Skip to main content

DOF NYT December 2011

Page 1

nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund ∙ December 2011 ∙ Årgang 17 ∙ Nummer 4

Landsstyrelsesmøde Side 6

HSU inviterer til dialogLS-møde i november møde om handicapområSide 3 det Side 8 Swing i Ballerup Side 10

DOFs sommerkursus Side 10 Debat om Kærlighed Side 14 Penge i DOFs musikpulje Side 15

Vind en julekurv Side 18


DOF NYT

DOF NYT

I dette nummer

Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund.

Nyt fra DOF ...................................................... 4

Udkommer 4 gange årligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet.

Liv i Dofskoleforum ............................................ 4

DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter.

Handicap-og specialundervisning ......................... 8

Der er ikke henvisninger til telefon eller e-mail ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 200 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca. 3.000 voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. Redaktion Henrik Christensen, ansvarshavende Robin Kristiansen, redaktør Lay-out: Tryk: Oplag:

DOFs Jobbørs .................................................... 4 Landsstyrelsesmøde ........................................... 5 Medlemsseminar i Nord og Midt ........................... 6 Dialogmøde ...................................................... 8 Swingende jubilæum i Baltoppen ....................... 10 Spørg bare ..................................................... 12 Nyt fra DOF-skoler ........................................... 13 Debat i BOS .................................................... 13 Debat - Overlever kærligheden .......................... 14 DOFs kursuspolitik revideret .............................. 16 Kursusoversigt ................................................ 17 DOF NYTs læserjulekonkurrence ........................ 18 DOFs personale ............................................... 20

Overlever kærligheden?

Robin Kristiansen Lars Refsing 1000

Redaktionen afsluttet: Mandag 28. november 2011 Dead-line for DOF NYT marts 2012 Tirsdag 21. februar 2012

Forside Sangeren Sinne Eeg var solist ved Sweet & Swings 35 års jubilæumskoncert 20. november med tilskud fra DOFs koncertpulje. Læs Vivian Skovbjergs reportage fra begivenheden på side 10. Fotos stillet til rådighed af Sweet & Swing

2

DOF NYT - December 2011

Dette spørgsmål angår alle, og det var nok også derfor, at der var så stor interesse for debataftenen om emnet i Center for Yoga og Meditation i Odense.


Kommentar

Folkeoplysningspolitik www.folkeoplysningspolitik.nu, men det er samtidigt væsentligt, at der vies opmærksomhed til, hvad vi kan kalde mere snævre aftenskoleinteresser. Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis man i kommunernes folkeoplysningspolitikker kan få noget med omkring:

∗ En målsætning om flere deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning

∗ Adgang til lokaler indrettet til undervisning af voksne

∗ Retningslinjer for udviklingspuljen, som er tilpasI langt de fleste kommuner hersker der massiv travlhed på folkeoplysningsområdet i denne tid. Det skyldes naturligvis, at det med ændringerne af folkeoplysningsloven er blevet obligatorisk for kommunerne at formulere en folkeoplysningspolitik. Det er vores generelle fornemmelse, at kommunerne går til opgaven på ganske forskellig vis. Nogle kommuner har sat gang i processer, hvor de folkeoplysende organisationer inddrages forud for, at der laves et udkast til folkeoplysningspolitik, ligesom interessenterne inddrages undervejs – ikke mindst i en høringsfase. Andre kommuner har desværre valgt at lade hånt om den gode proces og har selvstændigt valgt at lave et forslag til folkeoplysningspolitik, som bygger på bestående politikker uden skelen til, at lovgivningen opridser en række områder, som en folkeoplysningspolitik skal indeholde. I disse kommuner får de folkeoplysende organisationer i reglen blot mulighed for at afgive et skriftligt høringssvar til udkastet, og så har vi jo nok en fornemmelse af, hvad kommunen bruger – eller måske rettere ikke bruger – høringssvarene til. I DOF har vi afholdt tre velbesøgte medlemsmøder, hvor der blandt andet har været sat fokus på, hvad DOFs medlemsskoler bør være særligt opmærksomme på, når der udarbejdes folkeoplysningspolitikker i deres kommuner.

set aftenskoleaktiviteter

∗ Hensigtsmæssigt samspil/afgrænsning ift. eksempelvis biblioteksvirksomheden i kommunen Brugerinddragelse der indbefatter både løbende dialogmøder og et udvalg med reel beslutningskompetence. Brugerinddragelsen ER vigtig, og det er med lovændringen blevet obligatorisk for kommunerne at nedsætte et udvalg. Det behøver ikke at hedde et folkeoplysningsudvalg, men det er trods alt et rammende navn, når udvalget skal arbejde med folkeoplysning, folkeoplysende organisationer, folkeoplysningsloven og en folkeoplysningspolitik! Navnet på udvalget skal ikke være kernen for en konflikt, men når man som Egedal kommune foreslår at kalde udvalget for "Folkeoplysningsområdets høringsorgan", så har man også indikeret hvilken indflydelse og status udvalget forventes at have - eller ikke have! Fortsat god arbejdslyst med de kommunale folkeoplysningspolitikker og husk på, at sekretariatet naturligvis altid er klar med et godt råd eller generel sparring i forhold til folkeoplysningspolitikkerne i kommunerne. Henrik Christensen sekretariatsleder

Der er generelt god inspiration at hente i den guide, som en række folkeoplysende landsorganisationer har udarbejdet, og som kan hentes på hjemmesiden

DOF NYT - December 2011

3


Nyt fra DOF

Medlemsnyt

Liv i Dofskoleforum!

Ændringer

Det måtte jo ske før eller senere. Der var nogen, der lagde en mail ud i Dofskoleforum med et spørgsmål. Her var det om samarbejde med biblioteker.

