nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund ∙ September 2012 ∙ Årgang 18 ∙ Nummer 3
Landsstyrelsens todages møde Side 5
40 års lederjubilæum i Hundested Side 8
Lille Skole for Voksne på Facebook Side 11
DOF NYT
DOF NYT
I dette nummer
Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund.
Nyt fra DOF ...................................................... 4
Udkommer 4 gange årligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet.
Landsstyrelsens todages møde ............................ 5
DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter.
Invitation til udviklingsdag ................................ 13
Der er ikke henvisninger til telefon eller e-mail ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 200 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca. 3.000 voksenundervisere.
40-års lederjubilæum i Hundested ....................... 8 Lille Skole for Voksne på Facebook ..................... 11 Invitation til dialogmøde .................................. 12 Musik i DOF .................................................... 14 Musiktræf ....................................................... 14 MusikNyt nyhedsbrev ....................................... 15 Inspirationsdag for undervisere ......................... 16 Ledelse med plads til forskelle ........................... 17 Løst og fast - Mærkedage ................................. 18 Kursusoversigt ................................................ 19 DOFs personale ............................................... 20
DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. Redaktion Henrik Christensen, ansvarshavende Robin Kristiansen, redaktør Lay-out: Tryk: Oplag:
Robin Kristiansen Lars Refsing 1000
Redaktionen afsluttet Tirsdag 18. september 2012 Dead-line for DOF NYT juni 2012 Tirsdag 6. november 2012
Forside Sekretariatsleder Henrik Christensen "tegnede og fortalte" blandt andet om DOF-skolernes profil på landsstyrelsens todages møde på Hindsgavl. Foto: Robin K. Læs mere side 5.
2
DOF NYT - September 2012
Landsformand Ingolf Christensen har haft en travl sensommer, for der har været mange mærkedage at festligholde i skolerne. Her holder han tale ved DOF Paarup Aftenskoles 50 års jubilæum. Se flere billeder fra mærkedagene side 18. (Foto: Robin K.)
Kommentar
Ledere er jo også en slags mennesker - men hvilken? "Hvorfor lader du ikke nogen andre gøre det? Er det ikke dig, der er leder? Hvorfor lærer du ikke at delegere?" Sådanne spørgsmål husker jeg, at jeg blev afæsket svar på i mine 19 år som aftenskoleleder. Spørgerne skulle bare vide, hvor ensomt et aftenskolelederjob kan være. Jeg var endda så heldig at have flere administrative medarbejdere, men deres arbejde lå i faste rammer baseret på en overenskomst, så de gik normalt hjem til tiden. Så hankede jeg op i en båndoptager, eller hvad det nu var, og kørte af sted i aftentimerne ud til holdene. Hvis det ikke var båndoptagere, så var det en overhead eller bøvl med skabe, musikinstrumenter og keramikovne. Når jeg tænker tilbage på den tid, synes jeg, at jeg næsten var mere pedel og EDB-mand end leder, og der er givetvis mange af DOFs ledere har samme oplevelse. Begrebet "leder" er jo i gængs forstand en person, der har nogen at lede i en arbejdsproces, men når man næsten er alene om det, så er det måske ikke så meget tankegodset om ledelsesfilosofi og medarbejderpleje, der kommer først.
Men alle DOFs skoler har jo en leder, og der er et opgavesæt for lederen, som er ret klart defineret som en række ansvarsfulde opgaver i forbindelse med økonomi, bestyrelsessamarbejde, læreransættelse mv. De opgaver kan man godt bruge ret megen tid på, og det svarer sjældent til honoreringen. Hvorfor gør man det så? "Det er mit liv - jeg elsker det" hørte jeg en leder sige forleden, og hun er ikke alene, men når folk så har den holdning, har vi bevæget os helt ind på det personlighedspsykologiske område. Så er vi inde på noget med, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, at man som leder bliver glad for at kunne se folk mødes i et godt fællesskab, og at man kan hjælpe andre på vej. Det er faktisk slet ikke et rigtigt job. Det er en personlig tilfredsstillelse med tilskud! I dette nummer af DOF NYT kan du læse om et imponerende 40 års lederjubilæum, men også om DOFs inspirationskursus for ledere, samt indbydelse til dialogmøde for skoleledere med handicapundervisning, eller om en udviklingsdag for ledere inden for sundhed og bevægelse. Der trækkes altså i lederne fra mange sider, og der er store forventninger til, at de klarer det hele - også den lokale kommunale politik i samråd og folkeoplysningsudvalg. Men selv om mange ledere næsten gør det for fornøjelsens skyld, så går det galt, hvis skolens bestyrel-
se ikke sørger for at passe på sin leder. Man skal huske, at lederen gerne må få mere i lederløn end der kan hentes tilskud hjem til. Så må man altså sætte deltagerprisen lidt højere. I DOF glæder vi os allerede til næste kursus i Lov og ledelse til november, for det er et rigtig godt forum at mødes i for de nye ledere, som får noget basisviden at starte på. Dér kommer vi også til at tale om samarbejde/konkurrence mellem ledere i det lokale miljø, og her kommer de forskellige lederpersonligheder frem i fuldt dagslys. I nogle kommuner samarbejder man fint i et samråd eller lignende, men mange steder går det stik modsat. Her er der en konkurrence, der går ud på at få udkonkurreret de andre skoler i markedet, og det kan gøres på mange måder. Den måde at tænke på ligger nogle fjernt, men når nu pengene fordeles efter skolernes volumen, kan man ikke undre sig over, at den tankegang vokser. Lederne er enere, men tidens store krav til lederne kalder på nye kompetencer, især den, der handler om at kunne samarbejde, at kunne give slip på nogle opgaver og tilvælge andre. Vi er på vej derhen, hvor DOFs skoleledere skal bruge hinanden meget mere, og meget bedre. En omstilling, som landsorganisationen kan hjælpe med til, hvis lederne altså har tid! Robin Kristiansen redaktør
DOF NYT - September 2012
3
Nyt fra DOF
Medlemsnyt Indmeldelser ∗ Vital Sundhed Sine Martinussen Fiolstræde 9, 1171 København K Telefon 53 53 99 86 sine@vitalsundhed.dk Københavns Kommune
∗ Gundsø Korforening Margit Cueto Strandstræde 4, 4040 Jyllinge cueto@youmail.dk Roskilde kommune
Ændringer ∗ Aftenskolen Skovbrynet har fået ny leder: Charlotte Gjerulf Lindevej 24 5800 Nyborg Telefon 31 60 80 87
∗ Dalgasskolen i Århus har fået konstitueret leder: Merete Raun Poulsen Øvrige oplysninger uændrede
∗ Ry Aftenskole har fået ny leder: Morten Brauner Søbjergvej 14, 8660 Skanderborg Telefon 30 22 15 01
∗ Være-Vide-Virke SKIVE har fået ny leder: Karin Svane Øvrige oplysninger uændrede
∗ Samsø Aftenskole har fået ny leder Vilhelm Kruse Strandvejen 28, 8305 Samsø Telefon 60 84 19 72
∗ Ølstykke Musikaftenskole har fået ny leder: Ole Larsen Agavevej 20, 3650 Ølstykke Telefon 20 10 68 86
∗ Gotvedforeningens nye leder er tiltrådt: Vivi Kristensen Stenderupgade 7, 3. th. 1738 København V Telefon 50 66 05 11
Kalenderen Landsstyrelsesmøder 2012-13 ∗ Fredag den 16/11-12 kl. 12-16
Hotel Hesselet i Nyborg
∗ Lørdag den 26/1-13 kl. 10-14
Severin Kursuscenter i Middelfart.
