Issuu

DEC 2015 ÅRGANG 02

N-º07

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

SALTO i Hillerød har familier med små børn som målgruppe

Aftenskole for de mindste Fordeling af det kommunale aftenskoletilskud

Kom godt i gang med hjemmesiden

Klumme: Hvis Bertel Haarder var skoleleder ...

LEDELSE:  Det eksemplariske lederskab  Forstå konflikter ...  Det gode lederskifte

side 04

side 18

bagsiden

Læs tema side 6-13

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

MANDSMOD – ELLER KVINDEHJERTE

Vi ved det alle sammen!

KOLOFON: Udgiver Dansk Oplysnings Forbund Ny Østergade 7, 1. sal 4000 Roskilde Telefon: 70 20 60 20 post@danskoplysning.dk www.danskoplysning.dk Ansvarshavende Henrik Christensen Redaktør Martin Thirstrup Hansen Layout Martin Thirstrup Hansen Tegninger Bob Katzenelson Grafisk design Fritfald/Mai-Britt Bernt Jensen Oplag 2.500 eksemplarer Tryk Clausen Grafisk, Odense Spektrum Spektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommuner, samarbejdspartnere og andre interesserede. Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning. Eftertryk er tilladt med tydelig kildegengivelse. Næste deadline 8. februar 2016 Forsidefoto: Til babyrytmik i SALTO aktiveres børnenes sanser – og deres forældres evner til at træffe beslutninger. Foto: Aviaja Maria S. Fisker

Lad os vise, at vi har både mandsmod og kvindehjerte! De er nemlig ikke hinandens modsætninger.



HVAD ENTEN det er en forening, en virksomhed, en lille eller en stor medlemsskole i DOF, så er der massevis af beslutninger, der skal træffes hver dag. Hvordan gør vi det rigtigt, så skolen kommer videre, og så den enkelte medarbejder føler sig værdsat? Og hvem har den endelige afgørelse, hvis der opstår tvivl, eller hvis tiden presser på for en hurtig afgørelse? Er der brug for en stærk leder, der både har mandsmod og kvindehjerte til at skære igennem og træffe en afgørelse, eller er det en empatisk person, der giver sig tid til at snakke med sine medarbejdere, som vi har brug for til at lede vores hold? Svaret er ikke éntydigt. For på den ene side er der ikke tvivl om, at enhver virksomhed har brug for en stærk leder, der i pressede situationer er i stand til at træffe den upopulære afgørelse, som netop i den situation er den nødvendige for, at vi kan komme videre. På den anden side er det vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvad der ligger til grund for beslutningerne. Den indre styrke og sammenhængskraft bevares kun, hvis vi altid giver os tid til at fortælle, hvordan tingene hænger sammen. For mig er god og gedigen ledelse at gøre virksomheden og dens værdier tydelige i en større sammenhæng og at give hver enkelt medarbejder anerkendelse og ejerskab til det arbejdsområde, som denne står for. Tydelighed og klar ansvarsfordeling er en forudsætning for, at de svære beslutninger endda kan være med til at gøre sammenhold og opgaveafklaring til en brik, der svejser flokken sammen til at blive endnu stærkere. ELLERS ENDER DET måske i ”palaverdemokrati”, som Bertel Haarder kaldte det ved en konference her i november – med en slet skjult finger pegende imod det folkeoplysende område. Bertel Haarder, som vi jo ofte har omtalt som en minister, der er rundet af folkeoplysningen, havde absolut ingen gaver med til os – vel snarere tværtimod. De grønthøsterbesparelser, som der er sat ind med, gælder også det folkeoplysende område. Men i stedet for at resignere eller give op må vi jo bare i arbejdstøjet rundt omkring i kommunerne. Det er vigtigt, at vi søger for at vise både vores omverden og vore samarbejdspartnere i kommunerne: Hvad vi kan løse sammen med kommunen. Hvad vi kan bidrage med i forhold til sundhed, bevægelse, kultur, ældre, mennesker med særlige behov, flygtninge og sammenhængskraft i et fortsat dynamisk Danmark. Hvorfor vi er en naturlig samarbejdspartner, når kommunen tænker udvikling. LAD OS VISE, at vi både har mandsmod og kvindehjerte! De er nemlig ikke hinandens modsætninger. Ingolf Christensen Formand

2 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

DECEMBER 2015 ÅRGANG 02

INDHOLD



For mig er det vigtigt, at folkeoplysningen vokser nedefra, og ideerne udspringer af det lokale engagement.

04 Så skal der fordeles tilskud Robin Kristiansen om fordeling af bevillinger i kommunerne.

06 Ledelse

 Det eksemplariske lederskab  Forstå konflikter ...  Det gode lederskifte

14 En aftenskole med børn i centrum Portræt af SALTO i Hillerød.

16 Digital markedsføring Skolernes egne erfaringer.

17 Udviklingshæmmede ... Om Islandske Fjolmennt.

18 I gang med hjemmesiden

22 20

Ny DOF-medarbejder kan hjælpe.

20 Stort jazz-samarbejde GOF trækker fulde huse.

22 Et udbytterigt døgn

To DOF-regioners fælles medlemsmøde.

24 Forandring i forening

Ny bog om samarbejde med kommuner.

25 Spørg DOF

Brevkasse om administration, lov og meget mere.

28 Hvis Haarder var leder ... Klumme af Bertel Haarder.

22 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 3

 Bevilling

Så skal der fordeles tilskud! En af de vigtigste processer for en aftenskole er den årlige fordeling af tilskud, men det kræver viden og indsigt, før man kan sikre sig, at tingene foregår korrekt. For danskere kan åbenbart ikke længere regne forholdstalsregning! Af Robin Kristiansen, Konsulent

lle kommuner skal fastsætte en tilskudsordning ud fra lokale forhold og i den forbindelse forklare, hvordan tilskud til aftenskolerne fordeles, og på hvilket grundlag. Ja, det lyder jo også fint, men realiteterne viser sig at være ’tema med variationer’. Der er mange forskellige måder, det bliver gjort på. Så der er grund til at opfordre alle aftenskoler til at være meget agtpågivende, når det er fordelingstid omkring årsskiftet. Som aftenskole skal man være dødsikker på, hvad kommunen skriver om tilskudsfordeling. Det er tilgængeligt stof fra kommunens hjemmeside, men mange aftenskoler kan ikke dette udenad. Det skal man kunne. Desuden er der mange uerfarne skoleledere, der siger: ”Vi har søgt til 12 hold, og det har vi fået!” Underforstået, at man skal prøve at etablere de 12 hold, man har fået tilskud til. Nej, nej. Det rigtige er at sige: ”Vi har fået tilskud på baggrund af 12 hold, og med de penge, vi har fået, laver vi lige, hvad vi har lyst til.” Det er nemlig aftenskolen selv, der jævnfør Folkeoplysningslovens § 9 helt bestemmer, til hvad og hvordan man vil bruge sine penge: § 9. Inden for loven og de i medfør heraf udstedte regler træffer den enkelte forening beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om andre aktiviteter, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold.

Fordelingsprincipper bør fastholdes I mange kommuners tilskudsordninger står der, at tilskud fordeles mellem de ansøgende aftenskoler på baggrund af aktiviteten (det 4 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

maksimale løntilskud) fra senest afsluttede regnskabsår. Det vil sige, at skolernes tilskud for 2016 er baseret på tal fra 2014. Det er der ikke noget galt i. Men så siger mange skoler: ”Vi er vokset rigtig meget i 2015, så det er ærgerligt, at vi ikke kan bruge de tal. Men så laver vi en ansøgning om at få nogle flere penge til 2016, fordi vi er vokset”. Det er en dårlig ide, for i det øjeblik, man lader folk ansøge om mere i tilskud, end det de får for den angivne periode, så forrykker man balancen mellem skolerne, og så kan det gå helt galt. Hvis de andre skoler opdager, at man kan søge mere, end 2014-indberetningen giver mulighed for, så vil alle andre også søge mere. Hvis alle skoler så søger 10 procent mere, så er forholdstallene bare blevet større, men i forhold til hinanden er de ens. Da rammen ikke er blevet større, så får aftenskolerne det samme, som de ellers ville have fået. Så er der nogen, der synes, at det er bedre at fordele rammen på baggrund af tal fra 2015, da de er mere aktuelle. Ja, men året 2015 er jo ikke regnskabsmæssigt afsluttet, når man skal bruge tallene til fordeling! Så får

man måske først besked nogle måneder ind i det nye år, og det er ikke rimeligt. Man kan selvfølgelig lave sindrige a conto ordninger, men det er ikke nemt at forstå.

Omfordeling I nogle kommuner sker der en omfordeling sidst på året, fordi en forespørgsel til aftenskolerne har vist, at en del skoler ikke kan bruge alle deres penge. Det er vigtigt, at man i den kommunale tilskudsordning beskriver, hvordan man fordeler de ekstra penge. Generelt må man antage, at tilbagebetalingerne vedrører lønpengene, da man jo sikkert godt kan bruge sine 10 procent-midler eller overføre dem til næste år. Det betyder, at der ikke skal afsættes 10 procent af genfordelingsmidlerne, for så vil der jo generelt være afsat mere end 10 procent af den samlede ramme til aftenskolerne.

Kommunens ramme Kommunalbestyrelsen fastsætter en beløbsramme til fordeling mellem aftenskolerne. Denne beløbsrammes størrelse er betinget af kommunens samlede budget, og kommunen må helt bestemme bevillingens størrelse, så man kan ikke anfægte en eventuel besparelse med loven i hånd. Man kan kun argumentere rent politisk for, at man synes, besparelse er en dårlig ide. Men anderledes er det i nogle kommuner, hvor man i Folkeoplysningsudvalget efter indstilling fra forvaltningen nedjusterer den ramme, som kommunalbestyrelsen har afsat. Nogle steder nedjusterer man rammen, så den passer præcis med det tal, som totalen for alle skolernes maksimale tilskud udgør. Så får de enkelte skoler altså en bevilling, der svarer helt til deres maksimale løntilskud, men det maksimale løntilskud er jo baseret på de 90 procent undervisning, som sko-

len har lavet. Når de så får deres bevilling, skal de fratrække 10 procent til debat. Så bliver deres bevilling udhulet år for år. At det ikke er meningen at nedjustere rammen, som kommunalbestyrelsen har afsat, kan man læse af et regneeksempel fra 2002 i et notat fra KL, som lavede en anbefaling til kursusfordeling i samråd med Oplysningsforbundenes Fællesråd. Der ligger altså et fint eksempel på, hvordan man skal gøre. Notatet kan fås ved henvendelse til Robin Kristiansen i DOF. Tungt stof, men rigtig vigtigt at følge med i. Husk, at alle aftenskoler har ret til at se skemaer, som danner baggrund for fordelingen. Enten ved direkte henvendelse til kommunen, ved gennemsyn af referater på nettet eller via aftenskolernes repræsentant i folkeoplysningsudvalg/brugerudvalg. Her vil et aftenskolesamråd være det oplagte forum at kigge på tingene i, så DOF anbefaler stærkt dannelse af et samråd med vedtægter og det hele, hvis det ikke allerede er oprettet. 

