Spektrum nr. 13 2017 by Dansk Oplysnings Forbund

JUNI 2017 ÅRGANG 04

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

N-º13

Hej, jeg hedder Ibbi, jeg går til elektronisk musik på Rytmisk Center. Ses vi? Rytmisk Center i København vil gerne have flere indvandrere på kurserne. Løsningen er en ny måde at fortælle om kurserne på – og så droppe alt om integration! Side 16

TEMA: DIGITAL MARKEDSFØRING Kan digital markedsføring erstatte den traditionelle? Hvordan får du mest ud af Facebook? Side 06 HØJSKOLER INDBYDER TIL SAMARBEJDE

Med penge fra Kulturministeriet opruster højskolerne på det lokale folkeoplysende arbejde.

Side 24

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Kathrine Egemar Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.000 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 14. august 2017 Forsidefoto: Ibbi El Hani er på forsiden af Rytmisk Center nye kampagnemateriale. Foto: Benjamin Andresen.

DAGEN DERPÅ

Stolthed! Og rank ryg! OVENPÅ ET LANDSMØDE, der i den grad summede af god energi og lyst til udvikling, er der god grund til at trække vejret og veje DOF på den kritiske vægtskål. Har vi den organisation, vi gerne vil ha`? Yder sekretariatet den service, der efterspørges? Genvalg af formanden efter nitten år på posten! Er det godt eller skidt? For det første synes jeg, at vi skal være stolte af den fremgang, som DOF´s skoler har præsteret i den sidste periode. Nuvel, den samlede aktivitet for oplysningsforbundene ikke har vist fremgang. Og det samlede kommunale tilskud er faldende. Og loven på området trænger til et løft og en revision. Men det skal ikke have lov til at fratage os den glæde og stolthed, der hører med til at kunne præstere fremgang. Tusind tak til skolerne i DOF for på så fremragende vis at markere den styrke, der karakteriserer Dansk Oplysnings Forbund. Det er ikke én kategori eller ét topstyret område, der sender DOF til tops. Det er skarp kvalitet i bredden, og det er en evne til at dele viden. Nyd positionen, men behold arbejdstøjet på! Er vi heldige eller er vi dygtige? Held udspringer rent faktisk ofte af hårdt, kontinuerligt, kvalitetssikkert arbejde, så det er vel mest et udtryk for, at en bevidst strategi bærer frugt. Og så er der lige den med formanden og de nitten år. Jeg er måske nok ikke den rigtige til at lave den vurdering, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at min ydmyghed i forhold til posten er mindst lige så stor nu, som da jeg tog over for nitten år siden. Det er klart, at der gennem så mange år opstår sager eller situationer, hvor formanden er nød til at træde i klar karakter, både for at beskytte sig selv, men også for at beskytte og fastholde DOF´s værdisæt. I et kort øjeblik kan man måske godt komme til at føle sig lidt alene; men det er kun ganske kort, for både landsstyrelsen, regionerne og skolerne giver en fast grund at stå på, når de svære beslutninger skal træffes. Mit afsæt i formandsarbejdet har hele vejen igennem været at komme ud og opleve, hvordan vilkårene og dagligdagen er i skolerne. Derfor har jeg også været til arrangementer i rigtig mange af vore skoler, til årsmøder i regionerne, på forskellige ture, kurser og temadage. Her hører man, hvad der rører sig. For mig er det helt essentielt at være tæt på de skoler, hvis interesser, jeg skal varetage. Helt overordnet er man jo som formand afhængig af de mennesker, der er med hele vejen rundt, og her slår det igen tydeligt igennem, at DOF bæres af mennesker, som i høj grad værner om de menneskelige værdier og den etik, der både skal danne et solidt forbund. Lige nu er det fremtiden, der er i centrum. Vilkårene, som loven giver, skal der helt sikkert arbejdes med, både i forhold til den enkelte kommune, men i høj grad også i forhold til Folketinget. Sekretariatet er klar. Formanden er klar. Skolerne laver aftaler, så næste sæson kan komme på plads. Dansk Oplysnings Forbund er klar. God vind fremover. Ingolf Christensen Landsformand

2 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

JUNI 2017 ÅRGANG 04

INDHOLD

04 DOF Kursusdage

Se programmet for årets DOF Kursusdage, der løber af stabelen til september.

06 Fra papyrus til pixel

Aftenskolerne.dk har taget skridtet væk fra det trykte katalog. Skoleleder Børge Jensen fortæller, hvordan de greb det an.

10 Markedsføring med Facebook Hvis det virkelig skal batte, skal du aktivere brugerne – frem for bare at få dem til at ’like’.

14 Landsmøde 2017

Oplev eller genoplev nogle skønne dage på Munkebjerg Hotel.

16 Indvandrerprojekt

På Rytmisk Center i København vil de gerne have flere indvandrere på deres kurser, og derfor har de talt med indvandrerne.

20 Lautrupgaard Musikfabrik

Portræt af Lautrupgaard Musikfabrik, der efter fem år i andre lokaler, er flytter tilbage i nye, fantastiske omgivelser.

24 Højskoler vil samarbejde

Med penge fra Kulturministeriet opruster højskolerne på det lokale folkeoplysende arbejde.

25 Spørg DOF

08 14

28 16

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

26 Kort nyt

Notitser, navne og nyt fra skolerne.

28 Klummen

Kulturminister Mette Bock fortæller, hvad hun ville gøre, hvis hun var aftenskoleleder.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 3

 DOF kursusdage 2017

Brandbjerg Højskole. Igen i år den fantastiske ramme omkring DOF Kursusdage.

4 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Tag med på DOF Kursusdage Én weekend – i fællesskabets og tre fagligheders tegn Af Lis Schlotfeldt, Kursusmedarbejder

i startede DOF Kursusdage op sidste år, og vi er glade for, hvor god tilslutning der var til arrangementet og idéen i sig selv. Så nu står vi selvfølgelig snart klar til at tage imod jer på Brandbjerg Højskole til endnu et brag af en weekend! Også i år vil dagene bestå af en blanding af fællesoplæg og -aktiviteter og helt fagspecifikke emner for henholdsvis undervisere i bevægelsesfag, musikundervisere, skoleledere og bestyrelsesmedlemmer Så få en god optakt til efterårssæsonen og kom med på DOF Kursusdage på Brandbjerg Højskole den 1. til 3. september 2017!

Det fælles DOF Kursusdage består både af fællesindslag og fagspecifikke indslag. I år vil fællesindslagene blandt andet kunne byde på: Antropolog Dennis Nørmark, der starter weekenden med at give os et fælles ståsted og fortælle om forklaringen på kultur og sjæl, hvad det er, der gør mennesket til et ganske særligt dyr – og hvad vi kan bruge denne viden til i vores daglige liv. Derudover kommer du til at synge for fuld kraft under kyndig ledelse af Jon Hollesen, du får lejlighed til at starte lørdagen med dejlig Tai Chi, du får mere viden om hvordan DOF´s tilbud kan hjælpe dig og din aftenskole, du kommer til at høre dejlig musik, du kan deltage i en workshop efter eget valg om søn-

dagen - og ikke mindst får du mulighed for at mødes med mange andre mennesker til hygge, dejlig mad, erfaringsudveksling og personlig og faglig udvikling en hel weekend!

Det fag-faglige Skoleledere og bestyrelsesmedlemmer får i år mulighed for at møde Anders Stahlschmidt, som giver sit bud på, hvordan man kan styrke hinandens kompetencer, skabe anerkendelse og give konstruktiv kritik. Efterfølgende er der mulighed for at komme i dialog med sine kollegaer og få tid til at tale om aktuelle problemstillinger og temaer. Undervisere i musik møder i år Ketil Duckert, der leder en workshop om Soundpainting, som er en intuitiv og sjov måde at lave musik på, og som er oplagt til improvisation og musikalsk skaben. Derefter giver Marc Ekelund i workshoppen ”Hands on smartlearning” sit bud på, hvordan man på en nem og sjov måde integrerer digitale hjælpemidler i sin undervisning, og der vil på workshoppen blandt andet arbejdes med simple sange og roller, der løbende - i ’undervisningen’ - skal forvandles til online materialer. Undervisere i bevægelsesfag møder i år

Edith-Maria Hornshøj Laugesen, der udfordrer deltagerne med en ”GMB Locomotion workshop”, hvor man gennem tre primære bevægelsesmønstre træner, stimulerer og forbedrer sin fleksibilitet, styrke og motoriske kontrol. Dernæst viser Lisbeth Olesen, hvordan man med en blanding af gotvedgymnastik og mavedans kan bevæge og danse sig glad, hvor kombinationen af disse to giver en unik oplevelse af bevægelseskvalitet og koncentration om bevægelsernes forløb. Om søndagen har alle mulighed for at vælge mellem to workshops. Men læs gerne meget mere om dem på DOF´s hjemmeside. Tilbage er kun at sige, at vi glæder os til at se dig! 

