Hvert
menneske
MARTS 2020 ÅRGANG 07
tæller! Forpligtende fælleskab Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder
På Aftenskolen i Fountain House er brugerne en vigtig og aktiv del af driften. Side 18
TEMA OM UNDERVISEREN I dette nummer har vi fokus på en af de vigtigste personer i aftenskolen – nemlig underviseren. Side 4 - 15 FORBEREDT PÅ KRISE Kriser er svære at undgå. Men hvad kan du gøre for at håndtere dem? Side 22
N-º24
DANSK OPLYSNINGS FORBUND
KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 4. maj 2020 Forsidefoto: Portrætter taget af kursister på Aftenskolen i Fountain House, der fotograferede deltagerne på Psykiatri Topmødet i København sidste år.
MED UNDERVISEREN I CENTRUM
Over stok og sten i fuld galop! ”UNDERVISEREN ER DEN vigtigste brik, når aftenskolen skal bedømmes, og når man skal vælge hold.” En påstand, som vi lige sætter til debat og diskussion!! Der er mange brikker, der skal passe sammen, når puslespillet med fag, økonomi, lokaler, undervisere og ikke mindst deltagere skal gå op i en højere enhed og blive til en succesfuld skole. Er organisationen (DOF) det vigtigste? Nej, men en vigtig brik for faglig parathed og efteruddannelse. Er skolelederen den vigtigste? Nej, men en rigtig vigtig faktor, når faglighed, udbud og efterspørgsel skal på plads. Er fingeren på pulsen det vigtigste? Ja, og det gælder både skoleleder, sekretær, rengøringsmandskabet, lys og musik – og underviser. For ved vi ikke, hvad det er for små ting, der rører sig, eller hvad det er for nye tendenser, der er ved at tage over. Ja, så får vi bare ikke deltagerne til at tilmelde sig. Er deltagerne de vigtigste? Ja, og så er vi næsten fremme ved kernen. Vi kan jo hoppe og danse alt, hvad vi vil. Det hjælper bare ingenting, hvis vi ikke er i stand til at lytte og føle og fornemme, hvad det er, der fungerer. Hvorfor er det så, at underviseren er så vigtig en brik? Det er rigtigt, at alle parter skal i spil, for at vi opnår det bedste resultat. Og det er rigtigt, at det kan være svært at skille de enkelte personer eller serviceydelser fra den oplevelse, man kommer hjem med. For tænk, hvis tilmeldingen ikke fungerer, eller hvis betalingen ikke går igennem. Eller hvis døren er låst, når holdet skal i gang; eller hvis der ligger nullermænd foran spejlet, når yogaholdet skal ned på maven. Der er masser af små led i kæden, der binder det hele sammen, så DOF’s 260 medlemsskoler rundt omkring i Danmark tænker: ”Yes, vi gjorde det igen. Alle var, hvor de skulle være på det rigtige tidspunkt.” Slutproduktet leveres af underviseren, og selvfølgelig bliver det evalueret og vejet af den enkelte deltager hver gang, holdet er samlet. Derfor bliver underviseren også en helt central figur i det produkt, som vi leverer. Det er vigtigt, at vi hele vejen igennem er parat til at lytte, til at justere og til at deltage i en åben dialog med såvel underviserne som med deltagerne. Når vi tør det, så er vi samtidig godt på vej til at kunne være på linje eller på niveau med deltagerne i en proces, der hele tiden er en dynamisk udvikling af den undervisning, som vi gerne vil stå for. Er der noget nyt i det? Både ja og nej! For selvfølgelig har vi altid forsøgt at levere det, som deltagerne gerne ville have. Men med 2020 som den nye brik i kalenderen er det alligevel vigtigt at erkende, at antallet af tilbud, også fra andre udbydere, er steget markant. Og at kravet til kvalitet på alle hylder også gælder i vores skole. Ingolf Christensen Landsformand
2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
MARTS 2020 ÅRGANG 07
INDHOLD
04 TEMA Underviseren betyder alt 06 TEMA Et job med mening .
08 TEMA Det siger ledere og undervisere
09 TEMA Guldkorn og tilbud 10 TEMA Hvad er folkeoplysning? 12 TEMA Samler spredte
04
undervisere
14 TEMA Behov for efteruddannelse
16 At tale dansk med danskere Et projekt af Studieskolen i København.
18 Forpligtende fællesskaber
Portræt af Aftenskolen i Fountain House.
16
18
22 Hvis din aftenskole kom i krise Om at ruste sig til kriser – og håndtere dem, hvis de rammer.
24 Landsmøde 2020
Oplev Søs Egelind, Esben Danielsen, Hans Jørgen Bonnichsen med flere.
25 Spørg DOF
Brevkasse om administration, lov og meget mere.
27 Kalender
Se kommende kurser og møder.
22
28 Hvis jeg var aftenskoleleder ... Klumme af professor Vibeke Koushede.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 3
TEMA: Underviseren
Underviserne betyder alt En aftenskoleleders arbejdsliv er meget mere end tilskud, tilmeldinger og tørre tal. I mangt og meget er det nemlig samarbejdet og kontakten med underviserne og deltagerne, der giver mening. Af Kirsten S Knudsen, Foreningskonsulent
J
eg er simpelthen så glad for mit arbejde, og jeg har som regel en glad og positiv indstilling, men i dag er mit hoved godt nok lidt tungt.” Cirka sådan indledte Annette Bang fra DOF Sædding Aftenskole vores telefonsamtale om arbejdsglæde. De mørke skyer, der gjorde hovedet tungt, var udfordringer med sygemeldte undervisere, der skulle erstattes i en fart. Og for at gøre historien yderligere kompliceret, var det anden gang holdene skulle sættes i gang med vikar, det var i 11. time og der var risiko for både at skulle aflyse aftenens hold og resten af sæsonen. For aftenskoledeltagere er ganske ofte vældig glade for lige præcis dén underviser, de går hos, og vil nødig have en anden.
Faglig stolthed De fleste skoleledere vil nok nikke genkendende til situationen, hvor man er bekymret for både den sygemeldte underviser og deltagerne, som man jo gerne vil beholde i aftenskolen. Det kræver et konstant fokus på at tiltrække og beholde kompetente undervisere, så den faglige kvalitet altid er i top. Hos Lene Kjellerup i Marselisborgcentrets Oplysningskreds i Aarhus glider den del heldigvis godt for tiden. Her er stabile undervisere, fyldte hold, gode lokaler og et godt samarbejde med de øvrige foreninger 4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
og afdelinger på centeret. For Lene er arbejdsglæden tæt knyttet til samarbejde med underviserne: ”Jeg bliver glad og lidt stolt, når en underviser henvender sig og gerne vil arbejde her, fordi vedkommende har hørt godt om skolen”. Det er ellers ikke ofte der er ledige stillinger, for underviserstaben på skolen er fagligt kompetent og stabil, og rigtig gode til at dække ind for hinanden, hvis en underviser er nødt til at aflyse.
Den gode modtagelse Dygtige undervisere giver glade og tilfredse deltagere, som er forudsætningen for alle aftenskolers arbejde. Men underviserne er afhængige af rammen. Derfor gør skolelederne sig en del tanker om, hvordan man kan give nye undervisere en god start og en god ramme at være i. Skolelederne har fokus på, at underviserne er godt informeret, at der er styr på lokaler, nøgler og generelt de praktiske rammer om undervisningen. Hos Lene er denne introduktion udvidet med et tilbud om, at en ny underviser kan starte med at komme med ’som føl’ hos en erfaren underviser. Signe Buch fra Lille Skole for Voksne i København fokuserer meget på de værdier, hun afspejler, og som kommer til udtryk i handling mere end i tale, men også på at gøre plads til initiativ og give ros. For hende
er det væsentligt at være den leder, hun gerne selv vil ledes af, og det afspejles blandt andet i, at der aldrig er fokus på deltagernes diagnoser, hverken fra hende eller fra underviserne. Såvel undervisere som deltagere skal nemlig mødes som hele mennesker, derfor er det også vigtigt at huske at spørge hver enkelt underviser, hvordan det går på holdet. En anden ting, lederne lægger vægt på, er, at underviserne kan regne med dem, at hverdagen er tryg. Lars Peter Petersen fra BORN i Frederikshavn udtrykker vigtigheden af at overholde aftaler og at være til rådighed i telefonen, når man ikke kan være til stede fysisk. Det er Annette Bang enig i. Hun gør meget ud af introduktionen den første gang hun møder en ny underviser, så de føler sig trygge ved at kontakte hende, når der er noget, der trykker. At være god til at finde løsninger ser hun også som et vigtigt signal at sende til underviserne, så de ved, at det nytter at snakke med hende. Og i dag har hun i høj grad brug for at finde løsninger, så de sygemeldte undervisere ikke selv står med opgaven.
De dejlige deltagere Et langt stykke hen ad vejen kunne skolelederne sådan set overlade det meste af deltagerkontakten til underviserne. Men ligesom en god introduktion til underviserne er vigtig, bruger lederne også en stor del
Indberetning, tilskudsbekymring og andre ”dræbere” Skolelederne i denne artikel synes generelt, at indberetninger og anden administration er et nødvendigt onde, som er med til at
sænke arbejdsglæden og motivationen, hvis der er for meget af det og især, hvis der ikke er orden i sagerne. Med sygdom, holdaflysninger og andre ændringer følger administrative opgaver omkring sygedagpenge til undervisere, men også opgaven med at få besked ud til deltagerne om aflysning, om igangsættelse igen og opgaver i bogholderiet vedrørende tilbagebetaling af deltagerbetalingerne. Signe Buch ser det som en ekstra udfordring, når den kommunale forvaltning er tung at danse med. Når forvaltningen er svær at få i tale, opstår der bekymring om tilskuddene, som jo er en vigtig del af grundlaget for aftenskolens arbejde. I mange kommuner er der over år skåret i budgettet for voksenundervisning, hvilket har givet seriøse bekymringer hos nogle skoleledere. Derfor sætter Annette Bang pris på, at samarbejdet i hendes lokale aftenskolesamråd er godt. Skolerne har et rigtig godt netværk, som har gjort det muligt at stå sammen i forsøget på at råbe kommunen op, så den forstår, hvor vigtigt det er at bevare mulighederne i folkeoplysningen.
