Spektrum nr 2 2014

09/2014 ÅRGANG 01

N-º02

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Karen Jensen er kåret som Fyrtårn i Folkeoplysningen

En rigtig lysspreder Aftenskolernes pris var en stor succes!

Vi har studeret typerne på Folkemødet på Bornholm

Dalgas Skolen giver sårbare en hånd i ryggen

DET SKAL VÆRE LET AT DRIVE AFTENSKOLE:  DOF vil hjælpe  Se hvad vi har på hylderne

side 04

side 16

side 18

Læs tema side 6-11

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

DOF – SOM SERVICEORGANISATION

Fast grund under fødderne

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

DANSK OPLYSNINGS FORBUND er med sine fyrre år på bagen stadigvæk så ung en organisation, at den tid, hvor man skulle kæmpe for overlevelse med en trængt økonomi, ikke ligger så langt tilbage. Lykkeligvis står vi nu sammen i en organisation, hvor sammenhængskraft, positiv udvikling, en god økonomi og ikke mindst fantastiske medlemstilbud gør DOF til en rigtig stærk landsorganisation.

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.500 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 27. oktober 2014 Forsidefoto: En rørt Karen Jensen da hun blev kåret til Fyrtårn i Folkeoplysningen på landsmødet. Foto: Robin Kristiansen

GENSIDIG INSPIRATION er et af de helt afgørende kendetegn ved skolerne i DOF. På den ene side vil vi rigtig gerne have nye idéer, snuse til nye tendenser og udvikle nye kurser, men samtidig vil vi for alt i verden ikke topstyres. Og heri ligger også forklaringen på både DOF’s fantastiske styrke, og måske også lidt på en indbygget sårbarhed. Styrken manifesteres og vokser op på tre niveauer: Nedefra på den enkelte skole; oppefra gennem de tilbud, som landsorganisationen stiller til rådighed; og så også gennem de erfaringsudvekslinger, der efterhånden er en naturlig og integreret del af mange arrangementer i DOF.

Vi vil skabe rammer, hvor der er plads og råderum til selv at tænke tanker og til selv at udvikle ...



MEN SERVICE ER jo også den måde, man bliver behandlet på, når man henvender sig med et eller andet problem. Det er vigtigt, at vi kan fastholde en kultur, hvor medlemsskolerne aldrig er bange for at henvende sig, hvis de har en udfordring. Det kan være i forhold til den daglige drift, i forhold til regnskab og økonomi eller i forhold til kommunen. I DET HELE TAGET vil vi gerne have, at vores tilbud skaber fast grund under fødderne på medlemsskolerne – hvad enten det er it-programmer, støttemuligheder, rådgivning eller anden hjælp. Og tilbuddene må også gerne være bedre end ’de andres’. Vi vil skabe rammer, hvor der er plads og råderum til selv at tænke tanker og til selv at udvikle, og hvor vi også oplever gode, sunde og idéskabende relationer til de andre skoler i Dansk Oplysnings Forbund.

Ingolf Christensen Formand

2 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

EFTERUDDANNELSE og kompetenceudvikling er også vigtigt i DOF. Da vi for godt et år siden fik et ekstraordinært og overraskende godt resultat på bundlinjen, valgte vi at opgradere kursussiden, således at der både blev flere kurser at vælge, og specielt således at der blev givet større tilskud til at tage på kursus. Det er selvfølgelig med til at løfte skolerne, så kvaliteten af den undervisning, der tilbydes, bliver endnu højere.

09/2014 ÅRGANG 01

INDHOLD

04 En flot hyldest

Den første uddeling af Aftenskolernes Pris var en succes.

06 Det skal være let

08 Jeg har aftalt med Dronning Margrethe, at når hun stopper, stopper jeg også!

15

Landsmøde med udsigt.

20

12 Et fyrtårn i aftenskolerne

Skoleleder Karen Jensen er indbegrebet af en folkeoplyser.

14 Store europærere



Karen Jensen

› DOF's formål er at hjælpe › Hvad er der på hylderne?

Årets studietur var også en tur rundt i en række markante europærere.

15 God vekselvirkning

På Folkemødet kan man blive klog på politikerne - og måske vise versa.

06

04

16 Typer på Folkemødet

Kendissen, Fadbamsen og Selfisten er blandt foldemødets typiske deltagere.

18 En hånd i ryggem

Typer på Folkemødet.

Dalgas Skolen hjælper psykisk sårbare til at tage en uddenalse.

20 Inspiration med udsigt

Oplev eller genoplev årets landsmøde.

22 Nu kører e-toget

16

14

Nyt kursus skal lære aftenskoler at lave e-læring.

24 Pædagogisk it-kørekort

Ny kursusrække om eletroniske hjælpemidler i undervisningen.

28 Det bedste ved aftenskolen ... Heidi Vesterberg om Gotvedgymnastik.

22 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 3

 Aftenskolernes Pris

En flot hyldest til aftenskolerne Uddelingen af Aftenskolernes Pris blev et fornøjeligt arrangement – ikke mindst da DOF-skoler modtog to af priserne. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Fingeren i vejret. Kunstneren Niels Rahbæk stod bag de 9 priser, der alle var forskellige – og alligevel ens.

V

i har jo alle sammen nok set Oscaruddelingen …” sagde en synligt glad og rørt Anne Marie Hannberg, da hun fra talerstolen takkede for årets Handicappris. Hun hentydede til den tale, hun forventedes at holde, men nok også til den fantastiske fornemmelse, det må være, at stå foran en hel sal af klappende mennesker og have modtaget en flot anerkendelse.

Fest på Hermans

de første priser. Her blev Anne Marie Hannberg som den første kaldt op for på vegne af SUKA at modtage årets Handicappris. Prisen blev givet på baggrund af skolens arbejde for at skabe meningsfulde aktiviteter for mennesker med forskellige udfordringer. Herefter fulgte uddelingen af priser blandet med underholdende indslag – og en dejlig frokostbuffet. Da Den innovative pris skulle uddeles, var der igen grund til jubel i DOF-rækkerne. Det blev nemlig Studie-

KOLERNES S N

2014

VINDER DEN INNOVATIVE PRIS

Takketale. Studieskolens forstander, Charlotte Lorenzen, var stolt og glad for Den innovative pris. 4 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

IS PR

AFT E

Fredag den 15. august uddeltes for første gang Aftenskolernes Pris. Det skete hos Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. Rammerne

var perfekte til et program, der både rummede fællessang, taler, underholdning – og selvfølgelig uddeling af priser. I bedste hollywoodstil blev festen styret af to festklædte konferencier, der både holdt styr på tiden og samtidigt var underholdende. Poul Krebs lagde ud med at spille et par sange – og fortælle om, hvor vigtig han mener, aftenskolerne er. Herefter skulle kulturminister Marianne Jelved have talt, men hun var fanget i trafikken, så derfor kastede vi os over uddelingen af

AFT E

2014

IS PR

KOLERNES S N

VINDER HANDICAPPRISEN

Aftenskolernes Oscaruddeling. Anne Marie Hannberg viser tydeligt, hvordan det føltes at modtage Handicapprisen på SUKAs vegne.

skolen i København, der løb med sejren for deres store fokus på udvikling – og lyst til at dele ud af erfaringerne.

Mange indstillinger Alle kunne indstille skoler og personer til de ni forskellige priser – eller rettere til de otte, for indstilling til årets aftenskolekommune blev klaret af Fritid & Samfund. I alt 85 indstillinger blev det til, og det er ganske pænt, når det er første gang – og at det i øvrigt først blev meldt sent ud lige op til sommerferien. De fleste indstillinger var fra de landsdækkende oplysningsforbund – men der var dog også aftenskoler, og enkeltpersoner blandt indstillerne. Ud over SUKA og Studieskolen var tre andre DOF’ere blandt de sidste tre nominerede i de ni kategorier. Det var Dalgas Skolen i Aarhus, der var nomineret til Partnerskabsprisen; DOF Lillebælt Oplysnings Forbund, der var nomineret til Den internationale pris og Karen Jensen, der var nomineret til Aftenskolens Ildsjæl. I sig selv en flot bedrift,

at være udvalgt blandt de sidste tre i deres respektive kategorier. En jury bestående af tre personer med stort kendskab til aftenskoler – uden selv at være tilknyttet nogen af dem stod for de endelige nomineringer – og for valget af vinderne. Juryen bestod af Agnethe Nordentoft, DFS; Hans Stavnsager, Center for frivilligt Socialt Arbejde og Ole Larsen, journalist.

Prisens fremtid Initiativtagerne til Aftenskolernes Pris, Torben Dreier fra FO-Aarhus og Steffen Hartje fra Fritid & Samfund, håber, at uddelingen bliver en fast tradition, som andre vil overtage. DOF’s sekretariatsleder, Henrik Christensen, der samtidig er formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF), mener, at der er basis for en fortsættelse, men nu skal OF evaluere og diskutere, hvordan det kan organiseres. Der er dog ingen tvivl om, at det var en stor succes. Marianne Jelved sagde fra talerstolen, at hun tidligere har været modstander af så-

danne priser, men at hun nu kunne se, at de skaber glæde og energi, de spreder gode ideer og initiativer – og de giver fokus til et område, som nogle gange kan leve en skjult tilværelse. Så mon ikke, vi en gang til næste år ser en indbydelse til Aftenskolernes Pris 2015? ❙

PRISMODTAGERNE De i alt 9 priser fordelte sig således: › Handicapprisen: SUKA › Den debatskabende pris: AOF-Greve › Partnerskabsprisen: FO-Aarhus › Den internationale pris: Odense Aftenskole › Den innovative pris: Studieskolen › Integrationsprisen: AOF-Nord › Aftenskolens ildsjæl: Rut Jørgensen, Visborg Husflidsforening › Årets aftenskole: LOF Midtjylland › Årets aftenskolekommune: Aalborg DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 5

TEMA  DOF's serviceydelser

Det skal være let at drive aftenskole Overskriften sammenfatter kort og godt, hvad målet med DOF er. DOF er sat i verden for at hjælpe medlemsskolerne til at lave folkeoplysning. Dette arbejder vi målrettet for – på flere forskellige planer. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

D

ette nummer af Spektrum er blot en lille del af, hvad DOF tilbyder. Som medlem af DOF har du adgang til en lang række af serviceydelser, der alle har som formål at gøre det let – og sjovt – at drive en aftenskole. Vores arbejde kan siges at gå på flere ben. Først og fremmest skal medlemsskolerne opleve DOF som den sikre backup. Som stedet at gå til, hvis man har brug for hjælp. Men samtidig arbejder vi også på både at sikre og forbedre de rammer, som aftenskolerne virker inden for. Det betyder, at vi forsøger at påvirke Christiansborg og de love, der gælder for aftenskolen, men også hjælper og rådgiver kommunerne med forvaltningen af lovene.

