Issuu

DEC. 2017 ÅRGANG 04

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Kunsthåndværk er en sanseoplevelse Keramik er blevet et populært fag med ventelister på kurser i mange aftenskoler. På Østerbro har keramik dog været populært siden slutfirserne. Side 08 ABC FOR MARKEDSFØRING ABC-projektet giver aftenskolerne en række gode materialer til markedsføring. Side 04 IT-HJÆLP DØGNET RUNDT

Ny hjemmeside tilbyder nyheder, manualer og instruktionsvideoer.

Side 20

N-º15

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

AKTIVT, MENINGSFULDT OG SAMMEN I AFTENSKOLEN

Udvikling, afvikling og samarbejde

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 5. februar 2018 Forsidefoto: Kursist fra Keramikskolen i København. Foto: Martin Thirstrup Hansen

Man behøver nemlig ikke opfinde den dybe tallerken hver gang.



MÅSKE STUDSER DU lidt over overskriften. Og selv om den kan virke provokerende, så er den ikke desto mindre helt central i forhold til det arbejde, der bliver lavet rundt omkring i medlemsskolerne hver eneste dag. I alle de sammenhænge, hvor DOF´s medlemmer mødes, er der altid en fantastisk åbenhed og vilje til at lade sig inspirere, og på samme måde er der også altid plads til at give ideer videre og til at give ’de andre’ lov til at kigge over skulderen og ind skolens ’idélaboratorium’. Således beriget tager vi hjem med en række tanker og ideer, der måske kan blive til virkelighed i næste uge eller i næste sæson her hos os. Det er et rigtig godt afsæt til udvikling og nytænkning, også selv om det ikke altid bliver til et nyt kursus. For det sætter gang i de små grå, og det kan ofte være begyndelsen til at forfine eller nytænke nogle af de aktiviteter, der allerede er i gang. Så har bestyrelsen og skolelederen fået stof til eftertanke, og så bliver det næste bestyrelsesmøde en kavalkade af idéer og tanker og muligheder for at gøre eksisterende tilbud endnu bedre og for at skabe helt nye. Samarbejde og sammenhold på rigtig mange fronter kan i den grad være med til at skabe ny udvikling og inspiration. Foreninger, klubber, grupper af borgere med fælles interesser, firmaer med aktive medarbejdere og så videre. Nå ja, og så selvfølgelig alle de sammenhænge, hvor DOF giver mulighed for, at man kan mødes på tværs for at blive dygtigere og for at berige hinanden. Mulighederne for udvikling er mange og spændende. Man behøver nemlig ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, hvis den allerede står på en hylde, hvor man gerne må kigge med, og hvor man gerne må prøve af. Og med brugergrupper eller foreninger inde over allerede i planlægningsfasen, er man sikker på, at tilbuddet stemmer overens med de behov og krav, der bliver efterspurgt. Gør noget aktivt! Gør noget meningsfuldt! Gør noget sammen! Opskriften på mental sundhed. Og opskriften på godt samvær og fremdrift i aftenskolen. Så var der lige det med afvikling … Du skal selvfølgelig ikke afvikle din skole, men måske skulle man jævnligt se varerne grundigt efter i sømmene. Er der på hylderne tilbud, der har overskredet sidste salgsdato, er det måske bedre at pille dem helt ud af kataloget i stedet for at aflyse, eller i stedet for at slæbe sig igennem på laveste niveau. Og når først vi sammen har fået ryddet op, og når vi samtidig har fået sat nye tilbud på plakaten, så blomstrer skolen og så pibler de nye idéer i alle de samarbejdsfora, der nu er blevet en del af dagligdagen. Held og lykke med fremtiden. Sammen er vi stærkere. Pøj pøj! Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

DECEMBER 2017 ÅRGANG 04

INDHOLD

04 Fra intention til handling

Hop med på ABC-vognen! Det kan udvikle og markedsføre din skole.

06 Markedsføring af ABC

Se det materiale, du selv kan bruge til markedsføring af ABC i din skole.

08 Fællesskab og ler

Portræt af Keramikskolen i København.

12 Samarbejde mellem skoler

I Roskilde hjælper DOF-skolerme hinanden i dagligdagen.

14 Flygtninge i aftenskolen

Et godt samarbejde, knofedt og lidt ekstern hjælp har sat gang i integrationen.

16 Fællessang i Herning

Lungekorstævnet i Herning var en stor succes - og måske en ny tradition?

18 Arbejdsrefugium

To undervisere drog en uge på Brandbjerg Højskole, for at udvikle undervisningsmateriale.

20 Ny IT-support-side

Nu kan du finde hjælpe til IT-udfordringer hele døgnet.

21 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

22 Kort nyt

Notitser, navne og nyt fra skolerne.

08 20

28 18

24 Klummen

Søren Ørgaard fortæller, hvad han ville gøre, hvis han var aftenskoleleder.

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 3

 ABC for mental sundhed

Fra gode intentioner til konkrete handlinger Kampagnen ABC for mental sundhed byder på en række muligheder og værktøjer til DOF-skolerne. Det handler om kvalitetsudvikling, markedsføring eller helt nye aktiviteter. Hop med! Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

ør noget aktivt – Gør noget meningsfuldt – Gør noget sammen! Det har vi sagt og skrevet en del gange i det seneste år. Fordi det er opskriften på den indsats, der hedder ABC for mental sundhed, som har som sit mål, at gøre alle borgere i Danmark en lille smule mere mentalt sunde. Hver gang vi har talt om det, er vi blevet enige om, at det er et fantastisk godt budskab, og at det passer rigtig godt ind i aftenskolernes mål og virke. Vi er også enige om, at det faktisk er noget, man gør i forvejen i mange aftenskoler, så hvad skal vi stille op? Det kommer der nogle bud på her.

Hvad kan aftenskolen gøre? Aftenskolen skal gøre mere af det, man gør i forvejen, og på en mere bevidst måde. Aftenskolen skal have flere deltagere med enten i det eksisterende eller til nye aktiviteter. Aftenskolen skal skabe opmærksomhed om, at det at styrke sin mentale sundhed er ligeså vigtigt, som det at styrke sin fysiske sundhed. Deltagerne skal blive opmærksomme på de sundhedsmæssige fordele ved mere fokus på mental sundhed og som følge heraf blive ambassadører for aftenskolen. Aftenskolen skal kort sagt give flere mennesker mulighed for at deltage i aktiviteter, som er med til at styrke deres mentale sundhed, og derfor skal vi udbrede budskabet sammen. Den gode nyhed er, at man med DOF i ryggen har adgang til en masse lækkert markedsføringsmateriale om ABC for mental sundhed, og at vi også hjælper med at udvikle materiale, som passer lige til din aftenskole og dine aktiviteter. Mere om det senere. 4 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

ABC som forståelsesramme ABC for mental sundhed er en forståelsesramme, som aktiviteterne bygger på. Vi har ofte sammenlignet det med andre kampagner som ”30 minutter om dagen” eller kaldt det et ”fuldkornsmærke”. For at illustrere denne sammenligning, kan du her se visionen bag fuldkornsmærket, som er ”at forbedre folkesundheden ved at øge tilgængeligheden af fuldkorn og få danskerne til at spise mere fuldkorn”. På samme måde kan man sige, at ABC-indsatsens vision er at styrke befolkningens mentale sundhed ved at øge synligheden, udbuddet og tilgængeligheden af meningsfulde aktiviteter og få folk til at gøre noget sammen for eksempel i en aftenskole. Det er altså en samlet indsats, hvor vi både udbreder kendskabet og tilbyder flere aktiviteter, som passer ind i formålet med indsatsen. Fordelen for din aftenskole er, at dine kurser og aktiviteter bliver kendte og markedsført med ABC-logoet og brandet, som signalerer, at dette kursus/denne aktivitet styrker mental sundhed.

dækker forskellige interesser og behov, er med til at give deltageren et indholdsmæssigt meningsfuldt tilbud. Formen i kurser og aktiviteter skal også give mening, så selve tilrettelæggelsen og pædagogikken skal leve op til kravet om meningsfuldhed. Det skal med andre ord betyde noget og være meningsfuldt for den enkelte deltager. • Man skal være sammen. Det at være en del af noget og føle at høre til er vigtigt. Det kan være på det enkelte hold, hvor man kommer til at kende sine medkursister både fagligt og socialt, eller det kan være til events, hvor man er mange om den samme aktivitet og opnår et fællesskab ved at være en del af noget større sammen. Det kan være aftenskolens lokaler, som indbyder til sociale netværk, eller underviseren på holdet som i sin undervisningsform lader kursisterne bruge hinanden aktivt. Det er umiddelbart ikke mange aktiviteter i aftenskolen, der ikke lever op til alle tre kriterier. Men med en bevidst tilgang kan din skole måske gøre det endnu bedre?

