Issuu

JUNI 2019 ÅRGANG 06

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder



Deltagerne véd, at kvalitet koster. Fotoskolen Fatamorgana er både en aftenskole og rugekasse for nogle af landets førende fotografer. Side 06

FOLKEOPLYSNING TIL TIDEN Lene Andersen om en dansk hemmelighed, vi ikke selv kender betydningen af. Side 12 LANDSMØDET 2019

Oplev eller genoplev årets landsmøde i Vejle Side 16

N-º21

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 12. august 2019 Forsidefoto: Elever fra Fotoskolen Fatamorgana. Foto: Fotoskolen Fatamorgana.

EFTER LANDSMØDET

Godt på vej MED ET VELOVERSTÅET landsmøde i bagagen melder hverdagen sig med opgaver og udfordringer og en ny sæson, der altid venter lige rundt om hjørnet. En ny sæson med udfordringer og udvikling af nye idéer. Hvor nye undervisere og nye tanker skal være med til at bringe os videre i det positive spor, som vi hele tiden arbejder på at fastholde og udvide. Følelsen af at være godt på vej kan man sagtens have fået med sig hjem fra landsmødet, hvor inspiration og nytænkning fik god plads, samtidig med at erfaringsudveksling og nye, spændende bekendtskaber var med til at forme nye tanker. Med gode oplæg fik vi masser af stof til eftertanke. Som lidt stærkere mennesker tog vi hjem med ny energi og viden, klar til endnu en runde sammen med underviserne, lokale ildsjæle og nysgerrige kursister. Dansk Oplysnings Forbund er i den grad karakteriseret af mangfoldighed, og hvor er det fantastisk at opleve den respekt og anerkendelse, der gensidigt bliver givet udtryk for, når de forskellige ’grene’ mødes og udveksler erfaringer. Med 261 medlemsskoler er det virkelig en stor og bred palet, der bliver foldet ud, og det placerer DOF markant og stærkt på en lang række områder inden for Folkeoplysningslovens felt. Er vi for store? Er vi for stærke? Er vi for mange? Nej, og vi er faktisk også helt klar til at modtage den næste medlemsskole med en stærk profil. Det kræver naturligvis, at vi hele tiden er i stand til at skabe et miljø, hvor skolerne på den ene side og sekretariatet på den anden sammen kan tænke fremtiden ind. Det kræver også, at det politiske setup holder øje og bakker op. Sig kunst, kultur, sprog, babysvømning, yoga, mennesker med særlige behov, sundhed, bevægelse, foredrag eller debat; ja, så har Dansk Oplysnings Forbund på alle disse områder stærke og meget markante medlemsskoler, som både ude i kommunerne, men også internt i organisationen er med til at udvikle og fastholde et vigtigt område. Skal vi så bare læne os tilbage? Nej, naturligvis ikke. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvor tiden flytter os hen, for kigger man på folkeoplysningen og udviklingen over de sidste 10, 20 eller 50 år, ja så har tiden jo unægtelig ændret dagligdagen i aftenskolen. Løsningen er ikke at smide alt det gamle væk, men snarere at stå på to ben, hvor det ene fastholder, tilpasser og udvikler det ’gamle’ til tidens krav, og hvor det andet hele tiden er på nysgerrig jagt efter at udvikle og nytænke den folkeoplysning, som også i 2019 er så vigtig for både krop og sjæl. Træk i arbejdstøjet, men sørg også for at holde den sommerferie, der giver ilt til hjernen og energi til den næste runde. God sommer! Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

JUNI 2019 ÅRGANG 06

INDHOLD

04 Eventyrligt besøg

Beretning fra Nordplus-projektet.

06 Keep it Simple

Besøg på Fotoskolen Fatamorgana.

10 Status på ASA

Så er de første pilotskoler igang med at teste vores nye administrationssystem.

11 #Aftenskolerne

Den fælles aftenskolekampagne er i fuld gang!

12 Folkeoplysning til tiden "Vi må være mere visionære".

15 Kursusdage 2019

Til oktober samles vi igen på Brandbjerg Højskole.

16 DOF og verden

Stemningsbilleder fra årets landsmøde.

18 Stabilitet, styrke og tilfredshed Uddrag fra DOF's årsberetning 2017-2018.

20 Tilskud til aftenskolekurser Er det for dyrt at gå på aftenskole?

21 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

23 Kalender

Se forårets kurser og møder.

24 Hvis jeg var aftenskoleleder ...

Musiker Karina Willumsen har ordet.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 3

 Nordplus projekt

Et rigtigt eventyr! I april kom fire kunstnere med handicap fra Litauen på genbesøg i Danmark. Det blev et eventyrligt forløb med både H.C. Andersen, ambassadører og varige venskaber. Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent

er var engang – sådan skal alle eventyr begynde – at Dansk Oplysnings Forbund, SUKA og den litauiske handicaporganisation Viltis dannede et partnerskab med henblik på et udvekslingsprojekt for kunstnere med særlige behov. Projektet fik titlen ”Creative Activities Without Borders” og blev støttet af Nordplus. I oktober 2018 var fire danske kunstnere med handicap i Vilnius og arbejdede i en uge med forskellige kreative udfordringer – hvilket blev omtalt i Spektrum nr. 19.

Genbesøg med HCA Den 8. april til den 12. april 2019 var der så genbesøg af fire kunstnere med handicap fra Litauen. Det gennemgående tema for ugens kreative udfoldelser var eventyr.

Vi havde fået etableret et tæt og godt samarbejde med Captum – herunder Medieskolen JUNO og Kunstskolen for borgere med handicap. Det betød, at vi kunne anvende deres faciliteter og inddrage deres særlige ekspertise på området. Ugen startede med en præsentation af en række af H.C. Andersens eventyr. En stor fotoramme blev dekoreret med billeder, der illustrerede eventyrerne. Alle blev fotograferet blandt andet med brug af green screen-teknik (kendes fra vejrudsigten i TV). Onsdag var gruppen på Kunstskolen for borgere med handicap. Her var udfordringen at tegne forskellige figurer fra eventyrerne efter udklædte modeller. Det kom der mange rigtig flotte tegninger ud af. Når arbejdet var afsluttet de enkelte dage, var der forskellige arrangementer af mere social og kulturel karakter. Torsdag var afsat til ekskursion blandt andet med kanalrundfart, vagtparade, Den Lille Havfrue med meget mere.

Ambassadører og formænd

Eventyrlig tegning De udklædte modeller der stod model for tegnerne. (Foto: Niels-Anton Svendsen)

4 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

Fredag blev tegninger, fotos med videre udstillet i Væksthuset, og der blev inviteret til reception. Captum havde skabt kontakt til den litauiske ambassade med henblik på at få nogle litauiske flag til udstillingen. Den kontakt førte til, at den litauiske ambassadør i Danmark Ginte Damusis gerne ville deltage og åbne udstillingen. I sin åbningstale gav ambassadøren udtryk for betydningen af det møde mellem kunstnere med særlige behov fra Litauen og Danmark, der fandt sted i dette projekt. Et fælles projekt, der også giver inspiration til det fremtidige arbejde i både Litauen og Danmark, for vi kan lære noget af hinanden. Da ambassadøren sluttede sin tale med at erklære udstillingen for åben brød de cirka 70 gæster ud i jubel og klapsalver. Landsformand for Dansk Oplysnings Forbund Ingolf Christensen holdt også en tale. Han så dette projekt som et vigtigt skridt på vejen til at skabe lige muligheder for personer med handicap og glædede sig meget over det flotte resultat.

En af de flotte tegninger er ved at være færdig. (Foto: Niels-Anton Svendsen)

Glædestårer Efter udstillingen blev alle deltagerne i projektet samlet til evaluering. Alle havde været meget glade for projektet. Der blev også fældet et par tårer, som når man skal sige farvel til gode venner, men vi har aftalt, at vi på en hemmelig Facebook-gruppe vil holde kontakten og for eksempel dele noget af det, som de enkelte deltagere fremover vil skabe. Fra DOF skal der lyde en stor tak til Nordplus, der gjorde dette projekt muligt. Også stor tak til vores samarbejdspartnere her i Danmark: Captum herunder Medieskolen JUNO og Kunstskolen for borgere med handicap, som alle er en del af Borgercenter Handicap i Københavns Kommune. Alle deltagere har fået en oplevelse for livet og som i alle rigtige eventyr, ender vores eventyr også lykkeligt! 

