Issuu

DEC. 2018 ÅRGANG 05

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Modet til at række ud

Rytmisk Center vil sætte musik og kultur på dagsordenen i København. Side 16

TEMA: BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR Få mest muligt ud af arbejdet i bestyrelsen og test, om du har styr på din aftenskoleforening. Side 06 GLADE MEDLEMMER

En undersøgelse viser, at DOF har tilfredse medlemmer. Side 04

N-º19

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR

Bestyrelsen spiller med

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk

HVEM ER DET, der tegner butikken, når vi skal fortælle om vores aftenskole og de fantastiske ting, som den står for? Uanset hvilken DOF-skole, vi taler om, så er der i hvert fald fire helt centrale aktører, når vi skal have sat tingene rigtigt sammen: For det første er skolelederen og medarbejderne på kontoret naturligvis afgørende; for det andet er underviserne med deres viden og indsigt også vigtige at have med hele tiden; for det tredje er det vigtigt hele tiden at vide, hvad deltagerne siger og mener; og for det fjerde er bestyrelsen et sted, hvor der er muligheder for at være med til at påvirke en udvikling. Som aftenskole er det vigtigt hele tiden at turde lytte til, hvad der bliver sagt fra de forskellige sider. Det betyder, at vi hele tiden inddrager vore vigtige aktører i den udviklingsproces, der er så afgørende for at sikre, at der hele tiden er fokus på, at kvaliteten er i top, og at skolens udvikling sker i en proces, der er åben og involverende.

Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 4. februar 2019 Forsidefoto: Skoleleder Trine Lerche Frøslev og udviklingsleder Carsten Mørch-Bentzen fra Rytmisk Center. Foto: Martin Thirstrup Hansen

Kan bestyrelsen bidrage konstruktivt, eller bliver de bare en sten i skoen?



Men bestyrelsen!? Kan bestyrelsen overhovedet være med på den vogn? Kan bestyrelsen bidrage konstruktivt, eller bliver de bare en sten i skoen? Se på overskriften, og så er svaret jo klart nok: ”Bestyrelsen spiller med”. Det er vigtigt, at bestyrelsen består af aktive mennesker, der har antennerne ude og på denne måde kan komme med bidrag og input til skolens udvikling og videre drift. Den årlige snak bliver pludselig meget mere vedkommende: Om nye tiltag, om ændringer, om udvidelser og om satsning på felter, hvor vi måske er lidt usikre. Det gør det også lettere for bestyrelsen at gå ind i de lidt tungere ting omkring bestyrelsesarbejdet, for nye tiltag og budget hænger unægtelig nøje sammen. Og det er nødvendigt at vide noget om antal deltagere på holdet og budgetopfølgning, når vi skal planlægge næste år. Økonomi er en tung partner at danse med, men lige så sjovt og spændende det er, at satse på nye projekter, lige så vigtigt er det, at holde styr på den økonomiske balance. Katten gik uden om den varme grød. Det gør bestyrelsen ikke! Ved at være sig bevidst om, hvilke opgaver der hører med, bliver bestyrelsesarbejdet en spændende og mangfoldig opgave. Tre retter med det hele: Først en forret, hvor vi gør klar til en forrygende og spændende sæson. Så hovedretten, den varme grød, som vi elsker, fordi vi har helt styr på ingredienserne, og fordi vi ved, hvad der skal drysses ovenpå, for at den bare er tiptop. Og til sidst desserten, hvor vi mæsker os i fremragende feedback og et regnskab, der giver os nye muligheder næste år. Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

DECEMBER 2018 ÅRGANG 05

INDHOLD

04 Tilfredshedsundersøgelse DOF medlemmer er glade og tilfredse.

06 TEMA om bestyrelsen

Hvilke opgaver og ansvar har en bestyrelse? Og hvem bør være medlem?"

08 TEMA Få flere medlemmer Rekrutter de rigtige til bestyrelsen.

10 TEMA Test din egen aftenskole

Tjek om I har brug for hjælp, eller om I klarer arbejdet til UG.

11 TEMA Styr på reglerne

Sørg for at have orden på beredskabet, før det går galt!

12 TEMA Har I en plan

Læs hvordan Trivselsskolens bestyrelse arbejde med deres foreningsudvikling.

16 Når rytmer slår ringe i vandet Portræt af Rytmisk Center.

20 Morgensang gør godt

Udvekslingstur for udviklingshæmmede til Litaun.

21 Administrative fællesskaber En aftenskolle i flere kommuner?

22 Nyt om ASA

Seneste nyt om det kommende administrationssystem.

28 16

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Klummen

Morten Hesseldahl, adm. direktør for Gyldendal, har ordet.

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 3

 Tilfredshedsundersøgelse

Glade medlemmer DOF har en glad og tilfreds medlemsskare. Det viste Vifos store aftenskoleundersøgelse fra juni 2018, hvor DOF havde de mest tilfredse medlemmer sammenlignet med de andre oplysningsforbund – og det bekræftes af vores nyligt overståede tilfredshedsundersøgelse. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

DOF bliver jeg behandlet godt!” Et af de første spørgsmål i den nyligt overståede tilfredshedsundersøgelse kunne også være en konklusion på samme. Samtlige besvarelser er enige i dette udsagn. Ja, næsten 80 procent svarer endda ’Meget enig’ til udsagnet. Det er tilmed en lille forbedring i forhold til seneste tilfredshedsundersøgelse fra 2016, hvor ’blot’ 72

procent var meget enige (og resten enige). 95 procent mener, at DOF’s medlemstilbud er af god kvalitet, og de resterende 5 procent svarer ’Ved ikke’. De sidste besvarelser kan hægtes sammen med kommentarerne, hvor nogle angiver, at de er så nye i DOF, at de ikke har nået at få et indtryk af mulighederne og andre fortæller, at de er så små, at de benytter DOF meget lidt. De 95 procent er også en forbedring i forhold til 2016, hvor 91 procent var enige i dette.

Plads til forbedring Når vi bliver forkælet med så gode anmeldelser, kan det næsten virke bekymrende, at blot 85 procent af besvarelserne mener, at DOF’s tilbud passer godt til deres skoles behov. Men dels er 85 procent stadig et meget flot tal, og dels må vi erkende, at det er en udfordring at imødekomme alle DOF’s meget forskellige skolers behov. Det sidste betyder dog ikke, at det ikke er en ambition, vi hele tiden stræber efter. Vi har et helt klart mål om, at DOF er et forbund for alle typer af aftenskoler – uanset størrelse, placering, målgruppe, fagfokus og så videre. Resten af undersøgelsen vidner i øvrigt om en meget central udfordring: Der er en række medlemstilbud, som ikke alle medlemsskoler kender til. Derfor er en af vores konklusioner på 4 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

undersøgelsen, at vi skal blive endnu bedre til at informere om mulighederne.

Brug din indflydelse I år bad vi de adspurgte tage stilling til et fjerde, overordnet udsagn: ”Det er nemt at få indflydelse på DOF’s aktiviteter, tilbud og services”. Her var 62 procent enige eller meget enige, mens hele 35 procent svarede ’Ved ikke’. Det kunne tyde på, at vi også her har en kommunikationsopgave. DOF er i bund og grund medlemsskolernes eget forbund. Du kan være med til at bestemme, ’hvilke varer DOF har på hylderne’ på flere måder. Først og fremmest er sekretariatet blot en mail eller et telefonopkald væk, og vi lytter til ønsker og behov, som vi efter bedste evne prøver af efterkomme. Hvis der er tale om større, mere ressourcekrævende ønsker, kan det kræve lidt længere tid – og eventuelt godkendelse af sekretariatsleder – eller måske endda landsstyrelsen. Men i udgangspunktet forsøger vi at tilpasse DOF til medlemmernes behov. Og hvis du er utilfreds med landsstyrelsens beslutninger eller dispositioner, kan du lade dig vælge ind og selv være med til at præge beslutningerne – enten via DOF’s stående udvalg, regionskredsbestyrelserne eller landsstyrelsen.

Kursustilbud Når vi spørger ind til DOF’s kurser er svarene også overvejende positive. Mellem 40 og 64 procent mener, at DOF’s kurser bidrager til udviklingen af medlemsskolerne – mens knap 14 procent mener, det ikke er tilfældet. Kommentarerne afslører, at vi har en række

,, specialiserede skoler, der ikke mener, DOF har relevante kurser for deres undervisere. Eller at de eksisterende kurser enten afholdes for sjældent, på forkerte steder eller på forkerte tidspunkter. Det vil vi naturligvis se nærmere på – ligesom vi vil opfordre til at kontakte vores kursusansvarlige, Lis Schlotfeldt, hvis man har ønsker, der ikke bliver tilgodeset. DOF arrangerer eksempelvis gerne kurser på opfordring. Og nogle foreslår, at vi laver kurser, der kan følges over nettet, hvilket vi vil arbejde mere med fremover. Og så skal vi være bedre til at fortælle om mulighederne for at få støtte til kurser, der ikke arrangeres af landsforbundet. Det drejer sig om kurser, der enten arrangeres på den enkelte medlemsskole – de såkaldte bestillingskurser – og kurser, der arrangeres af andre end DOF – kaldet eksterne kurser. Disse ordninger er oprettet i erkendelse af, at der i DOF’s mange forskellige skoler er behov, som DOF har svært ved at levere løsningen på. Du kan læse mere om dette på www.danskoplysning.dk under Medlemsservice/DOF’s kursusvirksomhed.