DOF KURSUSDAGE ER:  for skoleledere, bestyrelsesmedlemmer samt undervisere i bevægelsesfag og i musikfag (herunder også kor og orkestre) i DOF´s medlemsskoler.  to overnatninger i eget værelse med bad på Brandbjerg Højskole (dobbeltværelse efter ønske også muligt).  fuld forplejning (drikkevarer efter middagen fredag og lørdag undtaget. Disse fås dog til billige højskolepriser). Tilmeld dig via DOF´s hjemmeside www.danskoplysning.dk eller ring på telefon 70 20 60 20.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 5

TEMA  Digital markedsføring

Fra papyrus til pixel Aftenskolerne.dk har taget skridtet væk fra det trykte katalog. Det er gjort med åbne øjne og med en grundig planlægning af, hvad der skal træde i stedet. Skoleleder Børge Jensen fortæller, hvordan de greb det an – og hvad resultatet indtil videre er blevet. Af Børge Jensen, aftenskolerne.dk

løbet af 2015 og 2016 fik vi, i aftenskolerne.dk, for alvor sat ord på de problemer, vi synes, der er med papirkataloger, som udkommer i uge 32 og ligger i papirkurven mindre end en uge senere. Bevares – katalogerne findes jo også på biblioteket, men alligevel er det tydeligt, at værdien af kataloget ikke rækker ret meget længere end til den uge, hvor det blev omdelt. Derfor blev vi ret hurtigt enige om at arbejde henimod at afskaffe papirkatalogerne. Vi var overbeviste om, at vejen til vores skolers videre udvikling lå et andet sted. Og da først beslutningen om at nedlægge papirkatalogerne var taget, gik det nemt med at nytænke en metode til afløsning af disse. Vi endte med at stå tilbage med disse konklusioner: • Vi vil være mere digitale • Vi vil være mere entydige i vores kommunikation • Vi vil ikke længere bruge krudt på at ansætte undervisere, der alligevel ikke får hold i gang • Vi vil ikke nøjes med at have én årlig kampagne, vi vil have fire kampagner af seks ugers varighed • Vi vil skabe et ensartet grafisk udtryk • Vi vil forhandle med forskellige medier om prisen på annoncer og digital tilstedeværelse

6 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

• Vi vil afprøve radioreklame • Vi vil kunne måle på resultaterne af vores indsats Det blev en lidt længere proces, at overbevise vores bestyrelser om, at opgive papirkataloget og forsøge noget andet. Men efterhånden lykkedes det, og vi kunne gå i gang med det konkrete arbejde. Her stod det ret hurtigt klart, at det ikke måtte blive en øvelse i at spare penge. Mange af de penge, vi nu ikke skulle bruge på fremstilling og omdeling af kataloger, skulle i stedet bruges på interne lønninger for at sikre tilstedeværelse i de mange forskellige medier. Vi besluttede derfor at ansætte en grafiker i 25 timer om ugen til varetagelse af vores kommende grafiske udtryk. Samtidig lod vi vores kommunikationsmedarbejder påbegynde forhandlinger med lokale aviser i de kommuner, vi arbejder i – hvilket resulterede i ret gode annoncepriser både på printannoncer, onlineannoncer og radiospots. Med vores nye grafiker og den kommunikationsmedarbejder, vi havde i forvejen, fik vi således efterhånden styr på, hvordan vores nye markedsføringsmetode skulle gribes an og fik udarbejdet budget for perioden 1. august til 31. december 2016. Vi udarbejdede en medieplan, som kom til at se ud som vist til højre.

NY MEDIEPLAN Radioreklamer Brandingannoncer Bannerreklamer Konkurrencer Call-to-action annoncer QR-koder Bibliotekernes digitale skærme Artikler om undervisere Fokus på kursusudbud Ajourførte hjemmesider Bannere på egne hjemmesider Facebooksider for hver skole Nyhedsbreve Foldere og flyers Roll-ups til undervisere

Illustration: Bob Katzenelson

Eksekvering I starten af august 2016 lød startskuddet for kampagne 1. Vi brugte hele maj og juni på at fremstille annoncer og radiospots. Især radiospots’ene var en hård nød at knække, men vi kom i mål med det, som med alt det andet – og havde så produceret 14 forskellige radiospot og skabt et fælles grafisk udtryk til alle vores avisannoncer og digitale platforme. Der lød desuden mange overtalelser og masser af ’slesk tale’ for at få vores undervisere til at forstå, hvordan noget så nyt og fremmedartet som ’differentierede starttidspunkter’ skulle kunne noget som helst. ”Hvad skulle det nu hjælpe?” Men vores intention var jo netop at skabe aktivitet i vores skoler gennem hele året og

HVAD MÅLTE VI PÅ?  Antal tilmeldinger før og efter 1/6 – 31/10 2015 og 2016  Antal gennemførte undervisningstimer 1/8 – 31/12 2015 og 2016  Tidspunkt for tilmeldinger via internettet  Konkret brugerundersøgelse (spørgeskema)  Undervisernes mening og tilkendegivelse (interview og spørgeskema)  Yderligere analyser på indsamlet materiale  Antal besøg på Facebookside  Antal besøg på Hjemmeside (Google Analytics)  Klikrate på nyhedsbreve

ikke kun i en efterårs- og en forårssæson. Derfor havde vi brug for, at vores undervisere var med på at starte deres hold på tidspunkter, som de måske ikke lige var vant til. Gevinsten for dem var blandt andet, at vi havde langt bedre mulighed for at markedsføre netop deres hold. Omkostningerne viste sig at være det samme som de tidligere katalog-udgivelser + aflønning af den nyansatte grafiker. Lønudgiften fordeltes mellem aftenskolerne.dk’s ni aftenskoler.

Hvad blev resultatet? Kom vi så i mål med den planlagte indsats? Nej, langt fra – men vi nåede så store dele, at vi godt tør konkludere på resultaterne. Det viste sig, at vi ikke havde kræfter til 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 7

TEMA  Digital markedsføring

 at skrive alle de artikler, vi gerne ville. Det viste sig også, at underviserne ikke vil slæbe rundt på en roll-up fra gang til gang. Vi måtte også revurdere, hvor hyppigt vi kan slå noget op på Facebook og sende nyhedsbreve, og det lykkedes heller ikke helt at få brugt bibliotekets digitale skærme i så stort et omfang, som vi gerne ville. For at finde et så retvisende billede som muligt besluttede vi at måle på antallet af tilmeldinger fra 1. maj til 31. oktober. Dette skyldtes, at vi ikke havde entydigt tjek på, hvilket tidspunkt vi fik overført deltagere fra seneste sæson. Optælling fra tidligere år fortalte, at mere end 99 % af alle tilmeldinger via vores hjemmesider efter 1. maj vedrørte hold, der skulle afvikles efter sommerferien. Med dette som vilkår, havde vi en udvikling i antallet af tilmeldinger, som vist på nedenstående diagram.

tydeligt viser at flertallet af tilmeldinger fra internettet kommer, mens folk er på arbejde. Det betyder, at vi nu sender nyhedsbreve klokken 8 om morgenen. 350 300 250 200 150 100 50 0

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23

Tilmeldinger

Kend din deltager!

Antallet af tilmeldinger viser en fremgang på 15 procent. Og antallet af tilmeldinger til hold, der blev gennemført, steg med 35 procent. Den orange blok viser tydeligt, at vi er blevet langt bedre til at omfordele tilmeldinger til hold, der bliver gennemført, frem for at afmelde dem og sende penge retur. Det har vi opnået alene fordi, vi har skullet bruge langt færre ressourcer på at afmelde lokaler, undervisere samt elever, og dermed haft tid til at guide en tilmelding på rette plads.

Vi har udarbejdet en brugerundersøgelse og spurgt 1.200 deltagere, hvor de kender os fra. Som det kan ses her, var der ikke en eneste, der bemærkede vores radiospots. Det har vi selvfølgelig taget til efterretning og stoppede fra januar 2017 al radioannoncering. Undersøgelsen er langt mere omfattende, end vi kan vise her, men den har givet os flere brugbare resultater. Evalueringsskemaerne til vores undervisere og deltagere bliver sendt ud nu op til sommerferien, så de mere stille uger på kontoret kan bruges til at behandle disse data.

1200

QR-koder

1000 800

Tilmeldinger

600 Afmeldte

400 200 0

2014

2015

Facebook

2016

Vi har måttet lære, at det kan være svært at skabe og vedligeholde en nyhedsstrøm, der passer til hastigheden på Facebook. Ligesom det tager tid at få et antal følgere, der for alvor batter. Vi har siden, vi startede skolernes sider op, genereret mere end 200 følgere – og vi kæmper stadig. Vi opfordrer også altid alle vores undervisere til, at lægge deres hold og nyheder omkring deres hold op på deres egne facebooksider. Det plejer at have en virkelig god effekt.