HVAD ER NORDPLUS?  Nordplus er et program, der omfatter projekter i de nordiske og baltiske lande. Det administreres af uddannelses- og Forskningsministeriet. Se www.ufm.dk. Der er forskellige muligheder i programmet. Dette projekt var et mobilitetsprojekt, men DOF har tidligere fået midler til et projekt, hvor der skulle produceres guidelines for inkluderende undervisning. Inden man sender en ansøgning til et projekt, er det muligt at få midler til et forberedende møde med sine potentielle partnere.  Hvis du vil vide mere om mulighederne i Nordplus, så kontakt DOF’s konsulenter Kirsten S. Knudsen eller Niels-Anton Svendsen.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 5

 Portræt af Fotoskolen Fatamorgana

SKOLEINFO Fotoskolen Fatamorgana Skoleleder: Morten Nilsson Aftenskolen Fatamorgana hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, og kurserne køres som aftenskolekurser med tilskud. I 2018 havde skolen 2.042 undervisningstimer. Webside: https://www.fotoskolen.fata.dk/ Adresse: Bispevej 25A, 2. København NV Grundlæggeren af Fatamorgana Morten Bo . (Foto: Fatamorgana) 6 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

Keep It Simple Fotoskolen Fatamorgana er alt er andet end varm luft og lokkende vandspejl – kom med Spektrum på besøg på en usædvanlig aftenskole … Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

et er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men på en lille vej på Ydre Nørrebro i København, blandt mere eller mindre forladte industribygninger og som nabo til en børnehave ligger en af landets fineste fotoskoler. Man skal også vide, at man skal kante sig vej rundt om en bunke tilfældigt parkerede cykler, om på siden af en høj, gråhvid bygning og hen til en tyk dør – og dér, på muren – et enkelt, hvidt skilt med sorte, svungne bogstaver: Fatamorgana.

Frihed under ansvar Spektrums udsendte er taget til Bispevej 25A, København NV på 2. sal, og oppe i bygningen – ved endnu en solid dør, nu med hængelås – kan jeg på en seddel se, at Liva, Andreas og Eske forlod stedet klokken cirka midnat. Asta gik klokken 01.30, mens Eske først blev færdig og klappede hængelåsen i efter sig, da klokken var 2 om natten. ”Her på Fatamorgana – eller, vi siger bare ’Fata’ – har vi døgnåbent, fordi skolens politik er, at eleverne har krav på at kunne arbejde når som helst. Og med denne frihed følger så også en pligt til at holde skolen låst uden for undervisningstiden,” forklarer skolens direktør Morten Nilsson mig, da jeg har nået 2. sal, er kommet indenfor – og nysgerrigt spørger til sedlen ved døren. Aftenskolen Fatamorgana har eksisteret siden 1988. Den var fra første færd en aftenskole – og blev også fra start medlem af DOF. Skolens kerne og ledelse udgøres af to gange Morten, nemlig Morten Bo som er grundlægger af Fatamorgana – og Morten Nilsson der har titel af direktør, og som er skolens administrator – og som dejligt enkelt bare kalder sig Nilsson. Denne særlige ledelses-duo fungerer i et fast 14-dages ’rul’,

sådan at Nilsson har hånden på den daglige drift af skolen hver dag, og hver 14. dag er Morten Bo så også på skolen for at undervise. Og mens Nilsson står for aftenskolens mere almindelige kurser, Master og Extended Master samt Sommerkurser – så tilrettelægges fuldtidsforløbet suverænt af Morten Bo.

Værdier på plads Morten Bo formulerede i 1988 sin skoles ’reglement’, som under overskriften ’Keep It Simple’ siden været gældende motto for Fatamorgana – her følger et par uddrag fra skolens værdigrundlag: - Motivation er den bærende kraft. Kun arbejde, der udspringer af lyst, har værdi. - Kreativ udfoldelse er en pligt. Engagement er en forpligtelse og udfoldelse et krav. - Ros og kritik er selvfølgeligheder. Alle er åbenmundede og modtagelige. - Ubetinget åbenhed hersker. Ulmende util-

fredshed, skjult misundelse eller hemmelighedskræmmeri findes hverken hos elever eller hos lærere. - Enhver har ret til personlig samtale. Fortrolighed og individuelle hensyn skal vurderes højt. Det er stadig de gældende værdier, og når der i én af skolens grundsætninger står, at ”skolens drift bygger på elevforvaltning. Alle praktiske gøremål varetages af eleverne selv,” så er heller ikke dét et varmt fatamorgana, men helt konkret virkelighed: Mandagen er afsat til rengøring af undervisningslokaler, køkken og toilet – og det er elevernes ansvar at svinge støvuger og klud og få stedet gjort klar til undervisning.

Gæsteundervisere Spektrums udsendte er landet på Bispevej i én af de særlige uger, hvor eleverne på fuldtidskurset får en helt særlig udfordring, fortæller Nilsson mig, mens han viser 

Direktør Morten Nielsson (t.v.) og grundlægger Morten Bo . (Foto: Fatamorgana) DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 7

 Portræt af Fotoskolen Fatamorgana rundt i undervisningslokalerne. Det er også forklaringen på, at der denne dag er mere stille end sædvanlig: ”I denne uge har vi projekt med kunstnergruppen ’A-kassen’, der skal arbejde med vores elever. Og eleverne har først lige i dag, da ’A-kassen’ kom, fået at vide, hvad emnet og opgaven er,” Nilsson smiler fornøjet. ”Det er helt bevidst, at hverken elevene eller vi på forhånd véd, hvad vores gæsteundervisere har planlagt – og nu er en del af eleverne så ude af huset og i fuld gang!”

Trends og udvikling Han viser mig hen til de lilla-farvede stole i skolens ’biograf’. Den består af et stort lærred og 30 polstrede stole – og biografrummet opstår midt i det store undervisningslokale, når man trækker nogle store gardiner for. Det er en forholdsvis ny ting, at skolen har brug for et filmfremvisnings’lokale’ – og indretningen understreger, at en fotoskole som Fatamorgana også må være tilpasningsparat i forhold til de trends og ønsker, som eleverne efterspørger – og det er for eksempel undervisning i video-mediet: ”Det er ret nyt, at vi også arbejder med filmformatet her på skolen,” siger Nilsson. ”Vi har lige startet vores nye filmkursus ’Fatacinema’, det er blevet rigtigt godt modtaget, og det er dét, vores ansøgere også vil have med i undervisningen nu. Det er videobranchen, der rykker – og også sætter fotobran-

8 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

chen under pres.”

Skandinavisk mangfoldighed Aftenskolen Fatamorgana har altid primært haft sin aktivitet tilrettelagt i store moduler, semestre, af fire måneders varighed. Der er et forårssemester og et efterårssemester, hver gang med omkring 20 deltagere. Elever fra hele Skandinavien, særligt Norge og Sverige, foruden Danmark selvfølgelig, søger ind på Fatamorgana – og kommer derfor også undertiden langvejs fra for at bosætte sig i København og gå på skolen. Kurset har været Fatamorganas anerkendte varemærke og profil siden starten i 1988 og er rugekasse for en lang række af dem, der efterfølgende uddanner sig videre på for eksempel Filmskolen og andre kunstneriske institutioner – og Fatamorgana kan således bryste sig af at have udklækket en række af landets fineste fotografer.

Grafikere og bibliotekarer Parallelt med det lange fuldtidsforløb kører der nu også andre kursusforløb, både et 10 ugers forløb med 10 deltagere på – kaldet Masterclass, hvor undervisningen ligger om aftenen; der er et ’Extended Masterclass’, som strækker sig over et år, men hvor deltagerne mødes én weekend hver måned. Begge disse kurser er målrettet og tilrettelagt for deltagere, der skal passe et fuldtidsjob i hverdagen. Endelig er der i sommertiden

åbent for en række Sommerworkshops, som fra i år også udbydes i Aarhus. ”Gennemsnitsalderen på det lange fire-måneders forløb er nu først i 20’erne – og faldende. Tidligere fik vi flere ansøgninger fra folk i 30-40 årsalderen på dette lange kursus, men det ser anderledes ud i dag,” fortæller Nilsson og slår ud med armen mod dels en lille gruppe meget unge studerende, der står i samtale ved en computer, og dels to også en fyr og en ung kvinde, der åbenbart skal bruge et sæt røde gummihandsker til deres fotoopgave, hvilket de får en del skæg ud af. Nilsson fortsætter: ”De ældre deltagere kommer på Master-kurserne. Her er gennemsnitsalderen i omegnen af de 50 år – og blandt deltagerne her er semiprofessionelle fotografer, grafikere og bibliotekarer, der gerne vil efteruddannes i forhold til at kunne klare de nye, mere visuelle opgaver i deres job.”