ORDFORKLARING Det maksimale løntilskud  Mange kommuner fordeler på baggrund af ’det maksimale løntilskud’ fra seneste regnskabsår. Begrebet dækker det beløb, som en given aftenskole kunne have fået tilskud til, hvis deres bevilling havde være stor nok.  For mange betyder det, at det maksimale løntilskud (på baggrund af dækning for de fulde tilskudsbrøker) vil være et større tal end deres tilskudsbeløb i det samme år.  Når man bruger det maksimale løntilskud som fordelingsnøgletal, så betyder det, at en skole, der har en aktivitet, hvor de ikke får fuld dækning via brøkerne, alligevel vil få mere ud af det, når der sker fordeling næste gang, for så er det maksimale løntilskud jo forøget, og så får man mere af rammen til sin egen skole.  Hvis man er ved at falde af her, så holder vi lige en kunstpause og minder om DOF’s Lov og ledelse - Ajour kursus til april 2016!

Illustration designet af Freepik.com DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 5

TEMA  Ledelse

Forstå konflikter ... ... for at undgå konflikter Konflikthåndtering er en vigtig evne for en leder. Med lidt forståelse for de bagvedliggende mekanismer kan du lettere forebygge - eller håndtere de konflikter, der uundgåeligt vil dukke op i din aftenskole. Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

ET EKSEMPEL SONJA  Sonja har meldt sig på et aftenskolehold i akvarel. Hun har malet i sine unge dage, men har ikke haft tid til at udleve sin hobby i de seneste 22 år på grund af både børn og arbejde. Nu glæder hun sig til at få genopfrisket sin teknik og samtidig lære nyt. Sonja synes, hun kommer godt i gang på holdet og bidrager aktivt til fællesskabet, både med sine erfaringer i akvarelmaling fra gammel tid, og til det sociale sammenhold med hyggesnak. Sonja nyder endelig at være kommet hjemmefra igen og få tid til at dyrke sin hobby.

SVEND-ERIK  Svend-Erik underviser i akvarel og har gjort det i mange år. Tirsdagsholdet har ek-

sisteret siden 2008, og mange af kursisterne har gået der i alle årene. Hver sæson er der kommet en eller to nye på holdet. Svend-Erik er glad for at bruge sin lange erfaring som kunstner til at undervise og synes generelt, at det fungerer godt. Der er interesse for emnet, og deltagerne er gode til at hjælpe og inspirere hinanden.

HELLE  Helle har altid været glad for at være en del af tirsdagsholdet i akvarel. Hun er en del af den faste skare, som har været kernen i holdet siden starten i 2008. Der har løbende været udskiftning på enkelte pladser, hvilket aldrig har skabt problemer. Men i denne sæson er der kommet en ny kursist, Sonja, som ikke passer ind på holdet. Fra allerførste

n konflikt er en spænding mellem mennesker, hvor en eller flere føler sig forhindret eller frustreret af en anden part. Der kan således godt være en konflikt, selvom der rationelt set ikke er en synlig årsag. Det handler udelukkende om, hvordan vi hver især opfatter situationen, og hvad det gør ved os. Hvis man føler en konflikt, er der en konflikt. En konflikt handler om en sag, som påvirker en relation. En konflikt opstår ud fra en uoverensstemmelse, som i sig selv ikke er problematisk, men hvis den får lov til at vokse sig til en bebrejdelse eller personificering, kan en egentlig konflikt være i gang. Vi kender det ved begrebet, at ’konflikter optrappes’. Det kan illustreres ved konflikttrappen herover.

10 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

kursusgang har hun fortalt lange historier om sin fortid som akvarelmaler. Helle har bemærket, at både hun og de andre kursister er holdt op med at tale sammen, mens de maler, men Svend-Erik lader som om intet er forandret. En aften, hvor Sonja havde meldt afbud, talte Helle med de andre på holdet om, hvor irriterende det var, at Sonja havde ødelagt den gode stemning, og der var flere, som var enige med Helle.

Refleksionsspørgsmål  Hvem er årsagen til konflikten?  Hvem er involveret i konflikten?  Hvordan kan konflikten udvikle sig?  Hvordan kan konflikten løses?

Men konflikter kan ligeså godt foregå som en indre opfattelse, og derfor kan det være ligeså relevant at tale om konfliktskytrappen, som er vist her ved siden af. En konflikt, der bevæger sig på denne trappe, eksisterer i udgangspunktet kun hos den, som oplever konflikten, og derfor kan den være svær at identificere og dermed gøre noget ved. Hvis den får lov til at udvikle sig, kan den endda bryde ud i lys lue på et tidspunkt, som måske – måske ikke – har noget med den oprindelige sag at gøre.

Håndtering Konflikthåndtering er at sørge for, at man bevæger sig ned ad konflikttrappen. Allerbedst er det, hvis de involverede parter selv kan løse problemet, men er det ikke muligt, kan det være nødvendigt med en konfliktmægling. Det af-

Polarisering - der er ikke plads til os begge!

Adskillelse, undgå konfrontation, flyt dig selv væk fra konflikten. Måske fredelig sameksistens et stykke tid.

Åben fjendtlighed - vi skader hinanden Professionel konfliktmægling. Aftal vilkår for fredelig sameksistens Fjendebilleder - modparten er forkastelig! ‘De gode mod de onde’

Professionel konfliktmægling. Konkrete aftaler om fællesskabet

Samtale opgives ... Det nytter jo ikke! Uklare budskaber. Vi taler om - ikke med hinanden, søger forbundsfæller

Få hjælp til dialogen via en tredje person. Genoptage kontakten - hvad er I enige om?

Inddragelse af andre - kolleger/venner hører om det, gamle konflikter trækkes frem

Søge gode råd hos andre. Tage kontakt, forsøge at tale sammen

Personificering - dele ud af skyld og ansvar - angriber, bebrejder, betvivler

Hvad mon hans/hendes behov er? Holde hinanden til sagen

Vi er ikke enige, vi vil ikke det samme, fokus på problemet

Hvad er vi egentlig uenige om? Fokus på at nå hinanden Konflikttrappen. I venstre side vises trinnene opad imod øget konflikt og til højre beskrives trinene til at nedtrappe konflikter. (Center for Konflikthåndtering. Grafisk grunddesign: Freepik.com)

Intet er mere muligt

hænger helt af hvor langt, man har bevæget sig op ad konflikttrappen. Da man ikke kan anfægte, hvorvidt en person føler en konflikt, kan man ikke løse konflikten ud fra egne rationelle argumenter. Begge parter skal deltage og være villige til at løse situationen, og der skal tages udgangspunkt i alle parters oplevelse og forståelse af situationen, også selvom de kan være ganske forskellige. Der er tale om følelser, og derfor finder vi sjældent fakta eller én sandhed – i hvert fald i starten. Det handler om at få større indsigt i og forståelse for modpartens opfattelse, og i den proces er sproget meget vigtigt.

Fælles fjendebilleder

Man trækker sig

Indre billeder Uoverensstemmelse

Sproget Et vigtigt element i konflikthåndtering er at have et hensigtsmæssigt sprog. Man skal blive på ’egen banehalvdel’,



Afvisning/ligegyldighed Sladder forstærker opfattelsen

“Nej, det kan jeg desværre ikke”

Egen indre stemme Vi vil ikke det samme Konfliktskytrappen. I modsætning til trappen ovenover er denne ofte kun noget, der eksisterer hos en enkelt person. (Grafisk grunddesign: Freepik.com)

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 11

TEMA  Ledelse

 hvilket betyder, at man kun skal forholde sig til sin egen oplevelse. I stedet for at sige: ”Du tog al fokus på det sidste møde”, kan man sige: ”Jeg synes ikke, at jeg fik plads på det sidste møde,” eller ”Min oplevelse var, at du havde al fokus på det sidste møde”. En anden sproglig forståelse kan illustreres i ’de logiske niveauer’, som er vist her på siden. Det handler om, hvordan vi modtager og forstår informationer fra andre. Dette er også en hjælp, når vi udtrykker os over for hinanden, så vi rammer modtageren mest hensigtsmæssigt. De logiske niveauer er inddelt således, at jo højere niveau, vi taler på, des større værdi opfattes budskabet med. I en konfliktsituation vil sproget blive udtrykt på et højere niveau, end det bør, fordi vi vil flytte fokus fra sagen (for eksempel adfærd) til relationen (for eksempel identiteten), det som ofte bliver udtrykt som ’at gå efter manden i stedet for bolden’. Et eksempel: Én har lige væltet en kaffekop ned over mine papirer. Hvis jeg siger: ”Du er en klodsmajor,” henvender jeg mig på identitetsniveau. Hvis jeg siger: ”Øv, det var klodset af dig,” henvender jeg mig på adfærdsniveau, hvor det burde høre hjemme. Det omvendte kan også være tilfældet, nemlig at vi udtrykker os på et for lavt niveau. Et eksempel: jeg synes, min medkursist er virkelig talentfuld. Hvis jeg siger: ”Det er et flot maleri, du har lavet,” henvender jeg mig på adfærdsniveau. Hvis jeg siger: ”Jeg synes, du er en virkelig dygtig maler,” henvender jeg mig på identitetsniveau, hvor det burde høre hjemme. Mange mennesker har desuden tendens til at opfatte kritik på identitetsniveau og ros på adfærdsniveau, uanset hvordan det er udtrykt. Det er blandt andet derfor, der ofte skal ti gode kommentarer til at opveje en dårlig!