∗ Dalgas Skolen har fået ny leder Per Erland Nielsen pern@dalgasskolen-aarhus.dk

∗ Roskilde Oplysningsforbund har fået nyt telefonnummer: 32 20 21 20

Indmeldelse ∗ Flamencoforeningen El Duende Lone H. Andersen Nørrebrogade 52 A, 2. th. 2200 København Ø Tlf.: 2166 8078 Medlems nr. 647 under region Hovedstaden

∗ Flygtningehjælpens Aftenskole Malene Madsen Junovej 41 8270 Højbjerg Medlemsnr. 648 under region Midtjylland

Kalender Med overgang til kvartalsvis udgivelse af DOF NYT, vil det ikke være relevant at give kalenderoplysninger i bladet.

Så det virker. Men det er jo meningen, at mange flere DOF-skoler skal benytte sig af muligheden for at snakke sammen om gode ideer, efterlysning af foredragsholdere, salg af gamle skaftevæve eller hvad ved jeg. Hvorfor mon skolelederne ikke straks går ind på Dofskoleforum på hjemmesiden og følger den udførlig vejledning???? De kan jo også bare ringe til konsulent Robin Kristiansen og få nærmere vejledning.

Husk DOFs Jobbørs Når tiden nærmer sig for en ny kursusstart - evt. allerede efter jul - så kan det være en god ide at lade sig inspirere af de mange tilbud fra lærere og foredragsholdere i DOFs Jobbørs, som ligger på DOFs hjemmeside. Der ligger fx tilbud om selvhjælpskurser, rygestopkurser, ornitologi, russisk, projektledelse, eksamensskræk, billedkunst, foredrag om hypnose, salgstræning, meditation og opmærksomhed og meget mere.

På hjemmesiden kan også ses kursusopslag med oplysninger om tid og sted.

Udover de mange forslag er der også mulighed for, at DOF-skoler kan annoncere efter lærerkræfter som supplement til anden annoncering i lokalaviser, netaviser mv. Annoncer i DOFs Jobbørs kan af tekniske årsager ikke optages i andre jobbørser, men fordelen ved DOFs Jobbørs er, at annoncerne læses af skoleledere og lærere, der er i branchen allerede, og som derved er klar over, hvad der tales om.

Se også kursusoversigten på side 17 her i bladet.

Spørgsmål i forbindelse med Jobbørsen kan rettes til konsulent Robin Kristiansen.

Se DOFs hjemmeside Der henvises i stedet til DOFs hjemmeside www.danskoplysning.dk, hvor medlemmer under Medlemsnyt kan se oplysninger om møder og arrangementer.

4

Og der kom svar! Så kom der små livstegn fra hele landet via svarmails: "Jeg er da også med i dette forum!" Og mig - og mig med.

DOF NYT - December 2011


Nyt fra DOF

Landsstyrelsesmøde 18. november 2011 På landsstyrelsens seneste møde blev DOFs virksomhedsstrategi og budget 2012 behandlet. Af Henrik Christensen, sekretariatsleder i DOF Landsstyrelsen tog på sit todages møde tilbage i september de indledende drøftelser i forhold til en revision af virksomhedsstrategien, og siden har sekretariatet arbejdet intensivt med at udarbejde et udkast til virksomhedsstrategi. I processen har forretningsudvalget og de faglige udvalg været inddraget og givet kommentarer til de forskellige elementer i virksomhedsstrategien. Landsstyrelsen godkendte virksomhedsstrategien, som indeholder visionsformuleringer inden for syv temaer, ligesom der er formuleret mere kortsigtede mål og strategier inden for 11 indsatsområder, som skal medvirke til at opfylde vores mission og bringe os tættere på vores vision. Virksomhedsstrategien er nu ved at blive konkretiseret i sekretariatets handlingsplan for 2012.

Landsstyrelsen godkendte også en mindre ændring af DOFs kursuspolitik, således at det fremadrettet er muligt for sekretariatet at kontakte undervisere, ledere og bestyrelsesmedlemmer direkte via e-mail, såfremt de tidligere har deltaget i et kursus i DOF. Fremgangsmåden skal ses som en fælles indsats fra både medlemsskolerne og landsorganisationen for at optimere kendskabet til DOFs kursuspolitik. Sekretariatet kan på denne måde målrette kursustilbuddene til de enkelte faggrupper og samtidig gøre formidlingen af DOFs kursustilbud lettere for den enkelte skole. Målet er naturligvis at øge rekrutteringen til kursusvirksomheden og dermed styrke kompetenceudviklingen i medlemsskolerne. Næste møde i landsstyrelsen er den 28. januar 2012.

DOFs budget for 2012 blev godkendt på landsstyrelsesmødet. Budgettet har et forventet underskud på lidt over kr. 400.000, hvilket skyldes, at det høje aktivitetsniveau fra 2011 fortsættes og på nogle områder øges. Det forventede underskud vurderes at være uproblematisk, da regnskabet for 2011 forventes at udvise et pænt overskud, ligesom prognoserne for 2013 og 2014 også viser pæne overskud. Desuden blev landsstyrelsen orienteret om, at der med regeringens finanslovsforslag er udsigt til, at overskudsmodtagerne fra Danske Spil ekstraordinært i 2012 vil få 172 mio. kr. til fordeling som supplement til Tipsmidlerne. Det betyder for DOF ca. 1,3 mio. kr. Det beløb er ikke lagt ind i budgettet. Efterfølgende er der indgået en politisk aftale om næste års finanslov, hvor de 172 mio. kr. også er med, så der er udsigt til, at DOFs budget forbedres markant, hvilket landsstyrelsen vil forholde sig til på det kommende møde i januar.

