Issuu

JUNI 2018 ÅRGANG 05

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

N-º17

Aftenskolerne skal redde verden! Sådan indledte Tor Nørretranders årets landsmøde, og det gav anledning til mange gode diskussioner. Side 10

STYR PÅ ETIKKEN DOF har lavet en fælles etik for handicapundervisning i aftenskolerne, for at sikre, at det er de rigtige, der drager nytte af det højere tilskud. Side 18 SÆLG KURSER PÅ INTERNETTET

Få overblik over de vigtigste indsatsområder, når I skal tage springet ud i digital markedsføring. Side 04

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

FOLKEOPLYSNING TIL TIDEN

Giver det mening og værdi i 2018?

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 13. august 2018 Forsidefoto: Fra Landsmødet i maj 2018. Foto: Martin Thirstrup Hansen

Demokrati drejer sig i langt højere grad om, hvordan vi behandler hinanden; hvordan vi behandler dem, der har en anden mening."



HISTORISK SET HAR folkeoplysningen leveret mange banebrydende elementer. Både når vi tænker på faglige løft på mange områder, men også når det drejer sig om de mindre målbare områder som demokrati og aktivt medborgerskab. Oprindelig havde de traditionelle aftenskolekurser indbygget en række kompetencegivende områder. Men efterhånden fik disse områder deres egen lovgivning, og de fleste af dem blev også etableret sådan, at de ikke var tilgængelige for aftenskolerne. Får samfundet så ”value for money”, eller er det bare gode skattekroner, som politikerne sender afsted efter kurser, der mere har karakter af fornøjelse? Set fra min stol får samfundet så rigeligt investeringen tilbage. Det er klart, at instrumentalundervisningen med et tilskud på 5/7 ikke ville kunne gennemføres i samme omfang uden et offentligt tilskud, og det er vel på mange måder et område, som vi er stolte af, og som vi mener har værdi også i en større sammenhæng. Når vi taler om mennesker med særlige behov, er der heller ingen tvivl om, at bestemmelserne i folkeoplysningsloven er med til at give rigtig mange mennesker, der har det svært, en oplevelse og et indhold i livet, som de ellers ikke ville kunne få. Når politikerne giver 1/3 i tilskud til de almene kurser, kommer der måske nok lidt tilbage til dækning af de andre områder, men signalet er dog klart og vigtigt: For det arbejde, der bliver gjort af de folkeoplysende skoler er helt sikkert af stor betydning for, hvordan vores gensidige samarbejde, vores måde at løse problemer på, og hvordan vores behandling af mennesker med en lidt anden mening bliver håndteret. Talrige, aktive medborgere deltager hvert år i aktiviteter i DOF´s skoler, og derved er DOF med til at løfte en del af den opgave, som politikerne ønsker, at folkeoplysningen skal være en aktiv medspiller på. Aktive medborgere ser sig selv og andre mennesker med muligheder og med mulige løsninger til udvikling og videre samspil. Aktive medborgere klarer selv langt hen ad vejen både hovedet og kroppen, og derfor søger de knap så meget læge. Aktive medborgere sparer på den måde samfundet for store summer. Aktive medborgere gør livet sjovere, mere indholdsrigt og udfordrende for både sig selv og for deres omgivelser. Demokrati – eller demokratihåndtering – er en anden ikke-målbar gevinst, som folkeoplysningen giver tilbage til samfundet. I samspillet mellem mennesker drejer det sig ikke bare om at kunne tælle til 90, eller at kunne få 51 procent af en forsamling til at gå ind for det, man siger. Demokrati drejer sig i langt højere grad om, hvordan vi behandler hinanden; hvordan vi behandler dem, der har en anden mening, så vi ender med et samfund, der er i balance, og hvor man føler sig hørt og set og taget alvorligt. Folkeoplysningen giver helt sikkert både mening og værdi i 2018. Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

JUNI 2018 ÅRGANG 05

INDHOLD

04 Sælg kurser på Internettet?

Få inspiration til hvordan du begynder med jeres digitale markedsføring.

06 Aftenskole med en mission

Portræt af Koefods Skoles Oplysningsforbund.

10 Landsmøde 2018

Billedreportage fra årets landsmøde i Vejle.

12 Ny Vifo rapport

En ny rapport tager temperaturen på aftenskolerne - læs med og se hvordan de har det!

16 Kulturmødet Mors 2018

Til august er der igen Kulturmødet Mors og DOF og aftenskolen er med.

17 AftenSkoleAdministration

Kort status over udviklingen af det nye administrationsprogram ASA.

18 Etik i handicapundervisningen En fælles etik på handicapområdet - til gavn for alle.

20 Debatmidler

Få opfrisket din viden om debatmidlerne.

22 Servicedesign

Lyt til dem, du gerne vil give en god service!

24 DOF Kursusdage

Se årets program for kursusdagene, der igen i år afholdes på Brandbjerg Højskole.

08 12

28 16

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Klummen

Læs hvad Jeanette Varberg ville gøre, hvis hun var aftenskoleleder.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 3

 Digital markedsføring

Sælg kurser på Internettet Søgemaskineoptimering, annoncer på Google, taktisk brug af Facebook og nyhedsbreve. Sådan lyder de fire vigtigste indsatser, hvis du vil tage springet ud i digital markedsføring. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

igital markedsføring sammen med velkendte og gennemprøvede medier er vejen frem, hvis en aftenskole vil komme effektivt ud til potentielle deltagere. DOF har gennemført et projekt for at afklare, hvad der virker, og hvor det kan betale sig at lægge kræfterne. Tiden er efterhånden ved at være løbet fra husstandsomdelte kataloger. Det bliver stadigt dyrere, og de færreste ved, om de rent faktisk virker. Flere skoler beretter, at de ikke oplevede mærkbar nedgang, da de droppede at dele katalog ud – og nogle oplevede endda fremgang, da de valgte at fokusere på andre markedsføringskanaler. Men det kan forekomme uoverskueligt at skulle sætte sig ind i det hav af muligheder, som moderne markedsføring byder på. Derfor har DOF sammen med en række skoler gennemført et lille projekt, der skulle give nogle retninger for, hvad der giver mening at kaste sig over først. Sammen med et reklamebureau gennemgik vi en enkelt skoles markedsføring, og det kom der en række gode anbefalinger og råd ud af.

Hold fast i deltagerne De gode reklamefolk var først og fremmest imponerede over, hvor mange deltagere, der rent faktisk er gengangere i aftenskolen. Det vidner om undervisning med kvalitet, og det er selvfølgelig helt afgørende, at aftenskolerne vedligeholder dette – og måske endda prøver at forbedre det. I dette nummer af Spektrum kan du læse om to forskellige projekter om kvalitet og få inspiration til at udvikle denne del. Da skolerne tydeligvis har godt tag i de eksisterende deltagere, er det derfor meget vigtigt at rette fokus mod nye deltagere. Disse kan deles ind i to grupper: • Dem der er aktivt interesseret i et kursus i et specifikt emne – og søger efter det • Dem der måske kunne blive interesseret Den første gruppe er meget vigtig i markedsføringssammenhæng. Det er mennesker, der aktivt søger efter et tilbud i stil med jeres – og derfor vil være nemme at sælge et kursus til. De kan naturligvis søge på et utal af måder, men i disse digitale tider er Google blevet det helt centrale sted at søge, hvis man leder efter noget. Derfor er det helt centralt – og første logiske skridt – at sørge for, at man bliver fundet, når der googles efter noget, I tilbyder. Det skal 4 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

gøres på to måder: Ved at sørge for, at hjemmesiden har indhold, der matcher det, folk søger; og ved at annoncere noget af dette indhold, så det kommer højt op i søgningerne. Dem, der måske kunne blive interesseret, er en lidt mere besværlig størrelse, for hvor finder man dem henne? Her giver den moderne teknologi os nogle gode værktøjer. Og vi behøver ikke at ryge helt over i uetisk snagen i folks privatliv for at lave målrettede annoncer. I stedet giver teknologien os mulighed for at vise annoncer for mennesker, der rent faktisk har en form for interesse for vores aktiviteter.

1 Google Analytics

De følgende punkter tager udgangspunkt i analysen af en enkelt skoles markedsføring – herunder et kig på skolens hjemmesidetrafik. Via Google Analytics kan du få et indgående indblik i, hvem der besøger din hjemmeside, hvor de kigger – og om de køber noget. Derfor er det vigtigt, at du får indsat en lille stump kode på din hjemmeside, så Google Analytics indsamler data, du senere skal bruge. Kontakt eventuelt DOF support for hjælp til dette. Efterfølgende er det en god idé at lære at bruge Google Analytics, men det kan også forekomme uoverskueligt, når man også vil kaste sig over de nedenstående tiltag. Derfor er vores råd, at du begynder med at få koden på plads, og så vender tilbage med kursus i Google Analytics, når du har styr på de følgende punkter. Du kan læse mere om Google Analytics i forrige nummer af Spektrum (nummer 16).

2 Søgemaskineoptimering (SEO)

Første digitale markedsføringsskridt bør være, at sikre, at din hjemmeside bliver fundet, når folk søger på Google. Og ikke bare fundet på tredje side i en søgning, men blandt top 5 på første side. Dette gøres ved at lægge relevant indhold ud på siden – først og fremmest tekst, der beskriver jeres aktiviteter. I første omgang skal du sørge for at bruge de rigtige ord i dine holdtekster. Det vil sige ord, som du forestiller dig, folk, der søger et sådant kursus, vil bruge. Start med at lave en kursustitel, der beskriver det vigtigste. Eksempelvis: ”Sykursus for begyndere

i Odense”. Her får du både emne, målgruppe og sted med på én gang. Siden kan du uddybe i kursusteksten, og her kan det være godt at få underviseren til at hjælpe med en grundig gennemgang af kurset. I sy-eksemplet vil det for eksempel være fint at få ord som ’overlock’, ’tilskæring’, ’mønsterlære’ eller andet relevant med. Det er ord, som en interesseret deltager kunne finde på at søge på. Fordelen ved søgemaskineoptimering er, at det ikke koster noget – i al fald ikke til Google. Men det koster tid at gøre det rigtigt.

3 Annoncering på Google (AdWords)

En lidt nemmere måde – og mere bekostelig – er at annoncere på Google. Ligesom ovenfor skal du stadig tænke i, hvilke ord folk vil søge på, men du kan springe op øverst på forsiden af søgeresultaterne ved at betale dig fra det. Fordelen er altså, at Google ikke på forhånd behøver at vurdere din side som den vigtigste i forhold til en given søgning. Og du betaler i øvrigt ikke for at blive vist, men kun for, hvor mange, der rent faktisk klikker på dit annoncerede link. Samtidig kan du afgrænse, hvornår og hvor din annonce bliver vist. Annoncering på Google er derfor en hurtig og nem måde at blive fundet på. Du styrer samtidig meget præcist, hvor mange penge, det må koste.

