SEPT. 2018 ÅRGANG 05
Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder
Behov for aftenskole
Favrskov Aftenskole opstod ud af et behov og opfylder stadig dette 25 år efter! Side 04
HVAD GØR DIG GLAD? Dette var overskriften, da DOF indbød til debat og pop-op aftenskole på Kulturmødet Mors. Side 10 LÆRING MED KROPPEN FORREST
Hjerneforsker Kjeld Fredens skriver om betydningen af at huske kroppen ind i læring. Side 20
N-º18
DANSK OPLYSNINGS FORBUND
OM AT SØGE HJÆLP
Rettidig omhu – og fuld fart frem!
KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 5. november 2018 Forsidefoto: Ib Østergaard og Lene Kjellerup fra Favrskov Aftenskole. Foto: Martin Thirstrup Hansen
2 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
Hjælper det at tage med på DOFkursusdage eller at etablere sig i et netværk, hvor skoler mødes og sætter de fælles udfordringer til debat? Ja, helt sikkert! "
KAN ’RETTIDIG OMHU’ og ’fuld fart frem’ overhovedet gå hånd i hånd? Eller hvordan har du det her lige ved indgangen til en ny sæson? Det er typisk her, der virkelig er tryk på, og hvor der hele tiden skal træffes beslutninger på mange fronter på én gang: Skal vi sætte et ekstra hold i gang, eller skal vi aflyse? Skal vi annoncere igen i næste uge, eller trækker vi stikket på holdet? Pengene strømmer ind fra nytilmeldte kursister, og samtidig øremærkes de samme penge til løn til underviserne, leje af lokaler og nye måtter til yogaholdet. Du laver annoncer, tager mod tilmeldinger, snakker med potentielle nye undervisere og plejer de ’gamle’, sender penge retur til ’de aflyste’, gør rent på toilettet, anviser løn og udstråler overskud og tro på fremtiden? Det kan være svært at rumme alle de kompetencer. Og der er ingen tvivl om, at den rettidige omhu er helt afgørende nødvendig både i forhold til økonomi, undervisere og kursister. Men hvem kan du spørge? Hjælper det at tage med på DOF-kursusdage eller at etablere sig i et netværk, hvor skoler mødes og sætter de fælles udfordringer til debat? Ja, helt sikkert! Der er ingen tvivl om, at du her vil møde andre ledere, der står med de samme opgaver, og helt sikkert vil det kunne give svar på rigtig mange af de spørgsmål, der kræver et svar her og nu. Samtidig giver kursusdagene garanteret også indsigt i og inspiration til nye områder. Men synes du, at du har tid? Og tør du lukke op for din sten i skoen, hvad enten det handler om økonomi eller en problematisk samarbejdssituation? Tidlig og åben dialog er en god vej til at få overblik og en forståelse af den udfordring, man står over for. Og samtidig vil dialogen tit være det, der gør, at løsningen slet ikke hverken er umulig eller uoverskuelig. Men det kræver selvfølgelig, at du tør lukke op. Kan DOF´s sekretariat og konsulenterne være en brugbar tangent at gå ud ad? Ja, helt sikkert! Tidlig, åben, ærlig dialog vil til hver en tid være et rigtig godt værktøj til, at du kan komme igennem og se løsningen. Brug dem. Og spørg, og spørg og spørg! De er der for dig alle sammen, så tøv ikke med at lette på røret! Der er ingen dumme spørgsmål, så tag bare bladet fra munden. Hvis du hele tiden har disse tanker i baghovedet: Jeg tør spørge. Jeg kan komme videre med den afklaring. Jeg vil have styr på detaljerne. Så er du rigtig godt på vej. Så er det dig, der bliver spurgt næste gang. Pøj pøj med den næste sæson og med fremtiden! Ingolf Christensen Landsformand
SEPTEMBER 2018 ÅRGANG 05
INDHOLD
04 Behov for aftenskole Portræt af Favrskov Aftenskole.
08 DOF Kursusdage 2018
"En fantastisk, positiv, engageret, rummelig, anerkendende, hyggelig atmosfære."
10 Hvad gør dig glad?
DOF deltog aktivt på Kulturmødet Mors.
14 Skab noget sammen
Tor Nørretranders mener, at aftenskolerne er en del af løsningen.
16 Hjerne, læring og mental sundhed
08
Kom med til DOF's inspirationsdag.
17 Spørg DOF
Brevkasse om administration, lov og meget mere.
18 Kort nyt
Notitser, navne og nyt fra skolerne.
19 Kalender
Oversigt over kommende kurser og møder for ledere, undervisere m.fl.
10 08
14
20 Læring med kroppen forrest
Hjerneforsker, Kjeld Fredens, har fået ordet.
28 04 DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 3
Portræt af Favrskov Aftenskole
JUBILÆUMSRECEPTION Favrskov Aftenskole fejrer de 25 år sammen med Hinnerup-Badet ved en fælles reception 26. oktober kl. 13.00 til 16.30 i badets cafeteria. Alle er velkomne, men af hensyn til forplejning må man gerne tilmelde sig på mundt@hinnerupbadet.dk senest fredag den 19. oktober. Samme aften afholdes en jubilæumsfest for indbudte, undervisere og deltagere.
Ib Østergaard og Lene Kjellerup foran Hinnerup-Badet. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) 4 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
Fællesskab omkring Hinnerup-Badet Det begyndte med en ny svømmehal, en flok ildsjæle og et tydeligt behov. I dag fejrer Favrskov Aftenskole 25 års fødselsdag, og selv om udgangspunktet stadig er svømmehallen, har skolen vokset sig stor og udbuddet er udvidet. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent
H
istorien om Favrskov Aftenskole er også historien om godt samarbejde. Allerede før aftenskolen blev dannet, var kommunen en god og vigtig partner – og er det stadig samtidig med at nye partnere er kommet til.