Tid, tid, tid De skoleledere, der i denne omgang har lagt tid til en snak om arbejdsglæde, griner lidt af mit spørgsmål om, hvad de ville bruge tiden til, hvis de fik tre ekstra timer om ugen. De er for længst brugt op og mere til, for der er i hvert fald ikke nogen af de adspurgte skoleledere, som får løn for alle de timer, de arbejder, og nogle er for længst holdt op med at tælle. Løn- og arbejdsvilkår er generelt udfordrende for skolelederne. For Signe Buch er
DEM HAR VI SPURGT
det et levebrød at være skoleleder, og det er en daglig kamp at få timerne til at slå til, så hun ikke bruger sig selv helt op. Andre er pensionister, og vælger at se gennem fingre med timetallet. Men derfor er der alligevel en grænse for, hvad man kan holde til og hvor længe. For Lars Peter Petersen betyder det, at han har lagt en plan for, hvordan skolen med tiden kan glide over i hænderne på et par yngre efterfølgere. De samme overvejelser går både Lene Kjellerup og Annette Bang med. De vil gerne fortsætte nogle år endnu med det arbejde, som de synes er så meningsfuldt, men en dag …
Aldrig helt alene Der er meget at være begejstret for i arbejdet som skoleleder. Det er en opgave, der giver mening på mange områder, men det er også et område, hvor der er meget at blive sat ind i, når en skoleleder har siddet alene med alting i mange år. Der er få timer til både drift og udvikling, og kan man mon blive ved med at finde ildsjæle, der kan investere så meget tid? I DOF’s landssekretariat er vi meget opmærksomme på, at det er et udfordrende job at være skoleleder. Derfor forsøger vi at hjælpe alle de steder, det kan give mening. Og derfor står DOF’s medarbejdere også altid klar med råd og vejledning – eller blot et lyttende øre, hvis en skoleleder har behov. Kort fortalt er målet med DOF’s forskellige serviceydelser at gøre det så let som muligt at administrere en aftenskole – så der bliver tid og overskud til alt det spændende og det, der giver mening!
,,
af deres tid på at informere og guide nye deltagere, og det er fælles for dem, at de virkelig nyder den del af arbejdet. Kontakten med deltagerne, nærheden og muligheden for at kunne guide nogen videre, fordi man har et overblik over både sit eget katalog og andre aktiviteter i området, bidrager aktivt til arbejdsglæden. For både Lars Peter Petersen og Signe Buch er det en stor del af motivationen at kunne gøre en forskel for deltagerne. Lars Peter synes, der er en vigtig opgave i at være med til at nedbringe den isolation og ensomhed, der kan være forbundet med at få et synshandicap, og Signe sætter en ære i at lære alle deltagernes navne og være med til at skabe nærhed. Over år er der sket en ændring i arbejdet, især i de skoler, hvor tilmeldingerne primært kommer via hjemmesiden. Nu er der ikke helt så mange telefonopkald, og for Annette Bang har det betydet, at hun i stedet tager et kig ind i administrationsprogrammet DOFPro af og til og nyder at se tilmeldingerne tikke ind. At man ikke så ofte har den glade deltager i telefonen, kan man godt savne lidt, især når man, som Lene Kjellerup giver udtryk for, jo stadig får nogle i røret, ”som vil klage over at man har sat prisen op, selv om man har gjort alt for at forklare, hvorfor det er nødvendigt at priserne følger med udgifterne”.
Annette Bang, skoleleder på DOF Sædding Aftenskole. Skolen har en bred deltagerskare og stor variation i aktiviteter og fag, som foregår dels på skoler i omegnen, dels hos private samarbejdspartnere. Lene Kjellerup, skoleleder på Marselisborgcentrets Oplysningskreds. Skolen underviser primært i bevægelsesfag og lejer sig ind i lokaler og bassiner på Marselisborg Centret i Aarhus, hvor der også er café-faciliteter.
Signe Buch, skoleleder på Lille Skole for Voksne København. Skolen underviser psykisk sårbare voksne i lejede lokaler i Vanløse. I tilknytning til skolen er der sociale aktiviteter i lokalerne. Lars Peter Petersen, skoleleder på BORN i Hjørring og Frederikshavn. Skolens deltagere er blinde eller svagtsynede. Skolen underviser i flere kommuner i Nordjylland, og har udover aftenskole også specialundervisning. DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 5
TEMA: Underviseren
Et job med mening En tydelig og lydhør leder, ordentlige lokaler – og tid til det menneskelige! Det er blandt de vigtigste parametre for fire aftenskoleundervisere, Spektrum har talt med. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent
D
e kommer trofast uge efter uge, låser sig ind, stiller op og gør sig klar til den første af en række deltagere eller måske et helt hold. De er aftenskolens undervisere – og bindeledet til deltagerne. Hvad er vigtigt i forhold til underviseres trivsel og arbejdsglæde? Hør, hvad de selv synes … ”Det giver SÅ meget mening!” Sagt med overbevisning og eftertryk af en rutineret aftenskolelærer. Ikke til at misforstå. Og bare med lidt andre ord siger de øvrige undervisere, Spektrum har talt med til denne artikel, det samme: De er stolte over, hvad de gør – og elsker deres arbejde med at undervise, fordi det giver mening. De ser deres deltagere vokse, blive løftede og glade, de oplever stor taknemmelighed fra deltagerne over, at undervisningen giver den enkelte øget livskvalitet. At det er givende og tilfredsstillende at mærke et menneske, identificere et problem, et behov, et ønske – at starte en udvikling og følge den.
Aftenskolen hviler på underviserne Det er sagt før – og lyder måske banalt – men det er ikke desto et postulat, de fleste nok vil nikke genkendende til: Lederen er garanteret rigtig vigtig, og en god bestyrelse kan undertiden flytte bjerge – men det helt afgørende for aftenskolens hverdag, liv og fremdrift er, at underviserne ’ude i marken’ er dygtige både rent fagligt, men så afgjort også at han eller hun menneskeligt og pædagogisk er i stand til at skabe et godt og trygt rum for både samvær og læring. At han eller hun med baggrund i den høje faglighed kan formidle sin viden, så deltagerne får en passende blanding af udfordringer og succeser med sig hjem. 6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
Og sandsynligheden taler for, at det også er vigtigt, at deltagerne i aftenskolen oplever, at underviseren trives i jobbet. Så går både deltager og underviser glad hjem (og deltageren tilmelder sig med større sandsynlighed også til næste sæson).
Kernen er deltagerne Og hvad er det så lige, der er vigtigt for at skabe denne gode trivsel og befordre arbejdsglæde hos underviserne? Det må være need to know for enhver skoleleder, og vi har derfor bedt fire meget forskellige undervisere reflektere lidt over, hvad der fylder for dem i forhold til at få dette arbejdsliv som aftenskoleunderviser til at fungere. De undervisere, vi har talt med, har meget forskellige udgangspunkter for deres virke i aftenskolen – men deres mange forskelligheder til trods er vores panel her enige om, at samværet med deltagerne er kernen og omdrejningspunktet. Ordet ’folkeoplysning’ kom ikke ud af munden på en eneste af dem, men ikke desto mindre, er det i høj grad nogle af folkeoplysningens kerneværdier, som underviserne taler om, når det handler om, hvad de vægter højt og som får deres undervisning til at være … ja, meningsfuld. Én af underviserne, udtrykker det på
denne måde: ”Jeg laver nærmest ikke noget, uden at der et socialt element med. Fra første mødegang havde jeg lavet kaffe og havde kage med til holdet – og selv om min leder sagde, at det skulle jeg altså ikke føle mig forpligtet til, så er vi fortsat med kaffe-kage til pausen, som vi venter med til efter undervisningen. For så har vi været seriøse og arbejdet, og så kan vi hygge sammen bagefter. Det er meget vigtigt med dette sociale element – og i øvrigt derfor også vigtigt, at lokalet er ledigt den halve time efter undervisningen. Både deltagerne og jeg lærer hinanden at kende på kryds og tværs, og det udvikler sig. Så nu låner de bøger af hinanden, anbefaler hinanden kunstudstillinger og så videre. Også i forhold til det faglige udbytte er det vigtigt, at vi kender hinanden. Så vi kan føle
Den nye ferielov
Det sjove og det sure Det sjove i underviserjobbet er for vores fire undervisere koncentreret om den konkrete undervisningssituation. Det handler om glade deltagere; god feedback; rammer, der fungerer; om at have voksne ’færdigdannede’ elever, der opsøger nærværet og tør byde ind – og den anerkendelse, der i sig selv ligger i, at deltagerne prioriterer at betale mange penge og bruge af deres dyrebare fritid for at komme til undervisningen.
DEM HAR VI SPURGT
Generelt var der – heldigvis – langt mellem input til den ’sure kategori’, men det, der faktisk kan volde bøvl og skabe irritation, er for alle fires vedkommende knyttet til rammerne for undervisningen. Både de konkrete rammer – lokalerne, man er i – hvor det er en stadig kilde til irritation og frustration, når nøgler ikke virker, fordelingen af lokaler er gået galt og flere lærere gør krav på samme lokale på samme tid; når ens grej og materiale, man bruger i sin undervisning, uberettiget bliver taget og brugt af andre; når man er nødt til at halse afsted mellem flere arbejdslokaler og slæbe grej med sig
Anerkendelse Arbejdsglæden hos underviserne hviler i høj grad på oplevelsen af, at man møder ind til en eller flere deltagere, som man betyder noget for, og som evner at give både feedback, ros og anerkendelse til underviseren. Men samtidig ønsker underviserne sig en tydelig leder, der er nem at komme i kontakt med. En leder, som man kender og er tryg ved at ringe til, når noget er problematisk – og som man oplever er lydhør over for éns udfordringer – eller gode idéer! En leder, der ser, anerkender og udtrykker glæde over éns arbejde – for selv om det er både skønt og vigtigt at få roser og positiv feedback fra deltagerne, så ”kan det være svært at tage helt ind”, som en underviser siger – og så er anerkendelse fra en leder bare et dejligt ekstra skulderklap. Ifølge underviserne er det også positivt,
hvis deltagerne får mulighed for at møde skolelederen og måske ligefrem oplever ham eller hende give et nap med i undervisningen – som en af underviserne siger: ”Af og til akkompagnerer [lederen], hvis jeg har brug for det. Det er meget rart – også, at deltagerne møder [lederen] og kan spørge, hvis der er noget, de er i tvivl om, for eksempel i forhold til betaling. Det er bestemt en gevinst med det kendskab til skolens leder – at de har set ’chefen’.” En anden underviser fortæller, at på hendes aftenskole er fast ’tradition’, at lederen møder op til første og sidste undervisningsgang i sæsonen og lige hilser på deltagerne.
