Issuu

DEC. 2019 ÅRGANG 06

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Dyrker den krøllede hjerne Sønderjyllands Kunstskole byder på de perfekte rammer til kreativ udfoldelse. Side 6

ÅRETS JULESPIL Gratis i dette nummer: Spil med dine DOF-medarbejdere! Side 12 INTERNATIONAL INSPIRATION

Flere DOF-skoler er med i europæiske projekter, der giver inspiration og udvikling. Side 14 og 17

N-º23

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 3. februar 2020 Forsidefoto: Kursist på Sønderjyllands Kunstskole. Foto: Martin Thirstrup Hansen.

UDVIKLING – UDFORDRING – NYTÆNKNING

Så sidder vi her igen!! MED NÆSEN NEDE i de gode gamle tilbud. Kurser, der gik som varmt brød engang. Og nu er der bare helt stille! Hjemmesiden er helt uden aktivitet; telefonen er tavs og den mest sikre af alle, gamle Maren i kæret, der altid dukker op og betaler kontant for sit kursus i korssting, er heller ikke kommet! Har tingene virkelig flyttet sig så meget? Efter 25 år i nogenlunde smult vande?! Er det kursisterne, eller er det mig, der ikke helt har opdaget, hvilken vej vinden blæser? Man kan sige det ganske kort: ”Hvis du bare én gang har haft disse frustrationer, så skynd dig at kigge på den øverste linje. Slå skyklapperne til side og nyd at gå i gang med den udfordring, det er at finde tidens rytme og de ønsker og behov, danskerne nu har i forhold til aftenskolerne.” For det første tænker de formentlig slet ikke hverken aftenskole eller folkeoplysning. Og det betyder naturligvis, at vi skal være i stand til at få de mennesker i tale med nogle andre termer, der både sprogligt og indholdsmæssigt giver mening for dem. For det andet er det vigtigt, at vi stadigvæk er tydelige i forhold til, hvem vi er; i forhold til at vi ganske vist på det enkelte kursus henvender os til en bestemt målgruppe, men at målgruppen hverken er afgrænset økonomisk eller socialt; at vi ønsker at fastholde og tydeliggøre vores værdier og at vi hele tiden har alle danskere som vores overordnede målgruppe. For det tredje vil vi gerne oplyse og informere og lære danskerne at forstå og at leve i et land med psykisk sårbare unge, med mistrivsel, med præstationskultur, med store forskelle mellem land og by, med voksende sociale og økonomiske barrierer; vi vil bygge bro, give indsigt og skabe værktøjer, der sætter folk i stand til at overskue og til at manøvrere i en kompleks dagligdag. For det fjerde vil vi gerne overordnet gøre hver enkelt kursist i stand til: ”At mestre sit eget liv”. Med disse ord er grundlaget lagt for de nye kurser. Hjemmesiden blomstrer, og kursisterne melder sig til og betaler, så det er en ren fornøjelse. Facebook hjælper os godt på vej, og vi bliver bedre og bedre til at målrette vores kurser til dem, der lige præcis efterspørger det kursus. Er vi så færdige? Nej, vi er hele tiden på vej. Og det er vigtigt, at vi hele tiden stiller os selv de provokerende spørgsmål: Er vi gode nok? Er vi gode nok til at udvikle os? Er vi gode nok til at tænke på tværs? På tværs af målgrupper, så vi måske kunne opnå helt nye fællesskaber eller af sektorer, så vi kunne blive en dynamisk og udfordrende samarbejdspartner? Grobunden er forhåbentlig lagt og kan bruges som en trædesten til at klare den næste udfordring, for tiden flytter hele tiden med os, og en ting er helt sikker: Det bliver aldrig helt som dengang. Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

DECEMBER 2019 ÅRGANG 06

INDHOLD

04 Instagram

Hvordan bruger man Instagram – og hvorfor?

06 Dyrker den krøllede hjerne Portræt af Sønderjyllands Kunstskole.

10 Nyt om ASA

DOFPros afløser er klar til brug.

11 Den nye ferielov Det skal du have styr på.

12 Årets julespil

Spil med DOF-medarbejderne.

14 Udvikling i mødet med andre

Fredensborg Aftenskole har været med i flere EU-projekter.

17 Sundhed skal læres

DOF og medlemsskoler sammen i europæisk udviklingsprojekt.

18 Den vigtige udvikling

Få styr på mission, vision, strategi og udvikling.

21 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

23 Kalender

Se kommende kurser og møder.

24 Hvis jeg var aftenskoleleder ... Klumme af Trine Bendix Knudsen.

11 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 3

 Digital markedsføring

Hvordan bruger man det der Instagram? Vi har været på kursus hos SoMe-ekspert Anne Billing og er blevet klogere på, hvordan man kommer godt fra start på Instagram. Af Kathrine Egemar, Webkonsulent

ange aftenskoler har succes med at bruge Facebook i deres markedsføring – og derfor er det helt naturligt at kaste blikket på et andet udbredt socialt medie, Instagram. Instagram er optimeret til telefoner, og du kan dele billeder og videoer med andre brugere af Instagram. Du kan tilføje tekst til dine egne billeder, og du kan kommentere og ’like’ andres billeder. På den måde kan du skabe en relation til sine kunder, stille dem spørgsmål og præsentere dem for nye kurser, nyheder, gode fif med videre. Instagram startede i 2010 og er siden vokset stødt og har i skrivende stund knap 2 millioner brugere i Danmark.

Hvorfor Instagram? Helt overordnet er formålet med at være på Instagram at øge kendskabet til din aftenskole og få flere kunder! Lyder det som noget for jer, så er det måske værd at overveje, om I skal på Instagram, hvis I da 4 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

ikke allerede er der. Først og fremmest er det jo med Instagram som med de øvrige sociale medier som Facebook med videre, at for at det bliver godt, så skal den, der sidder med det, synes det er sjovt! Hvis du slet ikke har lyst til at gå i krig med det eller aner hvad det går ud på, så er det måske en bedre idé at vente lidt – eller at få en anden til det. En anden der gerne vil, vel at mærke.

Inden I går i gang Det en god idé at overveje, hvordan Instagram skal bidrage til din aftenskole. Hvor meget tid kan/vil du bruge på det? Lav nogle designguidelines for, hvilke farver og hvilken billedstil skolens profil skal have. Det, du skal huske på, er, at Instagram er et billedmedie, og det er derfor uhyre vigtigt, at billederne fanger målgruppen og er inspirerende. Mange er på Instagram på grund af æstetikken, så fang jeres brugere via smukke billeder! 

TRE GODE FIF Ifølge Anne Billing er der tre ting du skal have styr på, for at få (flere) følgere på instagram: 1. Din profil Sørg for, at din profil har et relevant profilbillede, en god beskrivelse, et link til din hjemmeside og eventuelt hvilket hashtag (#), du bruger til at identificere din skole 2. Dit indhold Overvej hvilken type indhold vil du dele, og hvem der er din målgruppe. Når du bruger Instagram professionelt, skal du have fokus på din målgruppe. Det er nemlig dem og ikke dig, der er i centrum. Fokusér på at give din målgruppe værdi i form af en blanding af tips, inspiration, og kurser. Prøv at være personlig uden at blive for privat. Skab et rum, hvor dine følgere har lyst til at interagere med dig. Så belønner Instagrams algoritme dig til gengæld så dine opslag kommer ud til flere. 3. Vær social Instagram er et socialt medie. Hav det i baghovedet og husk jævnligt, at bruge lidt tid på at kigge forbi hos dine følgere: Skriv en kommentar, hvor det er passende og deltag i samtaler. Husk at det er de helt gængse regler for netværk, der gælder her: Det handler i første omgang ikke om, hvad du skal have af dine følgere. Det handler om, hvad du kan bidrage med, som giver dem værdi.

Vi har bedt Anne Billing om at afholde Instagramkurser i DOF-regi i løbet af foråret, så I kan komme godt fra start. Følgende datoer kan du komme på kursus: Roskilde 28. februar 2020 Aarhus 13. marts 2020 Odense 27. marts 2020

ERFARINGER FRA DOF-SKOLER DOF Paarup Aftenskole i Odense har været på instagram i et halvt års tid. Skolens Instagram-ansvarlige, Hanne Stenner Møller, føler sig stadig som nybegyndere, men som hun siger: ”Målgruppen på Instagram er yngre, og derfor er det vigtigt for os også at blive synlige der.”