Holdtimer 1600 1400 1200 1000

Hjemmeside

800 600

1/8 - 31/12

400 200 0

Døgnrytme for tilmeldinger I forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og opdateringer på vores hjemmeside ville vi naturligvis gerne vide, hvilket tidspunkt på dagen, der er optimalt for dette. Vi har trukket data fra DOFPro, der 8 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Massiv anvendelse af QR-koder i annoncer, på flyers og foldere viste, at resultatet slet ikke står mål med den indsats det er, at fremstille dem og betale millimeter-pris. Vi har dog fundet én undtagelse i forbindelse med nogle bogmærker. Bogmærkerne blev produceret som et forsøg til et bibliotek i én kommune, og her bliver QR-koden brugt. Så disse bogmærker vil naturligvis blive fremstillet til andre kommuner.

Vi har oprettet et Google Analytics-ark, som trækker data ud af hjemmesiderne og DOFPro. Her kan vi blandt en masse andet konstatere, at 65 procent af alle besøg på hjemmesiden sker fra mobile enheder. Vi kan også se, at styring af datoer for markedsføring og afpasset indhold på vores hjemmeside, er vigtigt for at lede kunder den rigtige vej hen til et kursus, de er interesseret i. I praksis betyder det, at vi indretter vores hjemmeside efter den aktuelle kampagne. Så når vi annoncerer for et givent kursus med eksempelvis avisannoncer, Facebook, foldere; har vi sørget for at samme kursus ligger på forsiden af hjemmesiden. Vi kan simpelthen se, at det giver flere tilmeldinger, hvis det er nemt at finde kurserne. Og så kan vi måle, at de mennesker, der hurtigt finder det kursus, de leder efter, efterfølgende bruger

@ SMS AFTENSKOLERNE.DK Aftenskolerne.dk er et administrationsfællesskab bestående af følgende ni aftenskoler fordelt over hele landet: DOF Lillebælt Oplysningsforbund, DOF Frederikshavn, DOF Herning Aftenskole, Vejen Aftenskole, DOF Billund Aftenskole, 3K Aarhus, Kulturmix, DOF Sønderborg Aftenskole og DOF Kolding Aftenskole. Skolerne har hver sin egen bestyrelse, men samme leder – Børge Jensen – og sekretariat.

YOURTEXTHERE

mere tid på at kigge rundt på hjemmesiden. Det er nu blevet til, at vi udsender nyhedsbreve med fire til fem LOREM IPSUM DOLOR SIT CONSECTETUR ADIPISCING ELIT. Vi har sammenlignet vores egne data fra vores brugerundersøgelugers interval, hvilket i praksis afpasses med de tidspunkter, hvor vi se med de data, Google kan give omkring vores besøgendes inte- har en reel nyhed, der spiller sammen med markedsføring af hold, resser og adfærd, og kan se, at Google ved rigtig meget om vores indretning af hjemmeside, Facebook og øvrig annoncering. deltagere. Hvis vi forstår at bruge denne viden til konkret handling, vil Af grafen fremgår det tydeligt, at varigheden af et nyhedsbrevs værvi få et forspring i forhold til vores konkurrenter. di maksimalt er et døgn, men måske kun det halve.

Nyhedsbreve

Hvad så nu?

Vi havde et ønske om at udsende nyhedsbreve cirka hver 14 dag. Det viste sig, at arbejdsbyrden med at udsende ni nyhedsbreve (et

Vi har fået en masse erfaring og indsigt, der viser os, at vi endnu ikke er tæt på mål. Men vi har stadig blod på tanden, og er blevet så meget klogere på vores nye markedsføringsmetode, at vi forstærker indsatsen i den kommende sæson. Som afsluttende bemærkning er det værd at fremhæve, at selvom vi har brugt mange flere ressourcer på markedsføring, så har vi fået en tillægsgevinst på det økonomiske område: Der er i gennemsnit kommet en hel del flere deltagere på hvert hold, og tilsammen giver det højere indtægter end de udgifter, vi har haft til den ekstra markedsføring. Vi følger selvfølgelig udviklingen for første halvår 2017 nøje – og den gennemsnitlige fremgang er fortsat i samme spor! 

160 140 120 100 Opend

Clicks

60 40 20 0

for hver skole) hver 14 dag blev for omfattende. Men vigtigere så var modtagerne heller ikke indstillet på at modtage nyhedsbrev fra os helt så hyppigt.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 9

TEMA  Digital markedsføring

Markedsføring med Facebook Facebook er et yndet medie – også blandt aftenskoler. Men det gælder ikke blot om at jagte ’likes’. Hvis det virkelig skal batte, skal du aktivere brugerne – frem for bare at få dem til at ’like’. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

acebook er med flere længder det førende sociale medie i Danmark. Derfor er det helt naturligt også det mest benyttede sociale medie for aftenskolerne. Det er der en masse gode grunde til. Men det gælder om at bruge Facebook rigtigt, for ellers risikerer man at spilde godt arbejde på opslag, der ikke bliver vist. Spektrum har været til foredrag med Astrid Haug, der er ekspert i sociale medier, og vi samlede lidt tips og tricks op undervejs.

Flere og flere bruger Facebook 74 procent af danskerne brugte i 2016 ifølge Danmarks Statistik sociale medier, og der er ikke noget der tyder på, at tallet er dalende. Der er flest i alderen 16 til 24 år (97 procent), mens det falder til 26 procent for de 75 til 89-årige. Stadig er der her dog tale om, at mere end hver fjerde er på sociale medier – og tallet stiger som sagt. Blandt de sociale medier er Facebook ikke overraskende i en klar førertrøje. Hele 67 procent af danskerne benytter Facebook, som da også er den mest benyttede platform for aftenskolerne. De følgende på listen er Snapchat, Instagram og LinkedIn, der hver har omkring 25 procent danskere som brugere. Så det er sociale medier, der grundet størrelsen – men også af andre årsager – ikke er helt 10 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

så relevante for en aftenskole at bruge som Facebook.

Ikke nok at jagte ’likes’ Det er en almindelig tanke, at det gælder om at få så mange som muligt til at ’like’ sin facebookside. Det giver umiddelbart god mening, for så har disse mennesker aktivt tilkendegivet deres støtte til ’sagen’ eller i dette tilfælde aftenskolen. Dermed antager de fleste samtidig, at de opslag, skolen laver på sin facebookside, bliver vist på alle følgernes oversigt (det såkaldte News Feed). Men sådan hænger Facebook ikke sammen. Nogle gange får vi vist opslag, fra de sider vi har ’Liket’, men hvis vi aldrig laver nogen handlinger på disse sider, vil opslag herfra hurtigt holde op med at blive vist i vores News Feed. Handlinger betyder i den forbindelse, at man ’Liker’ et opslag. Eller endnu bedre skriver en kommentar. Allerbedst er det, hvis opslaget bliver delt. Hvis opslag fra din skole oplever mange handlinger fra sidens fans (dem der har ’Liket’), vil Facebook vise det endnu flere steder. Facebook kan også måle, hvor lang tid brugerne kigger på dit opslag, og jo længere tid, desto bedre. Hvis der omvendt ikke kommer nogen reaktioner eller folk ruller hurtigt forbi, vil det have indflydelse på opslagets udbredelse – og med tiden også på andre opslag

fra samme facebookside. Astrid Haug fortæller tillige, at Facebook vurderer den enkelte side og dens fans. Sider med en stor andel af aktive fans vil have nemmere med at få udbredt sine opslag end sider, hvor der ingen aktivitet er blandt fansene. Med andre ord er det mere effektivt at have få, men aktive fans end en kæmpe skare, der aldrig reagerer på opslagene.