Kommunikation Også på kommunikationsområdet skaber DOF tilfredshed. Både nærværende blad, Spektrum, nyhedsbrevet Medlemsnyt og hjemmesiden får hver mere end 90 procents tilfredshed. Ja, hele 48 procent er endog meget tilfredse med Spektrum – mens en enkelt dog er meget utilfreds! Vores nyhedsbrev til undervisere – kaldet UnderviserNyt – er ikke så udbredt. Hele 35 procent benytter ikke UnderviserNyt – og 21 procent kender end ikke til det. Men hele 98 procent af modtagerne af UnderviserNyt er tilfredse eller meget tilfredse med nyheds-

DOF arrangerer eksempelvis gerne kurser på opfordring. Og nogle foreslår, at vi laver kurser, der kan følges over nettet, hvilket vi vil arbejde mere med fremover.

brevet. Vi vil i nærmeste fremtid udvikle UnderviserNyt, så det ikke blot fortæller om DOF’s kurser, men også i større grad giver inspiration, tips og relevant viden. Vi anbefaler, at skoleledere modtager UnderviserNyt, så de er orienteret om, hvad vi skriver til underviserne – og husker at gøre egne undervisere opmærksomme på nyhedsbrevet. Vi håber, at vi næste gang, vi måler, vil se en meget større udbredelse.

Puljerne Undersøgelsen viser stor tilfredshed med DOF’s puljer, men samtidig også, at det blot er cirka halvdelen af de adspurgte, der benytter dem. Alle tre puljer havde også en mindre utilfredshed på to procent for hver pulje. Det handler formodentlig om, at nogle finder rammerne for puljerne lidt stramme. Men det er svært at slække på disse, når DOF samtidig er pålagt nogle rammer for, hvordan vi må støtte medlemsskolerne. Også her lytter vi dog til medlemmerne og tilpasser, hvor det er muligt.

IT-ydelser IT-området er et helt specielt område i DOF. DOF’s it-ydelser har som regel en meget central plads i medlemsskolernes daglige arbejde – og det vidner tilfredshedsundersøgelsen om. Overordnet set er der også her stor tilfredshed, hvor 81 til 95 procent af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse. Det er dog samtidig her, vi ser de mest utilfredse besvarelser – hvilket ikke overrasker os. Som skrevet er eksempelvis administrationsprogrammet DOFPro en helt central del af mange skolers hverdag, og hvis det ikke virker efter hensigten, skaber det naturligt frustrationer. Især hvis man sidder med et

problem og ikke kan få hjælp her og nu. Vi arbejder på forskellige løsninger – herunder online ressourcer, der forhåbentlig kan give hjælp uden, man behøver at skulle have fat i en supporter.

Vi arbejder videre Alt i alt har undersøgelsen givet os et klap på skulderen og vist, at vi arbejder i den rigtige retning. Det ville nok også have været en overraskelse, hvis det ikke forholdt sig sådan; for vi har til daglig fin kontakt til en stor del af medlemsskaren, og vi håber, at I løbende fortæller, hvis der er noget, I vil have ændret. I behøver ikke vente til næste tilfredshedsundersøgelse. Samtidig har undersøgelsen også kastet lys over nogle områder, hvor der er mulighed for at forbedre os. Så det vil vi arbejde videre med.

Vinderen er ... Som lovet, trak vi lod blandt alle besvarelserne, og den heldige vinder af en lækker gavekurv blev Sundhedsteamet Kurser og Projekter i Horsens. Skolen har fået direkte besked. Tillykke – og samtidig en stor tak til alle medlemsskoler, der tog sig tid til at besvare! 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 5

TEMA  Bestyrelsens opgaver og ansvar

Fokus på bestyrelsen I dette nummer af Spektrum har vi særlig fokus på bestyrelsen i forhold til organisering, ansvar og opgaver. Husk, at DOF’s konsulenter til enhver tid står til rådighed med hjælp og sparring i forhold til bestyrelsesarbejdet, så kontakt os hellere i dag end i morgen, hvis I har brug for vores ekspertise. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

6 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

I folkeoplysningslovens paragraf 3 står der, at den frie folkeoplysende virksomhed skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt for at være tilskudsberettiget eller for at kunne få anvist lokaler. En forening har altid vedtægter, medlemmer, afholder generalforsamling og vælger en bestyrelse. Foreningen er fundamentet for, at man kan lave folkeoplysende virksomhed, altså aftenskole. Derfor skal man have styr på følgende: • Hvem er medlemmer, og hvordan bliver de medlemmer? • Hvordan afholdes generalforsamling, og hvem har stemmeret og er valgbare? • Hvor ofte afholdes bestyrelsesmøder, og hvilket ansvar og kompetencer har bestyrelsen? Økonomien i foreningen er en slags koncernregnskab, som omfatter hele foreningen og dens aktiviteter. Foreningens bestyrelse har ansvar for foreningens økonomi, for ansættelse af en leder, for at sikre medlemmerne indflydelse på generalforsamlingen og for, at foreningen lever op til sit eget formål. Det sidste gøres ved at definere en strategi og en ramme for foreningens aktiviteter, som både kan være med tilskud fra folkeoplysningsloven, fra andre lovgivninger, partnerskaber og være indtægtsdækket virksomhed på markedsvilkår.

bestyrelsen har udstukket både i forhold til strategi og økonomi. Lederen er ansvarlig over for bestyrelsen, som igen er ansvarlig over for generalforsamlingen – det vil sige alle medlemmer.

Medlemmer Medlemmer er dem, som selv har indmeldt sig i foreningen. Typisk vil det være mennesker, som kan gå ind for eller arbejde for foreningens formål. Bestyrelsen i foreningen skal vælges eller udpeges af medlemmerne (og eventuelt medlemsorganisationerne), som står bag foreningen. Da der skal være minimum fem medlemmer i bestyrelsen, skal der helst være flere end fem medlemmer af foreningen. En bred medlemsskare vil som oftest sikre stabilitet og mangfoldighed for foreningen og samtidig styrke demokratiet.

”Foreningens bestyrelse har ansvar for foreningens økonomi, for ansættelse af en leder, for at sikre medlemmerne indflydelse på generalforsamlingen og for, at foreningen lever op til sit eget formål.”

Aftenskolen Foreningens virksomhed kan variere, men alle DOF’s medlemsskoler driver en eller anden form for aftenskole; det vil sige udbyder kurser og afholder debatarrangementer med tilskud fra folkeoplysningsloven. Denne virksomhed skal have en leder og være almennyttig og åben for alle. Aftenskolens aktiviteter understøtter foreningens formål. Økonomien i aftenskolen er tilskudsregnskabet. Lederen har ansvaret for aftenskolens aktiviteter og drift, for de ansatte og for at gennemføre aktiviteter inden for den ramme, som

Bestyrelsen

Bestyrelsen vælges af og blandt medlemmerne på generalforsamlingen, og bestyrelsen leder foreningen med ansvar over for beslutninger taget på generalforsamlingen. Det er bestyrelsen, som har ansvar for foreningens økonomi og overordnede linje. Hvis bestyrelsen føler, at den mangler oplysninger, har den selv pligt til at bede om flere informationer. En bestyrelse kan ikke fralægge sig et ansvar med baggrund i manglende indsigt, hvis ikke de har efterspurgt denne indsigt. Kun i tilfælde, hvor bestyrelsen er blevet misinformeret, kan de fritages ansvar. Betyder det så, at en bestyrelse kan forlange at få udleveret samtlige bilag i et regnskab? Principielt ja, men det vil være upassende i forhold til detaljeringsgraden af bestyrelsens arbejde. Bilags- og regnskabstjek på dette niveau vil være revisionsarbejde, som generalforsamling har valgt en uafhængig revisor til at udføre. En bestyrelse må som udgangspunkt stole på de oplysninger, som de bliver forelagt af skolelederen, herunder revideret tilskudsregnskab som hele bestyrelsen skal underskrive, og revideret koncernregnskab, som hele bestyrelsen bør underskrive. 

Marianne Gasbjerg, rektor for Århus Kunstakademi

Foreningen

BESTYRELSEN ER EN central sparringspartner for mig i forhold til det strategiske arbejde med Århus Kunstakademi. Sammen sætter vi fokus på de fremtidige muligheder og potentielle forhindringer, som vi som skole skal forholde os til. Bestyrelsens sammensætning af både interne undervisere og eksterne specialister med værdifulde kompetencer inden for både det billedkunstneriske og uddannelsesmæssige område giver en god dynamik og forskellige syn på potentialet og indsatsområder. Bestyrelsen stiller desuden de kritiske spørgsmål til økonomien, således at vi får et bæredygtigt afsæt til vores strategiske indsatsområder. DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 7

TEMA  Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bliv medlem Hvad får man ud af at være medlem af din aftenskoleforening? Hvis du kan svare på det, er det måske lettere at rekruttere til både foreningen og bestyrelsen. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

De rigtige medlemmer Som medlem af aftenskoleforeningen er man en del af et betydningsfuldt og demokratisk bagland for aftenskolen, men har ikke nødvendigvis økonomiske fordel af medlemskabet. Det står i kontrast til det efterhånden meget udbredte medlemsbegreb, som findes i forskellige forretningers fordelsklubber, hvor man har økonomiske fordele men ingen demokratiske rettigheder. Vær opmærksom på denne forskel, når du hverver medlemmer til din aftenskoleforening. Medlemmer er med til at støtte op om, at aftenskoleforeningen overhovedet findes, både med konkrete kurser og aktiviteter og som kulturbærer i lokalsamfundet. Uden medlemmer i foreningen, ingen aftenskole. Man har desuden mulighed for at få indflydelse på aftenskolens virke ved at lade sig vælge til bestyrelsen. Motivationen for

at gå ind i en bestyrelse vil oftest være, at man kan se meningen med arbejdet og gerne vil bidrage til at opnå foreningens formål. En bestyrelse er et vigtigt aktiv, hvis man får tiltrukket præcist de mennesker, som kan styrke foreningen og aftenskolen. Både som gode beslutningstagere, som sparringspartnere og støtter til skolelederen, og som dem, der tager ansvaret, når det gælder. Nogle mennesker elsker bestyrelsesarbejde og bliver skuffede, hvis de ikke får indflydelse eller opgaver. Andre føler sig bondefanget til bestyrelsesarbejdet, fordi de har fået at vide, at det er der ingen arbejde i, men opdager så, at der både er bestyrelsesmøder, og at man er økonomisk ansvarlig. For at en bestyrelse skal fungere optimalt, bør man definere og informere så præcist som muligt omkring opgaver og ansvar. Så tiltrækker man lettere de mennesker, der kan og gider netop opgaven i den konkrete forening.

