fagligt netværk. Med andre ord er kurserne i lov og ledelse helt centrale i vores virke som landsorganisation. Og sådan skal det blive ved med at være. Kurserne i Lov og ledelse fortsætter derfor som en af de vigtigste indgange til virket som skoleleder og bestyrelsesmedlem og vil stadig være et højt prioriteret element i DOF’s medlemsydelser. Indholdet ændrer og udvikler sig primært i takt med lovgivningerne, men formen har vi nu givet vi en overhaling.

Tre moduler Lov og ledelse i fremtiden består af tre kursusmoduler, som alle kan deltage i, uafhængigt af hinanden og i den rækkefølge, man selv ønsker. Dog vil deltagelse på ajour-kurset også fremover forudsætte, at man ikke er helt grøn i faget. Lov og administration skal give deltagerne grundlæggende forudsætninger for at drive en aftenskole. Der vil være oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder foreningsstruktur og -vedtægter, regnskab

Lov og ledelsesholdet i 2019 var ikke blot et af de største nogensinde. Det blev også det sidste i den form. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

og revisionsbestemmelser, lokaler, deltageradministration, anvendelse af tilskudstilsagn herunder 10 procents-puljen, samt løn- og ansættelsesvilkår. Efter kurset er der mulighed for et online-møde som opfølgning på kommunernes retningslinjer på området. Ledelse og udvikling fokuserer på ledelse af en aftenskole – herunder især lederens rolle, opgaver og ansvar, arbejdsgiverforpligtelser, arbejdsmiljø og trivsel, drift og markedsføring, GDPR, strategi og udvikling, etik og lokalt samarbejde i forhold til kommune og samarbejdspartnere. Lov og ledelse Ajour er kurset, hvor vi følger op på indholdet fra de to første kurser. Programmet er ikke fast, men afhænger af

behovet hos deltagerne på kurset. Dog vil der altid være emner, som vi erfaringsmæssigt ved vil være gode at komme ind på. For at deltage på ajour skal man have kendskab til og erfaring med aftenskoledrift.

Fra start til slut Hvert kursusmodul varer fra fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 17.30. Det er en forudsætning for at deltage, at man prioriterer at være med fra start til slut i hvert enkelt modul. Men man vælger selv, hvilke moduler man vil deltage i. Nye kurser er planlagt i november 2020 og april 2021 – ligesom der er et Lov og ledelse Ajour i oktober 2020. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 5

 TEMA: I kølvandet af Corona

Når genåbning ikke er nok I forrige nummer af Spektrum satte vi fokus på den kreativitet, aftenskolerne i DOF har udvist under Corona-nedlukningen. Så kom den længe ventede genåbning, hvor desværre ikke alle fik fuld glæde af at kunne vende tilbage. Vi retter nu lyset mod projekter, der understøtter sårbare gruppers deltagelse og genoptagelse af aktiviteter i kultur- og foreningslivet. Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent

Genåbningen af aftenskolernes aktiviteter i juni var hårdt tiltrængt for mange. For andre var det sværere at komme i gang. Fysisk, psykisk eller social sårbarhed og nervøsitet over smitterisiko, sommerlukning eller andet gjorde måske, at det ikke fristede, eller der ikke var noget at gå i gang med. For at afhjælpe en tilstand af selvisolation, satte

Kulturministeriet ’Pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under Corona-krisen’ i verden. Puljen skulle mindske ensomhed og mistrivsel samt forøge livskvaliteten blandt ældre, sårbare og udsatte grupper. Det skulle ske ved at understøtte de nævnte gruppers deltagelse i lokale kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter i 2020.

Puljen har været delt op mellem store og små projekter, og i denne artikel sætter vi fokus på nogle af de DOF-skoler, der har søgt og fået midler til ”små projekter” (op til 50.000 kr.).

BØRNEMUSIK-MUZAK – KONCERTER OG FÆLLESSPISNING Hos Salto Familieaktiviteter i Hillerød gennemstrømmes huset under normale omstændigheder af børn, grin og musik. Her kommer en lang række små og lidt større børn og deres forældre til kurser med fokus på rytme, bevægelse og musik. Da aftenskolerne lukkede op i juni, kunne skoleleder Ditte Aagaard og underviser Louise Rønne Green mærke, at de nye familier med små børn var meget forsigtige og usikre over at starte. De søgte derfor penge til et koncertprojekt, og fik tilsagn om en del af det ansøgte beløb. Under overskriften Musik-Muzak afholder aftenskolen tre koncerter for børn og deres forældre. Gennem samarbejde med Mødrehjælpen, Kvindekrisecenteret, Børnehuset Buen og sundhedsplejerskerne, sikrer Salto Familieaktiviteter, at tilbuddet bliver kendt og tilgængeligt for sårbare familier og børn. Når man får tildelt en del af de midler, man søger, starter en dialog med pulje-administrationen, og for Louise og Ditte var udfordringen, at de af hensyn til stigmatiseringsrisikoen ikke udelukkende ville tilbyde koncerterne udelukkende til udsatte børn. De satsede derfor også på at invitere helt almindelige velfungerende børn og familier. Den del af projektet kunne de dog ikke få finansiering til, og så er gode råd dyre. Processen med at søge og efterfølgende være i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om udfordringerne, beskriver Ditte som udmærket. Faktisk fik de afslag i første omgang, fordi de var kommet til at sende ansøgningen ind i den forkerte pulje, men det hjalp styrelsen med at få rettet.

6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

Når man får godkendt et projekt, er det selvfølgelig vigtigt, at man holder sig til projektplanen, da bidragsyderen ellers kan afvise projektet bagefter. Når man kun får tildelt en del af midlerne, er der behov for at justere projektet, og det skal man ofte gøre i dialog med bidragyderen, så det er forhåndsgodkendt. Hos Slots- og Kulturstyrelsen ligger der derfor nu et notat under projektets sagsnummer, som beskriver de ændringer, de har været nødt til at lave. I praksis kommer det til at betyde, at Musik-muzak-koncerterne bliver gratis for nogle deltagere, mens andre skal betale. Og det kan også komme til at betyde noget for, hvilke eller hvor mange musikere der kommer til at optræde. En ting er at få beskrevet og godkendt projektet, noget andet at få det ført ud i livet. Mange projektmagere i aftenskolerne vil vide, at der ofte er indeholdt en god portion planlægning og samarbejdsmøder, inden aktiviteterne foldes ud. Det er også ofte den tid, der ikke er så let at få finansieret. Ditte fortæller, at de regner med at de tre koncerter bliver ændret til fire med færre deltagere, og de kommer på kalenderen i efteråret. De regner med at få plads til cirka 50 deltagere pr. gang (børn og voksne sammen), og som en del af arrangementet spiser man fælles frokost, som er medregnet i projektet. Musikerne i projektet er hentet i skolens netværk af forældre og i den lokale musikskole, hvor der er musikere med erfaring i at lave børnekoncerter. Se her, hvis du vil vide mere om Salto Familieaktiviteter: www.saltofamilieaktiviteter.dk

DEL OG FÅ HJÆLP Endnu en gang har det været en fornøjelse at være ’på rundtur’ til aftenskolerne i DOF, og med de omtalte projekter ser man præcis den mangfoldighed af skoler, der danner DOF. Skolerne har forskellige målgrupper og forskellige interesseområder, og hver for sig har de en ægte interesse i at gøre det bedste for deres deltagere. Vi ved, at der lige nu er flere aftenskoler, der har projekter på bedding, og glæder os til at få anledning til at formidle dem og andre projektfortællinger i Spektrum. Der er forskel på hvilke krav forskellige puljer og fonde stiller, nogle er mere omstændelige end andre, men har du et projekt, du gerne vil udvikle og søge midler til, er du altid velkommen til at søge sparring hos DOF’s konsulenter. Vi vil fortsat bestræbe os på at informere om puljer og tidsfrister i nyhedsbrevene, og håber der bliver ved med at myldre nye initiativer og ideer frem.