HVORFOR er det vigtigste Derfor er det meget vigtigt, at du tænker i at aktivere din sides fans med dine opslag. Her siger Astrid Haug, at vi skal tænke i at give fansene en begrundelse for, hvorfor I er interessante. Og her mener hun ikke, at I blot skal sælge kurser – selv om det jo nok kan være den primære årsag til, at I markedsfører skolen på Facebook. Astrid Haug refererer til en model for, hvad vi typisk går ud og vil fortælle. Traditionelt har mange reklamer og lignende først og fremmest villet fortælle, HVAD man kan købe. Herefter har de taget fat på, HVORDAN man skal købe det. Og til sidst kunne det være, man også beskrev, HVORFOR det vil være godt at købe. Men på sociale medier – og mange andre steder – er det langt bedre at starte med at fortælle HVORFOR. Det er i bund og grund det spørgsmål, de fleste mennesker alligevel vil have et svar på, inden de

skal købe. HVORFOR er det vigtigt for den enkelte at købe et kursus hos lige præcis jer? Hvis I kan svare godt på dette spørgsmål, er det langt nemmere at få mennesker til at interessere sig for HVORDAN og HVAD. Derfor kan det betale sig at lave opslag, der i første omgang ikke markedsfører et enkelt kursus, men inddrager folk på en anden måde. Falck lavede sidste år et opslag på Facebook, hvor de under overskriften ”Kan du finde 5 fejl?” viste en tegning af et hus, hvor et vindue stod åbent, hvor postkassen var fuld, hvor en stige stod op ad muren og så videre. Opslaget solgte ingen varer, men gav brugerne en mulighed for at løse en sjov lille opgave, som mange svarede på med kommentarer – og de fik indirekte en række brugbare råd til at sikre mod indbrud. Samtidig fik Falck markeret sig som en seriøs rådgiver i forbindelse med sikring af folks private hjem. Falck markedsfører sig også med tilbud på forskellige produkter, men deres facebookside bruges kun til at dele gode råd, små konkurrencer og historier. På samme måde kan en aftenskole, der har afspænding og bevægelsesfag, lave ’Find fem fejl’ med en tegning af en person, der sidder forkert foran sin computer. Eller den kan give gode råd til små øvelser, man kan lave på sin kontorstol. Det er også oplagt, at en aftenskole fortæller om fordelene ved at

gå i netop aftenskole. Her kan man eventuelt finde gode argumenter fra projektet ABC for mental sundhed (www.abcmentalsundhed. dk).

Inddrag dine fans Et andet godt tip fra Astrid Haug er at bruge Facebook til at inddrage dine fans i løsningen af væsentlige opgaver. Enten omkring et væsentligt emne, hvor fansenes mening er vigtig, eller omkring emner, hvor fansene kan have spørgsmål, skolen kan besvare. Der findes et hav af eksempler på Facebooks-sider, der på denne måde er gode til at inddrage brugerne. Du er sikkert selv blevet inddraget flere gange. Politiet har eksempelvis bedt om folks holdning til fotovogne. Haderslev Kommune har spurgt sine borgere, hvad det bedste ved at bo i kommunen er. SKAT har ladet to medarbejdere stille op til live-optræden, hvor de besvarede på spørgsmål omkring skatten, der blev stillet i kommentarsporet. En aftenskole kunne sagtens spørge sine brugere, hvad det bedste ved at gå i aftenskole er. Eller hvem den næste foredragsholder skal være (gerne med udgangspunkt i to-tre muligheder). Skolen kunne også bruge Facebook til at efterlyse nye fag – eller til at lodde stemningen for nye ideer. Erfaringerne viser dog også, at det er 

ORDFORKLARING News Feed: Forsiden på din egen Facebook, hvor opslag fra alle dine venner og sider, du har ’liket’, bliver vist. Opslag: Et opslag er enten ren tekst, links, billeder eller video. Facebook kan bedst lide at udbrede videoer, mens ren tekst ikke bliver favoriseret. Like: Den lille tommelfinger i vejret, der markere, at du synes om en side eller et opslag. Er nu udvidet med flere ikoner, så man kan vise flere forskellige reaktioner. Kommentar: I forbindelse med opslag kan man nedenunder kommentere med tekst. Deling: Opslag kan deles, så opslaget også lægges ind i brugerens eget News Feed. Fans: I denne artikel dækker det over de personer, der har ’Liket’ en side eller et opslag.

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 11

TEMA  Digital markedsføring

12 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Astrid Haug er en af Danmarks førende eksperter i sociale medier. Hun er på vej med sin fjerde bog om emnet og arbejder som digital rådgiver i sit eget konsulentfirma. Astrid Haug har tidligere arbejdet for den amerikanske præsidentkandidat John Kerry, på Christiansborg, Københavns Kommune, Berlingske og i Kulturministeriet som særlig rådgiver.

 nemmere sagt end gjort at få folk til at blive aktive på Facebook. Astrid Haug refererer til den såkaldte 90-9-1-regel. Den siger, at 90 procent af brugerne af Facebook (og andre sociale medier) kun observerer og ikke deltager aktivt. 9 procent deltager en smule, mens kun 1 procent er det, vi kan kalde rigtigt aktive bidragsydere. Dette er dog et gennemsnit, og hvis du formår at opbygge en fanskare af mennesker, der er rigtig glade for din skole, kan du være heldig at flere vil være aktive. Men det handler også om, hvordan fansene kan være aktive. Det kan for nogle kræve overvindelse at skulle formulere en kommentar. Derfor kan du formulere spørgsmål, som det er let at svare på. For eksempel en quiz, hvor folk skal svare A, B eller C som svar, og hvor svarene så er forklaret efter spørgsmålet eller i et tilhørende billede. Eller den nye funktion, hvor man kan reagere med andre ikoner end blot tomlen i vejret.

Flyt skolens fokus

fem niveauer for værdiskabelse. På niveau 1 er kommunikationen rent afsenderorienteret og har fokus på at sælge en vare – for eksempel et kursus. Trinvist skifter fokus, så det inddrager modtageren mere og mere. Og på niveau 5 handler det om, hvad skolen og målgruppen sammen kan skabe af værdi. Det er jo nok forskelligt fra skole til skole, hvad det på dette niveau helt konkret handler om. Men et bud kunne være, at en aftenskole blev bedre til at invitere deltagerne ind og få indflydelse på, hvad skolen skal udbyde af aktiviteter, hvilke emner skal debatteres, hvilke målgrupper skal have tilbud. Hvis det lykkes, er det ikke usandsynligt, at skolen også vil opleve større interesse for den årlige generalforsamling – og måske endda for frivilligt arbejde i bestyrelsen med mere. Men det er måske nok lidt højt at sigte med en facebookside. I første omgang handler det om at tænke mindre i at sælge enkelte kurser og mere i at inddrage omgivelserne i aftenskolen og dens folkeoplysende værdier. 

LÆR AT BRUGE FACEBOOK DOF afholder løbende kurser i, hvordan man som aftenskole kan bruge Facebook. Her lærer du, hvordan du sætter en facebookside op, og hvordan du lægger indhold på den. Find aktuelle kurser på www.danskoplysning.dk

Astrid Haugs helt grundlæggende pointe er, at indholdet i opslag på Facebook – og mange andre steder – skal være fokuseret på, hvad skolen og modtagerne i fællesskab kan gøre – og ikke på, hvad skolen har behov for. I modellen ved siden af, har Astrid Haug listet DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 13

 Landsmøde 2017

Landsmøde 2017 Oplev eller genoplev to skønne dage på Munkebjerg Hotel den 20. og 21. maj.

Munkebjerg Hotel var traditionen tro velsignet med skønt vejr.

DOF's formand, Ingolf Christensen, bød velkommen - og blev kort efter genvalgt som formand på generalforsamlingen.

Efter de to oplæg om projekt ABC for mental sundhed skulle deltagerne selv diskutere - med udgangspunkt i en 'nip-nap'.

'Tre' prismodtagere på række: Connie Wissing Larsen blev udnændt til Fyrtårn i Folkeoplysningen og Den Rytmiske i Nordkraft og DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole delte Initiativprisen for deres gode aktiviteter for mennesker med lungelidelser.

14 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Chris MacDonald fortalte meget engageret om vigtigheden af at huske, at sundhed er både fysisk, mental og social.

Se endnu flere billeder fra Landsmødet på DOF's Facebook side.

Kaffepauserne er vigtige på DOF's landsmøder, for her diskuteres og erfaringsudveksles og hygges med gode vewnner.

Vejret var til hygge på terassen.

DOF-konsulent Anne Refsgaard styrede søndagens workshop om frivillighed

Søndag morgen var (næsten) alle til fin morgensang orkestreret af David Mondrup og Katrine Bonderup på hhv. klaver og violin.

Ingen fest uden sang! DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 15

ïƒ¨ Indvandrerprojekt

Kampagnens hovedperson: Ibbi El Hani.

(Foto: Benjamin Andresen).

16 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Jeg krummer tæer, når jeg hører ordet integration På Rytmisk Center i København vil de gerne have flere indvandrere på deres kurser, og derfor har de talt med indvandrerne. Løsningen er en ny måde at fortælle om kurserne på – og så droppe alt om integration! Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

eg gider ikke det integrationskvalme-fis! Jeg krummer tæer, når jeg hører ordet integration.” Sådan lød det fra en fysioterapeut med indvandrerbaggrund. Han har arbejdet i over 30 år i Danmark og synes efterhånden, han er meget fint integreret. Og så er han også trommeslager. Ordene faldt under en af de mange samtaler, Johannes Skjelbo har haft med indvandrere i København. Samtalerne har været første del af projektet ’Musik og Inklusion’, som Rytmisk Center står midt i.