Kollegerne Generelt oplever underviserne, at det er godt og dejligt, når der er kolleger. I nogle tilfælde er det fagkolleger fra andre aftenskoler og forbund, men det er bare fint at kunne mødes og vende det ene og det andet. Måske vigtigere, end man lige tænker over i dagligdagen? Én siger om sine kolleger: ”Jeg kender dem ikke – men det kunne jeg godt tænke mig. Det kunne være fint med et fællesmøde, for eksempel én gang om året. Så kunne man lære hinanden lidt at kende og måske også give noget feedback og sparring til lederen. Egentlig synes jeg, det er lidt mærkeligt, at man bare kommer og kører sit sololøb og går igen.”
,,
større tryghed med at være sammen; så tør man risikere sig selv mere i undervisningen og får mere ud af den.” En anden siger det på denne måde: ”Vi skal være dybt professionelle – også menneskeligt. Vi skal kunne finde lysstrålen i det enkelte menneske, også hos den der er lidt nedtrykt.” Og om det sociale element som en af grundpillerne siger han videre med et grin: ”På det ene hold har de bagt kage til hver gang – og de kalder sig ’kageholdet’. Det andet hold siger, at dét gider de ikke, for de vil bare knokle på med det faglige – så de kalder sig ’Stjerneholdet’. Men de er alligevel opmærksomme på hinanden og på dem, der ikke dukker op til undervisningen; om der måske er noget galt med vedkommende. Der bliver lavet private julefrokoster, og vi tager sammen på ture til kunstmuseer – det er med til at gøre gruppen endnu stærkere”.
De fire undervisere, Spektrum talte med til denne artikel, kommer fra aftenskoler af meget forskellig type. Underviserne er mellem 35 – 70 år gamle, og de underviser i hvert deres fag og i varierende antal timer. De har et højt specialiseringsniveau på deres fag i aftenskolen. Nogle underviser i eget hus, andre pendler mellem flere lokaliteter. De har undervisningserfaring fra et par sæsoner til over 20 år – og deres livsituation er også væsensforskellig: En har fuldtidsjobs i anden type skoleundervisning ved siden af, en har et endog meget aktivt pensionistliv, nogle er næsten fuldtids aftenskoleundervisere, nogle er ’monofaglige’, andre har flere fag på paletten.
VI SPURGTE OM ... - undervisernes tanker i forhold til, hvad der gør glad, giver ’flow’ og tilfredshed. Om det sure, der kan stå i vejen for en god oplevelse af arbejdet, og om hvilke opgaver eller situationer der kan dræne én for energi. Vi bad også underviserne om at reflektere over, hvad der ellers spiller ind på dagligdagen som underviser – herunder de fysiske og psykiske rammer, man udøver sin praksis i. Sidst, men ikke mindst, fortalte underviserne om, hvad de tænker om det at passe på deres egen trivsel og arbejdsglæde.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 7
TEMA: Underviseren
,,
DET SIGER SKOLELEDERNE OM DERES EGET ARBEJDE: DET KAN VI LIDE - At have et stærkt hold undervisere - At gøre en forskel for deltagerne - Variation i opgaverne - At udvikle og sætte aktiviteter i gang - At se resultaterne DET KAN VI IKKE LIDE - Indberetninger og administration - Sygemeldinger - Lokaleproblemer - Bøvl med forvaltningen - Brok og sladder HVEM OG HVAD BETYDER NOGET I ARBEJDET? - Undervisernes sparring og kompetence - Deltagernes tilfredshed - Bestyrelsens opbakning - Netværk af andre ledere eller fagfæller lokalt, i samarbejdsorganisationer eller DOF - Adgang til kurser/møder, konsulentbistand og administrativ støtte i DOF
,,
DET SIGER UNDERVISERNE OM DERES EGET ARBEJDE: DET KAN VI LIDE - Kontakten med deltagerne - At gøre en forskel for dem - At være i nuet – mærke deltagernes behov, finde vej ind til kernen - At starte en udvikling og se deltagerne vokse - At have en tydelig, lydhør leder – god omgangstone og klar kommunikation - Variation – i forhold til efteruddannelse/egen udvikling og i forhold til at have forskellige fag DET KAN VI IKKE LIDE - Bøvl med lokaler og grej - At skulle skifte lokale og ikke have ’sit eget’ HVEM OG HVAD BETYDER NOGET I ARBEJDET? - Deltagerne og deres tilfredshed - Lederens opbakning og tilgængelighed - Netværk af kolleger - Viden om muligheder – for eksempel om efteruddannelse, kurser og andet via leder og DOF
8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
TEMA: Underviseren
”DE SEKS GULDKORN” – DE VIGTIGSTE INGREDIENSER I ARBEJDSGLÆDE: INDFLYDELSE PÅ EGET ARBEJDE: Det drejer sig især om indflydelse på dine egne arbejdsforhold, planlægning og udførelse af arbejdet, arbejdsstedets indretning, hvem du arbejder sammen med og arbejdstidens placering. MENING I ARBEJDET: Dit arbejde skal give mening. Eksempelvis skal du kunne se, hvordan du bidrager til det samlede produkt eller til den primære opgave på din arbejdsplads. Du skal kunne se det overordnede formål med virksomhedens produktion. Bidrager denne produktion til noget værdifuldt for kunderne eller samfundet? FORUDSIGELIGHED: Information til tiden skaber forudsigelighed, og forudsigelighed mindsker utryghed og uvished. Det betyder ikke, at du skal kunne forudsige alle de enkelte detaljer i arbejdsdagen. Forudsigelighed handler om de store linjer. SOCIAL STØTTE: Kan komme fra både kolleger og fra ledere. Støtten kan både være praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at støtten gives på den rette måde og på det rette tidspunkt. BELØNNING: Løn, frynsegoder, karriere, påskønnelse og anerkendelse er eksempler på belønning. Det vigtige med belønning er, at den skal stå i forhold til indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. KRAV I ARBEJDET: Krav i arbejdet må hverken være for høje eller for lave. De skal være passende. Det er vigtigt, at du ved, hvilke krav der stilles til dig. De skal være klare, og du skal vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Krav kan være kvantitative (arbejdsmængde og tempo), følelsesmæssige og sociale. Kilde: http://www.socialkapital.org/de-seks-guldkorn
VIDSTE DU, AT …? Meningsfuldhed i at arbejde i aftenskole kan være tæt forbundet med folkeoplysningens kerneværdier? Mening i arbejdet finder man, når ens egen opgave har sammenhæng med det samlede produkt, og har en mening ud over selve det at tjene penge. Det betyder, at værdier og mål i høj grad er i fokus, og forudsætter, at ledelsen har formuleret en klar vision og mission, som alle kender til, og hvor medarbejderen oplever, at han eller hun bidrager til. Derfor er det vigtigt, at lederen lytter til medarbejderen og forstår, hvilke værdier der skaber mening for hans eller hendes arbejde, og at de sammen finder frem til, hvilken adfærd, der både kan indfri disse værdier, og som samtidig ligger inden for medarbejderens arbejdsområde. Læs mere her: https://www.lederweb.dk/artikler/arbejdsglaede-ja-tak/
DOF’S TILBUD TIL UNDERVISERE KURSER OG EFTERUDDANNELSE • DOF tilrettelægger diverse kurser for undervisere, som lægges på hjemmesiden løbende. De kan ses på hjemmesiden www.danskoplysning.dk/dof-underviser • Undervisere kan via deres skoleleder også søge DOF om tilskud til ”eksterne kurser”. Det vil sige kurser, som er fagligt relevante og udbudt af andre end DOF. • Der kan maksimalt ydes tilskud på op til 75% af det samlede kursusgebyr og højst 4.000 kr. årligt. • Sidst, men ikke mindst, så har alle medlemsskoler (én eller flere samlet) mulighed for at afholde specielt tilrettelagte kurser for ledelse, bestyrelse og/eller undervisere på den pågældende skole. Det er det vi kalder ”bestillingskurser”. Skolen betaler som udgangspunkt kun 25% af de samlede udgifter. NYHEDSBREV • Underviserne (og alle andre interesserede) har mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrevet ”DOF UnderviserNyt”, og på den måde få besked om aktuelle kurser, generel ny viden og inspiration.
HJEMMESIDE DOF UNDERVISER • På DOF´s hjemmeside, www.danskoplysning.dk, er der en underafdeling, der hedder ”DOF Underviser”. Her kan du finde kursusoversigten, inspiration til brugen af digitale værktøjer i sin undervisning, inspiration til at gribe sin undervisning an på en ny eller lidt anderledes måde, information om særlige tiltag/kampagner, finde gode råd, tilmelde sig nyhedsbrevet med mere. DOF UNDERVISER PÅ FACEBOOK • Det seneste skud på stammen er gruppen ”DOF Underviser”, som alle DOF-undervisere kan være en del af. Formålet med gruppen er løbende at informere om netop opslåede kurser og snarligt kommende frister, dele nyttige og inspirerende artikler og links, give gode råd og tips til undervisningen i aftenskoleregi med mere. Og måske erfaringsudveksling underviserne imellem?
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 9
TEMA: Underviseren
Hvad er folkeoplysning? Hvor tydeligt er det i grunden, at der sker folkeoplysning, demokratiskabelse og fremme af aktivt medborgerskab på et vilkårligt aftenskolehold? Det er nok ikke så let ved første øjekast, for hvad betyder ’folkeoplysende’ egentligt? Det ser vi lidt nærmere på her. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent
F
olkeoplysning er mere end konkret faglig læring. Det er ikke kun undervisning i et fag – det er undervisning med et fag. Det alment dannende sker gennem mødet mellem mennesker, og som underviser i aftenskolen er man med til at skabe dette gennem sit fag. Deltagerne kommer for det faglige, men får mere end det med sig hjem.
Eget initiativ og for alle Deltagelsen i undervisningen er noget, man selv vælger. Man kan ikke blive hverken henvist eller visiteret til at gå i aftenskole, og der er ikke mødepligt. Som deltager har man til gengæld et medansvar for, at undervisningen både findes og fungerer. Aftenskolen er åben for alle, og det betyder, at det hverken er alder, bopæl, uddannelsesniveau, sygdomme, handicaps, etnicitet, politisk standpunkt, religiøs overbevisning, seksuel orientering og så videre, der afgør, om man kan deltage på et aftenskolehold. Her mødes man på tværs af alle samfundslag, som den man er. Passer man ind fagligt, kan man deltage på holdet, så længe der er ledige pladser. I koret er det stemmens karakter og på engelskholdet er det de sproglige færdigheder, der afgør, om man er på begynderholdet eller det øvede hold. Har en eller flere deltagere et handicap i relation til undervisningen i faget, som ikke kan håndteres på det enkelte hold, kan man tilbyde plads på hold med særligt tilrettelagt undervisning i faget. Når man er sammen på et hold, udvikler man sig sammen, og man ’hører til’ som en del af et forpligtende fællesskab. Vi har brug for at være en del af noget, som er større end os selv, og i mødet med andre mennesker udvikler vi os både fagligt og menneskeligt.