Kriterier for ABC-aktiviteter

Kom i gang

En aktivitet skal leve op til de tre elementer for at være en del af ABC-budskabet: • Man skal være aktiv, hvilket burde være tilfældet ved ethvert aftenskolekursus. Om man lærer et nyt sprog, synger i kor, lærer nye madopskrifter eller laver yogaøvelser, så er det alt sammen aktivt. Aktivt kan også forstås som at deltage i aftenskolens demokrati, for eksempel som medlem og bestyrelse, eller til debatarrangementer og events. • Det skal være meningsfuldt, så det, at udbuddet af kurser og aktiviteter i lokalområdet

Hvis du synes, dine kurser og aktiviteter lever op til de tre kriterier (aktivt-meningsfuldt-sammen), så er de i princippet ABC-kurser, og du kan markedsføre dem som sådan. Men det er ikke nok kun at gøre det, vi altid har gjort. Hvis vi vil rykke på feltet og være med til at gøre befolkningen mere mentalt sunde, skal vi gøre en ekstra indsats enten i det eksisterende eller med noget nyt. Og du kan gøre det på flere måder: • Fokus på de eksisterende kurser og den pæd-

agogiske/didaktiske undervisning. Hvordan er det med til at styrke den mentale sundhed, og hvad kan vi gøre mere af, for at det bliver endnu bedre for deltagerne – og for nye deltagere? Mange aftenskolekurser har et højt fagligt niveau, men har man også fokus på at få holdet til at fungere som hold – altså betydningen af at være sammen? Hvis ikke, kunne dette for eksempel være et fokuspunkt og et løft til at gøre aktiviteten til en ABC-aktivitet. • Fokus på nye kurser eller nye målgrupper, så vi tiltrækker nye deltagere, som i dag ikke bruger aftenskolens tilbud. Hvordan kan vi give disse deltagere en aktivitet, som giver mening for dem i en fælles ramme i aftenskolen? Visse potentielle deltagere ser ikke aftenskolen som et attraktivt sted, enten fordi man har fordomme eller fordi man ikke kender mulighederne. En måde, hvorpå man kan få flere med, er at bruge ABC’s platform til at skabe opmærksomhed på værdien i aftenskolens aktiviteter og tilpasse udbuddet med behovet. Flyt eventuelt kurser ud i et boligområde eller i nærheden af og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser. • Events eller andre enkeltstående aktiviteter, som bidrager til udbredelsen af ABC-budskaberne i handling. En del aftenskoler er i form og fagudbud fastlåst i den traditionelle lektionsundervisning, men kunne der være andre former for undervisningsaktiviteter, der kunne give mening og tiltrække deltagere? Eksperimenter gerne med andre aktivitetsformer til at skabe opmærksomhed på ABC for mental sundhed og ikke mindst din aftenskole. Det kunne være fagdage, hvor man kan møde andre kursister fra andre hold. Det kunne være foreningsdage, hvor man som frivillig kan engagere sig i aftenskoleforeningens arbejde. Det kunne være særlige events inspireret af Lungeløbet i Rødovre (omtalt i Spektrum 9) eller Lungekorsstævnet i Herning (omtalt i dette nummer). Altså en mulighed for at blive en del af noget større sammen med andre, som måske også er ’ramt af hverdagen’. Mange idrætsforeninger laver ”idræt om dagen” for pensionister. Aftenskolen kunne lave ”fagkurser om dagen” efter sammen model, det vil sige fælleskaffe og -sang og derefter deltagelse i forskellige faglige aktiviteter.

Alt markedsføringsmateriale er frit tilgængeligt for DOF-skolerne. Det findes på vores hjemmeside under ’Inspiration’. Her er logoer, tekstforslag og videoer. Du kan endvidere få lavet dine egne slogans på for eksempel postkort, nip-nappere og ikke mindst til din markedsføring på din hjemmeside eller Facebook. For eksempel ”Tag en ven”, som bruges på Facebook både til at ”tagge” sine venner, men også i betydningen at tage sin ven med til en aktivitet eksempelvis i aftenskolen. Læs mere på www.danskoplysning. dk og kontakt os for at høre om mulighederne for at tilpasse materialet til din skole. Vi står gerne til rådighed både med tekstforslag og grafisk opsætning. Vi laver kurser eller temadage for undervisere, hvor vi tager udgangspunkt i det pædagogiske og didaktiske i undervisningen i forhold til at styrke deltagernes mentale sundhed. Det kan handle om, hvad ABC er, hvad der gøres godt i dag i aftenskolen, hvordan man kan styrke undervisningen fremadrettet samt idéer til den gode samtale. Kontakt os og bestil et kursus eller inspirationsdag for undervisere.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hvad har vi brug for i DOF?

I DOF hjælper vi med at understøtte de to ben, som ligger i ABC-indsatsen. Det markedsføringsmæssige og det indholdsmæssige.

ABC for mental sundhed er også et forskningsprojekt, så vi bliver målt på, hvordan vi sætter aktiviteter i værk, som fremmer befolkningens

mentale sundhed. Mest vigtigst er det dog at finde og udvikle aktiviteter, metoder og samarbejder, som styrker formålet. Det overordnede ønske er at styrke viden om, hvordan vi i Danmark skaber de bedste betingelser for at fremme mental sundhed og trivsel for det enkelte individ på tværs af organisationer, kommuner og foreninger. I DOF og i ABC for mental sundhed samler vi derfor på gode eksempler og aktiviteter, og vi vil meget gerne høre om de aktiviteter, som I sætter i gang under denne overskrift, og meget gerne om, hvad I har gjort og hvordan det fungerede. Lad os sammen styrke den mentale sundhed og sæt ABC-stemplet på jeres kurser og aktiviteter. 

NYHEDSBREV Hvis du vil have nyt fra projektet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på  www.abcmentalsundhed.dk.

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 5

 ABC for mental sundhed

ABC for markedsføring Projektet har udviklet en lang række materialer til markedsføring. Humoren er et gennemgående træk – og det er blandt andet journaliststuderende, der har lavet en del af det. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

må film er et oplagt medie på nettet. Både på hjemmesider og især Facebook. Projektet har udviklet tre forskellige små videoserier, der med glimt i øjet sælger budskabet om at komme i gang med at lave noget aktivt. Det er oplagt, at aftenskoler deler nogle af videoerne på egen hjemmeside og/eller Facebook-side. Find de videoer, der kan passes ind med din skoles aktiviteter eller profil, og lav en tekst til, der danner forbindelse din skole.

Velkommen i klubben! Tre små film med Birthe Neumann som lægen, der henviser nedtrykte personer til henholdsvis badminton, vinterbadning og korsang. Særligt videoen med korsang er relevant for flere DOF-skoler.

Din gamle hobby savner dig!

Tre små film, hvor den gamle hobby ringer til din telefonsvarer og fortæller, at den savner dig. Det er henholdsvis sovepose, badmintonketcher og drejeskive. Særligt videoen med drejeskiven er relevant for nogle DOF-skoler.

ABC’s ABC! Hele alfabetet er lavet som små film – et for hvert bogstav – med budskabet ”Hvad gør dig glad?”. Det er tænkt som inspiration til forskellige aktiviteter, der kan få mennesker til at opdage en ny aktiv interesse. Relevant for DOF-skolerne kan være: B for babysvømning, E for elbas, G for gospel, H for hækling, L for ler, O for origami, V for vinterbadning (kan let omsættes til varmtvandsundervisning), X for xylofon, Y for yoga, Æ for ældreklub, Ø for østers. Men gå selv på opdagelse og se, om der er noget for din skole.

Trykt materiale Trykt materiale er både plakater, postkort og nip-nappere til at skabe synlighed hvor I fysisk møder borgerne. Flere af tingene kan også bruges som billeder på hjemmeside og sociale medier. Materialet kan nemt tilpasses, så det indeholder skolens eget logo eller budskab. DOF hjælper gerne med dette.