For Sofia Borregaard fra Teaterskolen Dorothea i Kolding er Instagram et vigtigt redskab til at pleje og vedligeholde kontakten med potentielle og eksisterende samarbejdspartnere. Flere lokale nyhedsmedier og kulturinstitutioner følger skolen, og Sofia bruger blandt andet Instagram til at poste billeder fra forskellige samarbejder, hvilket giver en interaktion med dem, der har været med i projektet. Så Instagram bliver en uformel platform til at sige tak for sidst og til at forblive i samarbejdspartnernes bevidsthed. ”Jeg synes, Instagram er mere personligt end Facebook. Det er godt til at give et hurtigt hverdagsbillede fra dagligdagen hos os, og vi har en tættere relation med følgerne her end på Facebook”, siger Sofia. Men det kræver også hårdt arbejde og tålmodighed: ”Det har været et langt opløb. Man skal fortjene sine likes og blive ved med at poste. Vi har været på Instagram i et års tid, og i starten fik vi omkring 15 likes pr. post, nu får vi omkring 40, så det tager tid.” DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 5

 Portræt af Sønderjyllands Kunstskole

6 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

Fortid og nutid: Både udog indvendigt er lokalernes fortid som pakhus tydeligt. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Dyrker den krøllede hjerne I Sønderjyllands Kunstskole er kreativ udfoldelse helt naturligt i centrum. Skolen er gennemsyret af dyrkelsen af kreative talenter i alle aldre og afskygninger. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

ønderborgs Multikulturhus ligger flot og troner helt ned til kajkanten. Huset er en fin blanding af moderne byggeri og gammel lagerbygning. På de øverste etager holder Sønderjyllands Kunstskole til – i lokaler der er perfekt indrettet til at skabe kunst. Skolen breder sig over både det gamle lager og den moderne tilbygning, hvilket giver en inspirerende dynamik. Her mødes gammelt og nyt, og giver plads til at skabe og tænke kreativt. Lagerbygningens loft er indrettet til atelier for maleri. Her synes staffelierne helt naturlige blandt de kraftige egetræsstolper og fritlagte spær. Og nye, elegante vinduer lukker masser af lys ind fra alle verdenshjørner – og giver flot udsyn til by og vand.

Udøvende kunstnere Da Spektrum kigger forbi, er atelieret fyldt med malerelever i alle aldre. Fra ganske unge til pensionister. Alle koncentrerede om hver deres lærreder, men alligevel summer rummet af stemmer, for der bliver snakket rundt i krogene. Med mellemrum skærer underviseren, Kristian Vodder Svenssons stemme igennem, når der lige er en pointe, der skal understreges,

eller en flot detalje fra en elev, der skal fremhæves. Ligesom skolens andre undervisere er Kristian uddannet og udøvende kunstner, og det er tydeligt, at eleverne har stor respekt for ham. Et par tydelige beviser på Kristians evner står henslængt op ad en af egestolperne i form af to flotte malerier. Dem har Kristian malet aftenen før til et Jazz & Kunst-arrangement, skolen deltog i.

Leder med rødder Skolelederen, Thomas Lunau er også uddannet og aktiv billedkunstner, så han har dybe rødder i de kreative processer: ”Vi dyrker den krøllede hjerne,” siger han med et grin, mens han viser rundt i skolens mange værksteder og undervisningslokaler, hvor han også selv underviser på et par hold. Denne opdyrkning går igen i værkstederne, der er navngivet efter store krøllede hjerner. Således kan du blandt andet arbejde i David Hockney-atelieret, i Man Ray-mørkekammeret eller i Louise Bourgeois atelieret. Og i gangene står og hænger kunstværker lavet af undervisere og elever og bidrager til en stemning af plads til at tæn ke i nye baner. DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 7

 Portræt af Sønderjyllands Kunstskole

Skoleleder Thomas Lunau er uddannet og aktiv billedkunstner – og underviser selv. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Det var netop på Sønderjyllands Kunstskole, at Thomas Lunau for 25 år siden fik rigtig blod på tanden – eller maling på penslen – i forhold til den kreative udfoldelse, da han deltog på dagholdet for kunsttalenter. Senere kom han på kunstakademiet, og i 2009 overtog han skolelederjobbet på kunstskolen. Han var dog inden da involveret i skolen som underviser, og han kom da med i arbejdsgruppen omkring et nyt kulturhus i Sønderborg tilbage i 2008. Den verdenskendte arkitekt, Frank Gehry, lavede i 2007 en stor masterplan for hele Sønderborgs havneområde, og som en del af denne, skulle der bygges et stort kulturhus. Da kunstskolen fra begyndelsen var tiltænkt at skulle blive en del af huset, fik den tildelt en plads i arbejdsgruppen. Og her finder vi en stor del af grunden til, at lokalerne er perfekte til en kunstskole. For det var planen fra starten.

Betydende samarbejdspartner Sønderjyllands Kunstskole har en fremtrædende plads i Sønderborgs kulturliv. Det skyldes til dels, at skolen igennem en lang årrække har udbudt kurser med kvalitet, men årsagen skal også findes i, at skolen indgår i mange forskellige samarbejder. Thomas Lunau er netop blevet formand for kommunens kunstråd, der er høringspart i forhold til al offentlig kunst i byen. Og dertil forvalter rådet en kunstpulje for alt nyt byggeri. Puljen afsætter en procent af byggesummen til kunst, der skal tænkes ind i byggeprojekterne. Den centrale placering i det nye kulturhus giver også en række fordele – og synlighed. Bofællesskabet med biblioteket skaber en synlighed for rigtig mange mennesker. ”Vi samarbejder mere med biblioteket, end jeg forventede, inden vi 8 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

skulle flytte sammen,” fortæller Thomas Lunau. ”Det var jo oplagt at lave debatarrangementer, hvor vi kunne finde et fælles afsæt, men vi har også fundet ud af, at vi kan markedsføre os sammen i forhold til vores talentuddannelser med mere.” Dertil kommer, at biblioteket helt naturligt henvender sig til kunstskolen, hvis det har arrangementer eller udstillinger, der har kunst som omdrejningspunkt. Et andet vigtigt samarbejde er med byens andre kunstneriske uddannelser. Her laver de fælles introaftener, hvor alle interesserede unge mennesker kan komme og høre mulighederne for at udfolde deres kreativitet på skriveværksteder, musikalsk grundkursus og altså også kunstskolens grundkursus. Sidst, men ikke mindst er skolen samlingssted for byens udøvende kunstnere, der her har mulighed for at mødes med ligesindede og udveksle ideer med mere. Af samme grund er skolen blevet formidler af kontakt til kunstnerne, når mulige kunstforbrugere har behov for kunstnere til opgaver. Skolen blander sig også i kommunen, og Thomas Lunau sidder både med folkeoplysningsudvalget og aftenskolesamrådet. ”Det giver et super godt indblik i de politiske processer og forretningsgange – og gode forbindelser til relevante personer,” siger Thomas, og fortsætter: ”Vi har en god kommune, der har stort fokus på kulturen.” Han hentyder blandt andet til, at kommunen frit stiller skolens lokaler til rådighed for kunstskolen, og at tilskuddet til folkeoplysning er ganske pænt i forhold til regionen i øvrigt.