10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
Rollen som underviser Som underviser skal man kunne undervise på et godt fagligt niveau, ligesom der kan være krav til de pædagogiske og didaktiske evner. I den folkeoplysende voksenundervisning er man frit stillet i forhold til form og mål i undervisningen, da det er nysgerrigheden i faget, som driver læringen fremad. Man sætter som underviser selv sine mål med undervisningen, og med denne frihed kan man inddrage deltagerne, gribe aktuelle temaer, igangsætte drøftelser og refleksioner, perspektivere faget eller undervisningen, eller noget helt femte. Som underviser er man også katalysator for, at holdet fungerer praktisk og socialt. Den gælder alt fra den gode velkomst, hvor alle finder sig til rette og føler sig taget godt imod, til pauserne, hvor snakken kan gå, særligt hvis rammerne er til det. Underviseren kan vælge at uddelegere noget af ansvaret for holdets sociale velbefindende til deltagerne. Man skal ikke underkende værdien af en ’kaffe-kage-ordning’ eller en opfordring til at bytte pladser. Begge dele hjælper deltagerne på vej til en samtale.
Demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab Formålet med folkeoplysningen skal ses i et helhedsperspektiv. Det, at man som voksen kan dygtiggøre sig i fag, som man selv vælger, og er sammen med andre med samme interesse, gør, at vi som mennesker mødes på tværs og forholder os til hinanden. Mødet på tværs skaber større kendskab og dermed tillid til andre mennesker og øger lysten til, at man engagerer sig i fællesskaber sammen, lærer af hinanden og forstår hinanden. Betydningen heraf er ofte så selvfølgelig og indgroet i de fleste af os, at vi nærmest ikke kan se det længere. Måske fordi det er kernen i vores samfund og har været det i generationer.
FOLKEOPLYSNINGSLOVENS § 7 STK. 1 Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Tankerne om folkeoplysning opstod i en tid, hvor styreformen i Danmark stadig var enevælde, og hvor de privilegerede terpede udenadslære i skolen. Forudsætningen for at blive et demokrati var, at folket blev oplyst med konkret læring, og at alle fik mulighed for frit at diskutere og reflektere. Dengang skulle man lære det – i dag skal vi vedligeholde det. Folkeoplysningen er ikke længere en modbevægelse, men det handler stadig om at bevidstgøre mennesker gennem samtale og læring. Det muliggør, at mennesker kan tage vare på eget liv og være en aktiv del af det samfund, som vi i fællesskab har ansvaret for. Det, at man deltager frivilligt, engageret og sammen i undervisning i aftenskolen, gør, at man som menneske øger sin demokratiforståelse og bliver en mere aktiv medborger. Gennem undervisningen mødes forskellige mennesker med udgangspunkt i et fag, og gennem faget og den pædagogiske udfoldelse, forholder man sig til hinanden og dannes.
Og måske sker det også, at man engagerer sig i det organisatoriske omkring faget, aftenskoleforeningen eller i andre sammenhænge, fordi man føler ansvar for hinanden på holdet og ser mulighed for indflydelse.
Folkeoplysning i dag Folkeoplysningen understøtter således både den menneskelige udvikling og vores demokratiske samfund, og det er vigtigt at have for øje, når man er underviser i aftenskolen. For måske kan man ikke umiddelbart se det folkeoplysende, når man stikker hovedet ind ad døren til undervisningslokalet, men som deltager kan man forhåbentlig mærke det på underviserens tilgang til faget, og ved fællesskabet, ansvaret og samtalen.
TAG SNAKKEN Som skoleleder har du ansvar for, at aftenskolens kurser og aktiviteter er folkeoplysende, og derfor har du også ansvaret for, at underviserne kender begrebet og det ansvar, der ligger i det, når de bliver ansat i aftenskolen. Det kan også være en god idé at tage emnet op på et lærermøde og lade underviserne selv definere, hvordan de omsætter folkeoplysning i deres egen undervisning. Mangler du inspiration, er du altid velkommen til at kontakte os i DOF. Vi deltager også gerne i møder og faciliterer samtalen.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 11
TEMA: Underviseren
Samler spredte undervisere Har du ind imellem udfordringer med at finde en underviservikar? Eller med at hjælpe underviserne til at holde et højt kvalitetsniveau? Eller med at sikre, at dine undervisere føler sig som en del af din skoles fællesskab? Gigtskolen kunne svare ja til alle disse spørgsmål og besluttede sig for at gøre noget ved det. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
E
n række skræddersyede workshops, egenproduceret undervisningsmateriale og en Facebook-gruppe. Sådan nogenlunde lød ingredienserne, da Gigtskolen i Hovedstadsområdet formåede at hæve kvaliteten og skabe et stærkere fællesskab blandt underviserne. Det hele blev skabt i et projekt, der blev støttet af DOF’s Initiativpulje.
Stor spredning Gigtskolen har sin administration på Frederiksberg, men breder sine aktiviteter ud over omegnskommunerne. Det betyder, at skolen har omkring 160 undervisere, der arbejder på en lang række lokationer i hele 11 kommuner. Med så mange undervisere og så stor geografisk spredning er det ikke let at bygge et fællesskab op. Tilmed betyder det store antal også, at der løbende er en naturlig udskiftning i staben. Det giver en række udfordringer. Ikke mindst i forhold til at kunne levere kvalitet i undervisningen. Gigtskolen ansætter
John Kalo, skoleleder på Gigtskolen
naturligvis dygtige undervisere, men den store spredning og sporadiske kontakt med disse gør det svært at gøre kvaliteten ensartet. Og vigtig indbyrdes erfaringsudveksling og inspiration har hidtil været svær at skabe rammer for.
Workshops og Facebook Derfor udtænkte skoleleder John Kalo sammen med to faglige konsulenter, Rikke Hjorth og Aneta Janik, et projekt – Digitale fællesskaber – der skulle gøre noget ved udfordringerne. Med støtte fra DOF’s Initiativpulje udbød Gigtskolen fem heldags workshops, hvor skolens undervisere mødtes og fik inspiration og viden om de nyeste erfaringer inden for bevægelse i vand. Samtidig blev en række af øvelserne filmet til et øvelsesbibliotek, der siden blev lagt ud på en lukket Facebook-gruppe, skolen har lavet for sine undervisere. Ud over, at Facebook-gruppen er et oplagt sted at skabe et fællesskab for aftenskoleun-
Aneta Janik, faglig konsulent på Gigtskolen
dervisere, der kun sjældent mødes, er det også et glimrende sted at dele undervisningsmateriale. ”Der er kun adgang for underviserne i gruppen,” forklarer John Kalo. ”Skolens leder og administrative medarbejdere har ikke adgang. Det sikrer, at gruppen er et fortroligt sted og et fagligt forum, hvor underviserne også kan finde vikarer og inspirere hinanden med nye øvelser og tips.”
Originalt undervisningsmateriale I forbindelse med disse workshops udviklede Rikke Hjorth og Aneta Janik nyt undervisningsmateriale til skolens undervisere. Et hæfte forklarer om teori og giver bud på en række øvelser på land, mens en række videoer viser øvelser i vand. Materialet er lagt ud i Facebook-gruppen, hvor underviserne har adgang til det. Tanken er, at materialet løbende suppleres med nye øvelser, så der løbende er ny inspiration at hente.
Rikke Hjorth, faglig konsulent på Gigtskolen
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 13
TEMA: Underviseren
Behov for efteruddannelse Med jævne mellemrum undersøger DOF, hvad medlemsskolernes undervisere synes om DOF’s uddannelsestilbud. Seneste undersøgelse viser, at underviserne er tilfredse, men gav også input til udvikling. Af Lis Schlotfeldt, Kursusmedarbejder og Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
D
OF har en omfattende kursusvirksomhed målrettet medlemsskolernes undervisere. Og det er umiddelbart kurser, der tilgodeser undervisernes behov. I en netop gennemført behovsafklaring mente blot 30 procent af de adspurgte, at DOF’s kursustilbud i mindre grad eller slet ikke tilgodeså deres behov. Omvendt mente næsten 37 procent, at deres behov blev tilgodeset i høj eller overvejende grad. Tilbage står 34 procent, der lægger sig lige mellem de to ovenstående grupper. Resultatet minder om behovsafklaringen fra 2017 – men dog med nogle positive forskydninger, så flere mener behovet tilgodeset ’i høj grad’ og færre mener ’slet ikke’.
Vigtige, konkrete forslag Det er et vigtigt led i udviklingen af DOF’s tilbud, at vi løbende undersøger tilfredsheden med dem. Og her er ovenstående procenter en vigtig indikator. Men endnu mere brugbart er de gode forslag, der også bliver indsamlet ved en behovsafklaring. Der er kommet gode forslag til, hvilke kurser og tiltag, der mangler for at kunne tilgodese behovet bedre. Herunder kan nævnes yogarelaterede kurser, musikrelaterede kurser, specifikke bevægelseskurser, kurser i håndarbejdsfag, mere bredt orienterede pædagogiske kurser og kurser i tekniske hjælpemidler. Besvarelserne danner grundlaget for det videre arbejde på sekretariatet i DOF sammenholdt med de ønsker, der løbende modtages i forbindelse med evalueringer på kurser afholdt for undervisere.