1-3). Her kommer et par eksempler: Kor? Step 1: find et kor på www.Aftenkskolenxx.dk. Step 2: tag 3 sangglade venner 3: sæt i gang. Malerhold? Step 1: find et kunsthold på www.aftenskolenxx.dk. Step 2: tag 3 maleglade venner. Step 3: sæt i gang. Yoga? Find et yogahold på www.aftenskolenxx.dk. Step 2: tag 3 bevægelige venner. Step 3 sæt i gang.

YOGA?

Step 1: find et yogahold på aftenskolen Step 2: tag 3 bøjelige venner Step 3: sæt i gang!

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

ABC-oversigt Hele alfabetet med udgangspunkt i videoerne ovenover. Kan både bruges som plakat og postkort. 

Tag en ven Opfordring til at man ”tagger” en ven på Facebook, som man gerne vil tage med på kurset. Tekst og billede tilrettes den enkelte aktivitet, blot man selv formulerer teksten i den form, som fremgår af eksemplet (step 6 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

FIND MATERIALET HER Find alt materialet under ’Inspiration’ på  www.danskoplysning.dk.

Hvad gør dig glad? Find din hobby og bliv del af et nyt fællesskab på

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 7

 Portræt af Keramikskolen i København

8 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

Fællesskab, sanser og ler Keramik er blevet et populært fag med ventelister på kurser i mange aftenskoler. På Østerbro har keramik dog været populært siden slutfirserne. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

idt på Dag Hammarskjölds Allé lige over for USA’s ambassade på Østerbro ligger en DOF-skole. Siden 1993 har Keramikskolen haft til huse i kælderen i nr. 3, og som navnet mere end antyder, har arbejdet med ler været omdrejningspunktet i alle årene. Peter Durlev er daglig leder og er selv uddannet keramiker – lige som næsten alle skolens undervisere er. En enkelt undtagelse er underviseren i portrætmodellering, der er uddannet billedhugger. Med andre ord er det en skole med et højt fagligt ambitionsniveau. Det skinner igennem i den søgning, som skolen nyder. I indeværende sæson har skolen haft 126 på venteliste til at begynde på et af holdene – og der er allerede 87, der venter på plads til forårets kurser. Kursisterne kommer fra hele landet – ja endda fra både Norge og Sverige. Det er dog mest de intensive sommer- og vinterhold, der tiltrækker folk langvejs fra, og i dagligdagen er det primært københavnere, der deltager. Her hjælper det også, at skolen er tæt på både tog og busser.

der er i fremgang.” Og så fremhæver han det fællesskab, der opstår, når en flok mennesker samles omkring ’nørderiet’ omkring håndværket: ”Det er ikke altid, udenforstående forstår, hvad der sker i sådan et fællesskab, men det er meget givende at være en del af!”

Ringen blev sluttet Keramikskolen blev oprindeligt skabt af Michael Breum, der også var keramiker – med specielt evner inden for lerdrejning. Det skete i slutningen af firserne, og i 1992 begyndte en ung Peter Durlev at gå til keramik hos

Michael Breum. ”Jeg blev hooked med det samme!” fortæller Peter. ”Jeg blev grebet af det nærvær, der ligger i at arbejde med et kunsthåndværk. Og så blev jeg fascineret af ler, der er et urgammelt materiale i sin reneste form.” Derfra var retningen udstukket for Peter Durlevs liv. En række forskellige uddannelser gav ham kunnen og viden om keramik – og tilmed en underviseruddannelse på det hedengangne Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde. Med tiden begyndte Peter at sælge sine værker gennem sin egen virksomhed, Peter Durlev Keramik. 

Interesse for kunsthåndværk Generelt er Keramikskolen desuden hjulpet af en øget interesse for keramik – og for kunsthåndværk. Peter Durlev mener, at det er et naturligt svar på tidens tendenser; at der er tale om en slags modreaktion på mange års ensretning og industrialisering: ”Kunsthåndværk er en sanseoplevelse. Du kan fornemme et menneske bag tingen. Det handler om, at der skal være plads til det individuelle,” forklarer Peter. ”Det er værdier, DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 9

 Portræt af Keramikskolen i København

GENEREL INTERESSE At interessen for keramik er mere end et lokalt fænomen viser sig også af følgende: I erkendelse af, at skolen måtte afvise mange interesserede, fik Jan Howy Rasmussenen den idé at oprette keramikkurser i Rødovre også. Efter at have indrettet egnede værksteder åbnede man sidste sæson for optagelse – og her er der nu også kommet ventelister.

Men noget trak ham tilbage mod startste det på Østerbro. Efter en del omveje rundt i landet – ja sågar omkring Mexico – stod Peter pludselig igen i værkstedet på Dag Hammarskjölds Allé. Her lejede han et værkstedslokale i Michael Breums skole, og snart fik Michael øje for Peters kvalifikationer og hyrede ham som underviser. Michael kunne også se en arvtager af skolen i Peter Durlev, så de talte om, at Peter med tiden kunne overtage.

Pludselig overtagelse Skæbnen ville dog, at det skete før end planlagt. Da Michael Breum meget pludseligt døde i 2013, fik Peter Durlev ikke nogen betænkningstid, og snart efter tiltrådte han som daglig leder af Keramikskolen – og som underviser på de fleste hold. Den specielle konstruktion omkring Keramikskolen, hjalp dog lidt på de indledende udfordringer. Skolen har nemlig et administrativt samarbejde med DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole, der har Jan Howy Rasmussen som skoleleder, og Keramikskolens kurser udbydes formelt af DOF Københavns Oplysnings Forbund. Det betyder, at al den basale administration som tilmeldinger, markedsføring, økonomi og så videre klares af kontoret i Rødovre, og Peter Durlev kunne

10 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

koncentrere sig om at planlægge kurserne og få de praktiske rammer til at fungere på Keramikskolen. Peter købte også alt skolens inventar, værktøjer og maskiner af arvingerne; og hans keramiske virksomhed er den formelle lejer af lokalerne. Det betyder samtidig, at Peter kan drive sin egen keramikproduktion fra lokalerne, der også rummer en lille butik. I butikken sælger han forskellige egen produkter, og ellers laver han også en del bestillingsopgaver – lige fra nye produkter til restaurering af statuer, relieffer og lignende.

De rette rammer En anden årsag til den øgede interesse for Keramikskolen kan også findes i den istandsættelse af lokalerne, som Peter iværksatte efter overtagelsen i 2013. Faktisk oplevede skolen en mindre nedgang omkring 2013. Men Peter fik malet og gjort i stand. Og han ryddede op i materialer og værktøj og arrangeret det hele på overskuelige reoler, så alt var til at finde. Han er selv overbevist om, at det også er med til at skabe et godt og seriøst håndværksmiljø på skolen: ”Det er vigtigt, at det praktiske ikke kommer i vejen for kreativiteten. Hvis en elev får en idé, skal de hurtigt og nemt kunne føre den ud i livet. Så skal man ikke til at lede efter

det rigtige værktøj. Det skal ligge, hvor det plejer.” Og det er ikke kun værktøjet, der ligger på sin rette plads. Keramikskolen ligger også meget fint på Østerbro – og dermed centralt i København. Der er al mulig grund til at tro, at kælderen over for USA’s ambassade også fremover vil være samlingssted for fællesskab, sanser og ler. 

KERAMIKSKOLEN En del af DOF Københavns Oplysnings Forbund, der administreres fra Rødovre hos DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole, der har Jan Howy Rasmussen som skoleleder. Keramikskolen har dog udadtil sin egen selvstændige profil med egen hjemmeside – og Peter Durlev Aftenskoleleder fungerer som daglig Peter Durlev. leder.