4 Annoncering på Facebook

Facebook opsamler information om brugernes interesser, og det er derfor et oplagt sted at annoncere. Her kan du målrette dine annoncer meget præcist på interesser, geografi, køn, alder og meget mere. Det betyder, at du for samme kursus kan lave forskellige annoncer målrettet forskellige målgrupper. Erfaringer viser, at det trods de fleste menneskers forbehold over for annoncer på Facebook alligevel er en ganske effektiv markedsføringskanal. Det er vigtigt, at du i annoncerne klart og tydeligt markerer, hvad du vil have folk til at gøre (Tilmeld dig et kursus), bruger et iøjnefaldende billede samt at du linker til en logisk landingsside på din hjemmeside (kursussiden). Når du begynder at blive fortrolig med Facebookannoncering kan du også begynde at lave annoncer til mennesker, der tidligere har besøgt din hjemmeside. Ligesom med Google styrer du løbende, hvor meget du vil bruge på annonceringen.

5 Almindeligt brug af Facebook

Flere af DOF’s aftenskoler er allerede ret gode til at bruge Facebook i deres daglige ’pleje’ af målgruppen. Det er vigtigt, at man regelmæssigt lægger gode opslag op med gode billeder, tagging af undervisere og steder. Der findes i øvrigt en række gratis værktøjer, der kan hjælpe med at lave billeder til opslag og annoncer (for eksempel canva.com).

6 Hjemmesiden

Skolens hjemmeside er et helt naturligt omdrejningspunkt for den digitale markedsføring. Det er vigtigt, at du tænker hjemmesiden som et værktøj, der er i konstant bevægelse og udvikling. Søgemaskineoptimeringen skal naturligvis være på plads, men du skal også tænke i gode landingssider. De færreste mennesker kommer i dag forbi jeres forside, når de besøger jeres hjemmeside, så alle sider skal indeholde mulighed for at komme videre rundt på

siden. En kursusside bør således indeholde links til for eksempel: ’Andre kurser i samme emne’ og ’Alle vores kurser’. Det er også en rigtig god idé at linke til en side, hvor man kan skrive sig op til jeres nyhedsbrev – for et nyhedsbrev bør I have!

7 Nyhedsbreve

Nyhedsbreve kan være effektive til at sælge kurser. De sendes jo til mennesker, der på en eller anden måde tidligere har vist interesse for jeres skole. Men sørg også for at passe på modtagerne, så de fortsat har lyst til at modtage jeres nyhedsbrev. Send ud med jævne mellemrum – ikke for ofte, men heller ikke for sjældent. En tommelfingerregel kan være én til to gange om måneden. Det er vigtigt, at I har noget relevant at fortælle. Sørg for at give brevet en motiverende emnelinje, og endelig ikke blot: ”Nyt fra aftenskolen”. Undgå at linke til pdf-filer, men hellere til rigtige sider på jeres hjemmeside. Lav links til kurser – eller kursusoversigter, hvis I har flere kurser inden for samme emne. Og giv gerne jeres modtagere mulighed for at tilmelde sig lidt før alle andre. Det giver ekstra god grund til at modtage og læse nyhedsbrevet. DOF anbefaler at bruge MailChimp til udsendelse af nyhedsmails. På www.support. dofskoler.dk kan du finde video-manualer til at komme i gang.

Hold fast i det, der virker Hertil kommer den normale markedsføring i mere traditionel form, som I har gode erfaringer med. Har I en god aftale med at lægge en stak foldere eller flyers ned på biblioteket eller i den lokale syforrretning, skal I naturligvis fortsætte med det. Der er stor forskel på, hvor meget glæde aftenskoler har af at annoncere i lokalaviser, men hvis I har gode erfaringer med det, skal I naturligvis fortsætte. Det samme gælder med redaktionel omtale. Fordelen ved lokalaviser er, at de kan give synlighed, der også kan være gavnligt i mange andre sammenhænge. Et godt eksempel er at samarbejdspartnere, der er nemmere at finde, hvis I er synlige lokalt. Det kan også bruges politisk, når I vil tale aftenskolernes sag. Brug kontakter og gode venner til at sprede jeres budskaber og kurser. Underviserne er helt oplagte til at reklamere for egne kurser. Måske kan eksisterende deltagere også aktiveres. Overvej for eksempel, om I kan bruge deltagerne på et kursus til at hjælpe med at få de sidste to tilmeldinger i land, så kurset bliver oprettet.

Få hjælp Alt dette kan naturligvis forekomme overvældende – og uoverskueligt at finde hoved og hale i. Derfor har vi lavet den prioriterede liste, så du kan træffe beslutning om, hvor du skal begynde. Listen forklarer ikke detaljeret, hvordan du griber de forskellige tiltag an, men forklarer overordnet, hvad det handler om. DOF udbyder løbende kurser i de forskellige emner, så du kan blive klædt på til at løfte de forskellige opgaver. Og har vi ikke et kursus i dit foretrukne emne, kan du kontakte Lis Schlotfeldt (lis@ danskoplysning.dk) for at høre om muligheden for at DOF opretter kurset. Sidst, men ikke mindst, kan du også få råd og vejledning hos DOF’s konsulenter, hvis du løber ind i udfordringer undervejs. Så tøv ikke med at kaste dig ud i digital markedsføring! 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 5

 Portræt af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

Kofoeds Skole på Nyrnberggade – set fra Holmbladsgade. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) 6 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

Aftenskole med en mission Fra de første aktiviteter begyndte tilbage i 1928 til i dag har Kofoeds Skole haft en mission om at hjælpe udsatte mennesker til at kunne tage vare på egne liv. I dag varetages undervisningsdelen af denne mission varsomt af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

920’erne var præget af økonomisk krise og stor arbejdsløshed. I København så man hver morgen lange køer af mænd, der håbede på job. I Christianshavns kirke hed kordegnen Hans Christian Kofoed, og han så, hvordan disse – ofte unge mænd – blev bitre, vrede og mistede selvværdet. Hans Christian havde på egen krop mærket, hvordan det var at stå i den håbløse situation at være arbejdsløs – og hvor svært det var at se fremad, så man kunne komme videre. Derfor fik Hans Christian Kofoed den idé, at disse unge arbejdsløse skulle hjælpes. De skulle kunne dygtiggøre sig og have modet tilbage. Hans Christian fik lov at låne kælderen i kirkens menighedshus, og den 28. marts 1928 åbnede dørene for værkstedet, som Hans Christian og hans kone havde indrettet. Den første dag dukkede blot en enkelt elev op, men hurtigt spredte rygtet sig, og få år efter måtte skolen flytte til større lokaler. Hurtigt fandt Hans Christian Kofoed ud af, at det ikke var nok at give eleverne noget at tage sig til. Det blev tydeligt, at de sociale forhold havde en stor del af skylden for, at det var svært at komme ud af arbejdsløshed og fattigdom. Derfor begyndte Kofoeds Skole også at fokusere på elevernes hygiejne og sundhed. Helt praktisk skete det ved, at man på skolen kunne få et bad, en barbering, ret tøj og man kunne gå til gymnastik. En gang gymnastik og et bad blev belønnet med en kop kaffe og lidt mad. Hans Christian Kofoeds stræben efter at hjælpe de svage og udsatte i samfundet har alle årene været udgangspunktet for Kofoeds Skole – også efter hans tragiske død ved et trafikuheld i 1952. Skolens mission var dog så stærkt forankret, at den fortsatte og udviklede sit virke siden. En vigtig pointe har alle dagene været, at skolens elever ikke blot skulle have hjælp, men at de skulle hjælpes til at komme tilbage og blive en del af samfundet igen. I dag består Kofoeds Skole af en lang række tilbud, og aktiviteterne er udvidet til såvel Aarhus, Aalborg og Nuuk som til ni østeuropæiske lande via datterskoler.

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund På Kofoeds Skole i København kan udsatte mennesker i dag få råd og vejledning, arbejdstræning i værksteder, få akut hjælp og naturligvis også gå til undervisning. Undervisningen varetages af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, der blev dannet i 2005 og har Kirsten Kaas som skoleleder. Før da havde man i en årrække organiseret undervisningen i samarbejde med KKA (Københavns Kursus- og Aftenskole), men da KKA gik konkurs i 2004, måtte Kofoeds Skole se sig om efter et alternativ. Efter flere overvejelser besluttede man sig for, at man lige så godt selv kunne lave sin egen aftenskole. I starten var der dog lidt brok i krogene fra nogle af byens andre aftenskoler, fortæller Kirsten Kaas: ”Elever på Kofoeds Skole betaler nemlig ikke selv for deres undervisning, som det jo ellers normalt er kravet. Det betød, at der var aftenskoler, der frygtede, at deres elever ville skifte til Kofoeds Skoles gratis kurser. Men det er jo ikke alle og enhver, der kan gå på Kofoeds Skole. Vores aftenskole optager kun elever, der er godkendt – og det kræver, at man er arbejdsløs og socialt udsat.”Skolens tilskud er også lidt specielt og gives via en specialbevilling, hvilket blandt andet betyder, at Kirsten Kaas ikke må reklamere offentligt med skolens kurser.

”Vores undervisere skal både være dygtige til det fag, de underviser i. Men de skal samtidig også have en personlighed, som eleverne kan læne sig op ad.”

Faglighed og styrke Den specielle målgruppe kræver også noget specielt af underviserne. ”Vores undervisere skal både være dygtige til det fag, de underviser i. Men de skal samtidig også have en personlighed, som eleverne kan læne sig op ad. Det er ikke alle undervisere, der kan klare det, men dem der så magter det, er til gengæld rigtig gode!” siger Kirsten Kaas. Når man i dag kigger på udbuddet af fag, er der meget, der trækker tråde direkte tilbage til Hans Christian Kofoeds første aktiviteter. Værkstedsfag fylder stadig en stor del af udbuddet. Her kan ele-  DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 7

 Portræt af Koefods Skole

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund har flere forskellige bands. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

verne enten lave ting til sig selv – eller ting der kan sælges i Kofoeds Skoles butikker. Det sker blandt andet på holdet ’Fra skrot til flot’, hvor eleverne omdanner gamle møbler med mere til nye flotte ting. Frisøren er et tilbud, hvor eleverne både kan prøve kræfter med faget – og få trimmet frisuren til billige penge. I systuen kan de sy nyt – og omdanne gammelt. Sundhed er stadig et vigtigt område, selvom gymnastikken er skiftet ud med mere moderne overskrifter som yoga, Qi Gong og mindfulness. Sund madlavning er også blevet en naturlig del af at lære eleverne en mere fornuftig levevis. Samtidig holder skolen fast i at ruste eleverne til arbejdsmarkedet og samfundet. Så dansk og andre sprog fylder en del i kursusoversigten, ligesom grundlæggende it gør det. Skolen har også en lang række kreative fag, hvor eleverne kan udfolde deres kunstneriske evner. Der er hold i – og fint indrettede lokaler til – keramik, kunst, grafik, musik og sang. Her i anledning af skolens 90 års jubilæum har der også været en foredragsrække, hvor tidligere undervisere, ledere og elever har fortalt om skolens historie. Heriblandt har Ole Meldgaard, der tidligere var formand for Kofoeds Skoles Oplysningsforbund og i øvrigt også modtog DOF’s pris ’Fyrtårn i Folkeoplysningen’ i 2016, fortalt om sine 30 år på Kofoeds Skole.