Baggrund for projektet Befolkningen i København – og specielt på Nørrebro – er meget kulturelt blandet. Men den blanding går ikke igen blandt Rytmisk Centers deltagere, og det har de besluttet sig for at gøre noget ved. Her i foråret har de derfor kastet sig over projektet ’Musik og Inklusion’. Med støtte fra Statens Kunstfond, Kulturstyrelsen og Københavns Kommune har de ansat projektkonsulent Johannes Skjelbo, der sammen med skolens udviklingskonsulent Carsten Mørch-Bentzen skal prøve at tiltrække flere med indvan-

drerbaggrund til skolens kurser. I den første tid har Johannes Skjelbo altså brugt en del tid på at tale med mennesker i målgruppen. Både unge og ældre. Det har givet et billede af, hvordan skolen bør kommunikere med indvandrere – og i særdeleshed hvordan de ikke bør kommunikere. Det viser sig ikke overraskende, at indvandrere er en meget sammensat størrelse, der ikke kan samles til en enkelt målgruppe. Musikinteressen blandt de unge indvandrere spænder fra den pæne tørklæde-pige til den seje rap-fyr. ”Men der er ting, der er fælles for dem,” fortæller Carsten Mørch-Bentzen. ”De gider ikke at blive talt ned til. De har været udsat for et hav af forskellige, velmenende initiativer, men de vil bare gerne behandles som unge mennesker. Så vi skal ikke forsøge at lokke dem til Rytmisk Center med arabisk pop og den slags. For det bliver gennemskuet som et nyt forsøg på ’integration’.” Derfor fører projektet heller ikke til, at Rytmisk Center opfinder en række nye kurser. I stedet tilpasses de eksisterende tilbud, hvis det er nødvendigt. Målet er ikke rene indvandrerhold, men en mere blandet delt-

agergruppe på alle hold. Derfor er der heller ikke tale om at forære kurserne væk eller give rabatter og nedsat pris. Det handler om, at vise at kurserne har kvaliteter, som alle kan få del i.

Mangebenet markedsføring ”Har vi taget fejl i vores markedsføring i alle disse år?” funderer Carsten Mørch-Bentzen. Under alle omstændigheder har den nye indsigt ført til, at Rytmisk Center nu griber markedsføringen helt anderledes an. En ny kampagne ruller snart ud i København – primært på Nørrebro og i Brønshøj. Den er målrettet børn og unge, og siden er det også meningen, at den voksne deltagerskare skal afspejle befolkningssammensætningen. I området husstandsomdeles en folder, der har forældrene som målgruppe. Folderen fortæller om Rytmisk Center som et trygt sted med ordnede forhold, veluddannede undervisere og ikke mindst undervisningslokaler i nærområdet. Sideløbende udsendes små videoer på sociale medier. Disse har en ung skuespiller med indvandrerbaggrund som fast om-  DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 17

 Indvandrerprojekt

Projektleder selfie. Johannes Skjelbo og Carsten Mørch-Bentzen.



drejningspunkt, og målet er at skabe noget, de unge kan identificere sig med. Et sidste ben er en indsats over for skolelærere i de lokale folkeskoler. De får også en folder – og to ambassadører tager rundt på folkeskolerne og fortæller om Rytmisk Center og om alle de mange gode følgevirkninger af musikundervisning. Med andre ord er der skabt god mulighed for, at de unge med indvandrerbaggrund – samt deres forældre – kommer til at møde Rytmisk Center flere steder i den kommende tid. Tonen i markedsføringen bliver også tilpasset den viden, Johannes Skjelbo har indsamlet. Rytmisk Center vil prøve at være mere poetisk i sin kommunikation, end den ’gi’ den gas’-tone, som er mere almindelig. Skolen vil i højere grad også fortælle, at man både kan være meget seriøs på kurserne, hvis man er ambitiøs med sin musik. Men at der også er plads til at ville

18 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

lære for sjov. Og så har samtalerne vist, at det er vigtigt, at Rytmisk Center markedsføres som et trygt sted. Både de unge og deres forældre har behov for at føle sig i gode hænder.

Baggrund i en ph.d. Johannes Skjelbo fik selv ideen til projektet, da han for nogle år tilbage skrev en ph.d.-afhandling om unge indvandreres forhold til musik: ”Jeg opdagede, at de unge indvandrere var lige så glade for musik som andre danske unge, og at der måtte være et kæmpe potentiale i at få dem til at lære at spille og synge. Derfor rendte jeg Rytmisk Center på dørene for at blive ansat som konsulent, så jeg kunne gøre noget ved det!” smiler Johannes. Da det passede fint med Rytmisk Centers ønske om at nå ud til alle københavnere, var der basis for et samarbejde.

Vil dele erfaringerne Planen er, at projektet munder ud i en konference, hvor alle interesserede kan deltage. ”Vi er ikke interesserede i at beholde alle vores erfaringer for os selv,” forklarer Carsten Mørch-Bentzen. ”Det kunne da være herligt, hvis andre kan bruge vores viden til noget, så vi håber på, at mange DOF-skoler vil deltage i konferencen.” Helt konkret håber Johannes Skjelbo og Carsten Mørch-Bentzen på at indsatsen giver 50 nye deltagere på Rytmisk Centers kurser. ”Men hvis det ender med, at der blot kommer 10 nye, er jeg faktisk også tilfreds,” tilføjer Carsten Mørch-Bentzen. 

”Det kunne da være herligt, hvis andre kan bruge vores viden til noget, så vi håber på, at mange DOF-skoler vil deltage i konferencen.”

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 19

 Portræt af Lautrupgaard Musikfabrik

Med guld-paneler i hall’en og en ’fantastisk forvaltning’ i ryggen … Aftenskole tilbage i trygge rammer efter fem år ’i eksil’ efter gennemgribende renovering. I dag er den gamle proprietærgård igen fyldt at skønne toner – og nu med en prisvindende skoleleder. Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

et ligger stadig flot, det store hvide hus i udkanten af Ballerup, vest for København. Omkranset af høje træer og med en kæmpe blodbøg midt den nærmest parklignende have bagved troner huset nymalet og solidt. Som et historisk åndehul ligger huset midt i et industrikvarter med naboer som Danmarks Tekniske Universitet, Konica Minolta og Løvens Kemiske Fabrik. Og selv om det deler kvarter med en række hovedsæder for store internationale firmaer med smarte, brand-bevidste navne, så holder huset stand med sit oprindelige navn, nu med en tillægs-titel som ’Musik- og Kulturhus’, og det bærer stadig navnet ’Lautrupgård’.

Fra ’muh-muh-muh’ til ’mi-mi-mi’ Siden slutningen af 1700-tallet og i mere end 150 år var den hvide bygning hovedhus i en stor proprietærgård. De røde staldbygninger omkring det var beboet af malkekvæg, og laderne fyldt med korn. Men siden 1965 har der ikke genlydt af hverken ’muhh’ eller malkepiger på Lautrupgård; nu om dage fyldes huset af sang-elever og lyden af en lang række kor og orkestre, der i årtier har modtaget undervisning, øvet og spillet koncerter i og omkring den statelige hvide bygning.

Renoveret med omtanke Aftenskolen ’Lautrupgaard Musikfabrik’s hold og deltagere har de flotte, historiske omgivelser som ramme for såvel skolens kontor som holdenes undervisning og øvning, og det er med glæde, at undervisere og deltagere nu er tilbage igen: 20 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Efter en fem år lang pause uden musiklyd i huset kunne aftenskolen igen bruge huset i september sidste år. Pausen skyldtes en gennemgribende renovering af hovedhuset, hvor det er blevet restaureret for omfattende skimmel og råd, og det er blevet moderniseret, men heldigvis under kyndig hensyntagen til dets oprindelige udtryk og ånd. Og nu står huset altså dér med blodbøg og egen park og ser nyt ud på den helt rigtige ’gamle’ måde, når mennesker og instrumenter indtager rummene. Lederen af aftenskolen hedder Torben Liljeroth, og det er en tydelig glad og også stolt aftenskoleleder, der viser Spektrums udsendte rundt i huset, der som sagt nu bærer det fulde navn Lautrupgård Musik- og Kulturhus: ”Altså! … er det ikke bare blevet flot!?” Torben peger begejstret på de høje paneler op langs den store trappe op til 1.salen: ”Før var det sådan en slags mellemgråblåt i to nuancer – nu er det cremehvidt, og se så, hvad arkitekten fandt på …” Torbens pegefinger stryger en smal, guld-malet liste, som går igen på alle panelstykker: ”Det passer bare rigtig fint sammen med lamperne – det er så godt set af hende!”

