Skip to main content

Spektrum nr. 22 2019

Page 1

SEP 2019 ÅRGANG 06

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Møder på tværs

Den næste ABC-kampagne fokuserer på at få mennesker til at søge sammen omkring deres interesser. Helt oplagt for aftenskoler! Side 9

SKOLEN HAR STYRKET MIN TRIVSEL En deltager fortæller, hvordan aftenskolen har givet hende en ny start. Side 4 DOF PÅ KULTURMØDET MORS

Aftenskolerne satte et solidt aftryk på årets Kulturmøde på limfjordsøen. Side 16 og 18

N-º22


DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 4. november 2019 Forsidefoto: Billede fra den kommende ABC-kampagne i uge 41. Foto: ABC for mental sundhed

NYE TANKER – NY ENERGI

Din aftenskole betyder noget SÅ STÅR VI igen på dørtrinnet til en ny sæson i aftenskolen med masser af energi og gåpåmod; med dygtige undervisere og med masser af deltagere ser vi frem mod endnu en gang at kunne være et godt og gedigent mødested for rigtig mange mennesker. Men gør vi egentlig en forskel? Betyder aftenskolen og folkeoplysningen og vores måde at organisere tingene på overhovedet noget for folk i en tid, hvor klinikker, motionscentre og sundhedshuse på stribe tilbyder at gøre os til mestre i både det ene og det andet? Svaret er ganske klart og kort: ”Ja, aftenskolen gør en forskel både for det enkelte menneske, men i høj grad også for samfundet!” Den helt afgørende forskel ligger i organisationsformen. Det er ikke svært at stille bænke, vægte og spejle op; det er ikke svært at knokle, så sveden sprøjter på løbebåndet eller motionscyklen, og selvfølgelig betyder det, at kroppen får det bedre. Det er bare mindst lige så vigtigt at iagttage den mentale del. For når vi kigger os om i samfundet, så er det jo netop på det område, at vi ikke kan få dagligdagen og samværet med ’de andre’ til at fungere. Og det er lige præcis her, at du og din aftenskole gør en forskel. Muligheden for at tage hånd om den enkelte og for at give deltagerne plads og rum til at være hele mennesker sammen gør undervisningen til et sted, hvor der også bliver arbejdet med den mentale del af kroppen. Som skoleleder skal du tænke i, at de fysiske rammer også giver mulighed for eksempelvis at slutte af med en mental opstrammer; som underviser skal du tænke i begge aspekter; som deltager skal du være åben for både at give og tage. Og det er vel at mærke ikke en opgave, der kun ligger på bevægeholdene. Hvad så med pengene? Har vi overhovedet råd til alt det pjat? Kommer kommunen eller den nye minister, Joy Mogensen, med en pose penge, eller …? For det første er det sjældent eller måske aldrig set, at en ny minister taler dårligt om folkeoplysningen. Men det følges altid op af: ”Det er jo kommunen, der bestemmer”. Så kommer vi op imod huller i den lokale asfalt og faldende tilskud. Og så kan vi vel håbe på, at vinden vender? Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi igen og igen fortæller kommunen om vigtigheden i det arbejde, som aftenskolerne står for. For det andet kan vi da håbe på lidt mere ’Joy’ for hele det folkeoplysende område. Uanset de politiske vinde er der brug for både nytænkning og fastholdelse. Men uden dig, dine tanker og energi er aftenskolen og alle de mennesker, der elsker den måde at blive dygtigere på og at være sammen på, ringere stillet. Med sund fornuft styrer du ud på det åbne og spændende hav. Held og lykke med den næste rejse! Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019


SEPTEMBER 2019 ÅRGANG 06

INDHOLD

04 Skolen styrker trivsel En deltager fortæller.

06 Antropo… hvad for noget? Portræt af DOF Vendepunkt.

09 Møder på tværs

Ny kampagne fra ABC for mental sundhed.

10 Erfaringer fra virkeligheden

Det nye administrationsprogram bliver testet.

11 DOF i førertrøjen

God opbakning fra DOF-skoler til kampagne.

09

12 Hvorfor er bestyrelsen vigtig?

En sund bestyrelse sikrer en sund aftenskole.

14 Verdens vigtigste plan

FN’s Verdensmål var til debat på årets landsmøde

16 Kulturmødet Mors

DOF og aftenskolerne satte aftryk på limfjordsøen

14

10

18 Politisk fokus og fest

Uddelingen af Aftenskolernes Pris på Mors

20 DOF Inspirationsdag

Nyt initiativ for ledere og bestyrelser.

21 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

23 Kalender

Se kommende kurser og møder.

16

24 Hvis jeg var aftenskoleleder ... DOF’s kommunikationskonsulent har taget ordet.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 3


 Mental sundhed og aftenskoler

Skolen har styrket min trivsel Susanne Rømming er et godt bevis for, at den folkeoplysende voksenundervisning styrker psykisk sårbare menneskers recoveryproces. Susanne fortæller her om sine erfaringer på Lille Skole for Voksne i Nordjylland. Af Susanne Rømming, kursist på Lille Skole for Voksne Nordjylland

S

om en del af Sind Skolerne i Aalborg gør Lille Skole for Voksne Nordjylland det muligt at lære nye strategier til at mestre livet. Med folkeoplysende voksenundervisning som værktøj støtter Lille Skole for Voksne Nordjylland psykisk sårbare i at starte vores egne personlige recoveryforløb og udvikle vores trivsel og mentale sundhed i hverdagen. Med udspring i hjertet af Aalborg skaber vi med psykisk sårbarhed som fællesnævner meningsfulde interessefællesskaber. Derfor oplever jeg som kursist, at skolen gør en særlig indsats for psykisk sårbare i hele Nordjylland. Når jeg træder ind ad døren til skolens lokaler i hjertet af Aalborg, får jeg en helt særlig fornemmelse i kroppen og i sindet. Mine skuldre falder ned på plads og min vejrtrækning finder helt automatisk en rolig rytme, når jeg mødes med smil efterfulgt af godmorgen, hej eller halløj fra ansatte og medkursister. Mit konstante tankemylder falder til ro og glider i baggrunden, uanset om jeg vælger et stille hjørne, et snakkende fællesskab eller at sidde med hørebøffer på i min egen verden. Her kan jeg vælge at dele tanker, glæder, frustrationer og oplevelser med ligesindede i et for mig særdeles meningsfuldt fællesskab. Jeg kan også vælge ’bare’ at være tilstede og lytte. Her er nemlig plads til det hele. Det er her, jeg tanker positiv energi til at tage med hjem til mine to børn og klare hverdagens strabadser.

Kendskab til egen sårbarhed På skolens mestringskurser, som for eksempel ”Lev med sårbarhed”, ”Stress og PTSD”, ”ADHD som voksen” og ”Musik til krop, sind og sjæl” lærer jeg forskellige strategier til at skabe bedre balance mellem kroppen og sindet i fællesskab med ligesindede. Gennem kurserne opnår jeg bedre kendskab til min egen sårbarhed, egne grænser, livsværdier og evner til at håndtere de ting, som stresser og udfordrer mig i hverdagen.

4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

Jeg er blevet introduceret til mindfulness, kropsbevidsthed og afstressende TRE-øvelser, som hjælper mig til at holde fokus på kroppen og vejrtrækningen, og derved kan jeg nemmere håndtere stress, angst og depressive symptomer. Musik, rytmik og sang udfordrer min hjerne på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Jeg har lært at bruge musikken til at skifte sindsstemning eller som åndehul med glæde, balance, selvomsorg og øget livskvalitet. Når vi kursister taler om, hvorfor vi er en del af Lille Skole for Voksne, bliver fællesskabet med ligesindede og opgøret med isolation, ensomhed og stigmatisering fremhævet. Vi er mange, som har svært ved at finde vores plads på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget. Skolen giver os mulighed for at have noget at stå op til om morgenen og skabe et værdifuldt indhold i vores hverdag på tværs af interesser med den psykiske sårbarhed som den vigtige fællesnævner.