Ville mere end svømmehal I begyndelsen af 1990’erne besluttede de sig for at skulle have en svømmehal i den østjyske by Hinnerup. Kommunen havde egentlig blot tænkt sig at bygge et helt almindeligt bassin til svømning, men en række ildsjæle i byen ønskede også, at hallen skulle indeholde et varmtvandsbassin. De ville det så meget, at de iværksatte privat indsamling. Der blev dog ikke samlet nok penge ind, men kommunalpolitikerne valgte at lytte til befolkningens ønske om et svømmebad, der tilgodeså alle befolkningsgrupper. Og ikke nok med, at kommunen fandt penge til varmtvandsbassin – den inddrog også lokalbefolkningen i udformningen. Således blev folk fra Gigtforeningen bedt om at give input til bassinets udformning. To af foreningens aktive folk, Britta Gislum og Minna Aastrup, satte sig for at undersøge eksisterende varmtvandsbassiner og rejste fra Randers til Odense for at få inspiration. De endte med at komme med en række gode forslag, der sammen med andre gode folks erfaringer sikrede, at så mange brugere som muligt – samt deres instruktører og lignende – fik optimale betingelser. Det resulterede i gode adgangsforhold, barrer langs siderne til at støtte sig til, sænket instruktørgang langs kanten af bassinet og meget mere.
blev udpeget til leder af den nydannede aftenskole. Minna Astrup blev formand, og ud over Britta Gislum valgtes også en række andre bestyrelsesmedlemmer, der havde tilknytning til Gigtforeningen. Manglende erfaring med aftenskolearbejde blev klaret med hårdt arbejde, god rådgivning samt masser af kaffe – og snart var skolen i gang. I den første sæson budgetterede bestyrelsen med et underskud, som Gigtforeningen lovede at låne til. De fik fat i kvalificerede undervisere, der alle havde relevant uddannelse som fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter. Der var masser af god omtale fra starten og lokalavisen gav god spalteplads til både badet og den ny aftenskole. Det betød, at de første aktiviteter begyndte få dage efter åbningen og hurtigt var alle hold fyldt op – og der blev oprettet ventelister. Hurtigt viste det sig, at deltagerne havde stor glæde af aftenskolen. Selve undervisningen gav hurtigt en masse sundhedsmæssige fordele – men de fællesskaber, der opstod, gav ikke mindst gevinst. Aftenskolen fik hurtigt tradition for fester for deltagerne, og det har skabt sammenhold – ikke mindst på grund af de mange anekdoter, der er skabt i løbet af årene.
”Vi var så sikre på, at vi kunne flyve, at vi lettede, ligesom humlebien. Og vi fløj jo.”
Behov for aftenskole Den 1. oktober 1993 blev Hinnerup-Badet indviet, og samtidig opstod et nyt behov. De nye faciliteter skulle jo bruges, og det krævede blandt andet, at der blev udbudt undervisning i bevægelse i varmt vand. Og hvad var mere oplagt end at oprette en aftenskole til at arrangere denne undervisning? Conny Østergaard, der også var en del af Gigtforeningen, gik på forvaltningskursus og var netop ved at sætte sig ind i Folkeoplysningsloven. Derfor var det lige til, at Conny
Billige kurser Det første år gik som planlagt, og siden hen er det gået godt. Lånet fra Gigtforeningen er for længst betalt tilbage, og aftenskolen har i dag en sund økonomi, der blandt andet betyder, at man kan holde deltagerbetalingen nede. I 2018 kostede det 1.200,- at deltage på et hold et helt år, hvilket må siges at være i den overkommelige ende af prisspektret. Ib Østergård, der var med på sidelinjen fra begyndelsen og for nogle år tilbage overtog lederjobbet fra sin kone, siger: "Vi var så sikre på, at vi kunne flyve, at vi lettede, ligesom humlebien. Og vi fløj jo." I 2000 blev Lene Kjellerup valgt som formand for Gigtforeningens kredsbestyrelse i Aarhus, og det løftede samarbejdet mellem Gigtforeningen og aftenskolen betydeligt. Faktisk blev Lene et så DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 5
Portræt af Favrskov Aftenskole
Kursister i vandet i Hinnerup-Badet.
stort aktiv for aftenskolen, at hun, da Minna Aastrup i 2007 trådte tilbage, blev opfordret til at stille op som formand. Den post har Lene Kjellerup sidenhen besat med succes. I 2009 valgte aftenskolen at bryde med Gigtforeningen og i stedet melde sig ind i DOF. Det blev samtidig begyndelsen på at tænke skolen mere bredt, og selv om vandholdene stadig fylder mest, er der også kommet hold på landjorden til. Det drejer sig blandt andet om hold i bevægelsesformerne Mensendieck og Pilates samt afspænding.
Rækker ud De fleste nye deltagere kommer til, fordi de får det anbefalet af eksisterende deltagere. Men der henvises også mange fra kommunens læger eller fra sygehuset, som opfølgning på behandlingsforløb. Aldersmæssigt spænder deltagerne vidt fra 30 til over 90. Det er behovet, og ikke alder, der er det centrale. Ofte kommer nye på en venteliste, men heldigvis kan de fleste komme i gang inden for et halvt år. Skolen bruger også sine debatmidler, og ofte er det sundhed, der er på programmet.
6 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
Der har blandt andet været besøg af Thomas Rohde, køkkenchef og fortaler for stenaldermad; læge og videnskabsjournalist Jerk Langer samt TV-lægen Peter Qvortrup Geisling. Under temaet ”Vitaminer til livet” gennemførtes også en debatrække om den tredje alder. Arrangementerne tiltrækker op til 200 deltagere og den livlige debat føres ofte videre på holdene i ugerne efter.