Åbner sig mod omverdenen I 1975 flytter Kofoeds Skole til den nuværende adresse i Nyrnberggade på Amager. De oprindelige industribygninger kunne godt 8 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

forekomme en anelse lukkede udadtil, men inde bag dem udfolder sig et stort, åbent område, hvor en lang række mindre bygninger rummer undervisningslokaler, værksteder og sågar en idrætshal. Imellem disse bygninger ligger små nyttehaver, der leverer frugt og grønt til skolens køkken – og æbler til det nye mosteri. En stor ombygning har dog lukket skolen op mod omgivelserne. Hele stueetagen i den store industribygning ud mod Nyrnberggade og gavlen, der ligger ud mod den større Holmbladsgade, har fået et kæmpe løft, og er nu indrettet med reception, cafe og en masse butikker. Målet er at skabe en skole, der inddrager det omgivende samfund og butikker, hvor skolens elever kan sælge de mange fine ting, de laver på værkstederne. Den store indvielse sker samtidig med det årlige sommermarked den 13. juni, hvilket desværre sker samtidig med, at dette nummer af Spektrum er i trykken. Men vi er sikre på, at omgivelserne danner rammen om en festlig dag med musik af skolens orkestre og inviterede gæster, mad fra skolens café, nye butikker med genbrugstøj og -møbler, gadefodbold, kunstworkshop og meget mere. 

LÆS MERE På Kofoeds Skoles hjemmeside kan du læse meget mere om skolens historie, og de engagerede mennesker der gennem tiden arbejdet for udsatte mennesker. Seneste nummer af Kofoeds Avis er dedikeret til skolens 90 års jubilæum og giver en spændende gennemgang af skolen før og nu.  Læs mere på www.menneskermedmere.dk

Kirsten Kaas foran skolens idrætshal. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)



INFO Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

 Holmbladsgade 120 2300 København S kirstenk@ksof.dk www.menneskermedmere.dk

Nøgletal 2017     

5250 deltagere 16362 undervisningstimer (samt 785 FVU- timer) 37 undervisere 264 hold 0 debatarrangementer

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 9

 Landsmåde 2018

Landsmødet 2018 ”Aftenskolerne skal redde verden!” Sådan indledte Tor Nørretranders årets landsmøde i Vejle i maj. Og resten af weekenden gik med at diskutere, hvordan det skulle gribes an. Dertil kom skønt vejr, smukke rammer og godt selskab. Fotos: Martin Thirstrup Hansen

10 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

1. Med fingeren snurrende i vejret lærte vi at se på en sag fra to sider. 2. Gåtur med indlagte spørgsmål, der blev sendt via sms. 3. Nogle fandt en hyggelig krog at diskutere spørgsmålene. 4. Vi debatterede også i salen. 5. Jeanette Varberg fortalte engageret om sin tid som museumsinspektør på Moesgaard Museum, hvor hun i høj grad formåede at gøre gamle fund og støvet videnskab nærværende med historier om mennesker. 6. "Aftenskolerne skal redde verden!" Tor Nørretranders åbnede weekenden som hovedtaler med denne markante opfordring. 7. Intet landsmøde uden fest og sang! 8. Grupper blev dannet på tværs af skolerne, så vi fik talt med DOF'ere, vi ikke så ofte mødes med.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 11

 Ny rapport fra Vifo

Aftenskolerne – hvordan har de det? Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har netop udsendt rapporten ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’ og bedt DOF’s sekretariatsleder om at skrive en kommentar. Spektrum bringer her uddrag af Henrik Christensens betragtninger. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

vor er det fornemt, at nogen – Vifo – vover at spørge aftenskolerne: ”Hvordan har I det?” Med en hverdag som sekretariatsleder i DOF vil jeg påstå, at jeg har en rimelig god viden om og fornemmelse af, hvordan aftenskolerne i DOF går og har det. Men det fine ved rapporten er, at der i større omfang kommer statistik og dokumentation på bordet, som kan bekræfte, afkræfte og nuancere de fornemmelser om aftenskolerne, som jeg – og andre – har. Jeg synes helt generelt, at rapporten er interessant læsning! Naturligvis for aftenskoler og landsforbund, men i den grad også for bl.a. politikere og embedsmænd i kommunerne.

Debatskabende aktiviteter Jeg vil gerne begynde med det område, som Vifo gennem et par artikler har anvendt som ’teaser’ for rapporten, nemlig de debatskabende aktiviteter. Eller populært bare kaldet 10 procent-puljen. Det er min oplevelse, at aftenskolerne tager debatmuligheden og -forpligtelsen alvorligt! Det støttes af, at 80 procent af midlerne afsat til debatskabende aktiviteter de facto anvendes. Rapporten bidrager i forlængelse af det udgangspunkt med en række nuanceringer, herunder at mange skoler, særligt små skoler med under 200 undervisningstimer på et år, betaler hele eller dele af deres 12 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

10 procent-pulje retur til kommunen. Interessant er det også, at rapporten dykker ned i, hvorfor skoler ikke bruger ressourcerne på debatskabende aktiviteter. De primære årsager er, at der er for få midler, eller at det ikke er relevant for skolens målgruppe eller faglige profil.

Eksempel fra virkeligheden At der er for få midler, tænker jeg, bør eksemplificeres. Et konkret eksempel kan hentes hos en DOF-skole, der har cirka 200 almene undervisningstimer og et samlet kommunalt tilskud på omkring 26.000 kroner. Heraf kan 10 procent så anvendes til debatskabende aktiviteter – altså 2.600 kroner. Med den ramme som udgangspunkt, skal der så arrangeres, forberedes og gennemføres et debatskabende arrangement. Det vil sige, at der skal være tid til skolelederens arbejde med arrangementet, penge til markedsføring, penge til debattører, facilitator eller andre deltagende, penge til kaffe og kage (folkeoplysning kører bedst på kaffe) og så plus det løse. Alt dette skal holdes inden for 2.600 kroner + en eventuel deltagerbetaling. Jeg kan faktisk godt forstå, at nogle skoleledere bliver lidt stakåndede, når de står med opgaven med at lave debatskabende aktiviteter for få midler! I øvrigt har en leder i en aftenskole med 200 undervisningstimer mindre end én (1) time til ledelse om ugen. Så realistisk set, skal en skoleleder bruge, hvad der svarer til én til to måneders arbejdstid, for at stable et godt debatarran-

gement på benene. Heldigvis lægger rigtig mange aftenskoleledere også mange frivillige timer oven i de få lønnede timer, de har til deres rådighed. Når det så er sagt, så er det min opfattelse, at når kommunen, som en del af tilskuddet til den folkeoplysende voksenundervisning, har givet tilskud til debat, så bør det også anvendes til formålet. Her vil jeg opfordre til, at man lokalt går sammen, enten via et aftenskolesamråd eller blot mere uformelt, og puljer sine 10 procent-midler, så der kommer så stort et beløb, at det er realistisk at lave interessante debatskabende aktiviteter. Dette er der gode eksempler på flere steder i landet. Ved uddelingen af Aftenskolernes Pris i 2016 vandt Aftenskolesamrådet i Helsingør faktisk Debatprisen. Kommunerne kan også medvirke til at fremme debatten ved at lade skolerne overføre midlerne fra ét år til det næste, så de kan ’spare op’ til et rigtigt godt debatarrangement. Jeg synes faktisk, det er lidt en uskik, at kommunerne ikke lader tilbagebetalte debatmidler blive i rammen til den folkeoplysende voksenundervisning. Endeligt er det også væsentligt at nævne, at debatskabende aktiviteter har stor opmærksomhed i landsforbundene, hvor der arbejdes med at inspirere medlemsskolerne til at lave interessante og relevante debatskabende aktiviteter. Hvis jeg skal være ærlig, mener jeg ikke, at vores opmærksomhed skal være rettet mod, at ’kun’ 80 procent af midlerne til debatskabende aktiviteter anvendes. Vores opmærksomhed skal være

Malene Thøgersen fra Vifo på årets Landsmøde, hvor hun fremlagde dele af rapporten. (foto: Martin Thirstrup Hansen)

rettet mod, hvordan aftenskolerne kan lave endnu mere relevante og aktuelle debatskabende aktiviteter.

Fleksible tilrettelæggelsesformer Lad os så springe videre til en anden tilrettelæggelsesform, som rapporten også belyser – de fleksible tilrettelæggelsesformer. Her blev jeg faktisk lidt overrasket over, at undersøgelsen viser, at hele 11 procent af skolerne anvender de fleksible tilrettelæggelsesformer. Det lyder jo egentligt ikke af ret meget, men det skal jo sammenholdes med, at langt, langt de fleste skoler i forvejen så rigeligt anvender deres tilskud til de gammelkendte tilrettelæggelsesformer, hvorfor det kan være svært at se fidusen ved de fleksible tilrettelæggelsesformer. Blandt andet den begrundelse fremføres også af de skoler, som er spurgt om, hvorfor de IKKE bruger fleksible tilrettelæggelsesformer. Det er samtidig tydeligt, at der hersker usikkerhed blandt skolerne, og jeg supplerer med, at usikkerheden også gælder for mange kommuner. Rapporten understreger også, at nok anvender 11 procent af skolerne de fleksible tilrettelæggelsesformer, men reelt er det to (2!) skoler, som afvikler 90 procent af alle de timer, der er tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer. Når det sammenholdes med, at tilskuddet til de fleksible tilrettelæggelsesformer i udstrakt grad

anvendes til dækning af forskellige typer af lokaleudgifter (nævnes lige efter udgifter til løn/honorar), så er der noget, der indikerer, at fleksible tilrettelæggelsesformer særligt kan være attraktive under nogle bestemte lokalemæssige forhold, som de færreste aftenskoler arbejder under. Jeg synes, de fleksible tilrettelæggelsesformer er en rigtig god mulighed, men at der måske også er et klart behov for at skabe mere tydelighed og bedre vejledning. Der ligger en gammel vejledning fra 2007 lavet af Dansk Folkeoplysnings Samråd, Oplysningsforbundenes Fællesråd og KL samt enkelte kommuner. Måske tiden er moden til at give den et eftersyn og hjælpe de fleksible tilrettelæggelsesformer mere på vej gennem inspiration og vejledning?