Forståelse og anerkendelse På skolen oplever jeg et særligt værdifuldt rum for forståelse og anerkendelse uden at blive stigmatiseret. Her er det trygt for mig at dele mine erfaringer, tanker, glæder, frustrationer og oplevelser med ligesindede. Fællesskabet og de fantastiske ansatte er med til at give mig større ro, overskud og energi i hverdagen. Skolens trygge atmosfære er kendetegnet ved rummelighed og accept. Her er det muligt for mig at udfordre min comfortzone og blive støttet og anerkendt i min recoveryproces fra både ansatte og medkursister. Selvom man ikke lige har tilmeldt sig et af mestringskurserne giver de mange andre forskellige kursustilbud rig mulighed for at deltage i skolens meningsfulde fællesskab gennem en særlig interesse. For mit eget vedkommende har jeg fundet keramikken, hvor den kreative proces giver mig rum til fordybelse og nærvær i en udfordrende men givende proces. Her bliver jeg inspireret af de andre kursister og underviserne til at kaste mig ud i nye og udfordrende teknikker og


på denne måde bidrage til et kreativt fællesskab med den psykiske sårbarhed som fællesnævner. I det kreative rum får jeg mulighed for bare at være til og nyde kreativiteten.

Men nytter det noget? Ja, det nytter noget! Det har været et særdeles værdifuldt vendepunkt i mit liv at starte som kursist på Lille Skole for Voksne og Sind Skolerne i det hele taget. I januar var det tre år siden, jeg kickstartede min recoveryproces. Min mentale sundhed, trivsel og mit mod på livet er i den grad blevet forbedret og har også smittet af på mine to dejlige teenagere. Som enlig mor, med ADHD, stress, tilbagevendende depressioner, panikangst og i ressourceforløb er livet mildt sagt udfordrende. På Lille Skole for Voksne er der plads til mig og til, at jeg kan prioritere min trivsel og udvikling i et trygt fællesskab. Jeg er blevet bedre til at acceptere mine livsvilkår og min psykiske sårbarhed. Jeg er blevet bedre til at genkende mine advarselstegn, så jeg ikke så let mister kontrollen over min psykiske sårbarhed, og jeg kan derved nemmere arbejde på ikke at lade gamle, velkendte og uhensigtsmæssige

handlemønstre snyde sig ubemærket foran i køen. Når min trivsel øges, smitter det af på mine børn. Mine børn har set, at det hjælper at rejse sig fra sengen og sofaen og kæmpe mod den mørke side af den psykiske sårbarhed. Fra slet ikke at gå i skole har min søn om få dage gennemført et helt skoleår på en efterskole i Sønderjylland. Min datter har pludselig fået tillid til, at hun ikke skal holde sammen på sig selv længere og være den voksne og passe på sin mor. Hun har tillid til, at jeg er stærk nok til, at hun kan vise sin psykiske sårbarhed, og at jeg er der til at gribe hende og støtte hende i at lære at acceptere sin sårbarhed. Personligt har jeg ikke været decideret depressiv i den tid, jeg har gået på skolen og er trappet helt ud af antidepressiv medicin uden at få tilbagefald. Jeg har fået kræfter til at holde op med at ryge og fortsætte med at være ikke-ryger. Før Sind Skolerne var fremtiden skræmmende og uoverskuelig. Mine børn var anbringelsestruet. I dag glæder jeg mig til at gå fremtiden i møde sammen med mine børn, som er i bedre trivsel end nogensinde før. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 5


 Portræt af DOF Vendepunkt

Antropo… hvad for noget? En på mange måder speciel aftenskole fejrer 30-års fødselsdag. DOF Vendepunkt har bygget en solid aftenskole om omkring Rudolf Steiner-bevægelsen antroposofi. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

I

Aarhus-bydelen Højbjerg ligger en nedlagt biograf. I 70’erne så Claus Iversen Robert Redford og Paul Newman svindle sig igennem klassikeren ’Sidste stik’ i Rio Teatret, som biografen hed. I dag rummer bygningen lidt mindre drama, men tiltrækker stadig mange mennesker – heriblandt Claus. Bygningen har i mellemtiden har skiftet navn til Antroposofisk Kulturhus, og Claus er både administrator for huset – og skoleleder for aftenskolen DOF Vendepunkt, der har sine aktiviteter her.

Engagerede medlemmer Antroposofien er årsag til både huset og aftenskolens opståen. Den livsanskuelse, som

Rudolf Steiner står bag, har mange tilhængere rundt om i verden, og de er i Danmark organiseret i Antroposofisk Selskab. Selskabets århusianske afdeling havde i mange år ønsket et kulturhus, hvor selskabets aktiviteter kunne samles. Et særligt dedikeret medlem, Bertha Madsen, begyndte tilbage i 1948 at lægge penge til side til dette formål. Først i 1984 lykkedes det dog at finde en egnet bygning – nemlig Rio Teatret i Højbjerg. Men den solide opsparing gjorde, at købet var muligt. Faktisk var økonomien så fin, at der i dag ikke er gæld i huset. Og dette på trods af, at huset for nyligt var igennem en større renovering til over en million kroner. Blandt andre meget engagerede medlem-

mer af Antroposofisk Selskab i Århus var Claus Iversens forældre. Ikke overraskende gik Claus derfor selv på den lokale Steinerskole som barn – en skole som hans forældre ligeledes havde været med til at skabe. De første år med kulturhuset gik med at skabe den ønskede aktivitet, og der skulle naturligvis også skabes indtægter, der kunne dække husets drift. Der gik ikke mange år, før ideen om en aftenskole som ramme for aktiviteterne opstod. Claus Iversen var også blevet en aktiv del af husets aktiviteter, og det var naturligt at han deltog på et kursus i aftenskoledrift. Disse kurser var den gang obligatoriske for aftenskoleledere og blev afholdt i amtsregi. Claus husker med et smil, at det tilfældigvis var Finn Nevel, der overrakte kursusbeviset til Claus. Finn Nevel blev senere mangeårig og værdsat konsulent i DOF.

Stor forskellighed

Antroposofisk Kulturhus kan ikke løbe fra sin fortid som biograf og er markant i gadebilledet. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

Trods kursusbevis gik der et par år, før aftenskolen Vendepunkt så dagens lys, men i 1989 skete det så. Det var dog ikke Finn Nevels skyld, at skolen blev medlem af DOF. I stedet var det behovet for de lovpligtige forsikringer, som automatisk dækkes via et medlemskab af et oplysningsforbund, der trak. Og da DOF var uafhængig af partipolitik, var valget oplagt. Siden involverede Claus Iversen sig mere i DOF, og har været formand for regionskredsen og siddet i landsstyrelsen i hele 10 år. Igennem de nu 30 år, der er gået, har skolen vokset sig sund og stabil. Aktiviteterne tager stort set alle udgangspunkt i antroposofien, men på mange forskellige måder.


ANTROPOSOFI  Antroposofi er en videnskabelig og kunstnerisk bevægelse som bygger på en bestemt indsigt: At mennesket i sit inderste væsen er et åndsvæsen, og at det i sin helhed består af legeme, sjæl og ånd. Benævnelsen antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab) – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket. Fra www. antroposofi.dk

Claus Iversen kan fejre 30-års jubilæum som skoleleder samtidig med skolens 30-års fødselsdag. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Helt gennemgående er foredragene, hvoraf størstedelen afholdes fast hver onsdag aften i sæsonen. Overskrifterne spænder vidt i forskellighed fra ’Landbrugsindividualiteten’ over ’Sanduko. Om opbygning af Steinerpædagogik i Øst- og Sydafrika’ til ’Meditative erfaringer’. Hertil kommer kurser i sang, koncerter og debataftener om tidens kriser. Nogle overskrifter kan virke uforståelige, for udenforstående, men de vidner samtidig om, at antroposofien spænder vidt. Fra mere åndelige temaer over til ganske håndgribelige. Og Claus Iversen forsikrer, at han er meget bevidst om folkeoplysningslovens forbud mod at forkynde: ”Selv om vi har en antroposofisk tilgang, så er vi fuldstændigt åbne i forhold til de forskellige emner. Vi diskuterer og forholder os kritiske.” Nyeste skud på stammen er et kor, der begyndte for tre år siden og nu er fuldt overtegnet. Desuden har DOF Vendepunkt siden 2013

også haft en ungdomsuddannelse, STU Turmalin, for unge udviklingshæmmede med generelle indlæringsvanskeligheder. Denne undervisning tager ikke overraskende udgangspunkt i Rudolf Steiners socialterapi.