Fælles ånd og tryg ramme I det daglige befolkes huset af aftenskolens tre kor og fire orkestre samt instrumentalundervisning i ’sang og stemmedannelse’. Dertil kommer fire selvkørende orkestre, der som brugere af huset også i nogen grad er under aftenskolens vinger. Og selv om huset med renoveringen 

 Portræt af Lautrupgaard Musikfabrik



... det er oplevelsen af at være en del af et samarbejde og fællesskab, som er drivkraften ...

 blev udstyret med lydtætte døre og andre lyddæmpende foranstaltninger, kan man stadig høre og mærke hinanden, når der er gang i de forskellige øvelokaler, der har navne som Pejsestuen, Kvintetten, Studie A og Artby. Den sidstnævnte navngivet til ære for grundlæggeren af aftenskolen, Jørgen Artby. Men spørger man Torben, så er det er bare med til at øge kvaliteten ved at være under samme tag: ”Det betyder rigtig meget at være i samme hus! Der er sådan en fælles ånd her – og vi er i trygge rammer. Vi har også alle de faciliteter, vi har brug for – og brugerne giver udtryk for, at det er dejligt, at man kan høre, der er andre i huset, der spiller.”

Musikmenneske med snedker i ascendanten Torbens egen musikalske baggrund er 40 år som underviser i mandolin og guitar, og dertil orkesterleder. Men når det blev mandolinlæreren, der kom til at blive en vigtig tovholder i renoveringen af et over 200 år gammelt hus, så var det ikke helt tilfældigt. Torben er nemlig oprindelig uddannet snedker, og inden han full time blev optaget af sit

22 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

FAKTA Lautrupgaard Musikfabrik  Adresse: Lautrupgård Musik- og Kulturhus, Lautrupvej 2, 2750 Ballerup  Leder: Torben Liljeroth  Web: www.lautrupmusik.dk  Stiftet 27. november 1990  Medlem af DOF siden 3. april 1992  Udsprunget i 1990 af den kommunale ’Ballerup Aftenskole’, og fik sit nuværende navn i 1994.

Nøgletal  852 undervisningstimer – heraf 96 instrumentalundervisning.  Foredrag: 0  Antal deltagere: 200

arbejde for både Frivilligrådet, aftenskoleledelsen, senioridrætten og mange andre aktiviteter i kommunen, havde Torben lederkasketten på for renoveringsprojekter blandt andet på både Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet.

Blokfløjte, banjo & mandolin Det var dog musikken, der bankede i takt i hjertet på den lille Torben, da han tilbage i midten af forrige århundrede begyndte i skole. Som så mange andre startede også hans musikalske karriere på blokfløjten – men i slutningen af 50’erne dukkede Jan & Kjeld op i radioen, og så gik der bogstavelig talt ’banjo i den’ for Torben, der mere var til strengeleg end til træblæser-lyd. Torben fremhæver dog, at det var mødet med gode, ambitiøse lærere, der holdt ham til ilden, så det blev til en solid grunduddannelse på guitar og så på mandolinen, der blev hans hovedinstrument. Men også professionel cykelsport har taget en overordentlig god bid af tiden i Torben Liljeroths tid; med en søn, der trampede så effektivt i pedalerne, at knægten var blandt de bedste i landet, kastede Torben sig ind i ledelse også på dette plan. Han var

tilmed i en årrække landsholdstræner for Danmarks junior-cykellandshold, med hvad deraf følger af tusinder af kilometer på de danske landeveje. Men musikken har han alle dage holdt ved – og med tiden også mere bredt kulturlivet. Begge dele fylder meget i Torbens liv – selv om der altså også undervejs skulle både høvles, projektledes og cykles … I 1977 blev han selv guitar- og mandolinlærer i Lautrupgaard Musikfabrik, og siden 2013 har der også stået ’Aftenskoleleder’ på visitkortet. Dette sammen med alle mulige andre frivillige gøremål i og for det ballerupske musik- og kulturliv.

Skabertrang og fælles indsats Det er skabertrangen, der driver værket. ”Jeg holder meget af at sætte noget i gang og skabe noget nyt”, svarer han på Spektrums spørgsmål om, hvad der motiverer og holder dampen oppe. Og fortsætter, at det er det med at se, hvordan ting – med fælles kræfter og indsats, kan udvikle sig, vokse sig til noget større, måske oven i købet større, end man faktisk havde troet i begyndelsen. Og det er oplevelsen af at være en del af et samarbejde og fællesskab, hvor

mange yder en indsats mod et fælles mål, som Torben nævner som drivkraften bag den energi, der skal til, for at blive ved med alle de mange engagementer.

honoreres med et antal lønkroner, der modsvarer arbejdsindsatsen) skal orke at lægge den ekstra indsats, som løfter og flytter og skaber nye muligheder.

Årets Leder 2017

Bestyrelse på visionsweekend

Og denne ganske betragtelige aktivitet er blevet bemærket, så i dette forår stod der ’Torben Liljeroth’ på sedlen i kuverten, da Ballerup Kommune skulle hædre to af kommunens frivillige ildsjæle. Det er priser, der gives til nogle af de mennesker, der lægger et særligt stort stykke arbejde i foreningslivet. Og prisen som Årets Leder 2017 i kategorien Andre Foreninger (idrætsforeninger udgør den anden kategori) gik altså til Torben, ikke mindst for hans indsats for at Lautrupgård skal kunne blive et kulturelt samlingspunkt i Ballerup Kommune. Det var naturligvis en flot anerkendelse og et velkomment skulderklap, som det er værd at ønske tillykke med! Med til historien hører også, at Ballerup Kommune med Torbens ord har en ”fantastisk hjælpsom og god forvaltning, der yder masser af støtte og vejledning”. Ikke uvæsentligt, hvis de frivillige kræfter (herunder aftenskoleledere, der ikke nødvendigvis

Nu kunne Torben Liljeroth jo så uden yderligere armsving læne sig tilbage i sol-stolen og nyde sin Årets Leder-pris med et glas kølig limonade til – men nej, sådan spiller dén mandolin ikke: Med prisen fulgte et weekendophold på Bøtø for aftenskolens bestyrelse, og med input fra DOF skal weekenden bruges til at arbejde med aftenskolens visioner og udvikling. Aftenskolen er, som så mange andre, udfordret på sin fornyelse og tilgang af nye kræfter. Så dén problematik har Torben sat på dagsordenen, med det ønske at aftenskolen – ved det gode, fælles træk – kan tiltrække endnu flere folk, skabe endnu mere musik og i det hele taget så meget som muligt være ramme for et rigt kulturliv i Lautrupgaaard Musikfabrik, i den fine gamle proprietær-gård med blodbøg, guldpaneler - og hele muhlevitten. 

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 23

 Samarbejde

Højskoler inviterer til samarbejde Med penge fra Kulturministeriet opruster højskolerne på det lokale folkeoplysende arbejde. Nogle af de bedste aktiviteter er skabt i samarbejde med den øvrige folkeoplysning. Men højskolerne opfordrer til endnu mere samarbejde med eksempelvis aftenskolerne. Af Søren Børsting, Folkehøjskolernes Forening i Danmark

2014 bevilligede daværende kulturminister Marianne Jelved 4,4 millioner over tre år til styrkelse af højskolernes folkeoplysende aktiviteter i lokalområderne i Danmark. I de tre år har over 60 projekter udviklet folkeoplysningsaktiviteter i hele landet. Det har været fra små projekter, som borgerinddragelse og bæredygtighedsinitiativer gennem lokale familiers arbejde med biavl, til store demokratifestivaller med flere tusinde deltagere. Emnerne har været mangfoldige, og højskolerne har, i samarbejde med mange aktører, udviklet projekter med temaer som: demokratifremmende, borgerinddragende, debatskabende, aktivitetsfremmende, fællesskabsfremmende, integrationsfremmende, miljøforbedrende og deltagerinddragende aktiviteter. Fra 2017 er puljen vedtaget på finansloven med 1,2 millioner om året, så initiativerne fortsætter, og mulighederne for at udvikle nye samarbejdsrelationer er store. Højskolerne vil gerne samarbejde med andre folkeoplysningsinstitutioner. ”Vi har flere gode eksempler på samarbejder mellem lokale institutioner, der samler og løfter niveauet på de folkeoplysende aktiviteter og gør dem mere synlige for de lokale,” siger Søren Børsting, udviklingskonsulent hos Folkehøjskolernes Forening. Mulighederne for at skabe en samlet og koordineret folkeoplysningsindsats er store, og gennem samarbejde kan der skabes bedre økonomiske rammer for projekterne. ”Min opfordring her skal være at aftenskolelederne kontakter højskoler i området og foreslår samarbejde om debatskabende og folkeoplysende projekter,” siger Søren Børsting.