INFO Keramikskolen Dag Hammarskjölds Allé 3, kld. 2100 København Ø www.keramikskolen.dk

Nøgletal 2016

 2012 undervisningstimer  41 hold  2 debatarrangementer  6 undervisere  351 deltagere

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 11

 Samarbejde

Er du ensom ulv – eller hyler du i kor? En leder af en lille aftenskole behøver ikke at sidde helt alene med alt – selvom det ofte er hverdagen. I Roskilde har tre DOF-skoler et givende, kollegialt fællesskab. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Fællesskab. Per Søgaard og Torben Hornuff Madsen foran deres fælles kontor 12 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

... det handler jo i bund og grund bare om at kende nogle andre skoleledere, som man snakker godt med. De er sjældent mere end et telefonopkald væk.”



ette Vedfelt, Torben Hornuff Madsen og Per Søgaard er skoleledere for hver sin aftenskole i Roskilde. Men de er også gode kolleger, der har stor glæde af hinanden. Ikke mindst fordi de deler kontor. ”Vi hjælper hinanden i hverdagen,” fortæller Torben Hornuff Madsen, der er skoleleder for Roskilde Oplysningsforbund. ”Det kan være helt lavpraktisk at tage imod betaling fra deltagere eller tage hinandens telefoner, når den ene er forhindret. Men det er også at kunne vende problemer med andre. Og ikke mindst inspirere hinanden.”

Flytter på kaserne De tre aftenskoler er i færd med at flytte deres kontor til en ny adresse. Roskilde Kommune har besluttet at samle byens største aftenskoler på en gammel kaserne midt i byen. Her kan de fine, gamle bygninger huse både administration og en del undervisning. ”Det er ikke helt så centralt, som vores nuværende kontor, og vi får også hvert sit kontor nu,” fortæller Torben. ”Men vi kommer på samme etage tæt på hinanden, så det skal nok blive godt. Og så kommer vi tættere på en del af vores undervisning.”

Behøver ikke fælles kontor Torben Hornuff Madsen mener, at andre aftenskoler sagtens kan lade sig inspirere af hans gode samarbejde med andre skoleledere. Også selv om de ikke deler kontor. ”Det er klart, at det er nemt for os at have et godt samarbejde, når vi sidder sammen. Men det handler jo i bund og grund bare om at kende nogle andre skoleledere, som man snakker godt med. De er sjældent mere end et telefonopkald væk.”

Flere DOF-netværk Det bekræfter Anne Refsgaard, der er foreningskonsulent i DOF: ”Vi har flere netværk i DOF, hvor skolelederne har stor gavn af hinanden. I Aarhus har vi for eksempel en håndfuld ledere, der jævnligt mødes og snakker både stort og småt igennem. De inspirerer og hjælper hinanden med alt fra markedsføring og nye kurser til henvendelser til kommunen. Og så ringer de også til hinanden, hvis de lige sidder med en konkret udfordring.” Dette netværk er opstået uden DOF’s hjælp, men DOF skaber gerne en mere formel ramme om samarbejde mellem medlemsskolerne. Medlemsmøder i DOF’s regioner er blandt andet et forsøg på at lade

skolerne mødes lokalt og lære af hinanden. Flere steder har det ført til mere formelle netværk mellem eksempelvis skoleledere.

Find gode kolleger ”Jeg kan kun opfordre skoleledere til, at de finder nogle gode kolleger, som de lærer godt at kende og måske endda mødes regelmæssigt med. Det gør det meget nemmere at ringe til nogen, når man kender dem godt,” fastslår Torben Hornuff Madsen. Og Anne Refsgaard fortæller, at DOF meget gerne hjælper med at etablere relevante netværk, hvis man ikke lige kender nogle oplagte skoleledere: ”Og ellers skal man bare møde op til de forskellige møder og kurser i DOF. Her er der altid tid til at få en snak og lære nye DOF’ere at kende!”. 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 13

 Folkeoplysning for Flygtninge

Grib idéen og få flygtninge med i folkeoplysningen Det er altid svært at få fat i nye målgrupper, og flygtninge er ingen undtagelse. Men med gode samarbejder, knofedt og lidt ekstern hjælp kan aftenskolen hjælpe til i integrationen.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

OF er med i initiativet Folkeoplysning for Flygtninge, og rundt omkring i landet har flere skoler sat forskellige aktiviteter i gang. Nogle med mere succes end andre. Men hvad er opskriften på succes? Det er vi blevet lidt nysgerrige på, ligesom vi gerne vil høre, hvordan én skoles erfaringer bliver overførbar til andre skoler. Vi har denne gang spurgt skoleleder Marianne Christensen fra Sundhedsteamets Kurser og Projekter i Horsens om, hvad der er årsagen til deres succes, og hvad man skal være opmærksom på.

Hvilke aktiviteter er det, I har haft i gang? Vi har gennemført tre forskellige aktivitetstyper. Temamøder om det danske sundhedssystem, blandede kurser i samarbejde med et boligselskab, samt en sommerhøjskole. Vi har afholdt fire temamøder for fire forskellige grupper á cirka 30 nye borgere. De består af to workshops, hvor det første foregår på Sprogcenter Midt i Horsens og det andet i Horsens Sundhedshus, hvor også vores aftenskole har til huse. Begge workshops er en introduktion til, hvordan man begår sig i sundhedsvæsenet med tidsbestilling hos praktiserende læge, hvad man kan få at vide på et apotek, hvad en patientforening er, praktik omkring graviditet, sygedage, job, behandling, eget ansvar og meget mere. Mange kommer fra en kultur, hvor det er lægen, der er autoriteten og dermed den, som fortæller, hvad man skal. Derfor ved de 14 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

ofte ikke, hvad de for eksempel skal bruge en patientforening til, når der ikke er en læge til stede, eller at det er ok at få rådgivning på apoteket om vitaminer, mediciner med videre. Især viden om foreninger er svært stof for mange, fordi de i deres egen kultur bruger familien på samme måde, som vi i Danmark bruger foreninger. Kurserne ”Fritid og fællesskab” er en bred kursusrække, hvor aktiviteterne er flyttet ud i nærområdet. De er lavet i samarbejde med BoTrivsel, et projekt med boligsocial indsats i områder i Horsens med stor andel af mennesker med anden etnisk oprindelse. Der er holdt kurser som ”Mad med kulør”, hvor frivillige har indsamlet overskudsmadvarer fra supermarkeder. Kurserne starter med kostvejledning og konvertering af opskrifter, så de bliver sundere. Generelt er der stor interesse for kvaliteten i kost, ernæring og vitaminer. Andre kurser har været ”Bevægelse og aktiviteter i naturen og lokalområdet”, ”Kreativt værksted”, en læringscafé og introduktion til foreningslivet med blandt andet et besøg i Horsens Golfklub. Endelig er der også etableret en mødregruppe i området, hvortil vi har ’leveret’ en fysioterapeut, som underviser i blandt andet fysiske øvelser og babymassage.

Hvordan har jeres samarbejder fungeret? Vi tog kontakt til henholdsvis sprogcentret og BoTrivsel, og vi fik hurtigt etableret et samarbejde, hvor der har været ønsker og velvil-

lighed til at skabe aktiviteter. Der er stor interesse for at gøre noget på dette område. Det svære er at få stykket kurserne sammen, og få deltagerne til at være med. Igen er det en anden kultur, man oftest møder, hvor det at tilmelde sig et kursus og møde op til et bestemt tidspunkt er et meget dansk fænomen. Så det skal man ikke forvente, at det sker med mange af de ikke-etnisk-danske borgere. De kommer, når de kommer, og trækker efterhånden flere og flere med fra deres netværk, så et kursus kan udvikle sig meget i løbet af en sæson. Mange gange har de også deres børn med, så man ved aldrig helt, hvem der faktisk deltager i et kursus. Det skal man være forberedt på. I samarbejdet med Sprogskolen har det, at de stiller tolke til rådighed, været en stor hjælp. For sprogskolemedarbejderne, som også deltog i temamøderne, var det specielt, at der skulle tolkes den anden vej, da de jo normalt skal tale dansk! Omvendt var det specielt for aftenskolen og underviserne at lære, at deltagerne ikke var så sårbare, som man måske skulle tro. For eksempel kom der på baggrund af en af mændenes spørgsmål om barnløshed en åben, god og sjov snak om fertilitetsbehandling, og om hvordan man konstaterer barnets køn ved en scanning, nemlig ved at kigge efter en tap mellem barnets ben. Det kan man sagtens tale åbent om. I dag er det sådan, at Sprogskolen kan bestille et temakursus hos Sundhedsteamets Kurser og Projekter, så på den måde er kurset

Fritid og fællesskab. . Kreativt værksted var blandt de mange kurser, der blev arrangeret sammen med projekt BoTrivsel.

forankret. Det materiale, som vore undervisere bruger, udleveres til videre brug i danskundervisningen. Samarbejdet med BoTrivsel har været en del af et boligforeningsprojekt, og mange af aktiviteterne er derfor også finansieret derigennem. Medarbejderne i boligforeningen er nøglen til at få kontakt. Idéen er at lave kurserne der, hvor deltagerne bor, og derfor har jeg som skoleleder været ude med brochurer og flyers med MEGET enkle budskaber, og delt ud til for eksempel fællesspisningsarrangementer. Alligevel kom der ingen til det første kreative værksted, hvorfor en af medarbejderne i BoTrivsel gik på gaden og hentede fem deltagere, som så deltog. Herefter rygtedes det, og der blev efterhånden et stort hold til kreativt værksted. Efter at vi har afholdt kursusrækken, er jeg blevet et kendt ansigt i området, og en af vores undervisere blev inviteret ind som aktivitetsmedarbejder i boligforeningen.