Aftenskolen – når du vil være god til noget! Måske som et modsvar på vores tids mange overfladiske input og høje tempo så oplever man på Fatamorgana, at stadig flere deltagere gerne vil fordybe sig over en længere periode: ”Vi oplever en interesse for de længerevarende forløb. Folk søger fordybelsen, og vi afsøger løbende, hvilke trends, der er undervejs – og så kaster vi os ud i at eksperimentere med de forskellige formater på vores kurser, og hvad de skal indeholde”, siger Nilsson. Han fortæller, at skolen har god erfaring med at lave ekstra tiltag for at komme deltagerne i møde i forhold til deres ønsker og behov på kurserne: ”På Masterclass vil kursisterne gerne vil betale ekstra for ’det ekstra’; for eksempel for en assistent der sørger for frisk kaffe og småkager, og for at underviseren opdaterer dem med inspiration og feedback i en lukket Facebook-gruppe mellem møderne. Disse ydelser er jo ikke tilskudsberettigede, så det er udelukkende betalt af deltagerne selv, men de véd, at kvalitet ko(Foto: Fatamorgana) ster, og de er klar til at be-



Deltagerne véd, at kvalitet koster, og de er klar til at betale ekstra, hvis man kan give dem en unik oplevelse på små hold, hvor de føler sig set og hørt.”

MORTEN NILSSON, DIREKTØR

Koncentration og samarbejde. (Foto: Fatamorgana)

tale ekstra, hvis man kan give dem en unik oplevelse på små hold, hvor de føler sig set og hørt.”

Kunst til debat Og så inviterer man også omverdenen indenfor til at se, hvad der sker heroppe på 2. sal; direktøren lyser op i et smil og slår ud med armene: ”Når vi afslutter et hold ’Master’, så er det med en udstilling, ’artist talk’ og debat, hvor publikum kan møde de 10 kursister og tale med dem om deres værker. Det er en superfin dag, som efterhånden er blevet lidt af et tilløbsstykke. Sidste gang kom der omkring 100 besøgende, der ’hang ud’ det meste af dagen, deltog i debatten og kom i dialog med vores udstillende kursister.”

Høje ambitioner Tilrettelæggelsen af undervisningsforløbene på både fuldtidsforløbet og på ’Master’ foregår i samarbejde med anerkendte kunstnere – og altså med både fotografer som kunstnere med andre perspektiver på kunstnerisk formidling. Der er et tydeligt højt ambitionsniveau på kvaliteten af undervisningen. Der-

af følger også, at skolen stiller store krav til deltagerne – også på Master-kurserne, selv om deltagerne her også skal passe deres jobs i dagtimerne og bare kommer på Fata én gang om ugen. Der er mange private aktører, der tilbyder sig med fotoundervisning, og i dén konkurrence fylder aftenskolerne ganske lidt. Derfor er der så meget desto mere brug for at skille sig ud og levere noget ekstraordinært: ”Både på vores lange fuldtidskursus og på vores Master-forløb er der er lektier mellem undervisningsgan-gene, selv om deltagerne på Master er helt almindelige mennesker med et fuldtidsarbejde at passe i hverdagene. Underviserne på alle vore kurser er professionelle kunstnere; de er meget ambitiøse og forventer, at deltagerne er forberedte og har noget med næste gang,” siger Nilsson. ”Det er ikke – og må aldrig blive – en ’Disneypark’ med fotokurser med et underholdningsformål. Undervisningen har et højt kunstnerisk sigte, og det tekniske, for eksempel om at sætte lys, fylder ikke ret meget. Fokus er på indholdet; det handler om at finde og udvikle sin personlige stil og arbejde med sit kunstneriske udtryk.”

Utæmmet vækst I en vindueskarm står en potteplante. I udgangspunktet var potten tydeligvis tiltænkt en sukkulent, som da også står der så fint med sine trekantede, tykke blade – men på eget initiativ har også en brændenælde taget fast ophold i potten, med sine lange stængler og fine, lodne blade, side om side med sukkulenten. En skøn forening udgør de to – og mens jeg går ned ad trappen og tilbage ud på Nørrebro, tænker jeg på, hvordan denne ’sammenplantning’ på fin og enkel vis faktisk kan være et livfuldt symbol på et sted, der har blik for kontraster, det skæve og som søger det overraskende, provokerende og tankevækkende. Keep it simple! 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 9

 ASA - AftenSkoleAdministration

Pilotskoler på ASA Efter en meget lang udviklingsproces med mange tilbageskridt og forsinkelser er det nye administrationsprogram for aftenskoler omsider nået så langt, at de første skoler kan afprøve det. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

u er de første skoler i gang med ASA! Efter lidt forsinkelser i foråret er ASA nu nået så langt, at de første skoler er blevet sat op i ASA og er begyndt at arbejde i systemet. ASA er nu forbundet med DOF’s hjemmesideløsning VuptiWeb, så skolen ikke bare kan administrere sine hold og tilmeldinger, men også kan teste af, hvordan det kan fungere at sælge sine hold online og modtage betalinger gennem hjemmesideløsningen. De første skoler, der er på ASA, kalder vi pilotskoler. Det gør vi fordi, de er de første til at prøve systemet af, og deraf også sandsynligvis vil være de første, der støder på småfejl og udfordringer, der skal rettes. Vi ser meget frem til at få feedback fra pilotskolerne: Hvad er godt? Hvad er mindre godt? Og hvad kunne lige gøre ASA en tand bedre og spare skolelederen for noget administrationstid?

Hvornår skifte? Hvornår skal du skifte til ASA? Overgangen til ASA aftales bilateralt med hver enkelt skole, så hvis du har særlige ønsker, så kontakt os! I DOF er der i dag mange skoler, som anvender DOFPro, og der er også skoler, som bare gerne vil i gang med at anvende et administrationssystem. Det udfordrer naturligvis implementeringen af ASA, da det ikke vil være muligt at flytte alle eller mange skoler på én gang eller på kort tid, så udrulningen af ASA til skolerne vil forventeligt løbe over efteråret 2019 og forventeligt det meste af 2020. Værd at vide er, at DOFPro naturligvis fortsat vil køre og blive holdt ved lige, og at det rent praktisk og teknisk vil kunne lade sig gøre at skifte administrationssystem løbende igennem året. 

I stadig udvikling Men er ASA så helt færdigt? ASA er jo vores kommende administrationssystem til aftenskoler og DOFPro’s arvtager, så helt færdigt bliver det jo aldrig. Over de kommende forhåbentligt mange år vil der være tale om, at ASA videreudvikles. Hvis der er én ting, der er sikkert, når det kommer til IT, så er det, at det altid er i forandring, og at der oftere og oftere kommer nye teknologier, apps og funktioner. Vi arbejder nu med version 1.0 af ASA, og selv om de første skoler så småt er i gang, så bliver der fortsat udviklet på enkelte funktioner, ryddet op i systemet og arbejdet med integrationer til blandt andet lønsystemer.

Fra fire til fem ASA er gennem de sidste par år blevet udviklet i fællesskab med AOF, LOF og Fora, men nu er vi gået fra fire forbund til alle fem, idet FOF har købt sig ind i fællesskabet omkring ASA. Det er der flere forskellige fordele ved. ASA bliver over de kommende år til det administrationssystem, som alle aftenskoler (tilknyttet et landsforbund) anvender, hvilket forhåbentligt kan skabe et nemmere og mere ensartet samarbejde mellem aftenskoler og kommuner i hele landet. Der vil være åbenlyse fordele ved på sigt at få eksempelvis en ensartet håndtering af Tro & Love-erklæringer og ikke mindst tilskudsregnskaber. Desuden giver optagelsen af FOF i fællesskabet en økonomisk saltvandsindsprøjtning lige nu og her, men nok så vigtigt, bliver vi fremadrettet fem i stedet for fire til at spytte penge i kassen til drift og videreudvikling af ASA.