Hvorfor skal vi interessere os for konflikter? Alle steder, hvor mennesker mødes, kan der opstå konflikter, og der findes næppe et menneske, som ikke har oplevet at være i en eller anden konflikt med andre mennesker. Jo mere fokus, vi har på, hvordan konflikter opstår, des mere kan vi forebygge. Og tør vi gå ind i konflikterne, inden de bliver for voldsomme, er der gode chancer for, at alle parter kan komme styrket ud af situationen. I yderste konsekvens kan resultatet være, at man må skilles, men der er mange handlemuligheder, inden det sker. Derfor skal vi interessere os for konflikter og konflikthåndtering.

Sonja, Svend-Erik og Helle Tilbage til vores case med akvarelholdet. Umiddelbart kan man måske synes, at det er Sonja, som har ødelagt stemningen på holdet, og at løsningen derfor må være, at skolelederen beder hende om at finde et andet hold at gå på. Der er dog stor sandsynlighed for, at hverken Sonja eller Svend-Erik er klar over, at der er en konflikt på holdet. Er Helle så ’skurken’? Det er ikke sikkert, for det kan jo være, at hun har ret.

12 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

Vision

Hvad jeg er en del af

Identitet

Hvem jeg er

Værdier Evner

Hvad, der er vigtigt for mig Hvad jeg kan

Adfærd

Hvad jeg gør

Omgivelser De logiske nivauer. Det er vigtigt at kommunikere på det passende niveau, hvis du vil undgå konflikt.

Men problemet er, at Helle er godt på vej op ad konfliktskytrappen, og er nu i gang med at skabe sig allierede på holdet, som kan retfærdiggøre hendes syn på Sonja. Hvis ikke konflikten skal fortsætte op på femte trin, hvor kursister stopper på holdet, skal der tages hånd om Helles irritation, ved at hun får lov til at forklare, hvad der er galt, og Sonja skal have at vide, at nogle på holdet synes hun snakker for meget. Analysen af konflikten er, at ’sagen’ er den meget snak, men i løbet af konfliktoptrapningen er det blevet personificeret ved Sonja. Kan man finde et fælles acceptabelt snakkeniveau, kan der måske opstå en god relation igen mellem Helle og Sonja, så løsningen bliver holdbar i længden. Det er i hvert fald et forsøg værd. 

INFO Vil du vide mere?  Konflikter og konflikthåndtering er mere omfattende og kompliceret, end der blev plads til på disse sider, men forhåbentlig fik du et lille indblik i, hvad det kan handle om.  Vil du vide mere, kan du for eksempel deltage på kurset ”Sprog skaber virkelighed” den 30. og 31. januar 2016 i Vejle med Per Larsen, eller du kan kontakte foreningskonsulent Anne Refsgaard i DOF’s sekretariat.

Hvor jeg er

TEMA  Ledelse

Det gode lederskifte At finde den rigtige leder til en aftenskole er meget vigtigt og afgørende for skolens velgående. Der er mange afskrækkende eksempler på, at en leder, der ikke passer (til) jobbet kan være en katastrofe. Af Robin Kristiansen, Konsulent

a jeg var barn – nå, så ret ung som aftenskoleleder – talte man om statistikken for aftenskolelederes ansættelses varighed. Den gang regnede man med et gennemsnit på tre år. Altså en ny leder ind hvert tredje år! Og når man så vidste, at der var en hel del, der sad på jobbet meget længere, så måtte der jo i gennemsnittets hellige navn også være en del, der var ansat i mindre end tre år! Denne store afgang fra lederstillingerne skyldtes nok, at man måske ikke helt var dygtige til at finde den helt rigtige leder til jobbet. Forhåbentlig er det blevet bedre. Uanset om statistikken er ændret, så er det meget, meget vigtigt at finde den helt rigtige ny leder, når den gamle ikke vil længere. Og hvordan foregår det så rundt omkring?

Små skoler bruger netværk Det er klart, at mange lederstillinger i DOF er så beskedne i løn og omfang, at stillingerne ikke ligner andre jobs på markedet. En aftenskoleleder arbejder generelt mere, end lønnen dækker, og hvem vil være med til det på det almindelige jobmarked? Ikke ret mange. Og derfor kan man ikke bare sætte en annonce i avisen, for man skal finde nogen med en helt særlig motivation og personlig lyst og mulighed. For eksempel personer, der har forladt det almindelige arbejdsmarked til fordel for pension, efterløn eller lignende. Det allerbedste er at finde en med en formuende ægtefælle! På små skoler findes de nye leder derfor ofte inden for det personlige netværk, som skolelederen eller bestyrelsen har. Ikke sjældent går stillingen i arv til nogen fra familien, naboer, tidligere lærere eller fra lokale foreninger, og når først en kandidat af den type er bragt på bane, kan det være svært at foreslå andre. Måske er det heller ikke nødvendigt, for det personlige kendskab er vigtigt, og skolelederens personlighed bety-

der rigtig meget i en aftenskole, hvor lederen ofte udgør hele administrationen.

Styr på ansættelsesforholdene Når en skole ansætter en leder, man rekrutterer inden for familie/vennekredsen kan det gå galt, hvis man ikke forholder sig professionelt til ansættelsen. Det samme gælder så meget desto mere på store skoler. Der skal laves et korrekt ansættelsesbrev, og i den forbindelse udarbejdes en klar oversigt over bestyrelsens ønsker til aftenskolelederens jobindhold og samspillet med bestyrelsen. I disse sager er DOF behjælpelig. Det kan være lidt vanskeligt, for reglerne er ikke altid indlysende.

Den vigtige trimning af skolen Den ’gamle’ leder gør aftenskolen en stor tjeneste ved at oplyse, hvornår han/hun ønsker at fratræde i god tid. Det giver mulighed for at starte overvejelser om, hvem den nye leder kan være. Men samtidig med, at den gamle leder planlægger at fratræde, bør denne begynde at ’trimme’ aftenskolens procedurer, så de er let forståelige og brugbare for andre end den gamle leder, der måske har haft nogle ’egne’ måder at gøre tingene på. For eksempel vil det være godt, at der er styr på hjemmesiden, på lønkørsel, på bogføring og på eventuel IT-administrationssystem. Hvis ikke den afgående leder bruger tid på denne trimning for at få tingene ordentligt på plads, kan det knække halsen på den nye leder. Er der mulighed for at ansætte den nye leder, inden den gamle leder er holdt op, er der mulighed for en god overlevering, men det er nok en temperamentssag, hvordan de to parter ønsker det.

Større stillinger Det er jo bestyrelsen, der ansætter den nye leder, og derfor vil det måske især ved større stillinger, hvor der kunne komme flere ansøgere, være vigtigt, at bestyrelsen prøver at

lave en jobprofil for den nye leder, de skal ud og finde. Men inden da bør bestyrelsen nøje overveje skolens egen profil, og om den er på vej til at skulle ændres – uanset skolestørrelse. Denne proces bunder i bestyrelsens uundværlige arbejde med en virksomhedsstrategi med visioner for skolens fremtid. En proces skolen kan hente hjælp til ved medvirken af DOF-konsulenter. Hvis en skole tidligere har haft mange forskellige fag, men ønsker at indsnævre fagkredsen, for bedre at kunne stå distancen konkurrencemæssigt, er det måske vigtigt, at der i lederprofilen tages hensyn til de fag, som lederen skal forestå. Det samme gælder skoler, der allerede er meget fagligt specialiserede. Her må man overveje, om lederen også skal have en faglig baggrund, der matcher lærernes. Andre parametre end de undervisningsfaglige kunne spille ind. Måske vil man have en, der er rigtig skarp på det administrative eller på det politiske. Måske en, der er vanvittig god til projekter og nye ideer, eller en der er klinisk korrekt på det praktiske. Når bestyrelsen har arbejdet med sin egen profil, og lederprofilen er udarbejdet, så er man nået et godt stykke af vejen. Med denne afklaring er man bedre til at bedømme de ansøgere, der helt naturligt vil dukke op, når/hvis man annoncerer efter en ny leder. Hvis den gamle leder og bestyrelsen er på det rene med, hvad for en ny ledertype man ønsker, er det jo også muligt at forsøge at headhunte den nye leder på baggrund af kendskab til et muligt felt af personer, der kunne passe til ønskerne. Hvis man ønsker at få ideer til nye lederemner, kan man jo prøve at tale med DOF’s konsulenter, der ofte har kendskab til, hvad der rører sig på skolelederfronten, og så kan en lederstilling jo også slås op og udsendes via DOF’s nyhedsbrev. Så rammer man mange, der ved, hvad et lederjob går ud på.  DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 13

 Portræt af SALTO i Hillerød

En aftenskole med børn i centrum SALTO har på blot to år sat sig selv på landkortet i Hillerød. Aftenskolen vil lære nye familier at lytte mere til sig selv – og mindre til alverdens bedrevidende eksperter. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

i vil inspirere folk til at tænke selv!” Svaret kommer hurtigt fra Ditte Aagaard, da jeg spørger til, hvad ideen bag SALTO – familieaktiviteter er. Målgruppen er gravide, barslende forældre og børnefamilier, der kan få inspiration til et sjovere familieliv. Med blot knap to år på bagen, er SALTO allerede ved at være en velkonsolideret aftenskole i Hillerød. Nuvel, rent aktivitetsmæssigt er skolen stadig i sin spæde begyndelse, men den har alligevel formået at sprede ringe i de folkeoplysende vande. Dels har SALTO i høj grad levet op til grundideen. Deltagerne er allerede i høj grad med til at definere, hvad skolen udbyder af undervisning og aktiviteter. Således rummer skolen en række forskellige tilbud, der stort set alle er målrettet familier med små børn. Flere aktiviteter er skabt enten på idé af eller med hjælp fra deltagere.