Kurserne i BoTrivsel var en del af et projekt, men

hvordan har I ellers finansieret aktiviteterne? Det er rigtigt, at deltagerne ikke har penge til at betale for kurserne. Temadagene med Sprogskolen kan gennemføres, fordi de enkelte sundhedspersoner stiller op gratis, og sprogskolen betaler tolkning. Desuden har vi fået udviklingsmidler fra Horsens Kommunes folkeoplysningspulje. Gennem DOF har vi desuden fået midler fra Kultursstyrelsen til udvikling af alle tre aktiviteter. Det vil være svært at gennemføre sådanne aktiviteter uden ekstern finansiering eller frivilligt arbejde. Derfor skal man også se det som en investering og en markedsføring, hvorved både samarbejdspartnere og deltagerne får øje på aftenskolen og dens tilbud i al almindelighed.

Hvilke råd vil du give videre til andre skoler, som gerne vil i gang med aktiviteter for flygtninge? Man skal finde de gode emner og de gode undervisere. For eksempel handler vores madhold mere om kostvejledning, for eksempel om de danske grøntsager, og mindre om selve madlavningen.

Vores underviser startede med at sætte sig ned og skrælle gulerødder og tale med deltagerne. Det løsnede samtalen op, og de kom godt ind på hinanden, inden selve undervisningen startede. I teorilokalet spurgte underviseren, om de ville være med til at synge, og han startede derfor timen med at synge ”Æblemand, kom indenfor” med vers som græskarmand og porremand. En anden god erfaring, vi har gjort os, er at få kontakt gennem børn og unge. Vi oplevede i vores kreative værksted, at nogle forældre troede, at det var børnene, som skulle tegne, men det endte heldigvis med, at de også selv deltog meget aktivt. Nogle af de unge begynder at kende til dansk foreningsliv, så vi ser dem til gravidyoga, efterfødselshold, babysvømning og lignende, hvor også jordemoderen er en god indgangsvinkel. De kan være med til at bane vejen for deres familier. 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 15

 Lungekorstævne i Herning

Danmarks største lungekor En ny tradition er måske på vej? Lungekorstævne i Herning var en stor succes med glade sangere fra hele landet, der havde en dag med godt selskab, ny viden, god mad – og naturligvis fællessang. Af Børge Jensen, Skoleleder Aftenskolerne.dk

lokken er 7.15 tidligt lørdag morgen den 4. november. Jeg er på vej til Herning for at gøre klar til vores Lungekorsstævne. Med mig har jeg Rune og Frank, som har lovet at være hjælpere hele dagen. Rune, der har stået for logistikken, kommer allerede – her på vej i bilen – på sin første prøve. Den buschauffør, der skal på den tidligste tur, ringer nemlig. Han skal lige bruge lidt hjælp til at finde vej til DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole. Her skal de første deltagere samles op for at påbegynde deres lange tur til Herning. Med i bussen har de deres korleder, som står for underholdningen på turen. Tilsvarende busser er ved at gøre klar til at starte fra Aalborg og Vejen, så der i alt skal ankomme tre busser med tilmeldte til arrangementet. En bus med hold Øst og to med hold Vest.

Stram tidsplan Lungekorsstævnet går i al sin enkelthed ud på, at de tilmeldte skal synge så meget som muligt, have fyldt lidt fagligt indhold på tanken og være socialt sammen med ligestillede en hel eftermiddag. Ingredienserne er meget engagerede korledere, et foredrag, god mad og en stram tidsplan i vores dejlige, nye lokaler i Herning. 16 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

Huset er i dagens anledning blevet indrettet med to sale til aktiviteter, et stilleområde med udstilling fra Lungeforeningen og et lille motionscenter bemandet af en af vores dygtige bevægelsesundervisere, Pernille Kjellstrøm. Hun vejleder deltagerne i motion med hensyntagen til besværet vejrtrækning. Selve arrangementet starter med, at hold Vest ankommer til frokostbuffet klokken 11.45. De har så en halv time til at spise den lækre menu, vi har købt hos Kokken og Jomfruen. Vi er spændte på, om vi kan få afviklet bespisningen af 45 mennesker og få dem ud af lokalet tids nok til, at vi kan nå at rydde op og gøre klar til hold Øst, der ankommer med næsten lige så mange deltagere klokken 12.30, hvor det så er deres tur til at gå ombord i frokostbuffeten. Imens hold Øst spiser, er hold Vest i Store sal til Åndedrætsøvelser med Anne-Mette Strandgår, korleder i Aalborg. Det er den første workshop af 20 minutters varighed, som deltagerne bliver udsat for. De andre workshops veksler hen over dagen, så hold Øst og Vest skiftes til at være i de to sale, hvor tre forskellige korledere hver øver en sang med deltagerne. Ind i mellem er der pauser, som kan bruges på at drikke kaffe, høre om god motion med hensyn til vejrtrækningen og besøge Lungeforeningens stand i vores stillelokale.

Klokken 13.15 starter dagens to næste workshops. I den ene sal vil Anne Kirstine Jensen, korleder fra Herning, lære deltagerne at synge ”I Østen stiger Solen op” på melodien til Amazing Grace. I den anden sal bliver der sunget ”Badedyret” med Gertrud Lei, som er korleder på vores lungekor i Viborg, De sidste workshops løber af stablen fra klokken 14.05. I den ene sal står korleder Marianne Heuer for sangen ”Du kom med alt, hvad der var dig”. Mens der i den anden sal er foredrag af overlæge Thomas Ringbæk om den seneste forskning og udvikling i behandling af lungesygdomme. Umiddelbart havde vi forventet en del forvirring omkring opstart af de enkelte workshops, men fordi deltagerne var utroligt disciplinerede, og fordi vores medhjælpere var hele tiden klar til at guide og servicere, fandt alle deres rigtige sal til tiden.

Afsluttende koncert Så det gik slag i slag hele eftermiddagen, indtil alle samledes i vores store sal klokken 15.30, hvor alle cirka 80 deltagere for første gang i løbet af dagen skulle synge sammen til den afsluttende koncert. Henrik Møller Jensen, som er korleder på lungekorene i Bogense, Middelfart og Kolding, varmede deltagerne godt op, hvorefter Anne Kirstine sørgede for en kæmpe oplevelse med de

indøvede sange. Det var først, da jeg stod med videokameraet for at optage koncerten, jeg kom i tanke om, at den logistiske planlægning havde holdt hele dagen igennem. Koncerten sluttede 16.15 – fuldstændig som planlagt. Da mange havde en lang bustur hjem, havde vi gjort klar til at bespise alle med en byg-selv-burger inden afgang. Der var gjort plads til at fire ad gangen kunne bygge burgere, og det forløb også helt smertefrit. Så to minutter før planlagt afgangstid var alle sangere på plads i deres busser og kunne påbegynde hjemturen, der for nogles vedkommende varede fire timer.

Vi gør det igen

det igen! Blot i endnu større lokaler. Vi har nemlig allerede nu troen på, at endnu flere vil være med næste år, og lokalerne i Herning kan ikke rumme flere. Efterfølgende har vi hørt så mange rosende ord om arrangementet, blandt andet ”Dejlig mad”, ”Dygtige korledere”, ”Alle pengene værd”, ”Skønt, at der var fart på hele dagen” – men den bedste var næsten, at de deltagere, der havde længst hjem i bussen, havde sunget hele vejen! Vi går nu i gang med at finde de finansieringsmuligheder, der skal betale næste års arrangement. Vi ved godt, det bliver et kæmpe arbejde, men resultatet af det første år giver kampgejst til at stå hele indsatsen igennem. 