Hjælp til foreningerne DOF’s hjælp til foreninger skal som sagt gøre det let og sjovt at drive en aftenskole. I praksis betyder det, at vi hjælper med alt det tunge, administrative arbejde; at vi inspirerer til nye måder at gøre tingene på og at vi støtter nye initiativer. Det er DOF’s mål at levere denne hjælp i øjenhøjde og tilpasset til den enkelte skole. Hjælpen skal være målrettet behovet, hvad enten man er en meget stor skole med mange ansatte eller en lille skole, der administreres i skolelederens fritid. Derfor fylder IT en del i DOF. Forskellige elektroniske systemer kan nemlig hjælpe aftenskolerne med administrationen. Vi har systemer til kursus- og aftenskoleadministration, bogholderi og regnskab, hjemmesider, kommunikation med undervisere og så videre. De fleste er gratis, og nogle få kan bruges til speciel nedsat pris. Vores kursustilbud er også en vigtig kerneydelse. Vi arbejder målrettet på, at både skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og undervisere løbende kan udvikle de kompetencer, der er nødvendige. En anden kilde til at give vores medlemmer ny viden er vores forskellige kommunikationskanaler. Både Spektrum, hjemmesiden og vores nyhedsmail løser forskellige opgaver i den forbindelse. Fir6 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

kantet sagt skal Spektrum inspirere, hjemmesiden skal servicere og være et opslagsværk og nyhedsmailen give relevante nyheder. Så har DOF også mulighed for økonomisk at støtte nye, spændende aktiviteter. Vi har en række puljer, som kan søges til forskellige formål – ligesom vi meget gerne hjælper med at ansøge eksterne puljer og fonde. De forskellige servicetilbud understøttes af personlig hjælp fra vores medarbejdere, der alle er klar til at svare på spørgsmål. Og konsulenterne kommer gerne ud til den enkelte skole og hjælper på stedet – hvad enten det drejer sig om udvikling af bestyrelsen, inspiration til nye aktiviteter eller udfordringer med kommunen. På de følgende sider har vi beskrevet alle vores forskellige servicetilbud til foreningerne mere detaljeret.

Forbedring af rammerne En ting er hjælp til hverdagens udfordringer, men en helt anden ting er hvilke typer udfordringer, der kan ramme en aftenskole. Derfor er det vigtigt, at vi løfter blikket op og ser på rammerne for aftenskolernes virke. Og ikke blot på, hvordan de ser ud lige nu og her – det er mindst lige så vigtigt at se på, hvordan de kan ændre sig i fremtiden. Derfor er det en vigtig opgave for DOF at følge og påvirke politikerne på Christiansborg og i kommunerne. Det gør vi både med direkte kontakt til det politiske niveau og til embedsmændene – men også via forskellige netværk og samarbejdspartnere, der giver os større gennemslagskraft. Som eksempel kan vi nævne den nye folkeskolereform, hvor vi i et projekt med de fire andre landsdækkende oplysningsforbund har haft kontakt til en masse relevante personer og organisationer for at spille aftenskolerne på banen. Vi har i den forbindelse blandt andet haft fat i Undervisningsministeren, Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, kommunerne og alle landets folkeskoler. Vi er naturligvis også med på sidelinjen, når Regeringen arbejder

Klar til at hjælpe. DOF's medarbejdere står klar til at hjælpe medlemsskolerne med stort set alt.

med nye lovforslag, der kan have indflydelse på aftenskolerne. Både i forberedelsen og i høringsfasen. Det er desværre ikke altid, de lytter nok til os, men vi gør hele tiden opmærksom på vores eksistens og behov. Indirekte arbejder vi også på at forbedre vores vilkår. Aftenskolerne kan godt leve en lidt skjult tilværelse i forhold til medierne – og dermed bliver vi nogle gange et nemt ’offer’, når der skal spares penge. Derfor arbejder vi på at forbedre aftenskolernes image og gøre os synlige. Dette arbejde gøres erfaringsmæssigt bedst lokalt, så her forsøger vi at samarbejde med vores medlemsskoler.

Medlemmernes DOF DOF er medlemmernes forbund. I sidste ende er der naturligvis medlemmerne, der bestemmer hvilke opgaver, der skal løses og hvordan. Derfor lægger vi meget stor vægt på at inddrage medlemmerne i arbejdet. På vores generalforsamling, der afholdes i ulige år, træffes alle de store beslutninger og her vælges formanden for Landsstyrelsen. Resten af Landsstyrelsens medlemmer vælges i regionskredsene. Dermed sikres en direkte forbindelse ud til de enkelte egne i landet. Herudover har vi en række fagudvalg, der hyppigt bruges som sparringspartnere i store og små sager. Det drejer sig om Teknologiog Kommunikationsudvalget, Handicap- og Specialundervisningsudvalget, Musik- og Kulturudvalget samt Sundheds- og bevægelsesudvalget. Alt i alt tilstræber vi, at DOF er et relevant og godt tilbud til medlemsskolerne. Vi synes selv, det er en stor glæde og tilfredsstillelse at kunne påstå over for nye potentielle medlemsskoler, at vi rent faktisk kan give meget mere retur, end de betaler for i kontingent. For det synes vi faktisk, vi kan! ❙

NYE MODTAGERE › Spektrum har mange flere modtagere, end DOFNYT havde. Først og fremmest sendes Spektrum til alle medlemsskolernes bestyrelser (forudsat vi har fået adresserne). › Derfor bruger vi dette nummer på at forklare om, hvad DOF tilbyder medlemsskolerne. Dette er nyttig viden for alle de nye – og formodentlig også god genopfriskning til flere af de gamle modtagere.

FORMÅL (FRA DOF’S VEDTÆGTER) › § 2.1 DOF er landsorganisation for frie og uafhængige medlemsskoler, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning på et ikke-partipolitisk grundlag. › § 2.2 DOF varetager medlemsskolernes interesser og arbejder for at forbedre vilkårene for den folkeoplysende voksenundervisning. DOF medvirker til udvikling af medlemsskolerne og den folkeoplysende voksenundervisning. DOF yder konkret service og støtte til medlemsskolerne. DOF arbejder for på internationalt plan at styrke den mellemfolkelige forståelse. › § 2.3 DOF ønsker gennem medlemsskolernes aktiviteter at bidrage til udviklingen af deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer for derigennem at styrke den brede almene dannelse hos den enkelte. DOF ønsker sammen med medlemsskolerne at understøtte og øge borgernes lyst til aktivt at tage del i udviklingen af samfundet. DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 7

TEMA  DOF's Farven serviceydelser på 'tema' kan skiftes.

Her er vores varelager Her har vi forsøgt at liste alle DOF’s serviceydelser op. Det er dog ikke en nem opgave, da nye løbende kommer til, efterhånden som behovet og efterspørgslen dukker op.

ADMINISTRATION  LOVPLIGTIGE FORSIKRINGER

› Som medlem af DOF er aftenskolen automatisk dækket af alle de lovpligtige forsikringer, der hører til at drive en aftenskole. Det drejer sig om erhvervsansvars- og arbejdsskadesforsikring for ansatte.

LØSØREFORSIKRING

› DOF dækker ikke forsikring af løsøre, bygninger med videre. Skolerne skal selv sørge for disse forsikringer, men DOF’s forsikringsselskab giver gerne et godt tilbud, hvis man fortæller, man er medlem af DOF.

REJSEFORSIKRING

› DOF’s kollektive forsikring med Codan indeholder ikke en rejseforsikring, men DOF kan dog i begrænset tilfælde tilbyde en erhvervsrejseforsikring gennem Europæiske Rejseforsikring i det omfang, sekretariatet ikke benytter rejseforsikringen fuldt ud.

COPY-DAN KOPI-AFTALE

› DOF har en aftale med COPY-DAN om lovlig kopiering. Medlemsskoler kan vælge at tilslutte sig ordningen og dermed opnå mulighed for at kopiere undervisningsmateriale, samt materiale til skolens egen interne brug. DOF’s aftale er langt billigere end hvad man selv kan opnå af aftaler med COPY-DAN.

LØNKØRSEL

› DOF tilbyder sine medlemsskoler at stå for lønudbetaling med alt, hvad det indebærer af indberetninger og udbetalinger.

REGNSKABSFØRINGSBISTAND

› Mindre medlemsskoler kan få hjælp til at føre regnskab.

HJÆLP TIL NY AFTENSKOLE

› DOF hjælper til med at starte nye aftenskoler op. Vi kan tilbyde hjælp til oprettelse af en ny forening, udarbejdelse af vedtægter, godkendelse af kommunen, ansøgning om tilskud og meget andet.

IT AFTENSKOLEADMINISTRATION

› DOFPro er udviklet til at være det centrale redskab i en aftenskoles drift. Systemet indeholder kartoteker til hold, deltagere, undervisere, lokaler m.m. og kan styre tilmelding og deltagerbetaling. Har skolen en hjemmeside, kan DOFPro automatisk vise aktuel information om skolens kurser, ligesom deltagerne kan tilmelde sig og betale via Internettet. DOFPro er gratis for medlemsskoler, og vi afholder løbende kurser for både nye og øvede brugere.

UNDERVISERNET

› Via UnderviserNet kan skolens undervisere kan få adgang til en række informationer vedrørende deres undervisning. De kan følge tilmeldingen på deres hold, printe deltagerlister, se timeskemaer (kalender), se løntimer og bruttoløn og så kan de sende forslag til nye kurser til skolen. Bemærk, at UnderviserNet kræver, at skolen anvender DOFPro.

VUPTIWEB

› VuptiWeb er en færdig hjemmesideløsning, der stilles gratis til rådighed for medlemsskolerne. Med VuptiWeb kan man oprette en velfungerende, pæn og præsentabel hjemmeside uden noget som helst kendskab til hjemmesideprogrammering. VuptiWeb er samtidig 100 procent integreret med DOFPro og derfor er onlinevisning af holdoversigter og tilmeldingsfunktionalitet en smal sag.

IT-SOFTWARE

DOFPRO. Det centrale administrationsprogram er gratis at bruge. 8 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

› Microsoft-programmer kan med fordel købes gennem DOF, der har en aftale om salg af licenser til uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis kan medlemsskoler købe en Office-pakke til omkring 25 – 50 procent

af normalprisen. Der kan eventuelt også anvises rabatmuligheder på andre softwareprodukter. Desuden har vi en god aftale med Adobe, der blandt andet laver PhotoShop Elements. DOF har ingen aftaler om indkøb af hardware, men du kan altid ringe til en af supporterne for at få et råd om indkøb.

REGNSKABSPROGRAM

› SummaSummarum er et Windowsbaseret regnskabsprogram udviklet af det danske firma Stone's Software. Programmet forhandles af Visma Avendo. DOF har indgået en rabataftale på et standardabonnement (normal pris 161,25 pr. måned, gennem DOF kr. 123,75 pr. måned). Dette program indeholder mulighed for momskontering.

DELTAGERNET

› DOF har udviklet e-læringsportalen Deltagernet, som kan bruges i skolens undervisning. På Deltagernet oprettes de enkelte hold som et lukket område, hvortil deltagerne og underviseren har adgang via login. Her kan der lægges undervisningsmateriale, laves opgaver og debatteres. Systemet et bygget på Moodle og er gratis at bruge.

FÅ JERES EGET DOMÆNE

› DOF har indgået en aftale med DanDomain, der betyder, at medlemsskolers domænenavne og mailkonti kan oprettes uden beregning for skolen. Denne gratisordning omfatter hosting af én www-adresse og én mailkonto. Oprettelser udover dette vil blive faktureret via DOF. Årsafgift til DK-Hostmaster for selve domænenavnet betales stadigvæk direkte af den enkelte forening (45 kr. /år).

GRATIS MAILKONTO

› DOF tilbyder alle skoler gratis mailkonti under eget domænenavn (for eksempel info@aftenskolenavn.dk).