24 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

Forventninger til projekterne Ved bedømmelsen af projekterne vil der blive lagt vægt på: • At projektet understøtter mødet mellem borgerne om både lokale og almene spørgsmål og emner. • At projektet er til gavn for en større målgruppe. • At projektet skaber samarbejdsrelationer til andre højskoler, lokale foreninger, kommuner, institutioner eller virksomheder. • At projektet skaber grobund for levedygtighed efter puljens ophør. • At projektet er inspirationskilde til andre interesserede gennem formidlingen og efterarbejdet af projektet.

Eksempler på samarbejdsprojekter Gymnastikhøjskolen i Ollerup: Demokratifestival 2016 Demokratifestival 2016 ville gennem 10 arrangementer af folkeoplysende karakter i lokalsamfundet skabe øget engagement og deltagelse i demokratiet samt gøre demokratiet mere inkluderende for alle. Det overordnede formål var at skabe og vedligeholde en markant bevidsthed om de muligheder og udfordringer, som vores demokrati står over for. Så mange mennesker som muligt skulle debattere aktuelle og universelle demokratiske problemstillinger. Der blev søgt svar på spørgsmålet om, hvordan vi fremover gør demokratiet mere inkluderende, så færre borgere føler sig udenfor. Vestjyllands Højskole: Jordens frugtbarhed Med afsæt i landbrugets og landbrugspolitikkens aktuelle krise var det overordnede mål

for projektet ’Jordens frugtbarhed’ at skabe et rum for dialog, kreativ tænkning og nye samarbejder omkring landbrugets fremtid og rolle i det danske samfund mellem de centrale interessenter og den bredere offentlighed. Samtidig var det håbet, at en fornyet dialog og integration mellem højskolerne og landbruget kan bidrage til den strukturelle udvikling af landbruget, fødevareproduktionens organisering, samt gastronomiens og madkulturens fremtidige retning. 

FAKTA  Folkeoplysningspuljen støtter højskolernes folkeoplysende aktiviteter.  Folkeoplysningspuljens formål er at støtte udviklingsarbejde med højskolernes folkeoplysende aktiviteter i lokalområderne i Danmark.  Tilskuddet kan søges af en enkelt højskole, af flere højskoler i forening eller i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (oplysningsforbund, virksomheder, kommuner, ngo'er, interesseorganisationer, kirkelige kredse, biblioteker, uddannelsesinstitutioner med mere), ligesom der kan være tale om fælles nationale projekter, hvor højskolerne og Folkehøjskolernes Forening indgår i et projektsamarbejde. For mere information kontakt:  Søren Børsting, Udviklingskonsulent Email: sb@ffd.dk, Tlf: 33364267 40223505

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

KOMMUNAL KONTROL AF REGNSKABER Betyder den seneste lovrevision af Folkeoplysningsloven med virkning fra 1. januar 2017, at kommunerne vil stille skærpede krav til aftenskolernes regnskabsaflæggelse?

 Kommunen har forpligtelsen til at føre det juridiske tilsyn med aftenskolernes virksomhed. Normalt sker dette ved kontrol af tilskudsregnskab, der indsendes årligt. Nogle kommuner kræver lejlighedsvis stikprøver, hvor der kræves yderligere information, som for eksempel hele foreningens årsregnskab, holdoversigter med videre. Endelig er der kommuner, der altid kræver mere end tilskudsregnskabet. Det er i princippet kun tilskudsregnskabet, som kommunen skal have indsigt i, men loven giver mulighed for, at en kommune kan kræve indsigt i alle oplysninger, som de mener er nødvendige af hensyn til tilsynet. DOF anbefaler, at aftenskolerne i en kommune medvirker til at få etableret en fornuftig praksis, der går ud på, at tilsynet føres ved indsendelse af tilskudsregnskaber. Dette er praksis i en lang række kommuner. Man kan eventuelt inkorporere en slags stikprøvekontrol, således at der for eksempel en gang om året udvælges en af aftenskolerne, som skal indsende yderligere materiale som stikprøvekontrol. Dette kan medvirke til at sikre, at der ikke foregår ulovligheder i aftenskolernes administration.

I lovens § 29 fremgår det, at det er tilskudsregnskabet, som man ønsker at kontrollere: ”§ 29. Foreninger aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen. Stk. 2. Regnskabet skal dokumentere, at foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.” Den nye lovrevision tilføjer et nyt stk. 3 i § 29, hvoraf det fremgår, at det er tilskudsregnskaberne (jf. §29, stk. 1 ”regnskab for tilskud”), man skal offentliggøre: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som foreningen aflægger efter stk. 1.« I nedenstående er der hjemmel til, at kommunen kan kræve yderligere oplysninger ud over tilskudsregnskaberne: § 30. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, tilbagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne.

TILBAGEHOLDELSE AF TILSKUD En skole har oplevet, at kommunen har stillet tilskud til aftenskolen i bero, fordi der fra udenforstående var indberettet mistanke om ulovligheder. Må kommunen det?

 Nej, kommunen må ikke stille tilskud i bero på en mistanke alene. Af Folkeoplysningslovens § 32 fremgår det, at en kommune ikke kan stille tilskud i bero, medmindre en forening ikke overholder loven: ”§ 32. Overholder en forening ikke loven eller de regler, der er fastsat i medfør heraf, kan kommunalbestyrelsen undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler m.v. for en angiven periode.” Kommunen skal have konstateret et lovbrud, hvis tilskud skal stilles i bero, og en mistanke er altså ikke nok. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 25

KORTNYT

DOF-SKOLE VINDER ÅRETS KULTURPRIS

 Kunst- og Kulturhøjskolen i Vejle vandt i foråret Vejle Kommunes Kulturpris 2017. "Det er en pris, der forpligter. Vi vil gøre alt for at leve op til anerkendelsen i fremtiden," lød det fra forstander Jørgen Ejlskov på talerstolen. En af årsagerne til hæderen var skolens højskoledage. Her byder Kunst- og Kulturhøjskolen i Vejle i løbet af året på hele 44 forskellige, spændende kulturforedrag. Derudover arrangeres busture rundt i landet til kulturelle steder, operaer og kunstrejser.

NYT FYRTÅRN I DOF

 På DOF’s landsmøde den 20. maj 2017 udnævntes Connie Wissing Larsen, skoleleder i GOK Thisted til Fyrtårn i Folkeoplysningen. Prisen gives til personer, der ”… har gjort en stor og bemærkelsesværdig indsats for folkeoplysningen, sin skole eller Dansk Oplysnings Forbund, eller hvis en medlemsskole har gjort en længerevarende og bemærkelsesværdig folkeoplysende indsats i sit lokalområde.” Connie var i sin tid med til at oprette GOK Thisted og har været skoleleder i de seneste 25 år. I indstillingen – fra skolens bestyrelse – hedder det blandt andet, at Connie er meget omsorgsfuld og opmærksom. Kursisterne får altid god vejledning om hvilket kursusforløb, 26 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

SKOLENYT der vil være bedst for den enkelte. Connie er også god til at vejlede andre undervisere og starte nye tiltag op. Lokalt er hun blandt andet initiativtager til ”Kend din egn” med ugentlige gåture i lokalområdet, og det helt på frivillig basis. Dertil kommer, at Connie altid er fuldt opdateret på Folkeoplysningsloven, hvilket også kan komme til udtryk i forhandlinger med kommunen. Connie har igennem årene været med i Folkeoplysningsudvalg i Kommunen, Gigtforeningens Folkeoplysningsudvalg og nu DOF’s bevægelsesudvalg. GOK Thisted er vokset en del i de seneste år, hvilket bestemt er Connies fortjeneste. Alt i alt er det fuldt fortjent, at Connie Wissing Larsen nu er at regne blandt DOF’s fyrtårne!

NYT HUG TIL AFTENSKOLERNE

 Dansk Folkeoplysnings Samråds årlige

undersøgelse af kommunernes tilskud til aftenskoler (folkeoplysende voksenundervisning) viser igen i 2016 et fald i støtten. Efter mange års fald, hvor det største skete med Fogh-regeringens store beskæring af tilskuddet i 2003, var det ellers begyndt at se lidt bedre ud. Endda med en lille fremgang i 2015. Tilmed er faldet i 2016 på hele 4,7 procent. Heldigvis synes DOF-skolerne ikke at være ramt af nedskæringerne, og de fleste holder godt fast i deres aktivitetsniveau. Men alligevel er der god grund til i højere grad at gå på barrikaderne for en fornuftig prioritering af aftenskoleområdet i kommunerne. Du kan læse mere om undersøgelsen på www.dfs.dk.