Handicapundervisning Handicapundervisningen, eller undervisning med supplerende grundtilskud, kommer vi heller ikke uden om at forholde os til. Omfanget af handicapundervisningen blev beskrevet i Vifos kommuneundersøgelse fra januar 2017. Heraf fremgik det, at handicapundervisningen tegner sig for 19 procent af deltagerne, 33 procent af undervisningstimerne og 43 procent af det kommunale tilskud. Objektivt set må det være i orden at sige, at undervisning med supplerende grundtilskud er et ganske væsentligt område inden for den

folkeoplysende voksenundervisning. Men til gengæld synes jeg, at rapporten åbner øjnene for en række udfordringer og paradokser. Rapporten viser, at aftenskolerne finder, at de kommunale retningslinjer på området er klare og tydelige. Kun 5 procent finder ikke, at retningslinjerne er klare. Det er jo som udgangspunkt en af rapportens gode nyheder?! Men det kommer til at fremstå en anelse paradoksalt, når rapporten også fremhæver følgende to kommunale udfordringer, der også er fra Vifos kommuneundersøgelse: • 1/3 af kommunerne har ikke i deres retningslinjer fastsat maksimalt deltagerantal på et handicaphold, • 1/3 af kommunerne giver ikke mulighed for at integrere handicappede og ikke-handicappede på ét hold – kaldet blandede hold. Det paradoksale ligger jo så i, at skolerne finder retningslinjerne klare, uagtet at de i relativt mange kommuner objektivt set er mangelfulde. Jeg oplever, at en række kommuner kunne have gavn af, i dialog med kommunens aftenskoler, at give de lokale retningslinjer et servicetjek. Det er og må være kommunens opgave at have retningslinjer, der er dækkende samt sikrer ens og gennemskuelige regler for skolernes virke! Rapporten viser, at handicapundervisning ikke er nogen entydig størrelse, og at der er stor variation i antallet af deltagere på handicapholdene. På 1/4 af holdene er der 7  DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 13

 Ny rapport fra Vifo

deltagere, mens der på 9 procent af holdene er 8 eller flere. Jeg mener principielt, at flere deltagere end 8 på et handicaphold er problematisk og strider imod intentionen med det supplerende grundtilskud. 7-8 deltagere på et handicaphold er måske ikke i sig selv særligt problematisk, men når vi kobler det til en virkelighed, hvor en række kommuner sænker handicapbrøken, og hvor 1/4 af kommunerne ikke afsætter en ramme, der er så stor, at skolerne kan få et tilskud, der svarer til de maksimale brøker, så opstår problemerne i den anden ende af skalaen, hvor skolerne har relativt få deltagere på holdet. 1/3 af handicapholdene har således 5 eller færre deltagere på holdet, og disse er langt mere sårbare for reduktioner i tilskuddet, da ganske få deltagere skal dække udgiften til holdet. Det er den virkelighed, jeg ser hos en række af DOF’s medlemsskoler, som laver folkeoplysende voksenundervisning målrettet forskellige handicapgrupper.

er de mindre flerfaglige skoler udfordret i forhold til at rekruttere dels undervisere og dels bestyrelsesmedlemmer. Yderligere et forhold trækker for mig at se i retning af en fremtid med færre aftenskoler. Knap 1/3 af de lønnede ledere er ledere for flere skoler. Det er en tendens, jeg kan genkende fra DOF’s medlemsskoler. I DOF er vi også opmærksomme på, at hvis en medlemsskole pludseligt står i en situation uden leder, så bringer vi nogle gange en skoleleder fra en anden skole i spil som ’hjælper’. I min optik er der for mange mindre skoler ganske simpelt for meget basis-bureaukrati, som kræver en kompetent leder. Derfor er det naturligt, at de kompetente ledere får mere at lave, og at vi også på sigt kan forvente flere fusioner eller nye samlende organiseringer. Rapporten nævner således, at 7 procent af aftenskolerne i undersøgelsen er blevet sammenlagt med andre eller fusioneret inden for de seneste 5 år.

Økonomi

Afsluttende småbetragtninger

Man kan ikke skrive en rapport om, hvordan aftenskolerne har det uden at beskæftige sig med økonomien og aftenskolernes rammeforhold. Og her bliver man ikke skuffet i rapporten. Bevares, en række konklusioner er i kategorien ’logik for burhøns’, hvilket måske nok er rammende for konklusionen om, at det er nemmere at generere vækst med aktiviteter uden for folkeoplysningsloven, end med aktiviteter inden for folkeoplysningsloven. Når fordelingen af evigt mindre rammer til den folkeoplysende voksenundervisning er et kommunalt nulsumsspil, så er det ikke sært, at det er svært at generere vækst. Cirka 1/3 af skolerne udtrykker utilfredshed med størrelsen på de kommunale tilskud, men ellers er skolerne overvejende tilfredse med deres økonomi (2/3 af skolerne), og blot 15 procent er utilfredse med deres egen evne til at skaffe egenindtægter. Så umiddelbart er der ingen grund til stor bekymring på branchens vegne! Rapporten viser allerede i indledningen, at der har været næsten en halvering i antallet af aftenskoler over de seneste 10-12 år, så der i dag er mellem 1.000 og 1.100 skoler. En række elementer i rapporten indikerer for mig, at vi må formode at tendensen mod færre og færre skoler (ikke nødvendigvis mindre folkeoplysende voksenundervisning til borgerne) vil fortsætte. Generelt er mindre skoler mere udfordrede på økonomien og de menneskelige ressourcer generelt, særligt

Rapporten indeholder dokumentation på en række områder, som man måske ikke lige går og spekulere alt for meget over i hverdagen. Nogle enkelte af disse vil jeg slutte af med. Aftenskolerne arbejder mere end Folketinget! OK, det er ikke Vifos udlægning, men min egen. Historierne om aftenskolens aktiviteter som værende delt op i en forårssæson og en efterårssæson er for en årrække tilbage gledet i baggrunden. Og med god mening. Alligevel, synes jeg, det er interessant, at rapporten kan vise, at nok holder de fleste aftenskoler sommerferie i juli, men fra ”rigtigt mange” til ”næsten alle” er i gang fra september til maj (70 procent af skolerne i maj og 87-99 procent i de øvrige måneder). Aftenskolekataloget er noget, som mange stadig forbinder med kernen i aftenskolen. Men sådan er det jo slet ikke! Aftenskolerne er for længe siden gået ind i den digitale tidsalder – det er jo også der, at mange deltagere er. De to mest anvendte annonceringsformer er således aftenskolernes hjemmesider og sociale medier. Det kan jeg fint genkende fra DOF’s medlemsskoler! Det trykte program og hustandsomdelingen af dem spiller stadig en rolle, men jeg er sikker på den er dalende. Rapporten viser, at cirka 1/5 af aftenskolerne husstandsomdeler deres program, men mit bud vil være, at når Vifo gentager aftenskoleundersøgelsen om nogle år, så er vi nede på ganske få procent



14 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

af aftenskolerne, der husstandsomdeler. Efter Postnord er ophørt med at uddele de adresseløse forsendelser, er oplevelsen, at alternativerne er dyre og leveringssikkerheden for ringe.

Indtægt fra nabokommuner Mellemkommunal refusion! Ja, hvorfor skulle det nu lige pludseligt være interessant? Deltagerne er, særligt i de større byområder, ganske mobile, når de søger deres aftenskolekursus, og deltagerne skeler ikke til kommunegrænser. Rapporten bringer her dokumentation for noget særdeles interessant, som jeg ville beskæftige mig indgående med, hvis jeg var storbykommune – og i særdeleshed hvis jeg var København. Først lidt tal: Cirka 2/3 af aftenskolerne har deltagere fra andre kommuner. I de aftenskoler, der har deltagere fra andre kommuner, er gennemsnitligt 20 procent deltagere fra andre kommuner. Fokuserer vi på de store enkeltfagsaftenskoler, så er det næsten 1/3 af deltagerne, der kommer fra andre kommuner. Disse tal er ret interessante, fordi de ”uden for kommunale” deltagere, via den mellemkommunale refusion, er en indtægtskilde for den kommune, hvor deltagerne søger til. Deltagerne søger til, fordi der er tale om aftenskoler, der kan tilbyde noget særligt – ofte både indholdsmæssigt og i forhold til læringsmiljøet. Derfor virker de senere års besparelser på aftenskoleområdet, særligt på lokaler i Københavns Kommune, som potentielt ”lose/ lose-situation”. Aftenskolerne presses til at udtynde det læringsmiljø, der måske netop gør dem til noget særligt. Det betyder potentielt, at nogle tidligere udenbys deltagere så i stedet vælger tilbud i egen kommune. Resultatet bliver færre deltagere til aftenskolen i København og en mindre indtægt til Københavns kommune. Jeg tror, jeg vil anbefale, at man dykker lidt ned i disse dynamikker og inddrager den mellemkommunale refusion i sine fremtidige strategier og politiske prioriteringer. Lad mig slutte af med at give en varm anbefaling af rapporten, som i den grad er værd at beskæftige sig med. 

LÆS RAPPORTEN Du kan finde rapporten ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’ på www.vifo.dk

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 15

 Etik i handicapundervisningen

Styr på etikken DOF har taget initiativ til at lave en fælles etik for handicapundervisning i aftenskolerne. Målet er at sikre, at det er de rigtige, der drager nytte af det højere tilskud. Af Kirsten S Knudsen, Foreningskonsulent

ennem en årrække har handicapundervisningen været udråbt som lidt af en skurk i aftenskolerne, dels fordi det er en tilrettelæggelsesform, der udløser et højere tilskud end den almene undervisning, dels har tilrettelæggelsesformen været i vækst i mange kommuner. Med øje for at proaktivitet kan være den bedste strategi, og med henblik på at værne om handicapundervisningen, har DOF sat etikken på dagsordenen.

Problembarnet Det supplerende grundtilskud til handicapundervisning er sat i verden for at sikre adgang og økonomisk ligestilling for deltagere med et handicap i forhold til det emne, der undervises i. Derfor er det vigtigt at værne om og bevare en tilrettelæggelsesform, som er en stor gruppe deltageres eneste mulighed for at deltage i de fællesskaber, vi har i aftenskolerne. Når handicapundervisning er blevet et problembarn, skyldes det nok først og fremmest, at området har været i vækst gennem en del år og derfor er med til at presse den økonomiske ramme, så mange skoler oplever et fald i dækningsgraden. Til det billede hører også, at der i mange kommuner samtidig er skåret ned i tilskudsrammen over en årrække. Væksten i brugen af tilrettelæggelsesformen kommer fra flere fronter, det handler ikke kun om, at der er flere mennesker med diagnoser, men også om, at der etableres tilbud i samarbejde eller partnerskab med kommunale partnere, hvor man delfinansierer aktiviteter med folkeoplysningsmidler. Dertil kommer, at der kan være et økonomisk incitament til at tilrettelægge undervisningen for handicappede deltagere, og 16 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

at det er svært og ømtåleligt at diskutere, hvem der er handicappet i forhold til undervisningen, og hvordan man dokumenterer det. DOF har taget udfordringerne op og taget initiativ til at formulere en række anbefalinger som landsstyrelsen i løbet af 2017 og 2018 har haft til debat.