∗ Lørdag den 9/3-13 kl. 10-14
Severin Kursuscenter i Middelfart.
Landsmøde 2013 - Bemærk at den oprindelige dato er ændret Landsmøde 2013, som også omfatter generalforsamlingen er flyttet fra 4. og 5. maj til 25. og 26. maj ifølge landsstyrelsesbeslutning af 16. september 2012. Se øvrige kalenderoplysninger om møder mv. på DOFs hjemmeside under Medlemsnyt>Møder og referater. Datoer for kurser og temadage findes på hjemmesiden under Kurser og efteruddannelse.
4
DOF NYT - September 2012
Nyt fra DOF
Landsstyrelsens todages møde
Det årlige møde over to dage, hvor DOFs landsstyrelse og personale deltager, var præget af optimisme og fremadrettede visioner for landsorganisationen, selv om skolernes vilkår fortsat forringes rundt om i kommunerne. Tekst og foto: Robin Kristiansen Hindsgavl Slot var rammen, da DOFs landsstyrelse afholdt møde lørdag 15.- søndag 16. september. Programmet indeholdt foruden en formel landsstyrelsesdagsorden også interessante eksterne og interne oplæg og gruppedrøftelser. DOFs økonomi Landsorganisationen drives primært af tilskud via tipsmidlerne og for en beskeden del af medlemskontingent, hvorimod skolerne lever af de kommunale tilskud. På mødet blev forventningerne til landsorganisationens indtægtsgrundlag belyst i forhold til ændringer i spillelovgivningen og for-
ventelige justeringer i fordeling af tipsmidlerne. Man kan - ud fra hvad man kan se i krystalkuglen i dag - se fortrøstningsfuldt på økonomien fremover, mente sekretariatsleder Henrik Christensen. Hans orientering herom var oplæg til punktet budgetopfølgning og forventet regnskab, som udgjorde første punkt på den formelle landsstyrelsesdagsorden senere på mødet. Længst muligt i eget liv Rehabiliteringschef i Fredericia Kommune Anne-Mette Dalgaard gav på mødet et oplæg om sin kommunes projekt "Længst muligt i eget liv". Det var en spændende
og pragmatisk gennemgang af struktur og idegods, der gennemsyrede hele tankegangen om, hvordan man tackler den store gruppe af ældre, som er på vej til at skulle have hjælp af kommunen. Der var klart et skifte fra tidligere tankegang om at gøre noget for de ældre til tanken om at gøre noget med de ældre. Altså en forståelse for kvaliteten i et liv, hvor man selv er aktiv i stedet for at være klient. Projektet i Fredericia inddrog også vigtigheden af og mulighederne for et samarbejde med den tredje (Fortsættes på side 6)
DOF NYT - September 2012
5
Nyt fra DOF sektor, altså fx. aftenskoler og foreninger, som man mener er en meget vigtig faktor i en forebyggende indsats. En tankegang, som aftenskoleverdenen har udtrykt gennem årtier. Her fik man klart anskueliggjort problemerne med, at den forebyggende indsats for ældre er placeret i en sundhedsog socialforvaltning, hvorimod aftenskolernes tilskud forvaltes i en kultur- og fritidsforvaltning. AnneMette Dalgaard kunne se problemet, men kunne ikke bekræfte, at der var en klar samarbejdsaftale internt i kommunen mellem de to forvaltninger, så ideerne bag "Længst muligt i eget liv" også kunne få konsekvenser for budgetterne i kultur og fritidsforvaltningen. "Netop derfor er sundhedspolitikkerne i kommunerne så vigtige", fik vi at vide, og et praj om at aftenskolerne ikke alene koncentrerer sig om kultur og fritidspolitikken. Et spændende og kvalificeret oplæg efterfulgt af en god debat,
Birgitte Nielsen Næstformand i DGI - oplæg til nærgående debat om samarbejde mellem lovens hovedområder 6
DOF NYT - September 2012
hvor mødedeltagerne pegede på mulighederne for at se aftenskolerne som samarbejdsorganisationer gennem partnerskaber med kommunen, naturligvis ikke alene finansieret at undervisningsmidlerne, men gerne af andre sektorer i kommunen, herunder den sociale. Afslutningsvis henledte AnneMette Dalgaard opmærksomheden på de rigtig mange muligheder for økonomisk støtte, der kan tilvejebringes gennem de mange puljer, der kan søges til projekter på området. Folkesundhed - idrættens og aftenskolernes bidrag Birgitte Nielsen, der er næstformand i DGI, var mødets anden eksterne oplægsholder. Hun gav indledningsvis en beskrivelse af en udviklingen i DGI fra hele tiden at fremhæve medlemsorganisationernes mange forskelle til at fokusere på fælles synergier og muligheder. En tung og svær udvikling, der har taget 5-7 år. Hun understregede, at DGIs hovedstrategi er, at så mange danskere som muligt skal dyrke idræt, ikke for at få "mere gang i butikken" af økonomiske årsager, men fordi det er i harmoni med de værdier, som DGI er baseret på. "Hvis ikke en strategi er funderet i vores værdier, er den meningsløs". Birgitte Nielsens oplæg sluttede med en beskrivelse at DGIs indsats for at hjælpe de medlemmer, der over for DGIs landsorganisation har kritiseret aftenskoler for at gå DGI i bedende med fx løbeskoler og golfkurser. DGIs holdning er, at den diskussion bedst kan foregå mellem de folkeoplysende organisationer, og at den ikke egner sig til en større offentlig polemik. Oplægget medførte en dis-
Anne-Mette Dalgaard Rehabiliteringschef fra Frederica gav et spændende oplæg om sundhedspleje og forebyggelsesindsats. kussion om forskellene på virksomhed under de frivillige foreninger, hvor man skal være medlem for at dyrke aktiviteten, og under aftenskolerne, hvor man er deltager i undervisning, der forestås af en honoreret lærer - og den debat blev man ikke helt færdig med. Interne oplæg Undervejs i mødeforløbet var der indlagt korte interne oplæg. Konsulent Robin Kristiansen fortalte om projektet "Video i DOF", som er startet i 2012, og som nu er så langt, at skolerne på DOFs hjemmeside under medlemsforhold kan se en beskrivelse af tilbuddet. Det drejer sig om mulighederne for at bruge videoer til skolernes hjemmesider gratis, eller få produceret egne videoer om præsentation af fag, skole, mærkedage mv. Dejan Fontana, der er IT ansvarlig i DOF, gav et indblik i, hvordan skolerne fremover har mulighed for at benytte Microsoft Exchange i deres interne mailkommunikation mv. Exchange rummer blandt andet også en fin kalenderfunktion, som kan bruges af de medarbejdere, der bruger systemet.