PODCAST MED ÆLDRES LIVSHISTORIER I DOF Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted på Sydsjælland er der fokus på fortælling af forskellig slags. Skoleleder Lone Rytsel var på vej med et projekt om livsfortællinger, men det blev forstyrret af covid-19, derfor var det oplagt at lave nogle ændringer, så det kunne genoptages, så snart der blev lempet en lille smule på restriktionerne, og derfor søgte hun puljen. I aftenskolen er det meste af undervisningen i forvejen for ældre mennesker, så kontaktfladen var i orden, og det var enkelt at få foreningen Pårørende i Danmark med i et samarbejde. Foreningen arbejder med pårørende til mennesker med langvarig eller kronisk sygdom, handicap med mere, og aftenskolen er i forvejen i kontakt med dem. Aftalen blev, at de skulle hjælpe med at rekruttere deltagere via deres netværk. Det første projekt var tænkt som en række interviews af ældre på plejehjem og i eget hjem om deres liv, men da covid-19 ramte, var det ikke muligt. Det nye projekt blev i stedet planlagt til at skulle indhente interviews via telefon og zoom-møder. Lone er meget imponeret over nogle af deltagernes formåen i relation til at deltage i zoom-møder og undervisning: ”Tænk, at en deltager på 90 eller mere kan være med på den måde.” Podcast er en uprøvet platform for deltagerne og aftenskole, og det tager noget tid at blive klar til det. Projektet er derfor også en læringsplatform, da de frivillige og ansatte er i gang med at sætte sig ind i både det tekniske værktøj og har skullet lære noget om fortælling af livshistorier og interview, så der bliver en form for struktur i de fortællinger, der skal i hus. I øjeblikket bliver der samlet historier sammen, og så kommer

udgivelsen senere. Lone regner med, at podcastene bliver udgivet via YouTube, men leger også med ideen om at sætte noget på tryk, så det ikke bliver 100 procent digitalt. I øjeblikket er der fem personer i projektet, frivillige og lønnede. De holder fysiske møder, hvor de lærer at lave livshistorier, og derefter indhenter de livshistorierne fra andre. Og der er ingen problemer med at finde deltagere til at fortælle: ”Alle vil gerne fortælle deres livshistorie til nogen”, siger Lone. ”Dermed får du selv indflydelse på, hvad du huskes for, og hvilke råd vil du giver videre til dine efterkommere”. Lone har tidligere søgt masser af projekter, men det er længe siden, og hun synes det har været sjovere denne gang, fordi det er noget hun virkelig brænder for. Aftenskolen har også i denne periode fået midler fra Velliv, som har bidraget til at de har kunnet lave en række møder og samtaler for mennesker, der havde brug for noget ekstra støtte for at håndtere Corona-krisen. I den sammenhæng har Facebook spillet en stor rolle, og der er lavet en række foredrag online, som har været gratis for deltagerne. Den næste udfordring i aftenskolen er at få deltagere nok på holdene, fortæller Lone: ”Vi plejer at være 8-10 på holdene, men det er vi ikke nu, og vi ved ikke rigtig, hvordan Vordingborg Kommune har tænkt sig at håndtere situationen, og jeg prøver at komme i kontakt med vores foreningsråd i byen for at få lidt mere information”. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 7

 TEMA: I kølvandet af Corona

Grafiske kurser var populære på Gallo Skolens sommerskole. (Foto: Gallo Skolen)

8 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

 TEMA: I kølvandet af Corona

Billedkunstner Annette Brix (th) underviste på sommerkurset ”Grafik, maleri og tegning”, som ifølge kursisten Kirsten (tv) var et vigtigt bidrag til at komme i gang igen efter nedlukningen.



GALLO SKOLEN I GANG IGEN EFTER CORONA ”Allerede medens vi var lukket ned, kunne vi mærke et ekstra behov. Vi snakkede meget i telefon med eleverne og kommunikerede også via Facebook og hjemmesiden. Først var det os fra kontoret, der ringede rundt, derefter lærerne, så man kunne få lidt mere personlig kontakt.” Skoleleder Peter Nyeng fra Gallo Skolen i Aarhus understøtter de fortællinger, vi også tidligere har hørt fra skolerne for psykisk sårbare voksne. Disse skoler har alle oplevet, at mange af deltagerne var klar til at gå i gang, så snart det blev muligt, og at savnet af meningsfuld aktivitet og socialt fællesskab var stort. På Gallo Skolen var det lykkedes at få digital undervisning til at fungere i nogle få fag, men der var også mange afbud og tekniske udfordringer, og det var tydeligt, at mange deltagere bare gerne ville til almindelig undervisning. Da skolen genåbnede den 2. juni, var der cirka tre ugers undervisning, og så sluttede kurserne som planlagt. Der havde været pænt fremmøde, men der var også en del, der skulle have lidt mere tilløb, og det stod klart, at der var et behov for aktiviteter i sommerferien. ”Før sommerferien diskuterede vi, om vi kunne lave noget i ferien, og så fandt vi på at lave en sommerskole,” fortæller Peter. ”Vi udbød fire fag i tre dage sideløbende. Målet var dels at give folk et fagligt tilbud efter en lang pause, dels at få det sociale i gang igen. En af lærerne lavede frokost til alle, og der blev gjort noget ekstra ud af at holde pauser samtidig. Dagene var også en god indsigt i hinandens arbejde, fordi man kunne gå rundt og se, hvad de andre beskæftigede sig med”. I projektet indgik også en tur til Aros og en anden udflugt, men lige nu i skrivende stund er de sat på standby, da der jo er en opblussen af Corona i Aarhus, og det derfor er sikrest at vente lidt. Peter forventer dog, at de nok skal få turene arrangeret her i efteråret.