Etik og anbefalinger Landsstyrelse drøftede i januar 2018 et oplæg til anbefalinger, der har til hensigt at sikre en fælles etik i aftenskolerne – særligt når det kommer til handicapundervisningen og det supplerende grundtilskud. Handicap- og Specialundervisningsudvalget har ligeledes drøftet oplægget og givet deres bidrag. På baggrund af disse drøftelser har vi nu et endeligt notat med en række anbefalinger, som har til hensigt at fremme en fælles etik i aftenskolerne, når det kommer til handicapundervisningen. Anbefalingerne i notatet har to perspektiver: 1) Hvordan man internt i skolen handler vedrørende holdoprettelse og beskrivelser, og 2) hvordan man eksternt kan bidrage til samarbejdet med de øvrige skoler og kulturforvaltningen i kommunen. En gennemgående ambition for anbefalingerne er, at det er de rigtige mennesker, der får tilbud om handicapundervisningen. Loven siger, at deltageren skal have et ”handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne” for at få del i det supplerende grundtilskud. Derfor anbefaler notatet, at skolerne er meget præcise i beskrivelse af undervisningens indhold og metoder. Dermed kan den person, der har den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse, selv

vurdere, om man vil kunne deltage på lige fod med andre. Efterfølgende skal man også sikre den rette dokumentation, og her er det især arbejdet med handicaperklæringer, der er følsomt. Nogle kommuners krav til handicaperklæringer indeholder følsomme oplysninger, og for en række deltagere kan det være grænseoverskridende at skulle underskrive dem. Anbefalingen er derfor, at skoler og forvaltning samarbejder om at udforme den bedst mulige erklæring og lave retningslinjer for indsamling og opbevaring af dem. Alternativt kan man finde en helt anden dokumentationsform. Der er nemlig ikke noget lovkrav om handicap-erklæringer. Herudover finder man i notatet også en opfordring til at deltage i og styrke samarbejdet i de lokale samråd og med den kommunale forvaltning, så man får de bedst mulige lokale retningslinjer for alle parter.

Hvad skal der ske i fremtiden? Dette er blot et par eksempler på, hvordan notatet tematiserer vores daglige udfordringer, og hvilke anbefalinger, der følger i hælene af tankegangen. Nu har landsstyrelsen godkendt notatet og anbefalingerne, og strategien for den kommende behandling er: • at notatet og anbefalingerne bliver kommunikeret til medlemsskolerne. • at anbefalingerne bliver en officiel og integreret del af landsorganisationens vejledning til medlemsskolerne. • at notatet og anbefalingerne udbredes i alle de fem landsdækkende oplysningsforbund, hvor der er enighed om de samme anbefalinger, som landsstyrelsen har godkendt.

har bedt om et møde med embeds Jegmændene i vores forvaltning, og jeg

tager etiknotatet med i hånden til dem. Det er ofte os i aftenskolerne, der ved mest om loven og reglerne på området.” - Kirsten Ærø, DOF Næstved Aftenskole

DOF ANBEFALER

Etik på landsmødet Det første skridt er naturligvis at præsentere notatet og dets indhold for medlemsskolerne i DOF. Derfor var etiknotatet programsat på landsmødet søndag formiddag, hvor vi som introduktion hørte Malene Tøgersen fra Videnscenter for Folkeoplysning fremlægge resultater fra deres undersøgelse af området. Det førte til god debat og en række velplacerede indspark til det videre arbejde. En del skoler er allerede i gang med at overveje, om deres undervisning kan være alment tilrettelagt, og andre har ta-

get et grundigt kig på, om deres handicaperklæringer er ordentlige. Det bliver spændende at følge med i, hvordan skolerne i DOF tager anbefalingerne til sig og omsætter dem til praksis. 

LÆS HELE NOTATET  Du kan finde ’Etiknotatet’ på DOF’s hjemmeside på forsiden under nyheder, og i Aftenskolehåndbogen under ’Tilskud’.

 At skolen afstår fra at spekulere i økonomiske fordele af handicapundervisningen  At skolen på et årligt bestyrelsesmøde gennemgår sit samlede udbud og diskuterer overensstemmelsen med etikken, lovgivningen og de kommunale retningslinjer  At skolen tager del i de lokale samråd og aktivt diskuterer tilskudsfordelingen  At skolen sammen med samarbejdspartneren overvejer, om aktiviteten hører hjemme under anden lovgivning og dermed falder uden for Folkeoplysningslovens formål  At skolen sikrer sig, at der udformes en skriftlig partnerskabs- eller samarbejdsaftale, som underskrives af skolen, samarbejdspartneren og alle implicerede kommunale forvaltninger.  At skolen sikrer, at der højst er 7-8 deltagere på et hold, hvor alle har et handicap i relation til emnet  At skolen sikrer sig, at der udarbejdes klare retningslinjer for blandede hold (fx maksimalt 10 deltagere, hvoraf maksimalt 3 har et handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne).  At skolen sikrer sig, at underviserne er bekendte med vilkårene for deltagelse på holdet  At skolerne i samarbejde med kommunen udarbejder én handicaperklæring med tilhørende vejledning, som anvendes af alle skoler på alle hold  At skolen sikrer, at deltageren er nøje orienteret om formålet med en evt. handicaperklæring  At erklæringerne opbevares forsvarligt i henhold til lovgivning og persondataforordningen DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 17

 Debatmidler

Debatskabende aktiviteter – hvad er det? Den 18 år gamle debatpulje er både en fin mulighed – og en udfordring for den folkeoplysende voksenundervisning. Der er mange måder at fortolke debat på, og nogle kommuner er begyndt at stramme op. Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent for Handicap- og Specialundervisning

en folkeoplysende voksenundervisning har i dag mange muligheder for at tilrettelægge sine forskellige aktiviteter. Ved lovændringen i 2000 blev mulighederne udvidet, da aftenskolerne blev pålagt at anvende 10 procent af deres løntilskud til debatskabende aktiviteter. Den politiske intention var at styrke det værdibaserede element i aftenskolernes aktiviteter. Historisk er folkeoplysningen kendt for at samle mennesker til samtale om væsentlige emner. Noget der tidligere har sat sig dybe spor i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Da fritidslovens lovbundne tilskud blev erstattet af folkeoplysningslovens økonomiske rammestyring, blev aftenskolerne presset til en helt anden økonomisk tænkning. Nu var man helt afhængig af at ’have efterspurgte varer på hylderne’! Det blev økonomisk risikabelt at satse på nye aktiviteter, værdibaserede aktiviteter med en høj deltagerbetaling og så videre. Med lovændringen gav Folketinget den mulighed tilbage og undlod at fastsætte meget stramme regler for anvendelse af midlerne. Det blev gjort muligt at gennemføre de debatskabende aktiviteter i samarbejde med andre – også andre der ikke var folkeoplysende foreninger! Det gav helt nye og spændende muligheder.

18 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

Krav til debatten Det fremgår af folkeoplysningsbekendtgørelsen, at: • Emnerne skal sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme. • De skal rette sig mod bredere målgrupper. • Emnerne skal være væsentlige, debatskabende og af interesse for fællesskabet. • I arrangementet skal foregå en debat, der inddrager deltagerne aktivt. • Debatdelen skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangementet. Der er ikke et krav om deltagerbetaling. Ud over enkelte begrænsninger med hensyn til anvendelse af tilskuddet er det op til kommunalbestyrelsen eventuelt at fastsætte en procentgrænse for, hvor meget en udgiftstype må udgøre af foreningens samlede 10 procentsramme.

Malurt i bægeret Lovændringen blev dog modtaget med en vis reservation. Finansieringen skulle aftenskolerne jo selv afholde, da deres løntilskud blev reduceret med 10 procent. Særlig hårdt ramt blev skoler med megen aktivitet inden for tilrettelæggelsesformer med forhøjet tilskudsbrøk. I sidste nummer af Videncenter for Folkeoplysnings nyhedsbrev (nr. 51) blev der sat fokus på de debatskabende aktiviteter, og der tegner sig et billede af, at lovændringen ikke fuldt ud har fået den effekt, som lovgiverne gerne ville have. I DOF er vi bekendt med, at

nogle kommuner benytter lejligheden til årligt og uberettiget at reducere rammen med henvisning til manglende brug af puljen! Det får ”den kommunale dødsspiral” til at accelerere, så her skal vi være på vagt! VIFO’s analyse peger også på, at mange små og mindre foreninger ikke anvender deres 10 procentspulje – og større foreninger laver arrangementer, der genererer en indtægt, der kompenserer for det manglende løntilskud. Det kan ofte kun lade sig gøre ved at inddrage kendisser, som folk gerne vil betale en høj pris for at høre, men som næppe lever helt op til lovgivernes intentioner i forhold til debat.

Kommunalt fokus I DOF oplever vi, at der pt. i en række kommuner er et særligt fokus på dette område. Det initiativ hilser vi velkommen. Men vi anbefaler, at man i stedet for pludseligt at underkende en række debatskabende aktiviteter tager sagen op i samråd, folkeoplysningsudvalg eller andet relevant forum med henblik på at få etableret en fælles forståelse for, hvordan man i den enkelte kommune forstår tilrettelæggelsen ’debatskabende aktivitet’. De politiske hensigter, og det der fremgår af lov og bekendtgørelse, giver en stor frihed til, at den folkeoplysende voksenundervisning kan tage initiativer, der retter sig mod den brede del af befolkningen – herunder også de mindrebemidlede, da der ikke er krav om deltagerbetaling.

Hvad er en debatskabende aktivitet? Det helt centrale i denne tilrettelæggelse er, at det er deltagerne, der debatterer/samtaler med hinanden om det rejste emne/tema. En debatskabende aktivitet skal ikke nødvendigvis starte og ende i en klassisk debat, hvor to eller flere modstridende synspunkter ’skændes’ og forsøger at overbevise hinanden. Der er ikke noget krav om, at der skal være et oplæg eller et panel, men hvis der er, så er det et krav, at en væsentlig del af tiden bruges til, at deltagerne debatterer/samtaler med hinanden i modsætning til et foredrag, hvor der bør være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen. Derfor skal vi advare mod den tendens, vi ser, at ’foredrag’ regnskabsmæssigt konteres som ’debatskabende aktiviteter’. En af folkeoplysningslovens fire grundlæggende frihedsrettigheder er det ’frie emne-

valg’. Det betyder, at vi som udgangspunkt ikke skal acceptere eventuelle kommunale smagsdommere. Men vi skal som aftenskole kunne argumentere for, hvorfor vi finder det pågældende emne væsentligt – og endeligt skulle deltagertilmeldingen gerne dokumenteret væsentlighedskravet!

enkel test: Kunne I tænke jer at se jeres debatskabende arrangement på forsiden af Ekstra Bladet med titlen: Sådan bruger aftenskolen dine skattekroner? Hvis ja, er det formentlig OK – hvis nej, bør du måske overveje, om du vil annoncere og gennemføre det!