Skolens lokaler emmer af kreativitet. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

SKOLEINFO Sønderjyllands Kunstskole Nørre Havnegade 15 6400 Sønderborg www.kunstskolen.sonderborg.dk kunstskolen@sonderborg.dk 88 72 42 24 Nøgletal 2018 Aftenskolen  845 deltagere  1.646 undervisningstimer  46 hold  2 debatarrangementer SKD og BGK  20 årselever Børnehold  242 deltagere  15 hold (1 weekendhold, 9 eftermiddagshold og 5 feriehold)

For alle aldre Sønderjyllands Kunstskole har sin undervisning inddelt i tre hovedområder: aftenskole, børnehold og kunstuddannelser for unge. Alle med kunst som omdrejningspunkt, og tilbuddene dækker en bred vifte af kunstretninger, men især maleri, tegning, akvarel, grafik, ler samt både kunsthistorie og debatter. I aftenskolen og på børneholdene udbydes både korte weekendkurser og længere forløb. Som noget nyt udbydes også en kunstrejse en uge til Provence i foråret 2020. BGK er et etårigt fuldtids grundkursus for unge på 18 til 25 år, der har planer om at søge ind på de videregående kunstneriske uddannelser som for kunstakademier, arkitektskoler, designskoler med mere. Kursets 10 pladser kræver optagelse og er støttet af Sønderborg Kommune og diverse fonde og puljer. Som noget helt nyt er Skolen for Kunst og Design (SKD) kommet til i år. SKD er også en etårig fuldtidsuddannelse, der henvender sig til unge fra 15 til 19 år. Tilbuddet er tænkt som et alternativ til efterskole eller højskole og har også 10 pladser. SKD er ikke støttet økonomisk af kommunen, så her er der, i modsætning til BGK, egenbetaling på undervisningen.

Selve aftenskolen kæmper dog lidt med et generationsskifte, hvor de gamle, der falder fra ikke udskiftes af nye i helt samme tempo. Derfor har Thomas Lunau fokus på udvikling af både tilbud og markedsføring. Han har planer om mere eksklusive kurser med lidt større og kendte kunstnernavne, ligesom kunstrejser også er kommet på programmet. Markedsføringen udvikles i samarbejde med både underviserne, udøvende kunstnere og andre relevante venner af skolen. De inviteres til brainstorm-møder, hvor de forsøger at finde nye veje.

Fortid og fremtid Sønderjyllands Kunstskole startede sine første kurser i 1980, og det betyder, at skolen kan fejre 40 år i 2020. Søren Møller, der i sin tid var initiativtager til at starte kunstskolen og stadig både underviser og går til hånde i huset, er ved at lave et årsskrift, der skal beskrive skolens første tid. Det bliver en fortælling om 40 år med krøllede hjerner. Men som skolen ser ud i dag, synes det helt naturligt, at der nok skal komme mindst 40 år yderligere med udvikling af kreativitet. De krøllede hjerner dyrkes ikke kun på holdene, men i høj grad også i skolens ledelse og udvikling – og det skal nok sikre gode, kreative aktiviteter fremover. 

God vind – og udvikling Sønderjyllands Kunstskole oplever god vind i sejlene. Der har været en væsentlig stigning i antallet af børnehold, de senere år – og flere har ventelister. DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 9

 Nyt administrationssystem til aftenskoler

Klar til brug Arbejdet med afløseren for administrationsprogrammet DOFPro – kaldet ASA – skrider stille og roligt fremad. Grundfunktionerne er på plads og bliver testet af aftenskoler, og de første skoler er ved at forberede at gå i luften med ASA fra 1. januar. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

e sidste par måneder har der været fokuseret rigtigt meget på at stabilisere og fejlrette på version 1.0 af ASA, så de næste skoler, der kommer på, oplever et endnu bedre og stabilt system. Vi har i DOF nu haft mere end en håndfuld skoler igennem kursusforløb i både ASA og det økonomisystem, som ASA er bygget på (Microsoft Dynamics NAV). Du kan læse mere om ASA’s opbygning til sidst i artiklen. Det har resulteret i, at vi pt. arbejder med

LIDT BAGGRUND ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadministration – i hverdagen kaldes systemet ASA. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer næsten alle kender fra Microsoft-pakken (Outlook, Word, Excel med videre). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV – det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud.

10 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

fem pilotskoler, hvor særligt de to første er kommet godt i gang, og der er udsigt til, at de kommer til at arbejde med ASA som administrationssystem i den virkelige verden fra 1. januar 2020.

Udrulning i 2020 Det er intentionen fra landsorganisationen, at vi sætter speed på udrulningen i begyndelsen af 2020, idet vi på det tidspunkt har fået stabiliseret version 1.0, så implementeringen hos den enkelte medlemsskole bliver mere overskuelig. De første erfaringer med implementeringen har gjort det klart, at det ikke må negligeres, at det kræver en indsats at komme i gang med eller vænne sig til et nyt administrationssystem. Opsætning og kursus samt mulighed for back-up/support er et godt afsæt, men det vigtigste er, at man kommer i gang med at ’lege’ med systemet – den vigtigste læring kommer ganske simpelt med brugen af systemet. Her er det vigtigt at understrege, at ingen lades i stikken, og der er hjælp at hente, hvis der er spørgsmål, eller man sidder og synes, at ASA slår knuder.

UnderviserNet Mange skoler i DOF har gode erfaringer med at anvende UnderviserNet i dag, og i ASA-fællesskabet er det besluttet at udvikle tilsvarende funktioner, så en nem og smidig administration og kommunikation mellem skolelederen og underviserne understøttes digitalt. På den måde kan der også ydes en god service over for deltagerne. De indledende erfaringer med ASA har vist, at dette behov er til stede og står højt på ønske-

sedlen blandt de skoler, der arbejder med ASA eller står på spring hertil.

Brugerinddragelse I DOF har vi nedsat en ASA-udviklingsgruppe bestående af skoleledere/administratorer fra medlemsskoler, der er gået i gang med at anvende ASA. Gruppen har blandt andet til opgave at være sparringspartner for DOF’s it-konsulenter, så vi sikrer, at vi får alle de relevante oplevelser (fornøjelser og problemer) med brugen af ASA trukket med ind i det videre arbejde med at tilpasse og videreudvikle ASA til glæde for alle kommende brugere.

Hvornår skal du skifte til ASA? Overgangen til ASA aftales bilateralt med hver enkelt skole, så hvis du har særlige ønsker, så kontakt os! I DOF er der i dag mange skoler, som anvender DOFPro, og der er også skoler, som bare gerne vil i gang med at anvende et administrationssystem. Det udfordrer naturligvis implementeringen af ASA, da det ikke vil være muligt at flytte alle eller mange skoler på én gang eller på kort tid. Så udrulningen af ASA til skolerne vil forventeligt løbe over det meste af 2020. Værd at vide er, at DOFPro naturligvis fortsat vil køre og blive holdt ved lige, og at det rent praktisk og teknisk vil kunne lade sig gøre at skifte administrationssystem løbende igennem året. 

 Den nye ferielov

Ferieloven: Det skal du have styr på Få styr på de vigtigste detaljer omkring den nye ferielov her. Og kontakt DOF, hvis du er i tvivl. Der er ingen grund til at benytte sig af ekstern – ofte dyr – konsulenthjælp. Af Jytte Andersen, Regnskabs- og lønkonsulent

en nye ferielov træder først i kraft den 1. september 2020, men allerede fra 1. september i år er ’overgangsåret’ startet.

Overgangsåret Overgangsåret går fra 1. september 2019 til 31. august 2020, og i denne periode er der nogle ting, som arbejdsgiver skal være opmærksom på. Ferie, optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 (= 16,64 feriedage), afholdes i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020. Hvis ferien ikke afholdes, kan den overføres. Ferie optjent i perioden 1/9 2019 til 31/8 2020 (= 25 feriedage) indfryses i FerieFonden og udbetales til lønmodtager ved afgang fra arbejdsmarkedet – altså når denne går på pension. For timelønnede medarbejdere sker ovenstående helt automatisk efter samme princip som altid. Der indberettes/indbetales feriepenge for timelønnede medarbejdere til FerieKonto kvartalsvis, og det er FerieKonto, der sørger for, at ovenstående opdeling sker. Her skal der altså ikke ændres i praksis. For medarbejdere, der har ferie med løn, er det lidt anderledes. Der skal arbejdsgiver opgøre ferietilgodehavende pr. 1. september 2020. Dette tilgodehavende dækker optjent ferie i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Tilgodehavendet skal indberettes til FerieFonden senest den 31. december 2020. Alle arbejdsgivere skal indberette tilgodehavende ferie for medarbejdere, der har ferie med løn, men det er op til den enkelte

arbejdsgiver, om beløbet skal indbetales til FerieFonden den 31. december 2020, eller om man selv vil have pengene stående. Hvis man vælger at indbetale tilgodehavendet til FerieFonden, skal man ikke tænke mere over det. FerieFonden sørger for, at tilgodehavender udbetales til den enkelte medarbejder, når denne forlader arbejdsmarkedet. Hvis man vælger selv at beholde pengene, får man en opgørelse fra FerieFonden hvert år den 30. juni, hvor FerieFonden oplyser, hvad der er påløbet i renter og indeksering. Altså får man hvert år et kontoudtog med den aktuelle saldo. FerieFonden opkræver arbejdsgiver én gang årligt for forfaldne hensættelser.