Godt samarbejde Som de fleste aftenskoler nyder DOF Vendepunkt fordel af at have rigtig mange gengangere til aktiviteterne. Men der er naturligvis også behov for at tiltrække nye mennesker. Derfor har skolen fået et fint samarbejde med Auning Apotek. Dette apotek udmærker sig ved at have en stor postordrevirksomhed med homøopatisk medicin, og da homøopatien deler mange værdier med antroposofien, er der også et stort interesseoverlap mellem Vendepunkts deltagere og apotekets kunder. Derfor har skolen lavet et samarbejde, der betyder, at apoteket sender skolens kursuskatalog ud sammen med varer til kunder, der bor i Jylland og på Fyn. Dermed får DOF Vendepunkt gjort sig synlig over for en

helt oplagt målgruppe. Kataloget bliver også delt ud på byens Steinerskole og på bibliotekerne. Desuden sendes kataloget ud til cirka 300 postadresser til tidligere deltagere, der har bedt om dette. Som noget nyt bruges Facebook også i markedsføringen, ligesom nyhedsmails der sendes ud med programmet MailChimp. Da Claus ikke har den store viden om eller interesse i Facebook og MailChimp, har han dog allieret sig med ekstern hjælp. Claus’ søn har nemlig et firma, der har specialiseret sig i online markedsføring. Så mod betaling klarer sønnens firma nogle timer om måneden Facebook-opslag og nyhedsmails.

Stabil aftenskole På mange måder har DOF Vendepunkt været præget af stor stabilitet igennem de 30 år. Ikke blot har kulturhuset været fast omdrejningspunkt. Både formand og skoleleder har været de samme i alle årene.  DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 7


 Portræt af DOF Vendepunkt

SKOLEINFO DOF VENDEPUNKT Antroposofisk Kulturhus, Rosenvangs Allé 251 A, 8270 Højbjerg info@vendepunkt.com www.vendepunkt.com Nøgletal 2018 883 deltagere 1.251 undervisningstimer 32 foredrag 4 debatarrangementer

De gamle biografsale egner sig glimrende til både foredrag, musik og bevægelse. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Claus Iversen, der netop har rundet de 70 år, erkender da også, at et generationsskifte skal overvejes inden for overskuelig fremtid. Men han er på den anden side ganske fortrøstningsfuld. For han har en god og engageret bestyrelse, der fungerer som både sparringspartner og praktisk hjælp ved planlægning af skolens aktiviteter. Bestyrelsen mødes omkring otte gange om året, og ved de seneste generalforsamlinger er der blevet valgt to yngre medlemmer ind – begge midt i 30’erne Så med en solid aftenskole med sund økonomi og en engageret bestyrelse, er rammerne for at tiltrække nye kræfter bestemt også til stede. Men lige nu og her sidder Claus tilfreds i lederstolen og ser frem til at fejre skolens 30-års fødselsdag lørdag den 5. oktober med festtaler, fortællinger, koncert og meget mere. ”Vendepunkt opstod af nød,” fortæller Claus Iversen, ”fordi vi havde brug for lejeindtægter til kulturhuset. Men aftenskolen har tydeligvis dækket en masse menneskers behov for viden og udvikling.” 8 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

Så mon ikke de tidligere biografsale i mange år fremover fortsat vil danne rammen om antroposofiske – og mange andre aktiviteter. 

Et permanent banner ved husets indgang minder de forbipasserende om de faste onsdagsforedrag. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)


 ABC for mental sundhed

Møder på tværs – selskab er tættere på end du tror! Ny ABC-kampagne fokuserer på at få mennesker til at søge sammen omkring deres interesser. Det er oplagt for aftenskoler at bidrage til udbredelsen af det budskab. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

iteter … Der er ingen begrænsninger. Det handler om at udbrede det gode budskab, så enhver henvisning til, at aftenskolen er med til at styrke menneskers mentale sundhed, ved at man kan gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre, er et plus for kampagnens budskab – og for aftenskolen. Møder på tværs vil i uge 41 blive synliggjort på sociale medier og gennem de forskellige ABC-partnere. Der vil være film, billeder og aktiviteter. For eksempel er der lavet tre små film hvor to forskellige mennesker laver samme aktivitet, men på hver sin side af en væg. Budskabet er: ”Selskab er tættere på end du tror. Lad os mødes på tværs”. Vil du vide mere om kampagnen og om ABC for mental sundhed, eller vil du have materiale tilsendt, så kontakt Anne Refsgaard på ar@danskoplysning.dk eller på 27 12 09 39. Vi tager også gerne ud til lærermøder og lignende og fortæller generelt om ABC for mental sundhed, da det i høj grad er underviserne, der er med til at gøre en forskel for deltagernes mentale sundhed. 

OM ABC

U

(Foto: ABC for mental sundhed)

ge 41 (7.-13. oktober) er kampagneuge for ABC for mental sundhed, og her sættes ekstra turbo på at formidle vigtigheden af mental sundhed. Overskriften i 2019 er ”møder på tværs” og budskabet er det efterhånden velkendte: ”gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt”. I kan som DOF-aftenskole sætte det aftryk med kampagnen, som I ønsker. I må bruge materialet, blive inspireret af det, dele det på Facebook og hjemmesider, henvise til jeres egne kurser og aktiv-

 ABC for mental sundhed er et partnerskabsprojekt, hvor formålet er, at vise vejen til bedre mental sundhed ved at man kan gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Partnerne er pt. 19 forskellige organisationer og 21 kommuner. Som DOF-skole kan I indgå i lokale samarbejder og aktiviteter, eller være med til at skabe synlighed omkring aftenskolens aktiviteter, som eksempler på at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Se mere på www. abcmentalsundhed.dk.

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 9


 ASA - AftenSkoleAdministration

Erfaringer fra virkeligheden Aftenskolesystemet ASA er i skrivende stund ved at blive testet på flere aftenskoler rundt om i landet. Målet er at finde eventuelle fejl og mangler, inden det rulles ud til alle andre. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

D

e første to DOF-skoler har nu været i gang med ASA siden foråret og forsommeren og har gjort sig en række erfaringer dels med at anvende ASA som administrationssystem, men også at bruge NAV som økonomisystem (læs eventuelt nærmere om ASA’s opbygning sidst i artiklen). De to pilotskoler arbejder stadig i et testmiljø, men vi forventer, at vi snart gør os de første erfaringer med ASA som administrationssystem i den virkelige verden. Enkelte aftenskoler i AOF og LOF kører deres administration og salg via ASA, så i fællesskabet har vi allerede erfaringer med, hvordan systemet virker i en til tider hektisk hverdag. I den forbindelse findes der fejl og uhensigtsmæssigheder, som der arbejdes på at få rettet og taget højde for, når flere skoler kommer på og skal anvende ASA i hverdagen. Vi arbejder lige nu i det, vi kan kalde en stabiliseringsfase, hvor der på baggrund af tilbagemeldinger fra skolerne justeres og fejlrettes på version 1.0., så de næste skoler, der kommer på, oplever et endnu bedre og stabilt system.