TILSKUD

KONSULENTER

INITIATIVPULJEN - UDVIKLING

KONSULENTBISTAND

› DOF kan give støtte til en lang række forskellige udviklingsprojekter i medlemsskolerne. Der skal søges via et ansøgningsskema, og der er ingen frister. Vi hjælper gerne med at udvikle projekter og ansøge.

INITIATIVPULJEN - NYE KOMMUNER

› DOF mangler stadig nogle få kommuner for at være repræsenteret i hele Danmark. Derfor kan der søges om støtte til oprettelse af skoler i kommuner, hvor DOF ikke er repræsenteret

INITIATIVPULJEN - DOF I NAVNET

› Hver medlemsskole kan ansøge om et engangstilskud på 5.000 kr. til udgifter i forbindelse med navneændring, så skolen inkluderer DOF i navnet. Udgifterne kan omfatte udarbejdelse af nyt logo, ændring af layout af brochure, brevpapir, hjemmeside m.v. samt lokale annoncer i telefonbøger, lokalpresse med videre.

MUSIKPULJEN

› DOF kan naturligvis rådgive inden for de områder, der er helt centrale for driften af en aftenskole. Det drejer sig om lovgrundlaget, skoledrift og ledelse af en forening. Men vi hjælper med stort set alt, der kan være behov for i en aftenskole, så kontakt os endelig, hvis I har en udfordring – hellere for tidligt end for sent.

FAGLIG VEJLEDNING

› DOF har en række fagkonsulenter, der har speciel ekspertise inden for en række områder. Således kan vi hjælpe inden for musik og kultur, handicap- og specialundervisning, sundhed og bevægelse, IT og kommunikation.

SKOLEBESØG

› DOF’s konsulenter aflægger gerne skolerne et besøg. Det kan være et møde med skolelederen om løsning af konkrete administrative problemer, et møde om hovedhjørnestene i bestyrelsesarbejdet eller et skoleudviklingsmøde med bestyrelse, ledelse og eventuelt nogle lærere.

› DOF’s musikpulje giver tilskud til koncerter, inspirationsarrangementer og CD-indspilninger.

DFS’ UDVIKLINGSPULJE

› Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje til lokal folkeoplysning skal ansøges af landsforbundet, men kan bruges i lokale udviklingsprojekter. Kontakt os, hvis I er interesseret i at søge denne pulje.

TILSKUDSBASEN

› Tilskudsbasen.dk er Danmarks største online database med fonde, puljer og legater fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. DOF's medlemsskoler kan få gratis adgang.

Du kan læse meget mere om DOF's mange servicesydelser på www.danskoplysning.dk under Medlemsservice. Her kan du også finde de relevante kontaktpersoner, foldere, skemaer med mere.

Støtte. Med DOF's puljer kan medlemsskolerne få tilskud til en lang række initiativer. DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 9

TEMA  DOF's Farven serviceydelser på 'tema' kan skiftes.

INSPIRATION LANDSMØDET

› Landsmødet er årets store begivenhed i DOF. Her indbydes alle medlemmer til en weekend med inspiration, ny viden og godt selskab i dejlige rammer. I ulige år afholdes samtidig generalforsamling.

KURSER

› DOF har stort fokus på efteruddannelse og vi arrangerer løbende kurser i en lang række relevante fag og emner. Kurserne har både skoleledere, bestyrelsesmedlemmer, administrative medarbejdere og undervisere som målgruppe. For eksempel anbefales alle nye skoleledere – og også gerne bestyrelsesmedlemmer – at tage på vores Lov og ledelses-kursus, der giver en grundig indføring i arbejdet i en aftenskole. DOF tager initiativ til en lang række kurser, men medlemsskolerne kan også bestille kurser efter særlige retningslinjer, de såkaldte bestillingskurser.

KURSUSTILSKUD

› I erkendelse af, at DOF ikke kan afholde alle relevante kurser selv, kan vi også give tilskud til deltagelse i eksterne kurser.

INFORMATION JOBBØRSEN

› DOF har oprettet en online platform, hvor DOF-skoler kan søge efter undervisere – ligesom undervisere kan søge efter aftenskoler og jobs. Skolens indgang til Jobbørsen kræver login og findes på Medlemsnet på www.danskoplysning.dk, mens undervisernes indgang er åben og findes under ’DOF Underviser’ på samme hjemmeside.

HJÆLP TIL PROJEKTER/KONCEPTER › Udvikling er en helt nødvendig del af det at drive en aftenskole. DOF hjælper medlemsskolerne med at udvikle nye tiltag, ligesom vi kan yde økonomisk støtte, eller hjælpe med at søge eksterne puljer og fonde. DOF udvikler også selv en lang række forskellige koncepter, som medlemsskolerne gratis kan benytte.

NETVÆRK

› Meget af den bedste viden og inspiration sker, når aftenskolefolk mødes og udveksler ideer. Derfor har DOF oprettet en række netværk, hvor medlemsskolerne mødes og udvikler nye ideer og inspirerer hinanden.

WWW.DANSKOPLYSNING.DK

› DOF’s hjemmeside er målrettet medlemsskolerne og har til formål at informere, servicere og inspirere. Her findes alle servicetilbud beskrevet; her findes stort set al kommunikation, der er udsendt; her findes relevante skemaer og lignende; her finder man inspiration til ny undervisning og udvikling og her forsøger vi at svare på alle tænkelige, relevante spørgsmål.

LEDERHÅNDBOG

› Lederhåndbogen er det centrale opslagsværk for alle skoleledere. Her findes al relevant information om at drive en aftenskole og den bagvedliggende forening. Lederhåndbogen er fyldt med lovstof, vejledninger og faktuelt stof, og den findes på www.danskoplysning.dk.

MEDLEMSBLADET SPEKTRUM

› Medlemsbladet Spektrum sidder du med mellem hænderne. Bladet er målrettet medlemsskolerne og skal give inspiration, skabe sammenhold og DOF-ånd, give grundig information om relevante emner – og også gerne underholde. Det sendes til alle medlemsskolernes ledere og bestyrelser – samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre.

Landsmødet. Indbyrdes erfaringsudveksling og inspiration mellem medlemsskolerne er en vigtig del af landsmødet - og af DOF's andre kurser. 10 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

MARKEDSFØRING  DOF’s hjemmeside er målrettet medlemsskolerne og har til formål at informere, servicere og inspirere.



HJÆLP TIL LAYOUT OG FOTO

› DOF tilbyder at hjælpe med at lave flotte kursuskataloger, annoncer, plakater med mere, ligesom vi tilbyder at give et designmæssigt eftersyn af materialer. Vi har udviklet skabeloner, der lægger sig op ad DOF’s designlinje – og har også en fotodatabase, som skolerne gratis må benytte. Det er også muligt at få hjælp til tekster. Vi benytter primært layoutprogrammet Publisher, da det er en del af den normale Office-pakke til pc – og målet er at gøre skolerne i stand til selv at udføre opgaverne. Derfor afholder vi løbende kurser i Publisher.

DOF'S PRINTSERVICE

› DOF tilbyder at printe foldere, plakater, opslag og lignende i mindre oplag til en billig pris. Der printes på farve-laserkopimaskine i rigtig god kvalitet.

MEDLEMSNYT

› Medlemsnyt er DOF’s nyhedsmail, der sendes til alle interesserede medlemmer. Her udsendes hurtige nyheder fra DOF og folkeoplysningen generelt samt invitationer til kurser og møder (både interne og eksterne). DOF udsender desuden nyhedsmails målrettet henholdsvis undervisere i sundhed og bevægelse samt musik.

RABATAFTALE PÅ POSTUDSENDELSE

› Dansk Oplysnings Forbund har indgået aftale om distribution af adresseløse forsendelser med Lørdags Avisens Distribution, der distribuerer gennem Post Danmark. Det betyder, at din skole kan husstandsomdele for eksempel kursuskataloger til fordelagtige priser.

ASSISTANCE VED PRESSEKONTAKT › DOF’s konsulenter kan hjælpe med medlemsskolernes pressearbejde – for eksempel med at lave pressemeddelelser eller skabe kontakt med medierne.

DOF-BUTIKKEN

› Spred det glade DOF-budskab og reklamer, hvor du kommer frem. DOF har lavet forskelligt merchandise med logo på. Butikken har i øjeblikket følgende på hylderne - alt prydet med DOF's logo: kuglepenne, krus, notatblokke, t-shirts, nøglesnore, paraplyer, klistermærker, konferencemapper og gavekort.

VIDEOPRODUKTION

› DOF producerer videofilm til brug for markedsføring på medlemsskolernes hjemmesider. De generelle videoer, der kan bruges af alle skoler er gratis, mens mere skolespecifikke videoer koster et gebyr.

ANNONCER I SØNDAGSAVISEN

› DOF har en aftale med Søndagsavisen om rabat på annoncer for medlemmer af DOF. ❙

DOF UNDERVISER

› Dette er et nyt tiltag, der er under udvikling. DOF Underviser er en underside på www.danskoplysning.dk, der henvender sig direkte til underviserne i DOF’s medlemsskoler. Her kan underviserne finde relevante informationer om jobbet som aftenskoleunderviser, inspiration til udvikling af deres fag og undervisning og ikke mindst forskellige relevante kurser.

Du kan læse meget mere om DOF's mange servicesydelser på www.danskoplysning.dk under Medlemsservice. Her kan du også finde de relevante kontaktpersoner, foldere, skemaer med mere.

DOF-butikken. Alt hvad hjertet kan begærer af DOF-merchandise – næsten. DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 11

 Portræt af Karen Jensen

Et ubehandlet dampbarn Karen Jensen er en travl dame. Der er ikke den kulturelle aktivitet i lokalområdet, som hun ikke er med i på en eller anden måde. Hun kan simpelthen bare ikke lade være. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

O

dsherred Dag- og Aftenskole, DOF Holbæk. Det er Karen.” Efter en formiddag i selskab med Karen Jensen er det en indledning, jeg har hørt et utal af gange, for sådan svarer hun, når telefonen bliver taget. Det er midt i indskrivningsperioden, og der er mange, der ringer. Enten for at tilmelde sig et hold, for at høre nærmere om et kursus, for at koordinere en aktivitet eller noget helt andet. Karen Jensen tager sig tid til at sludre lidt med dem alle, og der er ingen tvivl om, at hun nyder det. Karen Jensen blev på DOF’s landsmøde i maj kåret som Fyrtårn i Folkeoplysningen – en hædersbevisning, der kun gives til helt særlige ildsjæle. DOF-formand, Ingolf Chri12 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

stensen, begrundede kåringen med disse ord: ”Hun er en fighter, fuld af energi og en gudsbenådet folkeoplyser. Hun har et stort mod – og tør også hoppe ud, hvor hun ikke nødvendigvis ved, om hun kan bunde. Karen er nemlig en nysgerrig igangsætter, der uden tøven kaster sig over nye aktiviteter. Derfor har hendes aftenskoler et bredt udbud.” Og Ingolf uddybede: ”Karen kan være en buldrende sneplov – men er samtidig et bredt favnende og meget omsorgsfuldt menneske, som det er nemt at holde af.” Det billede er ikke svært at genkende. Karen er indbegrebet af foretagsomhed. Da jeg ankommer klokken 9 om morgenen, har

Karen som det mest naturlige i verden bagt morgenstykker – og rigeligt af dem. Jeg får endda en pose med hjem til familien. Energi og omsorg på samme tid.