Den Ny Ferielov Når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, optjener medarbejdere 2,08 feriedag hver måned, som kan afholdes umiddelbart efter. Ferieåret (den periode, hvor ferie optjenes) er fra 1. september til 31. august. Afholdelsesperioden er fra 1. september til 31. august (året efter), altså 16 måneder. For timelønnede medarbejdere gælder stadig, at feriepenge indbetales til FerieKonto, dog skal indbetaling finde sted månedsvis og ikke kvartalsvis, som det er nu. For medarbejdere, der har ferie med løn, bliver det muligt efter aftale med arbejdsgiveren at holde ferie på ’forskud’: • Hvis en sådan aftale indgås, fradrages den afholdte ferie i den ret til betalt ferie, som derefter optjenes i det pågældende ferieår.

• Fratræder lønmodtageren, inden udligningen er sket, er arbejdsgiveren berettiget til at modregne med værdien af den afholdte ferie i medarbejderens udestående løn og feriebetaling. • Der kan ikke gives mere forskudsferie, end der kan optjenes ret til betaling for i ferieåret, og man kan ikke modregne forskudsferie i et nyt ferieår. Ferietillæg udbetales fremover i to rater: • Med maj måneds løn (det, der er optjent i perioden 1. september – 31. maj) • Med august måneds løn (det, der er optjent i perioden 1. juni – 31. august) I øvrigt gælder følgende regler: • Der skal afholdes mindst 2 ugers ferie i sammenhæng (her tæller eventuelle feriefridage ikke med). • Der kan aftales forskudsferie med arbejdsgiver • Der skal afholdes 4 ugers ferie i afholdelsesperioden (1. september – 31. december året efter) af ferie optjent i ferieåret (1. september – 31. august), og ellers skal feriepengene indbetales til FerieFonden (feriehindring undtaget). • Optjent ferie ud over 4 uger, som ikke ønskes overført, udbetales efter afholdelsesperioden. Der kan læses meget mere om overgangsåret og den nye ferielov i Aftenskolehåndbogen på www.danskoplysning.dk. ! 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 11

Årets julespil MÅL 07

08 06

09 10 05

REGLER Slå med en terning og gå det antal felter frem, som øjnene på terningen viser. Når I lander på en konsulent kan I læse hvad I skal gøre herunder. Hvis i rammer et felt med en stige, skal i gå til modsatte felt (det kan både være frem eller tilbage)! Den der kommer først i mål, er den bedste :)

01 Jytte, lønkonsulent: Du har indsendt løn i god tid. Ryk 3 felter frem. 02 Martin M, IT-konsulent: Supporten har travlt med ASA. Vent 2 omgange.

02 03

03 Lis, kursusmedarbejder: Du har besvaret kursusevalueringen. Ryk 3 felter frem. 04 Martin H, kommunikationskonsulent: Din Facebook-side er blevet hacket. Vent 1 omgang. 05 Kirsten, foreningskonsulent: I har rod i handicaperklæringerne og har ringet til Kirsten for at få hjælp. Gå 2 felter frem.

06 Kathrine, webkonsulent: Du har glemt, hvordan man lægger et foto på hjemmesiden. Ryk 4 felter tilbage. 07 Niels-Anton, konsulent: Hvis du er over 75 år, må du rykke direkte i mål! 08 Anne, foreningskonsulent: I har haft ballade i bestyrelsen og har ringet til Anne for at få styr på det. Ryk 4 felter frem.

START

09 Pernille, musik- og kulturkonsulent: Du har fået bevilget penge fra Musikpuljen, men du har glemt at bruge logo og tekst i markedsføringen. Vent 2 omgange. 10 Lars, fuldmægtig: Du har indsendt skolens indberetning til tiden. Ryk 2 felter frem. 11 Dejan, IT-ansvarlig: Du forstår ikke, hvad han siger. Ryk tilbage til start. MÅL og Henrik, sekretariatsleder: Du har fortjent gløgg og æbleskiver. Glædelig jul fra alle os til alle jer.

 Internationalt projekt

Vi udvikler os ved at møde andre Fredensborg Aftenskole finder inspiration på mange forskellige niveauer gennem internationale samarbejder. Og det er nemmere at ansøge om støtte, end man kunne tro, mener initiativtagerne. Af Lene Rimestad, Videnskabsjournalist

agiske møder med andre mennesker. Efteruddannelse af medarbejdere. Personlig og kollektiv læring til glæde for mange. Det er nogle af effekterne af at rejse ud i Europa. ”Hvis man er åben, nysgerrig og lader sig hvirvle ind i det, så er der mange muligheder,” siger Lise Wille Cholewa. Hun er ansat på Fredensborg Aftenskole, hvor hun underviser i musik. Hun har desuden været primus motor i at søge og få støtte til forskellige EU-projekter i aftenskolens regi. Sammen med aftenskolens daglige leder Annemari Rommedahl har hun søgt om og fået støtte til tre EU-projekter. ”Som underviser kan man ikke holde ud at blive ved med at sige det samme, så det betyder noget at møde andre, læse og lære noget og se, hvordan andre gør,” siger Annemari Rommedahl. ”Det er så berigende at komme ud og se, hvordan andre arbejder, så den boble, man er i, brister,” siger hun. ”Når man møder andre kulturer, kommer man ud af sin komfortzone. Man kan lære nyt og se både sig selv og andre i et helt nyt perspektiv,” siger Lise Wille Cholewa.

Støtte til rejser

Projektmøde på Cypern bød også på et besøg på en kyllingefabrik, hvor smitterisiko tages alvorligt. (Foto: Annemari Rommedahl)

14 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

Fredensborg Aftenskole har fået 52.220 euro eller 380.000 danske kroner fra ERASMUS+ til et toårigt projekt. Pengene betyder, at aftenskolens ansatte kan rejse til Frankrig og til Cypern for at lade sig inspirere af andre. I alt 28 undervisere skal deltage. 10 skal på kursus, og 18 skal på job shadowing i de to lande. Projektet ”Creative Thinking in Adult Education”, kreativ tænkning i voksenuddannelse, består dels af job shadowing, hvor de ansatte skal følge andre på arbejde, dels af kurser. Fire forskellige organisationer deltager i projektet ud over Fredens-

Alle mødedeltagerne til Cypern-mødet. (Foto: Annemari Rommedahl)

borg Aftenskole: To på Cypern og to i Paris i Frankrig. På Cypern er det en skole, L.C. Educational Ltd., der tilbyder undervisning til handicappede, så de kan finde deres plads på arbejdsmarkedet, og et kursussted, Cyprus Food and Nutrition Museum. Talacatak i Paris genbruger ting og bygger musikinstrumenter af dem, mens den sidste involverede organisation Musicreation laver workshops for unge mennesker med forskellige problemer. Alle steder kan aftenskolens ansatte lære om og lade sig inspirere af andre metoder at arbejde på og de kreative processer, som de forskellige organisationer benytter sig af.

Internationalt netværk Samarbejdspartnerne har Lise Wille Cholewa fundet gennem det netværk, hun allerede havde fra tidligere projekter, via kontaktseminarer og gennem EPALE. Det er første gang, at Fredensborg Aftenskole er projektleder, og første gang at Aftenskolen ikke skal være både vært og gæst. I de to første projekter var aftenskolen med som deltagende organisation og deltog både som host, altså vært for andre lande, og som gæst hos andre lande.

Et unikt samarbejde ”Når jeg ikke gider øve, kan jeg godt finde på at søge efter nye muligheder for samarbejde,” siger Lise Wille Cholewa.