Meningsfyldt bestyrelsesarbejde Er bestyrelsesarbejdet så en spændende opgave, en bøvlet konstruktion, et nødvendigt onde eller et værdifuldt aktiv? Det er vel lige, hvad man gør det til, og derfor anbefaler vi, at man både gør det til en spændende opgave, fordi det tiltrækker de mennesker, som

Annemari Rommedahl, skoleleder i Fredensborg Aftenskole

ar du problemer med at rekruttere medlemmer til din aftenskole eller til dens bestyrelse? Så deler du udfordringer med størstedelen af dansk foreningsliv. Alt for mange foreninger er ikke gode nok til at sælge medlemskaber. Især bestyrelsesposter er sjældent attraktive. Men du kan gøre noget ved det! Du kan gøre din forening til et sted, det er interessant at være en del af.

JEG FØLER MIG anerkendt, når min bestyrelse har fokus på min trivsel. Når jeg ”vender femører”, så presser de på, indtil der er blevet indkøbt nye hurtige pc-er eller telefoner, eller gode ergonomiske møbler til mig. På bestyrelsesmøderne bruger jeg bestyrelsen til at ”læsse af” på, når lokalesituation er umulig, kommunen igen sparer eller frustrationen over upersonlige papegøje-bankrådgivere. 8 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

En bestyrelse fungerer bedst, hvis den består af mennesker med forskellige kompetencer og kvalifikationer, og derfor skal man rekruttere nogen, som ikke ligner hinanden.

ANNE REFSGAARD. FORENINGSKONSULENT I DOF'S SEKRETARIAT,

(Foto: Martin Tirstrup Hansen)

gerne vil bidrage, og til et værdifuldt aktiv, fordi det kan være en hjælp til skolelederen i det daglige. En bestyrelse fungerer bedst, hvis den består af mennesker med forskellige kompetencer og kvalifikationer, og derfor skal man rekruttere nogen, som ikke ligner hinanden. Forskellige mennesker motiveres af forskellige opgaver, og derfor er det vigtigt, at rekrutteringsarbejdet er tilpasset den, man ønsker at rekruttere. Vi har samlet ni gode råd til rekruttering, som er gode at huske. Det er lige fra det simple råd ”Husk at spørge!” til den fælde, som mange falder i: At man ubevidst tager beslutninger på andres vegne; enten fordi man tror, de har for travlt, eller fordi man definerer en opgave som kedelig. En motivationsfaktor kan også være, at selve bestyrelsesarbejdet er interessant og at man føler, man har reel indflydelse. Undgå at folk sidder der af navn – også selvom det kan føles lettere at være skoleleder uden bestyrelsens indblanding. Skab i stedet for et konstruktivt bestyrelsesarbejde, som bidrager med idéer og interesse og bliver et aktiv for både skolelederen og aftenskolen. 

KOM GODT I GANG Ni gode råd til rekruttering

 Se de ni gode råd til rekruttering af bestyrelsesmedlemmer og andre værdifulde bestyrelsesværktøjer her: www.danskoplysning.dk/medlemsservice/konsulentydelser/bestyrelsesvaerktoejer

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 9

TEMA  Bestyrelsens opgaver og ansvar

Test din egen aftenskole! Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

Giv point fra 0-5 til hvert punkt, hvor 0 er ”Det har vi slet ikke styr på” og 5 er ”Det har vi fuldstændig styr på”.

Foreningen har en aktuel medlemsliste, hvor alle har tilkendegivet at de ønsker at være medlem. Det er præciseret i vedtægterne hvem, der kan være medlem og der er en klar procedure for ind- og udmeldelse af foreningen. Har foreningen organisationsmedlemmer, er deres indflydelse og repræsentation klart beskrevet. Foreningen afholder årligt generalforsamling jævnfør vedtægterne, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor, og generalforsamlingen godkender foreningens regnskab. Hvis det fremgår af foreningens vedtægter, at der udpeges et eller flere bestyrelsesmedlemmer fra tilknyttede organisationer, så følges også dette. Generalforsamling ledes af en dirigent, som ikke samtidig er medlem af bestyrelsen.

AFTENSKOLEHÅNDBOGEN  I aftenskolehåndbogen på DOF’s hjemmeside kan du læse mere om foreningen og om bestyrelsens arbejde og ansvar www.danskoplysning. dk/medlemsservice/aftenskolehaandbogen/foreningen/

Bestyrelsen består af minimum fem bestyrelsesmedlemmer plus suppleanter. Deltagerne i aftenskolen har mulighed for at vælge et bestyrelsesmedlem. Dette valg foregår på et særskilt deltagermøde. Skoleleder er ikke en del af den valgte bestyrelse, men deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Hvis der ønskes en lærerrepræsentant i bestyrelsen, deltager denne ligeledes uden stemmeret i bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen er bevidst om sit økonomiske og strategiske ansvar og holder derfor et passende antal møder årligt (typisk 4-8 møder). På bestyrelsesmøderne er der altid et punkt på dagsordenen, hvor skolelederen fremlægger den aktuelle økonomiske status for hele virksomheden, som bestyrelsen herefter forholder sig til. Bestyrelsen er bevidst om sin rolle som arbejdsgiver for skolelederen og har derfor defineret en klar rollefordeling mellem bestyrelsens arbejde/ansvar og skolelederens arbejde/ansvar. Man bruger hinanden som naturlige sparringpartnere.

0-14 point: Ring straks til din DOF-konsulent. I har brug for at få styr på foreningens organisation. 15-24 point: Find ud af hvor jeres svage punkter er og sæt det på dagsordenen til et kommende bestyrelsesmøde. Kontakt gerne din DOF-konsulent og få hjælp. 25-30 point: Kør blot videre. Det har I godt styr på. 10 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

BESTYRELSESKURSER  Vidste du, at kurserne ”Lov og ledelse” og ”Lov og ledelse ajour” også er for bestyrelsesmedlemmer? Næste kursus i ”Lov og ledelse ajour” er den 5.-7. april 2019.  Kursets målgruppe er skoleledere og bestyrelsesmedlemmer, som har gennemført ”Lov og ledelse” eller som har længere erfaring med arbejdet i aftenskolen.  Næste kursus i ”Lov og ledelse” er 25.-27. oktober samt 8.-10. november 2019. Kurset målgruppe er nye/uerfarne skoleledere og bestyrelsesmedlemmer.

TEMA  Bestyrelsens opgaver og ansvar

Beredskab skal defineres i fredstid! Foreningsarbejde indeholder en del regler, der kan forekomme stive og unødige. Men de sikrer, at foreningen kan klare, hvis enighed og fordragelighed bliver erstattet af mistro og strid. Det sker forhåbentlig ikke, men hvis det nu alligevel gør … Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

De vigtige medlemmer Det er også en god idé at have en medlemsskare, som hverken er for lille eller for smal. Mængden og bredden gør, at der er flere øjne på for eksempel et regnskab til generalforsamlingen, og at det er lettere at rekruttere en god bestyrelse. Bestyrelsen bør bestå at personer, som ikke er ansat i aftenskolen. Personsammenfald, eksempelvis hvis en skoleleder også er formand, øger muligheden for fejl og snyd. I sådan et tilfælde er skolelederen også sin egen arbejdsgiver, hvilket i sig selv er ganske problematisk. Bestyrelsen og lederen skal være hinandens sikkerhed og sparring-

spartnere. Bestyrelsen bør heller ikke bestå af andre ansatte i aftenskolen. Hvis dette er tilfældet, vil skolelederens ansatte samtidig bliver skolelederens arbejdsgiver, hvilket alt for let kan blive en uhåndterbar ansættelseskarrusel. Et alternativ er at give de ansatte i aftenskolen en plads i bestyrelsen som observatør uden stemmeret.

Foreningen er garant Konstruktionen med en forening, som står bag en aftenskole, er også skabt, fordi medlemmerne og bestyrelsen er skatteborgerens garanter for, at de midler og goder, der tilfalder aftenskolen, bliver anvendt korrekt. Fordelen ved foreningsmodellen er, at det er en del af et demokrati, hvor foreningens medlemmer kan både vælge og vælte en bestyrelse, og foreningens bestyrelse kan både ansætte og afskedige en skoleleder. Mangfoldigheden er sikkerheden, og derfor er det også væsentligt, at en aftenskole ikke er alt for smal i sin medlemstegning. Et godt beredskab er derfor: • Klare vedtægter • Gode procedurer • En uafhængig bestyrelse • En bred medlemsskare

Ditte Aagaard, SALTO i Hillerød

n organisation skal bygges op, så man sikrer sig imod det værst tænkelige. Således har man beredskabet, hvis man en dag får brug for det, og behøver ikke tænke på dette i hverdagen. Og hvad er så et godt beredskab? Det er klare og holdbare vedtægter og procedurer, som man følger, selvom det i det daglige måske virker lidt stift. Ud over at forhindre snyd, så sikrer det også både bestyrelse og skoleleder imod eventuelle formodninger om snyd. Det kan for eksempel være procedurer for håndtering af udbetalinger, fast punkt om økonomisk status på alle bestyrelsesmøder, og aftaler om, hvad der skal stå i et referat.