Tager fat Det store engagement kommer også til udtryk, når man kigger på listen af hverv og tillidsposter, Karen har. Hertil kommer, at hun bestemt ikke sidder på diverse poster blot for at deltage i møder. Hun er i højeste grad arbejdende. Da Geopark Odsherred i sommer genopførte middagen fra Babettes Gæstebud for 250 deltagere, stod Karen dagen efter og vaskede op. Karen deltog naturligvis også i middagen, hvor hun i øvrigt underholdte med sang undervejs. Da hen-

I bevægelse. Karen skal lige vinke farvel til en nabo, der har kigget forbi til en kop kaffe, og snakke med hunden, mens jeg fotograferer hende.

des aftenskole tog på den årlige malertur til Bornholm, tog Karen med og lavede mad til alle – som hun plejer. I det hele taget, tager Karen fat, hvis der er en opgave. Hendes børn plejer at sige om hende, at hun er et ubehandlet dampbarn, og det synes hun vist selv ikke lyder helt forkert. Men Karen erkender dog, at hun ikke kan alt. Derfor har hun også et meget udviklet samarbejdsgen. Det mener hun selv, hun har med hjemmefra. ”Jeg voksede op i en søskendeflok på seks, så der lærte vi at samarbejde fra vi var helt små,” fortæller hun og fortsætter: ”Vi kan jo ikke noget uden at samarbejde.” Der hersker da også et meget venskabeligt forhold mellem de forskellige aftenskoler i området. De er ikke konkurrenter, men snarere ’konkulegaer’, som Karen siger. Det betyder eksempelvis, at de forskellige skoleledere sagtens kan dække ind for hinanden. Hvis den ene ikke kan nå at komme ud og byde velkommen til et nystartet hold, hjælper den anden gerne.

Datter af købmand Karen Jensen er oprindeligt opvokset i Nordjylland – ikke langt fra Løgstør som ældste datter. Hendes far var købmand, og det var derfor naturligt, at hun også selv uddannede sig til købmand. Men Karen er et nysgerrigt menneske, der altid er på udkig efter, hvad der mon kan gemme sig bag horisonten. Hendes liv har derfor bragt hende vidt omkring både geografisk og arbejdsmæssigt. Derfor har hun blandt andet været en tur omkring Amager og København, inden hun havnede i de smukke bakker i Odsherred. Køb-

mandsfaget slap hun også undervejs – om end man kan argumentere for, at hun nok benytter købmandskabet som skoleleder. Trods forskellige jobs har der dog været en klar rød tråd. Det har handlet om mennesker. Karen holder af mennesker – hun nærmest samler på dem. Hendes sidste job inden pensionen var i Københavns Kommune som leder af et kontor, der tog sig af særlige omsorgsopgaver. Her arbejdede hun med alle typer af særlige behov, lige fra den nyligt løsladte langtidsfange over tvillingemødre til arbejdsløse indvandrere. Omsorgen for alle typer af mennesker, skinner tydeligt igennem. Karen fortæller i løbet af mit besøg om en masse, meget forskellige personer og skæbner. For eksempel udviklingshæmmede Hanne, der ind imellem synes, Karen er lidt streng ved hende, men alligevel ikke kan lade være med at ringe på alle tider af døgnet. Hanne ringer også, mens jeg er på besøg. Det er tydeligt, at Karen nyder at omgås de skæve eksistenser. Og som Karen siger: ”De udviklingshæmmede er nogle gange klogere end mig,” og hun hentyder blandt andet til, at de mange gange mangler et filter, der gør, at de siger tingene lige ud. Da Karen flyttede til Odsherred i 1985, begyndte hun at gå til afspænding på den lokale aftenskole. En dag spurgte underviseren, om deltagerne havde nogle ideer til nye fag, aftenskolen kunne udbyde. Karen foreslog kreative fag, for eksempel filtning – og sådan startede det! Først tilbød Karen at skaffe en underviser, som hun kendte og havde gået hos. Men denne underviser mente nu, at det hold kunne Karen sagtens selv undervise.

Det gjorde hun så, og holdet blev en succes. Da Karen således var blevet en del af aftenskolen, var det helt naturligt, at hun tog flere og flere opgaver på sig. Og så blev hun skoleleder.

Aftale med dronningen Karen kan godt se, hendes dåbsattest kunne antyde, at det inden for en årrække skulle være på tide, hun overdrager faklen til nye folk. Det spørger folk da også ind imellem ind til. Men hvorfor dog det? Hun trives jo med det, hun laver. Karen siger dog gerne: ”Jeg har aftalt med Dronning Margrethe, at når hun stopper, stopper jeg også!” Personligt er jeg dog i tvivl, om det holder stik. Karen Jensen er ikke typen, der lader andre bestemme over sig mere end højst nødvendigt– og der skal nok mere end en dronning til at få hende til at sige stop. ❙

KAREN JENSENS HVERV › Skoleleder for Odsherred Dag- og Aftenskole, DOF Gørlev Aftenskole og DOF Holbæk - Kulturelt Oplysningsforbund › Formand for Aftenskolernes Samråd i Odsherred › Næstformand for Aftenskolernes Samråd i Kalundborg › Medlem af forskellige arbejdsgrupper under Geopark Odsherred › Bestyrelsesmedlem i DOF Region Sjællands bestyrelse › Underviser forskellige, korte kurser i filtning › Har tidligere siddet i DOF’s Landstyrelse DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 13

 DOF Studietur 2014

 Studietur 2014

Tænkere, helgener og prinsesser Før første gang siden 2007 kom DOF på studietur. Denne gang bragte turen os både til Schweiz, Frankrig og Tyskland. Af Line Høgh og Lis Schlotfeldt, Turledere

V

i var i alt 25 mennesker, der drog glade afsted den 28. juni, og vi kom heldigvis ligeså glade – om end trætte – hjem igen seks dage

senere. Programmet var meget stramt tilrettelagt, så der var ikke meget tid til svinkeærinder og forsinkelser, som vi dog måtte sande er svære at undgå. Men når humøret er højt og varmt, så kan alt klares i fællesskab – en absolut dejlig oplevelse. Besøget på Rudolf Steiners Goetheanum i Dornach var på flere måder en oplysende erfaring. Vores dygtige dansktalende guide formidlede et grundigt indblik i Steiners tankeunivers, der lå bag bygningens arkitektur. Vi spiste derefter en meget mættende biodynamisk frokost på det nært beliggende ”Speisehaus”. Under frokosten fortalte Camilla, en dansk kvinde, der bor i Schweiz og underviser på en steinerskole for udviklingshæmmede, om sit liv og arbejde, der begge er tæt forbundet med og inspireret af Steiners livsanskuelse.

Kirkeklokker, vin og EU Fra Dornach rejste vi videre til smukke Strasbourg, hvor vi havde mulighed for at besøge den prægtige katedral. Vi kom, mens kirkeklokkerne kimede og kunne blandt andet på sidelinjen opleve en gudstjeneste i et af de små kapeller i katedralen. Dagen derpå startede med en tur ad ”Rute des Vins d´Alsace”, som bragte os til Riquewihr. En kyndig guide fortalte med charmerende fransk accent om Alsace og den historiske kontekst. I Riquewihr kunne vi besigtige en flere hundrede år gammel vinkælder og efterfølgende fik vi (mange) gode smagsprøver med dejlig ost til. Turen retur til Strasbourg, hvor Europaparlamentet ventede os, var meget fornøjelig. Af en eller anden grund blev der sunget ekstra meget, stemmeføringen og latteren var lidt højere og humøret i absolut top. Den hårde start på dagen til trods, kunne Arnold de Fine Skibsted og Christel Schal14 DOF DOFSPEKTRUM SPEKTRUM●●SEPTEMBER MAJ 2014 2014

demose holde os vågne og give os et interessant indblik i såvel Europarådets som Europaparlamentets arbejde. Der er flere af os, der er kommet hjem med betydelig mere viden om det arbejde, der ydes i de forskellige institutioner.

På besøg hos Hildegard Fra det praktiske liv i EU kom vi dagen derpå tilbage til det åndelige. Vi var nu i Rüdesheim i Tyskland, hvor vi besøgte kirken St. Hildegard Eibingen, hvor Hildegards jordiske rester opbevares, og St. Hildegard Kloster, hvor man kunne deltage i en messe og høre nonnernes skønne sang og ikke mindst smage og købe vin i klosterets butik. Den prægtige natur omkring Rhinen og den turistprægede by Rüdesheim var betagende. Dagen efter lærte vi Bad Berleburg by og slot uforvarende meget godt at kende, da vi kom på såvel lille byrundtur og heldigvis også en helt igennem fantastisk slotsrundtur. Det var en af de gange hvor kursuslederne fik lidt sved på panden, da aftalen om en rundvisning på papiret viste sig at være en lidt anden i praksis. Men slottet fik vi set, og vi kunne konstatere at Prinsesse Benedikte med familie residerer ganske acceptabelt.

Viden og finurlige historier Der er mange flere highlights, der kan nævnes, men et gennemgående highlight var så afgjort B. Kim Pedersen, der var med helt fra tilrettelæggelsen af turen, og som også under hele turen bidrog med sin meget store viden og finurlige historier. Mange timer blev tilbragt i bussen, men akkompagneret af Kims foredrag syntes tiden bestemt ikke lang. Sang i bussen stod også dagligt på programmet og hyggelig snak blandt alle deltagende gjorde busturene til en fornøjelse. Vi kom hjem mange erfaringer rigere – både på det sociale, intellektuelle og tilrettelæggelsesmæssige plan. Tak for denne gang og på gensyn til DOF Studietur 2016 – vi glæder os! ❙

Folkemøde på Bornholm 

Giv agt! Fritgående politikere Folkemødet præger deltagerne lige så meget, som deltagerne præger Folkemødet, mener DOF’s sekretariatsleder Henrik Christensen. Og DOF får også noget ud af det – ligesom vi bidrager til løjerne. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

D

et er interessant at deltage i Folkemødet på Bornholm. Man præger folkemødet med sine aktiviteter, men man præges også selv af Folkemødet – og ikke kun af de arrangementer, man deltager i, men også af den samlede sum af oplevelser! Folkemødet har vokset sig større og har i min optik vundet i legitimitet, fordi det også er blevet mere folkeligt. Det er ikke kun politikere, organisationsfolk og lobbyister, der invaderer Bornholm i dagene midt i juni. Bevares, der er da tidspunkter, hvor man kan nikke genkendende til det begreb, der tilbage i juni blev opfundet på de sociale medier – ”DJØF-stortion”’. Begrebet henviser til de mange politikere, embedsmænd og organisationsfolk, som er medlem af fagforeningen DJØF, der organiserer jurister, økonomer og ’statskundskabere’, og så techno-festivalen i København ved navn ”Distortion”. Der var i år også rigtigt mange almindelige mennesker (i mangel af bedre betegnelse), som deltog i arrangementer og debatter, og som oplevede Folkemødet i sin mangeartede helhed. ’Folket’ har tilsyneladende også taget Folkemødet til sig og rejser gerne den for nogle så lange vej til Bornholm. Noget tyder således på, at éndags udflugter med bus og færge nu rent faktisk kan gennemføres med så mange deltagere, at det giver mening at arrangere også ud fra et økonomisk perspektiv.