Nyt fra DOF Desuden fortalte Dejan Fontana om arbejdet med den nye udgave af VuptiWeb, der er den hjemmesideløsning, som medlemsskolerne tilbydes gennem DOF. Arbejdet har været forsinket, men er nu godt på vej, og Dejan gav en kort demonstration af, hvordan den nye side kunne se ud og hvilke muligheder, der var for at styre et individuelt layout til hjemmesiden. Når hjemmesiden VuptiWeb er klar til at blive implementeret, bliver det ikke en opdatering "overnight," da der skal foretages individuelle tilretninger med konsulentbistand, så overgangsfasen vil komme til at tage nogen tid, inden alle får konverteret til den nye version. Sådan ser DOF ud! "Hvorfor skal vi nu udfylde et ekstra skema?" lød det i sin tid, da det blå skoleprofilskema blev indført som en del af skolernes årlige indberetningsskemaer. Skemaerne rummer blandt andet spørgsmål som skoletyper, markedsføring mv. og når disse data kombineres med tallene for skolernes aktiviteter, kan der dannes interessante statistiske oplysninger
om DOFs skoler. Ikke uinteressant, hvis man skal vurdere, hvad landsorganisationen skal iværksætte af planer for medlemsydelser. Sekretariatsleder Henrik Christensen gav et overblik over landskabet af DOF-skoler, hvor af det blandt andet fremgik, at ca. 40% af DOF-skoler er såkaldt "almindelige" aftenskoler med et bredt fagligt tilbud til brede målgrupper. En anden stor del af skolerne er karakteriseret ved et smalt fagligt tilbud (fx. yoga- eller musikskoler) til brede målgrupper, ligesom der også er en stor del af skolerne, der har et bredt fagligt tilbud, men til en snæver målgruppe (fx. undervisning på Lilleskolerne for folk med psykiske lidelser eller skoler med undervisning af blinde). Også lederens arbejdstid kunne beskrives, og tallene beskrev nøje den virkelighed, som er vigtig i forståelsen af ledernes virkelighed. I omkring 75% af skolerne er den ugentlige lønnede arbejdstid for lederen mellem 0 og 8 timer. I en stor procentdel heraf har skolen et timetal, der udløser løntilskud til
en lederløn på op til én time ugentligt. På baggrund af Henrik Christensen oplæg om skoleanalysen drøftede man i grupper, hvad karakteristikken af DOFs medlemsskoler betyder for DOFs strategier, nye initiativer og aktiviteter, hvorfor gruppernes tilbagemeldinger nu bliver nøjere bearbejdet i sekretariatet. Resume af beslutninger på landsstyrelsesmødet 1. Budgetopfølgningen og orienteringen om forventet regnskab for 2012, som viser et forventet overskud på ca. 3,1 mio. kr. blev taget til efterretning. 2. En justeret model for tildeling af budgetter til regionskredsene blev godkendt, således at regionernes midler til aktiviteter ikke fremadrettet præges af udgifter til transport. I forbindelse med budgettet for 2013 afsættes der samlet 150.000 kr. til aktiviteter i regionskredsene. 3. Orienteringen om udarbejdelsen af et jubilæumsskrift i forbindelse med DOFs 40 års jubilæum i 2013 blev taget til efterretning. 4. Landsmødet i 2013, som også indeholder generalforsamlingen, blev besluttet flyttet til weekenden den 25. og 26. maj.
Referat vil foreligge som normalt på DOFs hjemmeside Medlemsnet>Møder og referater.
Gruppedrøftelser om ønsker og strategier for fremtiden. Formand Ingolf Christensen i hvis skjorte omgivet af Dejan Fontana, Anne Grethe Nørgaard, Kirsten Jensen, Lars Refsing og Lisbeth Blomgren.
DOF NYT - September 2012
7
Nyt fra DOF-skoler
Det har været spændende og jeg kunne lide det - er det ikke nok? 40 års arbejdsindsats som leder ved voksenundervisning er det blevet til for Hans Jørgen Jensen, der stadig arbejder i en DOF-skole. Han varetager ledelsen af specialundervisningen, som Hundested Aftenskole etablerer efter overenskomst. Han havde indtil 1995 ansvaret for hele Hundested Aftenskole, men den almindelige folkeoplysningsdel har i mange år været og er fortsat ledet af Better Lübbert. Hans Jørgen Jensen er medlem af DOFs Handicap- og specialundervisningsudvalg.
Hans Jørgen Jensen - leder ved Hundested Aftenskole gennem 40 år
8
DOF NYT - September 2012
Nyt fra DOF-skoler
Tekst og foto: Robin Kristiansen Der er lyst i stuen i parcelhuset på Engtoften i Hundested, hvor Hans Jørgen Jensen bor, men huset ligger også ret højt, og fra overetagen er der udsigt til Kattegat. Selv om han ikke er uddannet sløjdlærer, kan han berette, at han selv har bygget huset i sin tid, både hvad angik tegningen og meget andet af arbejdet. Det fysiske er ham ikke fremmed. Her på sine modne dage, har han indledt et forhold til kajakroning, og ferier i det fri har han altid dyrket, hvad enten det var på ski eller på vandring i den norske vildmark. "Jeg holder meget af den uberørte natur. Man bliver så lille, når man møder de store vidder og tankerne får lov at flyve". "Men jeg havde da nogen til at komme og mure for mig" smiler han, da vi træder ind i køkkenet til en kop kaffe. Kanelen fra kagefadet står lige op i næsen sammen med kaffeduften. Vi har kendt hinanden længe, for vi var i sin tid kolleger i Samrådet af kommunale Aftenskoleledere i Danmark, og dyrkede faktisk en juletradition over en tomands frokost på Hundested Kro, hvor mangt og meget aftenskolestof blev vendt og drejet. Nu har tiden maget det sådan, at vi også kun bor et stenkast fra hinanden. Fint nok, når der skal laves interview i anledning af 40 år som leder ved voksenundervisningen. Du har været folkeskolelærer hele dit liv, men også leder af voksenundervisning i næsten samme tidsrum. Er der en særlig voksenpædagogik? De pædagogiske grundbegreber er nok meget de samme, men mange
af de voksne kursister, jeg har haft med at gøre, har haft en skoleoplevelse som børn, der er rigtig meget forskellig fra den måde, som de bliver mødt med i voksenundervisningen. Det er en hel anderledes oplevelse, når deltagerne møder op i voksenundervisningen, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker, muligheder og behov, og hvor fællesskabet og trygheden er en del af pædagogikken. Man lærer jo ikke noget, hvis undervisningen går hen over hovedet på én og man er bange for læreren, som mange var for år tilbage.