De søgte midler er gået til forplejning og materialer samt udgifter til udflugterne, og så har deltagerne selv bidraget med et mindre beløb til undervisningen. ”Vi har samarbejdet med Aarhus Kommunes Center for bostøtte i eget hjem. Lederen syntes det lød spændende, så tilbuddet er formidlet til de tilknyttede borgere,” fortæller Peter, som håber, at der kan komme mere ud af det samarbejde i fremtiden. På Gallo Skolen er det et kompetent bestyrelsesmedlem, der står for at få udformet ansøgningerne. Peter samarbejder med lærerne og deltagerne om gode ideer, men for Peter er det en stor lettelse, at det ikke også er ham, der skal udforme ansøgningerne. Det giver mere luft til kerneopgaven, som er drift af aftenskolen. Også på Gallo Skolen har man fået midler fra Velliv, som støtter projekter med fokus på mental sundhed. Disse penge skal gå til en række udflugter, til at styrke kulturen omkring fællesarrangementer og sætte mere fokus på pausernes betydning for det sociale fællesskab. Om ansøgningsprocessen til Velliv siger Peter, at den var mere omstændelig end Kulturministeriets. Hos Velliv skal man forhåndsgodkendes til at søge og så først senere folde projektansøgningen ud i detaljer. Peters bekymring lige nu er, om den opblussen af Corona, der i skrivende stund er i Aarhus, får flere til at blive væk igen og forværrer situationen for dem, som stadig ikke tør komme ud. På aftenskolen er lokalerne store, og der er god plads mellem deltagerne og en dejlig have, der kan tages i brug. Så håbet er, at det stille og roligt bliver normalt igen. Heldigvis har Aarhus Kommune været gode til at igangsætte og informere om økonomiske tiltag, der støtter aftenskolerne i deres drift i denne periode.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 9

 TEMA: I kølvandet af Corona

Nye måder at mødes på Corona-karantænen tvang os til at mødes på nye møder i den virtuelle verden. Men selv om det gav visse udfordringer, var der også fordele. Så måske bør vi blive ved med at mødes digitalt en gang imellem? Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

vem stod bag den seneste store teknologiske omvæltning i din virksomhed? Ledelsen? IT-afdelingen? Eller Corona? Sådan spurgte et ironisk opslag på Facebook for ikke så længe siden. Corona-pandemien bød på en lang række omfattende ændringer i alle menneskers liv. På godt og ondt. Nogle steder vender vi før eller siden tilbage til normalen fra før smitteudbruddet, mens vi andre steder vil opleve, at tingene fortsat vil være forandret langt ud i fremtiden.

Blivende forandringer Nogle forandringer er sket af nødvendighed – mens andre sker fordi, vi opdager, at der kan være bedre måder at gøre tingene på. I den sidste kategori finder vi møder. Lige præcis møder mellem mennesker blev forandret fra den ene dag til den anden. Pludselig var det at være sammen på et begrænset område ikke muligt. Det første stykke tid klarede vi os stort set uden at mødes. Men hurtigt stod det klart, at vi måtte mødes på andre måder. Det førte til, at vi begyndte at mødes via computere, smartphones og tablets over Internettet. For mange har det været en omvæltning. For det kan godt virke mærkeligt hvis ikke ligefrem utrygt at mødes med 10 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

andre via en skærm. Men mange oplevede også, at det efterhånden virkede helt naturligt, at man kunne både se og tale med andre, man ikke var i stue med – ja endsige i samme landsdel.

Fordele og ulemper Og samtidig opdagede vi også nogle fordele ved at mødes digitalt. Helt oplagt var det, at vi ikke skulle bruge tid på transport – og det sparer meget tid! Møderne blev ofte også mere effektive, og dermed hurtigere afviklet. Det blev derfor nemmere at planlægge møder. Den enkelte skulle afsætte så meget tid – og transportomkostninger for at deltage. Vi oplevede også ulemper. Helt oplagt kan teknikken være en udfordring. Dels helt lavpraktisk vores egen evne til at betjene de forskellige systemer, hvilket de fleste dog hurtigt overkom. Dertil kommer afhængigheden af en god internetforbindelse, men også dette lærte de fleste hurtigt at håndtere. Mange har også fremhævet, at vi mister noget af den sociale kontakt på rent digitale møder. Det er sværere at hyggesnakke, når man er flere der mødes digitalt. Men omvendt oplevede vi på landssekretariatet også, at det faktisk godt kunne være helt hyggeligt at mødes til en fredagsøl – selvom

vi sad hvert sit sted i landet. Det kan hænge sammen med, at vi kender hinanden ret godt i forvejen. I DOF har vi tænkt en del tanker omkring brugen af digitale møder i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at landsforbundet kan spare tid og penge, hvis vi kan afvikle nogle af vores møder digitalt. Men det er selvfølgelig ikke grund alene til at mødes digitalt. Det skal også give mening i forhold til formålet med møderne. For eksempel er møder, hvor der forventes en større debat måske ikke oplagt at afholde digitalt. Her vil det være bedst, at deltagerne er i samme lokale og kan se hinanden i øjnene. Men møder, hvor dagsordenspunkterne er mere orienterende, eller hvor der skal besluttes mindre ting, kunne nogle gange godt ske digitalt. Eller hvor der hurtigt skal træffes en beslutning, som det kan være svært at samle folk til med kort varsel.

Virtuelt demokrati? Vi har også haft oppe og vende, om digitale møder er mere eller mindre demokratiske. Man kan argumentere for, at de kan være mindre demokratiske, hvis folk er utrygge ved at give deres mening til kende på et digitalt møde. Omvendt findes der også mennesker, der er utrygge ved dette i fysiske møder.

Og måske kan brugen af digitale møder faktisk gøre DOF mere demokratisk. For hvis et argument for ikke at deltage i DOF’s forskellige bestyrelser og udvalg er tidsforbruget, bliver dette nemmere at håndtere, hvis nogle møder afholdes digitalt. Et andet område, der virkeligt fik afprøvet digitale møder, var DOF’s kursusvirksomhed og som noget ret nyt erfamøder. Begge ting viste sig ret effektivt, og selv om vi naturligvis vil fortsætte med at lave helt almindelige, fysiske kurser, så vil vi også fremover udbyde onlinekurser. Disse giver mulighed for at oprette smallere kurser, fordi det er nemmere at skaffe deltagere fra hele landet. Og hurtigere kurser og møder, der kan

arrangeres i en fart, når et behov pludselig opstår. Men nu er planen, at DOF’s udvalg og regionsbestyrelser i den kommende tid selv afprøver digitale møder i det omfang, det giver mening. Og så opsamler sekretariatet erfaringerne, så vi kan se, om der er behov for retningslinjer eller blot gode råd.

Stadig fysiske møder Der er dog ingen tvivl om, at vi stadig skal mødes fysisk fremover. Fællesskabet i DOF kan ikke skabes og vedligeholdes, hvis ikke vi mødes. Det er jo i de små uformelle samtaler over en gang mad, i en pause eller på en gåtur, fællesskabet rigtigt udfolder

sig. For eksempel vil det ikke give mening at afholde DOF’s landsmøde digitalt. Og DOF’s konsulenter vil stadig rejse rundt og besøge medlemsskolerne, hvor de holder til. Det giver en indsigt og forståelse, som ikke kan opnås digitalt. Så selv om vi vil se ændringer i, hvordan vi mødes, vil vi også holde fast i de vigtige fysiske møder. Vi har blot fået øjnene op for en ny mulighed, der kan bruges, når det giver mening. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 11

 Administration

Dette bør du have styr på som skoleleder Det er vigtigt, at man som skoleleder – og dermed arbejdsgiver – holder sig orienteret om en række væsentlige ting. For det kan blive dyrt og/eller unødigt besværligt at undlade. Af Jytte Andersen, Regnskabs- og lønkonsulent

lt bliver efterhånden digitalt, og mange af nedenstående ting hænger sammen. For at få det ene, skal man have det andet og så videre. Derfor er det meget vigtigt, at man forholder sig til alle nedenstående punkter:

NEMID MEDARBEJDERSIGNATUR NemID medarbejdersignatur bruges til at logge på til alle offentlige myndigheder. Det kan bestilles på www. medarbejdersignatur.dk.