Fremtiden er lys Ib Østergaard og Lene Kjellerup ser lyst på fremtiden. Økonomien er solid, der er masser af glade deltagere. Samarbejdspartnerne er mange. Svømmehallen er stadig en helt central og naturlig partner. Som selvejende institution har den et naturligt behov for, at der er ”bevægelse i vandet”, som de siger i Hinnerup-Badet. Derfor udbyder badet også selv forskellige kurser, men altid i koordinering med hallens brugerforeninger, så de i stedet for at konkurrere snarere supplerer hinanden – til brugernes fordel. Nye planer for området omkring svømmehallen vil betyde, at den vil blive knyttet tæt-
tere til den nærved liggende idrætshal, hvor Favrskov Aftenskole har sine kurser på land. Det vil give nogle muligheder for dels at få bedre sociale mødesteder for aftenskolen – og måske også for at udvide skolens aktiviteter. ”Jeg har en plan om at invitere DOF’s Anne Refsgaard til en udviklingsdag med vores bestyrelse, så vi kan lægge planer for, hvordan vi kan udvikle skolen,” fortæller Ib Østergaard – og viser med al tydelighed, at skolen trods succes stadig tænker i fremtiden.
INFO Favrskov Aftenskole
Hindhøjen 145, 8382 Hinnerup fav@favrskov-aftenskole.dk www.favrskov-aftenskole.dk Nøgletal 2017
Nøgletal 2017
670 deltagere 1885 undervisningstimer (handicapundervisning) 90 hold 4 debatarrangementer
Det vigtige fællesskab Bevægelse i varmt vand er beviseligt godt for udfordrede kroppe og muskler. Men i sand folkeoplysningsånd er fællesskabet mindst lige så vigtigt, hvilket Favrskov Aftenskoles deltagere er tydelige beviser for.
Ole Højbjerg, 63 år ”Den time om torsdagen er uundværlig for mig, jeg bliver stiv i kroppen, hvis ikke jeg kommer i bassinet. Instruktørerne er gode til at vejlede os, og også i ikke at presse os selv for hårdt, for det kan man nemt komme til,” fortæller Ole. ”Men det sociale er også en stor del af det. Vi bliver som en lille familie, der kender hinanden godt. Vi udveksler løsninger til at klare hverdagen, når vi efter turen i bassinet sidder og snakker.”
Else Franck, 83 år ”Vi har altid haft sådan et dejligt hold,” kommer det spontant fra Else. Nu er de kun to tilbage fra det hold, hun startede på i januar 1995, men holdet og varmtvandsbassinet er stadigvæk en uundværlig del af hendes tilværelse. ”Jeg har altid gået til gymnastik for at holde mig stærk til arbejdet,” fortæller den tidligere sygeplejerske. ”Jeg holdt meget af arbejdet, men måtte opgive, da artrosen (slidgigten) i kroppen og hænderne vanskeliggjorde opgaverne.” Den erfarne kvinde deler gerne ud af sin faglighed i omklædningsrummet, men det er helt gensidigt, siger hun. Strømpepåtagning og andre praktiske problemer bliver lige afprøvet, og det den ene ikke kan, det kan en anden. ”Der er rum og fortrolighed til at læsse af, og vi støtter hinanden. Mange er jo blevet enlige. Og så spørger vi til, hvis nogen har været syge.”
DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 7
DOF Kursusdage 2018
DOF Kursusdage 2018 ”Vi havde det sjovt og hyggeligt, mens vi blev klogere” og ”Højt fagligt niveau og så dejligt at møde kollegaer”. Sådan opsummerer to deltagere DOF Kursusdage 2018, som Brandbjerg Højskole dannede fine rammer om. Sang, dans og fordybelse var nogle af nøgleingredienserne på årets kursusweekend. Fotos: Pernille Marstrand
2
1
Oplevelser på det personlige plan i det sociale samvær. Viden om hvem, der er hvem, og hvordan DOF hænger sammen ift. mig.”
3
8 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
2
Skønt at møde andre… En fantastisk, positiv, engageret, rummelig, anerkendende, hyggelig atmosfære. Skønt med al den fællessang… Spændende, udfordrende og relevante indslag.” 4
5
6
8
Jeg var mægtig begejstret, og jeg havde også høje forventninger.” 7
1. Der arbejdes koncentreret på aftenskolens forretningsmodel. 2. Glade og bevægede deltagere efter Groove Dance med Nomi Kronberg. 3. Fælles folkedansindslag fredag aften. Vi fik sved på panden – og måtte til tider også grine lidt af os selv og vores manglende evner. 4. Croquis-workshop søndag formiddag. Meget imponerende værker, der blev lavet på blot 3 timer. 5. Underviserne i sundhed og bevægelse gør sig klar i gymnastiksalen. 6. Fælles oplæg for alle med Svend-Erik Schmidt, der gjorde os klogere på vores kommunikation og kropssprog 7. Velfortjent hygge og samvær om aftenen efter en meget aktiv og koncentreret lørdag. 8. Neuro-Yoga for undervisere i sundhed og bevægelse.
DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 9
10 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
DOF på Kulturmødet Mors
Hvad gør dig glad? I år inviterede DOF Kulturmødet Mors' deltagere i aftenskole. Programmet bød på debat, yoga, tegning, samtaler med mere - og naturligvis en kop kaffe og en småkage. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent
H
vad gør dig glad? var overskriften for hele vores idé med at vise aftenskolen frem på Kulturmødet Mors. For i DOF’s landsorganisation har vi hele tiden en opmærksomhed på, at vi skal vise, demonstrere og gøre det tydeligt, at det er lige præcis dét, som AFTENSKOLEN også kan: Gøre dig glad. At du samtidig kan blive stærkere, smidigere, klogere og træt på en god måde, det er skønne ’sidegevinster’ – og ja, vel så - måske den egentlig grund til, at du startede med at tilmelde dig kurset. Men du skal nok gøre dig grundige anstrengelser for ikke at blive bare en lille bitte smule gladere af at tage af sted og være aktiv sammen med nogle andre mennesker om noget meningsfuldt.