Har du stærke lederambitioner, siden du har været leder så længe? Næh, det kan man vist ikke sige. Det er ikke det, der trækker, men jeg kan godt lide, at der er styr på tingene og orden i sagerne. Sådan har jeg altid haft det. "Det har været spændende og jeg har kunnet lide det - er det ikke nok? Men hvorfor er det lige på voksenundervisningsområdet du har virket? Jeg har altid syntes, at det var spændende at møde voksne, der har et behov, man kan hjælpe dem med, og det har også været
fortsættes på side 12
Hundested Aftenskole indbyder til
Jubilæumsarrangement Fredag 2. november 2012 Medborgerhuset Gubben Nørregade 11 B - 3390 Hundested
Kl. 15.30-16.30 Reception for
Hans Jørgen Jensen 40 år i voksenundervisningens tjeneste Kl. 16.30 - 18.00
Halfdanskerne optræder Læs mere om viseorkestret Halfdanskerne på www.halfdanskerne.dk (Fortsættes på side 10)
DOF NYT - September 2012
9
Nyt fra DOF-skoler
Det har været spændende.... (Fortsat fra side 9)
interessant at være med til at inddrage deres forventninger i planlægningen af undervisningen, selv om de som nævnt mange gange har et andet billede af undervisning, der stammer fra deres skoletid som børn. Og så har en stor del af lønnen været at se tilfredse og glade mennesker få den hjælp de har brug for. Den fine snak om de folkeoplysende værdier om uddannelse til demokrati og ansvar for eget liv fungerer den i praksis? Ja, for de voksne kursister i den frivillige voksenundervisning har andre ønsker end ved eksamensundervisningen. Som børn i skolen var de kun elever. Som voksne oplever de gennem undervisningen at lære at begå sig socialt og indgå i det fællesskab, der er en del af pædagogikken. Hvad har du lagt vægt på hos de lærere, du har ansat? Først og fremmest er det den faglige ballast, der er vigtig, men tæt fulgt op af en personlighed med fleksibilitet og evne til omstilling. Personligheden er rigtig vigtig, men svær at beskrive, men altså: Kemien i samspillet med deltagerne er vigtig, når man er voksenunderviser. Du er oprindelig Københavner, men du har boet og arbejdet hele dit voksenliv i Hundested. Har det lokale islæt haft betydning i dit arbejde inden for voksenundervisningen? Jeg har jo et indgående kendskab
10
DOF NYT - September 2012
til miljøet, til hvor folk kommer fra og hvor de bor. Det udvider lærerrollen ind over det sociale felt. På en måde kan man mere være sig selv, og ikke så meget lærer, og det er et fortrin i undervisningen. Jeg har jo kendt familierne, både børnene og de voksne. Hans Jørgen Jensen blev pensioneret som tjenestemand ved skolevæsenet og fratrådte i 2009, men indtil videre fortsætter han som leder ved voksenundervisningen.
Hans Jørgen Jensen
Hans Jørgen Jensen - "skæringsdatoer" Uddannet folkeskolelærer fra Emdrupborg Statsseminarium med Speciale C samt matematik og engelsk som tilvalgsfag. Tilflytter til Hundested Kommune på grund af ansættelse ved Hundested Skole i 1968, og samme år også ansat som engelsklærer i Hundested Kommunale Aftenskole.
40 år som leder af voksenundervisning: 1971-1977 Skoleleder ved Hundested Kommunale Aftenskole (Ny Fritidslov ) 1977-1982 Forstander og lærer ved enkeltfagskursus i Frederiksværk 1984-2012 Leder ved Hundested Kommunale aftenskole, der omdannedes til Hundested Aftenskole fra 1992. Fra 1995 alene leder af kompenserende specialundervisning og ordblindeundervisning også i Egedal og Frederikssund kommuner. I 2011 udløb rammeaftale med Egedal, hvis deltagere nu kun går ved betalingstilsagn. Der er nu ca. 200 deltagere under specialundervisningen og ca 20 under ordblindeundervisningen, der forvaltes med taxametertilskud ved overenskomst gennem VUC.
Nyt fra DOF-skoler
Lille skole for Voksne i København på Facebook Lille Skole for Voksne tilbyder en række undervisningshold i forskellige fag for personer med psykiske lidelser. Kurserne foregår i dagtimerne i en tidligere fabriksbygning på vejen Skalbakken - en sidevej til Jyllingevej i København. Deltagerne har mulighed for at møde før undervisningen til morgenmad, og der kan også købes frokost, ligesom man kan tilbringe tid sammen på skolen efter undervisningen er slut. Nu er skolen kommet på Facebook ligesom 37 andre DOFskoler. Herunder fortæller Henriette Bundgaard hvorfor. Af Henriette Bundgaard, lærer ved Lille Skole for Voksne Vi vælter os i et udvalg af sociale medier og særligt den yngre generation har taget denne nye form for netbaseret kommunikation til sig. Og der er vist ingen tvivl om at den er kommet for at blive! På Lille Skole for Voksne i Vanløse har vi valgt at imødekomme denne nye form for kommunikation og oprettet en Facebook-side. Mange andre foreninger, der ligesom os arbejder indenfor psykiatriområdet har gjort det samme. En-af-os, Det sociale Netværk, og Outsideren er alle meget aktive på Facebook – og det gør en forskel. Der bliver skabt fællesskaber, som ellers ville være svære at etablere, fordi man netop hjemme fra stuen kan finde frem til andre, der er i samme eller lignende situation, som én selv. De der har svært ved at komme hjemmefra kan få en
fornemmelse af vores skole, allerede inden de har været der – og det kan være med til at flere får mod på at komme af sted og i gang med et eller flere af de berigende og inspirerende fag, som vores skole tilbyder. I modsætning til en hjemmeside er Facebook en interaktiv side, hvor du hele tiden har føling med hvem der har interesse for skolen – og hvor du nemt kan følge op på forespørgsler. Det er ligeledes en nem måde at holde sig opdateret omkring, hvad der foregår inden for psykiatrien, og en mulighed for at opbygge samarbejde med andre indenfor området. Vi har valgt at lave en Facebookside både for at blive mere synlige blandt de unge kursister, vi har, men også for rent bogstaveligt at blive mere synlige. Siden er med til at definere os som skole både for kursister og medarbejdere, og via løbende at uploade billeder og skrive nyheder på siden, er vores håb at vække endnu mere interesse blandt både nuværende og potentielle nye kursister.