Forskellige aktiviteter En central aktivitet i SALTO er barselscafeerne. Her kan gravide og barslende mødre mødes i to timer og få et oplæg om et relevant emne. Det sker cirka hver 14. dag og koster 100 kroner pr. gang. Emnerne kan være vandfødsler, ernæring, søvn og så videre, og oplægsholderne skifter alt efter emne. Flere af emnerne på barselscafeerne tages op på efterfølgende workshops, der går mere i dybden. Disse køres som (halvdagskurser) workshops med almindelig støtte fra loven. Dertil kommer de forskellige hold, der har børn, musik, bevægelse og sansning i forskellige kombinationer på programmet. Kurserne er helt traditionelle aftenskoleforløb men dog blot på en enkelt eller få lektioner om ugen – alt efter børnenes alder. ’Skub den vogn’ er et tilbud om motion til mødre på barsel. Her kommer de en gang om ugen ud og får rørt sig ved at skubbe med barnevognene. Et andet tilbud er ’Mor på stoffer’, hvor der undervises i at sy børnetøj. 14 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

Til alle aktiviteterne er børnene selvfølgelig velkomne. Legestuen Kolbøtten er skabt på opfordring af en mor og i samarbejde med Hillerød børnebibliotek. Her kommer barslende mødre og hygger med deres småbørn – og med de andre mødre. Legestuen finder sted en gang om ugen på biblioteket, og tovholderen er en frivillig mor, der selv har et barn med. Deltagerne betaler 10 kroner pr. gang, som går til kaffe, te og frugt, samt materialer til forskellige aktiviteter. Legestuen fungerer uden tilskud af anden art, men giver deltagerne en fin introduktion til SALTOs andre aktiviteter.

Den vigtige markedsføring Det kræver naturligvis en hel del at få skabt en hel ny aftenskole. Specielt er det en udfordring at gøre skolen kendt i lokalområdet. Men fra starten har Ditte Aagaard formået at skabe omtale om SALTO. Lokalpressen har velvilligt skrevet flere historier om de forskellige tiltag – og det har måske hjulpet ’lidt’, at en af journalisterne er en ung mor, der har gået på et af skolens hold.

En anden vigtig kanal har været Facebook. Meget hurtigt oprettede Ditte en Facebookside for SALTO – og inviterede først alle sine egne venner og bekendte. Siden har hun husket at nævne siden på alt materiale og i alle sammenhænge, og det betyder, at siden i dag har næsten 500 følgere. Det udgør en uvurderlig – og gratis – markedsføringskanal, når der skal reklameres for aktiviteter. Hertil kommer, at Ditte igennem legestuen er blevet administrator på bibliotekets Facebookside for barslende samt på det nærved liggende kultursted Klaverfabrikken. Alle vil jo gerne have der sker noget på deres facebookside – så det gælder om at samarbejde med nogen, der har den samme målgruppe som en selv, så kan man hjælpes ad med at promovere hinandens aktiviteter. I det hele taget har Ditte stødt og roligt opbygget et meget bredt netværk, der både betyder, at hun har adgang til forskellige faciliteter og oplægsholdere, men også til en række netværk af potentielle deltagere. Samtidig har SALTO også en kvalitet og en aktualitet, der gør, at de deltagere, der prøver

Unge deltagere. Babyrytmik er en af de populære hold i SALTO. (Foto: Aviaja Maria S. Fisker)

aktiviteterne kommer tilbage. Som eksempel har en mødregruppe på syv personer samlet deltaget i flere aktiviteter og kursusforløb. Det synes at være oplagt at få et samarbejde i gang med kommunens jordemødre og sundhedsplejersker, men der har SALTO mødt modstand. Om det er frygt for konkurrence er ikke til at sige, for når Ditte taler med dem på tomandshånd, kan de sagtens se værdien af de gode aktiviteter. Et andet bevis er, at Ditte Aagaard og SALTO vandt Aftenskolernes Innovationspris 2015 for modet til at starte en helt ny type aftenskole.

Mange planer SALTO er først lige begyndt, og Ditte Aagaard har stadig en masse planer. Målet er at skabe et sted, hvor folk kan komme og deltage i det omfang, der passer dem. De skal kunne komme forbi og bare få en kop kaffe og en snak, de skal kunne komme til enkelte foredrag eller workshops og de skal kunne deltage i længere kursusforløb. Der har allerede været udbudt en masse forskellige aktiviteter – med vekslende succes, men nu er tiden kommet til at holde fokus: ”Vi har prøvet en masse forskellige ting, og det har været fedt,” siger Ditte Aagaard og fortsætter, ”men jeg skal passe på, så jeg ikke bruger energien de forkerte steder. Det er nemt at blive revet med, når engagerede mennesker vil lave noget igennem SALTO, men jeg skal huske mig selv på SALTOs centrale opgave: gravide og småbørnsfamilier. ” Når først kernemålgruppen er blevet konsolideret, kan der sagtens blive tale om at SALTO skal arbejde med større børn, kvinder eller unge. Men udgangspunktet er de nye familier, der skal inspireres til at træffe nogle gode valg ud fra deres egen fornemmelse. 

INFO SALTO – familieaktiviteter  Nødebohave 17, 3480 Fredensborg  www.saltofamilieaktiviteter.dk  Startet i 2013  Hillerød Kommune  Undervisning primært i Frivilligcenter Hillerød Nøgletal for 2014:  134 undervisningstimer  18 hold  12 undervisere  99 deltagere

Bagkvinde. SALTO er udsprunget af Ditte Aagaards ideer om at lære mennesker at stole på sig selv.

Dittes filosofi:

Mærk dig selv

itte Aagaard er uddannet jordemoder og begyndte sit virke på et hospital. Men efter et stykke tid, oplevede Ditte, at hospitalernes tekniske fokus i forbindelse med fødsler skabte flere problemer, end det behøvede. Der er travlt på en fødegang, og den manglende tid hos jordemoderen fører til et stigende behov for indgreb og medicinsk smertelindring, fordi de fødende bliver utrygge. ”Der er for lidt tid til at lytte til kvinderne, og resultatet bliver, at de fødende fokuserer mere på, hvad ’eksperterne’ siger, end på hvad de selv kan mærke i deres egen krop,” siger Ditte. ”Kroppen ved godt, hvad den skal, men vi skal lære at lytte efter.” Her mener hun både i graviditeten, under fødslen og i tiden efter. Hvis moderen lærer at lytte til sig selv og stole på sig selv, så vil mange af svarene komme helt naturligt. Det er meget almindeligt, at førstegangsfødende er usikre på deres rolle som moder. En del af grunden er, at de har vænnet sig til, at blive instrueret undervejs under graviditet og fødsel, og da mange i dag bliver sendt hjem hurtigt efter fødslen, står de pludselig alene uden ’eksperter’, der kan fortælle, hvad de skal gøre. Ditte Aagaard er overbevist om, at hvis de i højere grad mærker efter i forhold til deres egen krops signaler, så vil de også intuitivt forstå deres nye lille barn bedre og få en større selvtillid som mor. ”Det bliver ikke bedre af, at hospitaler er et fremmed og utrygt sted for mange.” forklarer Ditte, ”Dertil kommer, at mange føder med en jordemoder, de aldrig har mødt før. I en af de mest intime situationer skal vi acceptere, at der pludselig dukker mennesker op, vi aldrig har mødt før.” Selv om det at føde er en meget fysisk proces, så er der også enormt meget psykologi i en fødsel. Den fødende er under et enormt pres – især hvis det er første gang. Ditte fortæller: ”Fødslen er et enormt kraftfyldt øjeblik, der sætter sig spor! Hvis det går godt, kan det give et kæmpestort løft til en kvindes selvtillid. Men hvis det går mindre godt, kan det skabe langvarige problemer. Og travlheden på hospitalerne gør det bestemt ikke bedre. Jeg frygter, at vi kommer til at se en stigning i psykiske fødselsproblemer i fremtiden.” Alt dette betyder, at Ditte ser det som sin opgave at skabe denne vigtige forbindelse mellem kroppen og hovedet. At vænne gravide og nybagte mødre til selv at mærke efter og være kritiske, diskutere og søge information, så de valg, de træffer omkring deres fødsel og deres familieliv, er baseret på et oplyst grundlag. Dertil kommer det sociale perspektiv. For Ditte er folkeoplysningen et nyt område. Men da hun først fik sat sig ind i grundtankerne bag ved, var hun ikke i tvivl om, at en aftenskole var et oplagt omdrejningspunkt for hendes ideer: ”SALTO er en social platform, hvor mennesker kan mødes på forskellige niveauer af forpligtelse. Man kan komme til en enkelt barselscafe, man kan komme til de lidt mere intensive workshops eller man kan tilmelde sig længerevarende forløb. Vi vil være et kreativt sted, der gror i samarbejde med børnefamilierne.” For som Ditte har læst et sted: “The world is meant to be a group project!” (Verden bør være et fælles projekt.)  DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 15

 Teknologi- og Kommunikationsudvalg Temadag

Digital markedsføring TKU inviterede tre af DOF’s egne skolefolk til at fortælle om deres erfaringer med digital markedsføring. De gav en lang række ideer, tips og en masse inspirations videre til forsamlingen. Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

jemmesider, nyhedsmails og Facebook er meget vigtige markedsføringskanaler, hvis man skal tro tre af DOF’s medlemsskoler. Det er billigt, nemt og målrettet kommunikation – og det giver mulighed for at deltagerne kan give deres mening til kende. Det var blandt konklusionerne på en meget spændende og inspirerende temadag i november.

Den centrale hjemmeside Carsten Mørch-Bentzen fra Rytmisk Center fortalte, at hjemmesiden er skolens helt centrale platform. Alt, hvad skolen laver af markedsføring, peger tilbage på hjemmesiden. Derfor har Carsten brugt meget energi på at gøre hjemmesiden så god som muligt. ”Tidligere brugte vi en masse plads på at fortælle, hvor dygtige vores undervisere er,” forklarede Carsten. ”Men i dag skriver vi i stedet, hvad kursisterne får ud af at gå på kurserne. Det er jo egentlig det, der er det væsentlige for en potentiel deltager.” SALTO er en helt nystartet skole, og Ditte Aagaard havde derfor ingen penge til at markedsføre sig for. Derfor brugte hun sit netværk og Facebook til at efterlyse gode folk, der kunne hjælpe hende med en hjemmeside. Nu har hun en lille arbejdsgruppe, der blandt består af en grafiker og en tekniker, og de er til stor hjælp. Hanne Møller Stenner fra DOF Pårup Aftenskole fortalte, at de netop har opgraderet hjemmesiden til nyeste VuptiWeb. Det har givet en række designmæssige fordele. Nu spiller hjemmesiden flot sammen med kursuskataloget, der omdeles. 16 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

Men ligeså vigtigt er billeder blevet en central del af kursusbeskrivelserne.