Kulturmødet Mors? Har det noget at gøre med Folkemødet på Bornholm, kunne man fristes til at spørge. Svaret er: Nej – det er et møde om kultur, det foregår på Mors – deraf navnet – og det handler om vores kulturliv, kultur for børn, for voksne – og på kryds og tværs af alder, skel og geografi. Kulturmødet Mors er (endnu da) præget af en tydelig folkelighed og er mere overskuelig end ’storebror Folkemøde’ ude i Østersøen. Der er ikke gået ’firmafest’ i programmet med kæmpestande fra store virksomheder og landets førende organisationer, og på Mors får man som publikum bedre mulighed for at deltage i begivenhederne fremfor blot at være tilskuer. Det er Nykøbing Mors, der lægger gader og rum til Kulturmødet, og fra havnen ned igennem byen ad ’Kulturvejen’ til det nedlagte gasværk emmer luften af samtaler og liv; der er udstillinger, samtalerum, kunst, panelsamtaler, fællessang, cirkus, gadeteater – og nysgerrige mennesker.
Brobygning Hvert år har et hovedtema og en fælles overskrift – i år var det ’At Bygge Bro’, og det blev så fortolket og udfoldet af de mange aktive medvirkende i de tre dage. Som udtrykt i programmet: ”Temaet sætter fokus på kunsten og kulturen som den kraft, der
kan være med til at forandre verden, sparke os i nye retninger, fortælle vores historie, udvikle vores byer og styrke vores fællesskaber. Temaet udfoldes i fire programspor Digitalisering, Demokrati, Kunsten i samfundet samt Dannelse, uddannelse og sprog.”
Hos Maj-Britt Midt i det hele kunne man så i år komme et smut på aftenskole og måske få prøvet en lille snas af et fag eller et kursustilbud, som man blev nysgerrig efter i forbifarten. DOF gav i hvert fald tilbuddet til alle, der ville – og der var dejligt mange, der dumpede ind forbi i løbet af fredagen, hvor vi hele dagen havde åbent i ’DOF Pop-op Aftenskole’. Fredag morgen slog DOF’s delegation lejr på Gasværksvej 22 – i disse dage omdøbt til Kulturvejen 22 – i en gårdhave til et privat hus, der tilhører Maj-Britt Svane Vestergaard. Allerede fra klokken 9.30 og helt frem til klokken 20 kunne man droppe ind fra gaden og deltage i kurser med en særlig hækleteknik, der var mulighed for at udfordre sin indre Kvium eller Eckersberg med kul- og grafit-tegning, man kunne deltage i samtaler om vore mentale sundhed, og man kunne dumpe ind i forbifarten og være med til vores morgen-, middags- og aftenssamlinger med fællessange. Der var også mulighed for at styrke og strække kroppen med gymnastik og yoga, brodere med på et stort fælles Kulturmødetæppe og synge mere og flerstemmigt ved at deltage i en korworkshop. Og! Ingen fest uden pailletter – heller ikke i vores solbeskinnede aftenskole-gård. Det sørgede tre skønne nordjyske mavedanserinder for, da de med stor ynde, farvet tyl i metermål samt Guld & Glimmer viste os alle, at glæde og samvær om musik og bevægelse ingen alder kender i aftenskolen. Sådan!
Oplevelser og Samtaler Kulturmødet Mors er bygget op om henholdsvis oplevelser og samtaler – og vi var med på begge dele: Oplevelserne fik man i DOF Pop-op Aftenskole, og i det store program indgik vi også med en
DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 11
DOF på Kulturmødet Mors
panel-samtale, som blev styret af journalist Gertrud Thisted Højlund. Med nogle meget personlige og modige beretninger som udgangspunkt blev publikum inviteret ind i en samtale om, hvordan et aftenskoleforløb faktisk kan betyde en afgørende, positiv omvæltning for et menneskes selvværd og styrke modet på at tage livtag med netop livet. Det skete, da DOF sammen med projekt ABC for Mental Sundhed var vært ved en samtalesalon i Brøndum-salen, en af de centrale bygninger i Kulturmødet Mors. Med opfordringen "Gør noget aktivt og meningsfuldt – sammen", som er budskabet i ABC for Mental Sundhed, udfoldede DOF i en samtale kunstens og kulturens betydning for ”det gode liv”. Og det skete altså gennem tre fortællinger fra deltagere i tre forskellige aftenskoleforløb, og på denne måde fik publikum mulighed for både refleksion over og samtale om folkeoplysning og værdien af udfoldelse af kunst og kultur for det enkelte menneske og på alle niveauer. Vores tre aftenskoledeltagere har på hver deres måde oplevet, at kursusforløb havde stor betydning for deres personlige livssituationer. Det var tre meget forskellige beretninger, der gjorde stort indtryk og berørte i deres ærlighed omkring hvad netværk, anerkendelse og dét at have noget glædesfuldt og meningsfuldt sammen med andre betyder i et menneskes liv. Samtalen er netop et gennemgående fokus for Kulturmødet Mors – samtalen mellem mennesker – mere end debatten. Og i dén ånd
12 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
inviterede DOF Pop-op Aftenskolen også indenfor til en mere intim samtalesalon i Maj-Britts og ’vores’ hus, hvor man i vores lounge kunne begive sig ind i samtaler med andre mennesker om alt det, vi synes, er vigtigt, meningsfuldt og som gør os glade i vores liv.
DOF POP-OP AFTENSKOLE 2018 Kurserne i løbet af dagen varetoges af undervisere og deltagere fra GOK Thisted, Gjern Aftenskole, Lille Skole for Voksne i Aalborg, Spøttrup Aftenskole og Aftenskolen Side By Side fra Struer. I vores samtalesalon medvirkede blandt andre Vibeke Koushede fra ABC for Mental Sundhed samt Anders Dahl fra Lille Skole for Voksne. Samtalen ”Hvad gør dig glad?” var i Brøndum med deltagelse af kursister fra Side by Side, Århus Kunstakademi og Lille Skole for Voksne i Aalborg og modereret af Gertrud Thisted Højlund. Vi er på Kulturmødet Mors igen til næste år! Ses vi?