ØKONOMI  De samlede udgifter til dagen var på 82.130,- hvoraf busserne stod for mere end tredjedelen. Derudover var der løn og honorar til undervisere og foredragsholdere, bespisning, markedsføring og diverse småting.  Deltagerne betalte 295,- hver, hvilket gav 23.600,- i alt. Dertil kom et træk på DOF Herning Aftenskoles bevilling, hvor dagen blev sammensat af både almindelig undervisning, foredrag og debat (10 procentsmidler).  Sidst men ikke mindst støttede DOF’s Initiativpulje.

Allerede på dagen for stævnet blev næste års Lungekorsstævne efterspurgt. Så vi gør

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 17

 Arbejdsrefugium

Ro, rytmer og regelmæssighed To aftenskoleundervisere tog en uge ud af kalenderen for at fordybe sig i arbejdet med nyt undervisningsmateriale. Målet for begge var at lave hver sin undervisningsbog. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

Hvem underviser I? Det er en blandet skare i alderen 17-25 år. For eksempel folk, der kommer efter ophold på efterskole, efter sygdomsforløb, som er droppet ud af 1. eller 2. G, eller som holder en pause fra deres universitetsstudium. Vi har mellem 6 og 12 deltagere på holdene. Hvilke udfordringer eller behov har I i jeres undervisning? Holdene består typisk af deltagere, der har et ret højt – og forholdsvist ensartet spilleteknisk niveau. Men til gengæld er der stor forskel i deres ’skole-vanthed’ – for eksempel i forhold til at komme op og møde til tiden om morgenen, at få lavet og afleveret de stillede hjemmeopgaver og så videre.

Hvad fik jer til at ville udvikle jeres eget undervisningsmateriale? Vi manglede præcis det rette materiale. Det, der findes i forhold til sangskrivningsmetodik, er ikke udviklet til decideret at undervise efter. For rytmelærens vedkommende mangler der – uden at det skal blive alt for teknisk – en bog, der på et balanceret ambitionsniveau også forholder sig til frasering af rytmeværdierne. Enten er de gængse metodikker alt for avancerede og tidskrævende, eller modsat for simple.

Hvilke overvejelser gjorde I jer, inden I startede jeres uges ’refugium’ på Brandbjerg? Morten: Vi har haft lang tids tilløb og arbejde med ’forstudier’. For rytmebogens vedkommende har jeg arbejdet på projektet side-

løbende med min undervisning siden 2016. ’Refugiet’ på Brandbjerg Højskole var et spørgsmål om at skabe fuldstændig arbejdsro, fokus og en koncentreret arbejdsproces.

Hvordan strukturerede I jeres dage? Helt overordnet fulgte vi højskolens rytme i forhold til spisetider klokken 8.00, 12.15 og 18.15 – og så var der ellers skrivetid derimellem. Vi arbejdede hver for sig på vores værelser, afbrudt af to faste møder dagligt klokken 10 og 15, hvor vi sparrede og ’coachede’ hinanden. Efter aftensmaden arbejdede vi igen frem til klokken 22, hvor vi holdt fyraften og mødtes til en øl og spillede jazz-standards. Hvilke erfaringer gjorde I jer undervejs omkring dét at arbejde på denne måde? Det har været en rigtig god og givende – og meget intens – måde at arbejde på. Vi har vir-

TO UNDERVISERE  Peter Clausen, 35 år; uddannet i ’rytmisk klaver’ fra Det Jyske Musikkonservatorium. Undervist på Byhøjskolen i klaver, sangskrivning, teori og hørelære siden 2011.  Morten Klit, 45 år; Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i ’rytmisk basun’ og sammenspil. Undervist på Byhøjskolen siden 1997. Holdansvarlig for Jazzholdet på Byhøjskolen; et fem måneders fuldtids undervisningsforløb i musik – med 22 ugentlige undervisningslektioner og dertil 10 timers hjemmearbejde om ugen. Morten underviser desuden i sammenspil, komposition samt teori og hørelære. 18 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

kelig fået ro til at fokusere og komme ned i dybden med materialet. Det kunne dog ikke have varet meget længere – netop fordi, det var så intenst. Den sociale kontakt var dejlig at have midt i det koncentrerede forløb, og vi har haft stor glæde og gavn af vores sparringssamtaler, som har været både ligeværdig og kvalificeret. De samtaler gjorde, at vi kunne justere vores arbejde undervejs.

Betød det nogle ændringer undervejs? Hvilke? Den største ændring skete i planlægningsfasen: Oprindelig var det meningen, at vi skulle bo i et lånt sommerhus igennem arbejdsugen. Da det viste sig, at netforbindelsen i sommerhuset var helt elendig, begyndte vi at tænke i alternativer – og fandt ud af, at vi kunne være på Brandbjerg Højskole i stedet. Dér kunne vi både have god internetforbindelse og have adgang til printer og kopimaskine. Og så kunne vi jo spise med ved højskolens måltider, foreslog vores skoleleder Stine. Det var helt rigtigt tænkt, for på denne måde fik vi allermest ud af ugen, fordi vi ikke også skulle brug tid på at lave mad selv. Vi valgte også at tage bussen til højskolen i

stedet for at køre i egen bil – for ikke at blive fristet til lige at smutte afsted til en kiosk eller andet forstyrrende.

Hvor langt kom I med udviklingen af materialet? Lærebogen om sangskrivning mangler egentlig kun forord, og så skal den igennem en ’forfinelsesproces’, så er den færdig. Rytmebogen bliver færdig til foråret. Hvornår regner I med at være i mål? Vi satser på at være helt færdige i foråret 2018.

Hvad er det færdige ’slutprodukt’?

MED STØTTE FRA DOF  Byhøjskolen i Aarhus fik bevilget penge fra DOF til både at dække vikarudgifterne i Mortens og Peters fravær og til opholdet på Brandbjerg Højskole i Jelling – og så betaler DOF for tryk af det færdige undervisningsmateriale, så andre skoler kan gøre brug af det.  Brandbjerg Højskole har ikke normalt udlejning til færre end cirka 20 personer, men lignende ophold kan findes på forskellige refugier rundt omkring i landet.

Målet er to selvstændige lærebøger i henholdsvis sangskrivning og rytmelære. Vi skal selvfølgelig selv bruge dem i vores egen undervisning, men vi håber også, at andre – for eksempel rundt i DOF’s skoler – kan bruge dem. 

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 19

 IT-support

Få it-hjælp døgnet rundt Med DOF’s nye supporthjemmeside kan du få hjælp til IT-spørgsmål døgnet rundt. Her kan du finde nyheder, manualer og instruktionsvideoer. Af Martin Michel, IT-konsulent

ww.support.danskoplysning.dk Sådan lyder adressen, hvis du skal ind på DOF’s nye hjemmeside for hjælp til de IT-systemer, vi selv udvikler og/eller anbefaler. Her kan du med andre ord få nyt om og vejledning til DOFPro, VuptiWeb og MailChimp.

Vigtige værktøjer IT er en vigtig del af de fleste DOF-skolers hverdag – og dermed også for DOF’s servicering af skolerne. Vigtigst er de to programmer, DOFPro og VuptiWeb, der er centrale værktøjer for mange skoleledere og medarbejdere. Det er programmer, DOF selv har

udviklet, og som naturligt kræver hjælp og vejledning. Dertil kommer, at DOF anbefaler nyhedsmail-systemet MailChimp, som vi også afholder løbende kurser i.

Supportside Som et led i hele tiden at prøve at forbedre hjælpen har vi nu lavet en hjemmeside, hvor du hurtigt og nemt kan finde hjælp og oplysninger om de tre IT-systemer. Hjemmesiden indeholder al relevant information omkring de forskellige systemer. Her kan du se den aktuelle status på driften af både DOFPro og VuptiWeb.

Du kan finde manualer – og som noget helt nyt er der instruktionsvideoer, der forklarer de mest gængse processer. Der er naturligvis også kontaktoplysninger på supporten, hvis du har brug for mere hjælp. Sidst, men ikke mindst, kan du se nyheder omkring drift, fejlrettelser og opdateringer. Og du kan tilmelde dig et nyhedsbrev, så nyhederne bliver sendt til din mailboks.