Distancen og fortolkningen forsvinder Folkemødet er også noget særligt i en demokratisk sammenhæng. Samtalen og debatten er i højsædet, ligesom mange forskellige mennesker får lejlighed til at interagere og blive klogere på både emner og hinanden. Ved Folkemødet bliver distancen mellem folk og folkevalgte mindre, og den mediebårne formidling og fortolkning fjernet. Det er befriende at møde hverdagens beslutningstagere uden filter og med mindre ’spin’, og hvor de indgår i debatter og sammenhænge, som adskiller sig væsentligt fra det, man er vant

På slap line. Bjarne Corydon udviste stor humoristisk sans, da han uden jakkesættet optrådte på Politikens scene.

til at høre fra dem i hverdagen. Folkemødet minder os samtidig om, hvad det vil sige at leve i et åbent og demokratisk samfund med en høj grad af tillid og en lav magtdistance. Vore politikere går frit rundt – også toppolitikerne, og det er lige pludseligt ikke et særsyn, at se en minister fortære en hotdog med ketchup på kinden og en fadøl stående ved siden af, eller møde Bertel Haarder siddende på en sten SMS’ende på mobilen. Jeg vil da skyde på, at PET også har været til stede, men opmærksomhed tiltrak de sig i hvert fald ikke.

Cocktail af politik og underholdning Også Politikens chefredaktør Bo Lidegaard ’optrådte’ ved Folkemødet på slap line og til rådighed for folket, selvom han som en del af et stort ’Politiken set-up’ også var meget fokuseret på politikere og lobbyister. Dette me-

diehus fylder meget ved Folkemødet, men investerer ganske givet også mange ressourcer i det. Politiken bidrager til stemningen og oplevelsen ved at mikse en cocktail af politik, debat og underholdning – ikke altid i lige dele, men altid et interessant besøg værd. I Politikens gård kan man hver aften finde enhver af de seks typer på folkemødet (se anden artikel). DOF har hvert år været at finde på Folkemødet, og det, tror jeg, vi vil blive med. DOF bidrager til Folkemødet med folkeoplysende aktiviteter, men Folkemødet bidrager også til DOF. Vi bliver klogere, får knyttet og forstærket netværk og så bliver vi bestyrket i, at folkeoplysningen i bred forstand lever og har det godt, men at der til stadighed er en opgave med at udvikle demokratiet og folkeoplysningen både i form og i indhold. ❙

DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 15



Folkemøde på Bornholm

Typer på Folkemødet Efter fire dages intens forskning på Folkemødet i Allinge lykkedes det os at typebestemme seks forskellige arter, der alle viser sig i anseeligt antal. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent Tegninger: Bob Katzenelson

Politikeren › En af de helt centrale typer på Folkemødet er naturligvis politikeren. Alle politikere, der har en ambition om at få indflydelse på landsplan – og en del også på lokalt plan – har efterhånden luret, at Folkemødet er obligatorisk pensum. De er her alle fra ministre og oppositionsledere, til de mere ukendte partisoldater. Specielt på Folkemødets første to-tre dage render man ind i politikere alle vegne – men om søndagen synes de fleste at have forladt solskinsøen. Nogle få holder dog ud og møder i høj grad folket ved for eksempel at stå over en grill og uddele gode råd omkring stegning af flæskesteg. Det er i øvrigt en fornøjelse at se, at disse normalt så stive jakkesæt og spadseredragter på Bornholm smider lidt af paraderne og for eksempel hen under aftenen more sig med et glas vin eller øl – næsten lige som almindelige mennesker. › Politikerne er helt klart overhundene på Folkemødet. Det er dem, stort set alle andre kredser om. Jo vigtigere politiker, desto større følge. De er mere afslappede, end vi normalt ser dem, men de er pænt klædt på – i forhold til den ellers ret afslappede festivalstemning, der er over Allinge. Men slipsene er dog smidt og skjorterne knappet op. De ses oftest hastende mellem to arrangementer – men forsøger dog efter bedste evne at småsludre, når de bliver anstastet af folket. 16 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

Kendissen › Ved første øjekast kan det forekomme pudsigt, at der er så mange kendisser på Folkemødet. At der er journalister, studieværter og politiske kommentatorer er naturligvis ikke overraskende. Men der er samtidig en utrolig masse standup-komikere, musikere og andre, som vi kender fra tv og kulørte blade. De er inviteret til Bornholm i erkendelse af, at folket måske nok kan være interesseret i at møde politikere, men at det heller ikke må blive for kedeligt. Derfor kan alle debatarrangører oftest byde ind med indtil flere arrangementer, hvor der er et underholdende element. Derfor er alle disse optrædende stort set lige så travle som politikerne. › Kendisserne er i sagens natur ret nemme at spotte. Vi kender dem jo. I løbet af dagen deltager nogle af dem i debatarrangementer, men de fleste dukker først op på byens scener hen under aftenen – og senere på natten ses de i større flokke, for alle kendte kender åbenbart hinanden.

Lobbyisten › Lobbyisten er lidt af en kamæleon. Den er på Folkemødet for at promovere en sag, men kan samtidig blande sig fuldstændigt med folket, da lobbyisten sjældent er kendt. Derfor kan lobbyisten ligne de forskellige folketyper til forveksling om end oftest Den demokratiske Borger (se senere afsnit). Onde tunger påstår, at Folkemødet overvejende består af de professionelle typer, hvoraf lobbyisterne så blot skiftes til at være ’folket’ hos hinanden. Vores studier viste, at der kunne være en smule om det, men at der også er et reelt folk, der deltager uden at være lønnet. › I dagtimerne er de fleste lobbyister optaget af at stå på en stand eller i et telt og tale med folket – eller hvis de er heldige måske endda med en politiker. Men ellers er lobbyisterne så forskellige, at hvis de forlader deres telte og stande, kan man ikke længere spotte dem i mængden. Nogle har valgt at iklæde sig ensartet beklædning, men det er langt fra alle.

P

å Folkemødet møder vi umiddelbart et meget bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen – ved første øjekast. Der er både mænd og kvinder, velklædte og meget lidt velklædte, afslappede og mere tilknappede. Der er dog ikke så mange børn, men de unge er fint repræsenteret. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at der er grupperinger, der går på tværs af gængse inddelinger. Grupperinger, der for de flestes vedkommende også eksisterer uden for Folkemødets rammer, men som bliver ekstra tydelige i netop fire dage på Bornholm.

Fadbamsen › Fadbamsen er ret let at spotte. Han – for

Den demokratiske Borger › Da Bertel Haarder i sin tid fik tanken om, at Danmark også skulle have et Folkemøde, havde han formodentlig en drøm om, at det skulle besøges af Den demokratiske Borger. Den demokratiske Borger benytter nemlig sig af lejligheden til at deltage i arrangementer om deres interessesager. De kan også finde på at deltage aktivt i debatterne – hvis de får plads af lobbyisterne. › De demokratiske Borgere kan se meget forskellige ud, men der synes at være en overvægt af mennesker med grånende hår, praktiske og ergonomiske rygsække, sokker i sandalerne og en stak foldere, løbesedler og lignende mellem hænderne. De spottes ofte i de forskellige telte umiddelbart før debatterne begynder. De har nemlig på forhånd udvalgt de interessante arrangementer og går målrettet efter at få en god plads til disse.

der er oftest tale om hanner – bærer nemlig konsekvent rundt på en fadøl. Vel at mærke en fadøl, han har fået gratis ved at af Folkemødets adskillige ’vandhuller’. I begyndelsen troede vi, at de først rigtig kom frem ved aftentid, hvor størstedelen af alle mennesker har fadøl i hånden, men dette viste sig ikke at holde stik. Om aftenen lukker ’vandhullerne’ nemlig, og der er således ikke gratis fadøl at få. Derfor trækker fadbamserne sig tilbage til deres huler, hvor de formodentlig kan indtage øl købt i supermarkeder og andre steder, hvor det er billigere end på byens udskænkningssteder. › Fadbamsen kan ved første øjekast forekomme som en folkemødegæst, der ikke helt lever op til intentionerne. Men da glemmer man, at Fadbamsen i sin målrettede søgen efter ’vandhuller’ kommer vidt omkring blandt Folkemødets stande – og derfor kommer i kontakt med rigtig mange forskellige sager, holdninger og mennesker. Og tag ikke fejl: Fadbamsen deltager gerne i en samtale med dem, der befolker standene – i al fald så længe, der er udsigt øl.

Selfisten › Selfisten kan ved første øjekast forveksles med Den demokratiske Borger. Ligesom denne finder man ofte Selfisten sidde og overvære forskellige arrangementer – med den lille, væsentlige forskel, at Selfisten kun findes ved arrangementer, hvor der optræder kendte. Man spotter dog nemmest Selfisten, når arrangementet slutter. Her vil Selfisten nemlig skynde sig op på til de kendte, men ikke for at diskutere videre. Nej, de skynder sig at få taget et såkaldt selfie-foto af dem selv sammen med den eller de kendte for så straks at ile videre til det næste arrangement. › Selfisterne kan også spottes midt på gaderne på Folkemødet, hvor de med jævne mellemrum antaster kendte og får taget deres selfies. På den måde er Selfisterne måske nogle af dem, der lever mest op til Folkemødets målsætning om at bringe demokratiet tæt på folket. Selfisterne har nemlig let ved at komme helt tæt på politikere og magthavere – hvis altså blot de er kendte. ❙ DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 17

 Studiestøtte til psykisk sårbare

En lille hånd i ryggen Psykisk sårbare er naturligvis lige så intelligente som alle andre. Men mange gennemfører ikke studierne, fordi rammerne ikke tilgodeser de sårbares behov. Det gør Dalgas Skolen i Aarhus noget ved. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

M

erete virker overraskende rolig, når man tænker på, at hun netop står foran at aflevere en større opgave på universitetet, hvor hun studerer. Jeg husker med gru tilbage på min egen studietid og genkalder mig panik op til deadline. Eller i al fald en hektisk travlhed. Men Merete har tid til en hyggelig snak i solen i en af Dalgas Skolens små haver. ”Det undrer egentlig også mig,” smiler hun, ”for der plejer at være mere tryk på. Men denne gang har jeg klaret tingene i god tid – og printeren har ikke drillet.” Merete har gennem et års tid brugt Studiekammeret som sin arbejdsplads i forhold til studiet. Studiekammeret er et tilbud til psykisk sårbare studerende på de videregående uddannelser. Navnet siger egentlig det meste. Studiekammeret er et rum med arbejdsborde, hvor de studerende kommer og arbejder med deres opgaver. Her har de internetadgang, plads til deres bøger, printer, mulighed for at låne computer, adgang til kantine og ikke mindst vejledning og socialt netværk. Det lyder enkelt, men det gør en verden til forskel for deltagerne. De har alle en baggrund med forskellige psykiske udfordringer, men deres diagnoser er egentlig underordnede i forhold til Dalgas Skolen. Her bliver man nemlig ikke kendetegnet via sin psykiske lidelse, men for det, man studerer. Det er mange af deltagerne desværre ikke vant til. ”Her er jeg ikke en problembærer, men tværtimod en ressourcebærer,” fortæller Me18 DOF SPEKTRUM ● MAJ 2014

rete, og forklarer: ”Jeg er aldrig blevet spurgt om diagnoser eller den slags. I stedet taler vi om vores respektive studier, og hvad vi ønsker at opnå.”