MIN BESTYRELSE ER med til at tage ansvar og nuancere ved større beslutninger og investeringer. De hjælper med sparring. For eksempel: Hvordan tjener vi flere penge, hvad skal vi satse på eller idéer til nye tiltag. Jeg bruger dem også til visionsarbejde om, hvor er vi på vej hen – og om vi holder kursen. Og så er de praktisk hjælp til arrangementer og diverse gøremål.

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 11

TEMA  Bestyrelsens opgaver og ansvar

Foreningsudvikling i DOF Trivselsskolen Først sikrer man et solidt fundament. Dernæst drømmer man. Og til sidst laver man konkrete planer. Sådan kan man kort skitsere et strategiforløb, som det, Trivselsskolen gennemførte med hjælp fra DOF. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

eksisterende. Dette stod i modsætning til en velfungerende korbestyrelse. • Den trofaste deltagerskare gør, at gennemsnitsalderen stiger, og det vil skabe et rekrutteringsproblem inden for en årrække.

Ny leder – ny strategi For et par år siden overtog Birgitte Ledertoug roret som skoleleder og var i den forbindelse på kursus i Lov og ledelse samt Lov og ledelse ajour. Det satte gang i en proces i DOF Trivselsskolen således, at der nu er tegnet medlemmer, vedtægterne er blevet justeret og bestyrelsen bliver regelmæssigt indkaldt til bestyrelsesmøder. Næste skridt i processen var at få bestyrelsens arbejde og ansvar tydeliggjort og få lagt en strategi for fremtiden i DOF Trivselsskolen. Derfor valgte man at afholde et bestyrelsesseminar med strategi på dagsorden og man

indkaldte en DOF-konsulent til at forestå processen. En sådan proces kræver god tid, og derfor blev der afsat en hel eftermiddag, som startede med frokost kl. 12.00 og intenst strategiarbejde fra kl. 13.00 til 17.00 – dog med småpauser, kaffe og kage under vejs. Konsulentens opgave var, at holdt processen i sporet og nå igennem alle punkter. Det, man tager for givet, er nogle gange det, som er mest uklart og som giver de mest omfattende drøftelser.

Hvorfor er vi her? Strategiprocessen startede med at skabe enighed om aftenskolens mission: Hvorfor er vi her? Og hvilket værdisæt kendetegner aftenskolen? Uden dette fundament er risikoen for, at arbejdet kommer til at stritte i alle retninger, alt for stor. Her blev det

Finn Jensen, skoleleder i DOF Yogaskolen i Nyborg

OF Trivselsskolen er en cirka 20 år gammel aftenskole, som består af Rudersdal Koret og et antal bevægelseshold. Aftenskolens primære funktion ved dannelsen var at sørge for alt det administrative, og som sådan har skolen fungeret fint i alle årene, dog uden at bestyrelsen har været nævneværdigt involveret. Rudersdal Koret, som udgør omtrent halvdelen af DOF Trivselsskolens aktiviteter, er som så mange andre kor en aktiv og selvkørende enhed med egen korbestyrelse. DOF Trivselsskolens udfordring er og har været at: • Det var uklart, hvem der var medlemmer. • Vedtægterne trængte til et tjek og en opdatering. • Bestyrelsens arbejde og ansvar var ikke klart defineret og dermed nærmest ikke

BESTYRELSEN HJÆLPER TIL ved diverse arrangementer og i forbindelse med vedligehold af skolen. På de fire-fem årlige bestyrelsesmøder og på generalforsamlingen er de med til at planlægge skolens aktiviteter. Derudover afholder bestyrelsen sammen med skolens undervisere to årlige møder, hvor de kommende sæsoner bliver tilrettelagt, og hvor vi drøfter ønsker og behov for underviserne. Den daglige ledelse står skolederen for i samarbejde med formanden. Det skal dog også tilføjes, at bestyrelsen er meget aktiv og deltager gerne i eksterne møder – især i DOF-regi. 12 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

DOF Trivselsskolens bestyrelse. (Foto: Anne Refsgaard)

blandt andet drøftet, om DOF Trivselsskolen ’blot’ er en administrativ enhed, eller om det har betydning, at det er en samlet enhed med et fælles værdisæt for alle skolens aktiviteter. Og det blev drøftet, hvilken type af aktiviteter der passer med skolens faglige linje og værdisæt. Med fælles fundament så man ud i fremtiden og forestillede sig, hvordan aftenskolen og aktiviteterne ville se ud om 5 år, altså en vision. Det kunne være nye hold/aktiviteter, udvikling af eksisterende hold/aktiviteter eller en ny organiseringsform eller… Sidste skridt på strategivejen var at beslutte hvilke idéer man ville gå med, hvem der har ansvaret og med hvilken tidshorisont. Og herfra starter så det konkrete arbejde med at udvikle aftenskolen og dens aktiviteter. Man besluttede også, at udvikling af og rekruttering til koret er korbestyrelsens ansvar, så der ligger en vigtig opgave for dem i at beslutte korets fremtid. 

BRUG DINE DOF-KONSULENTER Strategidag eller bestyrelseskursus – I DOF skræddersyr vi indholdet, så det passer til din aftenskole. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte os. Så aftaler vi det videre forløb sammen.  Bliv inspireret her: www.danskoplysning.dk/medlemsservice/konsulentydelser

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 13

Fra alle os til alle jer!

GlĂŚdelig jul Nu kan du pynte op med landssekretariatets medarbejdere

Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent

Dejan Fontana IT-ansvarlig

Niels-Anton Svendsen Konsulent; handicap- og specialundervisning Henrik Christensen Sekretariatsleder

eldt Lis Schlotf darbejder e Kursusm

Klip langs den stiplede linie omkring figurerne!

n Ha

p s tru ion s t r Ti ika n tin ar mu nt M m le Ko nsu ko

Lars Refsing Fuldmægtig

Robin Kristiansen Skolekonsulent

Anne R efsgaard Forenin gskons ulent

Jytte Andersen Konsulent; bogføring, løn og regnskab

Kirsten S. Knudsen Konsulent

Kathrine Egemar Webkonsulent og grafiker Martin Michel IT-konsulent

Hvis du ikke nænner at klippe i bladet, er du velkommen til, at få tilsendt et rent ark, ved henvendelse til Lars Refsing (øverste højre hjørne på denne side).

 Portræt af Rytmisk Center

INFO Rytmisk Center

Vesterbrogade 107 E, 1620 København V www.rytmiskcenter.dk

Nøgletal for 2017

 3.470 aftenskoledeltagere  1.316 deltagere under anden lov  14.615 undervisningstimer i aftenskolen  10.111 undervisningstimer under anden lov  845 hold  8 debatarrangementer med i alt 1.083 deltagere

Skoleleder Trine Lerche Frøslev og udviklingsleder Carsten Mørch-Bentzen . (Foto: Martin Thirstrup Hansen) 16 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

Når rytmer slår ringe i vandet Rytmisk Center i København er en musikskole. Og en masse andet. Skolen vil række ud i omverdenen og sætte musik og kultur på dagsordenen. Det gøres med kvalitet i undervisningen, samarbejder og en masse udvikling. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

ytmisk Center er ambitiøs! Udover at udbyde musikundervisning med kvalitet til så mange københavnere som muligt, vil skolen også være en vægtig kulturinstitution, der rækker ud i omverdenen. Det kan måske virke lidt kontrastfyldt den dag, jeg besøger Rytmisk Center på Vesterbro i København. Skolens seks-etagers hus synes nærmest at ligge lidt isoleret på en stor byggeplads og bag delvist nedrevne bygninger. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det må være første gang i mange år – hvis nogensinde – at efterårssolens stråler rammer så mange af de gule mursten. Det tidligere baghus har mistet sin baggård, da flere af de omkringliggende huse som sagt er revet ned – eller er i færd med at blive det. Der renoveres og gøres klar til nybyg i stor stil. Men som med alt andet, Rytmisk Center kaster sig over, tænker skolen i muligheder og udvikling. Det kommer vi tilbage til senere. Jeg har inviteret mig selv på besøg hos skoleleder, Trine Lerche Frøslev, og udviklingsleder Carsten Mørch-Bentzen. Gennem flere år har jeg hørt om en masse spændende tiltag på Rytmisk Center, og nu har jeg fået lov at høre mere og se nærmere på lokalerne. ”Vi vil arbejde for hele musikområdet – både i Rytmisk Center, i København. Ja, måske endda resten af Danmark?” Trine Lerche Frøslev tilføjer næsten det sidste som et spørgsmål, men den efterfølgende snak afslører, at det er et spørgsmål, hun allerede har svaret på. Rytmisk Center har en masse tråde ud af skolen. Både i form af nytænkende projekter og relevante samarbejdspartnere.

ge mindre møder med forskellige relevante repræsentantskabsmedlemmer i løbet af året. Ikke mindst i forbindelse med projekter og debatter. Repræsentantskabet er bredt sammensat af ti mennesker fra musik- og kulturlivet i København. Eksempelvis er programchefen fra Tivoli, en kritiker fra Information og en assisterende professor fra Aalborg Universitet blandt medlemmerne. Der er også et par udøvende musikere, folk fra henholdsvis en musikfestival og en filmfestival samt fra Splay, der er et netværk af influencers. Sidstnævnte influencers er trendsættere, som specielt yngre mennesker følger på sociale medier og YouTube. Trine Lerche Frøslev forklarer: ”Offentligheden i dag formes af andre medier end for bare ti år siden. Det forpligter os til at forstå, hvordan de nye medier fungerer, og til at fortælle de nye medier og deres målgrupper, hvorfor og hvordan andre arbejder med folkeoplysning. Vores nye repræsentantskab skal lytte og lære, men også sætte en dagsorden.”

”Det er vigtigt at være modig som aftenskole. Man skal turde at tænke længere ud end blot de mest oplagte samarbejdspartnere som for eksempel bibliotekerne.”