Trinvist I DOF er vi dialog med flere skoler, som gerne vil på ASA på et bestemt tidspunkt, ligesom nogle af DOF’s større medlemsskoler har fået mulighed for at kigge ind og ’lege’ i ASA, således at de kan danne sig et billede af, hvornår det vil være hensigtsmæssigt for dem at implementere systemet. I løbet af september kommer yderligere fire-fem DOF-skoler på ASA. Det ser vi rigtigt meget frem til. I første omgang sættes skolernes ASA op, og i det omfang der skal overføres data fra DOFPro, gøres dette. Så er skolen i princippet klar til at administrere i ASA, men når de skal i gang med det nye, så skal de naturligvis deltage i et ASA-kursus. Samtidig er der mulighed for at komme på et kursus i NAV, så man også hurtigt kan blive fortrolig med økonomisystemet, 10 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

som følger med, og som ASA er bygget på. I implementeringsprocessen er der naturligvis adgang til masser af hjælp i DOF.

Hvornår skal du skifte til ASA? Overgangen til ASA aftales bilateralt med hver enkelt skole, så hvis du har særlige ønsker, så kontakt os! I DOF er der i dag mange skoler, som anvender DOFPro, og der er også skoler, som bare gerne vil i gang med at anvende et administrationssystem. Det udfordrer naturligvis implementeringen af ASA, da det ikke vil være muligt at flytte alle eller mange skoler på én gang eller på kort tid, så udrulningen af ASA til skolerne vil forventeligt løbe over efteråret 2019 og det meste af 2020. Værd at vide er, at DOFPro naturligvis fortsat vil køre og blive holdt ved lige, og at det rent praktisk og teknisk vil kunne lade sig gøre at skifte administrationssystem løbende igennem året.

Lidt baggrund ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadministration – i hverdagen kaldes systemet ASA. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer næsten alle kender fra Microsoft-pakken (Outlook, word, excel m.v.). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV – det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud. 


 Aftenskolekampagne

DOF i førertrøjen DOF’s medlemsskoler var de mest aktive til at sprede de gode budskaber i den netop overståede kampagne, #Aftenskolerne – når du vil være rigtig god til noget. Det lover godt for fremtidige kampagner. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

D

et er altid svært at vurdere resultatet, når man laver meget brede kampagner. I den nys overståede kampagne ”#Aftenskolerne – når du vil være rigtig god til noget” var målet at skubbe lidt til den udbredte opfattelse

af, at aftenskolen er et lettere støvet sted, hvor deltagerne kommer og hygger lidt med diverse hobbies – på et ikke særligt ambitiøst niveau. Vi ville først og fremmest erstatte den støvede opfattelse med en, der i langt højere grad har udspring i virkeligheden, nemlig at aftenskolerne leverer undervisning af høj kvalitet. Det er et langt og sejt træk at ændre folks opfattelse – og kampagnen var blot første skridt. Fremover vil vi gøre flere ting – og vi vil opfordre dig og din skole til også at sprede det gode budskab. Også selvom der ikke kører en kampagne på Facebook. Det helt langsigtede mål er, at aftenskolerne bliver betragtet som et nødvendigt bidrag til vores samfund. Et bidrag, som politikere og andre finder vigtigt nok til, at de vil prioritere ressourcer til det – frem for at spare. Men for overhovedet at begynde at ændre en masse menneskers opfattelse, skal de udsættes for vores budskaber. Og da oplysningsforbundene ikke svømmer i penge, må vi have vores medlemsskoler til at hjælpe os – og her er det en fornøjelse at se, at DOF-skolerne bakker op. Når vi ser på, hvor mange gange, kampagnens forskellige opslag har været kommenteret, delt og synes godt om, står DOF-skoler for et sted mellem en tredje- og en fjerdedel af alle interaktioner. Det er rigtig flot, når vi nu er hele fem forbund om kampagnen.

Ny salgskampagne Næste skridt på DOF’s Facebook-side er, at vi iværksætter en kampagne for vores kursusportal, Findkurser.dk. Til forskel fra fælleskampagnen vil denne have fokus på at sælge skolernes kurser. Men igen vil kampagnen få langt større udbredelse, hvis medlemsskolerne kommenterer, deler og synes godt om. Så hold øje med Dansk Oplysnings Forbund på Facebook – og hjælp os med at hjælpe din skole!  DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 11


 Aftenskolebestyrelsen

Hvorfor er en bestyrelse vigtig? I DOF har der i den seneste tid været fokus på bestyrelsesarbejdet, blandt andet med drøftelser i landsstyrelsen og forskellige artikler her i Spektrum, som er blevet samlet i en bestyrelsesfolder. Vi har dette fokus, fordi det er vigtigt at en bestyrelse fungerer som ledelse og ressource – selv i en travl aftenskolehverdag. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

H

vorfor er en bestyrelse vigtig? Jeg kunne svare, at en bestyrelse er vigtig, fordi det er et krav, for at aftenskolen kan få tilskud. Har man en liste med et par organisationer eller 10 personer, der ikke har noget imod at være medlemmer og som kan vælge eller udpege 5 personer, der ikke har noget imod at være i bestyrelsen, så følger man lovens bogstav. Men det er ikke mit svar, for med ovenstående følger man ikke lovens ånd, hvilket med rette kan give problemer i forhold til at blive opfattet som en reel demokratisk forening. Ydermere snyder man sig selv for en potentiel værdifuld ressource og for et tilhørsforhold i lokalsamfundet, hvis man vælger denne ’minimumsmodel’. I mit konsulentvirke har jeg hørt enkelte skoleledere sige, at det er bøvlet med både medlemmer og bestyrelser, fordi det tager tid og fordi de ikke tager ”de rigtige beslutninger”. Skolelederen vælger derfor at inddrage bestyrelsen mindst muligt. Resultatet af det kan blive, at de, som vælges til bestyrelsen, sidder der af navn og ikke af gavn, og dermed får aftenskolen en bestyrelse, som blot bliver et appendiks uden virke. Andre steder sker det, at man ikke har formået at forny bestyrelsen løbende, så hele bestyrelsen og foreningen kan holde jubilæer sammen, uden at der er sket de store forandringer. Man skal selvfølgelig værdsætte trofaste bestyrelsesmedlemmer, som kan være meget værdifulde, men omvendt skal man heller ikke lukke øjnene for en manglende dynamik ved statiske bestyrelser, hvor man pludselig en dag opdager, at tiden er løbet fra en. I DOF er medlemsskolerne meget forskellige, og derfor er der heller ikke én løsning på, hvordan en bestyrelse kommer til at fungere optimalt. Mit råd er dog altid, at man skal se bestyrelsen som en ressource – fordi så bliver den en ressource. Dygtige folk gider ikke sidde i en kedelig og passiv bestyrelse!

12 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

Derfor er en bestyrelse vigtig! Der er to vigtige sider af bestyrelsens arbejde: Det ene er det overordnede ansvar for økonomi, det andet er det overordnede ansvar for udvikling. Man skal ikke undervurdere bestyrelsens økonomiske ansvar i aftenskoleforeningen, og derfor skal bestyrelsen være kompetent, aktiv, have overblik og kunne tage beslutninger og disponere klogt inden for det felt, hvor aftenskolen arbejder. Selvom både skoleleder og bestyrelse som udgangspunkt selvfølgelig er hæderlige, dygtige og ansvarlige mennesker, så sker det desværre også, at nogen snyder, render med kassen eller kører aftenskolen i sænk på anden vis. Dette kan nok aldrig helt undgås, men ved at have god dialog, klare rutiner, tilgængelige informationer, åbenhed og et godt samarbejde mellem bestyrelse og skoleleder, så er der grundlag for at kunne drive en god aftenskole uden at komme i klemme. Man skal heller ikke undervurdere muligheden for bedre at kunne udvikle aftenskolen ved at have en aktiv og visionær bestyrelse. Jobbet som skoleleder kan til tider være ensomt, samtidig med at man både skal kunne administrere og være innovativ. Bestyrelsen bør være skolelederens sparringspartner også i udviklingen af aftenskolen og være med til at placere aftenskolen som en væsentlig del af et lokalsamfund eller inden for et fagområde. De enkelte aftenskoler skal finde deres egen model for arbejdsdeling, med klare aftaler om hvem der gør hvad. I nogle aftenskoler er bestyrelsen meget involveret også i det praktiske arbejde, mens man i andre bestyrelser udelukkende forholder sig til de overordnede beslutninger. Det handler om at finde den rigtige balance i forhold til sin egen aftenskole, så medlemmer og bestyrelse kommer til at styrke og bliver værdifulde for aftenskolen.