10 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

BAGGRUND  ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadministration – i hverdagen kaldes systemet ASA. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer næsten alle kender fra Microsoft-pakken (Outlook, Word, Excel med videre). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV – det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud.

 Aftenskolekampagne

Kampagnen flyver Den store aftenskolekampagne er i skrivende stund i luften – og allerede nu kan vi se, at medlemsskolerne på bedste vis hjælper os med at sprede det gode budskab. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Aftenskolerne – når du vil være rigtig god til noget. Forhåbentlig er du allerede stødt på dette budskab en hel del gange. DOF har sammen med AOF, FOF, Fora, LOF – og en masse lokale aftenskoler – de sidste uger spredt en del små film og billeder med udgangspunkt i budskabet. Vi har også brugt kampagnen som overskrift på et fælles arrangement på Folkemødet på Bornholm den 14. juni, hvor vi i ord og billeder lavede et portræt af vores måske kommende kulturminister, Mogens Jensen. Samtidig med en personlig snak fik vi Aksel Riber Nielsen til at male et billede af Mogens Jensen. En helt bevidst krølle på den historie var, at Aksel Riber Nielsen ikke blot er vinderen af tv-programmet ’Danmarks bedste portrætmaler’, men også at Aksel har fortalt, han har lært at male i aftenskolen. Dermed fik vi understreget, at du rent faktisk kan blive rigtig god til noget af at gå i aftenskole.

Genbrug gerne Selv om første runde af kampagnen nu er overstået, og næste runde først er til efteråret, er du velkommen til at genbruge de forskellige kampagneelementer. Det gennemgående ’logo’, den sorte kasse med ”#Aftenskolerne – når du vil være rigtig god til noget” kan tilpasses, som det ses her ved siden af, så den i højere grad signalerer værdier eller fag fra netop din skole. De forskellige film og billeder kan også bruges på hjemmesider og i trykt materiale – for eksempel plakater – alt efter behov. Hvis du har behov for at få tilpasset noget til dit brug, er du meget velkommen til at kontakte DOF’s grafiker, Kathrine Egemar (ke@danskoplysning. dk). 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 11

 Dannelse

Folkeoplysning til tiden Der er en dansk hemmelighed, som vi ikke engang selv er klar over betydningen af: vores folkehøjskoler og folkeoplysningen i al almindelighed. Når Danmark sammen med de andre nordiske lande typisk ligger højest i alverdens globale undersøgelser af lykke, tillid, human kapital, og meget andet godt, så har vi i allerhøjeste grad den folkelige oplysning at takke for det. Men det er jo ikke nok at hvile på laurbærrene, vi – og det vil ikke mindst sige folkeoplysningen – er også nødt til at klæde Danmark, Norden, Europa og verden på til fremtiden. Vi er nødt til at være lige så visionære i vores generation, som Grundtvig og Kold var det i deres. Af Lene Andersen, hovedforfatter til bogen The Nordic Secret, medstifter af tænketanken Nordic Bildung og formand i Fremvirke

Ser man på diverse sammenligninger mellem verdens lande, er der næppe nogen tvivl om, at vi har det ualmindeligt godt i Norden. År efter år er det et af de nordiske lande, som er det lykkeligste i verden, og vi scorer også højest på både tillid og human kapital, og vi ligger højt i Good Country Index. Tilbage i 2012 havde jeg en række lange og dybe samtaler med min gode, svenske ven og kollega, Tomas Björkman, om, hvordan det mon kunne være, at vi har det så godt, og om fremtidens udfordringer for vores samfund. Vi var begge to fascineret af Nordens succes, og af at vi desuden ligger helt ekstremt langt ude til højre og højt oppe i World Values Survey: vi er både de mest selvrealiserende og har de mest moderne værdier – især svenskerne stikker radikalt af fra alle andre. Ad forskellige tankespor kom vi frem til, at vores nordiske tradition for folkeoplysning måske havde spillet en rolle. En befolkning, som ikke blot er veluddannet i PISA-test-forstand, men som har kulturel selvbevidsthed og adgang til at udvide sin horisont gennem hele livet, må alt andet lige være en mere ressourcestærk og glad befolkning, end befolkninger, som ikke har de samme muligheder. Gennem uddannelse og folkeoplysning

12 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

får vi mulighed for at begribe den verden, vi lever i, og dermed at være aktive borgere. Uden adgang til uddannelse og folkeoplysning gennem hele livet, er der stor risiko for, at man føler sig fremmedgjort og ikke har nogen steder at gå hen og lære nye ting. Tomas og jeg var dog hurtigt enige om, at viden alene ikke var nok, hvis vi som borgere skulle tage hånd om fremtidens udfordringer. Centralt i vores diskussioner stod begrebet dannelse. Hvad i alverden betød det egentlig, og hvor kom det fra?

Hvad er dannelse? Jeg havde selv tidligere været med i to adhoc tænketanke under Dansk Folkeoplysnings Samråd, og hvad der overraskede mig meget begge gange var, at selv folk i inderkredsen af dansk folkeoplysning ikke havde en klar definition af hverken dannelse, folkeoplysning eller folk. Var det for eksempel folket i forhold til eliten, eller var det folket som folkeslag? Var yoga, filtning og vinsmagning folkeoplysning, eller var oplysningsdelen nødt til at have en samfundsmæssig, politisk og/eller eksistentiel komponent for at kvalificere som andet end underholdning delvist på kommunens regning? Og hvad var dannelse? De personlige holdninger og idiosynkrasier i tænketankene strittede i

alle retninger, og der var ikke én, som kunne referere tilbage til en filosof eller pædagog, som havde defineret, hvad det var for en dannelse, man søgte at skabe eller opnå gennem folkeoplysningen. Det var i det hele taget meget Grundtvigsk: en masse usammenhængende tanker med en vis form for fællesnævner, som bedst kom til udtryk i diverse fællessange. For min ven Tomas var dannelse ikke meget andet end småborgerlige normer og højborgerlig 1800-tals bordmanerer, og det faldt ham ikke ind, at dannelse kunne være et relevant svar på fremtidens udfordringer. Med mine DFS-erfaringer i bagagen var det vanskeligt at komme med et stærkere argument end ”men det tror jeg nu nok, at dannelse altså er: svaret på fremtidens udfordringer …” Tomas var derimod overbevist om, at personlig udvikling, ego-development, var svaret på fremtidens udfordringer. For mig var ego-development og personlig udvikling dog ikke meget andet end new-age-halløj, og jeg kunne ikke se, hvordan det skulle kunne gøre noget for os som samfund i forhold til fremtidens udfordringer. Det var derfor lidt af en åbenbaring, da Tomas fik mig til at læse den amerikanske ledelsespsykolog Robert Kegan, som skil-

Hvem havde i øvrigt opfundet den folkeoplysning dér, og hvad vidste de om dannelse, da de gik i gang?

Lene Anderseb, artiklens forfatter.

drer vores psykologiske udvikling i fem faser. Samtidig læste jeg en tekst om dannelse af den finlandssvenske professor Vilhelm Snellman fra 1840. Snellman skildrede nemlig dannelsen i tre faser, og de matchede perfekt tre af Kegan’s fem faser: Først kæmper vi med at begribe verden og navigere den nogenlunde sikkert, så internaliserer vi fællesskabets normer og forventninger og gør dem til vores egne, og en skønne dag kan vi sætte os ud over disse normer og forventninger og udvikle vores egen selvstændige stillingtagen. På engelsk hedder de af Kegans tre faser, som matcher Snellman’s, self-consolidating, self-governing og self-authoring. Da vi så et sammenfald mellem 1800-tallets dannelsesbegreb og den moderne udviklingspsykologi, var vi ret overraskede. Kunne det være det samme? Og hvad ville det i så fald have af forklaringskraft i forhold til den succesfulde udvikling i de nordiske lande? Var folkeoplysningen nøglen? Hvem havde i øvrigt opfundet den folkeoplysning dér, og hvad vidste de om dannelse, da de gik i gang? Og var der nogen, der havde undersøgt sammenhængen mellem moderne ledelses- og udviklingspsykologi og vores gamle dannelsesbegreb?