2
Nykøbing Mors 23.-25. august 2018. Sol og skyer, varmebølger afløser Limfjordens kølige kastevinde – og vice versa! Det ene øjeblik må man krænge trøjen af, fordi solen bager ned. En time senere hiver man den nærmeste regnfrakke eller presenning over hovedet og holder på alt, der ikke er skruet fast til underlaget. Rundt omkring er der mange mennesker, mange farver, blafrende flag og flyers – og skybrud!
På Kulturmødet Mors får du levende kulturoplevelser, du finder information, samtaler, inspiration og viden om, hvad vores lille land har gang i på kulturområdet – og det er ikke småting, ser man hurtigt.
DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 13
Folkemøde Bornholm
Skab noget sammen – og lær at tænke selv! "Det er, når vi er i vekselvirkning med andre, vi lærer noget og udvikler os som mennesker. Livsglæden er altid lokal.” Sådan sagde forfatteren Tor Nørretranders til oplysningsforbundenes debat på årets Folkemøde på Bornholm. ”Mennesker skal lære at tænke selvstændigt. Det gør vi ved at blive en del af fællesskaber, hvor vi skaber noget sammen. Og her har oplysningsforbundene et kæmpe potentiale." Af Signe H. Damkjær, Kommunikationskonsulent i LOF
P
å en skala fra 1 - 10, hvor oplyste er vi så? ”Der står fem - fem,” lyder svaret hurtigt fra Tor Nørretranders. ”Der er nogle store idioter, som er valgt til politikere rundt omkring i verden. Og så er der mange mennesker, der opfører sig konstruktivt og laver meningsfulde fællesskaber.” Sådan startede de fem landsdækkende oplysningsforbund en af de første debatter på Folkemødet 2018. Sammen med forfatteren Tor Nørretranders satte vi fokus på dannelse og livskompetencer ved arrangementet "Oplysning i en opløsningstid – Hvem har ansvaret?". Det foregik i Folkeoplysningens Telt torsdag eftermiddag.
med nye medier og moderne teknologi, som kan komme til at understøtte populismen og være med til at udbrede fake news. Det sker, når vi ikke er kritiske nok, og når vi ikke er opmærksomme på, hvordan vi opfører os over for hinanden og på hvor store enheder, vi vil være en del af, mener Tor Nørretranders. Hvad kræver det så at kunne begå sig som borger i samfundet i dag? ”Mennesker har aldrig gjort andet end at begå sig for eksempel ved at læse ansigtstræk og
finde ud af, hvad den anden mener. Nu møder vi ikke alle ansigt til ansigt længere, og det skal vi udvikle en kultur omkring. Vi skal skabe en ny form for demokratisk debat, og så skal vi lære at tænke selv. Oplysning handler ikke om, at mennesker skal blive klogere, fordi de er dannede. Oplysning handler om, at alle begynder at tænke selv og selv tager stilling til ting,” siger Tor Nørretranders.
Opløsning For selvom samfundet fungerer, og de fleste mennesker har en velfungerende tilværelse, er der en følelse af opløsning. En følelse af, at den sammenhængskraft, der har været, er ved at forsvinde. Det kommer for eksempel til udtryk gennem Brexit, valget af Trump i USA og fremkomsten af andre populistiske politikere flere steder i verden, mener Tor Nørretranders. ”Nogle føler sig overset, og så protesterer de ved at stemme på populistiske politikere. Brexit er også et udtryk for en desperation, vi er nødt til at tage alvorligt. Der er alles opgave at undersøge, hvad Brexit er et symptom på, og hvorfor situationen er opstået,” siger Tor Nørretranders. Følelsen af opløsning hænger også sammen 14 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
Oplysningsforbundene fyldte Folkeoplysningens Telt med debatvillige og engagerede deltagere. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)
DOF’s Henrik Christensen styrede debatten, Tor Nørretranders og deltagerne. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)
Se frem Tor Nørretranders er aktuel med bogen ”Se frem – Oplysning i en opløsningstid”. Titlen afspejler, at forfatteren mener, der trods alt er grund til at se optimistisk på fremtiden, hvis vi kan inspirere mennesker til at blive en del af meningsfulde fællesskaber, hvor man skaber noget sammen. ”Det er, når vi er i vekselvirkning med andre, vi lærer noget og udvikler os som mennesker. Teknologien betyder, at man kan dyrke sine særinteresser med mennesker andre steder i verden og så blive mere nærværende over for mennesker tæt på. Livsglæden er altid lokal. Livskvalitet handler som regel om det samfund, man er en del af og om de mennesker, man er sammen med,” siger han. Hvordan undgår vi, at den nye oplysning ikke bare bliver den, vi har i forvejen? ”Det gør vi blandet andet ved at prøve at forstå populismen. Populismen optræder med forestillingen om, at der findes ét folk med én mening. Den populistiske politiker mener, at han eller hun ved, hvad folket mener, og at
han eller hun repræsenterer det egentlige folk. Hvis vi vil bekæmpe populismen skal vi minde hinanden om, at det ikke er et folk med én holdning. Demokrati og det moderne komplekse samfund går derimod ud på at anerkende forskelligheden og uenigheden. Det er helt essentielt for, at vi kan blive klogere sammen,” siger Tor Nørretranders.
Gå i aftenskole Netop derfor mener han, at de folkeoplysende fællesskaber og oplysningsforbundene er vigtige for samfundet sammenhængskraft: ”Aftenskolerne kan være den platform, hvor mennesker kan oplyse hinanden. Det sted hvor mennesker mødes og udveksler erfaringer. Folkeoplysning er noget, der kommer nede fra. Det sker ikke ved at der kommer nogle kloge typer og fortæller folk, hvad de skal mene. Der findes enormt meget viden og mange vigtige kompetencer ude i samfundet. Det handler om at få folk til at dele det med hinanden. Hvis man kan udvikle den del af mennesker og deres færdigheder, kan vi komme et kæmpe skridt i
forhold til at få folk til at tænke selv,” siger han. Hvad kan man selv gøre for at blive dannet, og hvordan træner man evnen til at se frem? ”Opskriften er, at man skal gå ud og lære noget og blive en del et fællesskab, hvor mennesker skaber noget sammen, fordi de har lyst til det. Gå på aftenskole, gør noget aktivt sammen med andre, involver dig på arbejdspladsen, dyrk sport, lav et projekt med nogen i et kælderlokale og skab en vekselvirkning med andre mennesker. Det fedeste i verden er at gøre ting med andre mennesker. Og det allermest anstrengende i verden er at gøre ting med andre mennesker. At nå til den erkendelse, det er essensen af dannelse,” siger han. Debatten blev modereret af Henrik Christensen, sekretariatsleder i DOF og formand for Oplysningsforbundene Fællesråd.
DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 15
HANDICAP- OG SPECIALUNDERVISNINGSUDVALGETS INSPIRATIONSDAG
Hjerne, læring og mental sundhed 31. oktober 2018 kl. 09.30 – 15.30 Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense PROGRAM Kl. 09.30 – 10.00
Morgenmad og netværk
Kl. 10.00 – 12.00 Hjerne, krop og omverden Oplæg ved Kjeld Fredens, hjerneforsker, læge, adj. professor og foredragsholder. Kjeld Fredens vil indføre os i den nyeste viden om hjernen, og hvad vi bør vide om, hvordan vi bedst kan arbejde med at lære vores deltagere om sundhed – både fysisk og mental sundhed – og hvad der skal læres, for at vi begynder at gøre det, der skal gøres. Du kan læse mere om Kjeld Fredens på https://www.kjeldfredens.dk/ Kl. 12.00 – 13.00
Frokost
Kl. 13.00 – 13.45 Hjernetræning- Hvad er det og hvad kan det? Oplæg ved Poul Erik List, underviser ved Center for Specialundervisning for voksne i Aarhus. Poul Erik List vil give os et indblik i, hvad hjernetræning med it er, og hvordan man arbejder med det, når målet er at skabe forandringer i sit liv. Hvilke overvejelser gør man sig som underviser, hvordan tilrettelægger man og hvad kræver det af kursisten? Kl. 13.45-14.00
Kaffepause
Kl. 14.00 – 14.45 Lær nye strategier til at mestre livet Oplæg ved Knud Birk Pedersen, skoleleder ved Lille skole for voksne, Nordjylland . Når man mister kontrollen over sin psykiske sårbarhed, vil det, man plejer at gøre, og det man ved, ofte ikke være nok til at få en ud af krisen. Der er behov for ny læring, som peger i retning af at blive i stand til at mestre den vej man skal, for at hverdagen bliver meningsfuld. Den folkeoplysende voksenundervisning er et fantastisk værktøj til at starte sit eget personlige recoveryforløb og giver mulighed at lære nye strategier til at mestre livet i en mere positiv retning og dermed blive bedre til at håndtere de ting, som stresser og udfordrer en i dagligdagen. Kl. 14.45 – 15.15 Debat Debat med Knud Birk Pedersen og Poul Erik List om metoder, målgrupper og udbytte af undervisning som motor for forandring. Kl. 15.15-15.30
Fælles opsamling og tak for i dag
Deltagelse er gratis. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset antal pladser. Sidste frist for tilmelding er den 10. oktober 2018 på www.danskoplysning.dk
SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.
STUDIEKREDSE Er studiekredse fleksibel tilrettelæggelse?
Studiekredse omtales i loven som almindelig undervisning. Altså er det ikke pr. automatik fleksibel tilrettelæggelse, men det kan godt være det, hvis der er andre væsentlige forhold, der kan begrunde valget af fleksibel tilrettelæggelse. En studiekreds er karakteriseret ved, at underviseren ikke nødvendigvis underviser fagligt i emnet, men at han sørger for, at deltagerne får hjælp til processen med at tilegne sig stoffet. Historisk set var studiekredse aflønnet med 10 procent mere end almindelig undervisning, og det var et krav, at underviseren havde deltaget i et studiekredslederkursus, men det er for længst afskaffet. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)
WORKSHOP Kan man kombinere et foredrag med en workshop?
For det første skal vi lige fastslå, at der ikke i Folkeoplysningsloven er en tilrettelæggelsesform, der hedder en workshop. Men man bruger betegnelsen om undervisning, der indbefatter en vis del selvstændigt værkstedsarbejde, eventuelt i forskellige mindre grupper, som man kan cirkulere iblandt. En workshop er altså normalt almindelig undervisning, hvor underviseren har valgt workshopformen.
Et foredrag er jo en selvstændig tilrettelæggelsesform med regler for tilskud med videre. Man kan godt kombinere en workshop med et foredrag, men så må man tage den ene del først og den anden del bagefter. Og rent teknisk er der tale om to hold, men markedsføringsmæssigt kan man godt omtale det som et arrangement, bare man overholder reglerne for hvert af områderne i administrationen af det. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)
RIDNING I AFTENSKOLEN
at skabe bedre vilkår for aftenskolerne i de enkelte kommuner. Der er ikke alene støtte til oprettelse af et samråd, men også hjælp til bestående samråd, der kunne ønske hjælp til kommunens tilskudsordning, hjælp til argumenter mod besparelser med videre. Alt det kan man læse mere om på den hjemmeside, som er oprettet til formålet af en gruppe konsulenter fra oplysningsforbundene med DOF’s sekretariatsleder Henrik Christensen i spidsen. www.aftenskolesamraad.dk. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)
Må man lave hold i ridning som folkeoplysning?
Nej, det må man ikke. Skoler, der tilbyder specialundervisning, kan tilbyde ridning gratis for deltagerne. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)
HJÆLP TIL SAMRÅD Kan man få assistance til at oprette et aftenskolesamråd i kommunen?
Ja, absolut, og DOF medvirker gerne. Der er oprettet samråd i cirka halvdelen af Danmarks kommuner, og de arbejder for
DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 17
KORTNYT
SKOLENYT mange år.” Det sidste vidner især om Doras evner som underviser og folkeoplyser.