Lise Wille Cholewas overspringshandlinger blandt andet uddannet i Ungarn på Kodály mellem øvelserne på klaver har blandt andet Instituttet, og hun elsker at rejse ud i verden. bestået i at finde ud af, hvordan hun kunne Til gengæld har Annemari Rommedahl styr få støtte til projekter i EU. på pengene og afrapporteringen. Lise Wille Cholewa og Annemari Rom”Vi skal jo aflægge regnskab og gemme medahl har hver deres tilgang til at kaste kvitteringerne i fem år, så jeg har mapper sig over et projekt som ”Creative Thinking in med det hele stående,” siger hun. Hun har Adult Education”, men sammen fungerer de oplevet, at der kom en ekstra kontrol på et  som et team. Lise Wille Cholewa er pianist og underviser i blandt andet TIDLIGERE PROJEKTER musik på Fredensborg Aftenskole. AnLise Wille Cholewa har også to gange tidligere fået støtte til projekter nemari Rommedahl sammen med Fredensborg Aftenskole. Det første projekt, S.O.M.E., er leder af aftenskoSoul of the Music Energy, bragte flere EU-lande sammen for at dele len. national og lokal musik. I begge projekter deltog Fredensborg AftenDen ene er kreaskoles samarbejdspartner Bredegaard Blindecenter. tiv og nysgerrig ud Det andet projekt hed A.S.E.A., Adult and elderly Sustainable develover det sædvanopment Education Alliance, og involverede også en række organisatilige. Den anden er oner I EU. Også her var omdrejningspunktet musik, men det handlede praktisk, pragmaogså om bæredygtighed. tisk og har styr på Annemari Rommedahl siger om læringen fra projekterne: de løse ender. ”Der er mange lag i, hvad vi har lært, men især menneskemødet betyder noget. Det har udviklet mig personligt, men det har også be”Jeg er en hjemtydet meget for, hvordan vi arbejder med mennesker som aftenskole: mefødning, og det Hvordan vi rummer fremmede mennesker og kulturer, og hvordan vi er Lises begejarbejder med nye projekter.” string, som driver Et af aspekterne i det er at turde mere – både når det gælder det nye de her projekter,” EU-projekt, og når der gælder andre af aftenskolens gøremål. siger Annemari Rommedahl om samarbejdet. Lise Wille Cholewa er

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 15

 Internationalt projekt

Gruppebillede, med Lise Wille Cholewa og Annemari Rommedahl som henholdsvis nummer to og tre fra venstre. (Foto: Annemari Rommedahl)

af de projekter, som aftenskolen fik støtte til. ”Uden Annemaris opbakning og tillid var det her ikke blevet til noget,” siger Lise Wille Cholewa om sin chef. Og Annemari Rommedahl peger på Lise Wille Cholewas ildhu og åbne tilgang til projekterne og processen. Begge er de enige om, at uden den anden var projektet aldrig blevet til noget. ”Vi har tillid til hinanden, og så fungerer samarbejdet,” siger Lise Wille Cholewa.

Hvordan Opskriften på at finde og få støtte via EU har Lise Wille Cholewa lært hen ad vejen. For det første har hun selv taget dele af sin uddannelse i Ungarn og er derfor vant til at arbejde og rejse i andre lande. For det andet startede hun blandt andet med at deltage i kontaktseminarer, arrangeret af EU, og hun har også taget kurser i at søge støtte. På den måde opsøger hun informationer og opdyrker muligheder. ”Noget af det vigtigste er, at man ikke går ind til det med en fuldstændig færdig plan. Det er nødvendigt at være ret åben overfor

16 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

forslag og ændringer, fordi andre møder op med andre muligheder, end man forventer,” siger hun. Hun har flere gange oplevet, at deltagere i workshops eller kontaktseminarer har været meget fokuserede på deres eget projekt og dermed ikke har kunnet finde passende partnere. Hendes tilgang har betydet, at hun har kunnet koble sig på mere erfarne projektpartnere. De kunne lære hende noget om, hvordan man styrer et projekt sikkert igennem fra start til slut. ”Nogle kan godt være bange for det med ansøgningsprocessen, men det er faktisk ret enkelt,” siger Lise Wille Cholewa. Men hun har også taget imod den hjælp, som bliver tilbudt. Hjælpen kommer flere steder fra. Der er kurser, konferencer, workshops og kontaktseminarer for interesserede ansøgere. Og de ansatte i sekretariatet for EPALE og ERASMUS+ rådgiver også gerne. Endelig hjælper selve formularen til ansøgningen, fordi det fremgår, hvad man skal gøre for at komme i betragtning. 

OM EPALE EPALE er et europæisk flersproget fællesskab med åbent medlemskab for lærere, undervisere, vejledere og hjælpepersonale, forskere og akademikere, politikere og andre, der beskæftiger sig professionelt med voksenuddannelse. EPALE finansieres af støtteprogrammet Erasmus+. EPALE-platformen indgår i EU's strategi for fremme af flere og bedre læringsmuligheder for alle voksne. Læs mere og tilmeld dig fællesskabet på EPALEs hjemmeside: epale.ec.europa.eu



 Et EU Erasmus+ projekt

Sundhed skal læres I et nyt europæisk projekt udvikler DOF undervisningsmoduler under overskriften ”Sundhed skal læres” – i samarbejde med partnere fra fra England, Portugal og Litauen. Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent for handicap- og specialundervisning

or nogle år siden kom Knud Birk Pedersen, skoleleder i SIND-skolerne i Aalborg, med et projektforslag med titlen ”Sundhed skal læres”. Ideen passede fortrinligt ind i tidens tendenser, hvor de offentlige udgifter i forbindelse med folkesundhedsområdet kræver nye løsninger. Løsninger, hvor vi også tænker civilsamfundet ind som en aktiv aktør. I DOF fandt vi, at netop folkeoplysningen kunne spille en aktiv rolle her. For at gøre en lang historie kort, besluttede vi i DOF at

Vi fik så dannet et partnerskab med organisationer fra England, Portugal og Litauen, på hvis vegne DOF ansøgte Erasmus+ programmet. Vi var heldige og fik en bevilling på knap 900.000 kr. til projektet, som løber frem til udgangen af 2020.

Kick-off på Kofoeds Skole I hele uge 43 havde vi kick-off-møde i København på Kofoeds Skole. Vi startede med undervisning i ABC-programmet ved professor Vibeke Koushede, sundhedsinnovator med videre Peter Thybo om Det Dobbelte Kram og Anders Dahl fra SIND-skolerne i Aalborg om hvordan, de arbejder med ”Det Dobbelte Kram”. Undervisningen blev suppleret af ekskursioner til Fountain House, Kofoeds Skole og Røde Kors’ netværkssted på Nørrebro.

Inspirerende trods bureaukrati

søge EU’s Erasmus+ program om en bevilling til et europæisk projekt med det formål at udvikle undervisningsmoduler til fire målgrupper baseret på vores viden om ABC-programmet og Peter Thybos bog ”Det Dobbelte Kram”.

Hvis vores aftenskoler beklager sig over de bureaukratiske byrder, de pålægges af kommunerne, så skal de bare prøve EU projekter. Her overstiger de bureaukratiske byrder alt med flere længder! Men det er dog besværet værd, for det blev en rigtig god uge, og vores partnere var meget glade og inspirerede da de drog hjem. Nu skal vi i gang med at udarbejde undervisningsmodulerne. I vores projekt er dette arbejde overdraget til SIND-skolerne i Aalborg, som naturligvis også deltog i mødet i København. 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 17

 Mission, Vision, Strategi og Udvikling

Den vigtige udvikling Det er vigtigt, at din aftenskole udvikler sig sammen med den omkringliggende verden. Hvad enten det drejer sig om nye aktiviteter eller arbejdet i bestyrelsen. DOF sender gerne en konsulent på besøg for at hjælpe. Af Pernille Marstrand, Konsulent

år du med en idé til noget, din aftenskole måske skal sætte i gang? En ny måde at tilrettelægge et kursus på – et helt nyt fag i jeres aftenskole – eller måske har du bemærket, at nogle af kommunens borgere har et indlysende behov for at blive styrket på nogle færdigheder. Måske kan din aftenskole byde ind med et tilbud? Det kan også være på de ’indre linjer’ i aftenskolens arbejde i bestyrelsen og ledelsen, at du tænker, det kunne være godt med en saltvandsindsprøjtning, så det bliver spændende og meningsfuldt at være med? Hvis du undervejs i din læsning hertil har mærket en ”hmm-ja-detkunne-da-godt-være …”-fornemmelse, så giv det en tanke til – for der er hjælp at hente i din landsorganisation – og hjælpen er gratis!