Jeg var ret overbevist om, at folkeoplysningens fader var Grundtvig og folkehøjskolerne, men havde Grundtvig også opfundet dannelsen? Det gik vi – det vil sige mest jeg – i gang med at grave ned i. Det blev for det første til en dannelsesrejse ned i både folkeoplysningens historie i Norden og de tyske idealisters tænkning omkring Bildung i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, og for det andet blev det til vores bog The Nordic Secret – A European Story of Beauty and Freedom.

Fra almue til myndige borgere Vores højskoletradition bygger på Grundtvigs tanker om ’det levende ord’, og Grundtvig talte og talte fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1872. Kold ville grundlægge en højskole, som kunne ’genskabe ånden fra 1848’, det vil sige, det var en vækkelsesbevægelse til en opvakt danskhed, han ville skabe, og den vækkelse skulle ske gennem fortællinger. Selvom den første højskole var Rødding, som startede i 1844, så var det Kolds Ryslinge Højskole, der blev en succes ved sin start i 1851. Senere startede flere højskoler med Ryslinge som forbillede. Men både Grundtvig og Kold var jo frygteligt belæste,

de slyngler! De læste både de tyske filosoffer og den schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi. Det var bare alle os andre, der skulle omvendes med ’det levende ord’, de var begge to bogelskere selv! Og de første højskoler havde biblioteker, formentlig det første bibliotek som den gennemsnitlige højskoleelev nogensinde havde set (OK, måske var det bare en enkelt bogreol, men dog et bibliotek). De unge mennesker lærte også både naturvidenskab og havde skriveøvelser, så de kunne få en fin håndskrift og skrive gode breve. Fra 1863 spredte højskolekonceptet sig til Norge, fra 1867 til Sverige, og i 1889 startede den første folkehøjskole i Finland. I alle tre lande var inspirationen hentet direkte fra Danmark, og ligesom i Danmark var de alle et udtryk for en forståelse af, at nationen var under demokratisering og teknologisk forandring. I den forandring var almuen nødt til at blive til bevidste borgere, som kunne tage samfundsansvar. Bønder og husmænd var nødt til at forstå, hvilket land de var en del af, og hvad det ville sige at være borger. Det var en bevidst opdragelses- og emancipationsopgave, som både skolemænd, bønder og borgerskab tog på sig. Fra 1870’erne og 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 13

 Dannelse

1880’erne kom arbejderne i byerne med på vognen gennem studieforbund og oplysende tidsskrifter. Det var naturligvis ikke alle, der kom på højskole; Tomas og jeg har regnet ud, at omkring år 1900 var det måske 8-9 procent af en årgang. Men det ville dog svare til cirka 12-15 procent af landbobefolkningen på et tidspunkt, hvor bønderne i andre dele af Europa dårligt nok havde været i skole overhovedet. Nordens almue havde kunnet læse siden 1700-tallet, og i Danmark havde der været 7 års gratis skolegang for alle børn siden 1840’erne. (Folkeskoleloven kom i 1814, men vi havde ikke råd til at uddanne lærere nok og bygge tilstrækkeligt med skoler før 1840.) I Norden har vi med andre ord løftet os selv gennem ikke blot uddannelse, men gennem dannelse: øget selvbevidsthed som individer og som folk. Vi har løftet fra bunden, og vi har historisk set skabt institutioner, der gjorde, at 14 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

alle fik færdigheder og kulturel ballast til at kunne stå på egne ben i samfundet og være duelige borgere, der kunne tage ansvar for fællesskabet. Det vil sige, vores folkeoplysning har sørget for, at der er en elendighed, som vi ikke har iblandt os. Hverken økonomisk eller kulturel elendighed, og det kan stadig ses, når de nordiske lande sammenlignes med resten af verden.

Folkeoplysning 3.0 Men det er som sagt ikke nok at hvile på laurbærrene. Verden er atter i forandring, og vi er alle i fare for at blive en ny, digital almue, hvor algoritmerne bliver vores nye herremænd og ridefogeder. Derfor har vi brug for en fremadskuende og emanciperende folkeoplysning igen. Hvordan skal den se ud? Hvordan løfter vi os selv endnu en gang men på en ny tids præmisser? Kan Norden gå forrest i en global udvikling? Kan vi løfte verden gennem folkeoplysning? Ikke blot den Folke-

oplysning 1.0, som folkehøjskolerne udgjorde i 1860’erne, eller Folkeoplysning 2.0, som aftenskolerne blev i begyndelsen af 1900-tallet, og som verden stadig har brug for, at vi deler med dem. Men en Folkeoplysning 3.0, som giver svarene på vor tids udfordringer. Og hvordan sætter vi det i gang? Det må være folkeoplysningens agenda for vores generation. Ellers har vi ikke forstået, hvad folkeoplysning oprindeligt handlede om, og hvad der var Grundtvigs og Kolds agenda. Ikke et ondt ord om yoga, filtning og vinsmagning, men hvis vi ikke får emancipationen, politisk bevidsthed og den personlige udvikling med, og hvis vi ikke arbejder konkret med det i både national, kontinental og global sammenhæng, så har folkeoplysningen mistet sin kant og sin egentlige berettigelse. 



DOF Kursusdage 2019 Så er det igen tid til inspiration og kollegialt samvær. Brandbjerg Højskole danner nu for 4. år i træk den smukke kulisse om DOF Kursusdage, hvor fællesskab, inspiration, ny viden og samvær er på programmet. Kom med på DOF Kursusdage - et miniature højskoleophold i skønne omgivelser ved historiske Jelling, hvor der bliver plads til både egen faglighed og inspiration fra andre mennesker med anden tilgang til aftenskolelivet. Der er ”3 fagstrenge” – en for musikundervisere, en for undervisere i sundhed og bevægelse og en for skoleledere/bestyrelsesmedlemmer. Der vil være fællesindslag og helt fagspecifikke workshops/oplæg. Tag dine kollegaer under armen og kom til en festlig weekend. Vi glæder os til at se dig!

DET PRAKTISKE Tid

 Fredag til søndag den 4. - 6. oktober 2019

Sted

 Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling Indkvartering på enkeltværelse med eget bad og toilet.

Pris

 Pris (inkl. enkeltværelse og forplejning) 950 kr. for deltagere tilknyttet en DOF-medlemsskole. 3800 kr. for andre

Tilmelding & tilmeldingsfrist

 Mandag den 26. august 2019. Skynd dig med tilmeldingen - der er et begrænset antal pladser!

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 15

 Landsmøde 2019

DOF og verden Årets landsmøde fik efterfølgende mange roser med fra deltagerne – og det var også en skøn weekend i godt selskab. Vi kom blandt andet omkring dannelse, verdensmål, festmiddag, morgensang, prisuddelinger – og gode snakke i krogene. Fotos: Martin Thirstrup Hansen

16 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

1.Den gensidige inspiration imellem deltagerne er en helt central del af landsmøderne. 2. Gruppearbejde om FN’s Verdensmål gav mange gode forslag til aktiviteter. 3. Kroppen skal også med, og flamenco-foreningen El Duende hjalp os med de svære trin. 4. Flamencodanserne gav en opvisning, så vi oplevede, hvordan det rigtig skal gøres. 5. Rushy Rashid Højbjerg gav en kærlig opsang til dialogen – og blev overrasket med DOF’s folkeoplysningspris. 6. ’#Aftenskolerne – når du vil være rigtig god til noget’ er navnet på en ny, stor kampagne. 7. Traditionen tro var der muntre indslag under festmiddagen. 7

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 17

 Landsforbundets beretning

Stabilitet, styrke og tilfredshed DOF går styrket ud af 2018. Forbundet vokser stadigt, landssekretariatet er stabilt og medlemmerne er tilfredse, og således rustet kan kommende udfordringer håndteres på fornuftig vis. Af Henrik Christensen, sekretariatsleder

017 og 2018 har igen været begivenhedsrige år for Dansk Oplysnings Forbund. Ikke blot er DOF et af landets største oplysningsforbund, men det har tillige langt flere og meget mere forskellige medlemsskoler end noget andet forbund. Det betyder, at landssekretariatets medarbejdere har en travl hverdag, for opgaverne er mange, spændende og lige så forskelligartede som medlemsskolerne. De to år har derfor budt på en lang række interessante udfordringer – nogle planlagte som en del af iværksatte projekter – og andre pludseligt opdukkede, når en medlemsskole eller et tiltag ramte ind i et problem. Men når politisk valgte og medarbejdere nyder god opbakning fra medlemmerne – og hinanden, giver det energi og arbejdsglæde til også at klare de få frustrationer, der dukker op ind imellem.

