AARS
x100 6FOREDRAG
Helsingør Aftenskole Helsingør Historiske Forening Stad&Egn
Erik af Pommerns Helsingør
5. februar kl. 19:00 – Sted: Kongensgade 24, Salen 1. Foredrag 600-års jubilæum – 1400-Tallet
De seneste 20 års undersøgelser har udvidet vores kendskab til Helsingør på Erik af Pommerns tid. Liv vil i sit foredrag skitsere livet i Sundtoldsbyens første tid, som tidligere kun har været sporadisk kendt fra de skriftlige kilder. Tilmelding nødvendigt Foredragsholder: Liv Appel
Borgerkrig, modvillig reformation og Nordeuropas kulturcenter
19.02.26 kl. 19.00 – Kongensgade 24, Salen 2. Foredrag 600-års jubilæum – 1500-tallet
Fortællingen er meget mere end Danmarks historien i den periode. Helsingør er noget for sig selv på grund af Sundtolden. -Byen får et befolkningstilskud fra Skotland -den bliver forsøgt brændt ned af hanseaterne -den overlever en borgerkrig -den lader sig modvilligt reformere -den lægges ned af pestbølger -den rejser Kronborg og slutter med at være Nordeuropas kulturcentrum. Og fordi Helsingør er en speciel by, huser den også nogle af tidens betydningsfulde mænd og kvinder. Tilmelding nødvendigt. Se bagside Foredragsholder: Birgitte Jørkov
Kampen om Kronborg
05.03.26 kl. 19.00 – Sted: Kongensgade 24, Salen 3. Foredrag 600-års jubilæum – 1600-tallet
Foredraget baseret på en børnebog: ”Kampen om Kronborg”, under Den anden Svenskekrig i 1658. Den svenske konge Karl d. 10. Gustav angrede, at han ikke tog hele Danmark i den første krig. I august 1658 marcherede feltmarskal Gustaf Wrangel med en 3000 mand stor styrke ind i det ubefæstede Helsingør for at indlede en belejring og indtage Kronborg som magtbase. Kronborg var et strategisk vigtigt punkt for indsejlingen til Øresund. Således blev Helsingør direkte involveret i Karl Gustav-krigene. Her kommes der i foredraget ind på den række af krige, der siden førte til krigen, hvor svenskerne landsatte en 7.000 mand stor hær ved Korsør og snart var København belejret. Tilmelding nødvendigt. Se bagside Foredragsholder: Lise Muusmann
Familien Schimmelmanns indflydelse og magt 19.03.26 kl. 19.00 – Sted: Kongensgade 24, Salen 4. Foredrag 600- års jubilæum ¬– 1700-tallet
Heinrich Carl Schimmelmann og hans søn Ernst Schimmelmann var i halvfjerds år placeret i magtens centrum i Danmark. Deres betydning for landets økonomi og regeringsførelse kan næppe overvurderes. Fra gyldne tider under ’den florissante handelsperiode’ til statsbankerotten i 1813 spillede de afgørende roller. De var landets rigeste personer, deres familier var dybt involveret i kulturlivet, og de havde store interesser i slavehandel og plantagedrift på De Dansk Vestindiske Øer. For det gamle Hellebæk og Aalsgaard var de som ejere af Kronborg Geværfabrik af største betydning. Ikke desto mindre er de ganske underbelyste og måske fejlagtigt placeret i Danmarkshistorien. Dette foredrag forsøger at give et mere nuanceret billede af de to generationer Schimmelmann og den tid de levede i. Tilmelding nødvendigt. Se bagside Foredragsholder: Niels Christian Furu
Helsingør efter Øresundstoldens ophør
09.04.26 kl. 19.00 – Sted: Kongensgade 24, Salen 5. Foredrag 600-års jubilæum – 1800-tallet
Byen mistede ved Øresundtoldens ophør i 1857 sin altafgørende indtægtskilde gennem flere hundrede år og oplevede en stilstands periode, hvor man kun lige akkurat opretholdt livet. »Så du røgen«, spurgte de gamle helsingoranere, da de stod på havnen og så skibene sejle forbi uden længere at skulle kaste anker for at betale Øresundstold. Med statens overtagelse af havnen og med oprettelsen af et jernskibsværft, der sammen med andre helt nye industriforetagender afløste Øresunds Toldkammer og gav byen næring de følgende 100 år, fik borgerne nærmest en helt ny købstad forærende. I ord og billeder fortæller Lars Bjørn Madsen om perioden 1851 til op i 1920’erne, der på alle måder forandrede den gamle Sundtold by. Tilmelding nødvendigt. Se bagside Foredragsholder: Lars Bjørn Madsen
Kong Peder
23. april kl. 19.00 – Sted: Kongensgade 24, Salen 6. Foredrag 600- års jubilæum – 1900-tallet
Borgmester Peder Christensen (kaldet Kong Peder) var i mellem krigsårene en så landskendt skikkelse, at han opnåede at komme i Blæksprutten, Svikmøllen og blive besunget af lejlighedsdigteren Viggo Barfod. Foredraget behandler Peter Christensens tid, før han blev borgmester, og derunder det Danmark, der fandtes i perioden de sidste 30 år før 1. verdenskrig. Herudover behandles de politiske forhold i Helsingør i Kong Peders borgmesterperiode, som varede i 27 år, hvor han gjorde en stor indsats for det Helsingør, vi kender i dag. Stadig står han som en af byen helt store mænd, og hans mange aftryk er synlige den dag i dag. I samtiden mødte han imidlertid stor kritik fra sine politiske modstandere. Tilmelding nødvendigt. Se bagside Foredragsholdere: Tom Sinding og Jan Horn Petersen
Fejring af 600 års By-jubilæum
6 foredrag på Helsingør Folkeuniversitet
AARS
x100 6FOREDRAG
1. 1400-tallet 2. 1500-tallet 3. 1600-tallet 4. 1700-tallet 5. 1800-tallet 6. 1900-tallet
Erik af Pommerns Helsingør Borgerkrig, modvillig reformation og Nordeuropas kulturcenter Kampen om Kronborg Familien Schimmelmanns indflydelse og magt Helsingør efter Øresundstoldens ophør Kong Peder
Tilmelding til Partoutkort – RABAT-kort Partoutkortet gælder til de nævnte 6 foredrag. Partoutkort: kr. 300 for 6 foredrag Enkelt foredrag: kr. 75 Gå en på: www.kontoret@helsingor-aftenskole Tilmelding kan også foregå til hver enkelt foredrag
helsingor-aftenskole.dk