Forslag modtages Supporthjemmesiden er under løbende udvikling, og gode forslag modtages meget gerne. Både omkring siden generelt, men også gerne til eksempelvis nye instruktionsvideoer. 

TRE VIGTIGE VÆRKTØJER DOFPro

 Program til administration af aftenskoler udviklet af DOF. DOF afholder kurser, laver vejledninger og supporterer.

VuptiWeb

 System til oprettelse og vedligeholdelse af hjemmesider udviklet af DOF. DOF afholder kurser, laver vejledninger og supporterer. MailChimp  System til udsendelse af nyhedsbreve. Det er ikke udviklet af DOF, men vi afholder kurser og laver vejledninger.

20 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

ARBEJDSPLADSVURDERING

”Man får et CVR-nummer ved at registrere sig hos Erhvervsstyrelsen på www. virk.dk. Under virksomhedsform vælges: "Anden forening" og derefter "Ikke-erhvervsdrivende forening". En aftenskole skal kunne udbetale løn, og dermed er man en virksomhed. Som branchekode skal man vælge ”85.59.00 anden undervisning i.a.n." Oplysningerne på DOF’s hjemmeside kan ses under: Medlemsservice>Aftenskolehåndbogen>Administration>Registrering af foreningen Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

Skal aftenskoler lave Arbejdspladsvurdering (APV)?

 DOF’s skoler er omfattet af Lov om Arbejdsmiljø, og heraf fremgår, at såvel store som små virksomheder og altså dermed også aftenskoler skal lave en APV. Denne APV skal opbevares i virksomheden og danne baggrund for en handlingsplan, der skal fornyes mindst hvert tredje år. Arbejdsmiljøforholdene skal organiseres afhængigt af antal ansatte. Altså er der flere krav, desto flere ansatte, man har. Du kan læse mere om APV og finde ideer til skemaer på DOF’s hjemmeside under: Medlemsservice>Aftenskolehåndbogen>Arbejdsgiverforpligtelser>Arbejdsmiljø Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

REGISTRERING I VIRK.DK Hvordan får aftenskolen et CVR-nummer?

 Når man opretter en aftenskoleforening, skal den registreres i VIRK.dk (Erhvervsstyrelsens Virksomhedsregistrering). Her skal man være omhyggelig med at finde den helt rigtige ”kasse” at registrere sig i. DOF har løbende orienteret herom i Aftenskolehåndbogen. Der er for nylig sket opdatering på VIRK.dk, så nu er oplysningerne i Aftenskolehåndbogen ajourført til følgende:

SKOLELEDERLØN Hvad er det højeste, en aftenskoleleder må få i løn?

 Dette spørgsmål har nok ikke relevans for ret mange DOF-ledere, men lidt har også ret! Af lønbekendtgørelsen (Bek 353 af 15. maj 2003 om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven)) fremgår det, at: ”En aftenskoleleder, der ansættes som fuldtidsbeskæftiget, svarende til 1924 timer inkl. ferie og søgnehelligdage, kan på årsbasis højst aflønnes med et beløb, der svarer til skalatrin 48 (459.747 kr.) med et tillæg (38.700, niveau 31/3 2012, pt. 40.343 kr.). Det betyder, at den samlede lønsum årligt højst kan udgøre i alt 500.090 kr. En eventuel pensionsindbetaling skal tages af dette beløb, således at den samlede lønsum ikke overskrides.” En korrekt aflønning ifølge ovenstående er en forudsætning for, at virksomheden er tilskudsberettiget. Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

AKTIVITET I ANDRE KOMMUNER

 Normalt skal aftenskolens undervisning foregå i hjemkommunen. Det er en af de ting, der karakteriserer aftenskolens hjemsted. Man har dog altid lov til at søge om at lægge undervisning uden for kommunen. Måske er der et ekstra godt lokale på den anden side af kommunegrænsen, eller man kan få plads i et varmtvandsbassin i nabokommunen. Der er også kommuner, der i deres tilskudsregler nævner, at en vis procentdel af undervisningen gerne må foregå uden for hjemkommunen. Hvis denne procentdel overskrides, skal der foreligge en ansøgning om at etablere undervisning uden for kommunen. Desuden kan undervisning i anden kommune etableres, hvis aftenskolen har søgt tilskud i en anden kommune i henhold til Folkeoplysningslovens §5 stk. 7, der siger: ”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud og anvise ledige lokaler til en forening, der ikke er hjemmehørende i kommunen.” Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

AFTALER OM ANSÆTTELSE Hvornår er der en egentlig aftale om ansættelse mellem en aftenskole og en underviser? Er det fx når skolen udgiver et program med underviserens navn i?

 Når en aftenskole planlægger undervisningen, vil der være en foreløbig aftale om denne undervisning med de involverede lærere. Men aftenskolen bør skriftligt understrege, at aftalen skal tages med et forbehold over for ændringer, således at aftalen ikke er endegyldig. Først når læreren har modtaget et egentligt ansættelsesbrev eller et klart tilsagn om, at aftalen holder, har aftalen juridisk gyldighed. Formuleringen fremgår også af DOF’s Aftenskolehåndbog på hjemmesiden under ’Ansættelsesvilkår for lærere’. Jytte Andersen (ja@danskoplysning.dk)

Må en aftenskoles undervisning foregå uden for hjemkommunen?

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 21

KORTNYT

SKOLENYT

KVINDELIG SPILLEMAND I ALLERØD

NYE SKOLER I DOF

fra Allerød Musikskole: Folkemusikgruppen ”Birkeris”, som holder til på Allerød Musikskole, var så heldige at få bevilget et beløb af DOF til videreudvikling af vores musik, altså en form for efteruddannelse. Det resulterede i et usædvanligt vellykket besøg i oktober måned af den svenske folkemusiker, Ninni Carr. Ninni, der er violinist og en eftertragtet underviser, og som derudover er svensk rigsspillemand, har i mange år beskæftiget sig med nordisk, især svensk, folkemusik. Hun havde i forvejen tilsendt os et antal numre, som vi så arbejdede med og udfoldede på vores eftermiddagsseminar. Det var et stærkt inspirerende samarbejde mellem Birkeris og Ninni, der kom i stand. Ninni viste sig at være en usædvanlig dynamisk og engageret underviser. Hendes engagement var smittende i en grad, så vi fik stærk lyst til at udvide vores repertoire over i det svenske. Undervejs fik hun også demonstreret sin såkaldte ’træskoviolin’, en ’fattigmandsviolin’, hvor strengene er spændt ud over en træsko som resonansrum. Et gammelt folkemusikinstrument, der viser, hvor stærk trangen til at spille har været overalt i befolkningerne i Norden.

 GOK Rødding er nyeste GOK-skole i DOF. Skolen har undervisning i varmt vand som primære aktivitet, har Ingelise Thane som leder og er hjemmehørende i Vejen kommune.

 Spektrum har modtaget følgende beretning

INGEN OPKRÆVNING FRA KODA TIL AFTENSKOLER

 Højesteret fastslog 30. oktober, at Koda ikke må opkræve penge for brug af musik i forbindelse med normal aftenskoleaktivitet. Baggrunden er, at Koda havde lagt sag an mod FOF København, da Koda mente, at den musik, der afspilles i forbindelse med for eksempel bevægelseshold var offentlig fremførelse – og dermed betalingspligtig. Men Højesteret fandt ikke, at der er forskel på, om musikken bruges i en gymnastikforening eller på et aftenskolehold – og dermed gælder en tidligere afgørelse om netop brug af musik i en gymnastikforening. Aftenskoler skal dog fortsat betale Kodaafgift for at afspille musik i forbindelse med koncerter, opvisninger og lignende, hvor der er offentlig adgang for publikum.

 Studieskolen Business er dannet, fordi Studieskolen formelt har opdelt sig i to selvstændige skoler. Studieskolen Business vil blandt andet stå for Dansk for indvandrere, mens de almindelige aftenskolekurser bliver i Studieskolen. Lars Skov er leder af den nye skole.  DOF Midtfyn Aftenskole er en helt ny skole, som i første omgang tilbyder bevægelse i varmt vand for deltagere med gigt og andre bevægelseshandicap. Med tiden vil skolen etablere kurser, der kan supplere de allerede eksisterende aftenskoletilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune. Lisbeth Lunding er skoleleder og administrerer fra DOF Paarup Aftenskoles kontor i Odense.