NEMID NØGLEKORT/NØGLEFIL NemID nøglekort/nøglefil er ikke det samme som NemID medarbejdersignatur. Et NemID nøglekort/nøglefil kan bruges blandt andet til at logge på netbank. Det er ikke nok, at skolen har et NemID nøglekort/nøglefil, da dette ikke kan bruges til at logge på til offentlige myndigheder. For at logge på offentlige myndigheder skal der bruges NemID medarbejdersignatur. Vær opmærksom på, at der skal bestilles et NemID nøglekort/ nøglefil til skolen. Man kan ikke bruge sit private kort.

NEMKONTO Når der oprettes en bankkonto, får man automatisk en NEMkonto. Denne bruges blandt andet til at modtage offentlige tilskud.

12 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

E-BOKS (DIGITAL POSTKASSE) Når man er en virksomhed eller en forening med et CVR-nummer, er man forpligtet til at have en e-Boks (erhverv), så man kan modtage digital post fra det offentlige. Det er foreningens ansvar at tjekke sin e-Boks, så man ikke går glip af vigtige meddelelser og tidsfrister fra det offentlige. e-Boks er aktiv, når man har modtaget et CVR-nummer. Men første gang der logges ind, skal du følge vejledningen ”Opsætning af din digitale postkasse på Virk” (se på vores hjemmeside under Aftenskolehåndbogen – Administration).

CVR-NUMMER Enhver aftenskoleforening skal have sit eget CVR-nummer. Der skal være et CVR-nummer for hver juridisk enhed. En juridisk enhed er en forening, med vedtægter, medlemmer, generalforsamling, bestyrelse og så videre hjemmehørende i én kommune. Aftenskoler med undervisning i flere kommuner er enten én forening (ét CVR-nummer), som søger om at lave aktiviteter i en anden kommune, eller flere selvstændige foreninger (flere CVR-numre).

REGISTRERING I ERHVERVSSTYRELSEN SKATTEKONTO Alle med et CVR-nummer har en skattekonto, som man kan følge på www.skat.dk. For at logge på skattekontoen, skal der bruges et NemID medarbejdersignatur. Skattekontoen danner grundlag for, hvad skat foretager af indberetning og ind- og udbetalinger på et CVR-nummer. Det er vigtigt, at skattekontoen tjekkes løbende. Hvis skat mener, man skylder dem penge, vil de sende en rykker til e-Boks, men der kan godt gå et stykke tid, før man får en rykker. Man kan følge saldoen på skattekontoen. Skat tilskriver renter på gæld hver måned, så det er meget vigtigt, at man har styr på sin skattekonto.

Når man får oprettet et CVR-nummer, som alle skoler/virksomheder har, er det vigtigt, at man bliver registreret korrekt. • Man skal registreres som en forening (ikke en frivillig forening). • Branchekoden for skoler skal være ”85.59.00 anden undervisning i.a.n.” Det er vigtigt, at branchekoden er rigtig, da den bruges til forskellige former for opkrævninger fra det offentlige. • Man skal registreres til at kunne indbetale ATP, A-skat og AM-bidrag • Man skal registreres som Lille eller Mellemstor virksomhed Det er en god idé at tjekke, om skolen er registreret korrekt ved at logge på www.skat.dk. Herefter vælger man ’Profil’ i øverste højre hjørne. Så kan man hente sit registreringsbevis. Der kan læses mere om registrering på vores hjemmeside under Aftenskolehåndbogen – Administration. Enhver aftenskoleforening skal have sit eget CVR-nummer. Der skal være et CVR-nummer for hver juridisk enhed. En juridisk enhed er en forening, med vedtægter, medlemmer, generalforsamling, bestyrelse og så videre hjemmehørende i én kommune. Aftenskoler med undervisning i flere kommuner er enten én forening (ét CVR-nummer), som søger om at lave aktiviteter i en anden kommune, eller flere selvstændige foreninger (flere CVR-numre).

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 13

 Portræt af GOK Skjern-Tarm

Conny Hejlskov og Elsebeth Jensen besøger ofte svømmehallerne og sludrer med deltagerne. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

14 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

Skaber ringe i vandet GOK Skjern-Tarm har bevægelse i vand som primær aktivitet. Men skolen har ambitioner om at blande sig i flere ting og skaber via andre aktiviteter og samarbejder ringe i vandet – også på land. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

fte skal jeg tale med skolelederen, når jeg skal portrættere en skole. Mange aftenskoler har en meget aktiv skoleleder, der klarer stort set alt, og en bestyrelse der mere er rådgivende og kontrollerende. Sådan en aftenskole er GOK Skjern-Tarm ikke! I GOK Skjern-Tarm er bestyrelsen i høj grad aktiv og drivende for skolens aktiviteter og udvikling. Spektrums udsendte begav sig i august til Skjern og besøgte to af skolens meget aktive bestyrelsesmedlemmer.

Rekrutteret fra bassinet Conni Hejlskov og Elsebeth Jensen begyndte som almindelige deltagere på et vandhold i slutningen af 90’erne og har således været med næsten helt fra begyndelsen. Da skolen trængte til nye folk i 2003, blev Elsebeth opfordret til at stille op. Det ville hun egentlig gerne, men ikke uden Conni. Og det endte så med, at Elsebeth blev valgt til formand og Conni blev sekretær. Da de begge var på bar bund i forhold til at drive en aftenskolen, kom de hurtigt på DOF’s kurser i regnskab samt Lov og ledelse. I de første år fungerede Elsebeth som både formand og skoleleder og tog sig af regnskabet. Men sammen tog de på kursus i regnskabsprogrammet Summa Summarum, og Conni hjalp til med årsafslutningen. Elsebeth og Conni var fra starten enige om en ting: De var ikke valgt til at skulle klare alt arbejdet selv; hele bestyrelsen skulle være aktive omkring det praktiske arbejde. Da det ikke helt havde været normen i bestyrelsen, betød det, at der kom lidt udskiftning blandt bestyrelsesmedlemmerne.

En super bestyrelse ”Vi har en super bestyrelse,” siger Conni, der nu er blevet er formand. ”Alle er aktive og byder ind med ideer. Og alle løfter opgaver.”