Google behøver ikke at koste Rytmisk Center brugte tidligere en masse penge på at annoncere på Google, men nu bruger de i stedet ressourcer på at skrive kursusteksterne, så de automatisk kommer længere op, når man søger på Google. Det kaldes at søgemaskineoptimere sin hjemmeside – og det er effektivt. ”Vi har halveret budgettet for Google Add Words, men har samtidig fordoblet antallet af besøgende, der kommer fra Google,” fortalte Carsten. Man optimerer teksterne til Google ved at være meget konkret og gentage hovedbudskaberne flere gange. Der bør ikke stå ”Behersk de seks strenge”, men hellere ”Lær at spille guitar”. Og man kan med fordel gentage ord som guitar og undervisning og lignende i kursusteksten. Det hjælper med at overbevise Google om, at det reelt handler om guitarundervisning, og at det derfor er relevant, hvis nogen søger på netop dette.

Facebook sælger kurser Facebook er en vigtig del af alle de tre skolers markedsføring. ”Facebook er rigtig god til at formidle noget umiddelbart og skabe en tættere kontakt til skolens deltagere,” sagde Ditte Aagaard. ”Her kan jeg begejstret skrive: Så lykkedes det at få denne super oplægsholder på plads! Og deltagerne kan svare.” Det kræver så, at man skal overvåge sin Facebook-side, for deltagerne forventer også svar på spørgsmål og lignende. Carsten fortalte om vigtigheden af, at et opslag kommer på det rigtige tidspunkt – når målgruppen er inde på Facebook. Hvis ikke,

risikerer opslaget at forsvinde i mængden. Derfor benytter Carsten sig af Facebooks tidsindstilling (se faktaboks) og lader ofte opslag dukke op om aftenen, hvor han har erfaring med, at skolens typiske deltagere bruger Facebook. Desuden ’booster’ både Rytmisk Center og DOF Pårup Aftenskole mange opslag. Det vil sige, at man giver penge for, at opslaget kommer ud i flere Facebookbrugeres news feed (se faktaboks). Når man booster et opslag, kan man målrette det meget præcist – for eksempel i forhold til alder, interesser og geografi. Det er ifølge både Carsten og Hanne en af de billigste markedsføringsmuligheder i øjeblikket. Hanne fortalte blandt andet, at de for 3.000 kroner kommer ud til over 30.000 mennesker. Det er noget billigere end de avisannoncer, de tidligere lavede. Og det giver tilmeldinger!

Hurtige nyhedsmails Hanne sender med jævne mellemrum nyhedsmails ud til DOF Pårup Aftenskoles modtagere. Omkring 1.200 tidligere eller nuværende deltagere har givet ok til at modtage mails fra skolen, og det giver en stor gruppe at markedsføre nye aktiviteter over for. Hanne benytter det gratis MailChimp, og hun har efterhånden så stor rutine, at det typisk blot tager et kvarter at skrue et nyhedsbrev sammen. MailChimp indeholder en god statistikdel, og her kan Hanne se, at der er rigtig mange af modtagerne, der læser nyhederne, så det giver god reklame.

Netværk giver værdi Et andet vigtigt indsatsområde for skolerne er netværk. Ditte Aagaard har lavet et samarbejde med flere partnere, hvor hun leverer indhold til deres Facebook-sider og får relevant indholds retur. Det giver en større spredning af hendes egne tilbud, og samtidig giver hun relevant in-

 Handicapundervisning på Island

formation fra andre til hendes egen målgruppe. Og så giver netværket også mulighed for at genbruge opslag. Det samme opslag kan Ditte sagtens bruge på flere Facebook-sider. Carsten er også begyndt at bruge mere og mere tid på samarbejder. Som eksempel har et samarbejde med en forhandler af musikinstrumenter i Sorø betydet, at Rytmisk Centers deltagere gratis kan låne instrumenter. Samtidig markedsfører skolen og forretningen hinanden til stor glæde for begge.

Andre digitale medier De tre skoler har fået blod på tanden til at kaste sig over andre sociale medier. Rytmisk Center og SALTO er begyndt med Instagram, der er en slags Facebook – blot med fotos som det bærende. Rytmisk Center har oprettet en side med navnet ’Mit Rytmisk Center’, hvor deltagerne selv lægger sjove billeder op fra deres undervisning. 

ORDFORKLARING Om Facebook News feed  Er en slags opslagstavle for alle Facebook-brugere, hvor man kan se, hvad der er lagt på af ens venner og på de sider, man har ’syntes om’. Tidsindstilling på Facebook-opslag  Når man skal lave et opslag på en side på Facebook, skal man i stedet for at klikke på den lille pil ved knappen ’Offentliggør’. Her kan man blandt andet vælge ’Planlæg’, og så dukker et lille panel op, hvor man kan vælge, hvornår det pågældende opslag skal offentliggøres. Boosting af opslag  Funktion, der kan vælges, når man skal offentliggøre et opslag. Knappen ’Boost opslag’ er ved siden af ’Offentliggør’ – eller blot under opslaget, hvis det allerede er offentliggjort. Når man klikker på ’Boost opslag’, dukker et lille panel op, der giver en række muligheder og viser, hvad det koster.

Udviklingshæmmede på universitet Islandske Fjolmennt er både kursusudbyder, ressourcecenter og samarbejdspartner – alt sammen med voksne med handicap som omdrejningspunkt. Af Niels-Anton Svendsen, Handicap- og specielundervisningskonsulent

jolmennts målgruppe er alle over 20 år med kort uddannelse samt begrænsede muligheder for uddannelse og beskæftigelse uden at der tages hensyn til deres handicap. Fjolmennt skal også bidrage til, at de personer, der er faldet ud af det normale uddannelsessystem får muligheder gennem det uformelle uddannelsessystem. Fjolmennts arbejde er finansieret af den Islandske stat, og de samarbejder med kommuner, fagbevægelsen og lokale undervisningstilbud for voksne. I Island samarbejder de således med ni uddannelsessteder og flere i Reykjavik og nærmeste omegn. En af deres samarbejdspartnere har særligt fokus på egentlig rehabilitering. I Island har udviklingshæmmede ret til fire års videregående skolegang efter de 10 år i den almindelige skole, hvilket svarer til det, vi i Danmark kender som STU.

Nordplus vil givetvis kunne bidrage med økonomisk til, at denne udveksling også gøres mulig for danske udviklingshæmmede, der beskæftiger sig med billedkunst. Så mon ikke vi skulle prøve at søge midler til det?

Målrettet beskæftigelse En anden aktivitet, vi blev præsenteret for, handlede om undervisning, der havde til formål at få personer med handicap ud i beskæftigelse. Dette projekt var et samarbejde med University of Iceland. Fire grupper har nu været gennem programmet, som består af to års deltidsundervisning. Et helt centralt element i dette projekt er en mentorordning – men helt væsentligt er det også, at de handicappede studerende indgår i det sociale liv på universitetet! Alt i alt var besøget et smukt eksempel på, at der er meget at hente og blive inspireret af, når vi viser hinanden, hvordan vi arbejder i de forskellige lande. 

Samarbejder med universiteter Med sin centrale placering i uddannelsessystemet for personer med handicap er Fjolmennt ud over selv at være kursusudbyder også et ressourcecenter, som andre uddannelsescentre kan henvende sig til om råd og vejledning. Under vores besøg i Island besøgte vi også nogle af deres undervisningsaktiviteter. Fjolmennt har for eksempel lavet aftale med det Islandske Kunstakademi (et universitet!) om at oprette en klasse for udviklingshæmmede, der gerne vil lære at udtrykke sig via billedkunst. Udviklingshæmmede på universitetet – mon ikke vi kunne lære noget her i Danmark! På universitetet oplyste læreren, at de havde en udvekslingsaftale med Danmark – men kun for de ikkehandicappede studerende!

NORDISK NETVÆRK Besøg i Island  Som tidligere skrevet i Spektrum har DOF modtaget en bevilling på 85.000 € til et nordisk projekt om inkluderende undervisning af voksne med handicap.  Vi har nu haft det første møde i Island, hvor vores partner Fjolmennt var vært. Det var et meget inspirerende møde, hvor vi ud over det forberedende arbejde med projektets hjemmeside, blev præsenteret for Fjolmennt og deres arbejde.

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 17

 Hjemmesidehjælp

Kom godt i gang med hjemmesiden Så er der mere hjælp at hente til jeres hjemmeside. DOF har ansat en webdesigner, Kathrine Egemar, som skal hjælpe medlemsskolerne, med at få lavet en flot og brugervenlig hjemmeside. Af Kathrine Egemar, Webkonsulent

ed den seneste tilføjelse på medarbejderlisten i DOF kan medlemsskolerne få designbistand til deres hjemmesider. Det kan både være hjælp og sparring til opbygning af siden, strukturering af indhold og generelt et par nye øjne på, hvordan man bedst præsenterer relevant indhold for brugerne. Kathrine er desuden grafiker, så I får også hjælp til en flot og professionel hjemmeside, hjælp til at finde gode

billeder og et harmonisk udtryk. Målet er at få alle skoler, der bruger VuptiWeb (eller ønsker at bruge det) over på den nyeste version inden for det næste år. Kathrine har mere end 10 års erfaring med opbygning og design af hjemmesider, og hun kan hjælpe med hjemmesiden helt fra bunden, til sparring på indhold eller til at finde nye billeder. Her følger en række af Kathrines gode råd til en god, overskuelig og brugervenlig hjemmeside.

Gode råd til en brugervenlig hjemmeside GENERELT  Overskriften skal være kort, men dog så

ning i bydeform med mere. Indsæt typisk en mellemoverskrift efter hvert 2. til 5. afsnit.

lang, at det er klart, hvad teksten handler om Sætningerne skal være korte, klare og konkrete, og teksten skal være scanningsvenlig.

 Skriv tal som tal. Det gør, at man nemmere

 Bryd teksten op i korte afsnit på cirka 3-4

 Nøjes ikke med ”Læs mere her” som link-

linjer. Så er den lettere at læse på web.

tekst. For de fleste brugere vil det være en hjælp, hvis man får at vide, hvor et link fører hen. Formuler derfor linktekster med så mange ord, at det er tydeligt, hvor linket fører hen (normalt mellem 5 og 12 ord). For eksempel: ”Se alle kurser i bevægelse her”.

 Undgå fyldord, informationstæthed og brug af kursiv. Kursiv er svært at læse på skærmen.

 Følg de danske retskrivningsregler. Begræns brugen af bindestreger og forkortelser. Punktummer og streger får læseren til at stoppe op. Pauser forstyrrer flowet i teksten.