DOF NYT - December 2011

5


Nyt fra DOF

Medlemsseminar i Nord og Midt Regionskredsene i Nord og Midtjylland havde slået sig sammen om et arrangement på Hotel Comwell i Rebild Bakker 7. - 8. oktober, og det var en god ide at dømme efter fremmødet. Tekst og foto: Mogens Pilgaard, regionskredsformand DOF Region Nord Regionerne NORD og MIDT havde slået sig sammen om dette seminar, som udnyttede NORDs erfaring med et forløb der startede fredag klokken 17 og

sluttede lørdag klokken 15. Med denne model har deltagerne det meste af en weekend sammen med familien og endda et passende seminar at se tilbage på. Det blev et tilløbsstykke med 40 deltagere! 40 meldte sig, 40 mødte op. Det kalder jeg usædvanligt. Arrangørerne, Anne Grethe fra MIDT og jeg selv fra NORD fik koldsved på panderne. Der var pludselig et indkvarteringsproblem

af de større. Derudover ville det blive et større træk på de 2 regioners kassebeholdninger, end vi selv kunne klare. Jeg havde da i god tid (på sidste LS-møde) talt med Henrik om situationen, for vi ville naturligvis ikke slippe så mange deltagere ind i seminaret, før vi havde økonomisk accept. Vi blev enige om at vi skulle køre med alle 40 tilmeldte, så ville Henrik finde en løsning efterfølgende,

Mag. art. i filosofi John Engelbrecht - en fabelagtig ordekvilibrist, der tryllebinder forsamlingen

6

DOF NYT - December 2011


Nyt fra DOF

Medlemsseminaret blev et tilløbsstykke med 40 deltagere. Det bliver nok ikke sidste gang de to regionskredse laver fællesarrangementer. hvilket vi er taknemmelige over. Hotellet fik pludselig en større aflysning, så passede det hele lige pludselig. Vi blev da heller ikke snydt. Poul Wilhelmsen var helt ustyrlig engageret. Han flettede danmarkshistorie og europahistorie ind i foredraget om Grundtvig fredag aften. Alle var enige om at det var super spændende og godt præsteret. Poul sluttede ved 22 tiden, hvorefter vi kunne summe i smågrupper som vi nu følte for. De fleste var trætte, så det blev ikke til det store aftenliv. Lørdag formiddag, fra 9 til 12 var John Engelbrecht på scenen. De der har oplevet ham, behøver ingen beskrivelse. Til de der ikke har, er det vanskeligt at beskrive hans "foredrag". Mage til sprudlende, empatisk, vidende, engagerende foredragsholder tror jeg ikke jeg for mit vedkommende har oplevet ret mange gange. Det var så fantastisk. Og det kan nok være, han er en ordekvilibrist! Efter frokosten var der mulighed for at deltagerne på egen hånd kunne gå tur i de skønne Rebild Bakker. Vejret artede sig nogenlunde. Jeg er sikker på, at alle havde værdifulde oplevelser med hjem.

"Det levende ord" fik en helt aktuel betydning med Poul Wilhelmsen i fin stil, da han holdt foredrag om Grundtvig.

DOF NYT - December 2011

7


Handicap- og specialundervisning

Handicap– og specialundervisning

Dialogmøde 2011 Stor interesse fra medlemsskoler til Handicap- og specialundervisningsudvalgets dialogmøde den 26. oktober 2011.

Niels-Anton Svendsen

Handicap- og specialundervisningsområdet er ét af de største områder i DOF – og på landsplan er vi også i front! Det synes vi skal afspejle sig i DOF Nyt med aktuelle nyheder i hvert nummer. Korte nyheder og/eller informationer fra området.

I lighed med tidligere år inviterede HS-udvalget til et åbent dialogmøde i Odense. Årets hovedtema handlede om, hvordan vi sikrer, at handicapundervisningen ikke glemmes i forbindelse med den folkeoplysningspolitik, som alle 98 kommuner skal have udarbejdet og godkendt senest 31. december 2011. Dialogmødet blev historisk med 30 deltagere fra hele landet. Som optakt til mødet havde DOF udsendt et notat til deltagerne om sagen. Holger Kallehauge Først havde tidligere landsdom-

mer, landsformand for PTU Holger Kallehauge et meget spændende indlæg, hvor han pegede på de steder i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, som vi ville kunne bruge i vores argumentation. Holger Kallehauge har selv været med i forbindelse med udarbejdelse af konventionen, og der blev givet mange vigtige og væsentlige råd. Vivian Glasdam Sørensen Dernæst havde vi besøg af en tidligere medarbejder i DOF, Vivian Glasdam Sørensen, nu ansat som fuldmægtig i Odense Kommune og den person, der arbejder med udarbejdelse af politikker, herunder

Handicapområdet varetages af konsulent Niels-Anton Svendsen, der er ansat på deltid, men altid let af få fat i. Spørgsmål om særligt tilrettelagt undervisning under Folkeoplysningsloven eller lov om specialundervisning kan derfor altid rettes til Niels-Anton. Ring eller send en mail. Se info på bagsiden af DOF NYT.

Landsformand for PTU Holger Kallehauge

8

DOF NYT - December 2011


Handicap- og specialundervisnng den pligtige folkeoplysningspolitik. Vivian Glasdam Sørensen fortalte om hvordan man i Odense Kommune griber processen an og kom med en række praktiske anvisninger med hensyn til, hvordan man kunne få indflydelse på processen – og dermed forhåbentlig også på resultatet. Konkretisering Herefter drøftede deltagerne, hvordan de 2 oplæg kunne omsættes til konkrete handlinger lokalt. Her er i meget kortfattet form, de handlinger, der blev foreslået.

∗ Det allerførste, man skulle gøre, var at indhente information i kommunen om processen. Hvad har kommunen tænkt sig at gøre og hvornår? – Hvordan vil kommunen inddrage brugerne? – mv.

∗ Spil ind! – De, der udarbejder politikken, ved jo kun, hvad de ved, og det vil oftest ikke være tilstrækkeligt, når det handler om handicapundervisning.

∗ Sørg for synlighed og dokumentation. – Alt for mange gode historier når ikke ud til offentligheden.

∗ Søg strategisk samarbejde med andre, hvor der er en fælles interesse.

∗ Gå i en konstruktiv dialog med forvaltningen.

∗ Gå i dialog med det kommunale

havde været en meget givtig dag, og som en deltager, der kom langvejs fra udtrykte det: ”Det var bestemt ikke spildte kilometre”! Anne Marie Hannberg, formand for HS-udvalget takkede for den aktive deltagelse og det store fremmøde og håbede, at mødet nu ville sætte sig spor rundt om i kommunerne og i deres lokale folkeoplysningspolitik. PS! Både FN konventionen, det omtalte notat og Holger Kallehauges PowerPoint præsentation findes på DOF’s hjemmeside til inspiration.

handicapråd bl.a. med henblik på at få noget om folkeoplysning ind i den pligtige kommunale handicappolitik. Dialogmødet sluttede af en med en kort mundtlig evaluering, og her blev der givet udtryk for, at det

DOF NYT - December 2011

9


Nyt fra DOF-skoler

35-års swingende jubilæum i Baltoppen ”If you can dream it you can do it” sagde Walt Disney. Og Ballerups største rytmiske kor Sweet & Swing gjorde det. En drøm om lokalt samspil på tværs af generationer og genrer kombineret med professionelt samarbejde blev realiseret 20. november i Baltoppen.

Af Vivian Skovbjerg I Sweet & Swing siden 2005, hvor jeg spillede Den Lille Havfrue i Københavns Havn og mødte en 2. sopran fra Sweet & Swing Synger 2. sopran og er medlem af bestyrelsen og ansvarlig for markedsføring af koret Til daglig tekstforfatter og indehaver af TextCompany

Dansk Oplysnings Forbund støtter mange af sine "musikalske" medlemsskoler i arbejdet for at udbrede kulturlivets glæder i hele Danmark blandt andet gennem DOFs koncertpulje. Og DOF var en af de velvillige økonomiske og praktiske støtter, da koret Sweet & Swing, som er organiseret under "Musik-fabrikken i Ballerup" forleden fejrede sit 35-års jubilæum med en gigantisk koncert og prominente gæstesolister. Verdenspremiere Normalt står hun på store scener og internationale klubber. Men 20. november stod hun på scenen i Baltoppen sammen med Sweet & Swing til intet mindre end en verdenspremiere, for det er nemlig første gang, Sinne Eeg har sunget sammen med et kor. Normalt synger hun med en jazzkvartet, et big band eller et klassisk ensemble,

10

DOF NYT - December 2011

men netop det, at både melodi og backing blev udtrykt af sangstemmer, gav et særligt musikalsk fællesskab. Sinne Eegs 5. album udkom i 2010, hvor hun, ligesom i 2007, modtog Danish Music Award for bedste jazzalbum. I den anled-

ning skrev anmelderne blandt andet: ”Rytmisk jazzfeeling i særklasse. Fløjsblødt, sanseligt og smukt udtryk. Potentiale til at blive en toneangivende sangskriver og vokalist i dansk/skandinavisk/ europæisk jazz.” Og publikum i


Nyt fra DOF-skoler

Baltoppen fik kvalitet for pengene denne søndag eftermiddag. Sammen med Sinne Eeg løftede Sweet & Swing sig til sit hidtil højeste niveau. ”Jeg er fuldstændig forbløffet over, hvor godt kor og solist klinger sammen” lød en reaktion i salen, mens andre roste korets skæve og frække harmonier som backing til Sinne Eeg og endnu flere spontant udtrykte overraskelse over hele koncertens kvalitetsniveau. Teater og rytmisk kor fusionerede Den yngste var 10. Den ældste var 73 år. Og de kom fra hhv. teaterog musikverdenen. Sweet & Swing havde nemlig valgt at invitere Ballerups musical-teatergruppe KLIMA med til jubilæumskoncerten. Musicalbørn blev udfordret med rytmisk korpræcision, korsangere

blev udfordret med piraters dramatik, og publikum fik et flot og sjovt uddrag fra KLIMAs aktuelle musical Peter Pan. Med tre generationer, der veksler mellem teater og kor, er der garanti for variation og underholdning, og de unge musicalstjerner markerede sig med et enormt potentiale til at videreudvikle byens musik- og teaterliv. Chef de l´orchestre: Anja Hansen Sweet & Swings dirigent Anja Hansen var musikalsk ansvarlig for hele arrangementet, og i sin tale udtrykte musiksfabrikkens daglige leder, John Gerwin, håbet om, at Anja er på musikskolens lønningsliste mange, mange år fremover. Anja Hansen arbejder som musiklærer i tre kommuner og er oprindelig uddannet ved rytmisk musikkonservatorium i Esbjerg – sam-

men med Sinne Eeg. Så det var Anjas fortjeneste, at samarbejdet med Sinne Eeg blev etableret, og at der var blevet justeret på tonearter og arrangementer, så konstellationen kor og jazzsangerinde lykkedes så perfekt. For et amatørkor som Sweet & Swing er det garanteret berigende at være tæt på en professionel som Sinne Eeg og få lov til at lære af hendes fortolkning, dynamik og professionelle udtryk. Hele koncerten var akkompagneret af Raivis Zandovskis´ jazztrio. Raivis er Sweet & Swings faste pianist, og til lejligheden havde han hyret Andreas Markus på bas og Rasmus Lund på trio, og som et kormedlem på 30. år udtrykte det, da koret gik fra scenen: Det er det bedste orkester, vi nogensinde har haft!

DOF NYT - December 2011

11


Spørg bare

Spørg bare

Debatforedrag??? En af DOFs medlemsskoler har undret sig over, at kommunen har underkendt et debatarrangement. Det er annonceret som et debatforedrag, og emnet er interessant og der var god spørgelyst. Og man plejer at acceptere overskriften "Debatforedrag".

Sekretariat og konsulenter i Dansk Oplysnings Forbund får næsten dagligt henvendelser om stort og småt inden for administration af Folkeoplysningsloven. Indtil dette nummer af DOF Nyt har Hanne Bruus Andersen været redaktør af spalterne. For fremtiden bliver det Hannes kolleger, der også tidligere har bidraget med svar i Spørg bare, som går på jagt i love og bekendtgørelser for at finde de rette svar, hvilket de har de bedste forudsætninger for på baggrund af deres mange års erfaring på området. For at så mange som muligt kan få glæde af anstrengelserne, tager vi nogle af de forskellige spørgsmål op i disse spalter, og belyser også andre spørgsmål fortrinsvis vedr. lovstof af almen interesse for medlemsskolerne. Hvis du også er i tvivl om et eller andet emne, så skriv, ring eller send en e-mail til sekretariatet eller konsulenterne.

12

DOF NYT - December 2011

Spørg bares kommentar: Da reglerne om de 10% til debat blev indført i lovgivningen, var der mange skoleledere, der ærgrede sig over, at de nu mistede 10% af deres undervisningstilskud, og i starten var der også stor usikkerhed om, hvordan man skulle gribe aktiviteten an. En del skoleledere mente, at man så bare kunne fortsætte sine almindelige foredrag og blot kalde det debatforedrag, fordi man mente, at mulighed for spørgsmål og debat, når foredragsholderen var færdig var debat nok. Men der er klare forskelle på de to tilrettelæggelsesformer, både tilrettelæggelsesmæssigt og tilskudsmæssigt, og derfor er det en rigtig dårlig ide at benytte en titel som debatforedrag, der ligesom indeholder begge elementer, så der kan opstå tvivl. I et foredrag fremstiller foredragsholderen sin viden, oplevelser og betragtninger, og tilhørerne får efterfølgende mulighed for at stille afklarende spørgsmål og eventuelt også indvendinger mod foredragsholderens synspunkter. Tilskud til arrangementet kan kun anvendes som løntilskud til foredragsholderen (1/3 af 6 timers almindelig løn). I et debatarrangement, skal debatten indgå som en naturlig del af arrangementet, og derfor skal emnet fremlægges som et oplæg til debat, og det skal oplægsholderen være helt indforstået med. Det er en god ide på forhånd at klargøre, hvilke spørgsmål og emner, der skal diskuteres. Derfor er det også en god ide at bruge flere oplægsholdere med forskellige synspunkter og indfaldsvinkler til emnet i et debatarrangement, og en god ide kunne være også at hyre en ordstyrer og evt. et lokalt spørgepanel, der kan gå foran, hvis forsamlingen ikke lige tør gå i gang. I debatarrangementet kan pengene benyttes til løn til oplægsholdere, ordstyrere, lederløn, markedsføring, lokaleleje, annoncering mv. i henhold til kommunens vedtagelse for dette område. Det er ikke en betingelse, at der er deltagerbetaling.

Udkast til bekendtgørelse 9. august 2011: § 6. Debatskabende aktiviteter, jf. folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, skal foregå, så emnerne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme, og de skal rette sig mod brede målgrupper. Emnerne skal være væsentlige, debatskabende og af interesse for fællesskabet. Debatskabende aktiviteter skal tilbydes, så der i arrangementet foregår en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.


Nyt fra DOF-skoler

Debatarrangementer i BOS Blindes Oplysningsforbund Storkøbenhavn har her i efteråret afholdt en række debatskabende arrangementer, hvoraf de to omtales herunder. Af Niels-Anton Svendsen Ifølge folkeoplysningsloven skal en forening som bekendt afsætte 10% af sit løntilskud til debatskabende aktiviteter. I den forbindelse sker der det noget ulogiske, at foreninger, der får tilskud til handicapundervisning, får ca. 2,5 gange så mange midler til debatskabende aktiviteter som skoler, der tilbyder almen undervisning. Det giver en spændende udfordring til handicapskoler - en udfordring, som Blindes Oplysningsforbund Storkøbenhavn (BOS) nu er begyndt at bruge mere målrettet. Kommunernes økonomi Den 11. oktober blev der sat fokus på temaet: ”Er det virkelig de handicappedes skyld, at kommunernes økonomi skrider?”. Baggrunden var en række udmeldinger fra borgmestre om, at grunden til, at kommunernes økonomi var under pres, skyldtes de store udgifter til handicappede på det sociale område. BOS havde inviteret Erik Fabrin, næstformand i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Rudersdal kommune samt Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. De fik hver 20 minutter til at redegøre for deres synspunkter, hvorefter de ca. 30 fremmødte deltagere debatterede emnet ved caféborde i en times tid. Arrangementet sluttede med spørgsmål og kommentarer til op-

lægsholderne. Mange havde oplevet, at der var sket nedskæringer, og det var noget af en kamp at undgå, at der blev fremlagt personsager på mødet. Deltagerne repræsenterede jo den ”virkelige virkelighed”! Afslutningsvis gav de 2 oplægsholdere udtryk for, at de også havde fået udbytte af arrangementet. Højdepunktet blev, at de 2 oplægsholdere afslutningsvis blev enige om at drøfte muligheden for en mere grundig analyse af problemstillingen! – Så nu bliver det interessant at se, om BOS med sit arrangement har fået skubbet til udviklingen. Handicappedes rettigheder Den 8. november var temaet: ” Hvordan står det til med handicappedes rettigheder i Danmark?”. Baggrunden er, at Danmark i august 2009 ratificerede FN´s konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionen er dermed retslig bindende for Danmark. Danmark er så forpligtet til 2 år efter ratificeringen (dvs. senest august 2011) at udarbejde en rapport til FN om, hvordan det så står til i Danmark med hensyn til lige muligheder og ikkediskrimination.

om nogle år, umiddelbart før Danmark skal til ”eksamen” i FN. BOS havde inviteret Signe Steensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder og Freddy Nielsen konventionspilot fra Dansk Blindesamfund til at komme med oplæg om konventionen og den danske regerings rapport. Oplæggene blev så debatteret ved caféborde i en times tid. Debatten blandt de 16 fremmødte var meget intens, og der var så mange spørgsmål og kommentarer til oplægsholderne, at talelisten til sidst måtte lukkes, så arrangementet kunne slutte planmæssigt. Begge arrangementer har sat væsentlige emner under debat – ikke som foredrag – men hvor alle deltagere er blevet aktivt inddraget. Det næste arrangement afholdes den 6. december, hvor der sættes fokus på Danmarks Radios fiktionstilbud. Her vil der være oplæg af lederen for Radio Drama, og deltagerne skal så debattere, om Radio Dramas tilbud er det, borgerne efterspørger, eller om der måtte være andre ønsker til indholdet. Den fremtidige udvikling inden for området vil også være et debattema.

Den tidligere regering udarbejdede en sådan rapport, der er sendt til FN. Samtidig skal Institut for Menneskerettigheder også - som uvildig instans – udarbejde en rapport. Dette vil formentlig først ske

DOF NYT - December 2011

13


Nyt fra DOF-skoler Debat på Center for Yoga og meditation:

”Overlever kærligheden?” Stor interesse for spændende debataften om et emner, der angår os alle. Susan Dybkjær Johansson, Center for Yoga og Meditation, Odense Er kærligheden røget ud på et sidespor? Mon den overlever? I hvert fald synes kærligheden at have trænge vilkår i dag, hvor den ene sag om børnemisbrug og bandekriminalitet efterfølges af den næste. Flere og flere par søger psykolog rådgivning og statistikkerne viser, at 40% af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Det er på tide, at kærligheden kommer i fokus igen. På Center for Yoga og Meditation i Odense satte vi os for at vie aftenen, fredag d. 28. oktober 2011 til dette tema ”Overlever kærligheden?.”

arrangementet fuldt booket og mange stod på venteliste. Vi havde åbenbart ramt et interessant og vigtigt tema for mange mennesker. Yogaskolen var pyntet op med lyserøde liljer, stearinlys og inden hver af oplægsholderne gik på scenen, blev der spillet et stykke musik som de hver havde ønsket. Stemningen var højtidelig, varm og emmede af nærvær. Sanne Neergaard Her sad vi så spændte og forventningsfulde og lyttede til det første stykke musik: ”Rinaldo, Lascia ch´io pianga” af Händel. Sanne

fortalte os om hendes 30 år som praktiserende psykolog og hvordan hun kunne se et gennemgående træk hos hendes klienter. Nemlig en dyb følelse af ikke at være elsket og ikke at være god nok, som den man er. Om vigtigheden af at give vores børn den ultimative kærlighed og elske dem som de er, så de kan vokse op som hele mennesker, og ikke behøver at søge anerkendelse og lykke i deres omgivelser og partnere. Sanne lagde vægt på at kærlighed er at give af hjertet og ikke for at vinde noget igen. At kærlighed i parforhold er hengivelse og dedikation.

Ideen bag arrangementet Ønsket for aftenen var, at vi i fællesskab ville undersøge, hvad kærlighed er og åbne op for en uddybende dialog om, hvordan kærligheden styrkes i hverdagen. Oplægsholderne var psykolog, Sanne Neergaard, præst Anne Reiter og yogi og centerleder, Alex Haurand, som hver gav deres bud på hvad kærlighed er, og hvordan vi mennesker kan kultivere den endnu mere i vores hverdag. Stor interesse Allerede flere uger i forvejen var Sanne Neergaard argumenterer

14

DOF NYT - December 2011


Nyt fra DOF-skoler

Hun spurgte os om vi nogen sinde havde set en profiltekst på et datingsite, hvor der stod: ”Når du bliver gammel og måske får brug for en kørestol, så vil jeg stadig køre dig og være ved din side”. Anne Reiter Aftenens anden oplægsholder var Anne, præst i Odense Domkirke. Anne havde valgt musik af Bach, ”Jesus bleibet meine freude” og lagde meget vægt på, at den kærlighed som Gud har til os og vi kan have til Gud er den samme, som den vi oplever mennesker imellem. At det er i kærligheden, man erfarer, hvad Gud er. Jesus mission her på jorden var at åbne vores øjne for kærligheden igennem det han sagde og gjorde og han viste sin dybeste kærlighed til os ved at give sit liv uden

Anne Reiter

at få noget for det. Anne kom med mange inspirerende historier fra biblen, som underbyggede temaet om kærlighed til Gud, os selv og vores næste. Hun understregede at medmennesket, vores næste, har brug for, at vi handler. Ikke at vi føler kærlighed på samme måde, som den vi føler for vores elskede, for det kan man jo ikke. Men at vi handler kærligt, ligesom vi selv ønsker at blive behandlet. Et andet budskab Anne lagde vægt på var vigtigheden af at elske os selv, fordi hele vores liv bliver bestemt af, om vi kan det. Og Jesus vidste, at det er der mange af os, der ikke kan, men at Guds kærlighed kan hjælpe os til at elske os selv på den rette måde, så vi elsker Gud igen og breder kærligheden ud til vores medmennesker. Alex Haurand Efter Annes oplæg var det tid til en pause, hvor man kunne købe chokoladekage og muskatvin. Og så gik aftenens sidste oplægsholder på scenen, Alex. Allerede mu-

sikken, Inuit Wedding Sainkho, antydede en helt anden vinkel på, hvad kærlighed er. Ifølge Alex er kærlighed et hormon, nemlig Oxytocin. Vi oplever det, når vi kommer i intim kontakt med andre og andet. For 5 mill. år siden skete der en ændring i generne der muliggjorde dannelsen af hormonet, der er forløberen for lang yngelpleje, stærke partnerskaber og kompleks social struktur. Kærligheden er således grundlaget for alt højtudviklet liv på kloden. Uden kærlighed er det ikke muligt for liv at fungere i stabile sociale sammenhænge, som er nødvendige for at kunne udvikle høj intelligens. Hermed er kærligheden fundamentet for en social struktur, der rækker ud over individets muligheder og hvad man kan gøre på egen hånd. Alex understregede at fysisk kontakt, knus, kærtegn og intimitet mellem os mennesker, herunder god sex, fremmer produktionen af (Fortsættes på side 16)

DOF NYT - December 2011

15


Møder og kurser (Fortsat fra side 15)

Overlever kærligheden.. oxytocin, hvilket er vejen frem, hvis vi vil integrere endnu mere kærlighed i vores dagligdag. Ifølge Alex virker kærlighed stressreducerende på os mennesker. Alex afsluttede sit oplæg med en konkret øvelse, nemlig at give vores sidemand et varmt kram. Debatten Nu blev det tid til en spændende debat, hvor folk kunne stille spørgsmål. Der blev bragt mange relevante spørgsmål på banen, så som fx ”hvordan kan jeg som pædagog fortælle et forældrepar, at deres måde at være på overfor deres barn er helt forkert og at barnet tager skade?” ”Er det ikke ok at have forventninger til sin partner, jeg vil da også have noget igen?”

Sådan kom der helt konkrete spørgsmål på banen som satte en spændende dialog i gang og vores oplægsholdere kom med fine bud, råd og stillede yderligere spørgsmål. Hvis jeg ikke tager fejl, kunne mange af spørgsmålene været stillet af mig selv, min sidemand, ja enhver af os. Når vi taler om dybe menneskelige følelser, som vi gjorde denne aften går det op for en, hvor ens vi mennesker i virkeligheden er. Debatten lever fortsat videre her på centret Der kommer stadig mennesker forbi for hvem denne debat satte en masse tanker i gang og som giver udtryk for deres begejstring for arrangementet. Her på Center for Yoga og Meditation er vi ikke i tvivl om at kærligheden er kommet for at blive, det er fundamentet i vores liv, men vi er nødt til at værne om den med nærvær og engagement i vores medmenne-

Alex Haurand forklarer sker, mere intimitet og fysisk kontakt. Hvornår har du sidst givet et menneske du holder af et knus, klap på skulderen eller en kærlig anerkendelse?

DOFs kursuspolitik revideret DOFs kursuspolitik blev taget op på landsstyrelsens møde 18. november. Baggrunden var et ønske fra Sundheds- og bevægelsesudvalget om at intensivere mulighederne for rekruttering af deltagere til DOFs kurser.

Kursuspolitikken foreligger nu i hefteform. Heftet kan rekvireres som tryksag eller ses på DOFs hjemmeside "www.danskoplysning.dk". Klik på menupunktet "Kurser og efteruddannelse" i den røde bjælke.

Der blev på mødet opnået enighed om at revidere og opdatere kursuspolitikken med henblik på bedre muligheder for rekruttering, således at der også fremover kan rettes direkte henvendelse til tidligere deltagere fra kurserne, hvorved markedsføringen også gøres mere direkte og lettere for medlemsskolerne.

I kursuspolitikken foreligger udover omtale af kursustyperne også ansøgningsskemaer til brug ved henvendelse til kursusafdelingen. På hjemmesiden kan der også downloades kursusopslag for de enkelte kurser, samt foretages tilmelding online.

16

DOF NYT - December 2011


Møder og kurser

Aktuelle DOF kurser Af Lis Schlotfeldt, administrativ medarbejder i DOF

Giv lærerne besked Skoleledere bedes sørge for at lærerne får besked om aktuelle kurser. Det kan gøres på flere måder: Sørg for at lærerne kender adressen til DOFs hjemmeside og ad-

gangen til kurser. Skriv det i lærervejledningen eller i en lærermail. Her kan der også linkes til de enkelte relevante kursusopslag. Kopier adressen fra adressefeltet (URL'en) og læg den i mailen til læreren, så han/hun blot kan klikke på linket. Lyder det svært? Så ring og få hjælp hos Lis Schlotfeldt i DOFs kursusafdeling, der også kan forklare om kursuslinks i Undervisernet.

Foto: Robin K.

Hermed en kort oversigt over aktuelle DOF-kurser i 2012 Find kursusbeskrivelse og supplerende oplysninger på DOFs hjemmeside www.danskoplysning.dk under "Kurser og efteruddannelse" hvor der også er mulighed for online tilmelding.

Holdnr.

Holdnavn

Dato

Sted

Underviser

12201

Billedbehandling med Photoshop Elements

Lørdag 25. februar kl. 10-16

Århus

Brian Rasmussen

12202

Publisher 2007 grundkursus

Aalborg

Robin Kristiansen

12301

Meditation og Mindfulness

Fredag 13. januar 13-19 og Lørdag 14. januar 10-16 Lørdag 25. februar 10-16

København

Simon Krohn

12302

Meditation og Mindfulness

Søndag 18. marts kl. 10-16

Århus

Simon Krohn

12303

Styrketræning for hypermobile på basis af Alexanderteknik

Helsingør

Ketty Dalgaard

12304

Fordøjelse, kost og træning

Fredag 11. maj kl. 15-19 og Lørdag 12. maj 9-13 Lørdag 25. august kl. 10-16

København

Birgitte Nymann

12306

Metodik og pædagogik for undervisere

København

Jytte Green

12307

Naturen som motionsrum

Lørdag 7. januar og Lørdag 4. februar begge dage kl. 10-16 Lørdag 9. juni 10.30-13.30

Brede

Henriette Tybjerg

12308

Mindfulness og kropsbevidsthed

København

Susanne Palm

Lørdag 24. marts 10-16

DOF NYT - December 2011

17


DOF NYTs julekonkurrence

Julekonkurrencen 2011 for DOF-NYTs læsere:

Vind en julekurv Den gamle redacteur har i mange år haft travlt med at hjælpe med at besvare spørgsmål i DOF Nyt-spalterne Spørg bare. Faktisk har han jo også haft mange erfaringer at trække på, for lovstoffet bliver ikke ændre så tit. Men forleden fik han et spørgsmål fra en medlemsskole om fordelingen af tilskudsmidler, og da han henviste skolen til at læse nærmere om tilskudsreglerne i kommunen, mente skolelederen ikke, at der stod helt præcis, hvordan man skulle fordele midlerne. "Det er jo helt forrykt, hvis der ikke står i

som de skulle lave kurser sammen med. "Det står jo i loven, at kommunen skal fastsætte en tilskudsmodel ud fra lokale forhold" kunne redacteuren huske, og han plejede ikke at slå det op, for han var helt sikker. Men nu var der jo lige kommet en ny lov!! Den gamle redacteur tænkte, at han hellere måtte slå op, hvad der stod i den nye lov, så han kunne henvise rigtigt, når nu alle skoler sad og granskede alle oversigterne vedrørende tilskudsfordelingerne mellem kommunens aftenskoler her op mod slutningen af året. For det gjorde de vel??

reglerne, hvad tilskudsgrundlaget er," spjættede den gamle redacteur, der selv i sin fortid som skoleleder havde haft mange "spændende" oplevelser i forbindelse med tilskudsfordelingen i kommunerne. Mange af hans daværende konkurrenter/ kolleger havde notorisk svært ved at regne, men til gengæld var de rigtig gode til at skrive, så de havde skrevet nogle fantastisk flotte ansøgninger om at få mere i tilskud, fordi de regnede med at vokse meget, fordi de havde fået så mange nye forbindelser,

18

DOF NYT - December 2011

"Jeg finder lige paragraffen i loven". Og så gik redacteuren ind på DOFs hjemmeside. MEN, der var vist noget galt, for det drillede. For det første kunne han ikke lige huske sit password, for han havde lige fået 11 nye


DOF NYTs julekonkurrence

passwords til forskellige formål, et til BAU-

Og hermed er det, at den gamle redacteur be-

HAUS kundeklub, et til ICloud til hans telefon,

der sine kloge læsere (undtagen de ansatte i

et til et amerikansk firma, der sælger Power-

DOF, men det giver sig selv!) om hjælp, for han

Point-præsentationer, et til et dameundertøjs-

er ved at gå ud af sit gode skind, fordi han ik-

firma i Espergærde, noget til SværID og nogle

ke kan komme i tanke om paragrafnummeret.

flere, og oppe i hans gamle hoved kørte det rundt og rundt, så han ikke en gang kunne hu-

Hjælp den gamle redacteur med

ske passwordet til det sted, hvor han altid

at finde det rigtige paragraf-

skrev sine passwords ned. Så var det, at han kom i tanke om DOF Nyts

nummer.

søde læsere, der førhen havde hjulpet.

Send en mail med nummeret se-

"Jeg spørger dem - De kan nok nemt finde det

nest torsdag 15. december kl.

på hjemmesiden. Det plejer de at være skrappe til, men den er jo også så nem at finde rundt på!"

9.00 til: rk@danskoplysning.dk

Altså: I hvilken § i den nye folkeoplysningslov står der, at "Kommunen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskuddet skal fremgå af modellen..."

Efter lodtrækningen, der overvåges af Notarius Umulius, vil vinderen få direkte besked inden jul.

Kenneth Borup fra GOK Middelfart blev vinder af julekonkurrencen i 2010. På grund af elementernes rasen kunne den gamle redacteur ikke forcere snemasserne, så Kenneth

måtte selv afhente julekurven hos den lokale vinhandler, men det gav ikke skår i glæden. "Jeg har aldrig vundet noget før" jublede han.

DOF NYT - December 2011

19


Dejan Fontana Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.

Tlf: 65 48 32 44 Fax: 66 17 72 62 df@danskoplysning.dk

Finn Nevel Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K

Tlf.: 65 48 32 38 Fax: 66 17 72 62 finn@danskoplysning.dk

Jesper Bakke Jørgensen IT-supporter Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.

Tlf. 65 48 32 39 Fax: 66 17 72 62 jj@danskoplysning.dk

Jytte Andersen Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.

Tlf. 70 20 60 20 Fax: 66 17 72 62 ja@danskoplysning.dk

Lars Refsing Fuldmægtig Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.

Tlf.: 70 20 60 20 Fax: 66 17 72 62 Lr@danskoplysning.dk

Line Høgh Administrativ medarbejder Løngangstræde 25, 4. 1468 København K. Pt. på barselsorlov

Tlf.: 65 48 32 32 Fax: 66 17 72 62 lh@danskoplysning.dk

Lis Schlotfeldt Administrativ medarbejder Løngangstræde 25, 4. 1468 København K.

Tlf.: 65 48 32 33 Fax: 66 17 72 62 lis@danskoplysning.dk

Niels-Anton Svendsen Konsulent - deltid Løngangstræde 25, 4.. 1468 København K

Tlf.: 31 67 38 77 Fax: 66 17 72 62 nas@danskoplysning.dk

Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K

Tlf: 65 48 32 48 Fax: 66 17 72 62 pm@danskoplysning.dk

Robin Kristiansen Konsulent Løngangstræde 25, 4. 1468 København K

Tlf: 31 17 32 35 Fax: 66 17 72 62 rk@danskoplysning.dk

Landsformand Ingolf Christensen Ingemannsvej 20 7400 Herning Tlf.: 97 12 94 56 Mobil: 40 21 11 18 ic@danskoplysning.dk

Sekretariatsleder Henrik Christensen Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf. 70 20 60 20 hc@danskoplysning.dk

Adresse DOF Løngangstræde 25, 4. 1468 København K. Telefon 70 20 60 20 (omstilling til alle medarbejdere) DOFPro supporttelefon 70 20 69 78 Fax 66 17 72 62 E-mail post@danskoplysning.dk E-mail DOF Pro support support@dofpro.dk

Hjemmeside www.danskoplysning.dk Ekspeditionstid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Ny viden - Nye muligheder

10.00 13.00 10.00 10.00 10.00

– – – – –

15.00 15.00 15.00 15.00 12.00


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DOF NYT December 2011 by Dansk Oplysnings Forbund - Issuu