GODE ARGUMENTER FOR AFTENSKOLEN

 DOF har sammen med de andre landsdækkende oplysningsforbund lavet en folder med gode argumenter for, hvorfor det giver mening for en kommune at prioritere aftenskoleområdet og aftenskolerne som samarbejdspartnere i en lang række opgaver. Folderen er tænkt som en intern argumentbank for skoleledere og bestyrelser. Afsættet er aftenskolefolk, der sidder i samråd, eller som gerne vil komme til at sidde i et samråd. Kontakt Robin Kristiansen, hvis du har brug for ideer eller vejledning til at bruge folderen og dens argumenter i din kommune.

NYE SKOLER I DOF  DOF Kulturskole Kolding er en nyere aftenskole med Steffen Engebæk som skoleleder og sang og instrumentalundervisning på programmet.  Dronning Dorotheas Aftenskole er nystartet og hjemmehørende i Kolding kommune. Jacob Knudsen er skoleleder og vil tilbyde undervisning i en bred vifte af teaterkunsteriske fag såsom drama, musik, film og design.

NY LEDER  Hanne Isaksen vTrivselsskolen i Rudersdal har fået Birgitte Ledertoug som ny leder.  I GOK Aabenraa træder formand Per Steen Kristensen til som midlertidig leder indtil en ny ansættes.  Christian Toldam har overtaget skolelederposten i Cambridge Institute i København.  DOF Nørhald Aftenskole ledes fremover af Palle Johansen.  I DOF Helsingør Aftenskole står Ulrik Schou nu ved roret som leder.  Ry Aftenskole har fået Niels J. Kragelund som skoleleder.

NAVNESKIFTE  TAP Koret i København hedder fremover Campus Koret.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

KALENDER L

SOMMERKURSUS

18.-21. juni  Ribe L

LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE MED MAILCHIMP

25. august  Aarhus

 Dette kursus henvender sig til dig, som mangler at mestre værktøjet til at få budskabet sendt hurtigt, effektivt og korrek.

DOF KURSUSDAGE

1.-3. september  Brandbjerg Højskole

U Underviserkurser

L Lederkurser

FØRSTEHJÆLP I OG VED BASSIN

M Medlemsmøder

P Politiske møder

KNÆPROBLEMATIKKER

23. september  København

28. oktober  København

 Kurset er målrettet dig som underviser i

Du vil få en anatomisk og funktionel viden om knæet, som kan give dig øget forståelse for knægener og en viden om de hyppigst forekommende knæproblematikker såsom Artrose og funktionel instabilitet.

bassin, så du har den nødvendige viden til at hjælpe en tilskadekommen deltager. L

EXCEL OG AFTENSKOLENS VIGTIGSTE REGNESTYKKER

25. september  Aalborg

 Dette kursus begynder med

en indføring i programmets grundprincipper, og du lærer det gennem simple og praktiske øvelser.

 Læs mere om kursusdagene på s. 4-5. U

FYSIO FLOW - WEEKENDKURSUS

6-8. oktober  Odense

 Fysio Flow retter sig mod at introducere

en træningsform, der aktiverer deltagernes ro og hvilesystem - og påvirker den samlede bevægelighed. L

LOV OG LEDELSE

EXCELKURSUS 2 - EXCEL OG GRAFISK PRÆSENTATION

1. november  Aarhus

 Kurset bygger videre på kurset ”Excel og aftenskolens vigtigste regnestykker”, og vi vil nu dykke ned i flere funktioner og grafisk præsentation. U

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE - WEEKENDKURSUS

11-12. november  Odense

 Du vil på dette weekendkursus få mere

viden på hele lungeområdet, og konkrete redskaber i forhold til at blive underviser i bevægelse eller i korsang for lungesyge.

27-29/10 og 17-19/11  Fredericia  På kurset gives der oplæg om og opgaver i lov og bekendtgørelse, herunder forenings-dannelse m.m.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

MENTAL SUNDHED PÅ KULTURMØDE MORS Aftenskolers aktiviteter er i høj grad med til at højne menneskers mentale sundhed. Det sætter vi fokus på i en panelsamtale på Kulturmøde Mors fredag den 25. august klokken 10.45 til 12.00 i den store sal på Kulturpladsen, hvor DOF er godt repræsenteret. Vi vil anbefale, at så mange som muligt kigger forbi Kulturmødet, lytter og deltager i samtalen, hvor blandt andet Marianne Gasbjerg fra Århus Kunstakademi og Anna Marie Olsen fra Den Rytmiske i Nordkraft er med i panelet for at drøfte, hvordan aftenskolen også bidrager til at kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed. Du kan som deltager være med i snakken, da der også er tid til at drøfte emnet med folk i salen.

Ud over panelsamtalen vil der også være oplevelsesindslag fra et par DOF-skoler. Tjek det ud i Kulturmødeprogrammet på www.kulturmødet.dk. Har du ikke oplevet Kulturmødet, så er her en oplagt mulighed for at være med og bidrage med dine synspunkter eller lytte til andres, eller bare være til stede i et kulturelt smørhul med masser af indtryk og oplevelser. Kulturmødet er et farverigt, interessant og deltagende arrangement, som skal opleves, og samtidig en mulighed for at synliggøre aftenskolen.

Fra DOF’s sekretariat er Pernille Marstrand og Anne Refsgaard til stede under hele Kulturmødet, og de tager gerne initiativ til, at vi som DOF’ere kan mødes under Kulturmødet. DOF SPEKTRUM l JUNI 2017 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Mette Bock, Kulturminister (LA)

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ...

Foto: Steen Brogaard

HVIS JEG VAR aftenskoleleder, ville jeg have fokus på det civilsamfund, som min aftenskole er en del af. Civilsamfundet kan løfte mange opgaver, hvis ikke staten fylder for meget. Når jeg er rundt i landet, kan jeg se, hvordan folk finder sammen og laver mange forskellige aktiviteter – uanset om de får offentlige penge eller ej. Det danske samfund blev i mange henseender opbygget af et stærkt civilsamfund med andelsbevægelsen, fri- og folkehøjskolerne, folkekirken og forenings- og idrætslivet. I civilsamfundet eksisterer et fællesskab, som binder mennesker sammen. Kulturen – og dermed folkeoplysningen – er et fælles fundament for vores samfund og for vores folkestyre. Men samtidig kan kulturen også udfordre os. Det skal folkeoplysningen også kunne. For vi skal ikke være enige om alting. Og vi skal netop kunne håndtere uenighederne, så de ikke skiller os ad. Jeg synes, at aftenskolerne skal have et element af begge dele. Det fælles – og det der udfordrer. Min aftenskole skal derfor også tilbyde et rum, hvor meninger brydes. Hvor folk er villige til at lytte og blive klogere. Men samtidig skal mennesker også kunne mødes om en konkret aktivitet med ligesindede, uanset om det er fransk for begyndere, guitarspil eller foredrag om danmarkshistorien gennem tiderne. Men aftenskolerne eksisterer kun så længe, de kan tiltrække kursister. Og der bliver hele tiden flere og flere tilbud, som vi som borgere kan vælge og vrage imellem både i den virkelige verden og digitalt. Der-

Det er vigtigt, at aftenskolerne i jag-

ten på at tiltrække flere mennesker ikke blot løber efter tidens trends, men også holder fast i aftenskolens og folkeoplysningens kerneværdier..

28 DOF SPEKTRUM l JUNI 2017

for skal skoleformen forny sig, hvis den skal være vedkommende for nutidens mennesker. Heldigvis synes jeg, der er en tendens til, at folk i stigende grad har brug for det personlige møde, hvad enten det er i læseklubber, til fællesspisning eller lignende. Det er vigtigt, at aftenskolerne i jagten på at tiltrække flere mennesker ikke blot løber efter tidens trends, men også holder fast i aftenskolens og folkeoplysningens kerneværdier. Det er selvfølgelig en balancegang, men jeg synes, at voksenundervisningens formål stadig skal være fundamentet. Og for mig kan det sagtens gå hånd i hånd, dels at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgskab, dels at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Jeg synes derfor, at aftenskolekurser og debatarrangementer også gerne må handle om andet og mere end at følge sine egne interesser. At der må være en ambition om, at aftenskolen skal noget mere, nemlig være med til at skabe myndige borgere. Aftenskolerne skal bidrage til borgernes selvbevidsthed og vilje til at stå på egne ben og selv turde tage stilling. Men de skal også bidrage til, at vi kender vores historie og værdier og bliver bevidste om, at et frit samfund kræver en sult efter ånd, kultur og selvstændighed. Med andre ord skal aftenskolerne også bidrage til den almene dannelse. Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg derfor have fokus på fornyelse med afsæt i folkeoplysningens kerne – ud fra en tro på, at folk stadig gerne vil det personlige møde og vil udfordres i et fællesskab med andre mennesker. 