Professionel frivillig Aftenskolen – og i hvert fald bestyrelsen – er ofte baseret på frivillighed, men skal, hvis det skal fungere ordentligt (også når man har forskelligt syn på tingene) kunne tænkes ganske ’professionelt’. Altså uden for mange følelser indblandet. Det handler blandt andet om at skabe en ’professionelt distanceret’ kultur i bestyrelsesarbejdet og i samarbejdet mellem leder og bestyrelser; der skal være plads til begrundet kritik og uenighed – også selv om man ellers er gode venner og bekendte. Det handler kort sagt om at skille skæg fra snot, så man ikke blander venskaber og privatliv med bestyrelsesarbejdet – eller på anden måde mudrer billedet af, hvad der ligger af interesser for at flytte på noget i aftenskolen. Synes du, der er noget om snakken i jeres aftenskolearbejde? Så kan det være, du og I skulle overveje at se at få taget hul på emnet og sætte gang i en anden virkelighed – og de tanker og dét arbejde kan DOF’s konsulenter være sparringspartner på.

Swotananlyse

Tillid og fortrolighed Vi kommer gerne ud til et bestyrelsesmøde – eller vi kan i samarbejde med jer tilrettelægge et længere udviklingsmøde over for eksempel en lørdag; hvad der nu måtte være behov for. 18 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

Det er selvsagt en tillidssag at arbejde med disse ting: Hvis det skal rykke noget, skal der være åbenhed og tillid til, at de idéer, kritiskpunkter eller ønsker, der bringes på bane, bliver både afsendt og modtaget ’i god tro’ - i et ønske om at bidrage til et fælles bedste. Og med dette følger selvfølgelig også, at dette arbejde sker i fortrolighed og i et lukket forum, indtil andet aftales!

Smarte ord – eller gode hjælpere? Mission, vision, strategi og udvikling er nogle ret overbrugte ’buzzwords’, men måske er der alligevel noget at komme efter, hvis vi lige stikker spaden lidt længere ned i substansen. Virkeligheden er jo ofte dén, at der kan gå vældig megen tid og arbejdskraft med ikke rigtig at komme ud af stedet – og det er om noget både demotiverende og frustrerende. Og her er det en stor hjælp, hvis man – bestyrelse og leder – er bevidste om, hvad man vil være, hvorfor man vil det – og har nogle gennemtænkte bud på, hvordan man opnår det.

Innovation

Mission – Hvad? Missionen er de ord, I synes kortest muligt definerer, hvad jeres aftenskole skal betyde i jeres område – eller spurgt på en anden måde: Hvad vil borgerne i jeres kommune eller område mangle, hvis I i morgen lukker og slukker for aftenskolen. Mission er også (eller bør være) lig aftenskolens formålsparagraf i vedtægterne. Visionen – Hvor skal vi hen? Visionen for aftenskolen kan indledes med et rimelig kort svar på spørgsmålet ovenfor: Hvad ønsker I, skal være aftenskolens virkelighed – om 2 år, eller … 5? En vision er også god at have formuleret, selv om man egentlig synes, det går fint med aftenskolen, som den er nu – alene, fordi det i sig selv kan være motiverende at tænke i udvikling og sætte sig et eller flere mål.

Fremtidssikret

FAKTA Hjælp til idéer, udvikling, projekter og bestyrelsesforhold ved DOF’s konsulenter Kirsten S. Knudsen, Anne Refsgaard og Pernille Marstrand: Send en mail til Pernille Marstrand på pm@danskoplysning. dk eller ring på 31 69 32 48 – så sørger vi for, at du kommer godt videre med dét, du har i tankerne. Du kan også læse mere på DOF’s hjemmeside www.danskoplysning. dk – under ’Medlemsydelser/Konsulentydelser’. Pernille Marstrand. Musik- og kulturkonsulent i DOF. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Strategi og udvikling – Hvordan? Strategien kan sammenlignes med en køreplan, og den er vigtig selv for mindre projekter eller tiltag – både for at økonomisere med kræfterne, undgå for mange misforståelser og fejltagelser – og for at styre nye tiltag sikkert i mål uden for megen spildtid. Strategien er en aftale om, hvilke handlinger man på lang sigt skal foretage sig – en plan, man lægger ud fra missionen og de visioner, man har for skolen. Altså ’hvemgør-hvad’ – og så nogle stoppesteder undervejs, hvor man samler op på, om planen følges, og om den fortsat giver mening. Det giver mulighed for at lave meningsfulde bestyrelsesmøder. Der kan laves en fornuftig opgavefordeling, så læsset trækkes af alle – og når ansvaret på denne måde deles ud, opstår der typisk et stærkere ejerskab til aftenskolens liv og et øget engagement. Det risikerer med andre ord at blive både sjovere og mere meningsfuldt at komme til bestyrelsesmøderne!

Tænk ud af boksen

Udvikling

på – nye fag, nye målgrupper – og altså sætte gang i en udvikling af skolens profil. Et godt og konstruktivt arbejde med udvikling handler ikke om at reparere noget, der ikke er gået i stykker. Det handler om, at I sammen gennemtænker og drøfter, hvordan I kommer til at fylde og betyde, dét I ønsker og har formuleret i aftenskolens Mission, og sådan, at I ikke sætter ting i gang, uden at de er velovervejede og – selvfølgelig – i overensstemmelse med strategien for aftenskolen. Altså at I, bestyrelse og ledelse, arbejder sammen om at afklare, om en idé er god; hvad der eventuelt kan stå vejen for at gennemføre den – og, hvis det er et større projekt, I brygger på; da også hvilke mulige ’legekammerater’, I måske kan se som mulige partnere. Og således går ’Vision’ og ’Strategi & udvikling’ hånd i hånd – og når det hele spiller, så opfylder de tilsammen ’Missionen’. Nå, det lyder jo alt sammen meget nemt … men måske synes det alligevel lidt uoverskueligt, når man skal tage de første skridt. Og hér står DOF’s team af konsulenter klar til at assistere – det er blot at ringe, så er I i gang! 

omstillingsparat

I arbejdet med en strategi for aftenskolen kommer man naturligt nok ofte ind i ønsker om at ’opfinde’ nogle nye ting, måder at gøre ting DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 19

Kunstfaglig inspirationsdag - for undervisere i kunst- og håndværksfag 'Farvekompositioner og idéudvikling med garn' eller 'Keramisk fordybelse med turbo'? Bliver din kunstneriske, faglige nysgerrighed vækket ved disse ord?

DET PRAKTISKE

Så kom med til en skøn lørdag, hvor du får mulighed for at snuse til og få fingrene i nogle kunst-teknikker, du har lyst til at lære at kende eller blive klogere på. Du bliver mødt af både dygtige undervisere og kolleger, der er ligeså nysgerrige som du – og hvis du underviser på en DOF-medlemsskole, er det så rasende billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme!

Tid

’DOF’s Kunstfaglige Inspirationsdag’ er en workshopdag for dig, der underviser i ’manuelle fag’ - altså kunst- og håndværksfag - på en DOF medlemsskole.

Pris  Pris for undervisere tilknyttet DOF medlems-

Ved tilmeldingen vælger du dig ind på ét af de to fagfelter, som du har lyst til at arbejde med. Dagen er et tilbud udviklet af DOF’s Musik- og Kulturudvalg og tilrettelagt i samarbejde med Århus Kunstakademi.

'Farvekompositioner og idéudvikling med garn' v/ Astrid Skibsted Vi kigger på forskelligt inspirationsmateriale og arbejder med klassisk farvelære omsat til garn og tekstil. Med udgangspunkt i mine arbejdsmetoder og designprocesser, skal vi arbejde med skitsering i garn og masser af vikleprøver. Garn har en helt særlig måde at indeholde farve på. Det er komplekst og spændende, fordi rå-materialet, måden hvorpå det er spundet og den tekstile struktur det indgår i påvirker farven.