ankommet på ”planet facebook” – så er du én af dem der har våget dig ud i dette nye og spændende univers, kan du gå ind og ”synesgodt-om” Lille Skole for Voksne – og det vil hjælpe os med at blive set af endnu flere. Der er nemlig mange derude, der vil kunne få gavn af Lille Skole for Voksne, hvis de vidste at vi var her! Find os på www.facebook.com/ lilleskoleforvoksne eller www.lsfv.dk
Andet nyt på Lille Skole for Voksne Kunsten blomstrer og hver måned udstiller forskellige kunstnere deres billeder i vores café. Mandag og onsdag er der åbent hus fra kl. 12-13.00, hvor man kan komme og se udstillingen og samtidig nyde et måltid mad. Følg med på facebook og læs om de kommende kunstneres udstillinger og hvornår der afholdes fernisering.
Nu skal flere bare opdage at vi er
DOF NYT - September 2012
11
Nyt fra DOF - handicapundervisning
DOFs Handicap- og specialundervisningsudvalg inviterer til
Dialogmøde Onsdag 24. oktober 2012 kl. 10 – 15 Mødecenter Odense, Skibhus 17:48 Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Formål Handicap- og specialundervisningsudvalget ønsker et tættere samarbejde med handicaporganisationerne svarende til det, vi i dag har med Gigtforeningen. Dialogmødet er derfor startskuddet til, at vi fremover ønsker at afholde et par møder hvert år, hvor alle DOF-skoler med undervisningstilbud til blinde/ svagsynede, udviklingshæmmede og autister, psykisk sårbare samt personer med nedsat funktion i bevægeapparatet inviteres til møde med de organisationer, der står bag de forskellige målgrupper med henblik på en drøftelse af, hvordan DOFs undervisningstilbud kan udvikle sig, samt etablering af faglige netværk blandt medlemsskolerne indenfor de forskellige områder.
Program 1. Velkomst ved formand for HSU Anne Marie Hannberg – herunder om udvalgets arbejde og formålet med mødet. 2. Bordet rundt – præsentation – herunder både ”godt og skidt” fra medlemsskolerne – med mulighed for behandling af problemstillinger af fælles interesse. 3. Gigtforeningens samarbejde med DOF – oplæg til inspiration v/Anette Larsen. Konsulent i Gigtforeningen 4. Workshops
Målgruppe for dialogmødet Målgruppen for dette dialogmøde er ikke alene de medlemsskoler, der i dag har undervisningstilbud til de nævnte målgrupper, men også medlemsskoler, der kunne tænke sig at udbyde kursustilbud til de nævnte målgrupper, skal være særdeles velkomne til at deltage og få inspiration til, hvordan de kan komme i gang.
5. Opsamling i plenum – herunder en drøftelse af samarbejdsrelationerne i fremtiden v/ Anne Marie Hannberg og Niels-Anton Svendsen.
Vi ser frem til en udbytterig og inspirerende dag - og et stort fremmøde!
a. Undervisningstilbud til blinde og svagsynede med deltagelse af formand for Dansk Blindesamfunds Fritids- og Kulturudvalg Arne Nowicki Pedersen
Tilmelding Tilmelding er påkrævet bl.a. hensyn til frokost. Tilmelding til Lis Schlotfeldt på lis@danskoplysning.dk eller telefon 65 48 32 33 senest 10. oktober 2012 med oplysning om Mødenummer - som er 12961 Valg af workshop a, b, c eller d. Man kan også tilmelde sig online via DOFs hjemmeside under Medlemsnet>Møder og referater>HSUudvalg>mødenmummer 12961. Klik på knappen "Tilmeld".
12
DOF NYT - September 2012
Workshops (jævnfør punkt 4 i programmet)
b. Undervisningstilbud til personer med udviklingshæmning med deltagelse af politisk konsulent for bl.a. uddannelsesområdet i LEV Dan Schimmel c. Undervisningstilbud til psykisk sårbare personer med deltagelse af Jens Ibsen, medlem af SINDs Hovedbestyrelse d. Undervisningstilbud til personer med nedsat funktion i bevægeapparatet med deltagelse konsulent Anette Larsen, Gigtforeningen
Nyt fra DOF - sundhed og bevægelse
Udviklingsdag inden for sundhed og bevægelse UDVIKLINGSDAG Sundhed og bevægelse Fredag 7. december 2012 DOFs mødelokaler Løngangstræde 25, 4. sal, 1468 København K.
Program 10.30
Kaffe, velkomst og præsentation ved Ingolf Christensen
10.45
Behov og udvikling ved Lis Schlotfeldt og Finn Nevel Præsentation af efterårets gennemførte behovsafklaringsresultat.
11.15
Gruppedialog om DOFs initiativer på sundheds- og bevægelsesområdet:
Kursusnummer 12109 Tilmelding Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig Senest fredag 25/11 2012 enten via www.danskoplysning.dk, ved mail til lis@danskoplysning.dk eller på telefon 70 20 60 20.
DOFs Sundheds- og Bevægelsesudvalg håber med denne indbydelse, at rigtig mange medlemsskoler, der udbyder sundheds- og bevægelsestilbud, vil deltage i kortlægningen af, hvad der rører sig her og nu og samtidig være med til at tydeliggøre behovet for landsorganisationens indsats på området. Initiativet er et led i landsorganisationens kvalitetssikring af sit virke, hvorfor den direkte kommunikation med medlemsskolerne er et vigtigt led. Invitationen er primært rettet mod skoleledere, der har virkeligheden inde på nethinden i hverdagen. Så kom glad til en udviklingsdag sammen med dine gode kolleger. Det er gratis at deltage.