Frisk blod til Rytmisk Center Skolens repræsentantskab har netop – i forbindelse med Rytmisk Centers 40-års jubilæum – fået tilført frisk blod. Repræsentantskabet vælger skolens bestyrelse, men har også andre opgaver. Formelt er der et enkelt årligt repræsentantskabsmøde, men der holdes adskilli-

Et godt eksempel

Under de seneste budgetforhandlinger i Københavns Kommune var musik i folkeskolen et varmt emne. Maria Frej, der er programchef i Tivoli, lavede et debatindlæg om dette i Politiken, da hun havde klare meninger om vigtigheden af musik. Da hun samtidig var – og er – en del af repræsentantskabet i Rytmisk Center, var det oplagt at bruge hende og temaet til et debatarrangement. I løbet af kort tid fik Rytmisk Center indbudt relevante debattører fra blandt andet Danmarks Radio, sangskolen Sankt Annae Gymnasium og Musiklærerforeningen til et godt og velbesøgt debatarrangement. Debatten var så stor en succes, at debattørerne efterfølgende har samlet sig i et netværk, der løbende diskuterer emnet frem mod de næste budgetforhandlinger i kommunen – naturligt med Rytmisk Center som tovholder. På den måde udnyttede Rytmisk Center den gode kontakt til  DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 17

 Portræt af Rytmisk Center

Kvaliteten går igen i både undervisning og udstyr. Rytmisk Center indviede sidste år et helt nyt, top professionelt lydstudie. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

en meningsdanner og var med til at hjælpe musikken og budskabet til at komme længere ud. Det var et samarbejde, der gav gevinst til alle ”Det er naturligvis helt centralt for os at arbejde for at styrke musikken i København,” fortæller Carsten Mørch-Bentzen, ”men vores samarbejder er også godt for Rytmisk Centers synlighed i byen. Vi optræder ofte i medier og andre steder sammen med andre ’store spillere’.”

Værdier i samarbejde Et andet, meget praktisk eksempel på et samarbejde er med musikbutikken 4Sound, som Rytmisk Center har lavet en gensidig markedsføringsaftale med. Kursister, der mangler instrumenter bliver anbefalet at finde dem hos 4Sound – og kunder, der køber instrumenter hos 4Sound bliver her anbefalet at lære at spille på dem hos Rytmisk Center. ”Det kan vi gøre, fordi vi deler nogle helt grundlæggende værdier med 4Sound,” siger Carsten Mørch-Bentzen. ”For os er det helt centralt, at vi giver nye kursister lige præcis den undervisning, der passer til deres behov. Den samme holdning har 4Sound, der også gør meget ud af at vejlede kunderne, så de køber de rigtige instrumenter. Vi prøver begge at gå imod den generelle e-handels-tendens, hvor det er op til kunden selv at finde 18 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

hoved og hale i markedet. Det er vigtigt for os, at folk får en god oplevelse med musik – og ikke blot at vi sælger en vare.” Trine Lerche Frøslev supplerer: ”Det er vigtigt at være modig som aftenskole. Man skal turde at tænke længere ud end blot de mest oplagte samarbejdspartnere som for eksempel bibliotekerne. Og man skal stå ved sin egen værdi og produkt.”

Diversitet og viden Et andet eksempel på Rytmisk Centers ambition om at være en kulturinstitution er, at skolen udpeger nogle indsatsområder – som ikke nødvendigvis har med musikundervisning at gøre. På seneste repræsentantskabsmøde i juni blev to overordnede indsatsområder prioriteret: ’Diversitet i musiklivet og adgang for alle’ og ’ Videnindsamling’. Diversitet har skolen allerede arbejdet en del med. I 2017 gennemførtes projektet ’Musik og inklusion’, der undersøgte, hvordan man kan få flere med flerkulturel baggrund til at benytte skolens tilbud. Men Rytmisk Center har også blikket rettet mod andre målgrupper som for eksempel køn, genrer, alder og psykisk sårbarhed. Med indsatsområdet Videnindsamling, har skolen sat sig et meget praktisk mål: At få oprettet et institut, der opsamler viden og data på musikken og kulturens område og

dermed være med til at kvalificere debatterne og indsatserne om samme.

De fysiske rammer Som skrevet i begyndelsen af denne artikel, sker der også fysiske ændringer omkring Rytmisk Center. Det tidligere baghus er nu kommet frem i lyset, da adskillige af de omkringliggende huse er revet ned. Og selv om der er mange byggeplaner for byggegrundene, så vil skolen fremover blive meget mere synlig i gadebilledet. Det giver en masse muligheder i forhold til at række nye mennesker ind til skolen. Byggeriet omkring skal stå på i en årrække, så planerne for skolen er endnu ikke færdige. Men en idé er at åbne nogle af lokalerne i stueplan, så forbipasserende kan kigge ind og snuse til musikken. Måske med en lille cafe … eller en lille scene eller … Da jeg forlader Rytmisk Center og igen går ud på den byggeplads, der omgiver skolen, kan jeg godt se, at der ligger nogle oplagte muligheder. Når den smalle gyde, der i dag udgør skolens adgang til omverdenen og Enghavevej laves om til det planlagte lille torv, vil området i langt højere grad kunne tiltrække mennesker og liv. Og skolens fysiske rammer vil komme til hjælpe med til at nå ambitionen om at række ud til omverdenen. 



Vi vil arbejde for hele musikområdet – både i Rytmisk Center, i København. Ja, måske endda resten af Danmark? TRINE LERCHE FRØSLEV

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 19

 Kunst på Litauisk

Trommer og morgensang var populært på udvekslingstur En undren hos DOF var startskuddet til, at fire unge kunstnere blev sendt på udveksling til Litauen. Kunstnerne er udviklingshæmmede – og havde aldrig været på udveksling før. I denne artikel fortæller de om deres oplevelser. Af Sandra Zenia Due Larsen og Mathilde Faber Bendtsen, SUKA/Medieskolen Juno

itauiske og danske flag hang på vægge og ned fra loftet. På dørene stod der “Hej”, og alle smilede og snakken gik. Vi kunne ikke forstå, hvad de sagde, med de virkede søde og glade. Det var en velkomst, der gjorde indtryk. Det var den bedste start, vi kunne ønske os for vores udveksling. I oktober var to medarbejdere fra Kunstskolen for udviklingshæmmede og to medarbejdere fra Medieskolen Juno på udvekslingsrejse i Litauen på vegne af SUKA i samarbejde med Dansk Oplysnings Forbund og med fondsmidler fra “Nordplus”. Vi besøgte dagcenteret Šviesa, hvor borgere med handicap arbejder med forskellige kunst og håndværk. Forventninger blev gjort til skamme Vi havde været meget spændte på møde vores litauiske værter. Inden afrejse havde vi hørt, at Litauen er et fattigere land end Danmark, og det havde nok påvirket vores forventninger. Det er svært at sætte ord på, hvad vi forventede, men vi troede, at der ville være fattigt, måske ikke så pæne lokaler og med dårligere ressourcer, end vi er vant til herhjemme i Danmark. Men de forventninger kunne vi hurtigt pakke væk – den fine velkomst med flag i loftet og store smil fortsatte med rundvisning og endnu flere glade mennesker. Det var et rigtig fint hus, og vi så deres værksteder, hvor de lavede de fineste gaveposer, stearinlys med mønstre, et værksted hvor de sad og kartede og filtede, malerværksted og alt muligt andet

20 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

kunsthåndværk. De lavede nogle vildt flotte ting. Og vi glædede os meget til at lære af dem. Fra udvekslingsstuderende til selv at være lærer Vi fik hurtigt nye kunstmetoder mellem hænderne. Fotograferne, Mathilde og Sandra, var med til keramik, hvor de skulle lave billederammer af ler. Det var spændende, fordi man selv måtte bestemme, hvordan ens billedramme skulle se ud, og sjovt at forstille sig at lave en ramme, hvor ens egne fotografier kunne være i. Kunstnerne, Lars Bo og Thomas, var med til at tegne, synes at det var rigtig fedt at se, hvordan andre arbejdede med kunst. Den helt store, men også sjove, udfordring kom, da vi skulle deltage i musik- og teaterundervisningen – og var sjovt at spille på forskellige instrumenter og spille teater. Vi fik en opgave, som virkelig understregede, at vores litauiske værter havde forberedt vores besøg; vi blev bedt om at lære dem fra Litauen at synge “I østen stiger solen op” på dansk. Vi var i et kor, som bestod af os fra Danmark og dem fra Litauen. Pludselig var det os, der var undervisere, og det var sjovt at opleve, hvordan de virkelig anstrengte sig for at udtale de danske ord. Vi anede ikke, trommer var så sjove Vi prøvede kræfter med mange forskellige kunstformer, men den helt store overraskelse var, da vi skulle spille trommer. Det var rigtigt sjovt, da læreren fik os alle sammen til at tage hænderne over hovedet, så skulle vi råbe ”ahhh!” og begynde at spille igen. Man kunne ikke lade være med at smile og grine

på samme tid. Da vi skulle hjem fra Litauen, snakkede vi alle fire om, at trommerne var det sjoveste vi havde prøvet på dagcenteret. Vi har lært en masse nyt fagligt, men det allerbedste ved at komme til Litauen var at møde nye mennesker og danne nye relationer. Vi følte vi var del af en større familie. Vi glæder os utrolig meget til at se alle vores Litauiske venner, når de kommer på besøg her i Danmark til foråret. 

INFO  Projektet er et samarbejde mellem Dansk Oplysnings Forbund, den københavnske aftenskole SUKA og den litauiske organisation Viltis med støtte fra Nordplus Voksen. Formålet med projektet er at fremme udviklingshæmmedes muligheder for udveksling på lige fod med andre. I april måned kommer den litauiske gruppe på genbesøg i Danmark.