20 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

 Lørdag den 11. januar 2020, kl. 10.00-17.00

Sted  Århus Kunstakademi, Vestergade 29, 8000 Aarhus C

skoler er 300,- kr. inkl. forplejning Pris for andre undervisere er 1200,- kr. inkl. forplejning

Tilmeldingsfrist  Fredag den 13. december 2019

'Keramisk fordybelse med turbo' v/ Christine Urfe Bendt

Vi skal arbejde i to vidt forskellige ler-sorter, nemlig det sorteste groveste skulptur-ler og det reneste hvideste porcelæn. Vi skal modellere små skålforme, som vi råglaserer og kommer i ovnen allerede samme dag – det strider mod alle regler, men her er modelleringsprocessen og kontakten med det våde u-brændte ler det vigtigste, og hvis vi tør, er jeg sikker på, at resultatet også bliver en gave.

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

PENSION OG FERIEPENGE Kan en underviser, der er folkepensionist, få sine feriepenge udbetalt sammen med lønnen?

 Folkepensionister, der arbejder, må gerne få deres feriepenge udbetalt sammen med lønnen. Dog er der den undtagelse, at i forbindelse med Den Ny Ferielov, er der en overgangsperiode, der løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020. I overgangsperioden, der skal alle feriepenge indberettes/indbetales til FerieFonden Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

Et flexjob kan både indebære, at man arbejder færre timer, og at man arbejder mindre effektivt i de timer, man arbejder. I en aftenskole skal en underviser selvfølgelig kunne undervise effektivt i hele lektioner på 45 minutter for at det giver mening, så det vil primært være i forhold til antal undervisningslektioner og eventuelt behov for mere forberedelsestid, at flexydelse kommer på tale. Den ekstra tid finansieres af kommunen, så du skal fortsat lønne for det antal timer, der undervises med de gældende satser uanset om underviseren får ekstra tid til sin forberedelse. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

UNDERVISER I FLEXJOB Hvordan kan en underviser blive ansat i et flexjob?

 I dag kan et almindeligt job blive godkendt som flexjob ud fra den enkeltes særlige behov og med de kompensationer i tid og opgaver, som det nu kræver. Det er jobcentret/kommunen, som afgør og godkender sammensætningen af den enkeltes flexjob, og det er den ansatte, der selv skal kontakte sin egen sagsbehandler og få sit job godkendt som flexjob. Et flexjob kan godt sammensættes af flere elementer, og skolelederens rolle som arbejdsgiver er at være med til at stykke jobbet sammen ud fra de muligheder den enkelte flexjobber har – og hvad der passer ind i din virksomhed. I skal derfor i dialog med den kommunale sagsbehandler.

AFTENSKOLENS FORSIKRINGER Hvilke forsikringer skal man have i aftenskolen?

 Alle aftenskoler skal overholde Lov om arbejdsskadeforsikring, som forpligter aftenskolen til at tegne en arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab. Som medlemsskole i DOF er man automatisk dækket af DOF's kollektive forsikringsaftale. Skolen behøver altså ikke selv gå ud og tegne denne forsikring. Arbejdsskadeforsikringen dækker følger af uheld, der opstår, mens den ansatte arbejder for skolen. Som frivillig betragtes man som ansat, så længe man udfører arbejde for foreningen efter aftale med skolens ledelse. Derfor er også frivillige dækket af denne forsikring.

Det er vigtigt at anmelde alle arbejdsskader, for uanset om man får erstatning eller ej, kan det have betydning for senere skadeserstatninger, at der ligger en anmeldelse. Anmeldelse sker gennem DOF på et elektronisk skema. Udover den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er skolen også dækket af en erhvervsansvarsforsikring gennem DOF. Denne forsikring dækker det erstatningsansvar, skolen kan pådrage sig i forbindelse med sine aktiviteter inden for landets grænser; altså erstatningsansvar som skolen pådrager sig gennem sine ansatte. Det betyder, at hvis der sker et uheld eller en ulykke i undervisningen, hvor skolen har et medansvar, kan skolen bruge denne forsikring. Den gælder også ansvaret som ejer eller bruger af den ejendom aktiviteterne og undervisningen foregår i. Hvor skolen altså med arbejdsskadeforsikringen kan dække en underviser, der kommer til skade, vil erhvervsansvarsforsikringen kunne dække skader, der forvoldes i forbindelse med undervisningen. I tilfælde, hvor elever pådrager sig eller er årsag til skade, vil det oftest være elevens egen fritids/ulykkesforsikring, der dækker. Skolen kan have behov for andre forsikringer, som skolen selv skal sørge for at tegne. Det gælder for eksempel bygnings- eller løsøreforsikring. Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 21

SKOLENYT

KORTNYT YOGA ER FOLKEOPLYSNING Indlæg til Lene Andersens artikel ”Folkeoplysning til tiden” i Spektrum Nr. 21, 2019:  Tak for en oplysende og inspirerende artikel om folkeoplysning. Jeg kan som yogalærer i folkeoplysningsregi gennem mange år ikke lade være at undre mig over, at du ikke er klar over netop yogas betydning i folkeoplysning. Yoga er en filosofi, der omhandler både krop og sind. Yoga har blandt andet til formål at udvide vores menneskelige værdier som empati, glæde og mental styrke og energi, alt sammen i tråd med dannelse og folkeoplysning. Yogaundervisning startede sin store udbredelse i Danmark i folkeoplysningen/i aftenskolerne, og har nu bredt sig til fitnesscentre måske i en lidt anden form. Dygtige yogalærere ved, at det handler om det hele menneske, det fysiologiske og det mentale. Yogaen giver os mulighed for at koble fra i en stresset hverdag, samtidig med at vi lærer teknikker til at undgå stress. I vores digitale tidsalder har yogaen mere end nogensinde en vigtig betydning. Selve systemet er bygget op til at virke i dybden. For at folkeoplysningen kan forblive bred og omfattende er det vigtigt ikke at fremhæve at noget er bedre end andet. Gode lærere giver en kvalificeret undervisning i det emne de beskæftiger sig med. Folkeoplysning virker ved at være et menneskeligt fællesskab i et seriøst forum, hvor sanser, evner og indsigt udvikles.

Med venlig hilsen Judith MacRipp-Johannsen, yogalærer i blandt andet DOF Fritidsskoler Nordsjælland .

SALTO FIK ÅRETS FRIVILLIGSOCIALPRIS

 Ditte Aagaard og Louise Rønne Green fra DOF-skolen SALTO fik i september Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris for deres arbejde med at skabe et fællesskab for forældre og børn. Prisen blev overrakt af borgmester Kirsten Jensen, og i indstillingen til prisen står der: ”I har nærvær og tro på andre mennesker, og I har altid tid til en snak, et smil eller et knus. Ditte og Louise gør SALTO til er rart sted at komme for store og små. Og på den måde skaber de både konkrete aktiviteter, fysiske rammer og en stemning af fællesskab, hvor man i sit 22 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

eget tempo kan få inspiration til at udvikle sig i sit familieliv.” SALTO driver ved siden af sin aftenskoleundervisning en lille cafe hver dag fra 9 til 14, hvor småbørnsfamilier er hovedmålgruppen. Det er dette arbejde, der har fanget kommunens opmærksomhed og ført til den fornemme pris.

NY SKOLE I DOF  Læsø Liv er en helt nystartet aftenskole, og tilmed DOF’s allerførste medlem på øen i Kattegat. Skolen har fokus på et bæredygtigt liv i balance med bevægelseskurser, oplevelser i naturen på Læsø og forskellige foredrag. Skolen har Heidi Strøm som leder.  Den Lille Musikaftenskole er en nystartet aftenskole, der udspringer af en musikskole for børn, der nu udvider kurserne til også at inkludere voksne. Skolen har hjemme på Frederiksberg og har Darakhshan Iqbal som skoleleder.