KONKURS
60 ÅR
Lisbeth Lunding fylder 60 år onsdag den 31. oktober. Lisbeth er et kendt ansigt i DOF efter mange års engagement. Hendes udgangspunkt er skoleledelsen af DOF Paarup Aftenskole i Odense, men Lisbeth sidder også i landsstyrelsen, hun har siddet i forretningsudvalget og flere andre udvalg, ligesom hun er formand for DOF Region Syddanmark. Bestyrelsen i DOF Paarup Aftenskole inviterer til reception i aftenskolens lokaler, Pakhusgården 18, Odense C fredag den 2. november kl. 15-17.
50-ÅRS JUBILÆUM
Rønde Egnens Aftenskoles Dora Andersen har i år været underviser i bevægelse og afspænding i 50 år og har sågar en elev som har fulgt hende i alle 50 år. I forbindelse med Aftenskolernes Dag på Biblioteket i Rønde, fejrede de Dora og overrakte hende en stor, fin gavekurv. Ved samme lejlighed fejredes også Edel på 92 år, der har fulgt Doras kursus i alle 50 år. I den forbindelse fortalte Alice Espeholt, der er skoleleder for Rønde Egnens Aftenskole: ”Dora er en meget aktiv og vedholdende lærer, er nærmest aldrig syg og eleverne er glade. Mange af dem har gået i mange, 18 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
Byens Aftenskole i Rødovre (tidligere DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole) og Byens Aftenskole i København er desværre gået konkurs og har blandt andet efterladt en række triste deltagere, der ikke kan få deres deltagergebyr tilbage. Gode kræfter arbejder dog på at samle dele af aktiviteterne op, og det betyder ind til videre, at henholdsvis Keramikskolen og Tegneskolen i København fortsætter – nu under KulturMix’ vinger. Desuden er der stiftet mindst et par nye aftenskoler i Rødovre Kommune.
OMROKERING I REGIONERNE
Jette Pekilidi har grundet sygdom desværre set sig nødsaget til at stoppe i landsstyrelsen og regionskredsbestyrelsen i Region Sjælland. Kirsten Ærø, DOF Næstved Aftenskole, er ny formand i regionen; Torben Madsen, Roskilde Oplysningsforbund, er ny næstformand og Mogens Petersen fra Roskilde Studiekor er som suppleant indtrådt i landsstyrelsen. Vibeke Jessen har fået nyt job og er derfor stoppet som skoleleder i SUKA i København. Det betyder, at Region Sjælland i stedet har fået Jean Becker, DOF Frederiksværk Fritidsskole m.fl., som formand; og Ulrik Schou, DOF Helsingør Aftenskole, som næstformand; og Hanne Lind-Hansen, AH Sport, er som suppleant trådt ind i landsstyrelsen. Desuden er Hanne Isaksen udpeget som formand for Handicap- og Specialundervisningsudvalget.
NY SKOLE I DOF Koreansk Kulturcenter Koreansk Kulturcenter er stiftet i sommeren 2018 og har fået tilskud i Københavns Kommune, hvor skolen har hjemsted. Skolen har til formål at tilbyde undervisning i koreansk sprog og kultur for at skabe socialt samvær, kulturudveksling og kulturforståelse for alle, der er interesserede. Hyunju Lee er skoleleder. Sjællandske Kor- og Vokal Ensembler Denne skole har eksisteret i flere år og har flere forskellige kor og grupper. Skolen har til huse i Rudersdal kommune og Manuela Lærke er skoleleder. DOF Mental Sundhed – Rødovre Yoga og Pilates Dette er en helt nystartet skole, der har samlet nogle af aktiviteterne fra det konkursramte Byens Aftenskole op. Lene Vosbein er skoleleder
NY LEDER Sofia Borregaard Christiansen har overtaget lederrollen i Dronning Dorotheas Aftenskole i Kolding.
SKOLENYT DOF Lyngby Aftenskole hedder nu DOF Det grønne område. DOF Farum-Værløse Aftenskole, DOF Gentofte Aftenskole og DOF Rudersdal Aftenskole nedlægges samtidig, og deres aktiviteter og kommuner lægges ind under DOF Det grønne område.
KURSUS FOR UNDERVISERE
Det bedste liv lungerne kan trække Hvordan tilrettelægger man sin undervisning for mennesker med lungesygdomme? Du vil på dette weekendkursus få mere viden på hele lungeområdet, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i bevægelse eller i korsang for lungesyge. Du kan se frem til et inspirerende weekendkursus med andre erfarne undervisere, hvor dygtige sundhedsfaglige inden for lungeområdet vil stå for undervisningen i samarbejde med Lungeforeningen og DOF.
Tid: Den 3. til 4. november fra kl. 9.00 på Dalum Landbrugsskole, 5260 Odense S Pris for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler: 750,- kr. inkl. overnatning i enkeltværelse og forplejning. 650,- kr. uden overnatning, inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: Den 5. oktober 2018
KALENDER M
MEDLEMSMØDE – REGION HOVEDSTADEN
2. oktober København M
MEDLEMSMØDE – REGION MIDTJYLLAND OG SYDDANMARK
6. oktober Middelfart
P
REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND
U Underviserkurser
L Lederkurser
. L LOV OG LEDELSE 26-28/10 og 9-11/11 Middelfart Kurset henvender sig til kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. Selv om man har været på kurset for nogle år siden, kan man med fordel deltage igen. Der sker hele tiden noget nyt i folkeoplysningen.
M Medlemsmøder
M
MEDLEMSMØDE – DOF REGION NORDJYLLAND
27. oktober L
HJERNE, LÆRING OG MENTAL SUNDHED; HSU INVITERER TIL INSPIRATIONSDAG
31. oktober Odense U
5. september Brande
P Politiske møder
DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE
3-4. November Odense U
NAKKE- SKULDERKURSUS
Du vil på dette weekendkursus få mere viden på hele lungeområdet, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i bevægelse eller i korsang for lungesyge.