BESTYRELSESFOLDER  DOF har samlet en række relevante artikler, der tager udgangspunkt i arbejdet i en aftenskolebestyrelse. Artiklerne har alle været bragt i tidligere numre af Spektrum, og har værdifuld viden, der kan inspirere og informere bestyrelsesmedlemmer.

Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab!

Brug jeres DOF-konsulenter

En aftenskole er folkeoplysning og en del af civilsamfundet. I folkeoplysningslovens §7 står, at: ”formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.” Det handler også om, at aftenskolen er en del af de grundlæggende værdier i det danske samfund, hvor vi udvikler os i fællesskaber. Både foreningen, medlemmerne, bestyrelserne og aktiviteterne i aftenskolen understøtter dette. Formuleringen i loven kan måske være lidt højstemt og abstrakt i dagligdagens arbejde med deltagerlister, budgetter og lokaleudfordringer, og nogen synes, at det kan være svært at pege på, hvad det præcist er, der fremmer demokratiforståelse og skaber aktivt medborgerskab. En aftenskole er hverken en offentlig myndighed eller en privat forretning. Det er i hele sit virke et fællesskab, hvor både indhold og organisering er med til at udvikle og danne mennesker. Det er en organisk størrelse, som udvikler sig for, med og af de mennesker, som involverer sig. Det er demokratiskabende og skaber aktive medborgere. Derfor er der forskel på undervisningen i aftenskolen sammenlignet med det offentlige eller det private – ikke i kvaliteten, men i involveringen.

Har I lyst til at sætte fokus på jeres bestyrelse, foreningsstruktur eller samarbejde, så læs mere i bestyrelsesfolderen eller kontakt en DOF-konsulent, som gerne aflægger jer et besøg enten til en praktisk gennemgang af aftenskolens regler og rutiner eller til en visionsdag. Og brug også jeres DOF-konsulent, hvis I er i problemer. Vi er der for jer. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 13


 Landsmøde 2019: Verdensmål i aftenskolen

Verdens vigtigste plan På årets landsmøde fik deltagerne lejlighed til at tænke FN’s Verdensmål ind i deres aftenskolers aktiviteter og virke. Det kom der mange spændende ideer ud af. Af Kirsten S. Knudsen og Pernille Marstrand

F

N’s Verdensmål var et af temaerne på dette års landsmøde. De 17 overordnede mål og deres del- og undermål, kaldes også Verdens Vigtigste Plan – og indledningsvis fik landsmødets deltagere et oplæg om målene, deres forhistorie – og om, hvordan man i FN tænker dem realiserede. Det var FN-forbundets generalsekretær, Torleif Jonasson, der gav os denne introduktion, og herefter var det opgaven for deltagerne at gå ud og tænke og tale sammen om, hvordan aftenskolerne kan være med til at synliggøre Verdensmålene og gøre ét eller flere af dem til konkrete aktiviteter hjemme i den enkelte aftenskole. Her følger et sammenkog af de mange og varierede besvarelser, der kom retur til sekretariatet:

MÅL 3 - Sundhed og trivsel, fokus på mental sundhed Generelt viser besvarelserne til dette Verdensmål, at dét, aftenskolen tilbyder er den perfekte ramme for at befordre delmål 3 om borgernes mentale sundhed; nemlig kurser, der ud over det faglige indhold bringer mennesker i kontakt med hinanden og skaber sociale relationer.

14 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

Aftenskolens opgave God ledelse, tydelige værdier i aftenskolen; fokus på deltagernes behov og økonomi – og på lokalernes beskaffenhed og beliggenhed. Være opmærksom på vigtigheden af det synlige og tydelige lederskab; lederen og bestyrelsen skal samle bevidstheden om, hvad det er, aftenskolen kan og skal. Ledelsen skal kunne italesætte dette, både over for undervisere (oplagt i forbindelse med ansættelse af nye undervisere og i det daglige med anerkendelse af undervisernes indsats) – og også i den eksterne kommunikation er det vigtigt at være bevidst og tydelig om, hvad det er, aftenskolen kan og gør for borgenes mentale sundhed og trivsel – eksempelvis når man har kontakt med kommunen og andre mulige samarbejdspartnere.

Undervisernes store rolle I forhold til at styrke én af aftenskolens kernekompetence, nemlig at bringe mennesker i kontakt med hinanden, viser workshoppens svar, at undervisernes rolle næsten ikke kan overvurderes – og at det er afgørende, at underviseren forstår sin betydning ud over det rent faglige; som én udtrykker det: ”Lærerrollen er vigtig – læreren kan orkestrere sammenhold og socialt fællesskab” – og en anden udtrykker det som at ”som underviser

har dine ord vægt”. Den gode modtagelse: Byde velkommen og få den enkelte deltager til at føle sig velkommen. Give plads til humor, hyggesnak, erfaringsudveksling – og ikke kun have fokus på faglighed, men også på deltagernes selvværd.

Kurser Barn/voksne hold; bevægelse og afspænding, mindfulness, hjælp til rygeafvænning; Kurser der giver liv, glæde, nærvær og sammenhold: med bevægelse, bæredygtig kost, lokal trivsel; byggeri, energi, miljø mv. Kurser målrettet mennesker med kroniske smerter. Foredrag om liv med handicap.

Partnerskaber Opdyrk nye bekendtskaber til drøftelse af trivsel. Søg samarbejde med idræts- og motionsforeninger. Sundhed, kunst og kultur på recept: Samarbejd med kommunens sundhedscenter og de sociale myndigheder for at nå de mennesker, som aftenskolen kan være med til at hjælpe til et bedre liv.

MÅL 4 – Kvalitetsuddannelser I forhold til at bidrage til det fjerde Verdensmål, der handler om verdensbefolkningens muligheder for at blive bedre uddannet, så gav deltagerne på workshoppen en ræk-


ke bud og input, der blandt andet kredser om begrebet ’kvalitet’. Én af forudsætningerne for kvalitet er, at underviserne er veluddannede og dygtige – og det er aftenskolens rolle at sikre denne fortløbende proces. Som en workshop-deltager formulerede det, så skal aftenskolen ”… give gode muligheder for støtte til lærernes efter- og videreuddannelse”. Aftenskolen kan, som en besvarelse foreslår, ”synliggøre sammenhænge mellem udbud og Verdensmål” – for eksempel ved at fortælle på hjemmesiden om netop kvaliteten i undervisningen, om undervisernes kompetencer politik for efteruddannelse og så videre.

Andre bud på kvalitet i aftenskolen Fokus på de mennesker, der ikke har råd til at gå i aftenskole; fortæl kommunen om behovet og den økonomiske situation, så også de udsatte grupper via særlige tilskud får mulighed for at deltage i undervisningen. Medbestemmelse og indflydelse: Lad deltagerne komme til orde – for eksempel via anonyme evalueringer. Hav fokus på de

menneskelige kvaliteter og indsigt ved ansættelse af undervisere. Vigtigt at sikre høj faglighed hos underviserne. Skab sammenhold i underviserstaben. Styrk underviserne i formidling og igangsættelse af almen samtale og etablering af relationsarbejde. Styrk undervisernes kompetencer til at skabe trygge rammer og medmenneskelig adfærd.