Økonomi og udlodningsmidler DOF’s økonomi er i meget stort omfang afhængig af udviklingen i udlodningsmidlerne, som udgør cirka 85 procent af DOF’s samlede indtægter. Regnskabsmæssigt har niveauet for udlodningsmidlerne i 2017 og 2018, såvel som i tidligere år, været behæftet med en vis usikkerhed. Fra 2018 har en ændring af udlodningsloven imidlertid gjort, at niveauet for udlodningsmidlerne fra 2019 og frem vil være langt mere stabilt. Regnskabet ramte ganske præcist det reviderede budget i 2017, hvor der blev realiseret et overskud på ca. 1.450.000 kr. Der var oprindeligt budgetteret med et mindre underskud på 73.000 kr. Ved udgangen af 2017 var DOF’s egenkapital på 12,5 mio. kr. I budgettet for 2018 var der budgetteret med et underskud på 750.000 kr., som i regnskabet blev til et lidt mindre underskud på ca. 350.000 kr.

IT 2017 og 2018 har i den grad stået i udviklingens tegn, når det kommer til udviklingen af afløseren til administrationsprogrammet DOFPro. I begyndelsen af 2017 fandt DOF sammen med LOF, Fora og AOF en ny samarbejdspartner, som kunne hjælpe os til at opfylde den fælles 18 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

ambition om at udvikle et nyt administrationssystem til aftenskoler i Danmark (populært kaldet ASA). Processen har været lang, kostet mange penge og ikke været uden bump på vejen, men alt dette er vist naturligt i IT-projekter af denne størrelsesorden. Senest er der udviklet en portal, hvor man kan søge på aftenskolekurser i DOF-skoler i hele landet eller inden for et valgt geografisk område. Udviklingsarbejdet er foregået i 2017 og 2018 og har været forsinket af det sideløbende arbejde med udviklingen af ASA, men i begyndelsen af 2019 kunne Findkurser.dk omsider gå i luften.

Personale 2017 og 2018 har været ganske stabilt, når det kommer til sekretariatets personale. Kathrine Egemar gik den 1. marts 2017 fra deltid til fuldtid og kunne dermed udvide sine ydelser fra primært at hjælpe skoler og landsorganisation med hjemmesider til også at bistå med grafisk assistance, hvilket har ført til et løft af medlemsskolernes og DOF’s visuelle udtryk. Kirsten S. Knudsen begyndte i en tidsbegrænset deltidsansættelse i DOF den 1. maj 2017, og 1. oktober 2017 blev hun ansat på fuld tid som foreningskonsulent. Opgaverne er dels generel rådgivning, vejledning og inspiration til medlemsskolerne og dels at bidrage med ekstra konsulentressourcer til handicap- og specialundervisningsområdet. 2017 var samtidig også året, hvor vi kunne fejre et markant jubilæum, idet Lars Refsing i august måned havde været ansat i DOF i 25 år.

Kursusvirksomheden En højt prioriteret del af DOF’s tilbud er kurser og efteruddannelse. Det er vigtigt, at både skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst undervisere har de fornødne kompetencer. I 2017 gennemførtes 81 kurser af DOF – med i alt 878 deltagere. I 2018 gennemførtes 67 kurser med sammenlagt 811 deltagere. Heraf var 18 bestillingskurser med i alt 276 deltagere.

Etik Etik i aftenskolen har været et gennemgående tema i 2017 og 2018. Ved landsmødet i 2017 tog en workshop fat på en drøftelse af,

hvordan vi sikrer, at der i fremtiden er balance i tilskuddene til den folkeoplysende voksenundervisning. Dette var starten på et arbejde, hvor vi udformede et etik-notat, som skulle være velegnet som afsæt for en drøftelse både i bestyrelsen, i lærergruppen og i de lokale samråd. DOF’s landsstyrelse godkendte i marts 2018 etik-notatet og anbefalingerne deri. Det samme gjorde Oplysningsforbundenes Fællesråd (de fem landsdækkende oplysningsforbund), og dermed er anbefalingerne i etik-notatet det fælles grundlag for alle fem landsorganisationer ift. rådgivning og vejledning til skoler, der anvender tilrettelæggelsesformen ’handicapundervisning’.

vandrere. Det alene vil reducere timeantallet for aktiviteter uden for folkeoplysningsloven med op til to tredjedele, og da det er et parameter i fordelingen af udlodningsmidlerne, vil det være en væsentlig reduktion i DOF’s andel her af. Desuden gik en af DOF’s store skoler konkurs i 2018, og en væsentlig del af undervisningstimerne herfra er forsvundet. Dette ændrer dog ikke på, at DOF er velkonsolideret og har de ressourcer og kompetencer, det kræver at matche fremtidens opgaver og udfordringer. DOF er klar til at arbejde videre for at forbedre aftenskolernes rammer og vilkår på både nationalt og kommunalt plan, ligesom vi er klar med hjælp, råd og vejledning til medlemsskolerne. 

Tilfredshed med DOF I oktober 2018 gennemførte DOF en brugertilfredshedsundersøgelse blandt medlemmerne. Undersøgelsens resultater var særdeles positive, ligesom der blev identificeret en række områder, hvor vi kan optimere vores indsats. Næsten 95 procent af besvarelserne viste, at DOF's medlemstilbud er af god kvalitet, og hele 100 procent synes, de bliver godt behandlet i DOF!

Fremtiden

FRA ÅRSBERETNINGEN Denne artikel bygger på uddrag af årsberetningen, som blev udgivet i forbindelse med DOF’s generalforsamling 2019.  Den fulde beretning kan findes på www.danskoplysning.dk – eller rekvireres ved henvendelse til Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk)]

Selvom der er lidt mørkere skyer i horisonten, kan vi godt tillade os at se positivt på fremtiden for DOF. Vi bliver fortsat flere og flere i fæl lesskabet, og med størrelse kommer styrke. Men de kommende år, særligt fra 2020 og frem, vil DOF økonomisk mærke, at to medlemsskoler i 2018 mistede deres udbud på sprogundervisning for indDOF SPEKTRUM l JUNI 2019 19

 Tilskud

For dyrt at gå på aftenskole Bertel Haarder ”ville elske”, hvis DFS’ forslag til aftenskole-støtte blev til virkelighed. Marianne Jelved var enig. Det vil de to veteraner gøre noget ved sammen efter folketingsvalget, hvor de begge stillede op. Af Michael Voss, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

en over femten år har kommunerne halveret støtten til aftenskoler. Den negative udvikling begyndte, da Folketinget i 2001 ændrede folkeoplysningsloven, så kommunerne ikke længere skal støtte med mindst en tredjedel, men til gengæld højest må støtte med en tredjedel.

Forskelsbehandling Derfor foreslår DFS, at man nu ændrer loven igen, så den der bliver en mindstegrænse på en tredjedel. ”Den faldende støtte betyder, at deltagerbetalingen er steget, og det har skabt dramatiske forskelle fra kommune til kommune,” sagde Per Paludan Hansen i sin indledning, da 30 mennesker fredag den 5. april var samlet til et fyraftensmøde med Bertel Haarder og Marianne Jelved. DFS’ formand nævnte blandt andet, at Roskilde Kommune bruger 150 kr. pr borger på folkeoplysende voksenundervisning, men bundskraberen Vallensbæk bruger mindre end 10 kr. ”Måske er Vallensbæk ikke det mest interessante eksempel, fordi vores undersøgelsen viser, at det især er i udkants-kommunerne, at støtten er meget lav. Og her er der særlig brug for folkeoplysningen som mødested,” sagde Per Paludan Hansen

Jelved har prøvet Marianne Jelved fortalte, at hun faktisk har forsøgt at skaffe penge til at indføre minimumsgrænsen. Da hun var kulturminister, beregnede ministeriet, at sådan en ændring vil koste cirka 10 millioner kroner. ”Jeg havde faktisk en aftale med finansministeren om, at han ville tage det med 20 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

i finansloven, hvis et af forligspartierne kom med forslaget. Det havde jeg også på plads, troede jeg. Men desværre glemte den pågældende politiker at bringe det ind i forhandlingerne.” ”Jeg ville elske, hvis maksimumsgrænsen blev ændret til en minimumsgrænse,” sagde Bertel Haarder, som ikke kunne forstå, at det var svært at få igennem. ”Udviklingen kalder i den grad på folkeoplysning. Folk søger mulighederne for at møder andre mennesker ansigt-til-ansigt,” sagde den anden tidligere kulturminister.