DOF Kursusdage Da DOF Kursusdage måtte aflyses i 2019, var det oplagt at benytte lejligheden til at spørge underviserne om form, indhold og længde, hvis vi igen skal prøve at planlægge et tilsvarende kursus. Vi spurgte også ind til, hvilket tidspunkt på året der vil være ideelt i forhold til at deltage på weekendkurser, men vi må sande, at alt er lige godt eller lige skidt. Besvarelserne fordeler sig stort set jævnt ud over hele året, som det fremgår af skemaet ved siden af. Derimod er det tydeligt, at der blandt de besvarende er overvejende enighed om, at tre dage (fra fredag til søndag) er for lang tid. Omkring 35 procent oplever tre dage som passende tid, hvorimod 65 procent oplever det som for lang tid. Ligeledes – og måske ikke helt overraskende – vægtes de fagfaglige workshops/indslag højere end de tværfaglige. Besvarelserne tages sammen med input fra DOF’s forskellige udvalg med i tilrettelæggelsen af kommende DOF Kursusdage 2020. 14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
OM BEHOVSAFKLARINGEN Sendt ud med DOF’s nyhedsbrev til undervisere, UnderviserNyt. 75 undervisere har svaret, hvilket svarer til cirka 10 procent af modtagerne af nyhedsbrevet. 80 procent af dem, der har svaret, er kvinder Fagfordeling: Sundhed og bevægelse: 58,67 procent Musik: 29,33 procent Kreative fag/håndværk: 14,67 procent IT: 0 procent Sprog: 0 procent Ovenstående fordeling hænger sammen med, at modtagerne af UnderviserNyt for de flestes vedkommende er undervisere inden for de tre første faggrupper. Men vi arbejder på at få andre faggrupper med. Tilrettelæggelsesform: Almen undervisning: 60,27 procent Handicap- og Specialundervisning: 45,21 procent Instrumentalundervisning: 20,55 procent
UNDERVISERNES KOMMENTARER ”Mere yoga. Jeg har sandelig også været glad for de mere generelle kurser i sætter op og bruger dem som underviser i yoga. Men jeg kan godt savne noget nyt og spændende inden for yoga.” ”Jeg synes, I har gode kurser og har haft glæde af det, jeg har deltaget i.” ”Jeg har været med på to kurser om at benytte videoer og andet i sin undervisning, som jeg har haft stort udbytte af, og som jeg bruger de fleste undervisningsgange. Jeg kunne godt tænke mig, hvis der kom flere kurser i det, da jeg mener, at det gavner både underviser og kursister (-:” ”Mange af de kurser, jeg ønsker, foregår på Sjælland – men heldigvis kan vi ønske af få kurserne her til området.” ”Flere kurser om bevægelse, kost, træning i Jylland og på Fyn” ”Flere kurser i Hovedstadsområdet/Sjælland” ”Ikke fordi det ikke er tilgodeset, men jeg er da klart interesseret i meget mere om, hvordan jeg som forholdsvis ny underviser i aftenskoleregi kan anvende mig selv meget mere i relation til det specifikke fagområde.” ”Meget gerne mere ny om forskning, fagdidaktik og -pædagogik, videndeling og ikke mindst mere branchekendskab, da mange af vores kursister gerne vil være semi-prof eller prof. Gerne tema om de problematikker, som vi kan møde. Jeg ved, der kommer sådan et kursus lige om lidt og melder mig også på, men vil meget gerne flere af den slags.” Besvaret af musikunderviser. ”Fortsæt endelig med kurser i den nyeste forskning inden for sundhed og bevægelse.” DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 15
Dagligdagen som dansksprogligt kursussted
At tale dansk – med danskere Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Og det at lære dansk betyder ikke nødvendigvis, at man nemt bliver en del af danske fællesskaber. Derfor gennemførte Studieskolen i København et projekt, der hjalp deltagerne ind i dansktalende fællesskaber. Af Charlotte Sun Jensen, Danskunderviser og Christoph Schepers, Udviklingskonsulent – begge fra Studieskolen
M
ed støtte fra DFS og DOF afprøvede Studieskolen et nyt kursusformat i efteråret 2019. Kurset kombinerer individuel sprogcoaching og klasseundervisning, hvor deltagerne gennemgår tre sprogcoachingsessioner og seks undervisningsgange samt ekskursioner. I alt deltog 16 danskkursister, og 15 gennemførte kurset med mange frugtbare frustrationer og succesoplevelser til følge.
Social integration Kurset har til hensigt at fremme den sociale integration af udenlandske medborgere i Danmark. Et særligt fokus for projektet er at støtte kursisterne i deres proces med at blive dansksprogede medlemmer af en række selvvalgte fællesskaber uden for sprogskolen, som de finder meningsfulde. Dette tæller både etablerede og nye fællesskaber. De etablerede fællesskaber kan siges i forvejen at udgøre en del af kursisternes hverdag og kan for eksempel være familie og venner, arbejde og børnenes institution. De nye kan være læseklubber, foreningsaktiviteter, nyt arbejde og netværksmøder, som kursisterne ikke har haft viden om – eller mod til at opsøge før. Initiativet til projektet kom sig af, at vi på Studie-skolen har foretaget en række undersøgelser fra 2014 og frem, som blandt andet viser, at selvom kursisterne er på et relativt højt sprogligt niveau og er fast forankrede i dansksprogede fællesskaber, er det langt fra ensbetydende med, at de gør brug af deres danskkundskaber i de sociale sammenhænge uden for sprogskolen. Udfordringer som for eksempel generthed, frygt, manglende forståelse fra omgivelserne, tidsnød og problemer med at navigere i de dansksproglige og kulturelle koder medfører ofte, at de vælger at tie eller at tale engelsk. Konsekvensen er, at mange ikke føler sig som fuldgyldige medlemmer af de etablerede fællesskaber, og samtidig tør de ikke at opsøge nye.
Samtalen er naturligvis helt central i dette projekt. (Foto: Studieskolen) 16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
MERE INFORMATION Hvis dette har gjort dig nysgerrig efter at høre mere, så kontakt gerne Christoph Schepers på chsc@studieskolen.dk
Projektet gav flere deltagere mod til at melde sig til almindelige, dansksprogede kurser. (Foto: Studieskolen)
Udgangspunkt i den enkelte På kurset har vi derfor forsøgt at kombinere sproglæring og personlig udvikling i en social kontekst ved at kombinere individuel sprogcoaching med klasseundervisning og kollektive ekskursioner. Formålet med sprogcoachingen er en dialogisk afdækning af den enkelte kursists motivation og mål med at lære dansk samt hendes eller hans muligheder for at nå målene. Her medtages den enkeltes livsverden, interesser, behov, styrker og svagheder. I tæt samarbejde udformer coachen og kursisten aktiviteter, som kursisten laver inden næste møde. Klasseundervisningen muliggør et socialt rum, hvor deltagerne kan dele deres oplevelser omkring sprogcoachingaktiviteterne og få direkte feedback på de sproglige udfordringer, som aktiviteterne muligvis medførte. Derudover træner kursisterne forskellige typer talehandlinger (at komme med forslag, strukturere, argumentere forog imod, modificere, afstemme med videre), som klæder dem på til, at de selv kan organisere deres ekskursioner fra bunden.
Fredagsbar og fællesspisning På testkurset i efteråret valgte deltagerne for eksempel at tage til fredagsbar på Statens Museum for Kunst og til fællesspisning i Absalon i små grupper. Forinden havde de udfærdiget nogle undersøgelsesspørgsmål, som de kunne tage med ud til stedet. For eksempel ville Absalongruppen gerne se på, hvem der kommer til
fællesspisning, og hvordan folk, som ikke kender hinanden, taler sammen og om hvad. Derudover ville de gerne ’tage hinanden i hånden’ og for første gang tale dansk uden for klassen – og det gjorde de. Efterfølgende bearbejdede de deres oplevelser sammen og præsenterede dem for resten af klassen. Ydermere organiserede deltagerne på testkurset et afsluttende arrangement, som blev holdt på Studieskolen med både interne og eksterne gæster. Arrangementet handlede om udfordringerne ved at blive medborger i Danmark og sprogets betydning heri, og deltagerne stod selv for alle punkterne i programmet samt den afsluttende debat mellem deltagerne og gæsterne.
Mod til yoga og gymnastik Forløbet med det nye kursusformat blev nøje dokumenteret ved hjælp af observationer, interviews, fokusgrupper, løbende samtaler, skriftlige beretninger og spørgeskemaer. Dette har muliggjort, at vi har kunnet komme helt tæt på deltagerne og følge deres udvikling i både store træk og på mikroniveau. Vi ved blandt andet, at alle deltagerne udviklede sig i meget forskellige tempi undervejs og ved kursets afslutning befandt sig forskellige steder i forhold til deres individuelle målsætning. De fleste kom i gang med at bruge sproget aktivt mange af de steder – og sammen med mange af dem, som de gerne ville gøre det med. Nogle fik også taget mod til at melde sig til dansksprogede kurser som for eksempel gravidyoga og gymnastik, som blot havde været en overvejelse i længere tid.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 17
Portræt af Aftenskolen i Fountain House
Forpligtende fællesskab Aftenskolen i Fountain House er en del af et hus, hvor brugerne er en vigtig og aktiv del af driften. Det skaber en helt speciel stemning og et stærkt fællesskab. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
A
ftenskolen og folkeoplysningen handler i vid udstrækning om forpligtende fællesskaber – men på Aftenskolen i Fountain House tager de fællesskabet et trin videre. For selve Fountain House er afhængigt af, at medlemmerne rent faktisk løfter praktiske opgaver for at huset kan fungere. Det giver en speciel stemning, hvor husets brugere føler en helt særlig tilknytning til stedet. Og det er et ret unikt miljø for en aftenskole at fungere i.
En tryg ramme Aftenskolen i Fountain House har mennesker med psykiske lidelser som målgruppe. Det betyder, at undervisningen foregår i mindre grupper på mellem fem og otte deltagere, da det er en forudsætning for mange af deltagerne, for at kunne deltage. Underviserne har alle erfaring med at arbejde med målgruppen. Desuden foregår alle aktiviteter i Fountain Houses egne lokaler, hvor der ligeledes er tænkt i at skabe trygge og rolige rammer. Her er både faglokaler, værksteder, kantine og tilmed en lille cafe. Med andre ord er rammerne på plads, og det er vigtigt, når man arbejder med en sårbar gruppe mennesker. Nu kunne man måske fristes til at tænke, at ’psykisk sårbare’ er en veldefineret målgruppe, men i virkeligheden dækker den over meget forskellige mennesker. Skoleleder Henriette Norre Bundgaard fortæller, at deltagerne er meget forskellige: ”Vi har en meget bred deltagergruppe. Udover at komme med me-
18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
get forskellige baggrunde er de aldersmæssigt også meget spredt. Vi har den unge pige på 20, der sidder sammen med den 70 årige der har rejst land og rige rundt. De har et fællesskab omkring interessen for at fotografere. Sådan er aftenskolen med til at bryde de bobler, som deltagerne normalt lever i, ned.” Aftenskolen ser også deltagere med hæsblæsende arbejdsliv bag sig, men hvor for eksempel stress har sat en stopper for karrieren, og de for en tid bruger skolen og huset til at finde vej i deres nye tilværelse. Nogle af skolens kursister har lange uddannelser, andre har ikke nogen. ”Vi ser ikke på sygdommen,” forklarer Henriette Norre Bundgaard, ”men på mennesket og ressourcerne. Det er hele filosofien bag Fountain House.”