Etik

DOF mener …

Frihed er en sart blomst, som vi skal værne om! I DOF ser vi desværre også eksempler på, at 10 procenspuljen bruges på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de politiske intentioner. 10 procentspuljen består af skattekroner, og puljen skal derfor anvendes med fornuft. Det gælder alt lige fra honorarer til eventuelle oplægsholdere, lederhonorar, annonceringsudgifter med videre. Bestyrelsen/lederen kunne lave en meget

DOF er naturligvis ikke enig i, at denne gode mulighed for at bidrage til den folkelige debat, burde have været finansieret af ’egne’ midler – men når det er sagt, så er 10 procentsmidlerne til debatskabende aktiviteter en fin mulighed for, at folkeoplysningen kan vedblive med at være en central aktør, når der skal findes svar på nutidens store samfundsmæssige udfordringer. Lad os tage handsken op! 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 19

 Servicedesign

Servicedesign – når vi gør det, vi siger, vi gør Servicedesign er et begreb lånt fra marketingbranchen, men det giver god mening i enhver sammenhæng. Det handler i første omgang om at lytte til dem, man gerne vil give den gode service. Siden skal man definere et serviceløfte og sikre sig, at man overholder det. Studieskolen har gjort sig til eksperter på området og giver erfaringerne videre. Af Christa Leve Poulsen, Journalist

et gav hele organisationen så meget godt at arbejde med servicedesign. Alle i vores ’fødekæde’ blev bevidste om, hvad det fælles mål er, og vi fik fundet et stærkere fælles fodslag i løbet af processen.” Charlotte Lorenzen, direktør for Studieskolen Fremmedsprog, kan næsten ikke få smilet ud af stemmen, når hun skal fortælle om den toårige periode, hvor alle i hendes organisation arbejdede med projektet. Projektet var så givende, at hun og udviklingskonsulent Christoph Schepers har sat erfaringerne i system, skrevet en lille arbejdsbog og nu er klar til at hjælpe andre med at fordybe sig i den forfinelse af virksomhedskulturen, som det er at finde sit serviceløfte og siden det rette servicedesign.

De første skridt Studieskolen er en stor aftenskole i København med højt kvalificeret undervisning i 30 sprog. Den er kendetegnet ved en stor stab af løst ansatte sproglærere inddelt i afdelinger efter sprogområde og en administration bestående af fastansatte. Overskriften for projektet var ”Service og kvalitet i undervisningen”. I den toårige periode, der var sat af til projektet, arbejdede alle skolens afdelinger med at definere og implementere Studieskolens serviceløfte. ”Incitamentet bag vores tiltag omkring servicedesign var, at annoncering skulle erstattes af at levere varen. Alt tydede på, at Studieskolens mest effektive salgskanal er ”word of mouth” (deltagerne selv fortæller deres venner om skolen, red.), så drivkraften bag arbejdet 20 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

med projektet var at spare på marketing og undgå at bruge diffuse kræfter på at nå ud til kursisterne, når de nu alligevel altid kommer på anbefaling. Det bedste, vi kunne gøre, var at fintune vores kerneydelse – undervisningen,” fortæller Charlotte Lorenzen og fortsætter: ”Ledelsen var enig om, at man skulle sørge for, at alt omkring undervisningssituationen skulle være helt i orden, før man begyndte at bede underviserne om at gå ind i projektet. Ellers kunne vi ikke bede personalet om at lægge kræfter i arbejdet.”

Kunderejsen

undervisningsinstitutioner jo har. Men: Hvis vi siger, at vi er de bedste, så skal vi være de bedste! Og hvordan måler vi, hvad det bedste er? Vi kan måle, hvad der er billigst, hvad der er størst og så videre – men at være bedst kræver, at man er nøjagtig med, hvordan bedst og bedst i forhold til hvad og hvem?” siger Charlotte Lorenzen, når hun skal anskueliggøre arbejdet med servicedesign. At kortlægge kunderejsen giver en naturlig bevægelse i projektet. På Studieskolen begyndte man i administrationen, og det skulle siden vise sig at være et godt træk. Administrationen er et hold af fastansatte medarbejdere, og da de kom til det løst ansatte, pædagogiske personale føltes det godt at kunne sige: ”De fastansatte er gået forrest og bakker jer op og er helt engageret i projektet.” Administrationen viste sig også at være et vigtigt touchpoint for dem, der begynder et forløb på Studieskolen, for de fleste kommer i kontakt med administrationen, når de skal tilmeldes. Siden fortsatte kunderejsen op gennem organisationen, og undervejs blev de

Inspirationen til arbejdet med servicedesignet kommer fra marketingbranchen. Arbejdet med servicedesign involverer hele virksomheden og går i al sin enkelthed ud på at sætte sig i kundens sted – foretage en kunderejse, der kortlægger kundens vej og oplevelse gennem virksomheden. Undervejs dvæler man ved de berøringspunkter, touchpoints, kunden har med virksomheden, så man sidenhen kan arbejde på at optimere dem og dermed kundens oplevelse af den vare eller ydelse, man leverer. LÆS BOGEN Studieskolens sprogkurser i fremmedsprog er en lidt uhånd Studieskolen har udgivet bogen ’Servicedesign i undergribelig størrelse i den sammenvisning’ der beskriver tankegangen og forløbet omkring hæng. De er en form for oplevelse projektet. Bogen kan således bruges til inspiration – og og dermed stærkt foranderlige. som eksempel til efterfølgelse. ”Man kan også sige, at det er vigBogen koster 125,- plus forsendelse og kan bestilles hos tigt, at være bevidst om, hvad man Christoph Schepers: chsc@studieskolen.dk / 33 18 79 26 leverer, netop når man har en lidt uhåndgribelig ydelse, hvad mange

EN-TO-TRE- SERVICEDESIGN Begynd med at foretage den kunderejse, jeres deltagere gennemfører, når de første gange kommer i kontakt med jer. • Klarlæg hvilke touchpoints I vil beskæftige jer med og forbedre. • Formuler et serviceløfte, der er enkelt, relevant, anderledes og let at implementere. • Omsæt serviceløftet til virkelighed! Ring til studieskolen og aftal, hvordan det skal gøres! Kontaktoplysninger til Studieskolen:  Charlotte Lorenzen: chlo@studieskolen.dk / 27 13 79 03  Christoph Schepers: chsc@studieskolen.dk / 33 18 79 26

Christoph Schepers er udviklingskonsulent på Studieskolen – og en af bagmændene bag kvalitetsprojektet.

mest relevante berøringspunkter for kunderne klarlagt og bearbejdet. Christoph Schepers, udviklingskonsulent, leder af tyskafdelingen på Studieskolen Fremmedsprog og en af hovedkræfterne bag projektet, fortæller: ”Vi kom hurtigt frem til, at god læring og oplevelsen af god service og kvalitet er tæt forbundet i det, vi laver her på Studieskolen. Når man lærer, er ens oplevelse af situationen meget subjektiv og stærkt betinget af, at man føler sig set … Vores kunder er seriøse og vant til et højt niveau, og vi ville være proaktive, blive endnu bedre til det, vi allerede var gode til og få folk til at føle sig i endnu bedre hænder. Det krævede, at vi synliggjorde alt omkring undervisningen i højere grad.”

Serviceløftet Studieskolen fandt frem til, at serviceløftet skulle være: Studieskolens undervisning er Professionel, Personlig og Fleksibel ”Det er meget vigtigt, at serviceløftet er noget, der er let at omsætte. Ellers forplumrer processen, når det skal implementeres,” understreger Charlotte Lorenzen. Hun tilføjer også, at det var en stor fryd af se personalet blomstre i arbejdet med serviceløftet: ”Pludselig kunne man opleve, hvordan meget garvede undervisere med op til 30 års erfaring

følte inspiration og begyndte AFHOLD FORLØBET I DIN SKOLE at gøre ting anderledes, end de plejede. Arbejdet med ser I kan afholde forløbet i jeres egen skole som et bestilviceløftet var meget givende lingskursus. Det betyder, at DOF yder tilskud, så selve indadtil.” forløbet vil koste 1.875 kroner (inklusive DOF’s tilskud). Det sidste hænger ifølge Hertil kommer udgifter til transport af underviser, lokaler og forplejning, hvor DOF ligeledes støtter med 75 Charlotte Lorenzen og Chrisprocent. toph Schepers også sammen Kontakt Lis Schlotfeldt (lis@danskoplysning.dk / 26 17 med, at lærere ofte står ret 90 73) for yderligere oplysninger. alene i og omkring undervisningen, og det at blive budt op til et fælles projekt udløste stor glæde og energi. udviklet en procesbeskrivelse og en værkPå Studieskolen kunne effekten af projekt tøjskasse, der gør det let at få overblik over, ”Service og kvalitet i undervisningen” måles hvordan et forløb med servicedesign kan tilkonkret på antallet af gentilmeldinger og på, rettelægges. at frafaldet fra de enkelte kurser faldt med Charlotte Lorenzen og Christoph Schepers 10 procent. tilrettelægger og gennemfører forløbet. Siden ”Så satte vi os for at hjælpe andre med coacher de i forhold til det workshoparbejde, processen. Vi hjalp seks meget forskellige der ligger til grund for at komme frem til et aftenskoler igennem det forløb, vi selv havde effektivt serviceløfte, der er afstemt efter virdesignet, og det var en stor succes. De fleste keligheden og de midler, man har til rådighed. bliver opmuntret af at finde og analysere de På den måde kan alle føle sig sikre på, at berøringspunkter, som deres brugere har i serviceløftet er realistisk og kommer til at få mødet med dem. At være sammen med sine en effekt.  kolleger og få lov at overveje ting som – hvordan er vores læringsrum, hvordan virker vores fysiske SÅ ENKELT KAN DET VÆRE omgivelser på dem, der kommer her for at lære og så videre – når  Hvis en aftenskoles serviceløfte er: ”Vi er personlige”, man ellers står alene og underså er det måske nyt – men ganske let – at underviseren for eksempel står i døren og byder velkommen, når man viser, det er meget inspirerende,” ankommer til undervisningen. Det føles meget venligt siger Christoph Schepers.

og kan give folk en følelse af at blive både set og mødt.