Den svære perfektionisme Et gennemgående træk for mange af de studerende er, at de er alt for perfektionistiske. Når man, inden det første ord er skrevet, bliver grebet af en ambition om at skulle lave det perfekte, kan det naturligt nok være svært at få den første sætning ned på papiret. Her er vejlederne en stor hjælp. De tilbyder råd og vejledning om stort og småt. Og de er trænet i at hjælpe de studerende over de forskellige barrierer, de rammer. Det kan være alt lige fra skriveblokering, over formalia omkring aflevering af opgaver til disponering af fritid kontra studie. Faktisk er det sidste ofte et stort problem. Mange af Studiekammerets studerende har oplevet, at studiet fuldstændigt har overtaget deres liv. Hvilket igen hænger sammen med perfektionismen. De er billedlig talt druknet i arbejdet og har ikke formået at slappe af. Med Studiekammerets fysiske rammer har de studerende nu en arbejdsplads, som er væk fra hjemmet. Her kan de arbejde – og så holde fri når de kommer hjem. Erik har haft sin gang på Dalgas Skolen i en hel del år. Faktisk har han været med til at starte Studiekammeret op. Da han flyttede tilbage til Aarhus savnede han et tilbud lig det, han havde været en del af i Fountain House i København. Da han i forvejen gik på kurser på Dalgas Skolen foreslog han, at de

også lavede et tilbud for studerende. Og resten er historie. Erik startede for år tilbage på studiet, men psykiske problemer forskubbede studieplanerne og skabte forsinkelser. Pludselig var alle dem, han var begyndt sammen med færdige, og han mistede de sociale relationer på universitetet. Dette er også et udbredt problem hos Studiekammerets målgruppe. For Erik har vejen været lang, men nu mangler han efterhånden kun specialet for at afslutte sit psykologistudium.

Faste men trygge rammer Christel startede på Aveny, der er et studieforberedende forløb for unge mennesker, der er droppet helt ud af uddannelsessystemet. På Aveny lærer de igen at gå i skole, at møde ind hver morgen, at blive bedre til de fundamentale fag, at lave opgaver og så videre. Forløbet virkede for Christel, der i dag er tilknyttet Blækhuset, som er studiestøtte til elever på VUC. Her læser hun 10. klasses fag, og det var helt utænkeligt for få år siden. I dag har Christel ikke noget skolearbejde med. ”Jeg kan generelt bare godt lide at være her,” siger hun og tilføjer med et skævt grin: ”Der er gratis kaffe og te …” Men det er tydeligvis mere end blot gratis drikkevarer, der tiltrækker Christel. Hun har det godt med sin vejleder, Christina Geisler, der er koordinator for Blækhuset. For selv om Christina godt kan piske sine elever, som Christel formulerer det, så føler Christel sig også hørt. Det er faste, men samtidig trygge rammer.

En brav kamp. Kirsten S. Knudsen skal løbende arbejde for at sikre økonomi til skolen.

Besværligt støttesystem

K På mange måder er et besøg på Dalgas Skolen meget oplivende. Jeg vidste jo på forhånd, at skolens elever har forskellige psykiske lidelser, men det træder hurtigt i baggrunden. De kan sagtens tale om både medicinering og oplevelser med behandling, men det sker på eget initiativ. Skolens ansatte spørger ikke, for det er sjældent væsentligt. Flere af dem, jeg har mødt, har sagt det meget præcist: Her fokuseres ikke på den enkeltes psykiske problemer, men på de potentialer, de alle besidder. ”Det faglige er sjældent problemet for de studerende her,” fortæller Erik, ”men der er andre forhindringer. Studiekammeret giver os en lille hånd i ryggen, så vi kommer i mål.” ❙

STUDIESTØTTE:

irsten S. Knudsen, skoleleder på Dalgas Skolen, kæmper en brav kamp for at skabe tilbud til psykisk sårbare. Størstedelen af skolens aktiviteter er med tilskud fra Folkeoplysningsloven, men de studiestøttende aktiviteter er finansieret primært af JobCenteret. Og det sker efter strikse rammer, der kan være frustrerende at administrere efter. ”Selv om vi sagtens kan se, at en person har behov for at gå hos os, så er vi nødt til først at spørge, hvilket forsørgelsesgrundlag han eller hun har,” forklarer Kirsten. ”Vores udfordring er, at deltagere, der er på SU eller førtidspension, ikke kan få dækket udgiften til studietilbuddene nogen steder og ikke selv har råd. Vi må derfor sige nej til henvendelser både i Studiekammeret og Blækhuset, selv om der er plads. Det betyder også, at vi alligevel altid har deltagere, som er ikke-finansierede, fordi vores gode hjerter løber af med os.” Det sker nemlig ind imellem, at en førtidspensionist er interesseret i at deltage, og det kan give god mening – og måske endda hjælpe personen ud af pensionisttilværelsen. Men hvis denne ikke selv kan betale, kan vedkommende ikke være med. Derfor forekommer det, at Kirsten forbarmer sig, og lader enkelte gå alligevel, men det er en underskudsforretning. Studiekammeret har de ikke problemer med at få fyldt de seks pladser op, men på Blækhuset er det sværere. Her får de betaling for 20 elever, men det er der sjældent. Det betyder dog ikke, at de ansatte går ledige rundt, for de 12-15 elever kan sagtens udfylde tiden med opgaver. Betalingen passer med andre ord til de arbejdsopgaver, der ligger i tilbuddet – men desværre ikke til de administrative rammer. Alt i alt er der en række udfordringer omkring de forskellige studiestøttende tilbud, som kræver meget tid og hovedbrud. Men på plussiden tæller så, de fantastiske resultater, som de studerende opnår. Det luner, når budgetter og rammeaftaler driller. ❙

› På Dalgas Skolen i Aarhus tilbydes psykisk sårbare støtte til uddannelse. Det sker via tre forskellige tilbud, der henholdsvis forbereder til studier og hjælper studerende igennem VUC-kurser eller en længevarende uddannelse.

Aveny

Studiekammeret

Blækhuset

› Studieforberedende undervisning og vejledning › Kontanthjælpsmodtagere og andre (primært mellem 18 og 30 år) › Hold af 7 deltagere › Finansieret af folkeoplysningsbevilling, enkeltbevillinger fra Jobcenter eller deltagerbetaling › www.dalgasskolen-aarhus.dk

› Læsepladser med studiestøttende vejledning › Revalidender, der studerer på videregående uddannelse › Plads til 6 studerende (men har indimellem optaget lidt flere) › Koster 1.550,- om måneden pr. person. › Finansieret af enkeltbevillinger fra Jobcenter eller deltagerbetaling › www.studiekammeret.dk

› Lektiecafé med studiestøttende vejledning › Kontanthjælpsmodtagere, der studerer enkeltfag på VUC › 20 pladser › Finansieret af rammebevilling fra Jobcenter › www.blaekhuset-dalgas.dk

DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 19

 Landsmøde 2014

På toppen. Bøgeskoven lukkede sig om os, da vi kom til hotellet. Stor var overraskelsen derfor, da vi så den flotteste panoramaudsigt ud over Vejle Fjord på den anden side.

Udsigten fejlede heller ikke noget Endnu et vellykket landsmøde i nye rammer med den smukkeste udsigt over Vejle Fjord. Oplev – eller genoplev – her to pragtfulde dage i godt selskab. Fotos: Robin Kristensen og Martin Thirstrup Hansen

Fotos 01-06. 01. Deltagerne var ofte opslugte af oplægsholdernes spændende foredrag. 02. Erfaringsudveksling på trappen ned mod stranden. 03. Et fyrtårn blev udpeget – som om det var nødvendigt. Karen Jensens engagement stråler jo af sig selv. 04. Andreas Lloyd inviterede os med på samtalesaloner. 05. Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis, fægtede med både arme og begreber. 06. Hjerneforskeren og forfatteren Lone Frank ledte os rundt i hjernens kringelkroge. Ud i det grønne. Der var også tid til ture i det grønne – for vejret var med os! 20 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

01

02

03

05

04

06 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 21

 Sociale medier

Internationalt kursus i e-læring Dansk-norsk-lettisk projekt har udviklet et kursus i håndtering af e-læring. Spektrum har kastet et blik ind bag kulisserne for at se, hvad der er i vente. Af Rune Riismøller, Projektleder DOF Lillebælt

I

2012-13 udviklede DOF Lillebælt med støtte fra programmet NordPlus Voksen og i samarbejde med partnere fra Norge og Island et kursusforløb i e-læring for aftenskoleundervisere. Dette forløb har i høj grad bevist sin relevans, og det har allerede været gennemført fire gange med god tilslutning fra forskellige skoler. Samtidig har dette kursus vist, at der er et behov for kompetencer inden for e-læring ikke blot blandt underviserne, men også blandt skoleledere og administrativt personale. De organisatoriske udfordringer ved at bedrive folkeoplysning online er nogle ganske andre end ved at drive en traditionel aftenskole, og der er også behov for at lederne kan give deres onlineundervisere kvalificeret sparring både på det pædagogiske og det tekniske. På denne baggrund søgte DOF Lillebælt igen støtte hos NordPlus Voksen i 2013-14, og fik i sommeren 2013 en bevilling til projekt STEAM (Staff Training in E-learning Administration and Management). Partnere i dette projekt er LAEA (Latvian Adult Education Association) og Campus NooA (Nordic Open Online Academy), en privat, norsk udbyder af onlinekurser. Det er således et meget forskelligartet deltagerfelt, både hvad angår aktivitetsområder og organisationsformer. LAEA er paraplyorganisation for både aftenskoler og mere formelle institutioner inden for voksenundervisning. Campus NooA 22 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

specialiserer sig udelukkende i onlinekurser, men selv om det er et privat firma, fungerer det på mange måder på samme præmisser som folkeoplysningen – blandt andet kan de søge mange af de samme tilskud til kursusudvikling som norske oplysningsforbund.

Hele vejen rundt

Det handler jo i bund og grund om at give folk nogle redskaber og færdigheder, de kan bruge i praksis



En vigtig grundtanke i projektet har været at komme hele vejen rundt om alle facetter af det at lave voksenundervisning over nettet. Kurset skulle med andre ord omkring både teknik, pædagogik, markedsføring, økonomi, ansættelsesforhold og meget andet. Det betyder naturligvis, at deltagerne ikke bliver specialister i nogen af tingene, men det har heller ikke været hensigten. Selve kurset, der er udviklet af projektet, har fået navnet E-Train, og er blevet gennemført med cirka 20 deltagere, jævnt fordelt på de tre lande. Arbejdsmetoden har været ’rullende produktion’, altså at kurset er igangsat, inden alle moduler er færdigproducerede. Årsagen til dette er til dels tidspresset – når man inden for en projektramme på et år skal både udvikle konceptet, producere alt indhold,

Ny tilgang til e-kurser

Bidragsyder. NordPlus Voksen er Nordisk Ministerråds program inden for nordisk-baltisk samarbejde.

For DOF Lillebælt er denne måde at arbejde på ikke ny, men for Campus NooA har det været et brud med deres vante tænkning. Morten F. Paulsen, leder af Campus NooA siger til Spektrum: ”Vi arbejder normalt meget stringent med en udviklingsfase, der er helt afsluttet, inden vi begynder at optage deltagere på et

skaffe deltagere, gennemføre et fuldt forløb og en efterfølgende evaluering, så kommer man ikke uden om at lade de forskellige faser overlappe hinanden i tid. Samtidig giver metoden mulighed for løbende at justere på indhold og form ud fra deltagernes reaktioner på de første moduler, og denne mulighed er i høj grad blevet udnyttet.