MÅL 12 – Ansvarligt forbrug og produktion Besvarelserne fra workshoppen kom ind på, hvordan aftenskolen indadtil med sine egne valg kan være aktivt medvirkende; for eksempel i forhold til markedsføring ved at reducere papirforbruget/kopiering, ved at vælge bæredygtige papirmaterialer og ved at overgå til digital markedsføring. Skolen kan også træffe mere bæredygtige valg i forhold til forbrug af vand, el og ved indkøb af materiel – for eksempel møbler. Med samme sigte kan skolen opfordre og understøtte lærerne til at undervise med mindst muligt ressourceforbrug – og fx opfordre til genbrug af noder/oprette en nodebank.

Skolen vælge at bruge disse valg i fortællingen og kommunikationen om skolen.

Kurser Madlavningskurser (modvirk madspild); omsyning af genbrugstøj, ’byg din egen solfanger’; viden om dyrkningsmetoder, køkkenhaver, naturens spisekammer og årets forløb, frø- og plantebytte, høns og bier i villahaven; papir-isolering, bæredygtige byggematerialer, permakultur.

Debatskabende aktiviteter Om forbrug/overforbrug af naturens ressourcer (samarbejde med andre organisationer om bæredygtighed); om at styrke forandring i det lokale. 

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 15


 Kulturmødet Mors 2019

Kulturmødet Mors Kulturmødet 2019 var en publikumstræffer. I år deltog DOF sammen med de øvrige landsforbund med et tætpakket program, der skabte liv og stemning i Aftenskolernes Gård fra morgen til aften. Af Kirsten S. Knudsen, Fotos: Martin Thirstrup Hansen og Pernille Marstrand

1. Vores centrale placering i gadebilledet gav god opmærksomhed fra de mange forbipasserende 2. En flok skolebørn er kommet i trygge hænder på Connie Wissing Larsen fra GOK Thisted til en omgang morgenbevægelse. 3. Ler, ler, ler. I løbet af dagene blev husets trappe til en fælles-skulptur gennem workshops med Vinni Frederiksen fra Aarhus Kunstakademi. 4. Midt i et hvirvlende kulturmøde findes små åndehuller af intens koncentration. Her i en skriveworkshop med Julie Midtgård fra Sind Skolerne, Aalborg. 5. Blæserne fra Total Hip Replacement førte an til Klosterscenen, hvor ABC-budskaberne blev foldet ud i toner og tale i arrangementet Rythm´n Talk. 6. Stemningsfuld afslutning på dagen. De mange kor- og fællessangsarrangementer havde flot tilslutning. 1

16 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019


2

3

4

5

6

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 17

7


 Aftenskolernes Pris 2019

Nyt politisk fokus og fest for aftenskolerne Aftenskolernes Pris skabte ny politisk interesse for aftenskolerne, inspiration til nye kurser og en god dialog med kulturministeren om aftenskolernes vilkår. Det hele blev serveret i løbet af en festlig time den 22. august på Kulturmødet på Mors. Af Signe H. Damkjær, LOF

A

t lære er at bøje sig over livet selv.” Med et citat fra fællessangen ’At lære er at ville’, indledte vært og tovholder, Gertrud Højlund Aftenskolernes Pris. Og hun fortsatte: ”Det er dansk tradition, at man lærer af alt det, der ikke er en del af det traditionelle skolesystem.”

Årets underviser Maj Ingemann-Molden, der underviser i yoga i FOKUS Folkeoplysning, forsatte i samme tråd, da hun modtog den eftertragtede pris som Årets underviser: ”Hvis vi skal lære at bøje os over livet, skal vi først lære at bøje os over os selv, og det er den mindste del af yoga,” sagde hun med et glimt i øjet til publikum i det stopfyldte telt på scenen ’Bag plankeværket’. Maj Ingemann-Molden vandt blandt andet prisen på grund af sin kærlige insisteren på, at yoga og folkeoplysning er to sider af samme sag. ”Hun åbner den enkeltes forståelse af yoga som ikke kun fysiske stillinger, men som den oplysning, der skaber et menneske i bevægelse; et menneske der tør forfølge og realisere, hvad der er vigtigt i livet og i fællesskabet,” står der i indstillingen. Prisen fik kun af kulturminister Joy Mogensen (S), der understregede behovet for folkeoplysning både lokalt og på nationalt plan: ”I aftenskolerne er det et fint dannelsesbegreb, der desværre er gledet lidt i baggrunden. Nogle gange finder man ud af, hvem man er, og hvad man kan ved at ska18 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

be noget. Aftenskolerne og hele folkeoplysningen skal have endnu mere fokus. Meget bliver drevet og udviklet lokalt, men det skal også ind i den nationale kulturpolitik,” sagde kulturminister Joy Mogensen (S).

Årets aftenskolekommune Betydningen af den lokale udvikling og gode lokale samarbejder blev understreget, da Skanderborg Kommune vandt prisen som Årets aftenskolekommune. ”Oplysningsforbundene løfter store og vigtige opgaver i vores kommune. Vi har et rigtig godt samarbejde, hvor vi leder efter muligheder i stedet for begrænsninger. Oplysningsforbundene gør for eksempel en stor indsats for at få folk ud i aktiviteter, der giver bedre mental og fysisk sundhed,” sagde Tage Nielsen, der er formand for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.

Årets aftenskole Prisen som Årets aftenskole gik til AOF Center Odense. Blandt andet på grund af skolens fokus på FN's verdensmål om klima og bæredygtighed. AOF Center Odenses projekt ’Grobund’ bringer folkeoplysningen ud i kommunens mindre byer og sætter kulturhuse, forsamlingshuse, lokale mødesteder og aktivitetspladser i spil for at styrke de lokale fællesskaber. ”Politikerne kan sætte nogle rammer, men det er os, der skal sørge for, at det sker. Det handler om at komme ud i forsamlingshusene og beboerhusene og i værestederne, hvor der bor nogle mennesker, der

måske ikke har råd til at gå i aftenskole. Men vi vil være ude ved dem og hjælpe hinanden med at blive et grønnere samfund,” sagde skoleleder Gitte Overgaard, da hun modtog prisen. Hun brugte også sin taletid og kulturministerens opmærksomhed til at sætte fokus på det skammelige i, at aftenskolen er for dyr for mange mennesker. Og så gav hun udtryk for, at aftenskolerne skal have bedre muligheder for at eksperimentere: ”Projekt Grobund er skabt som et eksperiment, og vi er glade for at eksperimentere. Det vil vi gerne have bedre muligheder for,” sagde Gitte Overgaard til kulturministeren. Når du vil være rigtig god til noget Undervejs blev vi underholdt af musiker og satiriker Karina Willumsen, der som en stor overraskelse havde komponeret en helt ny sang skrevet til aftenskolerne, og fik hele teltet til at synge med på omkvædet:

”Når du vil være rigtig, rigtig, rigtig god til noget!” Sangen kan høres på DOF’s Facebook-side. På hjemmesiden www.aftenskolernespris. dk finder du en liste over alle de nominerede og en begrundelse for nomineringen. Vinderne blev fundet af en uafhængig jury bestående af Camilla Schwalbe, direktør for kommunikationsbureauet SIVIL; Henriette Bjerrum, Chefanalytiker Videncenter for Folkeoplysning og Steffen Hartje, sekretariatsleder Fritid & samfund. 


OM AFTENSKOLERNES PRIS Aftenskolernes Pris er arrangeret af de fem landsdækkende oplysningsforbund og blev i år uddelt for 5. gang.  DOF havde to undervisere, Connie Koch Rasmussen - underviser i sang, kultur og musik på Byens Højskole i Odense og Jens Heinsøe - musikterapeut og samspilsunderviser på Lille Skole for Voksne i Nordjylland nomineret til Årets underviser. Desuden var Den rytmiske i Nordkraft i Aalborg nomineret til Årets aftenskole, men det blev desværre ikke til nogen priser i år. Dog er en nominering i sig selv et flot skulderklap!

DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 19


W

DOF inspirationsdag

- for skoleledere og bestyrelsesmedlemmer Få input og viden til, hvordan du kan styrke og udvikle din aftenskole og udvid dit aftenskolenetværk DOF inviterer til en indholdsrig dag, hvor der er mulighed for at høre oplæg, deltage i forskellige workshops og/ eller inspirationstimer – og ikke mindst møde andre DOF´ere og DOF´s sekretariat. Vi samles alle i starten og bliver varmet godt op af Anja Klemp Vilgaard, der indleder dagen med at fortælle om branding - og specifikt hvad en god kernefortælling kan betyde for ens brand: I en digitaliseret tidsalder, hvor vi alle er omgivet af stigende mængder indformation er fortællinger blevet vigtigere end nogen sinde før. Det er blevet vigtigere at kunne skære igennem og fænge hurtigere - at kunne sælge sig selv, sine varer, sine ydelser og sin ekspertise mere effektivt. På dagen vil der være mulighed for at deltage i følgende workshops/ inspirationstimer: • Storytelling: fortællinger der fænger • Facebook – annoncering • Projekter & partnerskaber • Bestyrelsens rolle og ansvar • Farvel til kataloget • DOFPro spørgetime • Foto med Smartphone Vi glæder os til at se dig!

DET PRAKTISKE Tid  Lørdag den 30. november, kl. 10-18.15 (19.15 inkl. aftensmad)

Sted  Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65 5260 Odense

Tilmeldingsfrist

 Senest 1. november

20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019


SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

UNDERSKUD Hvad sker der, hvis aftenskoleforeningen har underskud eller endnu værre ikke har penge til at betale sine udgifter? Hvilke konsekvenser får det for bestyrelsesmedlemmerne?

 Som udgangspunkt hæfter foreningen

BØRN I AFTENSKOLEN Må børn og unge deltage på aftenskolehold?

 Svaret er ja, under visse forudsætninger. Det, vi i daglig tale kalder aftenskole, hedder ”den folkeoplysende voksenundervisning” i Folkeoplysningsloven. Dermed lægges naturligvis op til, at det er et tilbud, der primært henvender sig til deltagere, som er fyldt 18 år og dermed er voksne i juridisk forstand. Det betyder, at hvis holdet kun består af deltagere under 18 år, har kommunen ikke hjemmel til at yde tilskud til undervisningen. Man må gerne etablere holdet, men det bliver altså uden tilskud og dermed skal udgifterne som udgangspunkt dækkes af deltagerbetalingen. Her skal man huske, at aktiviteten dermed heller ikke er underlagt løncirkulæret, så lønnen til underviseren kan være en anden end den normale til aftenskole. Folkeoplysningslovens §2, stk.2 henviser dog til, at børn og unge kan deltage sammen med voksne. Undervisning af børn og voksne sammen forstås som en særlig tilrettelæggelsesform. Når børn og voksne deltager sammen, er det muligt at modtage tilskud til holdet. Lovens hensigt er, at undervisning af 14-18-årige bør primært foregå i ungdomsskolen, men de må faktisk gerne deltage på et aftenskolehold, hvis ”antallet af voksne og antallet af deltagere under 18 år står i et rimeligt forhold til hinanden”. Loven forholder sig ikke til en maks-grænse. Kirsten S. Knudsen (ksk@danskoplysning.dk)

alene med sin formue. Har man underskud, trækkes der således på foreningens egenkapital. Skulle egenkapitalen blive negativ, er det foreningen, der hæfter i forhold til kreditorerne. Hvis foreningen er i så dårlig en økonomisk situation, at den ikke er i stand til at betale uforbrugt tilskud tilbage til kommunen, så kan bestyrelsesmedlemmerne være personligt ansvarlige for denne del af foreningens økonomi, hvis de samtidig har handlet groft uansvarligt. Groft uansvarlig er, hvis man helt åbenlys har taget beslutninger, som kører foreningen i sænk, eller hvis man ikke har forholdt sig til foreningens økonomi, men bare har ladet stå til over en længere periode. I Aftenskolehåndbogen på www. danskoplysning.dk under Foreningen/Foreningens organisation/Bestyrelsens beføjelser og ansvar kan man læse, hvad man skal gøre for at undgå en sådan situation. Det handler i korthed om at bestyrelsen: 1. godkender et realistisk budget, 2. holder bestyrelsesmøder, hvor der blandt andet drøftes økonomi og 3. tager beslutninger og handler, hvis der er behov for kursændringer. Gør man dette, vil man ikke komme til at hæfte personligt for tilbagebetaling af tilskud til kommunen. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

INHABIL Vi har undret os over, at der i vores vedtægter står, at man kan vælges til bestyrelsen med mindre man på grund af inhabilitet i henhold til folkeoplysningslovens regler ikke er valgbar. Hvad er det, der henvises til?

der henvises til, er Folkeoplysningslovens §5 stk. 4. Ejer man, eller har man økonomiske interesser i lokaler, der anvendes til den folkeoplysende virksomhed, er man ikke valgbar til bestyrelsen. Det gælder, hvis man er ejer af de lokaler, hvor aktiviteten foregår eller er bestyrelsesmedlem, advokat, revisor eller rådgiver i selskaber med videre, der ejer lokalerne. Dette er for at undgå, at uvedkommende økonomiske interesser kommer til at påvirke beslutninger i en folkeoplysende forening. Der kan være undtagelser, for eksempel hvis ejerskabet er af et uvæsentligt omfang. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk))

ØREMÆRKET TILSKUD Vi har søgt og fået tilskud fra kommunen til de 15 hold, vi udbyder. Det er 8 yogahold, 3 afspændingshold, 2 madlavningshold, et hold med genbrugsdesign – og et hold med akvarel, som vi desværre måtte aflyse her i efteråret. Vi har nu fået en henvendelse fra et kor, som gerne vil være en del af aftenskolen. Kan de det og må vi bruge det tilskud, vi har fået til akvarelholdet, til løn til dirigenten?

 Det korte svar er ja til begge spørgsmål. Når jeg får lyst til at komme med et lidt længere svar, så er det fordi, I beskriver, at der er givet tilskud til helt specifikke hold. I skal være opmærksomme på, at det tilskud, I får fra kommunen, tildeles på baggrund af gennemført undervisning og ikke til anvendelse til de specifikke hold. Når I har fået jeres tilskudsbevilling, står det jer frit, hvad I vil anvende tilskuddet til, så længe det ligger inden for rammen af, hvad der er tilskudsberettiget. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk))

 Det handler helt konkret om, at man ikke må blande økonomiske interesser, og det, DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 21


SKOLENYT

KORTNYT

NY SKOLE I DOF  Københavnersalonen er en forholdsvis nystartet aftenskole, der med udgangspunkt i fortællingen og København arrangerer foredrag, byvandringer og debatter. Mette Thornval er skoleleder.  Glostrup Musikkor er fra 1985, men har netop valgt at organisere sig som aftenskole, og har Birgitte Pickering som skoleleder

NY LEDER  Yoga Being har fået Mette Langmose som skoleleder.  Ny skoleleder på MUA og MUA Frederiksberg er Rasmus Hollerup.

VINDER KOR GRAND PRIX

 For et par numre af Spektrum siden skrev vi

om aftenskoleundervisere, der er så dygtige, at de vinder konkurrencer på tv. Nu har en DOF-skole igen en vinder blandt sine undervisere. Sørine Bager vandt med sit kor Vocal Line den 3. august Eurovision Choir 2019. Det er en stor korkonkurrence i stil med Eurovision Song Contest, der også blev transmitteret live på DR1 og havde deltagelse af kor fra 10 lande. Sørine Bager underviser i sang på Teaterskolen Dorothea i Kolding og er endnu et godt eksempel på kvaliteten i aftenskolerne. Foto: Sørine Bager sang solo i korets finalesang. (Foto: INTERKULTUR/Jonas Persson

GIGTSKOLEN 25 ÅR

 Gigtskolen på Frederiksberg blev etableret som aftenskole i 1994, og dermed har den eksisteret i 25 år. Igennem årene har skolen 22 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

udvidet sit virkeområde og tilbyder i dag Undervisning i 10 kommuner i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Jubilæet blev markeret med en reception den 11. september.