1. Hvilke DOF aktiviteter/initiativer sikrer i dag udviklingen på området i medlemsskolerne? 2. Hvordan kan DOF bidrage til flere aktiviteter i medlemsskolerne? Er der behov fx for: o Kurser o Koncepter o Inspiration (nyhedsbrev, møder m.v.) o Konsulenthjælp o Andet Opsamling i plenum. 12.30
Frokost
13.30
Erfaringsudveksling ved Finn Nevel Undervisningen: 3. Hvilke aktiviteter hitter og hvilke flopper på sundheds- og bevægelsesområdet? Underviserne: 4. Har skolerne nogle minimumskrav til undervisernes kompetencer og uddannelser, så de på betryggende vis kan varetage undervisning indenfor fag, der knytter sig til sundhedsog bevægelsesområdet? 5. Hvad forventer skolerne sig af underviserne?
15.00
Kaffe og sødt
15.15
Fremtiden ved Henrik Christensen Hvor er vi om 10 år på sundheds- og bevægelsesområdet? 6. Dialog om medlemsskolernes fremtidsvisioner for området.
15.50
Afrunding og tak for i dag ved Ingolf Christensen
DOF NYT - September 2012
13
Musik i DOF
Invitation til aftenskolens musikundervisere:
DOFs Musiktræf 2013 Med bl.a. Peter Bastian og Kjeld Fredens Musikunderviserne i DOFs medlemsskoler kan glæde sig til den kommende vinter, for så er det deres tur til at få et break og lade sig inspirere af kloge, underholdende og erfarne formidlere fra forskellige sider af musiklivet. Fra fredag 18. til lørdag 19. januar inviterer vi alle musiklærere og dirigenter i DOFs medlemsskoler til MusikTræf 2013 på Musisk Center Danmark på Askov Højskole. Der er lagt op til faglig inspiration, udvidelse af netværk og hygge sammen med andre musikundervisere, der ved, hvor vigtigt det er
at blive genopladt i godt selskab, hvis man selv skal blive ved med at være en levende og inspirerende underviser! Musikunderviserne vil blandt andet opleve to af dansk musiklivs ikoner, Peter Bastian og Kjeld Fredens, få fyldt brændstof på undervisertanken på workshop om grundlæggenPeter Bastian
de IT i musikundervisningen, og mærke på egen krop, hvad gennemtænkt og integreret opvarmning kan gøre for arbejdet med (kor)sangere. Se hele kursusopslaget på DOFs hjemmeside : www.danskoplysning.dk – gå ind på Landsorganisationen>kurser og efteruddannelse. Klik på ’lærer- og lederkurser 2012’ og på DOF MusikTræf 2013. Pris for deltagelse er kr. 600 for undervisere ved DOF-skoler, og kr. 1200 for andre interesserede. Tilmelding senest 1. oktober!
Musikken i DOF - hvem - hvad - hvor? Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent
Undersøgelse om musikken i DOF - Del 1 I løbet af den forgangne sommer har 92 af DOFs ca. 250 medlemsskoler modtaget en anmodning fra landsorganisationens musikog kulturkonsulent til at medvirke i en lille undersøgelse om kor- og orkestre i deres aftenskole. Blandt andet er lederne blevet spurgt om antallet af kor og orkestre i aftenskolen samt om de undervisere, der dirigerer de forskellige ensembler. Undersøgelsen har blandt andet betydet, at over 300 af underviserne i medlemsskolernes kor og orkestre samt instrumentalfag og sammenspil nu vil kunne modtage DOFs nyhedsbrev for musikundervisere, MusikNyt.
14
DOF NYT - September 2012
Undersøgelse om musikken i DOF - Del 2 De kor- og orkesterdirigenter, der i sommer modtog 1. udgave af MusikNyt fik desuden mulighed for at svare på spørgsmål om deres ønsker og behov for efteruddannelse og inspiration til deres arbejde, samt om deres kors/orkesters genre, størrelse og niveau. Vi bad om svar på disse ting, for at vi i landsforbundet kan blive klogere på de mange kor, orkestre og musikundervisere, der er rundt om i DOFs medlemsskoler, sådan at vi – på baggrund af denne viden - kan udvikle de rigtige medlemstilbud og medvirke til, at ledere og lærerne oplever aftenskolen som et godt og inspirerende sted at arbejde.
Musik i DOF
Fagligt nyhedsbrev:
Musiknyt DOF har nu lanceret et elektronisk nyhedsbrev specielt rettet mod musikundervisere og ledere af skoler med musikundervisning. Af Pernille Marstrand Nyhedsbrev til musikundervisere og ledere Der er rigtig meget musik i DOFs medlemsskoler: Seneste opgørelse viser, at mindst 155 kor og 112 orkestre synger og spiller i landsforbundets medlemsskoler, enten som ét hold af flere i en større aftenskoler, eller som en ’et-holds aftenskole’, hvor koret eller orkestret har dannet sig egen aftenskole. Der er i sagens natur også rigtig mange musikundervisere i DOFs cirkler, både i instrumentalundervisningen og i korene og orkestrene, og de skal have det godt, for gode undervisere hænger ikke på træerne. Enhver skoleleders mareridt er jo at blive ringet op 14 dage før sæsonstart af en lærer, der beklageligvis ikke kan undervise i de aftalte kurser…- så det er som bekendt bare om at passe rigtig godt på de gode folk, man allerede har! Det vil vi i DOF meget gerne understøtte, og derfor udsender vi fremover et nyhedsbrev specielt rettet mod musikunderviserne. Vi ønsker på denne måde at medvirke til, at underviserne får den nødvendige viden om de muligheder, de har gennem aftenskolens medlemsskab af Dansk Oplysnings Forbund som for eksempel temadage, puljer og efteruddannelse, ligesom nyhedsbrevet kan blive brugt til at formidle brugerundersøgelser. Første udgave af MusikNyt Flere end 330 musiklærere, kordirigenter og orkesterdirigenter har i juli og august modtaget den første udgave af DOFs elektroniske nyhedsbrev, MusikNyt. MusikNyt formidler musikfagligt indhold og vil primært henvende sig til underviserne, men det udsendes også orienterende til alle skoleledere i DOF, der har indberettet aktiviteter indenfor musiske fag og instrumentalundervisning.