Men det er ikke kun arbejde. Bestyrelsesmøderne afholdes på skift hos hinanden, og møderne kan godt trække ud. ”Der skal jo også være plads til hyggesnak,” smiler Conni. Og selv om det oftest fører til lange møder, er det en vigtig del af motivationen for at være en del af bestyrelsen. Conni spørger rent faktisk bestyrelsen med mellemrum, og de vil alle gerne bibeholde det sociale element. En af de faste opgaver for bestyrelsen er at mødes med deltagerne. Ud over at de alle går på et hold, så afholder skolen også hvert år juleafslutning for de enkelte hold. Her giver skolen gløgg og æbleskiver, og der er altid to bestyrelsesmedlemmer med. Dels giver det mulighed for lige at vise flaget, men det giver også rigtig god mulighed for at modtage ris og ros fra deltagerne. En anden fast tradition er skolens årlige sommerudflugt. Det skifter mellem en lang heldags- og en kort halvdagstur. Det er ture med kulturelle oplevelser, hygge og god mad. Den seneste bestod af sejltur på Silkeborgsøerne, frokost i Ry, ørne- og bisonsafari samt kaffe og kage, inden turen gik hjem igen. På disse ture deltager det meste af bestyrelsen også, og kommer dermed tæt på deltagerne.

Behov for ansat skoleleder Med tiden fik de dog behov for en egentlig skoleleder. Den daglige administration blev for tung – og DOF’s konsulenter påpegede det uheldige i sammenfald mellem skoleleder og formand. Det er uheldigt, at samme person som formand i princippet også er arbejdsgiver for sig selv som skoleleder. Skolen har netop ansat Inge Kristiansen som skoleleder efter Ellen Margrethe Sørensen, der har haft posten i fem år. Inge er også leder af DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole, og ligesom med den forrige leder er det ikke noget problem, at Inge ikke har sin dagligdag i kom munen. Elsebeth Jensen forklarer:

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 15

 Portræt af GOK Skjern-Tarm

Undervisning i varmt vand er den primære aktivitet i GOK Skjern-Tarm.

”Med så aktiv bestyrelse, er det nemt at have en skoleleder, der ikke bor i byen. Bestyrelsen klarer den lokale tilknytning og kontakt. For eksempel er jeg skolens kontaktperson.” Opgavefordelingen er ret klar: Skolelederen tager sig af administration af skolen og kurserne, markedsføring og laver dagsorden til bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen udfører det praktiske arbejde i forbindelse med kurser, udvikler skolen og nye kurser og tager referat af bestyrelsesmøderne.

Udfordringer og fordele Som flere andre GOK-skoler har GOK Skjern-Tarm også lidt udfordringer med deres navn. Mange mennesker forveksler dem med Gigtforeningen, hvilket blandt andet gør, at mange tror, skolens tilbud kun er for medlemmer af Gigtforeningen eller for Gigtramte. ”Vi begynder derfor at kalde os Aftenskolen GOK, for at understrege, vi er en aftenskole, der er åben for alle,” fortæller Conni Hejlskov. Men hun indrømmer, at misforståelserne også kan føre gode ting med sig. Senest blev skolen grundet den almindelige forveksling inviteret med i et netværk for patientforeninger i kommunen. Hurtigt fortalte Conni netværket, at de ikke er en patientforening, men dog arbejder tæt sammen med en. De blev alligevel budt velkommen til at deltage. Og hurtigt fik de andre i netværket øjnene op for mulighederne for samarbejde med aftenskolen. For GOK Skjern-Tarm har stor erfaring 16 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

med at planlægge og gennemføre aktiviteter – og det kan de andre patientforeninger godt bruge. Derfor er aftenskolen fortsat en del af netværket, og der er planer om at skolen skal lave nye aktiviteter sammen med netværkets medlemmer.

Andre netværk Både Conni og Elsebeth har siddet i kredsbestyrelsen i Gigtforeningens Vestjyllandskreds i en årrække. Elsebeth sidder i bestyrelsen i GOK-UDVALGET – et landsdækkende organ, der varetager GOKs interesser på kursusområdet og en årlig konference. Desuden sidder Elsebeth også i kommunens aftenskolesamvirke sammen med skolens næstformand, Helene Kristensen. Conni har tidligere siddet der. ”Det hjælper at være ude og fremme i skoene,” ler Conni Hejlskov. ”Og ud over at det giver os input til nye kurser og nye deltagergrupper, så giver det også synlighed til vores skole.”

Sundhed i centrum Sundhed er omdrejningspunkt for skolens aktiviteter. I skolens begyndelse var fokus naturligt på aktiviteter for gigtramte, og selvom størstedelen af kurserne er stadig handicapundervisning, er fokus blevet meget bredere. Nu er målet sundhed for alle. Det giver sig blandt andet udtryk i madlavningskurser og nye enkeltdagskurser. Blandt

andet har endagskurser i at lave smoothies og greenies (grøntsagssmoothies) været en stor succes. Her kan skolen gratis låne sundhedscenterets store køkken. Et andet nyt tiltag er sommerhøjskole. Et koncept, de har ladet sig inspirere af fra GOK Odder. I samarbejde med GOK Ringkøbing udbød skolen i sommer en tredages sommerhøjskole med natur og kultur som omdrejningspunkt. Programmet bød på foredrag, ekskursioner, debatter, hygge og afsluttende festmiddag. På trods af Coronaen og at det var første gang i år, løb det økonomisk rundt, og det giver skolen blod på tanden til at arrangere flere af den slags aktiviteter. GOK Skjern-Tarm nyder i det hele taget stor opbakning fra skolens deltagere. Der kommer for eksempel normalt omkring 60 personer til den årlige generalforsamling. Muligvis trækker det også lidt, at der ofte er både lidt let underholdning og billedfremvisning fra seneste sommerudflugt. Så selv om det for nogle kan se ud til, at GOK Skjern-Tarm er en skole med et begrænset udbud til en smal målgruppe, så er virkeligheden en helt anden. Og bestyrelsen gør et effektivt stykke arbejde for at mane den antagelse i jorden. Med engagement, iderigdom og evnen til ’at være fremme i skoene’ er det let at se, hvorfor GOK SkjernTarm i høj grad formår at sprede ringe langt ud af vandet i de varme bassiner. 



SKOLEINFO GOK SKJERN-TARM Gl. Kongevej 15 6880 Tarm www.gokskjern-tarm.dk ik@gokskjern-tarm.dk 41 27 37 41

NÃ˜GLETAL 2019

340 deltagere 1.047 undervisningstimer 57 hold 2 debatarrangementer

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 17

 Administration

Den nye ferielov – overgangsår Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september 2020. Det betyder, at der allerede nu er nogle ting, du som arbejdsgiver skal gøre anderledes og tage stilling til. Af Jytte Andersen, Regnskabs- og lønkonsulent

Den nye ferielov trådte i kraft 1. september, samtidig med at vejret skiftede til efterår.