NY LEDER EN KULTUREL DAG I NORD

 Lørdag den 21. september klokken 9.00 mødtes 14 morgenduelige ledere og bestyrelsesmedlemmer fra DOF regionskreds Nord på Voergaard Slot, hvor borgfruen serverede morgenkaffe med tilbehør. Herefter var der rundvisning på slottet inklusive en tur i fangekælderen. Der blev fortalt spændende historier om, hvordan Skipper Clement erobrede slottet under Grevens Fejde; og om Ingeborg Skeel, der helt usædvanligt for en kvinde var slotsejer og lod renæssancehuset opføre samt om en grusom fangekælder og om blodpletter, som ikke kan fjernes. Siden gik turen til Sæby med en tur ud på molen og forbi Marit Benthe Norheim skulptur ”Fruen fra havet” fra 2001, som er en dobbeltsidet galionsfigur i hvid beton. Den forestiller både en skytsengel og en havfrue, som drages mod havet. Frokosten blev indtaget på Jacobs Fiskerestaurant. Næste programpunkt var en tur i Sæby Kirke, som er fra 1400-tallet og oprindelig en del af det katolske Mariakloster. Den siges at være den smukkeste kirke i Vendsyssel. Regionskredsens egen ’historiker’ Poul Wilhelmsen holdt et fint foredrag i og om kirken.

Dagen, som havde været begunstiget af et ualmindelig dejligt vejr, sluttede hos Ældre Sagen i Sæby midtby, hvor frivillige serverede kaffe og kage. Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

 Thyboernes Aftenskole har fået Hanne Lindhardt som skoleleder.

TO NYE MUSIKBØGER  To af DOF’s musikundervisere, der er tilknyttet Byhøjskolen i Aarhus, har netop udgivet hver sin undervisningsbog. ’Skriv 36 sange – en håndbog i sangskrivning’ er skrevet af Peter Clausen og indeholder 36 øvelser, der gør dig til en bedre sangskriver. ’Duvidava – Rytmelæsning’ af Morten Klit beskriver et fonetisk system til læsning og frasering af rytmenoder, og giver et bud på undervsningsforløb.

Bøgerne er støttet af DOF og derfor har vi fået en række eksemplarer, som vi forærer gratis til DOF-skoler efter ’først til mølle’-princippet. Henvend dig til Lars Refsing på 70 20 60 20 eller LR@danskoplysning. dk, hvis du er interesseret.

KALENDER L Kurser for ledere, ansatte og bestyrelsesmedlemmer P

U Underviserkurser

M Medlemsmøder

P Politiske møder

BESTYRELSESMØDE – REGION REGION SJÆLLAND 13. januar  Roskilde

BESTYRELSESMØDE – REGION NORDJYLLAND 15. januar  Aalborg

FØRSTEHJÆLPSKURSUS

3. januar  Hanstholm

 MediYoga er en terapeutisk yogaform, som blev udviklet i sluthalvfemserne og som nu med stor succes anvendes i blandt andet det svenske sundhedsvæsen.

 Vedligeholdelseskursus med henblik på at genopfriske sin viden om livreddende førstehjælp, som man har erhvervet ved et tidligere førstehjælpskursus. P

BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK

8. januar  Kolding

BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND

8. januar  Aarhus P

BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

9. januar  Roskilde

NYHEDSBREVE MED MAILCHIMP

17. januar  Roskilde

 Dette kursus henvender sig til dig, der gerne vil holde kontakten til eksisterende kunder, men som mangler at mestre værktøjet til at få budskabet sendt hurtigt, effektivt og korrekt.

NYHEDSBREVE MED MAILCHIMP

11. januar  Aarhus

 Workshopdag for dig, der underviser i ’manuelle fag’ - altså kunst- og håndværksfag - på en DOF medlemsskole.

SEO INTRODUKTIONSKURSUS

 På dette kursus får du en god introduktion og hands on erfaring til søgemaskineoptimering. Du lærer hvordan Google vælger indholdet, hvordan du undersøger hvilke søgeord, der er væsentlige at bruge, og hvordan du skal lave en god tekst til din hjemmeside. L

gerne vil holde kontakten til eksisterende kunder, men som mangler at mestre værktøjet til at få budskabet sendt hurtigt, effektivt og korrekt.

DOF´S KUNSTFAGLIGE INSPIRATIONSDAG

7. februar  Roskilde 6. marts  Aarhus

24. januar  Aarhus

 Dette kursus henvender sig til dig, der

MEDIYOGA

1. februar  Aarhus

BLODSUKKER, TARMBIOTA OG MELATONIN

VUPTIWEB WORKSHOP

19. marts  Kolding

 Formålet med workshoppen er at hjælpe dig med at lave skolens hjemmeside i VuptiWeb og/eller hjælpe dig med de funktioner, som du synes, at du har lidt svært ved. U

PILATES PÅ LAND OG I VAND

31. januar  København

Marts  København

 En dag i sundhedens og søvnens tegn med Anette Harbech Olesen Denne dag kommer vi både omkring blodsukkerbalancen, tarmbiotaen og det vigtige signalstof melatonin, som vi danner i hjernen, når vi sover. Vi skal høre om ny forskning og praktisk anvendelige tiltag til styrkelse af vores indre balance og sundhed.

 Der vil blive undervist i mat-pilates på land og derefter i, hvordan pilatesøvelser og -principper kan overføres til øvelser i bassinet.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019 23

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Trine Bendix Knudsen, tidligere sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd – nu konsulent hos IDA

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... FÅ GANG I det frivillige arbejde i skolen. Det er ikke let at drive aftenskole. De økonomiske rammer er stramme, lovgivningen kompliceret og administrative procedurer er tidskrævende. Og så er der bestyrelsen, som måske mest er der af pligt. Det er svært at rekruttere nye (og yngre) til bestyrelsen. Det kræver sin kvinde eller mand, at drive en aftenskole. Men når deltagerne er glade og kommer igen år efter år, og underviserne er dygtige og engagerede, er det det hele værd. Og det er de! De er glade og engagerede, fordi de finder et fællesskab. Hver onsdag på holdet kl. 19 med Doris som underviser. Mange har deres faste plads, og de kender hinanden. De hjælper hinanden med stort og småt. Ikke kun med at få blomsterne i buketten til at sidde rigtigt. Men også med snakke om det, der foregår uden for holdet. Om Brexit eller om sønnen, der ikke har det så nemt i skolen. Man kommer altid beriget hjem. Lidt dygtigere til faget og lidt klogere på samfundet og livet. Deltagerne på det enkelte hold kender hinanden og hjælper hinanden. De hilser på hinanden på gaden. Måske kendte de også hinanden på forhånd. Måske var det sådan, de kom med på holdet. Men de ligner også hinanden meget. Aftenskolen er oplagt for os, der kender den på forhånd eller er fortrolig med denne del af vores kultur. Det forpligtende fællesskab på holdene er stærkt i aftenskolen. Hvis jeg var aftenskoleleder, vil jeg drømme om, at det kunne brede sig til hele skolen. På tværs af hold og også omfatte bestyrelsen. Jeg ville også drømme om at kunne række ud til medborgere, der ikke normalt kommer i aftenskolen. At få dem med i fællesskabet.

De er glade og engagerede, fordi de finder et fællesskab. Hver onsdag på holdet kl. 19 med Doris som underviser. Mange har deres faste plads, og de kender hinanden. De hjælper hinanden med stort og småt.

24 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2019

Og så ville jeg drømme om at give holdene et ekstra pift, så deltagerne får noget med hjem, de måske ikke lige havde regnet med. Det tror jeg, at frivillige vil kunne hjælpe med. Jeg tror, at et miljø af frivillige omkring aftenskolen vil kunne udvikle det forpligtende fællesskab til at omfatte hele aftenskolen, invitere flere indenfor og forny aktiviteterne i aftenskolen. Og hvordan ville jeg så gøre det? Jeg ville gå tilbage til rødderne og skabe en ramme for de klassiske studiekredse. Dem hvor der ingen underviser er, men hvor deltagerne lærer af hinanden. Rammen er jo helt basalt bare en administrativ ramme i form af tilmeldingsadministration og måske hjælp til at finde et lokale, hvis det overhovedet er nødvendigt. Jeg ville starte med at invitere til en idéaften, hvor studiekredsideerne udvikles, og de frivillige studiekredsledere melder sig. Og så ville jeg arrangere offentlige udstillinger og åbne markeder i løbet af året, hvor studiekredse og klassiske hold kan mødes med hinanden og med lokalsamfundet i øvrigt. Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg drømme om et stærkt, stolt, omfattende og forpligtende aftenskolefællesskab. Og jeg ville realisere drømmen sammen med frivillige kræfter. 