Inspiration og undersøgelse I den første udgave kan man læse om det kommende arrangement for DOFs musikundervisere, MusikTræf 2013, med bl.a. Peter Bastian (se omtale andetsteds her i bladet), og man kan se, hvor man kan finde de forskellige muligheder for at efteruddanne sig, enten på DOFs egne kurser eller via DOFs tilskud til kurser udbudt af andre end landsforbundet. Endelig blev kor- og orkesterdirigenterne via det første nyhedsbrev også bedt om at svare på en lille undersøgelse om ’deres’ kor og orkestre, for jo bedre vi i landsforbundet kender vores medlemsskoler, jo bedre bliver vi til at udvikle medlemsydelser, lave relevante kursustilbud og sammensætte spændende inspirationsarrangementer. Velkomment initiativ MusikNyt er blevet godt modtaget som et velkomment og informativt initiativ for musikken i DOF. Man kan selvfølgelig til hver en tid framelde sig nyhedsbrevet, men ud af de foreløbigt over 330 modtagere har kun to modtager valgt at gøre dette, og over halvdelen af modtagerne har åbnet og læst nyhedsbrevet og klikket videre på de forskellige links til info og undersøgelse. Får alle musikundervisere nyhedsbrevet? Er du aftenskoleleder med musiske fag i din aftenskole, og synes du, at dine undervisere og dirigenter også skal have muligheden for få denne information om, hvad man kan få ud af at arbejde i en aftenskole, der er medlem af DOF, så send navne og mailadresser på en mail til Line Høgh på lh@danskoplysning.dk Det samme kan du naturligvis gøre løbende, når du ansætter en ny musiklærer.
MusikNyt vil kun blive udsendt, når der er et særligt behov, for eksempel når der er nyt om efteruddannelseskurser, faglige inspirationsarrangementer og lignende.
DOF NYT - September 2012
15
Nyt fra DOF - kurser og efteruddannelse
Inspirationsdag for undervisere DOF inviterer undervisere i medlemsskolerne til en gratis inspirationsdag enten i Kolding eller i København
Af Finn Nevel, konsulent Så er der dømt gavebod – igen! Som et led i landsorganisationens strategi for at skabe synlighed overfor medlemsskolernes undervisere, er et nyt initiativ groet frem af idékassen. Landsorganisationen inviterer alle undervisere til fyraftensinspiration med 2 yderst kompetente foredragsholdere, og vi lægger ud med 2 ”pilot” møder i 2012, der afvikles i henholdsvis Kolding og København. I 2013 vil vi på baggrund af erfaringerne med gennemførelsen tage stilling til, om samme type arrangementer skal gennemføres i de øvrige regioner. På de første 2 møder vil TV2 vært Morten Resen indlede under titlen ”Elsk dit arbejde!” Foredraget handler om det at ”sætte sig selv op” til dagens opgaver, og i dette positive og ærlige foredrag serverer Morten Resen en lang række idéer til, hvordan den enkelte kan bidrage til at skabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde og godt humør. Det handler for Morten om at lade den usagte ros komme til syne og samtidig gemme den bagstræberiske negative attitude langt væk.
Fredi Falk Vogelius Seniorkonsulent og coach
16
DOF NYT - September 2012
I aftenskolernes undervisningsforløb deltager alle slags personer, der hver især har deres måde at lære og kommunikere på. Det er en stor opgave for underviserne at nå alle, så Morten afløses af Partner/Seniorkonsulent med speciale inden for coaching, MBTI & JTI, NLP og projektledelse Fredi Falk Vogelius, der
Morten Resen Studievært på TV2 under overskriften ”Samarbejde og kommunikation” giver et indblik i persontyperne, og hvad de betyder for måden at håndtere de mangeartede relationer i undervisningen på. Underviserne får helt sikkert noget med hjem, som kan bruges i dagligdagen til at forstå, hvordan man kommunikerer klart og konstruktivt i forhold til de mange persontyper, der deltager i undervisningen. Invitationerne udsendes til alle skoler i region Syddanmark og Region Hovedstaden, men kan i øvrigt downloades af alle interesserede medlemsskoler fra vores hjemmeside. Det er så meningen, at skolelederne distribuerer til egne undervisere, så de bliver bekendt med arrangementerne. Fyraftensinspirationsmøderne gennemføres den 9. november 2012 i Kolding og den 23. november i København. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Nærmere oplysning fås ved henvendelse til kursussekretær Lis Schlotfeldt: lis@danskoplysning.dk Tlf. 70 20 60 20 eller konsulent Finn Nevel: finn@danskoplysning.dk - tlf. 65 48 32 38.
Løst og fast - kurser og efteruddannelse
Ledelse med plads til forskelle Nyt inspirationskursus for skoleledere 2013
Af Finn Nevel, konsulent Når vi i DOF snakker om lederuddannelse, så tænker de fleste på vores årligt tilbagevendende og grundlæggende kursus i Lov og ledelse. Denne grunduddannelse har gennem årene gennemgået flere ændringer i forhold til tiden, vi lever i, og på uddannelsen får hver enkelt skoleleder, bestyrelsesformand og/eller skolebestyrelsesmedlem et grundigt indblik i de mange opgaver, der knytter sig til den administrative hverdag med folkeoplysningsloven som omdrejningspunkt. Det er med andre ord hovedsageligt folkeoplysningsloven og dens spilleregler, der er i fokus, og det er både nye og garvede aftenskoleaktører, der deltager.
Undervisningen forestås af HR-/Crewmanager i Muskelsvindfonden Per Larsen sammen med direktør i The Arbinger Institute Scandinavia Mette Willemoes Ponty, der begge har samarbejdet om netop denne type lederuddannelse i såvel den professionelle som i den frivillige verden. Kursusopslag er tilgængeligt på DOFs hjemmeside under ”Kurser og Efteruddannelse”, hvor man også kan tilmelde sig. DOF yder et ekstraordinært tilskud til dette kursus for at holde deltagerprisen på et niveau, hvor alle kan være med. Nærmere oplysning fås ved henvendelse til konsulent Finn Nevel.
Til februar 2013 barsler DOF med et nyt inspirationskursus for skoleledere, hvor det er den enkelte skoleleders personlige kompetence som leder, der har opmærksomheden. At udøve ledelse drejer sig om mere end blot at have faglig, teoretisk og praktisk viden indenfor området. Det handler i høj grad også om lysten og evnen til at “undersøge” sin egen ledelsesstil og reflektere over spørgsmål som:
∗ Hvad driver mig? ∗ Hvad er mine grundlæggende værdier? ∗ Hvordan kan jeg inspirere underviserne til at tage afsæt i deres egne grundlæggende værdier, når de udfører deres opgaver?
De to undervisere på lederinspirationskurset Per Larsen fra Muskelsvindfonden og Mette Willemoes Ponty fra The Arbinger Institute.
På den måde kommer lederen til at fremstå autentisk, hvilket er en forudsætning for opbygning af gode og stærke relationer i funktionen som skolens leder.
Inspirationskurset finder sted på Hotel Nyborg Strand i weekenderne fredag 1. til søndag 3. februar og fredag 22. til søndag 24. februar 2013. Den første weekend handler om ”Det personlige lederskab” og den anden weekend om ”Det relationelle lederskab”. Kursusnummer 13103 - Pris kr. 1.600,00.