NORDPLUS VOKSEN Nordplus Voksen er et program under Nordisk Ministerråd. Her kan man søge mobilitetsprojekter og andre samarbejdsprojekter mellem nordiske lande.

Hvordan?

 Man kan søge penge til at afholde et forberedende møde, hvor parterne i fællesskab udformer ansøgningen.Se mere her: www.nordplusonline.org .

VIL DU VIDE MERE?

Vi besøgte illusions-museet i Vilnius. Her kunne man tage nogle sjove billeder og man blev næsten helt svimmel, når øjet blev snydt igen og igen. (Foto: Medieskolen Juno)

 DOF’s projektledere er: Kirsten S. Knudsen 25 58 12 25 og Niels-Anton Svendsen 31 67 38 77.

Sandra og Mathilde underviser vores litauske venner i at synde “I østen stiger solen op”. (Foto: Medieskolen Juno)

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 21

 Administrative fællesskaber

En aftenskoleforening – flere kommuner? ”Kommunen kan i særlige tilfælde yde tilskud og anvise ledige lokaler til en forening, der ikke er hjemmehørende i kommunen.” Af Robin Kristiansen, Skolekonsulent

er er nok at se til, hvis man er aftenskoleleder og bestyrelse i en lille aftenskole. Man skal nemlig vide det samme, som ledelsen i en stor aftenskole skal vide, og der er bestemt nok at holde styr på. Dels alle reglerne fra lovgivningen, og det er ikke bare folkeoplysningsloven, dels også regler fra ansættelses-bevisloven, som skal være på plads, når man skriver kontrakter/ansættelsesbreve til leder og lærere. Der er jo også lov om sygedagpenge og regler om indberetning til Nemrefusion, der skal forvaltes helt korrekt, hvis en ansat bliver syg, og så er der på det seneste også dukket krav op omkring forvaltning af persondata. Sidst men ikke mindst skal skolens ledelse have styr på reglerne fra arbejdsmiljøloven, så man kan forvalte arbejdspladsvurdering (APV) og plan for sikkerhedsarbejde i aftenskolen. Naturligvis skal skolen også have helt styr på det organisatoriske omkring vedtægter og generalforsamlinger og administration i forhold til Virk.dk og forholdet til bankerne, der ikke er blevet lettere eller billigere på det sidste, og skolen skal jo sørge for en præcis bogføring og regnskabsaflæggelse, herunder tilskudsregnskab til kommunerne og indberetning til DOF. At den daglige administration med forskellige IT-systemer også kræver sin mand, skal man ikke glemme. Er alt dette nu rimeligt, hvis skolen kun er meget beskeden i størrelse? Måske en skole med syv-otte hold med i alt et par hundrede lektioner om året og en meget beskeden lederløn. Mange ville nok sige nej, men aften-

22 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

skolefolket er heldigvis uberegnelige.

Administrative fællesskaber Naturligvis vil man i aftenskoler lige som i alle mulige andre brancher søge efter modeller, der kan nedbringe det omfattende administrative arbejde. Det sker alle vegne i detailhandelen, der tillige er truet af den stærkt voksende internethandel. Det betyder at en lang række af de små, lokale forretninger må lukke eller forsøge sammenlægning, og det samme gælder for aftenskoler, hvor vi gennem de seneste år har set de administrative fællesskaber blomstre. Mange forskellige aftenskoler kan administreres gennem et fællesskab, hvor ledelse, administration med videre lægges sammen med de fordele, det giver gennem stordrift. Her skal man så sikre sig en model, der kan modsvare lovens krav om en forening i hver kommune – medmindre: Man kan faktisk godt nøjes med at have en enkelt forening, der kan søge tilskud og etablere virksomhed i flere kommuner, og det kan være en stor praktisk fordel. Et eksempel er aftenskolen, der nu kaldes ’DOF Det grønne område’ nord for København. Her var oprindelig fire aftenskoler i henholdsvis Lyngby, Rudersdal, Gentofte og Furesø kommuner. Der var en fælles skoleleder for alle fire skoler, som sammen med fire bestyrelser måtte holde styr på generalforsamlinger, fire dyre bankkonti, forskellig markedsføring og regnskaber mv. Nu er der så sket en organisatorisk sammenlægning, så der kun er én forening med hjemsted i Lyngby, der laver aktivitet i alle fire kommuner.

Lovens §5 stk. 7 Denne model med ’DOF Det grønne område’ i Lyngby kan lade sig gøre, fordi folkeoplysningslovens §7 stk. 5 siger: ”Kommunen kan i særlige tilfælde yde tilskud og anvise ledige lokaler til en forening, der ikke er hjemmehørende i kommunen.” En paragraf, der oprindelig var møntet på at hjælpe kommunerne med at tilbyde undervisning, hvor deltagergrundlaget var spinkelt inden for eksempelvis handicapundervisning. Men kommunerne har forståelse for tanken om at yde tilskud til en aftenskole med hjemsted i en anden kommune, fordi der er en generel tendens til sammenlægninger af aftenskoler, og fordi det jo ikke bliver dyrere for kommunen at give tilskud til en ’fremmed’ aftenskole, som ellers bare ville kunne bibeholde en lokal aftenskole med det samme tilskud. Naturligvis skal en aftenskoleforening, der får tilladelse til tilskud i flere kommuner kunne aflevere et særligt tilskudsregnskab for alle kommuner, hvor skolen får tilskud, så det skal man tage højde for, når man indretter sin kontoplan, så tingene kan skilles rigtigt ad.

HJÆLP AT HENTE  Mange DOF-skoler vil sikkert gå samme vej i fremtiden for at undgå at skulle administrere mange foreninger, banker og virksomhedsregistreringer. Og der er hjælp at hente i DOF til justering af vedtægter og kontoplaner, hvis man vil vide mere. Kontakt gerne skolekonsulent Robin Kristiansen.

 AftenSkoleAdministration

Det er ganske vist Trods forventelige forsinkelser kører udviklingen af DOFPros afløser stadigt fremad. Håbet er, at nogle aftenskoler kan begynde at bruge det i løbet af 2019.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

om det er de fleste bekendt, så har vi i DOF igennem en årrække drøftet og arbejdet sammen med AOF, Fora og LOF om udviklingen af et nyt administrationssystem for aftenskoler. Igennem det sidst års tid har der været arbejdet på en løsning, der er baseret på et eksisterende kursusadministrationssystem. Dette system er blevet tilpasset, ligesom der er udviklet funktioner, som skræddersyr løsningen til aftenskoleadministration. Vores nye system har fået navnet ASA – AftenSkoleAdministration. Løsningen er baseret på programmet Microsoft NAV. Det betyder for det første, at man som bruger vil kunne genkende meget af det, man ser på skærmen, fordi det minder om de programmer, næsten alle kender fra Microsofts Office-pakke (Outlook, Word, Excel med videre). Og for det andet får man et økonomisystem med i pakken (NAV er det tidligere Navision). Man kan godt bruge administrationssystemet uden at anvende NAV som økonomisystem, men der vil være både administrative og økonomiske gevinster at hente, hvis udnytter de kommende muligheder fuldt ud.

Forventet forsinkelse Udviklingen af det nye administrationssystem og den infrastruktur, der er nødvendig for at få alt til køre, har taget lidt længere tid og kostet lidt mere, end vi oprindeligt planlagde, men det forventede vi måske også … Økonomien kan fint bæres her i DOF, og nu er det ganske vist, at vi snart kan få de første skoler i gang i det nye administrationssystem. De første skoler vil være en slags pilotskoler, idet der altid i en opstartsfase med et nyt system vil blive fundet småfejl og uhensigtsmæssigheder, som skal rettes eller tilpasses. Status lige nu er, at der arbejdes på højtryk med at udvikle de sidste funktioner, så ASA version 1.0 er helt på plads. Sideløbende arbejdes der med udvikling og tilpasning i forhold til hjemmesidedelen, så der er forbindelse mellem hjemmeside og ASA, således at hold med videre kan vises på hjemmesiden, og køb af kurser kan gennemføres, og dette samtidig med at alt registreres korrekt i ASA. Lige nu arbejdes der benhårdt på, at få de allerførste skoler på som pilotskoler, så vi kan drage de første erfaringer, når systemet udsættes for virkelighedens aftenskole. Forventningen er fortsat, at vi har de første skoler i gang omkring nytår.