 Mellemoverskrifter beskriver indholdet i afsnittet og deler teksten op i logiske bidder. Vær opmærksom på, at mellemoverskrifterne følger samme stil. Overskrifter kan være formet som et spørgsmål, et udsagn, en sæt18 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

kan scanne sig frem til dem.

BRUG LISTER  Lister letter læsningen  Lister giver overblik ved opremsning  Lister er lette at skanne  Punkterne bør være ensartet formuleret  Teksten i hver linje skal være kort og uden punktum til sidst  Dine lister må ikke være for lange, tænk i tallene 3, 5 eller 7

MÅLGRUPPEN  Når du skriver jeres tekster og bygger websitet op, så se altid indholdet med brugerens øjne. Er det vigtigt for dig og skolen, eller er det vigtigt for brugerne? Hvis det kun er vigtigt for jer selv, så skal det måske ikke på hjemmesiden.

 Teksten skal være aktuel. Husk at opdatere hjemmesiden, så indholdet er relevant for brugeren. Der er ikke noget mere irriterende end gamle kurser og datoer på forsiden af et website, så får man indtryk af, at der måske slet ikke er relevante kurser lige nu – og det er jo ærgerligt, hvis det bugner med gode tilbud.

7-REGLEN  I webkredse taler man om 7-reglen, der betyder, at man maksimum må lave 7 menupunkter – herefter skal man underopdele sit indhold, så det ligger ind under de 7 punkter. Hvis man ligestiller for meget indhold, mister brugeren overblikket, og man hjælper ikke

INFO Få hjælp  Kathrine Egemar er ansat til at hjælpe medlemsskolerne til at få en brugervenlig og kursussælgende hjemmeside.  Det kræver, at skolen benytter den nyeste VuptiWeb, som er DOF's gratis hjemmesidesystem.  Kontakt Kathrine Egemar på: ke@danskoplysning.dk

Tidssvarende. Kathrine Egemar kan hjælpe med det nyeste VuptiWeb, som er opgraderet i forhold til både teknik og design.

brugeren til at prioritere, hvad der er vigtigt på hjemmesiden.  Hvis I har meget indhold og mange menupunkter (over 5-7), så opdel eventuelt dine menupunkter i to kategorier. Så skaber du overblik for din bruger og hjælper dem med at se, hvad der hænger sammen og hvad der er vigtigst.

sørg for tydelige informationsrige overskrifter. Korte tekster og gerne billeder til at illustrere indholdet. Så ved brugeren, de er det rigtige sted, inden de overhovedet læser indholdet. Og en tryg bruger er en motiveret kunde – og trykker hurtigere på tilmeld-knappen, hvis deres barriere og tvivl er lav.

 Og reglen gælder både for topmenu og for

5 GRUNDE TIL AT PRIORITERE HJEMMESIDEN

undermenuer!

DIN LÆSER ER DOVEN!  Tro ikke, at din læser gider læse hele din tekst. På nettet læser man 25 procent langsommere, og derfor er det vigtigt at skrive det vigtigste først. En velkendt måde at skrive en historie på er at bygge den op med et klimaks til slut. Læseren drives frem af historien og er spændt på, hvad der sker til sidst. Sådan fungerer det ikke på nettet. Der søger man information, og det skal gå lidt stærkt, så

På et website kan du til enhver tid rette en fejl – det kan du for eksempel ikke i PDF’en, når først den er sendt rundt. Du kan på et splitsekund (eller to) rette underviseren, lægge et nyt tidspunkt på og fjerne gamle kurser. På den måde fremstår dit website altid relevant for brugeren. Når først sitet er sat op, så kan du hente alle data ind på det via DOFPro – og de vedligeholdes gennem DOFPro, så der er ikke noget dobbeltarbejde eller korrekturgange

Brugen af mobiltelefon til at gå på nettet på stiger eksplosivt i disse år, og derfor er det vigtigt, at jeres site kan findes her når brugeren har tid og er modtagelig. 63 procent af alle 16-74-årige mobilbrugere går på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var ni procent. Udviklingen er naturligvis hjulpet på vej af udbredelsen af smartphones. (Kilde Danmarks Statistik). Når en ny kunde melder sig til på nettet via hjemmesiden, slipper I for at håndtere det manuelt – og det sparer jer tid, som I kan bruge på andre ting – der er sikkert nok at tage sig til. På hjemmesiden har I mulighed for at tale med flere målgrupper og hurtigt lede brugeren ind til det relevante indhold, uden at de skal bladre gennem flere irrelevante kurser eller oplysninger først. I kan med andre ord målrette jeres kommunikation til den enkelte bruger.  DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 19

 Jazzens Saga

GOF i stort jazz-samarbejde Det sker ikke så tit, at aftenskoleforløb ligefrem trækker køer i gaderne. Men det var faktisk tilfældet i Gladsaxe Oplysnings Forbund – for andet år i træk! Af Astrid Myrup, Journalist

ladsaxe Oplysnings Forbund har i 2014 og 2015 været en del af samarbejdsprojektet Jazzens Saga sammen med Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus, Gladsaxe Musik- og Billedskole, Bibliografen, Gladsaxe Biblioteker og Glad-

saxe Jazzklub. Men hvorfor har GOF egentlig deltaget i projektet, og hvad har de fået ud af det? Leder af GOF, Jens Thomsen, fortæller her om, hvorfor han er stolt af at være med i projektet. ”Det er en del af vores opdrag, at vi skal bruge nogle af vores midler på debatskabende arrangementer i kommunen. For de penge afholder vi en del forskellige typer arrangementer som oftest i samarbejde med andre partnere, for eksempel med Frivillighuset. Vi har valgt at støtte Jazzens Saga, da vi gerne vil bakke op om et større kommunalt samarbejde som dette. Vi skal skabe tilbud, der er til gavn og glæde for borgerne, og derfor vil vi gerne støtte et projekt, som er af høj kunstnerisk og formidlingsmæssig kvalitet.”

Kendskab og respekt Det er ikke nyt for GOF at samarbejde med forskellige kommunale institutioner, og det er da også en væsentlig del af projektets succes, at mange af partnerne kendte hinanden i forvejen. 20 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

Aftenskolesucces. Peter Marott fra Six City Stompers formidler på fornemmeste vis

”Kemien mellem personerne i samarbejdet skal være i orden for at skabe synergi. Når man kender hinanden og har respekt og velvilje for hinandens kompetencer, får man også lyst til at gøre noget, der rækker ud over ens egen institutions kerneopgave for at komme hinanden i møde,” mener Jens Thomsen og slår fast: ”De personlige relationer er altafgørende for at skabe nye muligheder for fremtiden.”

Lokal synlighed Udover at styrke og bakke op om det lokale netværk, handler det også om at skabe synlighed om GOF som lokal kulturinstitution – og om oplysningsforbundene på

'Jazzens Saga'. (Foto: Kim Malmquist)

landsplan, fortæller Jens Thomsen: ”Vi opfatter os jo som en kulturinstitution, og jeg mener også, vi er rimeligt synlige lokalt. Men på landsplan er oplysningsforbundene desværre ikke særligt synlige – selvom der foregår en masse virkeligt spændende ting.”

Detaljer og visioner Når Jens Thomsen beskriver GOF’s engagement i Jazzens Saga er der to ting, der er bærende: blikket for detaljer og økonomi og et visionært ønske om at være en del af et samarbejdsprojekt, der ikke umiddelbart giver afkast på bundlinjen. ”Som aftenskole er det vigtigt at man kan holde styr på

formaliteter, regler og økonomi, så der er i høj grad brug for vores kompetencer i et projekt, der er drevet af frivillige ildsjæle med mange gode idéer,” siger Jens Thomsen og fortsætter: ”Vi vil meget gerne være med i partnerskabsaftaler – det giver en øjenåbner og det er motiverende at møde de frivilliges engagement. Det er i samarbejdet, at det sjove sker, og det skal gerne være en del af virksomhedskulturen.” Da billetsalget til Jazzens Saga blev åbnet, var der kø langt ud på gaden foran GOF. ”Det oplever vi ikke så tit, så det var da sjovt – vi var ude med lidt kaffe til dem, der sad og ventede,” afslutter Jens Thomsen.  DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 21

 Medlemsmøde i Region Midtjylland og Region Syddanmark

Et udbytterigt døgn To af DOF’s regioner er gået sammen om at holde fælles medlemsmøder hvert andet år. Det giver ressourcer til et mere omfattende program – og det betaler sig! Af Ingrid Ellehammer Hauge, Formand for DOF Brande - Nr. Snede Aftenskole

ndelig blev det fredag den 23. oktober, en smuk efterårsdag. Vi ankom cirka 40 glade og forventningsfulde DOF’ere fra Region Midtjylland og Region Syddanmark til 24 spændende timer sammen. Foreningskonsulent fra DOF Anne Refsgaard var den, der holdt styr på det hele, hvilket hun klarede super godt. Klokken 17.00 blev vi budt velkommen og præsenteret for hinanden. Der var mange, som var med for første gang, rigtig dejligt. Derefter tog sekretariatsleder Henrik Christensen over og fortalte om DOF, folkeoplysning og om, hvordan DOF klarer sig i forhold til andre skoler (aftenskoler, højskoler og andre skoler) i flere forskellige

Talstærkt. Det fælles regionale medlemsmøde lokkede mange deltagere med. (Foto: Anne Refsgaard) 22 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

sammenhæng. Vi fik en meget hurtig gennemgang af 40 sider på tavlen, så det var med at holde ørene stive. Rigtig spændende og også stof til eftertanke. Klokken 19 fik vi budt på en dejlig middag med vine og hyggesnak. Man skulle tro, at alle kendte alle, for snakken gik lystigt. Efter middagen samledes vi i baren i kælderen til kaffe/ the og underholdning ved Familien Buur. De underholdt med fortælling om og sange af Carl Nielsen, hvor vi også sang med. Krydret med argentinske tangoer. De sluttede af med at blæse os alle omkuld med et operanummer. Jeg og flere andre undrede os over, at så stor en stemme kunne komme fra sådan en slank mand. Flere var oppe og få deres kort bagefter, så det var en stor succes. Så var der