NY LEDER  Ny leder på Byhøjskolen og Byhøjskolens Aftenskole er Stine Villumsen.  Gospelkoret Oikos for fået Ditte Lykke Eisner som ny leder.  På Dalgas Skolen har Jan Christensen overtaget lederjobbet.  Dronning Dorotheas Aftenskole har fået Kristjana Jonasdottir som skoleleder.

JULEFERIE PÅ SEKRETARIATET

Træskoviolin. Ninni Carr med en ’træskoviolin’.

22 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

 Sekretariatet holder juleferie mellem jul og nytår fra og med 23. december. IT-supporten holder også ferie, men ved akutte tilfælde såsom systemnedbrud kan Dejan Fontana kontaktes på 31 31 41 61. Vi ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår!

KALENDER U

U Underviserkurser

L Lederkurser

ANATOMIEN I BEVÆGELSE

M Medlemsmøder

P Politiske møder

RYGGEN I BALANCE

6.-7. Januar  København

3. Februar  København

 Hvis du er uddannet inden for bevægelse og ønsker at genopfriske anatomien koblet til øvelser, vil dette kursus være aktuelt for dig. Kurset henvender sig til alle, der ønsker en grundig forståelse for anatomi koblet til bevægelse.

 Der vil blive arbejdet med, hvordan man med opmærksomhed på åndedrættet kan tilføre kroppen mere ilt, skabe bedre balance i nervesystemet og derved minimere ryg-generne. U

BESTYRELSESMØDE REGION SYDDANMARK

10. Januar  Kolding

BESTYRELSESMØDE REGION MIDTJYLLAND

10. Januar  Brædstrup P

BESTYRELSESMØDE REGION SJÆLLAND

DIDAKTISK METODIK I BILLEDKUNSTUNDERVISNINGEN

27/1 og 9/2  Aarhus

 Du er billedkunstner og underviser i faget.

Du har stor viden indenfor dit fagområde, men du har lyst til at blive opdateret i forhold til undervisningsmetodik og pædagogik – og du savner måske konkrete redskaber til at håndtere forskellige læringssituationer. Hvis du med andre ord er klar til at opkvalificere dine kompetencer og blive en ny eller bedre billedkunstunderviser - så er dette kursus lige noget for dig!

9. Januar  Roskilde P

GOOGLE ANALYTICS

19. Januar  Roskilde  Få værdifuld indsigt i trafikken på aftenskolens hjemmeside L

EXCEL OG AFTENSKOLENS VIGTIGSTE REGNESTYKKER

26. oktober  Odense

DEN DIGITALE UNDERVISER

8. Februar  Roskilde

 En introduktion til brugen af digitale værktøjer i undervisningen.

PUBLISHER GRUNDKURSUS

 Publisher er et program som kan bruges til opsætning af tekst og illustrationer i brochurer, plakater, på skilte og meget mere.

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE U

27.-28. Januar  Odense

 Du vil på dette weekendkursus få mere viden på hele lungeområdet, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i bevægelse eller i korsang for lungesyge. Du kan se frem til et inspirerende weekend-kursus med andre erfarne undervisere, hvor dygtige sundhedsfaglige inden for lungeområdet vil stå for undervisningen i samarbejde med Lungeforeningen og DOF.

 En indføring i programmets grundprin-

cipper, og du lærer det gennem simple og praktiske øvelser.

 Kurset bygger videre på Excel 1 og vi vil nu dykke ned i flere funktioner og grafisk præsentation.

2.-3. Marts  Aalborg

BESTYRELSESMØDE REGION HOVEDSTADEN

18. Januar  Roskilde

EXCELKURSUS 2 - EXCEL OG GRAFISK PRÆSENTATION

7. Februar  Aalborg

BESTYRELSESMØDE REGION NORDJYLLAND

17. Januar  Aalborg P

DEN DIGITALE UNDERVISER

KROPSHOLDNING

3. Marts  København

 Enkelte test for muskellængder vil blive gennemgået og øvet, og du vil lære hvordan du tilrettelægger øvelsesprogrammer med afsæt i det der observeres.

GMB FOCUSED FLEXIBILITY WORKSHOP

14. April  København

 På denne workshop går vi i dybden med stræk, fleksibilitet/bevægelighed og mobilitet.

29. Januar  Aalborg

 En introduktion til brugen af digitale værktøjer i undervisningen.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017 23

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Søren Ørgaard, formand for Fritidssamrådet i Danmark

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ... HVIS JEG VAR aftenskoleleder, ville jeg for det første glæde mig over at være en del af et foreningsområde, som hvert år beriger 800.000 danskere, der ved deres deltagelse i aftenskolen oplever øget livskvalitet, positiv mental sundhed og glæden ved et socialt fællesskab. Når den eufori har lagt sig, vil jeg begynde at undre mig over, hvorfor aftenskolen har et så fantastisk produkt, der berører så mange mennesker, og alligevel lever et liv i skyggen af de øvrige foreningsområder?



Ofte bliver der snakket om, at aftenskoler har et støvet image og burde brande sig med moderne markedsføring og nye navne på etiketterne. Det kan også være en vej frem, men jeg tror faktisk, de kendte koncepter holder. Det gælder simpelthen om at få skubbet brystet frem og få vist omverdenen, at aftenskolerne er en seriøs samarbejdspartner, der byder op til dans. I den kommunale verden er det eksempelvis oplagt at byde ind på partnerskaber omkring tilbud i forbindelse med endt rehabilitering. Ofte leder man lys og lygte efter eksempelvis idrætsforeninger, der kan hjælpe med at løse disse samfundsmæssige opgaver, men det strander ofte på manglende kvalificerede instruktører og administrative kræfter. Men hov … det er da lige netop det, som karakteriserer styrken ved aftenskolerne. Så det ligger simpelthen lige til højrebenet at byde mere op til dans på det område. Der er stort set ingen grænser, når man også har muligheden for løse opgaver uden for folkeoplysningsloven.

Det gælder simpelthen om at få skubbet brystet frem og få vist omverdenen, at aftenskolerne er en seriøs samarbejdspartner, der byder op til dans.

Aftenskolerne bør også byde ind på DIFs og DGI’s vision ”Bevæg dig for livet”. Hvis det på nogen måde skal lykkes at få 75 procent af befolkningen til at

24 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2017

være fysisk aktive, heraf 50 procent foreningsaktive i 2025, så har aftenskolerne en perlerække af bevægelsestilbud, som DIF og DGI simpelthen ikke kan undvære. Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg også kæmpe for at komme tættere på den politiske dagsorden. Landspolitisk bør der kæmpes for lige muligheder i alle kommuner ved at rette fokus på en minimumslov i stedet for den rammelov, vi kender i dag. Samtidig bør politiske paroler om ”at det skal være nemmere at være foreningsleder” følges op en kraftig regelforenkling på aftenskoleområdet. Det er jo kvantefysik på allerhøjeste plan at gennemskue de forskellige tilskudsbrøker og formler … Lokalpolitisk er der også meget at hente ved at sætte sig med til bordet. Alle kommuner bør have et stærkt og indflydelsesrigt folkeoplysningsudvalg. De kommuner, hvor folkeoplysningen står stærkest, er de kommuner, hvor udvalget gives reel indflydelse, og hvor idrætsforeninger, korps, aftenskoler og øvrige foreninger er tæt på hinanden. Når man er tæt på hinanden, så bekriger man ikke hinanden, men tværtimod beriger hinanden. Et stærkt folkeoplysningsudvalg diskuterer ikke, om man via sine aktiviteter stjæler fra hinandens områder, nej man betragter det i stedet som en fælles opgave at gøre kagen endnu større. Der er nok af steder, hvor aftenskolerne kan byde op til dans, så det er egentlig bare på med danseskoene og komme ud på dansegulvet. Aftenskolerne har al mulig grund til at ranke ryggen og skyde brystet frem, og aftenskolerne kan komme helt i mål, hvis I på bænkene ved dansegulvet får øje på yngre målgrupper, mænd eller ressourcesvage grupper. Hvis I også får budt dem op til dans, så vil jeg være en endnu gladere aftenskoleleder … 