6. Oktober Kl. 10-16 København
Du vil blive introduceret til øvelser og tests, du kan anvende i din holdundervisning samt i evt. privat praksis. Øvelser, der vil have fokus på, hvordan man kan skabe øget styrke/udholdenhed, bevægelighed og bedring af kredsløbet i skulder-nakke området.
U
L
MÆND, MOTION OG MYTER
26. oktober Snedsted
P
Kom til fyraftensoplæg og dialog om, hvad der skal til for at få mænd i gang med at motionere mere - og det selvfølgelig gerne i aftenskoleregi. P
U
DIDAKTISK METODIK I BILLEDKUNSTUNDERVISNINGEN
27-28. oktober Odense U
FYSIO FLOW OPFØLGNINGSWORKSHOP
12. Oktober København L
Kurset er tilrettelagt med henblik på at opkvalificere dig, så du kan blive en (endnu mere) pædagogisk bevidst og formidlende billedkunstner.
L
ANNONCERING PÅ FACEBOOK (OG INSTAGRAM
9. november Fredericia M
MEDLEMSMØDE – DOF REGION SJÆLLAND
12. november Roskilde
MAILCHIMP WORKSHOP
12. Oktober Roskilde
Bruger du regelmæssigt MailChimp til at sende nyhedsbreve, men kommer i tvivl om, hvordan det nu lige var med lister, skabeloner, tilmeldingsformularer eller footere? Så kom til workshop og få hjælp og svar på dine spørgsmål.
U
MINDFULNESS – FUNDAMENT OG PRAKSIS
U
INSPIRATION TIL BASSINUNDERVISNING
27/10 og 10/11 København
24. november Odder
For uddannede psykomotoriske terapeuter,
Kurset er sammensat af teoretiske oplæg og praktisk træning i bassin.
fysioterapeuter eller tilsvarende på professionsbachelor-niveau og som underviser på DOF medlemsskoler.
Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l SEPTEM 2018 19
Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde
ID-nr. 46791
KLUMME:
Af Kjeld Fredens, Hjerneforsker, læge, adj. professor og foredragsholder
Læring med kroppen forrest LÆRING MED KROPPEN forrest handler om, hvorledes kroppen er fundament for al udvikling og læring. Verden i dag er på mange områder under hastig forandring. Vi står alle sammen med den udfordring, at vi skal lære noget nyt – helt forfra. Omverden, samfundet og kulturen har sat en ny dagsorden. Opgaven er derfor ikke udelukkende at proppe mere viden ind i børns og egne hoveder, men i stigende grad at kunne spille sammen med den verden, vi befinder os i. Derfor fremhæver min nye bog, at læring er en helhed af hjerne-krop og omverden. Læring og udvikling bliver belyst som noget relationelt. Individ og kontekst er to sider af samme sag, hvor begge gensidigt påvirker hinanden. Hvad er nemmest at forandre: individ eller omverden? Omverden! Men hvad gør vi? Vi forandrer individet, men er det det klogeste? Vi skal ikke passivt tilpasse os en omverden, men blive aktive medspillere.
Kunstneriske aktiviteter og de
praktisk-æstetiske fag er ikke en luksus, men en nødvendighed, fordi de fremmer orienteringsevnen i en foranderlig verden.
Motorik og bevægelse er begreber, der særligt fremhæver kroppen. Men kroppens betydning for læring drejer sig langt mere om handling. Handling er mere end kroppen; den omhandler individet i dets omverden, idet man altid handler med noget.
Betragter vi læring som et håndværk, som man kan se det i de gode børnehaver, hvor der klippes og klistres, hvor der æltes i ler, tegnes, danses til musikken og spilles bold, så er børns læring håndgribelig. De tager verden i deres hænder, ellers står de tomhændet tilbage. Tilsvarende er der håndgribelige tilgange til samtlige fag. Mennesket har ikke bare hænder; det er hænderne, der rummer kernen i den menneskelige udvikling, hævdede filosoffen Heidegger. Det håndgribelige møde med tingen, der hvor man både sanser og handler, danner sprogets begreber. Begreberne kommer før ordene. Vi skal så at sige
20 DOF SPEKTRUM l SEPTEMBER 2018
gribe tingen, før vi kan begribe den. Kroppen hjælper også sproget videre mod den abstrakte tanke, hvor ordet ”glad” får mening, når kroppen signalerer lethed og øget tempo. Og hele denne kropslige fornemmelse og forestillingen kommer til udtryk i sprogets metaforer, når man siger, at humøret bobler. Læring som håndværk er afgørende for al nylæring uanset ens alder. Det er en praksis, der ikke så meget beskriver verden og fylder hovedet med fakta (som mange ensidigt forbinder med faglighed), men den åbner vores oplevelse af, hvad der er gang i, så vi kan reagere på det. Der skabes en relation mellem krop og hjerne og mellem krop og omverden. Kunstneriske aktiviteter og de praktisk-æstetiske fag er ikke en luksus, men en nødvendighed, fordi de fremmer orienteringsevnen i en foranderlig verden. Så længe man kun argumenterer for, at kunsten er stedfortræder, er et middel til at fremme andre fag, overser man kunstens særlige bidrag. Ser vi på de såkaldte kunst-rige skoler, hvor håndgribelige kunstneriske aktiviteter er integreret i skolens curriculum, så klarer disse elever sig langt bedre i samtlige fag og i deres videre udvikling, sammenlignet med de kunst-fattige skoler, hvor det væsentligste formål er at proppe mere viden i hovederne på eleverne. I den kunst-rige skole lærer man ikke bare et håndværk, men man udvikler mentale færdigheder, som man kun kan udvikle her. Man taler om kunstens otte gode vaner og det kan man læse mere om i bogen, hvor man samtidig kan få en ide om, hvordan man kan gribe alle fag og aktiviteter an på en ”kunstnerisk” måde. Kjeld Fredens nye bog Læring med kroppen forrest er udgivet på Hans Reitzels Forlag. Kjeld Fredens holder oplæg med baggrund i bogens tanker på DOF’s kommende inspirationsdag, som du kan læse mere om i dette blad.