18 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

erioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 har været overgangsår. Dette overgangsår er nu ved at være slut, og derfor er der nogle ting, du som arbejdsgiver skal have på plads: Timelønnede medarbejdere Timelønnede medarbejdere er i hele overgangsåret indberettet og indbetalt til FerieKonto kvartalsvis, som tidligere. Du skal ikke foretage dig noget her. • Feriepenge optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 afholdes/hæves via feriekort i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020. • Feriepenge optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 afregnes til FerieKonto. FerieKonto sørger for at overføre oplysninger og beløb til Lønmodtagernes Feriemidler, der administrerer feriepengene i overgangsåret. Der er to typer funktionærer i overgangsåret: Funktionærer, der er fratrådt i overgangsåret Feriepenge for fratrådte funktionærer skal ved fratrædelsen indbetales til FerieKonto. Her skal den optjente ferie opdeles således: • Optjent ferie i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 • Optjent ferie i perioden 1. september 2019 og til fratrædelsen sker Funktionærer, der fortsat er ansat efter overgangsåret • Feriedage/-penge optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 afholdes i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020 • Feriedage/-penge optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 indberettes til Lønmodtagernes Feriemidler. Denne indberetning skal ske senest den 31. december 2020. Indberetning sker via e-Indkomst. Der skal på hver medarbejder indberettes: • Beløb (før skat) • Antal optjente feriedage • Om feriepengene indbetales nu, eller om de beholdes af arbejdsgiver til de forfalder Arbejdsgivere bestemmer selv, om de vil indbetale hele det skyldige beløb til Lønmodtagernes Feriemidler, eller om de selv

vil have pengene stående indtil forfald. I 2021 bliver det muligt for dig som arbejdsgiver at indbetale de opsparede feriepenge helt eller delvist til Lønmodtagernes Feriemidler. Du kan vælge at indbetale frivilligt på ethvert tidspunkt, dog minimum samlet for én person, og du skal som arbejdsgiver selv vælge, hvilke medarbejdere du ønsker, at indbetalingerne skal dække, når du foretager frivillige indbetalinger. Det kan fx være alle medarbejdere over 50 år. Valget af medarbejdere, du vil indbetale for, sker via selvbetjeningsløsningen på virk.dk.

Hvis du vælger at beholde pengene selv indtil forfald Hvert år i juli (første gang i 2021) får du som arbejdsgiver en opkrævning fra Lønmodtagernes Feriemidler på de feriepenge, du lovpligtigt skal indbetale. Det vil sige for de af dine medarbejdere, der har ret til at få udbetalt deres feriepenge. Opkrævningen dækker de medarbejdere, der i perioden fra 1. marts samme år og frem til udgangen af februar det efterfølgende år opnår folkepensionsalderen. Derudover bliver du som arbejdsgiver opkrævet for medarbejdere, der i perioden fra 1. marts året før til udgangen af februar i opkrævningsåret har fået udbetalt deres feriepenge fra Lønmodtagernes Feriemidler af andre grunde end opnåelse af folkepensionsalderen, for eksempel ved død, førtidspension eller udrejse. Beløbene, der opkræves, er tillagt indeksering. Den årlige opkrævning skal indbetales senest 1. september samme år. Du modtager selvfølgelig ikke en årlig opkrævning, hvis du allerede har valgt at indbetale alle medarbejdernes opsparede feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler. Hvis du som arbejdsgiver vælger at beholde feriepengene selv, skal der betales en årlig indeksering svarende til lønudviklingen til Lønmodtagernes Feriemidler. Én gang årligt vil arbejdsgivere få en meddelelse om, hvilken indeksering der gælder for de feriepenge, der endnu ikke er indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler. Indekseringen starter 1. september 2020 og beregnes pr. påbegyndt måned, hvor feriepengene ikke er indbetalt til Lønmod-

tagernes Ferie-midler. Den sats, feriepengene indekseres efter, fastsættes første gang senest den 31. maj 2021 og gælder for feriepenge, arbejdsgivere har stående for perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021. Efterfølgende bliver satsen fastsat én gang årligt. Inden udgangen af juli hvert år beregnes indekseringen af de feriepenge, der er placeret hos arbejdsgiveren i perioden 1. juni året før til 31. maj det indeværende år. Indekseringen tilskrives det samlede beløb, som arbejdsgiveren senere skal indbetale til Lønmodtagernes Ferie-midler, og vil fremgå af virk.dk Feriepenge, der bliver indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler i løbet af året, indekseres pr. påbegyndt måned, de har været placeret hos arbejdsgiveren før indbetaling. Du skal derfor som arbejdsgiver være opmærksom på, at indbetaler du frivilligt feriepenge i løbet af året, bliver du efterfølgende opkrævet en indeksering, som dækker perioden pr. påbegyndt måned efter den 31. maj, hvor den seneste årlige indekseringssats blev fastsat.

Hvis du vælger at indbetale alle feriepenge på én gang Man kan som arbejdsgiver vælge at indbetale alle de skyldige feriepenge på én gang. Når det samlede beløb er indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler, skal man ikke tænke mere på dem. Så er de ’ude af verden’. Hvis din skole har mulighed for dette, anbefaler vi, denne løsning. 

FOR SKOLER, DER FÅR KØRT LØN I DOF I modtager i løbet af september en opgørelse over, hvad der er optjent af feriepenge og dage på de enkelte medarbejdere. Når i har godkendt denne opgørelse og returneret den udfyldt, indberetter DOF beløbene til Lønmodtagernes Feriemidler.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 19

 Nyt administrationssystem til aftenskoler

Nu rulles ASA ud Her i efteråret vil DOF for alvor begynde at udrulle det nye administrationssystem, ASA, du til medlemsskolerne. De første skoler er så småt i gang. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

orona har sat sine markante spor på stort set alt, men heldigvis kun i mindre grad på arbejdet med ASA. Arbejdet med at stabilisere, fejlrette og udvikle har således kun haft en ganske lille negativ indflydelse fra Corona, så arbejdet er skredet planmæssigt fremad. Det betyder, at vi nu står med et væsentligt mere helstøbt system, end hvad oplevelsen har været for pilotskolerne. Alene i løbet af 2020 er der foretaget mere end 75 ændringer i systemet, hvor nogle har været simple fejlrettelser og andre har været større udviklingsarbejder. Hen over foråret blev der til ASA udviklet et UnderviserNet, som mange skoler kender fra DOFPro og er glade for. Dette har været efterspurgt af både DOF-skoler så vel som aftenskoler i de andre forbund. UnderviserNet giver blandt andet mulighed for nem kommunikation mellem skolelederen og underviserne, ligesom det giver underviserne mulighed for at se status på deres hold og deltagere samt kommunikere med deltagerne.

Aftenskoler på ASA i levende live I foråret var der planlagt en række ASA-kurser, som vi grundet Corona valgte at aflyse. I stedet blev der afholdt er webinar, men det er langt fra det samme. Men nu er tiden kommet til, at DOF’s skoler skal i gang med at anvende ASA som administrationssystem – ikke på forsøgsbasis og ikke som pilotskoler, men i levende live. En del skoler i de andre forbund har taget ASA i anvendelse, hvilket betyder, at der allerede er en række erfaringer med systemet samt implementeringen heraf. Det kan vi i DOF nyde godt af. 20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

Der vil blive sat fart på udrulningen, og de første 15 skoler sættes op og kommer på kursus i løbet af september. Forventningen er, at skolerne efter kurset går direkte hjem og arbejder i ASA som deres nye administrationssystem. Efter kurserne er der naturligvis mulighed for at ringe eller skrive og få hjælp til ASA, hvis der er noget, man ikke kan huske, eller noget der slår knuder.