 På Mamma Mia Nabo Skolen har Tobias Mørch overtaget lederjobbet.  I DOF Gigtskolen Syddjurs er Bente Olesen blevet ny skoleleder.

KURSER MÅLRETTET DIN SKOLE

AFTENSKOLEHÅNDBOGEN

mulighed for at få tilskud til et kursus for undervisere, medarbejdere og/eller bestyrelse på din egen skole. Som udgangspunkt giver DOF 75 procent af udgifterne i tilskud. Du kan løbende søge om tilskud, så længe der er midler i puljen.

Husk, at du på DOF’s hjemmeside finder et opslagsværk om stort og småt i forbindelse med drift af en aftenskole. Her kan du læse alt om tilskud, løn, ansættelse, foreningsdrift, love, regnskab og meget mere.

 DOF's bestillingskurser er din skoles

Man kan også være flere om en ansøgning, hvis der for eksempel er en anden DOF-aftenskole i lokalområdet, som har de samme behov. I 2019 har diverse skoler for eksempel fået tilskud til kurser om: Førstehjælp, Google Drive og Google Sites, teaterledelse, åndedræt, grafisk tryk, arbejdet med deltagere med psykiske lidelser, servicedesign – for blot at nævne et udpluk. Ring eller skriv gerne til Lis Schlotfeldt på 26 17 90 73/ lis@danskoplysning.dk for at høre mere – eller læs også gerne mere på DOF´s hjemmeside. Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.


KALENDER

U Underviserkurser

L Lederkurser

M Medlemsmøder

P Politiske møder

L L

PUBLISHER GRUNDKURSUS

27. september  Aalborg  Du vil efter dette Publisher kursus være i stand til at opsætte (layoute) forskellige typer af grunddokumenter (nyhedsbreve, brochurer, kataloger og blade).

P

BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK

16. november  Odder

BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND

 Der vil blive undervist i mat-pilates på land og derefter i, hvordan pilatesøvelser og -principper kan overføres til øvelser i bassinet.

6. november  Kolding P

U

PILATES PÅ LAND OG I VAND

6. november  Brædstrup L

INSPIRATIONSDAG

30. november  Odense L

LOV OG LEDELSE

25.-27./10 & 15.-17./11  Fredericia

U

 Inspirationsdag for skoleledere og bestyrelsesmedlemmer.

 Kurset tilrettelægges med henblik på at give deltagerne grundlæggende forudsætninger for at drive en aftenskole.

U

HOVEDPINE – TEMADAG FOR UNDERVISERE

30. november  København P

BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

31. oktober  Roskilde

P U

BLIV BEDRE TIL AT UNDERVISE

9.-10. november  København M

FÆLLES MEDLEMSMØDE – REGION SYDDANMARK OG MIDTJYLLAND

1.-2. november  Skanderborg

 På dette kursus dykker vi ned i hovedpinens fysiologi, og du introduceres til, hvordan den nyeste smertevidenskab kan hjælpe med at håndtere smertetilstande, som fx hovedpiner på en helt ny måde.

 Kurset er tilrettelagt med henblik på at opkvalificere dig, så du kan blive en (endnu mere) pædagogisk bevidst og formidlende billedkunstner.

P

BESTYRELSESMØDE – REGION NORDJYLLAND 13. november  Aalborg

M

U

DOF´S KUNSTFAGLIGE INSPIRATIONSDAG

11. januar  Aarhus U

 Workshopdag for dig, der underviser i ’manuelle fag’ - altså kunst- og håndværksfag - på en DOF medlemsskole.

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE

2.-3. November  Odense

 Hvordan tilrettelægger man sin under-

visning for mennesker med lungesygdomme P

BESTYRELSESMØDE – REGION SJÆLLAND

4. november  Roskilde

U

MINDFULNESS – FORDYBELSE OG FORMIDLING

16. november  København

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

 Med udgangspunkt i grundlæggende erfaringer med mindfulness, vil du få mulighed for at vitalisere og forny din praksis. DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019 23


Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... HAVE MEGET FOKUS på skolens synlighed. Min skole vil naturligvis være rigtig veldrevet med en engageret og aktiv bestyrelse, dygtige undervisere og super spændende aktiviteter. Men lige gyldigt hvor fantastisk min skole er, betyder det ikke så meget, hvis ingen – eller kun meget få – kender den. Så jeg ville stolt fortælle om den vidt og bredt. Jeg ville fortælle om det høje faglige niveau, om de vigtige fællesskaber, vi danner – og om alt det andet værdifulde, som deltagerne får med hjem. Det kunne være øget livskvalitet og sundhed, bedre forståelse for andre medborgere, udfoldelse af egne evner og så videre … Hvor ville jeg så fortælle om alt dette? I princippet over alt. Jeg ville deltage i alle relevante aktiviteter i byen. Det kunne være byfesten, kulturnatten, foreningsmesser eller hvad nu byen har af arrangementer. Her ville jeg både lade mine undervisere fortælle om skolen ved hjælp af eksempler på vores aktiviteter. Jeg ville forsøge at blive sådan en, som kommunen og andre synes, det er sjovt at ringe til, når der skal ske noget i byen. Sjovt fordi, min skole altid ville være med på nye, spændende tiltag. Derfor ville min skole også have en masse interessante samarbejdspartnere. Både organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Vi vil mødes en gang imellem og sludre om, hvad vi kan finde på af nye aktiviteter sammen. Jeg ville også gøre meget ud af, at skolen signalerer vores kvaliteter i kommunikationen. Men jeg vil huske på det vigtigste i al kommunikation: at tage udgangspunkt i modtageren! For ikke at skulle tænke alt forfra hver gang jeg skal lave en ny annonce eller en folder, vil jeg have en række skabeloner til hjælp. Og disse skabeloner vil

ville også gøreJegmeget ud af, at skolen signalerer vores kvaliteter i kommunikationen. Men jeg vil huske på det vigtigste i al kommunikation: at tage udgangspunkt i modtageren!

24 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2019

være lavet ud fra en designlinje, der sikrer, at skolen er let genkendelig i al kommunikation på papir og på skærme. Med jævne mellemrum (hvert andet år måske) jeg sammen med skolens bestyrelse og ansatte gennemgå den ’kunderejse’, som en typisk deltager foretager, når han eller hun skal finde skolen, finde et kursus, tilmelde sig, få bekræftelse, møde til kurset og efter afslutning få en ’Tak for denne gang’mail. Så vil jeg se alle de forskellige berøringspunkter, skolen har med en deltager, efter i sømmene og holde dem op imod skolens vision. Måske endda få en deltager til at kigge på dem og give mig sin mening. Alt dette kan godt lyde som lidt af en mundfuld. Men jeg ville ikke skulle klare det hele alene. For al den synlighed og de gode samarbejder gør også, at det ikke er så svært at tiltrække aktive og engagerede mennesker til bestyrelsen. Og de hjælper mig med synligheden, for de er også stolte af at være en del af aftenskolen. Det kan godt være, at jeg skulle kæmpe lidt for at nå helt derhen, hvor ovenstående bliver virkelighed. Men jeg har faktisk set aftenskoler, hvor meget af det kan lade sig gøre. 

I Spektrums klummeserie får vi mange helt forskellige mennesker til at give deres helt personlige bud på, hvad de vil fokusere på, hvis de var leder af en aftenskole. I denne udgave, har redaktøren selv taget ordet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook