MARTS. 2019 ÅRGANG 06
Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder
Vi kan sagtens både øge kvantiteten og fastholde kvaliteten.
Sofia Borregaard Christiansen fra Teaterskolen Dorothea har på en sæson fordoblet antallet af elever. Side 14
TEMA: AFTENSKOLE FOR ALLE DOF vil have tilgængelighed i aftenskolen – også for mennesker med handicap. Side 08-13 SLÅ ET SLAG FOR AFTENSKOLEN
En stor fælles kampagne på vej – og du skal være med! Side 17
N-º20
DANSK OPLYSNINGS FORBUND
AFTENSKOLE FOR ALLE
Der er altid en plads til dig
KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 6. maj 2019 Forsidefoto: Skoleleder Sofia Borregaard Christiansen fra Teaterskolen Dorothea. Foto: Martin Thirstrup Hansen
På et tidspunkt får du brug for det fællesskab, der både bygger op og styrker.
HVAD ER DET, der gør folkeoplysningen og aftenskolernes aktiviteter helt igennem enestående? Svaret er enkelt, men samtidig kræver det både indsigt i en lovgivning og mod til at fastholde det grundlag, som hele folkeoplysningsloven hviler på. For en gang imellem ville det helt sikkert være lettere bare at lave én type hold, hvor folk vælter ind, og hvor den gode økonomi er sikret på forhånd. Så kunne vi bare læne os tilbage og ikke bruge kræfter på verset om ’mennesker med særlige behov’. Men samtidig er det jo netop det, der gør folkeoplysningen til noget helt særligt, og som helt fundamentalt adskiller os fra de kommercielle kursusudbydere, hvor det ofte er den enkeltes behov og krav og resultater, der uden hensyn til de andre karakteriserer aktiviteten, og hvor den enkelte ud fra en meget egoistisk vinkel vurderer aktiviteten. I aftenskolen er det bestemt også vigtigt, at den enkeltes behov og krav vægtes, men forskellen er tydelig og meget vigtig at holde fast i. I aftenskolen tages den enkeltes behov ind i en kontekst, hvor udkommet skal måles på to parametre: Det er helt afgørende vigtigt, at holdet ved afslutningen af undervisningen står tilbage med glæden ved at have været ’sammen’ om en god oplevelse – en oplevelse, som jeg ikke kunne have fået alene. Og det er vigtigt, at den enkelte deltager samtidig føler sig styrket og løftet i forhold til emnet og forhåbentlig også lidt i forhold til livet uden for. Helt bevidst blev de to parametre ikke indbyrdes prioriteret, for i virkeligheden ’hænger de sammen som ærtehalm’, og de små nuancer, der måtte være, er det kun den enkelte, der kan vurdere. Opgaven og resultatet er der nemlig hverken rykket ved eller ændret på. I aftenskolen har vi hele tiden for øje at undervise, at flytte og at løfte den enkelte deltager, så vedkommende føler sig styrket til at indgå som en aktiv deltager i samfundet. Derfor er ’at undervise, at flytte og at løfte’ også urokkelig forbundet med ’i fællesskab’, og det er netop heri og i den måde at tænke og agere på, at aftenskolernes virksomhed bliver enestående. Alene kan du styrke dig selv. Alene skal du ikke tage hensyn til andre. Alene er du alene. På et tidspunkt får du brug for det fællesskab, der både bygger op og styrker. Velkommen til din lokale aftenskole. Her er det dig – og holdet – og fællesskabet, der er i centrum. Du skal være med til at styrke både din egen aftenskole, men du skal også være med til at styrke den model og det samfund, der tager ansvar for den enkelte, og som med respekt for den enkelte styrker det fællesskab, som samfundet kan bygge videre på. Velkommen på holdet. Ingolf Christensen Landsformand
2 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
MARTS 2019 ÅRGANG 06
INDHOLD
04 Ny kursusportal
Nu har vi samlet alle DOF-kurser på én side.
06 TEMA Aftenskole for alle 09 Aftenskole på bostedet. 10 Vi har teleslynge. 12 Den vigtige inklusion.
14 Fra 'mit' til 'vores'
Portræt af Teaterskolen Dorothea.
17 Slå et slag for aftenskolen
Ny fælles kampagne for alle aftenskoler.
06
18 Nyt om ASA
Seneste nyt om det kommende administrationssystem.
19 Søg den nye pulje
Læs om den nye pulje, og hvor let du kan søge.
20 Underviser kendt fra TV
Udnyt en undervisers kendis-effekt til at trække kursister til din aftenskole.
20
04
21 Spørg DOF
Brevkasse om administration, lov og meget mere.
22 Landsmøde 2019
Mød bla. filosof Anders Fogh Jensen på årets landsmøde i Vejle til maj.
23 Kalender
Se forårets kurser og møder.
24 Hvis jeg var aftenskoleleder ...
14
Anni Sørensen, Landsformand i LEV, har ordet.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 3
Kursusportal
Alle DOF’s kurser på samme hjemmeside Findkurser.dk er DOF’s nye kursusportal, der viser medlemsskolernes kurser. Det giver en masse nye muligheder for at markedsføre DOF som landsforbund – og naturligvis medlemsskolerne. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
F
indkurser.dk er DOF’s nye kursusportal, hvor vi et samlet sted kan vise stort set alle medlemsskolernes kurser i hele landet. Siden har den almindelige, aftenskoleinteresserede borger som målgruppe og har et søgefelt som et helt centralt element. Lidt ligesom vi kender det fra Google. Desuden har siden fået et design, der både er indbydende og lægger sig op ad DOF’s design, som mange skoler også benytter. Det skaber en genkendelighed og styrker DOF’s samlede image. Det garvede medlem af DOF vil nok huske, at DOF tidligere har haft en kursusportal, der også hed Findkurser.dk. Denne trængte dog i så høj grad til en opgradering, at vi i flere år ikke har gjort opmærksom på den.
Kort vej til handling Med den nye portal kan DOF i højere grad markedsføre sig som et samlet oplysningsforbund over for den almindelige borger. Specielt på internettet og de sociale medier, hvor det er meget vigtigt, at man giver interesserede handlemuligheder. Hvis man rent faktisk får tændt den hellige aftenskoleild i potentielle deltagere, er det ret essentielt, at man også kan vise, hvor de hurtigt og nemt kan finde et tilbud. Vel at mærke et tilbud, der passer til deres geografi, interesser, kalender og så videre. 4 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
Tidligere har vi været nødsaget til at linke til DOF’s hjemmesides område, hvor man kan søge medlemsskolerne frem – og herfra finde de forskellige skolers hjemmesider. En meget lang vej for en potentiel kursist – og dermed med stor risiko for at de taber interessen undervejs. Da portalen linker direkte til medlemsskolernes kurser – inklusive tilmeldingsknappen, er dette gjort meget simplere og hurtigere, så den interesserede borger skal bruge kort tid og få klik fra at blive inspireret til at tilmelde sig et hold.
KURSER FRA DOFPRO Findkurser.dk viser alle de kurser og arrangementer, som DOF’s medlemsskoler har oprettet i DOFPro på samme måde, som de vises på skolernes egne hjemmesider. Så hvis skolen benytter DOFPro, skal den ikke gøre yderligere. Kurserne vil automatisk blive vist på portalen.
Kursusportal
Opret korrekt i DOFPro
K
ursusportalen fungerer kun optimalt, hvis den viser indhold, der giver mening. Derfor er det vigtigt, at du tager et nærmere kig på din skoles kurser i DOFPro. Ting, der måske giver mening på jeres egen hjemmeside, kan forekomme forvirrende, når de vises sammen med andre skolers kurser.
Beskrivende titler Eksempelvis har vi konstateret, at nogle specialskoler bruger kursustitler, der ikke beskriver kursets indhold – som for eksempel ’Onsdagsholdet’. Hvis I vil tiltrække kursister via portalen, bør I sørge for at titlen indeholder faget – og gerne andre relevante informationer (Fx Italiensk for begyndere – onsdage). Dette vil i øvrigt også gøre jeres kurser lettere at finde via Google og lignende.
Rigtige kategorier
ordnede kategorier – der er dannet på baggrund af kategorierne i DOFPro. Det har dog medført den udfordring, at der findes forskellige måder at tolke kategorierne på – og at der derfor kan forekomme fejlplacerede kurser i de forskellige kategorier. Derfor henstiller vi til, at alle skoler gennemgår deres kurser og får placeret dem i de korrekte kategorier – så eksempelvis Tamilsk dans ikke figurerer som en grundlæggende skolefag. Du kan se, hvordan vi hare tænkt kategorierne og deres indhold i skemaet nedenunder.
Hvor afholdes kurset? Når man søger, viser Findkurser.dk en oversigt med de forskellige kurser. Her er det vigtigt, at du sørger for at sætte en kommune på undervisningsstedet. Ellers risikerer du, at kurset i stedet ser ud til at foregå i en anden kommune.
Der er to måder at finde frem til kurser på. For dem, der ved, hvad de søger, kan man via et søgefelt hurtigt finde det ønskede. For dem, der måske søger inspiration, kan man klikke sig frem via ni over-
Kategori på portalen
Beskrivelse
Eksempler
Kategori i DOFPro
Grundlæggende skolefag
Fag, der typisk hører blandt de grundlæggende i folkeskolen
Dansk, regning, sprog mv.
Grundlæggende fag
Sundhed og bevægelse
Fag om forebyggelse, vedligeholdelse af kroppen og motivering til en sundere livsstil
Bevægelse, afspænding, yoga, krop, kost mv.
Sundhedsfag
Musik
Alle de fag, hvor musik og/eller scenekunst er bærende
Kor, sammenspil, folkedans, drama, instrumenter, sang mv.
Instrumental undervisning OG Musiske fag
Kunst, håndværk og mad
Fag, der praktisk tager udgangspunkt i ’håndens arbejde’
Håndværksfag, tegning, broderi, pileflet, madlavning mv.
Manuelle fag
Personlig udvikling
Fag om mennesket, om indsigt og forståelse for dets indre processer – og om relationer til andre
Pædagogik, psykologi, coaching, krisehåndtering mv.
Personlighedsudviklende fag
Kommunikation og IT
Fag, hvor der indøves teknik og færdigheder på elektroniske redskaber eller om kommunikation
It, skriveværksteder, fotografering mv.
Kommunikationsfag
Kultur og samfund
Fag, der arbejder med samfundet, med omverdenen, demokrati, politik og udvikling
Litteratur, historie, religion, miljø, EU mv.
Kulturfag
Andre fag
Fag, der ikke passer ind i de andre kategorier
Hundetræning, førstehjælp, jagt, sejlads, have mv.
Andet
Foredrag og debat
Aktuelle og eviggyldige temaer med spændende oplægsholdere
Foredrag, debatter mv.
Foredrag
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 5
TEMA  Aftenskole for alle
6 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
Mission: Aftenskole for alle I DOF vil vi gerne have tilgængelighed i vores aftenskoler – også for mennesker med handicap. I dette nummer af Spektrum ser vi på, hvad tilgængelighed kan være, og hvordan du kan arbejde med det. Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
A
ftenskolen skal være tilgængelig for alle. Det mener vi i Dansk Oplysnings Forbund. Den dårlige nyhed er, at vi desværre ved, at der findes mennesker, der af forskellige årsager ikke altid kan deltage i de aktiviteter, de gerne vil. For en stor målgruppe af mennesker med forskellige typer af handicap, er det hver dag en udfordring at deltage på lige fod med andre, fordi vores verden ikke er indrettet til deres behov. Man møder for eksempel ikke mange blinde på et alment syhold, hørehæmmede til foredrag eller kørestolsbrugere i på tredje sal i en bygning uden elevator. Den gode nyhed er, at med en ret lille indsats kan vi alle sammen være med til at forbedre mulighederne for at gå på aftenskole i de mange, gode DOF-skoler i det ganske land. Kodeordet er ’tilgængelighed’, og målet er inklusion.
Hvad handler det om?
lighed, vi tager fat på. I DOF indgår tilgængelighed i implementeringen af anbefalingerne i ”Etik-notatet”, hvor vi i 2018 satte spot på, hvordan vi kan værne om de forhøjede tilskud til deltagere med handicap i relation til den konkrete undervisning. (Du kan læse om Etik-notatet i Spektrum nr. 17, red.) Målet er at inkludere flere i den almene undervisning ved at øge tilgængeligheden, så aftenskolerne ikke isolerer alle handicappede deltagere på særlige hold.
”Ved at kaste et kritisk blik på vores adfærd, praksis og planlægning kan vi måske få øje på andre muligheder for indretning af hverdagen og de fysiske rammer.”
Debatten om tilgængelighed har blandt andet rod i ’FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap’. For 10 år siden ratificerede Danmark denne konvention, og dermed forpligtede vi os til at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. I Danmark arbejder Institut for menneskerettigheder med at fremme og beskytte menneskerettigheder generelt og hermed også for handicappede. På instituttets liste over de ti største udfordringer i Danmark figurerer tilgængelighed som nummer 3, kun overgået af udfordringerne med retlig beskyttelse og fordomme. Der er andre interessante punkter på listen, som folkeoplysningen kan være med til at stille skarpt på, men her og nu er det tilgænge-
Hvad er tilgængelighed i aftenskolen?
Tilgængelighed handler om at gøre det muligt for så mange som muligt at deltage på lige fod i samfundet. I vores sammenhæng altså muligheden for at gå på aftenskole. Det lader sig bare ikke entydigt definere, hvad det kræver, da det vil afhænge af, hvilke funktionsnedsættelser den enkelte person har, hvilke fag det drejer sig om og hvilke andre forhold, der gør sig gældende. Med tilgængelighed tænker de fleste nok først og fremmest på de fysiske rammer såsom ramper til kørestole eller elevatoradgang, og det indgår selvfølgelig, men det er i lige så høj grad et spørgsmål om, at vores information, formidling og pædagogik er indrettet til at imødekomme den mangfoldighed af mennesker, vi kommer i kontakt med. Ved at kaste et kritisk blik på vores adfærd, praksis og planlægning kan vi måske få øje på andre muligheder for indretning af hverdagen og de fysiske rammer. Dermed kan vi øge vores bevidsthed om tilgængelighed for forskellige målgrupper. Det kan både give bedre mulighed for de eksisterende deltagere og skabe åbninger for nye ’kunder i butikken’. DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 7
TEMA Aftenskole for alle
Alt at vinde – intet at tabe Tilgængelighed går hånd i hånd med begrebet inklusion, som jo indebærer at rumme og favne mangfoldighed. Det er en af de ting, vi gerne vil kunne sige om os selv i folkeoplysningen, og det er en del af selvforståelsen i de fleste aftenskoler. I de fleste skoler er der omsorg for hinanden på holdet, men vi kan også se, at holddeltagerne har visse ligheder i forhold til alder, køn og ikke mindst handicap. Hvorfor ikke unde sig selv og deltagerne at mødes på tværs. Det at møde en blind, døv eller udviklingshæmmet person med samme interesser som en selv kan måske give læringsindholdet et ekstra pift.
Identitet: At være handicappet Et handicap opstår af de barrierer, man møder i sin hverdag. Hvis aftenskolen vil det, så kan vi fjerne nogle af dem, og dermed kan vi undgå, at en stor mængde deltagere føler sig handicappede og anderledes. Der er ikke tvivl om, at det for nogle deltagere er godt at være på et hold, der er særligt tilrettelagt, og hvor deltagernes forudsætninger er ens. Men med et kig på tilgængeligheden kan vi blive bedre til at undgå at udstyre nogen med et handicap. Det er ikke et mål i sig selv at skære ned på antallet af hold, der er forbeholdt deltagere, der skriver under på en tro-og-love-erklæring. Men hvis vi kan gøre det muligt for flere at deltage på almene eller blandede hold, hvor man bare er ’en del af flokken’, er det så alligevel ikke det allerbedste? Og har vi så ikke fat i noget der kan kaldes værdighed og ligeværdighed?
8 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
HANDICAP OG MENNESKERETTIGHEDER Institut for Menneskerettigheder har udvalgt det, de ser som de ti største udfordringer for Danmark set i lyset af FN’s handicapkonvention. Udfordringerne på listen er valgt, enten fordi de har betydning for rigtig mange mennesker med handicap, eller fordi de rammer nogle mennesker med handicap særligt hårdt. 1. Retlig beskyttelse 2. Fordomme 3. Tilgængelighed 4. Selvbestemmelse 5. Institutionalisering 6. Psykiatri 7. Uddannelse 8. Sundhed 9. Arbejdsmarked 10. Politisk medbestemmelse Læs mere på: menneskeret.dk/emner/handicap/10-stoerste-udfordringer De ti punkter er uddybet på instituttets hjemmeside, hvor der også ligger materiale til et nærmere studie af konventionerne. Debat Listen og de enkelte temaer har potentiale til nogle rigtigt spændende debatarrangementer, som kan være relevante for mange borgere – ikke kun for mennesker med handicap. Mangler du oplægsholdere og debatdeltagere, findes der mange lokalafdelinger af interesseorganisationer, som I kan samarbejde med. Se for eksempel klummen i dette nummer af Spektrum, hvor landsformanden for LEV opfordrer til lokale samarbejder.
TEMA Aftenskole for alle
Aftenskole på bostedet Tre københavnske DOF-skoler har indgået et partnerskab med kommunens borgercenter for handicappede. Målet er at styrke tilbuddene til handicappede med flere kurser i trygge rammer og dermed skabe nye fællesskaber. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
D
e næste to år vil et nyt partnerskab arbejde for, at flere borgere med handicap deltager i nye kursusforløb samt skabe flere muligheder for, at borgerne kan indgå i nye fællesskaber. Partnerskabet er indgået mellem IOF, Økologisk Aftenskole og SUKA på den ene side og Københavns Kommunes Borgercenter Handicap på den anden. I praksis betyder det, at partnerne vil arbejde for at tilbyde flere kurser, der tager udgangspunkt i målgruppens interesser og behov. Det betyder, at aftenskolerne er klar til at rykke ud og undervise der, hvor kursisterne befinder sig. For mange borgere på botilbud er det svært at deltage i kurser uden for hjemmet, og derfor vil en del kurser blive afholdt i mødelokaler, fællesstuer eller køkkener i forbindelse med bostederne. Det vigtige er, at deltagerne er trygge.
Interessen afgørende Partnerskabet er en udbygning af et lignende samarbejde, der har kørt de seneste to år. Her har skolerne testet modellen af med stor succes. Der har været udbudt kurser i blandt andet madlavning, zumba og it-undervisning. Det er borgernes interesse, der er afgørende, og hvis der kan samles fire borgere om en specifik interesse, så vil aftenskolerne gøre deres til at finde en underviser, så kurset kan blive en realitet. Debatarrangementer bliver også en del af partnerskabet. I de første to år af samarbejdet blev der afholdt flere debatarrangementer, hvor borgere med handicap med stort engagement og interesse har debatteret vigtige emner som ensomhed og kærlighed. Flere er gået derfra beriget med nye perspektiver og en oplevelse af, at de bestemt ikke er alene. Debatdelen bliver videreført i det nye projekt. Udover disse aktiviteter arbejdes der også på en årlig bootcamp, hvor det overordnede mål tager udgangspunkt i både mental og fysisk sundhed. I 2019 er overskriften ”På rejse med din bootcamp”, hvor der er fire dage med forskellige lande som tema. Her undervises der i økologisk mad, bevægelse og kultur og en afslutning, hvor
deltagerne viser, hvad de har lært. ”Partnerskabet betyder et rigtig godt tilbud til vores svageste deltagergruppe.” fortæller Astrid Buch Hansen, skoleleder på SUKA, ”Vi når nogle deltagere, vi ellers har svært ved at tilgodese. Men partnerskabet er også en god inspiration til nye tiltag og nye udviklingsmuligheder for os som aftenskoler. Og vi bliver MEGET synlige”.
FAKTA OM PARTNERSKABET Kommunen har en egenbetaling på cirka 150 kr. pr undervisningstime á 50 minutter. Til debatarrangementer kan aftenskolerne finansiere oplæg, leje af lokaler og reklame for arrangementet. Debatarrangementerne skal indeholde 25 procent debat. DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 9
TEMA Aftenskole for alle
Vi har teleslynge! Der findes mange gode – og nemme – måder at gøre sin skole mere handicapvenlig på. Nogle tiltag kræver lidt mere, men første skridt kan blot være at fortælle, I har plads til handicap. Af Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
V
i har i det følgende samlet nogle informationer og overvejelser om, hvordan du i din skole kan få hul på, hvordan I ret enkelt kan forbedre aftenskolens tilgængelighed. Det er på ingen måde en fuldstændig liste, men inspiration til hvor I kan komme i gang. I den kommende tid arbejder vi i DOF løbende med at udarbejde små praktiske vejledninger til, hvordan du kan gøre skolen og undervisningen mere tilgængelig. På DOF’s hjemmeside under DOF Underviser ligger allerede nu en vejledning med gode råd til undervisning af blinde og svagtsynede. Yderligere vejledninger er lige på trapperne, blandt andet en med gode råd til undervisning af døve og hørehæmmede. Vejledningerne vil løbende blive annonceret i Undervisernyt, så sørg endelig for at alle jeres tilknyttede undervisere får tilsendt det på mail. De tilmelder sig nemt på hjemmesiden.
Kommunikation, kommunikation, kommunikation Alting handler om kommunikation, og uanset om der er gode forhold eller ej, så kan du generelt gøre hverdagen lettere for mange ved at kommunikere om det. Et af de vigtigste kommunikationsredskaber for mange skoler er hjemmesiden, som
10 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
jo rummer en lang række informationer om skolen og undervisningen. Derfor er det vigtigt, at den er overskuelig og logisk opdelt, så man let kan komme til de oplysninger, man mangler. Som ny deltager er det væsentligt at kunne finde frem til det rigtige hold. Derfor er det ikke kun oplysning om undervisningens temaer, der er vigtig; det er også adgangsforhold, pædagogisk tilgang og information om muligheden for at deltage, hvis man har en funktionsnedsættelse.
Sig det højt: Vi har teleslynge! Gør opmærksom på det, hvis der for eksempel er særlige hjælpemidler til rådighed, gode adgangsforhold for gangbesværede deltagere eller særlige forhold omkring parkering og busser. Skriv om det på hjemmesiden, i holdbeskrivelsen og i nyhedsbreve. Det kan også være, hvis der er elevator, hæve-/sænkeborde i skolekøkkenet, håndbetjente symaskiner eller andre gode ting, der kan kompensere for funktionsnedsættelsen, så deltageren ikke behøver føle sig anderledes og til besvær. Det kan også være noget så simpelt, som at der er en teleslynge til rådighed for deltagere med nedsat hørelse – en i øvrigt ret stor målgruppe. Og her er det vist passende lige at tilføje, at I kan låne en teleslynge i
sekretariatet i DOF til arrangementer, så kontakt os gerne. Hvis I har lokaler et sted, der er godt indrettet til særlige målgrupper, så gør opmærksom på det. Det gavner ikke, hvis ingen ved det.
Hold og holdninger Tilgængelighed er også, hvordan man bliver modtaget på et hold, hvis man kommer som deltager med en funktionsnedsættelse, der måske kræver ekstra opmærksomhed fra underviseren. Som udgangspunkt kræver en vellykket holdstart, at skolen har kommunikeret klart og tydeligt, hvad holdet går ud på, og om der er mulighed for særlig tilrettelæggelse. Det kræver også en særlig indsats af underviseren at sætte en dagsorden, hvor det bliver forklaret og anerkendt, hvad det betyder for holdet. Hvis vores attitude som deltagere er, at der går noget fra os andre, så vil en deltager jo nok ikke føle sig særlig velkommen. Hvis det er lagt frem fra starten, hvordan vilkårene er, kan man med stor sandsynlighed få stor støtte fra de øvrige deltagere, og dermed styrke en holdånd.
Blandede hold Et blandet hold er et aftenskolehold, hvor nogle af deltagerne har et handicap, og
,, andre ikke har. Tilskudsmæssigt er det en ordning, hvor deltagere med handicap udløser et større tilskud, så deltagerantallet kan sættes ned uden udgifter for skolen. Det er kommunens retningslinjer, der er afgørende for, hvordan fordelingen af handicappede og almene deltagere må være på et blandet hold, derfor er det meget vigtigt at afklare disse. Et fiktivt eksempel kunne være, at man har lov til at have tre handicappede deltagere og syv almene deltagere, som alternativ til at skulle være 15 på et hold. Der er forskel på brøker i de enkelte kommuner, dermed vil der også være forskel på, hvordan økonomien for de forskellige tilrettelæggelsesformer falder ud, men det er væsentligt at holde for øje, at det ikke skal være en økonomisk fordel for aftenskolen at undervise handicappede. Som underviser er det vigtigt at være tydelig over for alle deltagere om ordningen, da det ellers kan se ud som om der ’går noget fra nogen andre’, ved at deltagerne med et handicap skal have ekstra opmærksomhed på kurset. Men alternativt skulle der jo have været fem deltagere mere, så i
Alting handler om kommunikation, og uanset om der er gode forhold eller ej, så kan du generelt gøre hverdagen lettere for mange ved at kommunikere om det.
sidste ende går der ikke noget fra de øvrige deltagere. Altså får alle deltagere stadig al den opmærksomhed, som de har ’betalt for’, uden at det er blevet dyrere for den, der har et handicap. Som en del af temaet om tilgængelighed og inklusion, har vi lavet et interview med DOF Paarup Aftenskole, hvor de har gode erfaringer med blandede hold. Det er der kommet en artikel ud af, som vi vil anbefale dig at læse, hvis du har lyst til input fra det virkelige liv.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 11
TEMA Aftenskole for alle
Den vigtige
inklusion DOF Paarup Aftenskole i Odense har gode erfaringer med inklusion af handicappede på almindelige hold. Men det kræver en forberedelse af både underviserne og deltagerne på forhånd. Spektrum har talt med skolelederen, Lisbeth Lunding. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
D
OF Paarup Aftenskole er en stor, traditionel aftenskole med en bred vifte af fag. Skolen tilbyder hold inden for musik, bevægelse, kunst, kreativitet, sprog og meget mere. Samtidig fylder handicaphold en del – først og fremmest inden for bevægelsesfagene, men der udbydes også særligt tilrettelagt undervisning i syning og blomsterbinding. Og så har skolen også en række blandede hold – altså hold, hvor mennesker med handicap går side om side med ’almindelige’ deltagere.
De nødvendige rammer ”I Odense Kommune er vi så heldige, at kommunen accepterer blandede hold på den måde, at vi får et forhøjet tilskud i forhold til, hvor mange handicappede, der er på et almindeligt hold,” fortæller skoleleder Lisbeth Lunding og henviser dermed til grundlaget for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Modellen kræver nemlig, at kommunen accepterer, at deltagere med særlige udfordringer kan deltage på almindelige hold. I praksis betyder det, at en handicappet deltager udløser et forhøjet tilskud, der igen betyder, at holdet kan oprettes med færre deltagere. Dermed kan underviseren give den handicappede ekstra hjælp, uden at det fratager de andre deltagere ’deres’ tid fra underviseren. Lisbeth tilføjer: ”Jeg har aldrig oplevet, at de andre deltagere har haft problemer med at blive undervist på samme hold som en person, der kræver lidt mere hjælp fra underviseren. Men vi forklarer også, hvordan vi får det til at hænge sammen på forhånd. Altså at de deltager sammen med en person, der får ekstra tilskud, og holdet derfor er lidt mindre, så denne person kan få ekstra hjælp.”
12 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
Deltagerne tager ansvar Det betyder ikke kun, at den handicappede blot bliver accepteret af de andre, men også at kurset får tilført noget ekstra. ”Jeg kan høre på de deltagere, der har en handicappet på holdet, at de bakker op og tager ansvar for den handicappede. Og de giver også udtryk for, at de selv får noget ud af samværet,” forklarer Lisbeth Lunding og fortsætter: ”Mit glanseksempel er, at jeg på et helt almindeligt sy- og designhold har en ung mand, der er psykisk udviklingshæmmet. Vi har så kørt det ned til, at der kun er otte deltagere. Så der er stadig plads til, at han får den ekstraordinære, pædagogiske indsats, der skal til. Men for ham, og faktisk også for resten af holdet, har det en kæmpe værdi, at han kan inkluderes. I stedet for at jeg laver et aftenskolehold for fem psykisk udviklingshæmmede, så har han meget mere glæde af det, og jeg mener også, det har en positiv effekt på det samlede hold. At de er åbne over for, at der er plads til alle.”
Ingen markedsføring DOF Paarup Aftenskole markedsfører ikke de blandede hold. Men både skoleleder og undervisere er opmærksomme på muligheden, når de møder deltagere, der kunne have det behov. ”Jeg har eksempler på deltagere på handicaphold, hvor vi har talt med dem, om de ikke hellere ville prøve at gå på et alment hold – hvor vi så kunne tage ekstraordinære hensyn,” siger Lisbeth Lunding, og det kan opstå den anden vej rundt: ”Vi har også almindelige hold, hvor en underviser vurderer, at en deltager har behov for ekstra hjælp. Så tager vi internt en snak, om
,,
Jeg har aldrig oplevet, at de andre deltagere har haft problemer med at blive undervist på samme hold som en person, der kræver lidt mere hjælp fra underviseren. LISBETH LUNDING DOF PAARUP AFTENSKOLE
(Foto: Martin Tirstrup Hansen)
denne person er berettiget til handicapundervisning. Hvis det er tilfældet, opretter vi et hold med færre deltagere og skaber dermed muligheder for vedkommende.” Et helt centralt punkt er dialogen mellem alle implicerede. Både den enkelte handicappede, underviseren og de andre deltagere bliver inddraget, så Lisbeth på forhånd ved, om alle er klar på opgaven. Om de kan rumme det. Derfor er det oftest bestående hold, hvor skolen kender deltagerne, der bliver brugt til inkluderende undervisning. Det betyder så ind imellem, at disse hold brydes lidt op, for at gøre plads.
Beskyttede værksteder Et nyt tiltag, som aftenskolen arbejder med, er udsprunget fra en af underviserne, der har en søn med svær autisme. Han arbejder på et beskyttet værksted, hvor de har forskellige tilbud. Men det er ikke altid tilbud i emner, han interesserer sig for. ”Så vi er begyndt at tale med nogle af disse beskyttede værksteder, om de forskellige muligheder, vi kan tilbyde. Vi kan lave rene handicaphold, men vi har også den mulighed, at vi kan lade dem deltage på normale hold under specielle vilkår,” siger Lisbeth Lunding.
Gode råd til andre Hvis en aftenskole vil kaste sig over inklusion af handicappede, så er det ifølge Lisbeth vigtigt, at man starter med at tage en klar og tydelig snak med sine undervisere om mulighederne: ”Vi snakker om det til vores lærermøder, så det ikke er en overraskelse, hvis vi pludselig står med en situation. Så vi ikke får undervisere, der er irriterede over, at de får en besværlig person på deres hold.” Aftenskolen har også altid haft en ledsagerordning, hvor deltagere gratis kan tage en ledsager med, hvis det er nødvendigt. Det gælder også hørehæmmede, der må tage en tegnsprogstolk med, hvis de har behov for det. I det hele taget mener Lisbeth Lunding, det er vigtigt, at aftenskoler er åbne over for mennesker med særlige behov: ”Det er jo først her, vi rigtig kan tale om inklusion. Det, synes jeg, er interessant.”
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 13
Portræt af Teaterskolen Dorothea
SKOLEINFO Teaterskolen Dorothea Zahnsgade 53, 6000 Kolding www.teaterskolen-dorothea.dk 75 53 30 50
Skoleleder Sofia Borregaard Christiansen . (Foto: Martin Thirstrup Hansen) 14 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
Fra ’Mit Hold’ til ’Vores Skole’! Samarbejder, fremdrift og masser af gå-på-mod: Vi har besøgt én af DOF’s nyeste medlemmer, Teaterskolen Dorothea i Kolding. En aftenskole, hvor underviserne tager ansvar for mere end blot egne hold. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent
D
et er et moderne, energisk og kreativt kulturhus, jeg ankommer til for at tale med lederen af aftenskolen, Teaterskolen Dorothea, Sofia Borregaard Christensen. Jeg kommer for at høre Sofia om, hvordan det er at drive en aftenskole med undervisningstilbud for både børn og voksne, med drama-, danse- og sangundervisning på programmet – og med en målgruppe i aldersspændet fra 7-60+.
Renæssancedronning Dramaskolen har navn efter Dronning Dorothea, der var gift med Christian den 3., og som boede på Koldinghus i flere perioder i midten af 1500-tallet. En dronning, om hvem det fortælles, at hun stadig holder øje med slottet – og vist nok også spøger på byens teater … Vi skriver imidlertid februar 2019, og middelalderen er afblæst for længe siden: En stor, rød murstensbygning med navnet ’Bygning 5’ på et skilt ved døren viser, at jeg er nået frem til mit mål. Denne Bygning 5 er en del af kulturkomplekset Nicolai i hjertet af Kolding, og i de renoverede skolebygninger fra midten af 1800-tallet har nu byens kulturliv til huse – heriblandt også Teaterskolen Dorothea. Indenfor i Bygning 5 mødes jeg af et moderne, stringent udtryk med rå betongulve, trapper og vægge, med masser af farverige malerier – nogle muntre, nogle dramatiske og opmærksomhedskrævende – op igennem trappeopgangen. På de to øverste etager ’bor’ Teaterskolen Dorothea, og her byder Sofia Borregaard Christiansen vel-
kommen i ét af de lokaler, som teaterskolen bruger i den daglige undervisning. Vi befinder os i ét af skolens store, gode rum, som er hyggeligt, rustikt og kreativt indrettet – og vi har slået os ned i de bløde genbrugs-lædersofaer i hjørnet. Her på de lyse trægulve er der store og små borde at mødes om, godt lysindfald fra de store vinduer og i det hele taget med en fornemmelse af mere kreativt spotlight end middelalderlige spøgelser formentlig synes om. ”Ja, spøgelset holder sig nede på teatret, det kan nok bedre lide det 400 år gamle hus,” siger Sofia. ”Man kan måske synes, Bygning 5 er en upersonlig klods, men jeg synes egentligt, der er ret hyggeligt og stemningspræget her. Især inde i alle rummene.”
Kreativ entreprenør Sofia Borregaard Christiansen er 26 år, og med en baggrund som selvstændig modeog kostumedesigner og med uddannelsesforløb inden for multimedie, kommunikation, entreprenørskab og projektledelse – plus en masse teater! – har den næsten nyslåede skoleleder fundamentet i orden for at sidde for bordenden for ledelsen af en dramaskole. Og selv om Sofia elsker stemningen nede i teatret 500 meter væk fra Bygning 5, så giver det rigtig god mening for den engagerede leder at skolen bor lige præcis hér i kulturkomplekset: ”Når vi bor her i Bygning 5, så er det fordi vi har alt for meget aktivitet til at have det hele samlet ned i teaterbygningen”, fortæller Sofia, ”og så synes vi også, der er noget fedt i at dele bygning med en masse anden kultur. Jazz i Trekanten, som også er her, laver for
eksempel mange musikarrangementer, og der er altid et atelier og mødelokaler til rådighed – og en masse vejledning at hente i forhold til, hvordan vi bruger fotolamper, bredformatsprinteren og så videre. Vi får snart bygget en lille scene og er ved at arbejde på at få gang i et sy-værksted. Alt det fungerer så godt, som det gør, fordi vi har placeret os lige midt i blandt en masse kulturaktører.”
Fællesskab og ambitioner Bygning 5 administreres af kommunen og rummer kontorfællesskaber, kreative værksteder, møderum og altså også dramaundervisning. Teaterskolen Dorothea har lokaler på de to øverste etager, og som den eneste forening betaler aftenskolen leje for lokalerne. Til gengæld kan skolen selv disponere og også udlåne til andre, der måtte have behov. I huset findes tilmed et foto- og filmstudie, som dramaskolen kan låne sig ind i. Teaterskolen var fra grundlæggelsen i 1994 en dramaskole udelukkende med undervisning af børn, men i foråret 2017 knopskød skolen med en aftenskole-gren og rummer i dag både børn og voksne. Der er mange – og flere og flere – voksne, der har lyst til at arbejde med drama i deres fritid. Dét er der ingen tvivl om hos Sofia og hendes bestyrelse, der er begejstrede og også lidt overvældede over interessen for at gå på kurser i skolen. Antallet af elever i teaterskolen er til denne sæson fordoblet, fra cirka 50 i sommer til 110 nu – og det synes slet ikke at have toppet, så der er både ambitioner og store forventninger til skolens udvikling og fremtid. DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 15
Portræt af Teaterskolen Dorothea Kvalitet ”Kvalitet!”, svarer Sofia med eftertryk, på mit spørgsmål om, hvad der er vigtigst – kvantitet eller kvalitet: ”Vi kan sagtens både øge kvantiteten og samtidig fastholde kvaliteten. Men skulle det komme dertil, at der er alt for stor efterspørgsel, opretter vi hellere ventelister end at slække på kvaliteten. Vi synes jo, det vi gør, er vigtigt. Og derfor vil vi også så vidt muligt gøre plads til alle dem, der gerne vil være med. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke er enten-eller. Det er begge dele med konstant fokus på kvalitet.” Sofia overtog posten som leder i juni 2018, og i løbet af dette kun trekvarte år i spidsen for skolen, har hun kastet sig ind i et omfattende arbejde med at skaffe overblik og styring og sætte system i skolens aktiviteter. Som dramaskole har Sofia og skolens øvrige ledelse naturligt nok fokus på at udbyde relevante kvalitetskurser i dramateknik – men opmærksomheden er også rettet mod at tiltrække nye målgrupper og at skabe en stærk og effektiv markedsføring.
Autentisk, aktuelt og identificerbart Lige nu arbejde Sofia med at tilrettelægge en marketingsplan for at ramme de ønskede målgrupper. Der er gang i en renovering af skolens hjemmeside, men ellers er den vigtigste kommunikationskanal Facebook, hvor skolen har høj aktivitet. Og så omfatter markedsføringen i Teaterskolen Dorothea plakater, PR-postkort og snart også en mere aktiv Instagram-profil, der alt sammen skal få skolens budskaber bedst muligt ud i verden. Det er både et spørgsmål om det rette indhold i den rigtige kanal – men også på det rette tidspunkt, for der er stor forskel på, hvornår hvem er tilgængelig på de forskellige kommunikationsplatforme: ”Med både børn og voksne i skolen og i forhold til de nye målgrupper, vi gerne vil tale til, så er det en udfordring at finde lige præcis de rette kanaler og de optimale tidspunkter for markedsføringen”, siger Sofia og tilføjer, at det helt klart er Facebook og Instagram, der virker for skolen. Det er hér, skolen kan lave autentiske, aktuelle og identificérbare indslag, og det er et udtryk, der virker, ikke mindst når skolen gerne vil tale til de forskellige målgrupper.
Julekalender på FB Ikke kun de unge elever, men alle aldre i dramaskolen var repræsenteret, da skolen havde succes med en PR-kampagne på Facebook den forgangne december. Her ’udgav’ Teaterskolen Dorothea en julekalender hen 16 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
over december måned. Den bestod af små daglige videoklip, hvor dramaskolens elever – og altså både børn og voksne – fortalte om, hvorfor de går til drama, og om hvad de får ud af undervisningen: ”Det battede helt tydeligt i forhold til efterspørgslen til kurser efterfølgende,” fortæller Sofia og tilføjer, at der derfor nu arbejdes med at oprette flere voksenhold, sideløbende med skolens fokus på at tiltrække nye målgrupper med Sommercamps. På ikke alt for lang sigt vil skolen også gerne udbygge med en international linje med dramaundervisning målrettet udvekslingsstuderende, hvor undervisningen skal foregå på engelsk.
Samarbejde Samarbejde, relationer, netværk er kendetegnende for Sofia og skolens tilgang til at skabe udvikling: ”Vi går meget op i vores forskellige samarbejdsrelationer. Dén partner, vi er tættest knyttet til, er selvfølgelig Dronning Dorothea Teatret, som vi er en del af, og jeg taler ugentligt i telefon med teatrets formand Jacob Knudsen, fordi vi er så forbundet. Derudover har vi også et rigtig godt samarbejde med Kolding Kommune. De er utroligt hjælpsomme og kulturmindede – og jeg taler for eksempel rigtig godt både med kommunens specialist inden for fritid og idræt, Trine Damkjær, og Kolding Kommunes kulturchef, Lisbet Lambert, i forhold til udvikling af drama og kultur i kommunen. Derudover sidder vi i samråd med de andre aftenskoler, og dér er et samarbejde med OK-skolen (DOF-skolen OK Kolding Dag- og Aftenskole, red.) om dramakurser for seniorer er opstået.”
Visuelle events
DELTAGERNE SIGER Deltagerne Kim Dalmose og Alexander Mishvelia, om Teaterskolen Dorothea: ”Holdet og fællesskabet her har stor betydning – det bliver til ens netværk.” ”Undervisningen, øvelserne og træningen kræver mere, end bare dig selv – det er umuligt at blive bedre uden de andres feedback.” ”Vi er fra cirka 22 til 45 år – men man lægger slet ikke mærke til alderen. Det er ret fedt!” ”Her er en åbenhedskultur – vi bryder de barrierer, der ellers er mellem os ude i samfundet – og man kommer meget tæt på andre mennesker.” ”Jeg startede med at gå til drama for at få en rolle i en reklamefilm – men nu er det undervisningen, der er blevet det vigtigste og grunden til, at jeg går her.” ”Jeg har ikke haft én eneste time her på skolen, som jeg ikke har fået noget ud af!” ”Dét, der betyder noget, er ikke antallet af timer, men den kvalitet, der er i undervisningen – og prisen, den er fantastisk!”
Teaterskolen søger også at gøre sig brugbar i andre sammenhænge, for eksempel i samarbejde med Koldinghus – og til en premiere i Nordisk Films Biograf i byen var det en gruppe unge elever fra teaterskolen, der selv udtænkte, koreograferede og iscenesatte en uhyggelig og meget vellykket optakt i både biografens foyer og inde i salen. På den måde fik eleverne ganske megen bonus med i form af læring i både idéudvikling og projektstyring foruden den rent dramaturgiske proces, så det er et ’koncept’, man kommer til at se flere af.
Fødekæden Det er selvsagt en tilfredsstillelse, når man kan se, at dét, man sætter i værk, får et efterliv og en betydning – og det er derfor også forståeligt, at smilet breder sig på Sofias ansigt, når talen falder på skolens undervisere, deres engagement og det aftryk, skolen sætter på Koldings teaterliv: ”Jeg vil meget gerne understøtte den kultur blandt skolens undervisere, der siger ”Vores Skole” mere end ”Mit Hold”. Vi har en hel flok dedikerede undervisere, der allesammen gør et fantastisk arbejde! De gør alt, hvad de kan, for at drive vores skole fremad, og når jeg ser festspil og forestillinger på Dronning Dorothea Teatret, så genkender jeg virkelig mange af vores elever, både nuværende og tidligere fra vores skole, og stort set alle skolens undervisere medvirker i forestillinger på teatret.”
Aftenskolekampagne
Slå et slag for aftenskolen Med en stor fælles kampagne vil landets fem store oplysningsforbund børste støvet af aftenskolens rygte og vise, at vi leverer uundværlige bidrag til det danske samfund. Og vi har brug for din hjælp! Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
A
ftenskolen er lig med undervisning af høj kvalitet og udvikling af mange, vigtige kompetencer hos deltagerne. Aftenskolen er også fællesskaber samt både fysisk og mental sundhed. Aftenskolerne er med til at sikre sammenhængskraft i Danmark og er dermed en vigtig brik i vores demokrati. Aftenskoler er … utroligt mange, gode ting, og spørger du rundt i DOF’s medlemskreds, vil du få en masse svar, der ligner nogle af de ovenstående. For vi er alle med på, at aftenskolen er et enestående, fantastisk og vigtigt tilbud.
Toge, svigermødre og brugtvognsforhandlere Desværre er svaret ofte lidt mere uldent, når vi spørger uden for vores egen kreds. Her er aftenskolen nogle gange grå og kedelig. Eller for gamle mennesker. Og det synes helt legalt at kalde amatørarbejde noget, der kunne være lavet på en aftenskole. Aftenskolen er blevet et begreb, der kan laves lidt sjov med – lidt på linje med, at toget aldrig kommer til tiden, at svigermødre er trælse og brugtvognsforhandlere er uærlige. Det er desværre vores erfaring, at vi også møder den slags holdninger hos mennesker, vi ellers betragter som oplyste – herunder politikere, embedsmænd og andre centrale personer. Altså mennesker, der i høj grad er med til at forme aftenskolens rammer.
Du skal hjælpe til! Disse forkerte holdninger skal vi lave om på! Men det kræver et stort og langt træk. Og det kræver, at du og din skole hjælper til med at
sprede de gode budskaber. DOF har sammen med AOF, FOF, Fora og LOF gennem længere tid arbejdet på at lave et fælles initiativ, fordi budskabet er ens for alle aftenskoler. Vi har sammen med kommunikationsbureauet SIVIL udviklet en kampagne, der med et glimt i øjet fortæller om aftenskolens store kvaliteter. Kampagneindsatsen kører ad to omgange i henholdsvis maj/juni og igen i september/oktober. I disse perioder vil vi fra centralt hold udsende opslag på Facebook og Instagram. Opslag, som vi behøver din hjælp til at sprede helt ud i alle kroge af landet. Målgruppen for denne brede kampagne er mennesker, der ligner vores eksisterende aftenskoledeltagere – altså målretter vi den til disse i forhold til sprog, billedvalg med mere. Herudover vil kampagnen bestå af artikler og debatindlæg i dagspressen, ligesom kampagnen også bliver omdrejningspunkt for aftenskolernes deltagelse på Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet Mors. Her er målgruppen politikere og beslutningstagere.
Kom i gang med forberedelserne Allerede nu kan du forberede dig selv og din skole på at bidrage til kampagnen. Hvis din skole ikke har en Facebook-side eller en Instagram-profil, kan du overveje at oprette den allerede nu. Det kræver lidt overvejelser, da du som udgangspunkt ikke bør oprette dig på et socialt medie uden at vedligeholde det. Så du kan sagtens nøjes med en Facebook-side, hvis det er rigeligt at administrere i dag. DOF afholder løbende kurser i Facebook, så der er hjælp at hente.
UDPEG KAMPAGNEANSVARLIG Det er også vigtigt, at din skole udpeger en eller flere kampagneansvarlige. Disse personer vil få tilsendt tidsplan og materialer, før det offentliggøres på eksempelvis Facebook, så I kan planlægge lidt i forvejen i forhold til, hvad I eventuelt selv laver af opslag. Det er vigtigt, at det er en person, der har administratoradgang til jeres Facebook-side, så vi ikke får lavet alt for mange, og potentielt forsinkende led i kommunikationsgangene. I er naturligvis velkomne til at udpege flere kampagneansvarlige, så I kan hjælpe hinanden. Send navne og mailadresser til Lars Refsing på LR@danskoplysning.dk.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 17
Nyt administrationssystem til aftenskoler
Lidt af sløret er løftet for ASA Udviklingen af DOF’s nye administrationsprogram, ASA, er i fuld gang. Nu er det så færdigt, at de mest centrale funktioner er færdige. De første skoler begynder snart at teste det Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder
I
begyndelsen af februar afholdt vi to ASA-præsentationsmøder for interesserede medlemsskoler, et i Kolding og et i Roskilde. Ved disse møder blev en række centrale funktioner i ASA gennemgået. Desuden var der rig lejlighed til at stille spørgsmål både til det, der blev vist, og det, som ellers lå den enkelte deltager på sinde. Møderne gav, udover forhåbentlig indsigt og øget afklaring for deltagerne, værdifuld feedback til landsorganisationen, som kan bruges i det videre udviklingsarbejde. For dem, som ikke kunne være med ved præsentationsmøderne, er det muligt at se store dele af seancen ’online’. Videoerne findes under ’Nyheder’ på DOF’s hjemmeside, klik eventuelt på ’Se alle nyheder’.
Forskellige behov Spørgsmålene og tilbagemeldingerne var mangeartede og vidner om stor variation fra skole til skole i forhold til, hvad der har højest prioritet. Noget af det, der blev snakket en del om, var, hvordan betalinger og tilbagebetalinger håndteres i systemet samt de administrative fordele, der vil være, hvis flere (eller alle) kursister betaler med Dankort eller MobilePay. Også mulighederne ved at anvende det økonomisystem, der følger med ASA (læs nærmere længere nede i artiklen), blev drøftet, men herunder også den opgave, der ligger i at skifte administrationssystem samt eventuelt økonomisystem midt i året. Det er
18 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
her væsentligt at understrege, at en overgang til ASA ikke forudsætter, at man også skifter økonomisystem.
Overskueligt En nærmest enslydende tilbagemelding fra deltagerne ved præsentationsmøderne var, at ASA virker overskueligt og genkendeligt, dels fordi mange funktioner genkendes fra DOFPro, og dels fordi ASA er funderet i Microsofts univers, hvor vi nok alle er vant til programmer som Outlook, Word og Excel. ASA-version 1.0 er fortsat ikke helt færdig, ligesom der fortsat arbejdes med at få det optimale samspil mellem ASA og DOF’s hjemmesideløsning (VuptiWeb) op at stå. Der testes på livet løs, der rettes fejl og der udvikles på enkelte funktionaliteter og ’workflows’, men vi kan skimte enden på et langt forløb, som snart munder ud i, at de første skoler i DOF kan få erfaringer med konkret at arbejde i ASA. Ambitionen og forventningen er, at vi har de første pilotskoler på ASA i løbet af marts og de første skoler på ASA inden sommerferien. De første skoler kalder vi pilotskoler, da der altid i en opstartsfase med et nyt system vil blive fundet småfejl og uhensigtsmæssigheder, som skal rettes eller tilpasses.
Lidt baggrund ASA er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem, som er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoledrift.
Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics NAV, hvilket for det første betyder, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer næsten alle kender fra Microsoft-pakken. Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV = det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis man udnytter de kommende muligheder fuldt ud.
Udrulles løbende I DOF er der i dag mange skoler, som anvender DOFPro, og der er også skoler, som bare gerne vil i gang med at anvende et administrationssystem. Det udfordrer naturligvis implementeringen af ASA, da det ikke vil være muligt at flytte alle eller mange skoler på én gang eller på kort tid. Så udrulningen af ASA til skolerne vil forventeligt løbe over hele 2019 og ind i 2020, men det vil der komme meget mere om i nyhedsbreve med videre. Værd at vide er, at DOFPro naturligvis fortsat vil køre og blive holdt ved lige, og at det rent praktisk og teknisk vil kunne lade sig gøre at skifte administrationssystem løbende igennem året.
Gave til aftenskolerne
Ny pulje målrettet din aftenskole Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje er en gave til aftenskolerne. Vide rammer, høje beløb og nem afrapportering kendetegner puljen, som bare venter på at blive brugt. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
F
å op til 25.000,- i støtte til udvikling af din aftenskole! Rammerne for den nye Lokalforeningspulje er så enkle og tilgængelige, at de fleste aftenskoler kan få glæde af den. Og første ansøgningsfrist var torsdag den 28. februar kl. 12, så gå bare i gang og send en ansøgning afsted til 2. runde! Puljen støtter initiativer, aktiviteter eller materialer, der styrker din aftenskole. Det kan være støtte til kurser for undervisere, bestyrelse eller skoleleder eller andre tiltag, der kan udvikle din aftenskole. Din skole kan også få støtte til udvikling af undervisning og aktiviteter, der er målrettet en helt ny målgruppe eller involverer en ny samarbejdspartner. Nu er muligheden der måske for at tænke bæredygtighed og FN’s Verdensmål sammen med aftenskolen? Endeligt kan der også søges støtte til eksempelvis en ny keramikovn, yogamåtter, nodestativer eller noget helt fjerde, der vil forbedre undervisningen.
Bagom puljen Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje er en helt ny pulje, som Oplysningsforbundenes Fællesråd (de fem landsdækkende oplysningsforbund) forvalter på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen. Midlerne stammer fra Spillehalsmidlerne, som lokale spillehaller af deres egne overskud kunne udlodde til lokale almennyttige formål. Hvert oplysningsforbund administrerer puljen over for egne medlemsskoler efter regler, der er helt ens på tværs af forbundene – og godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.
Ikke til drift Blot kan du ikke søge støtte til almindelig drift. Det vil sige, at puljen ikke kan give tilskud til udgifter i forbindelse med almindelige aftenskolekurser (fx underviserløn, administration, deltagerbetaling eller lignende). Puljen udgør kr. 2,75 million om året, der uddeles til medlemsskoler i de fem landsdækkende oplysningsforbund i forhold til forbundenes indbyrdes relative størrelse. I 2019 vil der imidlertid skulle uddeles midler fra puljen for både 2018 og 2019, altså over 5 mio. kr. Det betyder, at puljen for DOF’s vedkommende udgør godt en fjerdedel – eller i 2019 kr. 1,46 mio. i alt.
Flere ansøgningsrunder Der vil i 2019 være fire ansøgningsrunder – med mindre alle midler uddeles inden alle fire ansøgningsrunder er gennemført. Første frist er passeret, men de tre resterende er: • Onsdag den 29/5-19 kl. 12 • Torsdag den 29/8-19 kl. 12 • Torsdag den 28/11-19 kl. 12 Den efterfølgende afrapportering er lavet så enkel som muligt. Der skal ikke indsendes hverken regnskab eller rapport, men man skal blot udfylde en erklæring om at tilskuddet er anvendt til formålet. Dog anbefaler vi, at man gemmer bilag med mere, da der skal foretages stikprøvekontrol.
SÅDAN SØGER DU Du finder retningslinjer og ansøgningsskema på www.danskoplysning.dk. Kontakt Lars Refsing (lr@danskoplysning.dk eller 70 20 60 20), hvis du har spørgsmål.
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 19
Aftenskole i tv
Træk seerne ind i aftenskolen Praktiske fag er et hit på tv – og det kan aftenskolerne udnytte. Danskerne skal trækkes fra tv-skærmen og ind på skolerne for selv at prøve kræfter med deres kreative evner. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
D
en store bagedyst, Made in Denmark og Danmarks bedste portrætmaler er blot nogle af de programserier, vi har set i tv de senere år. Praktiske fag er meget populære, og de nævnte programmer er alle sendt i to eller flere sæsoner. Keramik Kampen er en ny serie, der vises på TV2 her i foråret. Fælles for disse programmer er, at de går tæt på processerne, tilblivelsen og menneskene bag. Nogle gange er det amatører og andre gange professionelle udøvere, men fælles for dem er, at de bliver udfordret og skal udvikle sig selv og deres faglige kunnen. De høje seertal – Den store bagedyst var et af ugens mest sete programmer, da den seneste sæson blev sendt – vidner om, at danskerne kan lide
at leve sig ind i disse udfordringer. Kombinationen af håndværksmæssige fag og personlige udfordringer rimer utroligt godt på aftenskole. Denne interesse kan udnyttes af aftenskolerne. Helt oplagt er det, at bruge lejligheden til at lave nye kurser bagning, maling, keramik og andre håndværk – eller tiltrække flere kursister på eksisterende kurser.
Underviser kendt fra tv De bedste af deltagerne opnår en vis berømmelse for deres kunnen, og det kan smitte af på aftenskolerne. I DOF Allerød Fritidsskole underviser Xenia Michaelsen i maling. Xenia deltog i første sæson af Danmarks bedste portrætmaler – og hun vandt tilmed en af udsendelserne og kom med i finalen. Skoleleder, Lena Becker, fandt det helt naturligt at bruge dette i markedsføringen af skolens malerkurser: ”Det har helt sikkert betydet en del, at hun vandt, og dermed har hun fået mere opmærksomhed lokalt og i vores aftenskoleverden.” Aftenskolen sponsorerede tilmed et portræt af byens borgmester til kommunen – naturligvis malet af Xenia Michaelsen. På den måde fik skolen fortalt, at den har maling på programmet, at den har en meget dygtig underviser i faget – og at den i øvrigt både er generøs og lokalt forankret. Hvis din skole ikke allerede har en underviser, der er kendt fra et af de efterhånden mange gode programmer, kan du jo overveje, om der ikke er en af dem inden for rækkevidde. Det er jo oftest mennesker, der brænder for deres fag.
Xenia Michaelsen ved portrættet af Waage Sandø, der sikrede hende en finaleplads i første sæson af ’Danmarks bedste portrætmaler’.
20 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.
SUPPLEANT I BESTYRELSEN Et af medlemmerne i vores bestyrelse træder ud til den kommende generalforsamling uden at være på valg. Vores suppleant vil gerne træde ind på denne post. Kan hun det, eller skal hun vælges på generalforsamlingen?
Suppleanten, som normalt er valgt for 1 år, træder om nødvendigt ind i bestyrelsen mellem to generalforsamlinger og vil altid være på valg til den førstkommende generalforsamling. I jeres tilfælde vil det ikke være relevant, at suppleanten træder ind i bestyrelsen som suppleant. Hun kan derimod stille op til en bestyrelsespost helt på lige vilkår med øvrige kandidater. Da et bestyrelsesmedlem træder ud midt i en valgperiode, skal I ekstraordinært vælge et nyt bestyrelsesmedlem for 1 år ud over de, som er på valg ifølge vedtægterne. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
PENSIONISTTILSKUD Vores kommune giver tilskud til pensionister, hvilket vi har stor glæde af. Vi synes dog, at det er uretfærdigt at pensionisterne fra nabokommunen skal betale en højere pris for vores kurser. De er jo i samme økonomiske situation. Derfor har vi valgt at fordele pensionisttilskuddet ligeligt til alle pensionister på vores hold uanset hjemkommune. Men må vi det?
Nej, det må I faktisk ikke. De særlige tilskud til pensionister, efterlønnere, arbejd-
sløse, studerende med mere ydes til den enkelte deltager til at nedsætte deltagerbetalingen. Det betyder, at I skal udbyde kurserne til to forskellige priser – en almen pris og en pensionistpris gældende for pensionister bosiddende i kommunen. De særlige tilskud er ikke omfattet af den mellemkommunale refusion, og derfor vil jeres kommune komme til at give tilskud til en anden kommunes borgere. Det er kun hvis de enkelte kommuner selv har lavet en aftale om at yde hinandens borgere særlige tilskud, at det kan være gældende, og så vil det fremgå af kommunernes tilskudsordning. Det gælder for eksempel for København og Frederiksberg kommuner. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
ANNONCER PÅ FACEBOOK Min skole har en Facebook-side, og ofte spørger Facebook, om vi vil booste vores opslag. Er det en god idé?
Nej, normalt råder vi ikke til at booste Facebook-opslag. Boost er en nem måde at få opslagene ud til en bredere flok af modtagere, men det er samtidig en måde, der er lidt svær at styre. Derfor anbefaler vi, at I opretter jer i Facebooks Business Manager og laver egentlige annoncer, hvis I gerne vil nå længere ud med jeres Facebook-aktiviteter. Med annoncer kan I blandt andet tilrette jeres målgruppe meget mere præcist, end hvis i booster. Tag på et kursus i Facebook-annoncering, hvis det er noget, I vil prøve. DOF har løbende kurser rundt i landet – og arrangerer gerne efter ønske. Martin Thirstrup Hansen (mh@danskoplysning.dk)
OPLYSNINGER OM DELTAGERE Vi er blevet i tvivl om, hvilke oplysninger, vi skal indhente på vores deltagere og hvornår vi for eksempel skal indhente fuldt CPR-nummer. Der er lidt forskellige tilbagemeldinger fra forskellige kommuner. Hvad er egentlig gældende?
Aftenskolen skal altid indhente navn, adresse og fødselsdato på kursister, der deltager i tilskudsberettiget undervisning, studiekredse, aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelægningsformer og til foredrag. Eneste undtagelse er til debatarrangementer (10% puljen), hvor der ikke er krav om oplysninger om deltagerne. Aftenskolen skal yderligere indhente fuldt CPR-nummer for kursister fra andre kommuner, der deltager i tilskudsberettiget undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer. Indhentning af fuldt CPR-nummer gælder således ikke for foredrag, fordi der for foredrag ikke afregnes mellemkommunal refusion. Her kan man nøjes med at indhente navn, adresse og fødselsdato uanset bopælskommune. Vi har set eksempler på kommuner, der forlanger fuldt CPR-nummer for udbetaling af pensionisttilskud og på tro og loveerklæringer. Det har kommunerne faktisk ikke hjemmel til i loven, og det er et godt eksempel på, at der kan være forskel på hvad der står i loven, og hvad der står i de kommunale retningslinjer. Anne Refsgaard (ar@danskoplysning.dk)
DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 21
SKOLENYT
Landsmøde 2019 25. og 26. maj på Munkebjerg Hotel ved Vejle
Oplev blandt andet: Anders
Fogh Jensen (filosof og højskoleforstander) fortæller os, hvad dannelse er – og hvorfor dannelse er så vigtig.
DOF’s
generalforsamling – afholdes hvert andet år.
Jakob
Bonderup (Højskoleforstander) er vært for morgensamling på ægte højskolemaner. om FN’s Verdensmål – og snakke med andre om, hvad du kan gøre for at nå målene.
Høre
Workshops
om blandt andet bestyrelsesarbejde og markedsføring. den gode mad og hinandens selskab Plus meget mere … Programmet udvikles stadig.
Omgivelserne,
NY SKOLE I DOF GOK Auning GOK Auning har bevægelse i varmt vand som primær aktivitet og holder til i Norddjurs Kommune. Dermed bliver DOF repræsenteret i en ny kommune. Anette Sørensen er skoleleder. Sandvig Folkeoplysning og Fortællerværksted Sandvig Folkeoplysning og Fortællerværksted er en nystartet aftenskole, der har hjemme i Vordingborg Kommune og har Lone Rytsel som leder.
NY LEDER Mamma Mia Nabo Skolen i København har fået Ditte Klöcker Jepsen som ny leder. På Lille Skole for Voksne i København er Signe Buch tiltrådt som leder. Ny leder i Thyboernes Aftenskole er Anne Marie Munk. I DOF Aalborg Aftenskole har Berit Holm Andersen overtaget lederposten. VVC i Albertslund har fået Tonny Nissen som skoleleder.
SKOLENYT Dronning Dorotheas Aftenskole i Kolding har ændret navn til Teaterskolen Dorothea.
PRIS TIL MAGNUM OPUS
Indbydelse med program og tilmeldingsskema udsendes på email til medlemsskolerne først i april.
22 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
Ved Folkeoplysningsrådet i Fredericias årlige nytårskur den 24. januar modtog Kristine Rosenfeldt, leder af Aftenskolen Magnum Opus, Aftenskolernes pris. Leif Urhøj, der er formand for aftenskolesamrådet i Fredericia (og leder af DOF-skolen Den kreative aftenskole), begrundede prisoverrækkelsen: ”Aftenskolernes pris går til en skole, hvor lederen med flid og hårdt arbejde har formået at få skolen til at vokse. Sikkert også i kraft af sin faglige dygtighed og sit store engagement. Det er en af de yngste aftenskoler … og er i dag den næststørste aftenskole i Fredericia.”
KALENDER L
U Underviserkurser
TEMAMØDE FOR GOK SKOLER
28. marts Ringsted U
MINDFULNESS - FUNDAMENT OG PRAKSIS
L Lederkurser
M Medlemsmøder
P Politiske møder
for træning – en træningsform, hvor motivation og læring er væsentlige elementer, og hvor fokus er på at få deltagerne til at kunne præstere bedre.
30. marts og 4.maj Odense
Kursets to lørdage vil give mulighed for et møde med traditioner indenfor mindfulness. U L
INTRODUKTION TIL DIGITAL MARKEDSFØRING
23. maj Aarhus
2. april Kolding
Skal I finde alternativer til det husstand-
somdelte kursuskatalog, eller vil I blot udvide jeres markedsføring?
.TEMAMØDE FOR GOK SKOLER 4. april Skjern L
L
U
TARME, FEDT OG VITAMINER
Vi dykker ned i betydningen af en sund
tarmbiota og lærer at kende forskel på cellefedt og dellefedt med Anette Harbech Olesen
Kurset er dels en opfølgning af kurset Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette.
U
SJOV TRÆNING TIL DIN HJERNE INTRO TIL DGI SMART TRAINING
27. april København
Introduktionskursus til”DGI SMART train-
ing uddannelsen i efteråret. Få et indblik i og prøv en af de nyeste former
L
DOF SOMMERKURSUS 2019
19-22. juni Nyborg
2
1
LOV OG LEDELSE AJOUR
1
Information, inspiration, idéudvikling og erfaringsudveksling
27. april Aarhus
5-7. april Fredericia
L .TEMAMØDE FOR GOK SKOLER 24. april Haderslev
TEMAMØDE OM FLEKSIBELT TILRETTELAGT UNDERVISNING
U U
SJOV TRÆNING TIL DIN HJERNE INTRO TIL DGI SMART TRAINING
11. maj Fredericia
Introduktionskursus til”DGI SMART training uddannelsen i efteråret. Få et indblik i og prøv en af de nyeste former for træning – en træningsform, hvor motivation og læring er væsentlige elementer, og hvor fokus er på at få deltagerne til at kunne præstere bedre.
U
BLIV BEDRE TIL AT UNDERVISE – DIDAKTISK METODIK I BILLEDKUNSTUNDERVISNINGEN
DGI SMART TRAINING UDDANNELSE
23-25. august og 21. september Odense Dansk Oplysnings Forbund og DGI har indgået et samarbejde om DGI SMART training, der betyder, at aftenskolerne kan udbyde ´SMART training`, som en del af deres kursustilbud. Dette under forudsætning af, at underviseren er certificeret til at undervise i konceptet ved at tage DGI SMART training uddannelsen. Inden uddannelsen afholdes der introkursus i hhv. Fredericia og København, så du har mulighed for at få et indblik i uddannelsens indhold. Det er ikke en forudsætning at du skal deltage i introkurset.
11-12. maj København
Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l MARTS 2019 23
Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde
ID-nr. 46791
KLUMME:
Af Anni Sørensen, Landsformand i LEV
Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... DET ER ALTID en spændende øvelse at lege med tanken om, hvad man ville gøre, hvis man havde ansvaret for et andet område, end det man sidder med til dagligt. Nu er aftenskoleområdet ikke helt ukendt for mig, da det betyder rigtigt meget for Landsforeningen LEV og vores målgruppe, mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har fået denne mulighed. Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg fortsætte det gode arbejde! Indrømmet! Ovenstående er hverken nyt eller særligt innovativt. Men det er vigtigt for mig at få sagt, at aftenskolerne i forvejen løfter en vigtig opgave, der måske er vigtigere for LEVs målgruppe end så mange andre. Mennesker med udviklingshæmning har ikke de samme muligheder som andre, når det gælder uddannelse og livslang læring. Når du er ung, så kan du tage din STU, men herudover er der ikke mange dele af uddannelsessystemet, som er tilgængeligt for mennesker med udviklingshæmning. Her spiller aftenskolerne for mig at se en meget væsentlig rolle.
Landsforeningen LEV har omkring
60 lokale kredse rundt i landet. Her er der hjælp at hente til inspiration til de næste kurser og viden om, hvad der rører sig blandt mennesker med udviklingshæmning.
Styrk fokus på mennesker med handicap
Ser vi nærmere på lovgrundlaget bag aftenskolerne, folkeoplysningsloven – så kan man her læse, at formålet med folkeoplysning er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for sit eget liv og deltage aktivt i samfundet. For LEV må dette perspektiv påkalde sig særlig interesse, da vores målgruppe for manges vedkommende netop er udfordret på disse områder. Derfor synes jeg, at man som aftenskoleleder har en forpligtigelse til at have fokus på mennesker med handicap. Det har man også på forskellige skoler rundt omkring i Danmark, hvor man laver gode kurser, hvor mennesker med handicap kan møde ligesindede, som har
24 DOF SPEKTRUM l MARTS 2019
samme interesse som en selv, og som måske også kæmper med samme udfordringer. Men hvad med den brede kursus-palette? Jeg er mere i tvivl om, hvor tilgængelig den er og hvorvidt man rundt omkring på aftenskolerne også medtænker mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive med handicap, når den skal planlægges. Og det er jo mindst lige så vigtigt. Folkeoplysning handler i min bog også om inklusion og fællesskab. Den opgave ville jeg som aftenskoleleder have fokus på.
Tag fat i den lokale LEV-kreds I LEV tror vi på, at samarbejde gør stærk. Det er ingen hemmelighed, at vi fra tid til anden har møder med DOF, hvor vi drøfter aftenskoleområdet. Men jeg mener også, at der er meget at hente ved samarbejde på lokalt niveau. Landsforeningen LEV har omkring 60 lokale kredse rundt i landet. Her er der hjælp at hente til inspiration til de næste kurser og viden om, hvad der rører sig blandt mennesker med udviklingshæmning. Vi ved også godt, at handicapområdet rundt omkring på mange aftenskoler er presset på grund af nedskæringer i det kommunale tilskud til for eksempel transport. Her kan den lokale LEV-kreds være en naturlig samarbejdspartner – måske i et fælles arrangement, hvor politikerne inviteres til debat. Som bekendt er det jo ikke mig, som er aftenskoleleder. Men opfordringerne er givet videre.