DOF NYT - September 2012
17
Løst og fast
Mange mærkedage i sensommeren DOF Paarup Aftenskole DOF Paarup Aftenskole kunne fejre 50 års jubilæum. Det foregik fredag 31. august udendørs i det smukkeste sensommervejr, som rigtig mange nød ved receptionen. Her er det skoleleder Lisbeth Lunding og skolens grundlægger Anne Kryger, der morer sig over en slagfærdighed under en af de mange taler.
Roskilde Aftenskole I Roskilde Aftenskole blev vagskiftet på lederposten formelt effektueret, selv om Per Søgaard allerede har været godt i gang med at snuse til sin nye opgave som leder og efterfølger til Jette Engelund, der nu har forladt byen til fordel for Holbæk, hvor hun og hendes gemal skal nyde livet. Skolens formand (til højre på billedet) Lise Pedersen får så en opgave med at "opdrage" sin nye skoleleder.
Gimsing Sognehøjskole ved Struer Også i det Jyske har der været fest. Gimsing Sognehøjskole kunne fejre deres 25 års jubilæum med et stort anlagt dagsprogram, der startede med morgenandagt kl. 10.00 og varede til 15.30. Af billeder fra begivenheden som venligst er tilsendt fra John Dinesen, fremgår det, at der var stort fremmøde. På billedet ses fra højre i stormønstret kjole forhenværende skoleleder Edith Laustsen, herefter Jenny Melchiorsen, bestyrelsesmedlem Birgit Østergaard, og bag dem skoleleder Frode Peitersen og formand Anna Dinesen. Det var Jenny Melchiorsen og Edith Laustsen, der for 25 år siden stiftede skolen.
Fredensborg Aftenskole Fredensborg Aftenskole fejrede 60 års jubilæum 7. september, hvor DOF Nyts fotograf ikke kunne være tilstede. Festaftenen som skoleleder Annemari Rommedahl havde tilrettelagt omfattede blandt andet underholdning ved Anne Marie Helger, som fotografen har fanget ved en tidligere lejlighed. Det er Annemari yderst til højre.
18
DOF NYT - September 2012
DOF kurser
Aktuelle DOF kurser Af Lis Schlotfeldt, administrativ medarbejder i DOF
Giv lærerne besked Skoleledere bedes sørge for at lærerne får besked om aktuelle kurser. Det kan gøres på flere måder: Sørg for at lærerne kender adressen til DOFs hjemmeside og ad-
gangen til kurser. Skriv det i lærervejledningen eller i en lærermail. Her kan der også linkes til de enkelte relevante kursusopslag. Kopier adressen fra adressefeltet (URL'en) og læg den i mailen til læreren, så han/hun blot kan klikke på linket. Lyder det svært? Så ring og få hjælp hos Lis Schlotfeldt i DOFs kursusafdeling, der også kan forklare om kursuslinks i Undervisernet.
Foto: Robin K.
Hermed en kort oversigt over aktuelle DOF-kurser Find kursusbeskrivelse og supplerende oplysninger på DOFs hjemmeside www.danskoplysning.dk under "Kurser og efteruddannelse" hvor der også er mulighed for online tilmelding.
Holdnr
Holdnavn
Dato
Sted
Underviser
12319
Styrketræning og afspænding for seniorer og voksne
26. oktober
Kbh.
Henriette Tybjerg
12318
Iyengar Yoga
27. oktober
Kbh.
Mette Vulpius
12315
Funk for sjov - integration af dans i bevægelsesundervisning
3. november
Kbh.
Ann Sofie Deleuran L. Bækgaard
12222
Det sprogpædagogiske IT-kørekort, modul 3 + 4
3. november
Kbh.
Christoph Schepers Sabine Kramer
12321
Fyraftensinspiration for undervisere
9. november
Kolding
Morten Resen, Fredi Falk Vogelius
12105
Revisors opgaver og ansvar - Den frivillige revisors rolle i aftenskolen
22. november
Odense
Finn Nevel
12322
Fyraftensinspiration for undervisere
23. november
Kbh.
Morten Resen, Fredi Falk Vogelius
12320
Introduktionskursus til "Tab dig sund"-konceptet i samarbejde med Gigtforeningen
24. november
Odense
Henriette Thorseng, Maria Jakobsen, Finn Nevel
12109
Udviklingsdag - Sundheds- og bevægelsesområdet
9. december
Kbh.
Ingolf Christensen, Finn Nevel m.fl.
13601
DOF Musiktræf 2013
18. januar til 19. januar 2013
Askov, Vejen
Peter Bastian, Kjeld Fredens m.fl.
DOF NYT - September 2012
19
Dejan Fontana Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.
Tlf: 65 48 32 44 Fax: 66 17 72 62 df@danskoplysning.dk
Finn Nevel Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K
Tlf.: 65 48 32 38 Fax: 66 17 72 62 finn@danskoplysning.dk
Jytte Andersen Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.
Tlf. 70 20 60 20 Fax: 66 17 72 62 ja@danskoplysning.dk
Lars Refsing Fuldmægtig Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.
Tlf.: 70 20 60 20 Fax: 66 17 72 62 Lr@danskoplysning.dk
Line Høgh Administrativ medarbejder Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.
Tlf.: 65 48 32 32 Fax: 66 17 72 62 lh@danskoplysning.dk
Lis Schlotfeldt Administrativ medarbejder Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.
Tlf.: 65 48 32 33 Fax: 66 17 72 62 lis@danskoplysning.dk
Martin Michel IT-supporter Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.
Tlf.: 65 48 32 39 Fax: 66 17 72 62 mm@danskoplysning.dk
Niels-Anton Svendsen Konsulent - deltid Løngangstræde 25, 4.. 1468 København K
Tlf.: 31 67 38 77 Fax: 66 17 72 62 nas@danskoplysning.dk
Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K
Tlf: 65 48 32 48 Fax: 66 17 72 62 pm@danskoplysning.dk
Robin Kristiansen Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K
Tlf: 31 17 32 35 Fax: 66 17 72 62 rk@danskoplysning.dk
Landsformand Ingolf Christensen Ingemannsvej 20 7400 Herning Tlf.: 97 12 94 56 Mobil: 40 21 11 18 ic@danskoplysning.dk
Sekretariatsleder Henrik Christensen Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf. 70 20 60 20 hc@danskoplysning.dk
Adresse DOF Løngangstræde 25, 4. 1468 København K. Telefon 70 20 60 20 (omstilling til alle medarbejdere) DOFPro supporttelefon 70 20 69 78 Fax 66 17 72 62 E-mail post@danskoplysning.dk E-mail DOF Pro support support@dofpro.dk
Hjemmeside www.danskoplysning.dk Ekspeditionstid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Ny viden - Nye muligheder
10.00 13.00 10.00 10.00 10.00
– – – – –
15.00 15.00 15.00 15.00 12.00