Et vigtigt skridt på vejen i deltagernes recovery På aftenskolen skabes nye fællesskaber, og flere af disse bevares efter at folk ikke længere har behov for at være en del af Fountain House. Husets målsætning – og dermed også aftenskolens – er at styrke deltagerne, så de ikke længere har behov for at bruge Fountain House. De fleste er også kun brugere i nogle måneder eller få år. Men mange bliver dog hængende og hjælper til i længere tid – måske netop på grund af fællesskabet. Både Fountain House og aftenskolen har således flere medlemmer i bestyrelsen. Aftenskolens bestyrel-
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 19
Portræt af Aftenskolen i Fountain House
sesformand gennem de sidste otte år, Ulrik Green, er også tidligere medlem i Fountain House og kursist i Aftenskolen: ”Jeg har selv mærket værdien af vores aftenskole og er meget stolt af, det vi kan,” forklarer Ulrik Green.
talt for et halvt år,” fortæller Henriette Norre Bundgaard. ”Vi holder på underviserne ved hele tiden at have noget at tilbyde dem. Vi har korte forløb, men de starter op lige efter hinanden. På den måde er der en forudsigelighed for underviserne, selvom kursusfor-
Korte kurser Aftenskolens aktiviteter tager udgangspunkt i deltagernes interesser – og fagene spænder vidt fra boglige fag som engelsk over kreative fag som maleri og keramik til filosofi og samfundsdebat. Og sundhedsfag som yoga og mindfulness fylder også en del på programmet. I gennemsnit har aftenskolen omkring 125 deltagere på 20 til 25 hold hver uge. Kurserne er ikke for lange. ”Korte kurser passer bedst til vores målgruppe, da det både gør dem billigere og nemmere at passe ind i en uforudsigelig fremtid. Det er nemmere at forpligte sig til ni uger end til et halvt år. Er man for eksempel på et ressourceforløb, er det ikke til at vide, hvornår man skal i praktik og ikke længere vil kunne fortsætte på sit aftenskolehold. Så vil det være ærgerligt at have be20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
SKOLEINFO AFTENSKOLEN I FOUNTAIN HOUSE
Teglværksgade 22 2100 København Ø Telefon: 39 16 09 10 Mail: aftenskolen@fountain-house. dk Web: www.aftenskolenfh.dk
NØGLETAL FOR 2018
601 deltagere 1940 undervisningstimer (handicapundervisning) 105 hold 10 debatarrangementer med i alt 388 deltagere
løbene er korte. Nogle af vores undervisere har været tilknyttet skolen i over 10 år. Og vi gør en ære i at fastholde dygtige og vellidte lærer. Men det er også naturligt, at der hele tiden kommer nye til, fordi vi sætter nye kurser på programmet afhængigt af, hvad der er efterspørgsel på.” Hver sommer afholder aftenskolen en sommerdaghøjskole. Det sker blandt andet i erkendelse af, at sommeren for målgruppen kan være lang, og mange mennesker med psykiske problemer har det svært i sommerferien, hvor mange tilbud normalt lukker ned. Med sommerhøjskolen har de en meningsfuld aktivitet at deltage i.
Dannet i 1986 Fountain House i København, som aftenskolen er en integreret del af, blev dannet i 1986, og aftenskolen blev få år efter etableret. Skolen startede under navnet Oplysningsforbundet i Fountain House, som senere blev til Aftenskolen i Fountain House. Der har i perioder været udfordring med de forskellige måder at komme i huset på. Aftenskolens deltagere, der til forskel fra husets andre brugere – medlemmerne – blot
kunne betale sig til at være en del af huset, tog jo ikke på samme måde del i husets drift. Men med tiden er der kommet et rigtig fint samspil mellem de to måder at komme i huset på, og erfaringen viser at aftenskolen og dens deltagere bidrager til huset på en god måde. ”For nogle mennesker kan det forekomme for forpligtende at skulle blive medlem af Fountain House for at måtte komme her,” forklarer Henriette. ”Så er det nemmere blot at tilmelde sig et kort aftenskolekursus. Men flere bliver så glade for at være her, at de senere bliver medlemmer, så aftenskolen fungerer lidt som en smagsprøve på huset. Og så giver Aftenskolen mulighed for deltagere, der bor i andre kommuner end København, mulighed for at få glæde af huset. Fountain Houses tilbud er nemlig kun gratis for borgere, der er bosat i København eller Frederiksberg.”
Hjælp til drift En del af konceptet omkring Fountain House er som tidligere skrevet, at husets medlemmer hjælper til med husets drift. Det kommer også aftenskolen til gode. Således er der medlemmer, der hjælper til med driften af aftenskolen. Det kan for eksempel være hjælp til udsendelse af foldere og udarbejdelse af plakater, fotografering, praktisk hjælp i forbindelse med kurser, debatarrangementer
Henriette Norre Bundgaard foran Fountain House i København Ø. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)
og foredrag og meget andet. Det afhænger i høj grad af, hvilke medlemmer og dermed kompetencer der er i huset. Det betyder samtidig, at medlemmerne har indflydelse på aftenskolens drift og bliver inddraget i alle væsentlige beslutninger. Henriette Norre Bundgaard siger: ”Det er ikke altid den nemmeste løsning at skulle inddrage medlemmerne og give medbestemmelse. Men det er helt klart den bedste løsning og det, der gør os til et unikt sted! Medlemmerne føler et helt andet ejerskab til huset og dets aktiviteter, og det er virkelig værdifuldt.”
Fordoblet aktiviteterne Henriette Norre Bundgaard overtog lederjobbet i 2016 og har siden da fordoblet aftenskolens aktiviteter. Det er blandt andet sket ved at indføre sæsoner, der giver en rytme og forudsigelighed. På den måde kan deltagerne nemmere overskue programmet og ved, at der altid er to forårssæsoner, en sommersæson og to efterårssæsoner. Mange medlemmer sammensætter deres uge, så de går på kurser på bestemte ugedage og arbejder i en af husets enheder på andre ugedage. Henriette så hurtigt, at der var stort behov for et tilbud som Aftenskolen i Fountain House, og derfor satte hun flere kurser på programmet, end man troede kunne blive til noget. Det blev de, og det har øget aktiviteten. Og så lytter hun rigtig meget til kursisternes og medlemmernes ønsker og inddrager dem gerne, når der for eksempel skal ansættes nye undervisere. Samtidig har Henriette også arbejdet for, at aftenskolens kursister blev en mere integreret del af huset: ”I dag bliver aftenskolens deltagere ikke betragtet som gæster i huset. Nu er de fuldt accepteret som en værdifuld del af husets brugere, hvorfor de for eksempel nu også inviteres med til husets fester.” Det går godt for aftenskolen. Og den næste udfordring er sandsynligvis rammerne. Aftenskolens aktiviteter følger resten af
husets, og det er primært i dagtimerne på hverdage. Aftenskolen kan ikke få plads til flere kurser om dagen, så det synes oplagt at udvide med aftener og weekender. Det kræver dog lidt ændringer i forhold til at have styr på nøgler, og hvem der skal have adgang. Men mon ikke, medlemmer, ansatte og deltagere i fællesskab finder en løsning på dette også?
OM FOUNTAIN HOUSE Fountain House er en del af Clubhouse International, der har såkaldte klubhuse rundt i hele verden – heriblandt Fountain House i København. Det hele begyndte i New York tilbage i 1948, hvor en gruppe tidligere psykiatriske patienter åbnede det første klubhus. Det skete som en reaktion mod psykiatrien, fordi de mente, at der var behov for en bedre og anderledes måde at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder tilbage til en hverdag og et normalt liv. Grundtanken var – og er – at målgruppen ikke er patienter, men derimod mennesker med evner og muligheder, og at disse derfor også skal inddrages i alt væsentligt så vidt, det er muligt. Derfor optages mennesker med psykiske lidelser som medlemmer – og med dette medlemskab følger både rettigheder og pligter. Således skal medlemmer hjælpe til med driften af det klubhus, de er medlem af. Men de kan samtidig benytte sig af klubhusets aktiviteter. Alt sammen under hensyntagen til, hvad de evner. Klubhusene har også lønnede medarbejdere, men ikke flere end at husenes drift er afhængige af, at medlemmerne også er med til at løse opgaver. Og alle væsentliglige beslutninger om klubhusenes drift tages af medlemmer og medarbejdere i fællesskab. Alle, der har eller har haft en sindslidelse, kan blive medlem, og medlemskab er gratis. Læs mere på www.fountain-house.dk
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 21
Kriseberedskab
Hvis din aftenskole kommer i krise Du kan aldrig værge dig fuldstændigt imod kriser og ulykker. Men du kan forberede dig og din aftenskole, så I står fast, hvis uvejret skulle ramme. Og du kan håndtere uvejret, så følgerne ikke bliver helt så slemme. Af Anne Refsgaard og Martin Thirstrup Hansen
FØR ULYKKEN SKER Beredskabet omtalt her handler ikke om akuthjælp, men om på forhånd at have rutiner og procedurer, som kan gøre ulykkelige situationer lidt mere overskuelige, hvis de skulle ramme. Altså om den del, hvor der skal kommunikeres, omstruktureres og arbejdes bedst muligt videre. For lige som med forsikringer, så er det godt at være lidt forberedt. Det er ikke pessimisme, men rettidig omhu at indrette sin skole og administration på, at der kan ske kriser.
Kommunikation Nogle ulykker kan føre til stor offentlig nysgerrighed. For at undgå forkerte oplysninger til de forkerte på de forkerte tidspunkter bør aftenskolen have en kommunikationsprocedure. Råd: Aftal og skriv ned hvem, der har ansvaret for at udtale sig på vegne af aftenskolen og i hvilken rækkefølge. Det kan for eksempel være 1. formand, 2. skoleleder og 3. næstformand. I kan aldrig vide, hvad der skal udtales til hvem, men I kan have en plan for, hvem der udtaler sig og hvem der ikke gør. Det er nemlig lige så vigtigt at man IKKE udtaler sig, hvis man IKKE skal, men ved hvem man skal henvise til. Sørg for, at alle frivillige og ansatte i skolen ved, hvem de skal henvise til i en krisesituation. Dermed kan man begrænse rygter og løse historier.
Forsikringer Alle medlemsskoler har automatisk en erhvervsansvarsforsikring samt den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for ansatte gennem DOF's kollektive forsikring. 22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
Det betyder, at den enkelte medlemsskole er dækket i forhold til det erstatningsansvar, skolen kan pådrage sig i forbindelse med sine aktiviteter. Forsikringen omfatter også en aktiv arbejdsskadebehandling, som betyder, at der i dialog med den skadelidte aftales hvilket behov, der er for fysisk eller psykisk behandling. Derudover kan det være relevant at skolen er forsikret i forhold til dens eventuelle bygninger, ejendele (undervisningsmateriale og værktøj) eller rejseforsikringer for ansatte, hvis skolen arrangerer rejser. Råd: Gennemgå aftenskolens behov for forsikringer på et bestyrelsesmøde.