Videooptagelse. Norske Morten F. Paulsen i et videointerview, der er brugt i kurset.

nyt kursus. Jeg har haft mine betænkeligheder med hensyn til, hvordan man kan sikre kvaliteten i en udviklingsproces som denne, men jeg må også indrømme at problemerne i praksis har vist sig at være mindre, end jeg frygtede. En anden ting, der har været uvant for mig, er det faste start- og sluttidspunkt for kurset. I Campus NooA mener vi, at en af de store fordele ved at undervise online er, at man kan have løbende optag og dermed langt bedre tilgodese den enkelte kursists ønsker og behov. Jeg forstår, at de stramme tidsrammer omkring et projekt som dette kan gøre det nødvendigt at sætte start- og slutdato på, men jeg kan ikke se noget i selve kursets struktur, der nødvendiggør dette.” For DOF Lillebælt har det været lærerigt at skulle udvikle materialer for skoleledere, men med relevans også uden for ren folkeoplysning. Børge Jensen, skoleleder for DOF Lillebælt har set dette som en positiv udfordring: ”Vi har flere gange taget os selv i at have skrevet en tekst, der var alt for specifikt fokuseret på vore egne behov i forhold til de øvrige projektpartnere. Så har der kun været en ting at gøre – op i helikopteren og få det perspektiv, der kunne gøre materialerne mere alment anvendelige. Jeg er overbevist

om, at det er sundt at få en sådan påmindelse om at huske at se længere end egen næsetip, og jeg tror da også, at vores folk i sidste ende har løst denne opgave”.

Teknisk og praktisk test Projektet har også fungeret som test af de tekniske og praktiske sider ved at afvikle et online kursus med en international deltagergruppe. Tilmeldinger blev modtaget i hvert land af den pågældende partner, og Campus NooA stod for hosting af kurset i deres eget Moodle LMS (Learning Management System). Dette gav stort set ikke anledning til nogen problemer, og ingen af partnerne har nogen betænkeligheder ved at begive sig ud i et lignende setup en anden gang. Af hensyn til den lettiske projektpartner har dette projekt været gennemført 100 procent på engelsk, men fremtiden for det udviklede kursus ligger i lokale versioner på det enkelte lands sprog. ”Den sproglige barriere viste sig helt at være en større udfordring end vi havde regnet med – både for os, der har udviklet kursusmaterialer, og for deltagerne”, siger Børge Jensen. ”Der er en verden til forskel på at føre en samtale på engelsk og så at skrive en tekst, der er beregnet på at blive læst og

brugt igen og igen af et krævende og kritisk publikum. Ikke desto mindre har vi fået udviklet et kursusforløb på et meget højt fagligt niveau – der er bare gået flere arbejdstimer med det, end vi havde antaget oprindeligt. Jeg tror også at aktivitetsniveauet fra kursisternes side kunne have været højere, hvis det havde været på deres eget sprog.” DOF Lillebælt har planer om i nærmeste fremtid at bearbejde materialerne, så kurset fremover kan gennemføres på dansk. Ved samme lejlighed vil noget af indholdet blive redigeret, så der fokuseres mere på danske forhold og folkeoplysningens behov. ”Det har været inspirerende og givende at arbejde sammen i projektsammenhæng med nogen, der har helt andre forudsætninger og andre tilgangsvinkler, og vi har utvivlsomt lært nogle ting af både LAEA og Campus NooA, som vi kan tage med os videre. For eksempel vil vi også i vores egen e-aftenskole gøre forsøg med løbende optag. Når det er sagt, så er der brug for, at den version af lederkurset, vi tilbyder fremover, lægger sig tættere op ad den virkelighed, vi som danske aftenskoler færdes i. Det handler jo i bund og grund om at give folk nogle redskaber og færdigheder, de kan bruge i praksis”, slutter Børge Jensen. ❙ DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 23

Få et pædagogisk it-kørekort Ny kursusrække i DOF tilbyder undervisere at lære en række spændende it-værktøjer godt at kende – lige til at inddrage i undervisningen på aftenskolen. Kurserne arrangeres i samarbejde med Studieskolen. Af Christoph Schepers, Chefkonsulent på Studieskolen

D

24 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

OF søsætter nu en ny kursusrække målrettet undervisere, der ønsker at bruge it-værktøjer i undervisningen – kaldet pædagogisk it-kørekort. Kørekortet består af en række korte it-kurser. På de enkelte kurser er der fokus på de it-værktøjer, som er relevante i aftenskoleundervisning.

indtil videre kørt omkring 50 kurser med næsten 400 tilfredse deltagere. Nu starter vi en ny version, som kan bruges af dig, der underviser i andet end fremmedsprog, lige meget om du underviser i bevægelsesfag, kreative fag, musik eller andre boglige fag.

Hvorfor et pædagogisk it-kørekort?

Kursusforløbet

I DOF vil vi gerne inddrage innovative undervisningsmetoder i undervisningen. Derfor tilbyder vi et uddannelsesforløb, der gør underviserne i stand til at inddrage og udnytte digitale medier i undervisningen. Derfor har vi udviklet en række kurser, hvor man kan lære de forskellige værktøjer at kende. Kurserne er korte introduktioner på mellem to og tre timers varighed. Her introducerer vi værktøjerne og arbejder med de pædagogiske muligheder, værktøjerne kan tilføre undervisningen. Vi har samlet kurserne i en weekend og to hele kursusdage. Kørekortet er en videreudvikling af et sprogpædagogisk it-kørekort, som Studieskolen har udviklet og afprøvet siden 2011. DOF startede i samarbejde med Studieskolen undervisningen i it-kørekortet i september 2011 og har

Forløbet består af en obligatorisk basisdel, der består af fire moduler, og en valgfri overbygning, hvor deltageren skal vælge mindst to ud af fire moduler. Når man har gennemgået de nødvendige seks moduler, får man udstedt kørekortet som bevis på, at man har grundlæggende kompetencer inden for brug af digitale medier i sprogundervisningen. Man kan selvfølgelig få dispensation for de obligatoriske basismoduler, hvis man allerede har de nødvendige kompetencer. Aftal gerne med Lis Schlotfeldt, hvilke moduler der giver mest mening for dig. ❙

TILMELDING › Man skal tilmelde sig de enkelte moduler. Det gøres via www.danskoplysning.dk/dof-underviser, hvor man også finder flere informationer om de enkelte moduler.

KORTNYT VÆR MED TIL AT FEJRE GRUNDLOVEN

› Til næste år kan Danmark fejre 100-året for grundloven af 1915. I den anledning har DOF har udarbejdet et idékatalog med forslag til aktiviteter og oplægsholdere, der kan være med til at fejre og formidle, at rammerne for det demokrati, vi kender i dag, blev lagt. I den foregående grundlov fra 1849 udelukkes fem folkegrupper fra folkestyret: de såkaldte fem F’er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Med Grundloven fra 1915 fik kvinder og tyende – altså også en stor gruppe mænd – ret til at stemme. Derfor betegnes 1915 også som året, hvor demokratiet reelt blev indført i Danmark. Din skole kan være med til at markere jubilæet – og du kan tilmed søge tilskud hos både DOF og Folketingets grundlovspulje til arrangementer i den anledning. Idékataloget finder du på DOF’s hjemmeside under Inspiration. Vil du vide mere om mulighederne for at søge DOF om tilskud til jubilæumsarrangementer, så kan du finde vejledning under Medlemsservice > Puljer, fonde og tilskud. DOF’s pulje kan løbende søges. Du kan læse mere om Folketingets grundlovspulje på www.grundlovspuljen.dk. Bemærk, at deadline for ansøgning allerede er den 1. november 2014! Vi håber du bliver inspireret!

Ny konsulent. Anne Refsgaard begyndte 1. september som foreningskonsulent i DOF.

NY FORENINGSKONSULENT I DOF

› Mit navn er Anne Refsgaard, og jeg er 47 år. Igennem de seneste 34 år har jeg været foreningsaktiv i en eller anden form. Det startede i den lokale gymnastikforening som hjælpeinstruktør og har siden strakt sig over flere gymnastikinstruktørjobs til udvalgs- og bestyrelsesarbejde i gymnastikforeninger, studiefaglige foreninger og ikke mindst som bestyrelsesaktiv i DGI både lokalt og på landsplan. I dag er det mest sang, der fylder i fritiden. Det foregår i både Rytmisk Aftensskole og i Musikaftenskolen

i København. Jeg er uddannet agronom, men det blev foreningsarbejdet, som vandt i karriereforløbet, og derfor har jeg arbejdet som konsulent i forskellige foreninger; Landboungdom og 4H i Nordsjælland, DGI i Storkøbenhavn og senest Gigtforeningen, hvor samarbejdet med GOK-skolerne også har fyldt en del. Mine kompetencer er primært inden for forenings- og bestyrelsesarbejde, hvor jeg har stor erfaring med at ’skubbe’ lidt til mennesker, så der opstår nye tanker og udvikles gode idéer. Jeg har også arbejdet med konfliktmægling, når det har været nødvendigt. Desuden har jeg en del undervisningserfaring fra forskellige kurser, som jeg selv har været med til at udvikle, herunder kommunikation, rekruttering og ledelse. Værdierne i det folkeoplysende arbejde ligger mit hjerte nært, og jeg glæder mig meget til at være en del af DOF.

DANMARKSREKORD I BABYDYKNING

Danmarksrekord. 37 babyer dykker samtidigt i DOF Herning Aftenskole.

› Den 19. juni 2014 lavede 37 babyer en ny danmarksrekord. De præsterede alle – med lidt hjælp – at dykke samtidigt. Det hele var arrangeret af Pernille Kjellstøm, der underviser i babysvømning på DOF Herning Aftenskole, og beviset kan findes på YouTube, hvis man søger på ’Danmarksrekord i babydyk’. DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 25

KORTNYT

NAVNE

HOUSEWARMING HOS DOF

ÅRHUS KUNSTAKADEMI 50 ÅR

› Den 20. juni inviterede DOF til housewarming i vores nye, flotte lokaler i Roskilde. En masse medlemsskoler, gode venner og samarbejdspartnere havde valgt at kigge forbi til en pindemad og lidt koldt at drikke. Vi fik en masse flotte gaver, der kommer til at pryde lokalerne, men den største overraskelse var nok, da vores lokale medlemsforening, Roskilde Studiekor sang en velkomstsang specielt lavet til dagen. En festlig eftermiddag.

RADIO RAS RØDOVRE

› Den 1.oktober 2014 går Radio RAS Rødovre i luften med folkeoplysende programmer som digital DAB og netradio og bliver dermed Danmarks første radio udelukkende med folkeoplysende indhold. Radioen sender hverdage kl. 8.00-16.00 samt samsender hver søndag kl. 14.00-16.00 med Rødovre Kanalen. Radioen er et spændende nyt tiltag for lokalområdet og byder på sendinger med fortællinger fra livet på Vestegnen og tager nærværende spørgsmål op. Emnerne kan være slægtsforskning, ordblindhed, ugeprogram for aftenskoler, debat og livsstilsprogrammer—alt sammen krydret med musik. Frivillige indbydes til at være med til at lave radioudsendelser. Radio RAS Rødovre har modtaget projektstøtte fra DOF’s initiativpulje.

UDSOLGT PÅ ET KVARTER

› Gladsaxe Oplysnings Forbund havde i august en succesoplevelse af de større. Arrangementsrækken Jazzens Saga blev udsolgt på blot et kvarter. De 200 billetter blev dels solgt til de 67 personer, der i bedste udsalgsstil stod i kø foran kontoret og resten blev solgt via hjemmesiden. Jazzens Saga er 10 arrangementer med foredrag og koncerter og er lavet i samarbejde med Gladsaxe Jazzklub, Bibliografen Bagsværd, Biblioteket, Musik- og Billedskolen og kulturhuset Telefonfabrikken. Blandt de optrædende findes store jazznavne som Jesper Thilo, Palle Mikkelborg og Hugo Rasmussen.