Prøv det selv Studieskolen har efterfølgende

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 21

 Kulturmødet Mors 2018

Aftenskolen rykker ud! DOF og aftenskolen er med på Kulturmødet Mors til august. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent, og Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

i tager på Kulturmødet for fuld udblæsning og gør noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Altså præcist budskaberne fra ABC for mental sundhed. Og det er ikke kun noget vi siger – det er også noget vi gør! En række DOF-skoler bidrager til, at vi kan flytte aftenskolen direkte ud på Kulturpladsen i Nykøbing Mors fredag den 24. august, så publikum kan både drøfte, opleve og deltage i aftenskolen anno 2018. Kulturmødet handler om kultur i alle afskygninger og derfor også om aftenskolen. I år er temaet ”at bygge bro”, og noget af det, vi gør i DOF og i DOF’s medlemsskoler, er netop at bygge bro mellem mennesker; både mellem dem, som er i aftenskolen, og dem, som gerne vil finde vej til aftenskolen. Flere skal have glæde af at gå i aftenskole, og broens byggesten er at gøre noget aktivt, gøre noget meningsfuldt og gøre noget sammen.

Samtaler og oplevelser Kulturmødet består af en række samtaler og en masse oplevelser, som publikum kan deltage i og bidrage aktivt til. DOF’s bud på årets samtale har overskriften ”Hvad gør dig glad?”: Tre deltagere fra forskellige aftenskoler vil fortælle, hvordan aftenskolen har bidraget til, at de har fået et bedre liv. Det skal sætte gang i snakken med og blandt publikum om, hvilken rolle blandt andet aftenskolen kan have på menneskers mentale sundhed. Journalist Gertrud Højlund, som selv har rødder i folkeoplysningen, er vores moderator og står for samtalens forløb. Herefter kan man ’gå i aftenskole’ udenfor på pladsen. Vi har rykket forskellige fag ud af skolerne og placeret dem under åben himmel på Mors, så man kan deltage i kraftfuld korsang, skabende kunst, aktivistisk håndarbejde, kreativt skriveværksted, legende dans og meget mere. Og man kan få sig en snak i vores medbragte Dialogsofa om aftenskolens

rolle i en moderne verden. Undervisere og deltagere fra Lille Skole for Voksne i Nordjylland, GOK Thisted, Spøttrup Aftenskole og Side by Side fra Struer er med til at skabe denne ’DOFpop-op-aftenskole Mors’.

Få inspiration Ligesom vi gerne vil have publikum til at blive inspireret af aftenskolen, så er der også meget inspiration at hente på Kulturmødet for aftenskoler. Det er to døgn med kultur fra traditionelt til avantgarde, og der foregår noget overalt i gader, lader og sale, som man kan mene noget om eller deltage i. Så hvis du har tid og lyst, håber vi, du tager til Kulturmødet på Mors og møder både landsorganisationens udsendte, dine DOF-kolleger og en masse andre spændende mennesker. 

KULTURMØDE MORS Kulturmødet løber af stablen for sjette gang i dagene 23. – 25. august. Det strækker sig over præcist to døgn fra torsdag kl. 14.00 til lørdag kl. 14.00. Centrum for aktiviteterne er Kulturpladsen, som strækker sig videre via Kulturvejen til Kulturfjorden og Kulturhavnen. Med andre ord snor mennesker og aktiviteter sig hele vejen igennem Nykøbing Mors by. Læs mere på www.kulturmødet.dk

Foto: Lars Dahl

22 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

 AftenSkoleAdministration

Langsomt, men sikkert fremad Udviklingen af det nye administrationsprogram for aftenskoler (ASA) går fremad, men ikke helt så hurtigt, som vi håbede på. De foreløbige meldinger fra testskoler lyder dog, at ASA ser brugervenligt og intuitivt ud. Af Martin Michel, IT-konsulent og Henrik Kristensen, Sekretariatsleder

et går hensigtsmæssigt fremad med udviklingen. Vi er dog ikke helt så langt fremme som ønsket. Men vi ved, at der kommer uventede udfordringer, når man skal udvikle et komplekst it-system – og det må afløseren for DOFPro siges at være. I denne tid arbejdes der benhårdt på, at få en velfungerende og sammenhængende version 1.0 klar samt ikke mindst at få administrationssystemet til at spille sammen med hjemmesider og andre tilgrænsende applikationer. Udviklingen går langsomt, da vi hele tiden tester de nyeste ting. Det sker ved, at vi gennemtester hele systemet, hver gang en ny funktion tilføjes. Det betyder, at der i hver test skal testes en ting mere – altså det eksisterende plus den nyeste tilføjelse – men på den måde sikrer vi os bedst muligt mod fejl. Så hele processen er en vekselvirkning mellem udvikling og test, og det kræver en del af vores it-konsulenter, der er de primære til at udføre testene. Oprindeligt ville vi have kørt med fire-fem pilotskoler fra hvert oplysningsforbund, som i det sene forår 2018 skulle gå i gang med at anvende det nye administrationssystem. Tanken var, at de skulle afprøve det ’i virkeligheden’ efter sommerferien. Altså at de skulle bruge ASA til administration og salg af kurser i efteråret. Den plan har vi måttet justere, således at vi blot kører med én pilotskole fra DOF i første omgang.

Positiv modtagelse I marts og april fremviste vi ASAs brugergrænseflade til en række skoler. Her var modtagelsen ganske positiv: ”Det ser lovende ud,” fortalte Børge Jensen, der er skoleleder for Aftenskolerne.dk. ”Umiddelbart virker ASA meget brugervenligt og intuitivt, så jeg glæder mig til at skulle afprøve det i praksis.” Da ASA er bygget på en Microsoft-platform, minder store dele af

systemet om noget, vi alle har set tidligere i eksempelvis Outlook, Word eller Excel. Hvis den videre udvikling skrider frem som forventet, og erfaringerne fra pilotskolen er tilfredsstillende, vil vi henover efteråret inddrage flere skoler som pilotskoler. Disse skoler vil så, med behørig uddannelse, hjælp og vejledning arbejde i det nye administrationssystem i forhold til kurser og aktiviteter fra 1. januar 2019. Den store del af skolerne i DOF kan forvente, at de i løbet af 2019 vil skulle bruge ressourcer på at skifte vores gammelkendte DOFPro ud med ASA. Alle vil i god tid få nærmere informationer om, hvordan processerne vil være. Det er vigtigt at understrege, at DOFPro fortsat vil blive driftet og udviklet, indtil vi har alle skoler ovre på den nye administrationsløsning. 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 23

DOF Kursusdage 2018 For 3. år i træk inviteres musikundervisere, undervisere i sundhed og bevægelse og skoleledere/ bestyrelsesmedlemmer til en forrygende weekend på Brandbjerg Højskole den 17. til 19. august! Vi glæder os til at se jer til en weekend smækfyldt med oplevelser, inspiration, udfordringer og hyggeligt samvær! Programmet er sat sammen af fælles foredrag, workshops og underholdende indslag og helt fagspecifikke workshops. Af fællesindslag dette år kan nævnes: ”Den karismatiske formidler” v/ Svend Erik Schmidt, fantastisk morgen-TaiChi med Torben Rif, ”Dybt godnat. Et foredrag om søvn” af Mikael Rasmussen eller ”På den anden side af katederet … Croquis for begyndere” med Peter Evald. Lørdagen står som vanligt i fag-strengenes tegn, hvor ledere/bestyrelsesmedlemmer skal arbejde med facilitator Jan Bendtsen om at ”Få og lykkes med idéer”, som er en hel workshopdag, hvor der arbejdes med konkrete idéer og tiltag i din aftenskole. Underviserne i sundhed og bevægelse skal prøve ”Groove Dance” og ”NeuroYoga”, så også i år vil krop og hjerne blive grundigt udfordret. Musikunderviserne får lejlighed til at høre mere om hvordan undervisningen kan gøres mere dynamisk og sjov (også for en selv) og så står der en ”Groove `n Gospel”-workshop på programmet. Det bliver så godt! Alt i alt bliver det en weekend med fart over feltet, tid til fordybelse og ikke mindst godt med groove! Vi glæder os til at se dig!

DET PRAKTISKE Tid

 Fredag til søndag den 17. - 19. august Fra fredag kl.15 til søndag kl.13

Sted

 Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

Pris

 (inkl. værelse og forplejning) 950 kr. for deltagere tilknyttet en DOF-medlemsskole.

Tilmelding & tilmeldingsfrist

 Du kan tilmelde dig via DOF´s hjemmeside eller på tlf. 70 20 60 20 og senest mandag den 2. juli 2018

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

B-INDKOMST Hvis en lærer underviser en uge på et sommerkursus, kan det så være B-indkomst?

 Spørgsmålet dukker op mindst en gang om året: Kan en lærer modtage løn for undervisning som B-indkomst? I alle årene har svaret været nej. Man kan heller ikke få løn efter faktura til et firma. Skattevejledningerne har entydigt sagt, at aftenskolelærerløn er A-indkomst. Der er til gengæld intet i vejen for at aflønne foredrag som B-indkomst. Nu er det jo fint at rette sig tydeligt efter forskrifter – især efter forskrifter fra så fornemme folk som skattevæsenet. Faktisk viser det sig, at SKAT af og til er meget mere liberale end deres skrappe regler. De er først og fremmest interesserede i at få bjerget skatten hjem. Men aftenskoler skal gøre tingene korrekt, fordi de regler, der udspringer af Lønbekendtgørelsen (Nr. 353 af 15. maj 2003), skal følges, hvis virksomheden skal være tilskudsberettiget.

det er en forståelig fejlslutning. Jamen, hvad er så op og ned på det spørgsmål? En skole får et tilskudstilsagn for et kalenderår. De penge, som skolen får, må den bruge til lige hvad den vil, bare der aflægges et korrekt tilskudsregnskab, når året er gået. I Folkeoplysningslovens §9 står der nemlig: ”Inden for loven og de i medfør heraf udstedte regler træffer den enkelte forening beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om andre aktiviteter, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold.” Det kan godt være, at den omtalte skole har fået tilskud på baggrund af ti ryghold og to klaverhold fra seneste år, men det betyder ikke, at pengene skal bruges til det samme året efter, hvor man jævnfør §9 er helt frit stillet.

kommunegrænsen. Her er der dog forskel på kommunerne. Nogle kommuner accepterer, at en vis procentdel af undervisningen forgår i en anden kommune, mens andre kun tillader det efter ansøgning. Det vil være ret almindeligt, at en aftenskole tilrettelægger for eksempel busture, der går gennem eller til andre kommuner i forbindelse med besøg på museer og lignende. Sådanne ekskursioner bør man principielt spørge om lov til forlods i kommunen. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

UNDERVISNING I UDLANDET BRUG AF TILSKUDSKRONER Hvad skal aftenskolen bruge tilskudskronerne til?