Adgangskoder via fuldmagt Ofte er det skolelederen, som alene ligger inde med forskellige vitale koder. Adgang til netbank, NEMID og lignende gives via en fuldmagt fra de tegningsberettigede og kan derfor også nulstilles af de tegningsberettigede i foreningen. Derfor er denne paragraf i vedtægterne meget vigtig. Råd: I vedtægterne skal de tegningsberettigede være bestyrelsen eller dele af bestyrelsen f.eks. formand i forening med et bestyrelsesmedlem og i dennes fravær næstformand i forening med to bestyrelsesmedlemmer. Skolelederen skal IKKE være tegningsberettiget, men er typisk den, der udstedes fuldmagt til. Skulle der ske noget med bestyrelsen, er det generalforsamlingen og dermed medlemmerne, som er ansvarlig for at vælge en ny bestyrelse, som derefter er de tegningsberettigede.
Adgangskoder i øvrigt Skolelederen eller andre i aftenskolen vil have en række adgangskoder til for eksempel computer, mail og administrationssystem. Har man brug
for at få adgang til systemerne uden koder ved at nulstille koderne skal man have fat i udbyderen af systemerne. Råd: Brug de systemer, som DOF tilbyder. Vi vil altid kunne hjælpe jer med at nulstille koder. Og sørg for, at flere i aftenskolen kender andre vitale koder (for eksempel til MailChimp, Facebook osv.).
Data Skolens data for eksempel registreringen af hold og deltagere eller regnskaber skal være tilgængelige for den, som skal overtage arbejdet. Det er en stor fordel at data er registreret, så det er til at overtage for en anden. Vi har alle sammen vores favoritmetoder, men de er ikke nødvendigvis logiske for andre. Råd: Benyt DOF’s systemer DOFPro/ASA, VuptiWeb. Gem data samlet og logisk opbygget på en computer eller en server, så en anden vil kunne finde det frem. Så vil enten IT-afdelingen eller en anden aftenskole have mulighed for hurtigt og sikkert at yde hjælp.
Bestyrelsesansvar Bestyrelsesarbejdet i en aftenskole er oftest en overkommelig opgave, men ansvaret skal man tage på sig. Man skal kunne træde i karakter, når det bliver nødvendigt, og løbende følge med i, hvad der sker i aftenskolen. Råd: Sørg for, at bestyrelsen reelt fungerer, og at alle i bestyrelsen er bevidste om opgaverne. Læs om arbejdet og ansvaret i DOF’s bestyrelsesfolder og tag en drøftelse af forventningerne til jeres arbejde i jeres bestyrelse.
M
an tror aldrig, at ulykkerne rammer en selv, men nogle gange gør de det alligevel. Det er desværre sket, at en kursist har mistet livet i undervisningstiden; at en skoleleder er blevet så akut syg, at man ikke har kunnet få kontakt med vedkommende eller at der er begået underslæb med konkurs til følge. Så hvad gør man, når man pludselig står i en uventet og ubehagelig situation? Man skal selvfølgelig alt efter situationen begrænse ulykken og yde førstehjælp – og man skal også vide, at man altid kan ringe til os i DOF. Vi vil på disse sider give råd til, hvad du kan gøre for at komme bedst ud af en krise. Rådene samler sig i to overordnede temaer: Hvordan forbereder du din skole på en eventuel ulykke? og Hvad gør du, når ulykken er sket?
NÅR ULYKKEN ER SKET Når først I står midt i en krise, kan det hele virke uoverskueligt. Her kommer en række råd til, hvordan I kommer nemmest muligt igennem. Der er naturligvis meget stor forskel på, hvilke ulykker en aftenskole kan blive ramt af, men der er alligevel en række ting, man kan gøre uanset ulykkens karakter og omfang.
Få overblik Når krisen indtræffer, er det helt centralt, at man hurtigst muligt får overblik over, hvad der reelt er sket. Er der en krise, og hvad består den helt konkret i? Råd: Kom så tæt på krisens udspring som muligt. Tal med personer, der er helt tæt på. Er der flere sider af sagen, så få input fra alle.
Giv hjælp Ofte kan hurtig hjælp begrænse skaderne ved en krise. Eller hjælpe til med, at eftervirkningerne afbødes. Råd: Hvis der er behov for hjælp, så giv denne selv hvis muligt – eller få egnede personer til at gøre det. Og sørg for at implicerede personer er klar over, at de kan få hjælp.
Hvad fortæller vi? I forbindelse med en ulykke eller en krise spredes rygter og historier meget hurtigt. Derfor er det meget vigtigt, at man hurtigst muligt tager ejerskab til, hvad der fortælles om krisen. Her er det vigtigt, at man er ærlig – men samtidig at man beskytter implicerede personer og interesser. Råd: Afklar hvad der skal fortælles – og hold dig til den fortælling – også selv om fx journalister eller andre forsøger at få mere at vide. Informer bedst muligt i relevante kanaler (fx på skolens hjemmeside, mail til undervisere og deltagere, samarbejdspartnere og/eller kommunen)
Udpeg talsperson For mange kokke fordærver maden, og jo flere, der fortæller en historie, desto flere versioner risikerer man, at historien udkommer i. Derfor er det vigtigt, at det kun er få personer, der fortæller om krisen udadtil. Og at disse personer reelt har viden om krisen. Ofte er formanden eller skolelederen oplagte som talspersoner, men hvis disse ikke har reelt kendskab eller ikke er tilstrækkeligt tilgængelige, kan man udpege andre. Råd: Sørg for, at aftenskolen meget hurtigt udpeger en – maksimalt to personer – der udtaler sig til udenforstående. Fortæl internt i aftenskolen, at det kun er denne person, der bør udtale sig.
Stands betalingerne Hvis krisen er af økonomisk art, er det vigtigt, at skolen optræder ansvarligt. Hvis man bliver klar over, at det måske ikke er muligt at dække alle udgifter med aftenskolens midler, og at der er risiko for at skolen går konkurs, så skal man stoppe alle udbetalinger. Det er ikke op til aftenskolen at vurdere, i hvilken rækkefølge kreditorerne skal have deres tilgodehavender. Dette gælder også lønninger til undervisere og deltagernes forudbetalinger. Råd: Stop alle betalinger, straks I aner uråd omkring økonomien.
Ring efter hjælp Husk, at DOF altid står klar til at hjælpe medlemsskoler i nød. Uanset om det drejer som om praktisk hjælp til at logge på DOFPro eller råd til håndtering af en sag. Og medarbejderne svarer også aftener og weekend, hvis der er tale om en alvorlig krise. Ved administrative kriser kan andre DOF-skoler nogle gange hjælpe. Råd: Ring med det samme, I får behov. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 23
DOF’s landsmøde 2020
Den 16. og 17. maj på Munkebjerg Hotel ved Vejle En begivenhedsrig weekend med inspiration, ny viden og godt selskab i dejlige rammer. Oplev Søs Egelind, Esben Danielsen og Hans Jørgen Bonnichsen – og flere andre. Årets landsmøde har ledelse og arbejdsglæde som tema. Vi har inviteret spændende og underholdende oplægsholdere, og vi skal udveksle egne erfaringer. Men der er også tid til sang, hygge og god mad. Det hele sker med den fantastiske udsigt til Vejle Fjord. Skuespiller Søs Egelind inspirerer os til at slippe humoren løs på arbejdspladsen. Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden, fortæller om motivation, engagement og arbejdsglæde. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chefkriminalinspektør ved politiet, fortæller om sin egen opvækst, samt familiens og grænselandets historie. Katrine Bonderup dirigerer os i fællessang. Vi får tid til meningsfulde samtaler i den skønne natur. Jakob Bonderup styrer traditionen tro søndagens morgensang. Lørdag aften byder på festmiddag og pub-quiz.
Indbydelse med program og tilmeldingsskema udsendes til medlemsskolerne på e-mail i marts.
24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.
LØN VED AFLYSNING I sidste uge var jeg så uheldig, at der ikke var låst op til det lokale, hvor jeg skulle undervise. Det lykkes hverken mig eller kursisterne at få adgang til lokalet trods mange ihærdige forsøg, så det endte med, at vi måtte tage hjem igen. Efterfølgende er det aftalt med mig, skoleleder og kursister, at vi laver en ekstra undervisningsgang i forlængelse af den annoncerede kursusrække. Jeg har dog fået at vide, at jeg ikke kan få fuld løn for alle lektioner i den aflyste gang, hvilket ærgrer mig, da jeg både har forberedt mig, er kørt langt og har brugt tid på at møde frem. Er det ok, at jeg kun får løn for to af de fire aflyste lektioner?
Nej, det er ikke ok. Du skal have løn for alle de fire lektioner, hvor du skulle have undervist. Reglerne i lønbekendtgørelsens § 10 er ganske klare på dette område, og der står, at du har krav på løn for undervisningslektioner, der aflyses med mindre end en uges varsel. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
DEL AF FORBEREDELSE Jeg har lavet en aftale om at undervise på en aftenskole, som også har sociale aktiviteter ud over undervisningen. Jeg har fået at vide, at det forventes, at man som underviser deltager i dette, som en del af sin forberedelse, men det forstår jeg ikke helt, da det jo ikke har noget med undervisningen at gøre. Derfor bliver jeg i tvivl om, hvad der indgår i min forberedelse.
Forberedelse kan indeholde forskellige ting, men ikke arbejde eller deltagelse i forbindelse med andre sociale aktiviteter. I lønbekendtgørelsen § 9 stk. 3 står der, at ”lønnen omfatter ud over selve undervisningen, fælles planlægning samt planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, medvirken ved visse pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen som f.eks. forløbsbeskrivelse, fremmødelister, pauser og lignende.” Så al praktik vedrørende undervisningen samt for eksempel lærermøder er indeholdt i forberedelsestiden, men ikke andet arbejde, der ikke er tilknyttet undervisningen. Det kan du enten udføre frivilligt eller aflønnes for separat. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
er lovbestemt. Det er rigtigt at lønnen pt. er 284,19 kr. + 12,5 procent i feriepenge pr. lektion, og det gælder uanset uddannelse og erfaring. Lønnen for folkeoplysende voksenundervisning er lovbestemt for at skabe lige vilkår for aftenskoler i hele landet. Hvis der skal aflønnes efter en anden takst, er undervisningen ikke tilskudsberettiget, hvilket betyder, at deltagerne på holdet kommer til at betale fuld pris for løn, lokale og administration, altså at undervisningen dermed foregår på helt almindelige markedsvilkår. Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)
LØNFORHANDLING Jeg har en lang uddannelse fra musikkonservatoriet og har mange års erfaring inden for undervisning i musik. Jeg er blevet tilbudt et job som underviser i en aftenskole til en løn på 284,19 kr. pr. undervisningslektion. Jeg har forsøgt at forhandle en højere løn, men jeg har fået at vide, at det kan ikke lade sig gøre. Kan det virkelig være rigtigt at man ikke selv kan forhandle sin løn?