Vigtige erfaringer Vi ser meget frem til at få gjort de første erfaringer med kursusforløb, implementering og live-drift, for den viden skal vi bruge til at tilpasse det videre arbejde med udrulningen, som vil tage fart hen over efteråret og i 2021. I skrivende stund forventer jeg, at der kommer yderligere en række ASA-opstartskurser i både oktober og november. Her er forventningen til de deltagende skoler naturligvis ligeledes, at man efter endt kursus går i gang med den daglige administration i ASA. Hvornår skal du skifte til ASA, spørger du måske? Det skal du snart, så forbered dig! Overgangen til ASA aftales bilateralt med hver enkelt skole, så hvis du har særlige øn-

sker, så kontakt os. Men det vil også være muligt ’blot’ at tilmelde dig de kurser, der slås op. Dog vil skolen så blive kontaktet inden kurset, så alt kan sættes op og gøres klar.

Lidt baggrund ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadmi-_ nistration. I hverdagen kaldes systemet ASA. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer næsten alle kender fra Microsoft-pakken (Outlook, Word, Excel med videre). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV – det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud. 

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

13 PROCENT I LØN? Vi skal til at ansætte ny skoleleder og har hørt, at vi ikke må give 13% i løn. Hvad er reglerne for aflønning af ledere?

 I DOF møder vi jævnligt misforståelser omkring aflønning af ledere. Der er to begreber, man skal sørge for at holde adskilt. 1) 13 procent af lærerlønnen svarer til den maksimale andel af lederlønnen, som en aftenskole kan medtage i sit tilskudsregnskab. Det er således et rent tilskudsanliggende. 2) En leder ansættes med et fast antal timer pr. uge/måned vurderet på baggrund af arbejdets omfang og angivet i lederens ansættelseskontrakt. - En leder med 8 timers arbejde og derover om ugen placeres i en af lønrammerne fra 36-48 med mulighed for tillæg. Lønnen beregnes med 8/37 til 37/37 af beløbet i den valgte lønramme afhængigt af det ugentlige timetal. - En leder med op til 8 timers arbejde om ugen og maksimalt 700 årlige arbejdstimer ansættes som timelønnet leder. Satsen er pt. 207,38 + 12,5 procent i feriepenge (pr. 1. april 2020). - En leder må gerne arbejde ulønnet. Alle takster findes i Aftenskolehåndbogen under Satser på DOF’s hjemmeside. Konsekvensen, ved at en leder alene aflønnes med 13 procent af underviserlønnen, er, at lederen for eksempel kommer til at arbejde gratis for nedlagte hold, hvor der typisk vil være ekstraarbejde. Provisionsløn

følger ikke lønbekendtgørelsens regler, og det kan derfor få den konsekvens, at lederlønnen ikke er tilskudsberettiget. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

DEN NYE FERIELOV Skal vi gøre noget nu, når Den Nye Ferielov træder i kraft?

 Den Nye Ferielov træder i kraft den 1. september 2020. Det betyder, at overgangsåret, som løb fra 1. september 2019 til 31. august 2020 slutter nu. Overgangsåret Den ferie, der er optjent i overgangsåret, skal indberettes til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, som er en ny Feriefond, der er oprettet til formålet. Hvis det drejer sig om timelønnede ansatte, er feriepenge løbende indberettet til FerieKonto, der sørger for indberetning til Feriefonden. Hvis det drejer sig om funktionærer, skal feriepenge manuelt udregnes og indberettes til Feriefonden. De skoler, der får lavet løn via DOF, vil modtage en opgørelse fra DOF over optjente feriepenge i perioden samt besked om, hvad der skal gøres. De skoler, der selv står for lønudbetalingen, skal selv udregne og indberette feriepenge

eller sikre sig, at et eventuelt lønbureau gør det. Der kan indberettes til Feriefonden fra 1. september 2020 og sidste frist for indberetning er 31. december 2020. Den Nye Ferielov Fra 1. september 2020 skal feriepenge for timelønnede indbetales månedsvis i stedet for kvartalsvis. Ferietillægget, der udbetales til funktionærer, udbetales to gange årligt: I maj udbetales ferietillæg af optjent løn i perioden 1. september – 31. maj. I august udbetales ferietillæg af optjent løn i perioden 1. juni – 31. august. Flere oplysninger omkring Den Nye Ferielov og overgangsåret findes i Aftenskolehåndbogen på www.danskoplysning.dk.

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 21

KORTNYT

SKOLENYT NY SKOLE I DOF

DOF'S INSPIRATIONSDAG FOR SKOLELEDERE, BESTYRELSESMEDLEMMER OG ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE. Lørdag d. 16. januar i Odense.

 Folkeslag holder til i København og har trommer og dans på programmet. Skolen har fokus på at skabe aktiviteter på tværs af holdene. Ruth Seiding er skoleleder.  Korforeningen Klang i Holstebro har Amalie Glargaard som skoleleder.

DOF inviterer til en indholdsrig dag, hvor der er mulighed for at høre oplæg, deltage i forskellige inspirationsmoduler – og ikke mindst møde andre DOF´ere og DOF´s sekretariat. Astrid Haug indleder dagen med oplægget: Tænk strategisk Er din skole på de sociale medier, eller bruger I andre digitale medier – eller overvejer du at komme i gang? Har du helt gennemtænkt, hvad formålet er? Og har du overvejet, om du udnytter mediernes potentiale fuldt ud? Rådgiver og ekspert i digital strategi og sociale medier Astrid Haug fortæller, hvordan du laver en strategi, så din skole får størst mulig værdi ud af indsatsen. Derudover vil der være moduler om aftenskole-administration, digital markedsføring mv. Hele programmet blive offentliggjort i løbet af efteråret. Vi glæder os til at se dig!

 Visdomsskolen Livets Træ er en helt nystartet skole i Nykøbing F. De vil tilbyde kurser inden for keramik, male, smykker og yoga samt foredrag. Skolen ledes af Lonnie Stryg og bliver DOF’s medlem i en ny kommune – nemlig Guldborgsund Kommune.  Svendborg Skole for Foto har kurser i fotografi og billedbehandling på programmet og Kristian Sæderup som skoleleder.

NY LEDER  Di Vers i Roskilde har fået Jesper Platz som skoleleder.  I Aftenskolen Magnum Opus har Helle Romedahl Ravn overtaget stillingen som skoleleder.

Tid Lørdag den 16. januar 2021, kl. 10.00 -17.30 (Formiddagskaffe/-brød fra kl. 9.30) Sted Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense

22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

 DOF Middelfart Musikaftenskole har fået Kim Dupont i skolelederstolen.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer

U Underviserkurser

M Medlemsmøder

er certificeret til at undervise i konceptet ved at tage DGI SMART training uddannelsen.