 ”Jeg har fået tilskud til 10 ryghold og to klaverhold, så det skal pengene bruges til!” Sådan hører man af og til en skoleleder udtale sig om sit tilskud fra kommunen, men det er faktisk skrupforkert, selv om

Må en aftenskoles undervisning foregå i udlandet?

 Det kunne være spændende med et yogakursus i Grækenland eller et akvarelkursus i Italien. Men det må man desværre ikke, hvis man bruger af sit kommunale tilskud til formålet. Faktisk må en aftenskole normalt ikke engang praktisere undervisning uden for DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 25

KORTNYT

SKOLENYT SØG STØTTE I FRILUFTSRÅDET

NY SKOLE I DOF

A-medlem på Friluftsrådets generalforsamling, og det kan komme DOF-skolerne til gode. Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger, der har det til fælles, at deres aktiviteter handler om natur, miljø eller friluftsliv. Som medlemmer af Friluftsrådet har skolerne i DOF nu mulighed for at søge tilskud til store og små projekter i en række forskellige puljer. Der er mange spændende muligheder for skoler, som overvejer at blive mere aktive på bevægelse og udendørs aktiviteter, eller for de skoler, som allerede er aktive, men gerne vil ud til nye målgrupper. Puljerne finder man let på Friluftsrådets hjemmeside (www.friluftsraadet.dk), og der er god guide til, hvad man skal være opmærksom på i sin ansøgning. Bemærk at nogle puljer har ansøgningsfrist 1. juli 2018, så hvis I vil nå at have en ansøgning med i denne omgang, er det bare om at komme i gang.

 Byens Højskole i Odense er en nystartet forening, der vil skabe en moderne højskole, som ved hjælp af aftenskoleformen vil skabe sammenhæng mellem by og skole. Kodeordene er livsglæde og fællesskab, og kurserne spænder bredt fra sang, madlavning til historie og samtaler om verdensmål. Claus Brandstrup er skoleleder..

 I april måned blev DOF godkendt som

60 ÅR

 Jette Rosenfeldt fyldte 60 år den 10. marts. Hun er formand for Aftenskolen Magnum Opus i Fredericia. Derudover sidder hun i styregruppen i Debatforum og i bestyrelsen i AIF (Aftenskolerne i Fredericia) samt Folkeoplysningsrådet.

NY LEDER  I Gigtskolen i Odder har Palle Hansen skiftet fra formand til skoleleder.  Håndarbejdsskolen i Ringsted har fået Lene Nielsen som leder.  Ebbe Storm er blevet leder for Kontakt og Miljø i Fårevejle.  DOF Gigtskolen Syddjurs bliver fremover ledet af Irma Møller.  GOK Røddings nye skoleleder hedder Aase Ravn.  Gospelkoret Oikos på Frederiksberg har Adam Baden overtaget lederposten.

10 ÅRS JUBILÆUM

 Musik og Kor i Tisvilde har ansat Inger Larsen som leder.

 Den 13. marts 2008 tiltrådte Jonna Øster-

gaard Bach som formand og skoleleder af GOK Randers. Dermed kunne hun i år fejre 10 års jubilæum. Jonna har været aktiv hos Gigtforeningen i 24 år, i år. På foreningens Generalforsamling den 14. marts fik Jonna overrakt et par gaver, og næstformand, Inger Bosack, holdt en meget smuk tale, hvor hun blandt sagde: ”Du er en ildsjæl, som brænder for GOK Randers og du gør en stor indsats, for at få foreningen til at køre på bedste vis. Og du gør det med bravur.”

SPEKTRUM TIL DIN KOMMUNE

 Husk, at DOF gerne sender Spektrum

til din kommune – for eksempel til fritids- og kulturudvalget og/eller til Folkeoplysningsudvalget. Giv besked til Lars Refsing (LR@danskoplysning.dk / 70 20 60 20), hvis din kommune er interesseret.

26 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

 1. maj begyndte Trine Lerche Frøslev som leder på Rytmisk Center i København.  I GOK Fredericia er Jette Hartvigsen den nye skoleleder.

SKOLENYT

JUBILÆUMSUDSTILLING I ODENSE

 DOF Paarup Aftenskoles årlige kunstudstilling kunne i år fejre 25 års jubilæum. Kommunen stillede igen i år Rådhushallen til rådighed for de mere end 300 værker af aftenskolens deltagere. Skoleleder Lisbeth Lunding fortalte ved åbningstalen, at værkerne var det håndgribelige bevis på skolens tre profilord: faglighed, fællesskab og fordybelse.

 DOF Kolding Oplysnings Forbund ved Børge Jensen er lukket som selvstændig medlemsskole ved DOF og lagt ind under DOF Lillebælt Oplysnings Forbund.  Trivselsskolen ændrer navn til DOF Trivselsskolen S/I.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L

DOF KURSUSDAGE 2018

17-19/8  Brandbjerg Højskole

 For hhv. skoleledere/ bestyrelsesmed-

lemmer, musikundervisere og undervisere i sundhed og bevægelse. Læs mere på s. 24. P

REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE – REGION HOVEDSTADEN

U Underviserkurser

L Lederkurser

INSULA – HVORDAN BEVÆGELSE KAN REDUCERE STRESS

21. September  Kl. 11-17  Frøstrup

 I denne workshop vil vi sætte et særligt

fokus på, hvordan bevægelse kan reducere aktiviteten i det sympatiske nervesystem - i et naturvidenskabeligt perspektiv. Vi vil kigge på, hvad der sker i hjernen under stress - Harvard University kalder det Toxic brain, hvor det ses, at der sker atrofi af centrale områder i hjernen, under vedvarende cortisol-udskillelse.

M Medlemsmøder

P Politiske møder

LOV OG LEDELSE

26-28/10 og 9-11/11  Middelfart  Kurset henvender sig til kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer. Selv om man har været på kurset for nogle år siden, kan man med fordel deltage igen. Der sker hele tiden noget nyt i folkeoplysningen.

30. august  Roskilde P

REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE – REGION SYDDANMARK

5. september  Kolding

FØRSTEHJÆLP I OG VED BASSIN

22. Septemberl  Kl. 9-13.45  København P

REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE – REGION MIDTJYLLAND

5. september  Brande P

NAKKE- SKULDERKURSUS

6. Oktober  Kl. 10-16  København

REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE – NORDJYLLAND

 Du vil blive introduceret til øvelser og tests, du kan anvende i din holdundervisning samt i evt. privat praksis. Øvelser, der vil have fokus på, hvordan man kan skabe øget styrke/udholdenhed, bevægelighed og bedring af kredsløbet i skulder-nakke området.

12 september  Aalborg U

af basal livredning, 2. Sikkerhedsgennemgang i/ved bassin.

REGIONSKREDSBESTYRELSESMØDE – REGION SJÆLLAND

10. september  Roskilde P

 1. Livreddende førstehjælp. Gennemgang

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE

2-4. November  Odense

 Bevægelsesundervisere og korledere, der har flerårig undervisningserfaring, og som fremtidigt ønsker at tilrettelægge kurser for mennesker med lungesygdomme.

QI GONG OG BALANCE

15. September  Kl. 10-16  København  I workshoppen lærer I en øvelsesrække på 20 øvelser, som kan udføres samlet eller enkeltvis. Vi fokuserer på balance og grounding. Der vil være tid både til en fordybelse i egen oplevelse og til, hvordan Qi Gong kan integreres i jeres undervisning.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

DOF SPEKTRUM l JUNI 2018 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Jeanette Varberg, mag.art. i forhistorisk arkæologi og museumsinspektør på Nationalmuseet

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... HVIS JEG VAR aftenskoleleder, så ville jeg lukke mine øjne. Mærke mit hjerte slå, føle jorden under mine fødder og fornemme, hvordan den svage biologiske elektricitet får mine tanker til at bevæge sig med lysets hast. Jeg er et menneske, et tænkende væsen blandt milliarder andre på en planet, som snurrer hurtigere, end vi aner gennem et uendeligt univers, vi ikke kender grænserne for eller forstår formålet med. Det er så komplekst og uoverskueligt, at man som et enkelt menneske helt kan miste formålet og retningen med livet. Jeg plejer ofte at sige (med et glimt i øjet), at religion er en bivirkning af intelligensen. Med det mener jeg, at i det øjeblik vi som abe-art begyndte at bruge hovedet for at overleve på savannen, så oplevede vi en sidegevinst. Vi begyndte at forstå sammenhænge og se mønstre. Jo mere vi lærte om den verden, vi vandrede i, desto bedre kunne vi tilpasse os og overleve. Alligevel er det ikke så simpelt, for hvis vi sætter os ned og tænker over meningen med livet, vores gang her på jorden og reflekterer over eksistensen, så bliver tankerne så komplekse, at de er svære at rumme. Derfor er det meget lettere at tænke, at der er en større mening med det hele. At der er en masterplan et sted. Om det så er den ene eller anden religion er sådan set lige meget, blot den tager ansvaret for de tanker, der får det til at svimle for én. Religion er,

aftenskoler nePåskal vi kunne

samles om en viden, som åbner horisonten for den enkelte og skaber et fællesskab af kundskab for de mange.

28 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

i min optik, en måde, hvorpå vi mennesker prøver at håndtere det skræmmende faktum, at vi rent faktisk ikke ved alt om verdenen omkring os. Set gennem den lange historie fra tidernes morgen opstod de første spor af åndelighed og komplekse tanker for mere end 70.000 år siden, og i mange årtusinder var der en guddommelig forklaring på alt det, man ikke forstod. Men i vores tid er der et alternativ, som går gennem oplysning og viden. Vi kan ikke rumme hele verdens kompleksitet på en gang. Men hvis vi bryder den store uoverskuelige verden op i mindre emner, områder og videnskaber, så kommer vi langsomt tættere på en forståelse af, hvem vi er og hvilken jord vi bor på. Det er vigtig viden, for vi er blevet så magtfulde som art, at vi påvirker kloden endnu hurtigere, end vi selv når at forstå. Det er her jeg vil tage fat. På mikroniveau ude i de små aftenskoler vil jeg tilbyde viden, som tager afsæt i den tid, vi lever i lige nu. Sætte fokus på alt lige fra et klima i kraftig forandring, bæredygtighed, ligestilling, stress og række hånden ud til dem med skrøbeligt sind, når hukommelsen svigter eller livet er ude af balance. Aftenskolerne er stedet hvor alle – lige meget hvem de er – kan komme til viden om stort set alt. Vores stenalderhjerne søger stadig efter at tilpasse sig de nye verdener, som vi passerer igennem. Vi prøver stadig at forstå vores planet med den samme biologi i kraniet som for 70.000 år siden, men der er sket så meget siden da. På aftenskolerne skal vi kunne samles om en viden, som åbner horisonten for den enkelte og skaber et fællesskab af kundskab for de mange – og dermed giver perspektiv på livets store spørgsmål. 