› Den 24. maj fejrede Århus Kunstakademi 50 år med en dag med taler, musikalsk underholdning samt festlige og tankevækkende kunstnertalks i lokalerne i Vestergade.

SIND SKOLERNE I AALBORG 25 ÅR

› Den 20. juni fejrede Lille Skole for Voksne og Sind Daghøjskole i Aalborg 25 års jubilæum. Det skete ved en reception i lokalerne i Hasserisgade 10.

SVEND BØGELY JUBILÆUM OG FØDSELSDAG

› Den 1. september kunne skoleleder i DOF Smørum Naturskole, Svend Bøgely, fejre 40 års jubilæum som hundeinstruktør. Svend fyldte tillige 75 år den 4. juli. Begge dage blev markeret med receptioner.

DOF LIV OG KULTUR

› DOF har budt velkommen til en ny medlemsskole. Det er DOF Liv og Kultur, der får Kent Gade Olesen som skoleleder. Skolen er hjemmehørende i Haderslev kommune, og således er DOF til stede i en ny kommune.

LTA LUKKER

› Lyngby-Taarbæk Aftenskole har desværre set sig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen. Flere års tilbagegang har ført til et så stort underskud, at det ikke længere var muligt at videreføre skolen. Dermed har vi mistet en af DOF’s allerførste aftenskoler, men heldigvis er der ved at blive dannet en ny forening, der vil videreføre en del af LTA’s aktiviteter.

NAVNESKIFTE

› Endnu en forening har valgt at bruge DOF i deres navn. Kolding Musik- og Teaterkurser hedder nu DOF Kolfo.

NY LEDER I MUSICA AFTENSKOLE

› Amanda Fossat er blevet ansat som skoleleder i Musica Aftenskole i København.

RYTMISK CENTER HAR FÅET NY LEDER

› Den 1. august 2014 august skiftede Rytmisk Center leder, fordi Torben Schipper gik på pension. Torben fortsætter dog i en periode som seniorkonsulent. I stedet bydes velkommen til Kåre Emtoft, der overtager lederposten. Kåre Emtoft er cand. polit og har gennem de seneste tre år været økonomi- og administrationschef for Rysensteen Gymnasium. Derudover har Kåre mange års ledelseserfaring både fra den offentlige og private sektor herunder Nordea, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet og også fra det kulturelle område som tidligere leder af genreorganisationen JazzDanmark.

Ny leder. Kåre Emtoft har afløst Torben Schipper som leder af Rytmisk Center i København.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet. 26 DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014

KALENDER MENTAL SUNDHED

3. til 5. okt. 2014 › Fredericia › For undervisere, som har en grundlæggende uddannelse inden for social- og sundhedsområdet og ønsker at undervise på kurser om håndtering af forskellige mentale lidelser.

FUNDRAISING - IDÉUDVIKLING OG DEN GODE ANSØGNING 3. okt. 2014 › kl. 10.00, Aarhus

for nye skoleledere – og bestyrelsesmedlemmer. Her gives en grundig introduktion til folkeoplysningsloven og administrativ praksis i aftenskoler.

LOV OG LEDELSE – DEL 2

MØDE I MUSIK- OG KULTURUDVALG 8. okt. 2014 › kl. 13.00 › Roskilde

INSPIRATIONS- OG UDVIKLINGSDAG, SUNDHEDS- OG BEVÆGELSESOMRÅDET

14. til 16. nov. 2014 › Nyborg

7. nov. 2014 › kl. 11.00 › København

› Anden del af DOF’s grundlæggende kursus for nye skoleledere – og bestyrelsesmedlemmer. Her gives en grundig introduktion til folkeoplysningsloven og administrativ praksis i aftenskoler.

› Vi skal have belyst skolernes behov, hvad der rører sig her og nu, og hvilke forventninger skolerne har til landsorganisationens indsats på området.

› For skoleledere/medarbejdere fra DOF-skoler, der ønsker at arbejde med projekter med tilskud fra de mange nye fonde og puljer, der er kommet til for perioden 2014-20.

PSOAS – DEN OVERSETE MUSKEL

DET PÆDAGOGISKE IT-KØREKORT, MODUL 1-4

31. okt. 2014 › kl. 16.00 › København

8. - 9. nov. 2014 › Ballerup

FUNDRAISING - IDÉUDVIKLING OG DEN GODE ANSØGNING

› For undervisere i sundhed og bevægelse. Psoas har dels en konkret mekanisk betydning for kroppen, men den er også en såkaldt meddeler fra nervesystemet. Begge sider berøres på dette kursus.

› I DOF vil vi gerne inddrage innovative undervisningsmetoder i undervisningen. Derfor tilbyder vi et uddannelsesforløb, der gør dig i stand til at inddrage og udnytte digitale medier i din undervisning.

MEDLEMSMØDE - REGION SYD

LANDSSTYRELSESMØDE

4. okt. 2014 › kl. 10.00 › Roskilde

› For skoleledere/medarbejdere fra DOF-skoler, der ønsker at arbejde med projekter med tilskud fra de mange nye fonde og puljer, der er kommet til for perioden 2014-20.

BILLEDBEHANDLING MED PHOTOSHOP ELEMENTS

24. okt. 2014 › kl. 13.00 › Roskilde › Introduktion til og demonstration af mulighederne i Photoshop Elements.

RECTUS DIASTASE – INSPIRATIONSKURSUS 24. okt. 2014 › kl. 17.00 › København

› Kurset er målrettet bevægelsesundervisere, der møder kvinder i deres daglige arbejde som har tilstanden rectus diastase.

LOV OG LEDELSE – DEL 1

31. okt. til 2. nov. 2014 › Nyborg › Første del af DOF’s grundlæggende kursus

1. nov. 2014 › Fredericia

FUNDRAISING - WORKSHOP OM KONKRETE PROJEKTER 2. nov. 2014 › kl. 14.00 › Roskilde

› Skoleledere/medarbejdere fra DOF-skoler, der har udviklet ideer til projekter, som de vil arbejde konkret med vedrørende projektbeskrivelse og projektansøgning.

21. nov. 2014 › KL. 12.00 › Middelfart › 103. møde i DOF's Landsstyrelse.

ÅNDEDRÆTTET I BEVÆGELSESUNDERVISNINGEN

22. nov. 2014 › kl. 10.00 › København › Målet med dette kursus er at give deltagerne viden og inspiration til at bruge åndedrættet som understøttende faktor i almindelig bevægelsesundervisning.

INSPIRATIONSDAG OM WUPTIWEB 3. nov. 2014 › kl. 10.00

› Erfaringsudveksling og input til den videre udvikling af WuptiWeb.

MØDE I HANDICAP- OG SPECIALUNDERVISNINGSUDVALG 8. okt. 2014 › kl. 9.30 › Roskilde

BURDENKO 2

29. nov. 2014 › kl. 10.00 › Rødovre › Undervisere, der underviser hensynstagende hold i varmtvandsbassin og som har deltaget i Burdenko 1. ❙ Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM ● SEPTEMBER 2014 27

KLUMME:

Spektrum har bedt Heidi Vesterberg om at tage en tur ind i aftenskolernes verden – og berette tilbage til os. I dette nummer har hun været til Gotvedgymnastik.

Det bedste ved aftenskolen er ... Heidi Vesterberg, journalist

DET BEDSTE ved aftenskolen er … at du kan gå på hold med både din mor og din mormor. Eller i hvert fald nogle der er gamle nok til, at de godt kunne være det. Det havde jeg selv fornøjelsen af at prøve for nogle år siden. En veninde overtalte mig til at tilmelde mig et aftenskolehold med god, gammeldags Gotvedgymnastik, og derfor brugte jeg hver tirsdag aften på at strække, bøje, svaje, bukke og ikke mindst knibe i selskab med 8-10 andre kvinder. Jeg mødte lidt modstræbende op, men hver gang cyklede jeg veltilpas, beriget og glad hjem bagefter. Efter få gange måtte jeg bøje mig i den dybeste respekt for Helle Gotveds gymnastikform. Dels fordi jeg pludselig var i stand til at bøje mig, men også fordi jeg måtte erkende, at gymnastikken havde en fantastisk virkning på mig. Som barn af en tempofyldt fitnessgeneration omgivet af spejle og baller af stål, var jeg fuld af fordomme om blød buks i nervøs velour, rytmisk konegymnastik samt alt for afslappede former og ditto bækkenbunde. Underviseren var ikke instruktør, men ”bevægelsespædagog”, og jeg følte mig en lille smule 70’erfjollet, når jeg stod der med mine sandsække i en rundkreds eller svajede frem og tilbage med lange, naturlige fejende bevægelser i takt med musikkens bløde toner. Jeg måtte bare erkende, at jeg elskede hvert sekund af det. Og det var ikke kun på grund af gymnastikken. Det var også noget med stemningen på holdet og ikke mindst sammensætningen af deltagere. I starten tænkte jeg ikke så meget over aldersforskellen, og det var faktisk først da vi stod ude i omklædningsrummet, at den for alvor gik op for mig. Der var usædvanligt mange hvide, fornuftige og rummelige bomuldstrusser inde i det omklædningsrum. Og så forstod jeg pludselig, hvorfor jeg hyggede mig så meget.

De fleste af os bruger det meste af vores tid sammen med mennesker, der på mange måder ligner os selv.



JEG SER IKKE ret mange ældre mennesker i min dagligdag. Jeg ser heller ikke så mange helt unge

DOF SPEKTRUM ● MAJ 2014

Menneskemøde. I aftenskolen mødes vi om vores interesser.

mennesker mere, men derude i det omklædningsrum blandede de hvide bomuldstrusser, hotpants, tangatrusser og g-strenge sig med hinanden – og det gjorde de mennesker, der havde dem på selvfølgelig også. Det var det, jeg godt kunne lide. Der er et eller andet dejligt ved at se helt unge piger og hvidhårede, krogede, seje, ældre damer samles om det samme. Høre dem grine sammen, se dem kæmpe for at træne de samme mavemuskler, selv om de måske er pakket meget forskelligt ind og ikke mindst deltage i den hyggelige småsnakken i omklædningsrummet bagefter. Aftenskolen er et af de få steder, hvor vi stadig mødes på tværs af alder, generationer, erfaringer og levet liv. De fleste af os bruger det meste af vores tid sammen med mennesker, der på mange måder ligner os selv. Vi arbejder sammen med nogen, der arbejder inden for nogenlunde samme område som os. Vi bor ved siden af nogen, der stort set bor og lever på samme måde som os og ind imellem går vi så ud til selskaber for at møde andre mennesker og er gæster hos … hinanden. I familien mødes vi som regel også på tværs af alder og generationer, men det er alligevel noget andet at mødes rundt om et kaffebord til barnedåben eller til familiefesterne. I familien mødes vi mest for at mødes. På aftenskolen eller ude i foreningerne mødes vi OM noget. Vi mødes om en interesse, hobby eller passion, vi har til fælles og kan være sammen om. Ligegyldigt, hvem vi er eller har været og hvor vi kommer fra. Jeg tror, jeg er klar til en sæson mere. ❙