Lokalhistorie. Den tidligere varmemester på Skarrildhus, Jens Peter Madsen, gav en informativ og fornøjelig tur i området. (Foto: Anne Refsgaard)

fri snak og hygge. Klokken 8.00 lørdag morgen var der en dejlig morgenbuffet med alt, hvad hjertet kunne begære. Klokken 9.00 fik de der havde lyst en dejlig travetur i skoven og parken ved Skarrildhus. Der fik vi at høre om stedets historie ved en lokal guide, som havde været ansat som varmemester på Skarrildhus i 37. år. Han var en god fortæller – bestemt ikke uden lune og glimt i øjet. Vejret var med os, så det blev en rigtig god og fornøjelig tur. Klokken 10.30 stod den på foredrag ved Erik Lindsø med overskriften ”Et samfund uden tro, håb og eventyr har kun pengene tilbage”. Han kaldte sig selv en ”kvartstuderet røver”, og det var han. Han sagde blandt andet: ”Vi skal være et samfund – ikke et ’hver for sig fund’!” En anden af de ting, som jeg tog til mig var: ”Der er 1.000 veje til havet, du skal selv vælge dine.” Vi som folkeoplysere er med til at hælde benzin på motoren, når der skal ”noget andet til”. Erik Lindsø pointerede, at Folkeoplysningen er en af grundstenene i demokratiet. En rigtig spændende, god og levende fortæller. Hans motto er: ”Jeg tager fra de muntre og giver til de skuffede.” Dejligt livssyn som flere burde efterleve. Klokken 12.15 var der frokost med helt fantastiske ting på buffeten, lækkerier i topklasse. Klokken 13.15 kom Niels Holck og gav os foredraget ”Demokratiets udfordringer i den globale verden”. Her var vi på en tidsrejse i demokratiet gennem flere århundrede. Han sagde blandt meget andet, at ”Demokratiet er ikke til diskussion”. Demokrati kan ’oversættes’ til folkets vælde. Der var et par ting, han gjorde os opmærksom på, og som jeg tillægger stor værdi:

”Det er det enkelte menneske, det drejer sig om”, ”Vi er alle lige for loven” og et citat fra Kong Frederik VI: ”Selvom vi er fattige, behøver vi ikke at være dumme”. Han mente dermed, at alle havde ret til undervisning. Et interessant foredrag, som Niels Holck nemt kunne have brugt meget mere tid til. Klokken 15.00 var hovederne godt fyldt, og kaffen blev serveret. Der blev takket af for denne gang og på forhåbentlig gensyn om to år, til et nyt spændende fællesmøde for de to regioner. Jeg er overbevist om, at rigtig mange tog en masse med sig hjem i rygsækken. Og jeg håber, der blev knyttet nye bekendtskaber, selv om tiden til at snakke ind imellem var ganske knap. Jeg vil gerne sige en stor tak til Anne for at styre os, så planen ikke skred for meget. Derefter vil jeg takke alle, der brugte et døgn på at være med til at udvide vores viden om verdenen derude og til at få nye impulser til senere brug. Tak for et rigtigt godt, udbytterigt og hyggeligt døgn. Jeg glæder mig til næste gang, hvor jeg helt bestemt skal med igen. 

VÆRD AT OVEVEJE Regionssamarbejde  Det står DOF's regionskredse frit for at arrangere medlemsmøder og lignende i samarbejde med hinanden. Som denne artikel beviser, kan det give flere penge til mødet – og flere gode DOF'ere at netværke med. Tag fat i din regionskredsbestyrelse, hvis du vil have det til at ske. Du finder medlemmerne på: www.danskoplysning.dk  Om DOF  Organisation DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 23

 Boganmeldelse

Forandring i forening – når din forening skaber værdi i kommunen Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

olkeoplysningen har stor og afgørende betydning og giver mening i forhold til samfundets udfordringer nu og i fremtiden”, skriver forhenværende kulturminister Marianne Jelved som indledning til Torben Stenstrups nye bog. I bogen giver forfatteren nogle bud på, hvordan foreningerne kan revitalisere folkeoplysningen og vise nye veje for inddragelse af medborgerne i det levende lokaldemokrati. Bogen handler om værdiskabende samarbejde mellem foreninger og kommunen og bygger både på fakta og forfatterens egne erfaringer gennem et langt liv i den frivillige folkeoplysende foreningsverden.

'Forandring i forening – når din forening skaber værdi i kommunen' Torben Stenstrup Foreningsforlaget 208 sider Vejl. pris 298,-

24 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

OPLYSNINGSFORBUNDENE er nævnt, men der er kun få referencer til vores verden, fordi bogen reelt er målrettet de frivillige foreninger. Men hvis vi ser på aftenskolen som en folkeoplysende forening, og accepterer præmissen om, at vi på flere områder deler vilkår og muligheder med de andre folkeoplysende foreninger, og hvis vi løfter os over de utallige eksempler fra idrætsforeninger og frivillige sociale foreninger, så er der alt andet lige mange gode og brugbare råd, idéer og eksempler, som også er aktuelle for aftenskolerne. Bogen opfordrer til at skabe et tættere samarbejde med kommunen, og et af midlerne er for eksempel at genskabe vores egen selvforståelse som folkeoplysere i et demokratisk samfund.

BOGEN HAR EN hævet pegefinger med to betydninger:  En opfordring til at række fingeren op og sige ”Ja” til at indgå konstruktivt i forskellige samarbejder og partnerskaber med kommunen – også for at undgå at blive isoleret i egen selvforståelse.  Og et ”Pas nu på”, at I bliver en ligeværdig medspiller med oprigtig interesse for og motivation til at gå ind i det enkelte samarbejde eller partnerskab – og uden at blive billig kommunal arbejdskraft. BOGEN STARTER MED ti bud på de vigtigste pointer til at skabe samarbejde med kommunerne, og kapitel 9 giver konkret nogle redskaber til at analysere foreningens værdiskabelse. Det er fine tips, som kan bruges i bred sammenhæng. Kapitel 6 handler om folkeoplysning som begreb og kapitel 8 gennemgår den kommunale struktur og opgaver. Er man ikke velbevandret i disse emner, kan man få et hurtigt overblik her. Det kan være godt at have som forudsætning, inden man kaster sig ud i et egentligt partnerskab, som beskrevet i kapitel 12. Bogen er let læst og delt op i kapitler, som med stor fordel kan læses individuelt. Så kan man jo springe de kapitler over, som udelukkende henvender sig til de frivillige foreninger. 

SPØRGDOF DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

EMNEBEGRÆNSNINGER Kan kommunen indføre en faglig begrænsning, således at undervisning i vand ikke kan få tilskud? I vores kommunes tilskudsordning står der: ”1.1.8. Ikke tilskudsberettiget virksomhed Der ydes ikke tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag, hvis formål er agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro. Der ydes ikke tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans eller til emner om fremstilling af alkoholiske drikke. Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis. Motionsgymnastik betragtes som idræt, der ikke kan få tilskud. Bevægelsesfag i øvrigt er tilskudsberettiget. Der ydes ikke tilskud til undervisning i vand.”

 Formuleringerne i kommunens tilskudsordning er primært hentet fra Folkeoplysningsbekendtgørelsen. Her står også: "§ 13. Undervisnings(kultur-)ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, herunder om afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud." Det er altså kun ministeren, der kan komme med begrænsninger, og det er jo sket ved de begrænsninger, som folkeoplysningsbekendtgørelsen indeholder i de omtalte stykker, for således står der også i Folkeoplysningsloven: "§ 33. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed."

Altså kan kommunalbestyrelsen ikke indføre nye begrænsninger, for den kompetence er henlagt til ministeren. Kort sagt: Kommunen må ikke skrive en begrænsning om undervisning i vand ind i tilskudsordningen. Til gengæld kan kommunalbestyrelsen beslutte, hvad der generelt ligger i begreberne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3, som tidligere nævnt, og må også gerne fravige ministerens begrænsninger: "§5, Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle overordnede retningslinjer for, hvad der ligger i de begreber, der er nævnt i stk. 3, og kommunalbestyrelsen kan fravige de i stk. 3 nævnte begrænsninger." Eksempelvis har mange kommuner ophævet regler vedr. sport- og konkurrencepræget virksomhed, således at aftenskoler i kommunen godt kan etablere motionsgymnastik med videre. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

ANTAL MEDLEMMER Hvor mange medlemmer skal der mindst skal være i en aftenskoleforening?

aftenskoleforening må fastsætte begrænsninger i medlemsparagraffen. Foreningen skal ikke være åben for alle, men undervisningen på holdene skal være åben for alle. I det andet hovedområde med sport med videre er det derimod foreningen, der skal være åben for alle, og en forening i dette hovedområde skal have mindst fem aktive, betalende medlemmer, hvilket jo ikke gælder for aftenskoleforeningen. Disse to typer foreninger må ikke sammenblandes. Selv om det ikke er hverdagskost, at kommunerne beder om at måtte se en oversigt over aftenskoleforeningens medlemmer, så bør det være sådan, at enhver aftenskole har en klar medlemsoversigt. Man skal vide, hvem der er medlemmer, og det står jo i skolens vedtægt, hvor man skriver noget om, hvem der kan blive medlem, og hvordan man kan blive det. Husk, at man ikke bare kan vedtage, at alle deltagere er medlemmer i aftenskolen. Man må deltage i aftenskoleundervisningen uanset om man er medlem eller ej, for undervisningen er jo åben for alle. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

 Folkeoplysningsloven fastslår, at en aftenskole er en forening, og at bestyrelsen i denne forening skal bestå af mindst fem personer. Men der står ikke noget om, hvor mange medlemmer en aftenskoleforening skal have. Her må man så kigge lidt på, hvad der må antages som rimeligt, og hvad man kan forestille sig, at en kommune synes, hvis foreningen, der modtager tilskud ikke har flere medlemmer, end der er i bestyrelsen. Det var i hvert fald ikke tanken, da man ændrede loven, så der skulle være en forening bag aftenskolen. Før det var der jo krav om en kreds på mindst fem personer bag skolen, så når man ændrede det til en forening, må man tro, at der i en forening er et antal medlemmer, der på generalforsamlingen vælger en bestyrelse. Nogle skoler vælger at prøve at få mange medlemmer, andre ønsker så få som muligt. Man vil kunne forsvare et antal på cirka 10 medlemmer, og det er vigtigt at huske, at en

DELTAGERNES CPR-NUMRE Må aftenskolen opkræve fuldt cpr-nummer af alle deltagere?