P Politiske møder

BESTYRELSESMØDE – REGION NORDJYLLAND

26. oktober  Aalborg P

BESTYRELSESMØDE – REGION SJÆLLAND

28. oktober  Ruds-Vedby L

INSTAGRAMKURSUS

18. september  Odense

 Går du rundt med følelsen af, at du endnu ikke helt har knækket koden til Instagram? Eller måske overvejer du at komme i gang, men er i tvivl om, hvordan du bruger mediet kommercielt. Så er dette Instagram-kursus lige noget for dig. L

ASA FOR BEGYNDERE

24. september  Odense

 Kurset er en del af udrulningen af ASA som administrationssystem til skolerne i DOF, hvorfor det forventes, at du efter kurset aktivt anvender ASA i administrationen af aftenskolen. Du får på kurset lært de basale funktioner i ASA

ANNONCERING I FACEBOOK – PÅ BEGYNDERNIVEAU

ANNONCERING I FACEBOOK – FOR ØVEDE

5. oktober  Odense

BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK

21. oktober  Kolding

BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND

21. oktober  Hinnerup

30. september  Aalborg

 På dette kursus vil du lære de grundlæg-

gende principper i Facebooks annonceværktøj, hvordan du rammer din målgruppe og opbygger annoncer, som får brugerne til at klikke videre.

BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

22. oktober  L

LOV OG LEDELSE AJOUR

23.-24. oktober  Fredericia U

DGI SMART TRAINING UDDANNELSE

2.-4. oktober og 1. november  Vejen  Dansk Oplysnings Forbund og DGI har indgået et samarbejde om DGI SMART training, der betyder, at aftenskolerne kan udbyde ´SMART training`, som en del af deres kursustilbud. Dette under forudsætning af, at underviseren

 Efter kurset vil du kende til de grundlæggende pilatesprincipper og have mærket klassiske pilates-øvelser på egen krop.

 På dette kursus vil du få mulighed for at få genopfrisket hvordan du opsætter de korrekte målgrupper, og opbygger annoncer, som får brugerne til at klikke videre. Du vil også blive introduceret til Facebooks Pixel.

P L

PILATES PÅ LAND OG I VAND

7. november  Rødovre

 Kurset er dels en opfølgning af tidligere afholdt kursus i Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette. Hvis du ikke tidligere har deltaget i et lov og ledelses-kursus er det en forudsætning, at du har minimum et par års erfaring med drift af en aftenskole. Kort sagt et kursus for alle virkelystne DOFledere, bestyrelsesmedlemmer og administrative medarbejdere, der vil være ajour og udveksle erfaringer i et kollegialt forum ...

LOV OG ADMINISTRATION AF AFTENSKOLEN

13.-14. november  Fredericia

 Kurset henvender sig til kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer.kår?

DOF´S INSPIRATIONSDAG FOR SKOLELEDERE, BESTYRELSESMEDLEMMER OG ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE

16. januar  Odense

 DOF inviterer til en indholdsrig dag, hvor der er mulighed for at høre oplæg, deltage i forskellige inspirationsmoduler – og ikke mindst møde andre DOF´ere og DOF´s sekretariat.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020 23

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent i DOF

Grib hverdagen! JEG HAR I ÅREVIS haft lyst til at melde mig til adskillige aftenskolekurser, og især har jeg utallige gange sagt, at jeg ”SÅ gerne vil gå til keramik” – efterfulgt af et ”det må jeg lige se mere på” eller noget i dén retning. Og så er det ikke blevet til mere med dén klump ler … Jeg er dog lykkedes med at melde mig til ét hold, og det har jeg holdt fast ved i snart ni år. Megahyggelig morgen’bevægelse’ (ikke ’træning’!) – og et hverdagsindslag, jeg nødig vil undvære. Vi mødes også til jul og inden sommerferien for at spise brunch sammen efter at have prustet, grinet og ømmet os igennem øvelserne. Vi hører om hinandens børn, ægtemænd, fester, jobs, frustrationer og glæder – og vi endevender, hvad der er på gang i vores lille lokalsamfund. Lige netop mens disse linjer skrives, glæder jeg mig mere end længe til at gense de andre ’damer’ efter sommerferien. For det blev sommer, og ferien var lige om hjørnet, sidst, vi sås – selv om alt andet var anderledes, og ’plejer’ i dén grad var aflyst. Det blev en usædvanlig sommerferie, efter at et virus havde lukket ned for alt. I stedet for festivaller fik vi zoom-møder, turen til Portugal blev konverteret til en uge i sommerhus i Padborg, og sære nye lyde som mundbind, værnemidler og smittetryk blev allemandseje og kommer formentlig til at kæmpe om pladsen som ’Årets Ord 2020’. Og det blev en sommerferie, som på mærkelig vis var endnu mere behøvet end sædvanlig. Ferien blev brugt og spist op – indtil det det pludselig var hverdag igen. Hverdag? Igen? Nogle siger, de frygter, det aldrig bliver som før igen – men har noget i virkeligheden nogensinde været præcis som før – nogensinde? Hver dag er

har bøjet detVirus i neon for mig

– og måske også for dig: Vi skal tage vare på nuet, sætte pris på friheden. Elske, at nogen har brug for os (nu!). Og huske, at det at kunne være tæt på hinanden ikke altid er en mulighed …

24 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2020

virkeligheden for nogle mennesker en helt anden, end den var i går – en stormende forelskelse, et dødsfald, en lottogevinst, en tabt kærlighed, et nyt job eller første dag som pensionist … Denne gang blev vi – hele verden – kollektivt ramt, og modsat den individuelle sorg, glæde eller frygt, så blev vi her på særegen vis cirka syv milliarder mennesker om at dele denne virkelighed. Og hvad så …? Kun uro, angst, tristesse? Eller er der måske også noget godt at tage med sig fra den tid, vi står i nu? En vigtig erkendelse? For mig er svaret ubetinget JA! Og det mener jeg, selv om jeg selv i dette forår i mange uger måtte lade min mor ’i stikken’ lænket til en kørestol på et genoptræningscenter. Vi måtte ikke komme tættere på hende end fem meter, ved golde og kolde absurde udendørs besøg i regn og blæst, afskærmet med politi-tape, overvåget af plejepersonale … Jeg mangler ord … Men alligevel. Ja, der er også kommet godt ud af det, på trods af forbud og afstand. Eller måske faktisk lige præcis PÅ GRUND af samme! Dette forår og denne virus har spiddet mig midt i en selvfølgelig omgang med friheden – med betydningen af samvær – med det livgivende ved nærvær; ting, jeg var kommet til at tage for givet. Virus har på mærkeligste både stille og voldsom vis rusket i mig, flået skællene fra mine øjne og naglet mig i min næsten blinde tro på, at jeg kan alting, når jeg vil – nemlig, når det er belejligt: ”Jeg ringer senere”, ”Vi kan jo bare mødes en anden dag” og ”Vi må osse snart ses!” Virus har bøjet det i neon for mig – og måske også for dig: Vi skal tage vare på nuet, sætte pris på friheden. Elske, at nogen har brug for os (nu!). Og huske, at det at kunne være tæt på hinanden ikke altid er en mulighed … Derfor har jeg lovet mig selv at bruge muligheden, når den er der. At gøre det virkeligt vigtige før det, der kan vente. At leve livet, mens jeg kan. Så nu må du have mig undskyldt – jeg skal først ringe til min mor, og så skal jeg også lige se om jeg kan finde det dér keramikkursus! 