Virker overskueligt At tage et nyt administrationssystem i brug er imidlertid ikke noget man ’bare’ gør. Man skal vænne sig til nye logikker, nye arbejdsgange og ikke mindst, skal man lære et nyt administrationssystem at kende. Jeg kan dog berolige med, at de brugere, der hidtil har haft lejlighed til at kigge på løsningen, synes, at ASA virker ganske overskueligt! I DOF er der i dag mange skoler, som anvender DOFPro, og der er også skoler, som bare gerne vil i gang med at anvende et administrationssystem. Det udfordrer naturligvis implementeringen af ASA, da det ikke vil være muligt at flytte mange skoler på én gang eller på kort tid, så udrulningen af ASA til skolerne vil forventeligt løbe over hele 2019, men det vil der komme meget mere om i nyhedsbreve med videre. Værd at vide er, at DOFPro naturligvis fortsat vil køre og blive holdt ved lige, og at det rent praktisk og teknisk vil kunne lade sig gøre at skifte administrationssystem løbende igennem året. I begyndelsen af 2019 vil vi gerne invitere alle interesserede skoler inden for i ASA-universet og vise, hvordan det nye administrationssystem ser ud, hvad det kan, og hvordan det spiller sammen med blandt andet hjemmesider og andre programmer, så hverdagen gøres nemmere for aftenskolelederen. Der vil blive afholdt tre præsentationsseancer rundt omkring i landet, og disse seancer vil det også være muligt at følge på internettet. Så hold øje med nyhedsbreve og hjemmesiden for nærmere informationer om tid og sted. 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 23

Mindeord for Jette Pekilidi

irsdag den 20. november mistede Dansk Oplysnings Forbund (DOF) en højt værdsat skoleleder, som gennem mange år også har varetaget forskellige tillidsposter i vores landsorganisation. Jette Pekilidi sov stille ind efter en kort periode med alvorlig sygdom. Vores tanker går naturligvis i første omgang til Jette Pekilidi og til hendes nærmeste familie, og det er vigtigt at videregive nogle af

de ting, som Jette Pekilidi har bidraget med gennem sit arbejde, både som skoleleder i blandt andet DOF Bramsnæs Aftenskole, men også som tillidsvalgt i amtskreds, regionskreds og i landsstyrelsen i Dansk Oplysnings Forbund. Jette Pekilidis præcision og ordentlighed i arbejdet som skoleleder har helt naturligt ført hende ind i arbejdet i landsorganisationen. Først og fremmest er det helt selvfølgeligt mennesket Jette Pekilidi, der har været bud efter. Løsningsorienteret og altid parat til at gå ind i en konstruktiv drøftelse af, hvordan en sag bedst bliver løst, så alle involverede personer kan komme videre, har været kendetegnende egenskaber, som står flot tilbage. Som mangeårigt medlem af amtskredsens – senere regionskredsens – bestyrelse; som mangeårigt medlem af DOF´s landsstyrelse; som medlem af forretningsudvalget i DOF i en fireårig periode, som sluttede i maj måned 2018, har Jette Pekilidi i den grad bidraget til arbejdet i DOF. Med den fine skarpe balance mellem både at holde fast i det lune glimt i øjet og samtidig at kunne

være tydelig og præcis og sætte hælen i, når det er nødvendigt, har Jette Pekilidi været en god garant for den præcise og menneskevarme tilgang til opgaverne i Dansk Oplysnings Forbund. Og så bliver der med ét helt stille. Jette Pekilidi er her ikke mere, og i en verden, hvor vi både snakker og skriver meget, mangler vi ord. Der er ingen trøst, der kan lukke hullet, for Jette kommer ikke tilbage. Vi kan naturligvis prøve at lukke øjnene og lade tankerne genkalde nogle af de situationer, hvor vi sammen med Jette Pekilidi har grinet eller grædt eller pillet en sten ud af skoen. Vi ved, at det er en utrolig svær tid for den nærmeste familie, men vi ved, at mindet om Jette Pekilidi er en klippe, som man både kan læne sig op ad, og som man også kan stå på i tiden, der kommer. Æret være Jette Pekilidis minde. Dansk Oplysnings Forbund Ingolf Christensen, Landsformand.

Sangkonkurrence i DOF Middelfart MusikAftenskole

et begyndte med 50 Højskolesangbøger … – og endte med tre nykomponerede sange om Nordvestfyn. Anført af aftenskoleleder, Bent Hørby og musikunderviser, Hans-Henrik Skieller søsatte DOF Middelfart MusikAftenskole i foråret en sangkonkurrence. Ikke med præmier til den bedste tenor eller den vildeste koloratur-sopran, men til den, der kunne skrive en ny sang. Helt præcist var det målet at inspirere til nye sange om Nordvestfyn – og med fine præmier på henholdsvis 10.000 kr. til den bedste sang samt 5.000 og 3.000 kr. til nummer to og tre åbnede aftenskolen for konkurrencen midt i maj. Ideen til konkurrencen opstod i bestyrelsen

24 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

i MusikAftenskolen sidste efterår, efter at skolen med støtte af Tuborg fondet købte 50 højskolesangbøger til frit udlån. Med inspiration fra Benny Andersen og Halfdan Rasmussens ikoniske samarbejde opstod tanken, om det kunne lykkes at få lokalsamfundet til at skabe nogle nye skæve sange – med særligt sigte på det, der kendetegner egnen Nordvestfyn. Derfra var det ellers ’bare’ om at komme fra tanke til handling – og i dette forår udskrev DOF MusikAftenskole så i det tidlige forår den første del af to; en tekstkonkurrence, hvor de indkomne tekster blev vurderet og rangeret af en fagjury. Derefter blev seks udvalgte tekster lagt ud til næste led af konkurrencen; at komponere gode melodier til teksterne. 15 melodier

indløb – også her kom de gennem hænder og ører hos en fagjury, inden de tre bedste bud på en egns-sang om Nordvestfyn endelig den 1. november kunne offentliggøres, præmieres og præsenteres som et indslag i Spil Dansk-ugen. Vil du høre de tre vindersange, kan du finde dem på www.middelfart-musikaftenskole.dk. 

VIL DU VIDE MERE  Er du blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om DOF Middelfarts erfaringer med at lave en sådan konkurrence, så skriv til skolens leder, Bent Hørby, på bent@ hjem.net

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

EKSKURSIONER Må man lave ekskursion med undervisning uden for kommunen?

 Principielt skal undervisning foregå i hjemstedskommunen, det vil sige i den kommune, som skolen bor i jævnfør vedtægterne. Ekskursioner går jo ofte til helt specielle steder som for eksempel museer og naturlokaliteter, som ofte ligger uden for hjemkommunen. Skal man så ansøge om tilladelse til det? Det er faktisk meget forskelligt, men egentlig bør man ansøge, og vi har kendskab til skoler, der har fået et nej i første omgang. Først efter en nærmere forklaring lykkedes det at få kommunens tilladelse. Andre kommunen har indskrevet i deres tilskudsordning, at såfremt en vis procentdel af skolens undervisning foregår uden for kommunen, så skal der ansøges om tilladelse. Det sidste er jo en nem administrativ måde at gøre tingene på. Er du i tvivl, så send en mail til kommunen allerede i planlægningsfasen af ekskursionen, så kan du få klar besked i tide. Ellers er løsningen jo at lave ekskursionen, men holde den uden for tilskudsregnskabet. Så kan man jo agere frit, også i forhold til aflønning mv. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

LOKALETILSKUD TIL FAGLOKALER Skal kommunen give tilskud til faglokaler, der lejes ude i byen?

 Hvis kommunen ikke kan stille et egnet faglokale til rådighed, skal kommune yde lokaletilskud. Men pas på! Der er forskellige regler for almindelige lokaler og faglokaler. For faglokaler gælder det, at kommunen selv bestemmer reglerne for tilskud til faglokaler, og så kan det af kommunen bestemmes, at tilskuddet er meget småt. Anvisningsforpligtelsen for almindelige lokaler indebærer (75% af sats), at kommunen kan undgå at give tilskud, hvis den kan anvise et egnet lokale på en anden dag, en anden skole eller et andet tidsrum. Der sondres dog mellem tidsrummet 17.00 til 08.00 og 08.00-17.00. Dette gælder ikke for faglokaler. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

HÅNDTERING AF CPR. NUMMER

”Foreningen skal gøre deltagerne opmærksom på, at personnummeret vil blive videregivet af kommunalbestyrelsen.” Så er der nok nogle skoler, der lige skal have justeret deres praktiske oplysninger til deltagerne, der hvor de kan tilmelde sig. Nogle kommuner, der giver særlige tilskud til pensionister med videre, kræver ofte, at aftenskolen i forbindelse med dette tilskud skal oplyse fuldt cpr. nummer på pensionisterne. Det er der ikke hjemmel til i Folkeoplysningsloven, så det er forkert. Det kan man håbe på forståelse for, når man fortæller dette til kommunerne, der med deres krav nødigt skulle sætte aftenskolerne i en situation, hvor de ulovligt skal opkræve fuldt cpr. nummer. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

Må aftenskolen opkræve og opbevare fuldt cpr. nummer?

 Dette er ikke umiddelbart noget nyt, men på grund af den nye persondataforordning har der været rejst tvivl. Aftenskoler skal opkræve fuldt cpr. nummer for såkaldt ’udenbys deltagere’, det vil sige deltagere, der ikke bor i skolens hjemstedskommune. Det er der hjemmel til i Folkeoplysningslovens §43 stk. 5, og det gælder, hvis deltageren indgår i tilskudsberegningen. Men ikke nok med det. Af den omtalte paragraf fremgår det at:

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 25

KORTNYT

PRIS TIL LILLESKOLER FOR VOKSNE  Lilleskolerne for voksne i Aalborg, Aarhus,

Herning, Odense og Vanløse modtog i oktober Danmarks Psykosociale Rehabiliteringspris for at tilbyde mennesker med psykiske lidelser uddannelse frem for behandling – med rødder i den danske højskoletradition. Næstformand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Tonie Rasmussen, begrundede overrækkelsen: ”Prismodtagerne er eksempler på, hvor væsentligt det er at huske, lære af og bruge de erfaringer, som ligger i vores kultur og historie, også når vi skal skabe muligheder for, at mennesker kan komme sig fra psykiske vanskeligheder. Det handler om udvikling og læring i fællesskab og om inkluderende tilgange med mennesket i centrum.” ”Jeg kom ikke og hed OCD eller hed angst eller tvangshandlinger. Jeg kom som Mette, og blev også set som Mette. Jeg blev ikke set som et problem. Jeg blev set som en ressource, og det betød meget for mig over tid,” fortæller Mette Ploug Bjerregaard, der er tidligere elev på Minihøjskolen i Herning, og som også var med til prisoverrækkelsen.