 Aftenskoler må ikke opkræve/bruge fuldt cpr-nummer for alle deltagere, for det er der ikke hjemmel til i loven. Det er der derimod for deltagere, der kommer fra en anden kommune end aftenskolens hjemstedskommune. Her skal man opkræve fuldt cpr-nummer, og det understreges, at man ved opkrævning af fuldt cpr-nummer for udenbys deltagere også skal oplyse, hvad dette skal bruges til. Altså en lille forklaring på hjemmesiden eller i brochuren om, at cpr-nummer oplyses til kommunen med henblik på afregning af mellemkommunal refusion med deltagerens hjemkommune. Robin Kristiansen (rk@danskoplysning.dk)

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 25

KORTNYT

SKOLENYT

DOF's KUNSTPULJE

NYE SKOLER I DOF

'kunstfag' – også kaldet de 'manuelle fag'? Så kan du nu søge DOF's Kunstpulje om støtte til brug i 2016. Puljen støtter skolens arrangementer til synliggørelse af fagene – altså udstillinger og lignende begivenheder med offentlig adgang. DOF's Kunstpulje søges af skolens leder og udlodder støtten i portioner af op til 5.000 kroner, og støtten skal bruges til honorar til begivenhed (foredrag, koncert eller lignende med inviteret gæst eller musikere) i forbindelse med udstilling af arbejder fra skolens hold i 'manuelle fag'. Se mere om puljen og find ansøgningsskema på www.danskoplysning.dk

TAP-koret  TAP-koret hører til i Københavns Kommune og vil blive administreret af Jan Howy Rasmussen.

 Har din skole hold i kunsthåndværk eller

JULEFERIE I DOF

 Nu har vi altså jul igen, der la´r sig ikke skjule … Og landssekretariatet holder derfor lukket fra den 18. december, men vi er tilbage igen mandag den 4. januar. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Oplysningsforbundet Havredal Gl. Skole  Skolen henvender sig primært mod unge i alderen 18 til 25 år med særlige behov grundet boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Skoleleder er Torben Vestergaard, og aftenskolen hører til i Viborg Kommune.

NY LEDER

 Ølstykke Musikaftenskole har fået ny leder i skikkelse af Jørgen Luffé.

FLYTNING

 Dalgas Skolen er pr. 1 oktober flyttet til nedenstående adresse, alt andet er uændret. Dalgas Skolen Nørre Boulevard 1 8000 Aarhus C

Special Oplysningsforbundet  S.O.F er en aftenskole for psykisk og fysisk handicappede, blinde og svagtseende samt sent hjerneskadede. Torben Vestergaard er skoleleder og skolen har hjemme i Viborg kommune. Di Vers  Di Vers er et kor fra Roskilde, som synger alle former for eksperimenterende og rytmisk musik. Knud Edinger er skolens leder.

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

Sted Vissenbjerg Stor Kro Søndersøvej 30 5492 Vissenbjerg Tid Onsdag den 27. januar 2016, kl. 10-15

”Det er bedre at lære folk at svømme end at blive ved med at redde dem fra at drukne” Evalueringskonference:

Mental Sundhed – en udfordring for folkeoplysningen Dansk Oplysnings Forbund og landsforeningen SIND har med projektet ”Mental Sundhed – en udfordring for folkeoplysningen” de sidste par år haft fokus på mental sundhed, og hvilken rolle folkeoplysningen har og kan få omkring dette. Projektet er i sin afsluttende fase, og alle interesserede inviteres til evalueringskonference den 27. januar 2016.

26 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

Tilmelding Senest den 6. januar 2016 på www.danskoplysning.dk eller ved kontakt til Lis Schlotfeldt på 65 48 32 33 eller lis@danskoplysning.dk Pris Gratis for medlemmer af Dansk Oplysnings Forbund Kr. 500 for øvrige.

KALENDER P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS HOVEDSTADEN

5. januar 2016  Roskilde P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS SJÆLLAND

11. januar 2016  Roskilde P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS SYDDANMARK

U Underviserkurser

L Lederkurser

M Medlemsmøder

P Politiske møder

UDVIKLINGSDAG PÅ SUNDHEDSOG BEVÆGELSESOMRÅDET

22. januar 2016  Odense L

SPROG SKABER VIRKELIGHED

30. til 31. januar 2016  Vejle

 Lederkursus med Per Larsen om blandt andet kommunikation, konfliktforebyggelse og -håndtering.

13. januar 2016  Kolding

U P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS MIDTJYLLAND

13. januar 2016  Brædstrup L

NYHEDSBREVE, DER VIRKER

STYRKE OG MOBILITET GENNEM BEVÆGELSE

30. januar 2016  København

 Introduktion til Naturlig Træning, der vil ruste dig med ideer til individuel-, partner-, og gruppetræning.

15. januar 2016  Aarhus

 Lær at bruge nyhedsbreve som en effektiv

salgskanal. Du lærer at producere indhold til nyhedsbreve, så de bliver læst – og virker. U

FASCIA I BEVÆGELSE

LEDERNETVÆRK OM MANUELLE FAG

4. februar 2016  Kolding L

BRUG FACEBOOK AKTIVT!

16. januar 2016  København

 På dette kursus får du en grundlæggende

 På dette kursus får du indblik i, hvordan du bruger din aftenskoles Facebookside mere målrettet.

MARKEDSFØR DIN AFTENSKOLE PÅ FACEBOOK! – WORKSHOP 1

19. januar 2016  Aalborg

 Fokus både på det rent tekniske i oprettel-

se, opbygning og administration af Facebooksiden og på det indholdsmæssige. P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS NORDJYLLAND

20. januar 2016  Aalborg U

B. NYMANNS KOSTUDDANNELSE

20. januar 2016 (startdato)  Aarhus

Læs mere om Per Larsens tilgang til ledelse på side 6 i dette nummer.

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS HOVEDSTADEN

4. marts 2016  Roskilde M

9. februar 2016  Aalborg

forståelse for Fasciastrukturerne og hvordan de påvirker forskellige bevægelser.

LEDERKURSER MED PER LARSEN

LEDERNETVÆRK OM MANUELLE FAG

11. februar 2016  Roskilde U

BEVÆGELSE, TEST OG TRIVSEL AF DEN ÆLDRE MÅLGRUPPE

12. februar 2016  København

 Du vil få inspiration til din undervisning af ældre, såvel liggende, siddende som stående. Der vil være fokus på kropsbevidsthed, styrke, stræk, kondition og afspænding. P

BESTYRELSESMØDE - REGIONSKREDS SJÆLLAND

29. februar 2016  Roskilde

IT I DIN MUSIKUNDERVISNING

5. marts og 12. marts 2016  København

 Hvordan arbejder jeg kreativt med musik og it? Hvordan laver jeg øve-materiale til mit kor eller orkester? Hvordan laver jeg nemt lydoptagelser undervejs og bruger dem i undervisningen? Brugervenlige idéer, tips og tricks – og ’fingrene ned i jorden’.

LANDSSTYRELSESMØDE

11. marts 2016  Middelfart L

LYST TIL LEDELSE

12. til 13. marts 2016  Vejle  Lederkursus med Per Larsen om blandt andet at kvalificere ledere udøvelsen af deres ledelsesopgave.

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015 27

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

KLUMME:

Af Bertel Haarder, Kulturminister

Hvis jeg var leder af en aftenskole, ville jeg ... ... INVITERE ILDSJÆLENE indenfor. Ildsjælene har

Bertel Haarder Foto: Steen Brogaard

stor betydning for folkeoplysningen og kulturlivet i Danmark. Uden det folkelige engagement kom vi ikke langt. Som aftenskoleleder ville jeg arbejde for, at aftenskolen skal være en aktiv del af lokalsamfundet. Jeg ville lytte til, hvad der foregår lokalt, og hvad de lokale ildsjæle brænder for. Det skal være med til at definere, hvor og hvordan aftenskolen kan være en aktiv medspiller i det lokale fællesskab. For eksempel oplever jeg en stigende interesse for lokalhistorie og lokale forhold. Her kan aftenskolen spille en rolle som krumtap. Jeg ville invitere de lokale eksperter – lærere, højskolefolk – indenfor – eller få dem til at tage ud og fortælle om historiske steder, kirker eller andet. Og hvorfor ikke også få de lokale virksomheder til at åbne dørene? For mig er det vigtigt, at folkeoplysningen vokser nedefra, og ideerne udspringer af det lokale engagement. Kommunerne spiller selvfølgelig en vigtig rolle for at skabe rammerne, der kan gøre ideerne til virkelighed. Men kulturen og folkeoplysningen bæres ikke af lovparagrafferne og bevillingerne alene, men først og fremmest af ildsjælene.

For mig er  det vigtigt, at

folkeoplysningen vokser nedefra, og ideerne udspringer af det lokale engagement.

JEG VILLE SØRGE for at have en god dialog med kommunen for at gøre opmærksom på, hvor jeg ser, at aftenskolen kan bidrage og medvirke til at løfte en opgave for eksempel i et partnerskab med kommunen. Det kunne være inden for områder som sundhedsfremme og forebyggelse, integration, folkeskolereformens åben skole-samarbejde og så videre. Det kan være med til at udvikle aftenskolen og bringe den nye steder hen og måske fremme nye samarbejder i lokalområdet. I den sammenhæng ville jeg også bruge kræfter på at tale med andre aftenskoler for at indsamle de bedste erfaringer inden for alle mulige områder. Jeg ville også engagere mig kraftigt i at komme tæt på kursisterne – får de det, de efterspørger? Er der

28 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2015

noget vi mangler? Og kunne vi gøre nogle ting, som de slet ikke aner, at de vil elske? Aftenskolen skal forny sig, men skal også holde fast i det overordnede formål at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab ved at bidrage til folks viden, indsigt og mulighed for at fordybe sig i et emne og åbne sit jeg.

SIDST, MEN IKKE MINDST: Gode fortællinger og foredrag har altid givet indhold til folkeoplysningen og medvirket til at sætte deltagerne i forhold til deres land og kultur og tilværelsens store spørgsmål. Sådan udtrykker Piet Hein det poetisk i ”Vers af denne verden”: Du skal åbne dit jeg. Du skal blive et eneste trin på en videre vej. Du skal være et led i en lod, som når ud over dig. Det siger for mig noget om, hvad folkeoplysningen kan gøre ved mennesker. Og det er et godt ideal at have for sin aftenskole. 