Ikke for liberal Fra salen blev Bertel Haarder spurgt, om ikke forslaget atter engang vil støde på grund med henvisning til det kommunale selvstyre. Hans svar lød: ”Som jeg ved nogle lejligheder har måttet minde min partifæller om, så er der nogen ting, der er så vigtige, at vi ikke kan tillade os at være liberale.” Både han og Marianne Jelved så også positivt på DFS-forslaget om at gøre det lettere at etablere samarbejder med kommuner og folkeoplysende organisationer om integration, sundhed, demokratiudvikling med mere. Bertel Haarder lancerede ideen om en demokratipakke, der skal støtte udviklingen af den demokratiske samtale i Danmark. Men begge advarede også om, at folkeoplysningen skulle holde fast i, at det har et formål i sig selv at mødes med andre mennesker og bliver klogere. Det må ikke bare blive et redskab for kommunernes opgaveløsning. Fra salen opponerede Søren Gøtzsche, der er folkeoplysningskonsulent i Furesø Kommune, mod behovet for mere økonomisk

støtte. Til gengæld var han helt med på at nedbryde siloerne i kommunerne mellem for eksempel. sundhed og folkeoplysning: ”Der har jeg haft stor glæde af DFS’ hæfte med eksempler på sundhedsfremmende folkeoplysningsaktiviteter,” sagde han.

Hvad vil I gøre? Ved slutningen af mødet takkede Per Paludan Hansen de to politikere for deres opbakning: ”I har opfordret os til at klø på for at få det vedtaget og givet os gode råd til, hvordan vi kommer videre. Men jeg må så spørge: Hvordan vil I arbejde for denne ændring af folkeoplysningsloven?” Spørgsmålet bragte latteren frem i forsamlingen – også hos Jelved og Haarder, som lovede at sætte sig sammen, når det nye folketing er valgt og lægge en plan for, hvordan forslaget kan blive til virkelighed.

DFS’ forslag til revision af folkeoplysningsloven Dansk Folkeoplysnings Samråd foreslår, at folkeoplysningsloven tilpasses med fokus på følgende: 1. Ændre tilskudsreglerne, så kommunerne forpligtes på et minimumstilskud 2. Styrke rammerne for at folkeoplysningen bidrager til løsning af konkrete samfundsopgaver 3. Den rette finansiering til lokale partnerskaber, så folkeoplysningsmidlerne ikke udhules.  Artiklen har tidligere været bragt i DFS’ nyhedsbrev.

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

sarbejde i Aftenskolehåndbogen på www. danskoplysning.dk/medlemsservice. Husk i øvrigt, at melde ind til DOF, hvis I har fået nye folk i bestyrelsen. erne. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)

ANTAL MEDLEMMER Hvor mange medlemmer skal der være i en aftenskoleforening?

 Der er ingen specifikke regler for antallet af medlemmer i foreningen. Der er dog nogle logikker, som giver et fingerpeg. • Ifølge folkeoplysningsloven skal der være minimum fem bestyrelsesmedlemmer i en aftenskoleforening. En forening er en demokratisk organisering, så derfor vil der skulle være flere end fem medlemmer, for at man kan foretage et reelt valg. Har man organisationer som medlemmer, og disse udpeger bestyrelsen, kan man have færre medlemmer. • Hvis medlemskredsen skal kunne afsætte en bestyrelse og dermed udøve reelt demokrati, bør der være et flertal af medlemmer ud over bestyrelsen, hvilket vil sige minimum 11 medlemmer. Har man organisationer som medlemmer bør disse repræsentere et tilsvarende flertal. Der er også praktiske hensyn, der gør, at en for snæver og begrænset medlemskreds er uhensigtsmæssig. • Foreningen kan komme til at fremstå som ’privat’ eller ’lukket’ og dermed ikke demokratisk og almennyttig – også selvom dette fremgår af vedtægterne. • Foreningen kan komme til at mangle lokal opbakning og få rekrutteringsproblemer, hvis ikke det er kendt, at aftenskolens aktiviteter er afhængige af, at foreningen bag den fungerer. Læs mere om bestyrelses- og forening-

KORSANG PÅ YOUTUBE Må vi lægge en video af vores kor-koncert op på Youtube?

 En af DOF’s medlemsskoler er blevet kontaktet af Youtube, fordi skolen havde uploadet en video af en koncert med skolens kor, der opførte værker af andre kunstnere. Youtube skal afregne til KODA for visning af materiale omfattet af ophavsrettigheder, og efter en nylig genforhandling af denne aftale, kan der antages at være en øget opmærksomhed fra Youtubes side for at begrænse sådanne videoer. Generelt gælder det, at musikværker er beskyttede fra det øjeblik, de er skabt og indtil 70 år efter komponistens eller sangskriverens død. Hvis man udelukkende vil afspille musik, hvor komponist og sangskriver har været død i mindst 70 år, skal der som udgangspunkt ikke betales for musikbrugen, men man bedes kontakte Koda alligevel. Der er derudover forskellige regler for hvordan, man skal forholde sig, hvis man ønsker at lægge en optagelse op på YouTube af for eksempel en koncert med aftenskolens kor eller orkester, hvor der opføres musik, der er omfattet af ophavsrettigheder. Reglerne er defineret i forhold til, om der er tale om en kopi af originalværket, eller om det er en fortolkning; dette kan man orientere sig mere detaljeret om på Koda’s hjemmeside: kunde. koda.dk Pernille Marstrand (pm@danskoplysning.dk)

FULDT REGNSKAB TIL KOMMUNEN? Kan kommunen kræve foreningens fulde regnskab til offentliggørelse på kommunens hjemmeside?

 Det korte svar er ”Nej”. Det lidt mere uddybende svar er, at kravet om offentliggørelse af tilskudsregnskaber blev indført i folkeoplysningsloven med virkning fra januar 2017, hvor der blev indsat en ny § 29 stk. 3, som lyder: ”Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som foreningen aflægger efter stk. 1.” Men hvad er det så for nogle regnskaber, der er tale om i § 29 stk. 1? Den paragraf siger: ”Foreninger aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7…” Det fremgår således klart, at der er tale om regnskab for tilskud og ikke samlede foreningsregnskaber! Kommunen har som altid mulighed for, som et led i det generelle tilsyn, at kræve en forenings regnskab indsendt (FOL § 33 stk. 6), men kommunen har ikke i loven hjemmel til at offentliggøre det fulde regnskab! Kommunen har ej heller mulighed for at vedtage lokale retningslinjer, som eksempelvis kunne indebære et krav om offentliggørelse af foreningers samlede regnskaber. Det er nemlig således, at en lov vejer tungere end kommunale retningslinjer, så de kommunale retningslinjer kan ikke ændre ved lovens paragraffer! Så det lidt længere svar er også ”Nej”. Henrik Christensen (hc@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 21

KORTNYT

SKOLENYT

PRISUDDELINGER

NY SKOLE I DOF

På årets landsmøde valgte landsstyrelsen at hædre to personer og en medlemsskole.

 Kulturskolen cfl har Pia Pedersen som skoleleder, og er en helt nyoprettet skole, der er godkendt i både Halsnæs Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune.  Gigtskolen i blandt andet både Frederiksberg og København har i 2018 udvidet sine aktiviteter til også at omfatte Egedal Kommune.  Glostrup Sangforening har et mandskor som primær aktivitet og er stiftet i 1883 – og er altså 136 år gammelt! Hans Lindberg er formand.

NY LEDER  Lirum Larum Musikaftenskole i Roskilde har ansat Brian Hornuff som skoleleder.

 Ole Meldgaard blev udnævnt til æresmedlem

af DOF for i en lang årrække at have ydet en ekstraordinær indsats for folkeoplysningen og for Dansk Oplysnings Forbund. Både som ansat i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som frivillig i DOF’s landsstyrelse og udvalg samt som formand i Lille Skole for Voksne, København.