SKOLENYT vi fik en rundvisning omkring de verdensberømte kalkmalerier fra årene omkring 1100 tallet! Kalkmalerierne blev blotlagte så sent, at man ikke længere fra arkæologisk side ’pyntede’ de svageste kalkmalerier op med maling. Inspirationen er ofte hentet i de kirkelige skuespil, der blev opført ved de kristne højtider, og er meget detaljerede i deres beskrivelser. Et af kalkmalerierne viser for eksempel krybbespillet til jul. Efter rundvisningen kørte vi til Hvidsten Kro, hvor vi indtog kroens vidt berømte flæskeæggekage. Sidste stop på denne lille kulturrejse var Thingbæk kalkminer der ligger i Rebild bakker. Rebildcenteret er et privat formidlings- og oplevelsescenter, som bygger videre på det, Anders Bundgaard startede, da han i 1935 åbnede Thingbæk Kalkminer som museum. Anders Bundgaard har lavet Gefionspringvandet, Cimbrertyren, Genforeningsmonumentet og mange andre kendte kunstværker. Gipsafstøbningerne til mange af hans og Bonnesens værker er sammen med originale gipsfigurer fast udstillede i minen – blandt 400 til 500 flagermus, der sover vintersøvn i minerne. I dag formidler centeret mange kulturværdier med særlig vægt på Kalk, KIilder, Kunst og Kold krig. Det sidste skyldes, at centeret er nabo til bunkersystemet ’Regan Nord’. Vi fik en særdeles interessant, guidet tur. Mogens Pilgaard, Formand for DOF Region Nordjylland

NY SKOLE I DOF  Thyboernes Aftenskole Thyboernes Aftenskole er en 50 år gammel aftenskole, der blev stiftet af Dansk Familielandbrug og Landboforeningen Nordthy. Skolen udbyder en bred vifte af fag, herunder håndværk, bevægelse, it og sprog. Christina Rossing er skoleleder, og skolen har hjemsted i Thisted Kommune.  Korskirkens Aftenskole Med Korskirkens Aftenskole får DOF en medlemsskole i en ny kommune – nemlig Herlev Kommune. Skolen underviser i slægtsforskning, it, regnskab og har også et kor. Skolen ledes af Allan Boeriis.  Københavns Sprogcenter Københavns Sprogcenter har eksisteret siden 1992 og har undervisning i dansk og FVU som primær aktivitet. Birgit Kildholt er skoleleder.  Akutera Health Cares Aftenskole Dette er en helt ny yogaskole med base i Aarhus, der allerede har fået bevilling til aktiviteter i 2018. Susanne Strunge står for skoleledelsen.

NY LEDER  IA Sprog i København har fået Eva Jensen som ny skoleleder.  På SUKA i København har Astrid Buch Hansen overtaget posten som leder.  Samsø Aftenskole har ansat Iben Corfixsen som skoleleder.  Ny leder i Rudersdals Musikakademi er Annette Kruse Scharling.  Peter Nyeng Kristensen er tiltrådt som leder i Gallo Skolen i Aarhus.

SKOLENYT REGIONSMØDE I NORD

 Lørdag den 27. oktober klokken 8.00 mødtes 10 morgenfriske ledere og bestyrelsesfolk fra Region Nordjylland på et motorvejscafeteria til rundstykker og morgenkaffe. Efter kaffen kørte vi til Råsted Kirke ved Randers, hvor 26 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018

 Cambridge Institute i København er ophørt med alle aktiviteter. Studieskolen har pr. 1. september 2018 overtaget skolen og vil føre aktiviteterne videre.

KALENDER

U Underviserkurser

L Lederkurser

VUPTIWEB WORKSHOP

24. januar  Roskilde

 Dagen igennem vil det være muligt at sidde og arbejde med egen hjemmeside. L

M Medlemsmøder

P Politiske møder

 Vi dykker ned i betydningen af en sund tarmbiota og lærer at kende forskel på cellefedt og dellefedt

.EXCEL OG AFTENSKOLENS VIGTIGSTE REGNESTYKKER

25. januar  Kolding L

OFFICE 365

11. januar  Aarhus  På kurset gennemgår vi muligheder for effektiv anvendelse af Office 365, og viser dig hvordan du kan arbejde på din Pc, i ”skyen” eller på en mobil enhed.

EXCEL OG AFTENSKOLENS VIGTIGSTE REGNESTYKKER

 En indføring i programmets grundprincipper gennem simple og praktiske øvelser.

INTRODUKTION TIL DIGITAL MARKEDSFØRING

23. januar  Aalborg

 Skal I finde alternativer til det husstandsomdelte kursuskatalog, eller vil I blot udvide jeres markedsføring?

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE

16.-17. marts  Odense

 Bevægelsesundervisere og korledere, der har flerårig undervisningserfaring, og som fremtidigt ønsker at tilrettelægge kurser for mennesker med lungesygdomme

8. januar  Roskilde

 En indføring i programmets grundprincipper gennem simple og praktiske øvelser.

OFFICE 365

LOV OG LEDELSE AJOUR

1. februar  Roskilde

5-7. april  Fredericia

 På kurset gennemgår vi muligheder for effektiv anvendelse af Office 365, og viser dig hvordan du kan arbejde på din Pc, i ”skyen” eller på en mobil enhed.

 Kurset er dels en opfølgning af kurset Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette.

TARME, FEDT OG VITAMINER

1. marts  København

MINDEORD FOR ANNALISE THYGESEN, FREDERIKSSUND

 Afspændingspædagog og forhenværende skoleleder Annalise Thygesen, 87, er afgået ved døden onsdag 26. september 2018 efter kort tids sygdom. Annalise Thygesen blev uddannet som afspændingspædagog i slutningen af 60’erne og underviste forskellige steder i Frederikssundområdet, indtil hun i 1985 startede sin egen aftenskole, Det Familieorienterede Oplysningsforbund, på Fasanvej 14 i Frederikssund. Annalise underviste til det sidste, selv om hun slap roret som skoleleder tidligere. Hun har medvirket til at videreføre skolen under dens nye navn, Center for Krop og bevægelse, der i 2016 flyttede til

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

nye lokaler i midten af Frederikssund på Østergade 30 N. Mange trofaste kursister har gennem en årrække nydt godt af Annalises faglige engagement, hendes nærvær og sans for at opfange de nye trends i faget. Det har ligget hende på sinde, at aftenskolen har haft en familieorienteret tilgang, hvilket også kan ses af de mange hold i fødselsforberedelse, som hun var den første til at tage initiativ til. Hendes faglige engagement var også en stor inspirationskilde for kursister og kolleger, og hun blev æresmedlem i sin faglige organisation, DAP. Også på den organisatoriske front gik Annalise forrest, og den nuværende ledelse og bestyrelse skylder hende stor tak for en livsvarig og højt kvalificeret indsats. Ære været hendes minde. DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Morten Hesseldahl, adm. dir. for Gyldendal. Tidligere teaterchef på Det Kongelige Teater, kulturdirektør i DR, adm. dir på Dagbladet Information mm.

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... HVIS JEG VAR aftenskoleleder, ville jeg være ufattelig stolt! Når jeg siger det, skyldes det, at jeg engang i min pure ungdom tog et murerkursus på teknisk skole i Odense. Det afslørede nådesløst, at det ikke var inden for murerfaget, at jeg skulle have min fremtid, men det afslørede også noget andet og måske vigtigere. For efter fem uger med mørtel og sten åbnede min barndomsby sig på en måde, jeg ikke tidligere havde set. Med min nyerhvervede viden i baghovedet begyndte jeg at lægge mærke til husenes forskellige sten og skifter. Jeg så, hvornår der var tale om ordentligt murerhåndværk, og hvornår det bare var tarvelige elementer eller en tynd indpakning klasket uden på noget beton.

vi blikket forMister det, vi er omgivet af, bliver vi fremmedgjorte, angste og mismodige. Vi kommer til at stå uden for verden og uden mod og evner til at forandre den.

Fra at have været en søvngænger blev jeg med ét en vågen iagttager. En der kunne skelne skidt fra kanel. Det er næppe tilfældigt, at Biblen starter med sætningen ”I begyndelsen var ordet!” For ordet er det fundamentale. Det er en måde at skelne delene fra hinanden. Vi sætter navn på det hele og får dermed et redskab til at bemestre verden gennem adskillelse og identifikation. Uden denne viden var vi bare en bevidstløs genstand blandt andre bevidstløse genstande.

findigheder derimellem, nøjagtig ligesom vi indser, at naturen og verden i øvrigt aldrig holder op med at afsløre nye sider af sig selv, hvis ellers vi bare gør os umage. Mister vi blikket for det, vi er omgivet af, bliver vi fremmedgjorte, angste og mismodige. Vi kommer til at stå uden for verden og uden mod og evner til at forandre den. Det er det, viden er med til at ændre på. Det er derfor, vi har aftenskoler. Blandt andet. Herfra får vi evnen til at få musik ud af en guitar, skrue på en knallert eller en fortrolighed med tal og historie. Fra at være umyndiggjorte, bliver vi myndige, handlekraftige og en del af den verden, vi er omgivet af. Filosoffen Immanuel Kant sagde det på denne måde: ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed.” Vi er altså ikke længere underlagt en alvidende Gud, ligesom vi heller ikke bør lade os kue af totalitære galninge eller magthavere i øvrigt. Gennem brug af fornuften kan vi vokse som frie, myndige og handlekraftige individer. Derfor burde der jævnligt holdes hyldestparader for dem, der hjælper os andre med at få verden til at åbne sig, nemlig underviserne. Og underviserne bør vide, at de har den største grund af alle til at føle sig så bredskuldrede, at de i grunden altid burde gå sidelæns ind ad døråbninger. Tak! 

Når vi fødes ind i verden, kan vi umiddelbart mærke, at vi selv er til, og i takt med at vi lærer at skelne, bliver vi hele tiden mere og mere kompetente til at navigere omkring. Vi er ikke som koen ved jernbanesporet, der tanketom og uvirksom ser togene fare forbi. Vi er med vores viden aktivt til stede. Vi forstår for eksempel, at politik ikke bare består af højre og venstre, men af utallige nuancer og spids-

28 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2018