Ja, det er rigtigt. Alle undervisere i alle aftenskoler, som modtager tilskud fra kommunen jævnfør folkeoplysningsloven, bliver aflønnet med den samme takst, som
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 25
KORTNYT
SKOLENYT NY SKOLE I DOF Gribskov Kulturforening Gribskov Kulturforening er en nystartet aftenskole, der udbyde traditionelle fag, som områdets andre aftenskoler ikke udbyder. Det drejer sig om blandt andet sprog, instrumentalundervisning, motion, IT-kurser ligesom skolen vil udbyde foredrag og byture. Niels-Bo Vogensen er skoleleder.
NY LEDER Aftenskolen Kontakt og Miljø i Nykøbing Sjælland har fået Anette Rise som skoleleder. På Mamma Mia Nabo Skolen i København
har Monica Larsen overtaget lederposten.
PRIS TIL DEN KREATIVE AFTENSKOLE
I 2019 havde Leif Urhøj som formand for aftenskolesamrådet i Fredericia fornøjelsen af at
overrække Aftenskolernes Pris til DOF-skolen Magnum Opus. Men i år var det så Leif Urhøjs tur til at modtage samme pris på vegne af Den Kreative Aftenskole. Den Kreative Aftenskole, der hovedsageligt har musik på programmet, var indstillet af tre af byens orkestre, Fredericia Big Band, Fredericia Postorkester og 6. Juli Garden. Begrundelsen var blandt andet, at skolen gennem mange år har bidraget til at bringe hele musikmiljøet i Fredericia sammen – på tværs af orkestre og undervisere, skolen er altid positiv og fokuserer på at finde løsninger for alle. Leif Urhøj, der er leder af skolen, og Kim Dupont, der er formand for bestyrelsen, modtog og takkede for prisen, som består af et diplom, en lille keramikfigur og et beløb.
TEMADAG OM DIGITAL MARKEDSFØRING Onsdag den 1. april, kl. 10 til 16 på Hotel Park i Middelfart
Kom og få inspiration og ny viden om mulighederne for markedsføring med digitale værktøjer. Teknologi- og Kommunikationsudvalget indbyder til en temadag, hvor der både kommer input udefra og mulighed for at erfaringsudveksle med gode kolleger. For både garvede og nye inden for digital markedsføring. Oplev Astrid Haug, Rådgiver og ekspert i digital strategi og sociale medier, fortæller om, hvordan du laver en strategi, så din skole får størst mulig værdi af din digitale indsats. DOF-konsulenter fortæller om de forskellige digitale muligheder og værktøjer, DOF tilbyder. Både DOF’s egne og andre udbyderes. Netværk og erfaringsudveksling, hvor dine og dine kollegers værdifulde erfaringer bliver delt. Deltagelse er gratis for DOF’s medlemsskoler Tilmeld dig på www.danskoplysning.dk eller via telefon 70 20 60 20
26 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
Birgit Høyer Bom har overtaget lederstolen i SMYK2000 i København.
Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.
KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer P
BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK
11. marts Kolding P
U Underviserkurser
M Medlemsmøder
Web og/eller hjælpe dig med de funktioner, som du synes, at du har lidt svært ved.
BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN
12. marts Roskilde
P Politiske møder
mulighederne for at få hjælp til arbejdet med digitale værktøjer. Sidste halvdel af dagen handler om netværk og den vigtige viden, som du og dine aftenskolekolleger sidder inde med. M
MEDLEMSMØDE OG ÅRSMØDE REGION HOVEDSTADEN
15. april København P L
INSTAGRAMKURSUS
27. marts Odense
U
INTRO TIL DGI SMART TRAINING
12. marts Fredericia
Få et indblik i og prøv en af de nyeste
Går du rundt med følelsen af, at du endnu ikke helt har knækket koden til Instagram? Eller måske overvejer du at komme i gang, men er i tvivl om, hvordan du bruger mediet kommercielt. Så er dette Instagram-kursus lige noget for dig.
P
18. marts Aalborg P
L
VUPTIWEB WORKSHOP
19. marts Kolding
Formålet med workshoppen er at hjælpe
dig med at lave skolens hjemmeside i Vupti-
21. april P
ÅRSMØDE REGION MIDTJYLLAND
PILATES INSPIRATIONSKURSUS
Er du nysgerrig på pilates og vil vide mere om metoden og pilatesprincipperne - og få input til øvelser? U
STEMNINGER OG AFSTEMNINGER AF LÆRINGSRUM
28. marts København
Hvordan håndterer man eventuelle konfliktsituationer, og sikrer, at enkelte elever ikke kommer til at fylde læringsrummet? Hvordan skaber man et godt og motiverende læringsrum for mennesker med forskellige vilkår?
BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND
18. marts Hinnerup
ÅRSMØDE REGION NORDJYLLAND
25. april København
PILATES PÅ LAND OG I VAND
BESTYRELSESMØDE – REGION NORDJYLLAND
P
U
14. Marts København
Der vil blive undervist i mat-pilates på land og derefter i, hvordan pilatesøvelser og -principper kan overføres til øvelser i bassinet.
16. april Roskilde
22. april Aarhus
former for træning – en træningsform, hvor motivation og læring er væsentlige elementer, og hvor fokus er på at få deltagerne til at kunne præstere bedre. U
ÅRSMØDE REGION SJÆLLAND
L
TEMADAG: DIGITAL MARKEDSFØRING
1. april Middelfart
Rådgiver og ekspert i digital strategi og sociale medier Astrid Haug fortæller, hvordan du laver en strategi, så din skole får størst mulig værdi ud af indsatsen. Herefter vil DOF’s medarbejdere fortælle om
P
ÅRSMØDE REGION SYDDANMARK
28. april Kolding U
DGI SMART TRAINING UDDANNELSE
15.-17. maj og 5. juni Odense Dansk Oplysnings Forbund og DGI har indgået et samarbejde om DGI SMART training, der betyder, at aftenskolerne kan udbyde ´SMART training`, som en del af deres kursustilbud
Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk
DOF SPEKTRUM l MARTS 2020 27
Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde
ID-nr. 46791
KLUMME:
Af Professor Vibeke Koushede, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... LAVE ET KURSUS med fokus på mental sundhedsfremme – Styrk trivslen – og i det hele taget tænke mental sundhedsfremme ind i samtlige af mine kurser. Kurserne skulle tage afsæt i forskning og viden om, hvordan vi hver især og i fællesskab kan være med til at fremme trivsel hos os selv og hos hinanden. Mental sundhed er nemlig ikke noget vi bare har – det er en dynamisk proces livet igennem, der skal plejes og vedligeholdes på samme måde som fysisk sundhed. Der er meget vi selv kan gøre, men vi påvirkes også af hinanden og vores omgivelser. Mental sundhed er noget, vi skaber sammen. Henover de seneste 10-15 år er det gået den forkerte vej med danskernes mentale sundhed. Flere og flere oplever stress, angst, depression og ensomhed. Hvorfor vi ser den udvikling, er der ikke et entydigt svar på, og der er sandsynligvis flere faktorer, der spiller ind. Det, vi til gengæld efterhånden ved en del om, er, hvad der har betydning for vores mentale sundhed, og for at vi trives som mennesker. Følelsen af at have noget og nogen at stå op til om morgenen, følelsen af at høre til, af at have noget at bidrage med og til, samt at livet overordnet set føles meningsfuldt, er afgørende. Forskning viser, at det styrker vores mental sundhed, når vi 1) gør noget aktivt, 2) gør noget sammen 3) gør noget meningsfuldt. Det er ABC for mental sundhed og ville være mit afsæt for kurserne. Kurserne ville bestå af en blanding af teori og praksis. Gør noget aktivt: En lang række undersøgelser viser, at personer, som er fysisk, socialt, mentalt, kulturelt og spirituelt aktive, har bedre mental sundhed end personer, der ikke er aktive. Ligesom kroppen ikke har godt
Forskning viser, at det styrker vores
mental sundhed, når vi 1) gør noget aktivt, 2) gør noget sammen 3) gør noget meningsfuldt. Det er ABC for mental sundhed og ville være mit afsæt for kurserne.
28 DOF SPEKTRUM l MARTS 2020
af ensidig bevægelse, så har sindet det heller ikke. Det at gøre noget aktivt for sin mentale sundhed, kan derfor både handle om at dyrke yoga, synge i kor eller lære noget nyt, men også om at sikre sig perioder med tid til ro og fordybelse. Aftenskolerne giver god mulighed for at dyrke en interesse, der føles meningsfuld for en selv. På kurset ’Styrk trivslen’ ville vi afprøve forskellige typer aktiviteter som sang og mindfulness, fulgt op af efterfølgende dialog og refleksion. Gør noget sammen: Fra forskning ved vi, at kvaliteten af sociale relationer er noget af det, der har allerstørst betydning for vores mentale sundhed. Så jeg ville gøre meget ud af at skabe et varmt og inkluderende miljø på kurserne, så alle føler sig velkomne. Det ville jeg blandt andet gøre ved at sikre, at alle bliver præsenteret ordentligt for hinanden og tage godt imod nye deltagere, gennem små refleksions- og samtaleopgaver på tværs af deltagerne samt ved at lave små aktive pauser, hvor man kommer hinanden ved. Gør noget meningsfuldt: Forskningen viser også, at der er forskellige måder, hvorpå man kan styrke følelsen af mening og formål. Det kan være at engagere sig i en sag, man brænder for, at gøre noget godt for andre, lære en ny færdighed, sætte sig selv et mål eller give sig selv en udfordring. Det afgørende er ikke så meget hvad det er, der føles meningsfuldt, men snarere, at det føles meningsfuldt for den enkelte. Deltagerne på Styrk trivslen ville fra gang til gang blive bedt om at overveje, vælge og afprøve små mikrohandlinger mellem kursusgangene og reflektere over deres oplevelser, som vi så kort ville samle op på i fællesskab, næste gang vi mødtes. Det kunne for eksempel være at gøre en venlig handling over for andre, at gå en længere tur hver dag, eller at kontakte én man ikke har talt med længe. Kun fantasien sætter grænser, og det er vigtigt, at deltagerne selv formulerer, hvad de hver især ønsker at sætte i gang, så det netop giver mening for dem.