 Sidst men ikke mindst modtog radiovært fra

Radio24syv, Rushy Rashid Højbjerg DOF’s folkeoplysningspris for sit utrættelige forsøg på at skabe en god debat i en ordentlig tone. Og for at bruge sig selv og sin egen baggrund samtidig med, at hun viser, at man godt kan ændre holdninger ved mødet med nye indsigter.

JUBILÆUM

 Den 17. maj kunne GOK Middelfart fejre 25-års jubilæum. I de 23 af årene var Kenneth Borup leder og en drivkraft i samarbejdet med både Gigtforeningen og DOF. I dag er Kenneth dog afløst af Tenna Aamann på lederposten. Spektrum ønsker stort tillykke!

 Yoga Being på Frederiksberg har fået Kirsten Slots som ny skoleleder.  Ny leder i Foreningen SMYK 2000 i København er Sally Enghoff.  Ullerslevkoret har skiftet leder, og nu sidder Grethe Kure på posten.  Samsø Aftenskole har fået Marianne Koldby i lederstolen.  På Frederiksberg har Musica Aftenskole fået ny leder ved navn Jacob Deichmann.  Koreansk Kulturcenter har fået Kyung-hee Yi i lederstolen.  På DOF Gigtskolen Syddjurs har Svend Erik Mikkelsen overtaget ledergerningen, indtil en ny leder ansættes.

INDBERET NYE BESTYRELSER

 På vegne af Rytmisk Center i København modtog skoleleder Trine Lerche Frøslev DOF’s fyrtårnspris for igennem en lang årrække at have fungeret som et fyrtårn for aftenskoler og folkeoplysning – og have kombineret et højt ambitions- og kvalitetsniveau for arbejdet med musik i både egne tilbud og i lokalsamfundet. 22 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

 Hvis I har skiftet ud i jeres bestyrelse på den seneste generalforsamling, skal I huske at give DOF besked. Gerne med navn, funktion samt både mail og postadresse. Så kan vi sørge for, at de nye bestyrelsesmedlemmer også får både nyhedsmails og Spektrum. Send informationerne til Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk).

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L

INTRODUKTION TIL DIGITAL MARKEDSFØRING

25. juni  Roskilde

 Skal I finde alternativer til det husstand-

somdelte kursuskatalog, eller vil I blot udvide jeres markedsføring? U

DGI SMART TRAINING UDDANNELSE

U Underviserkurser

L Lederkurser

PUBLISHER GRUNDKURSUS

M Medlemsmøder

P Politiske møder

DOF KURSUSDAGE 2019

6. september  Roskilde

4.-6. oktober  Brandbjerg Højskole, Jelling

 Du vil efter dette Publisher kursus være i stand til at opsætte (layoute) forskellige typer af grunddokumenter (nyhedsbreve, brochurer, kataloger og blade).

 DOF Kursusdage for skoleledere/besty-

relsesmedlemmer, musikundervisere og undervisere i sundhed og bevægelse

23-25. august og 21. september  Odense  Dansk Oplysnings Forbund og DGI har

indgået et samarbejde om DGI SMART training, der betyder, at aftenskolerne kan udbyde ´SMART training`, som en del af deres kursustilbud. Dette under forudsætning af, at underviseren er certificeret til at undervise i konceptet ved at tage DGI SMART training uddannelsen. Inden uddannelsen afholdes der introkursus i hhv. Fredericia og København, så du har mulighed for at få et indblik i uddannelsens indhold. Det er ikke en forudsætning at du skal deltage i introkurset.

STRESS & STRESSHÅNDTERING – TEMADAG FOR UNDERVISERE

7. september  København

 Kurset vil give et mere nuanceret og praksisnært billede af, hvordan man kan håndtere stressreaktioner, alt efter hvor målgruppen befinder sig i deres stressforløb.

LOV OG LEDELSE

25.-27./10 & 15.-17./11  Fredericia  Kurset tilrettelægges med henblik på at give deltagerne grundlæggende forudsætninger for at drive en aftenskole.

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE

2.-3. November  Odense P

BESTYRELSESMØDE – REGION NORDJYLLAND

11. september  Aalborg

 Hvordan tilrettelægger man sin under-

visning for mennesker med lungesygdomme? U

BLIV BEDRE TIL AT UNDERVISE

9.-10. november  København P P

BESTYRELSESMØDE – REGION SJÆLLAND

BESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND

11. september  Brande

 Didaktik og metodik i billedkunstundervisningen.

2. September  Roskilde

L P

BESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK

4. September  Kolding

BESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

5. September  Roskilde

PUBLISHER GRUNDKURSUS

27. september  Aalborg  Du vil efter dette Publisher kursus være i stand til at opsætte (layoute) forskellige typer af grunddokumenter (nyhedsbreve, brochurer, kataloger og blade).

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l JUNI 2019 23

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Karina Willumsen, Musiker

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... HAVE VERDENS BEDSTE job! Men udover det åbenlyse faktum, så ville jeg – hvis jeg altså var aftenskoleleder – være optaget af to ting; den frie tid og magien i det lystfulde tilvalg.

”Den frie tid, og hvordan vi bruger den” Alle os, der har været i berøring med det folkeoplysende fællesskab, kender følelsen. Det fantastiske rum, magien der opstår, når man lærer noget nyt sammen med andre, de nye erkendelser og venskaber, der spirer. Kort sagt det fundament som alle folkeoplysende foreninger hviler på, nemlig at vi er sammen om at lære noget nyt. Ud af lyst og aldrig af pligt. Fritiden. Den frie tid, vi bruger sammen – når vi altså ikke arbejder eller har andre pligter – har potentialet til at forandre vores samfund. ”Denne fritid, de fremtidige massers fatalt herlige merværdi, vil være den dynamit som engang sprænger den første breche i sagtroens faste mur,” skrev Franz Werfel engang tilbage i 1930, og måske er der noget om det. Måske er det netop i fritiden – i vores frie tid – at vi har muligheden for at nytænke måden, vi lever (sammen) på, arbejder på og organiserer os på. Når vi får muligheden for at tænke og handle uden fokus på produktivitet eller effektivitet, så sker der ofte noget helt andet, end hvad vi havde i tankerne til at starte med. Dannelse for dannelsens skyld alene er ganske vist en uhyggelig tanke for konkurrencestaten, men netop hovedpulsåren i folkeoplysningen. Det er også aftenskolernes stærkeste kort, for jeg vil påstå, at vi alle er interesserede i at udvikle os, lære nyt og blive gode til noget, som vi ikke er blevet sat til, men har valgt af egen fri (og nysgerrig) vilje!

Hvis vi et øjeblik forestillede os, at

den uproduktive dannelse, vi får på aftenskolerne, var værdisat lige så højt (eller højere!) i vores samfund som den produktive – altså arbejdet – hvad ville vi så kunne bedrive tiden med?

24 DOF SPEKTRUM l JUNI 2019

”Lediggang er roden til al ånd” ”Det er kun psykopater, kriminelle og kunstnere, som tør indrømme, at det officielle arbejde, som defineres ovenfra, er så kedeligt, at de hellere vil risikere at begå et mislykket bræk eller et mislykket digt end at gå på arbejde,” skriver Susanne Brøgger, og selvom det måske er groft skåret, så er det i hvert fald interessant at overveje, om ikke styrken i aftenskolerne netop er, at vi selv har valgt at være der. At vi ikke behøver at bruge det til noget. At aftenskolerne kan tilbyde et pusterum og en plads til at tænke, tale og dygtiggøre sig alene for fornøjelses skyld. Hvis vi et øjeblik forestillede os, at den uproduktive dannelse, vi får på aftenskolerne, var værdisat lige så højt (eller højere!) i vores samfund som den produktive – altså arbejdet – hvad ville vi så kunne bedrive tiden med? Susanne Brøgger har også her et bud: ”Der kunne være mulighed for at dandere den, spille kort, gå på opdagelse i skovene, studere interessante emner, lære nye færdigheder som ingen brugsværdi har udover det lystbetonede, blive ferm til at lave ting som ikke kan sælges, men påskønnes. Med andre ord at leve til ingen verdens nytte udfra den filosofi, at lediggang er roden til al ånd.” 