2017 AFTENSKOLERNES PRIS
Årets prisstatuette Jeg har ladet mig inspirere af Aftenskolernes Pris’ logo, Grundtvigs filosofi og min egen praksis, hvor jeg arbejder med cirklen og sammensmeltningen af farver i flere lag. Rent praktisk består prisen af fire skiver akryl med print, der samlet set danner logoet. Til at holde sammen på de fire skiver er der endnu en akrylplade, hvori der er udskåret A’et fra logoet. Og så har jeg tænkt i en ekstra lille detalje: Hvis du vender prisen, så pladen er vandret, ligner det en sol, der står op af horisonten. Og det hænger godt sammen med citatet af Grundtvig gemt inde i prisen: ”Solen står med bonden op.” - Jette Skovgaard Jensen, elev på Århus Kunstakademi
Aftenskolen skaber viden, muligheder og livskvalitet Den vigtigste drivkraft for mennesker, der deltager i nogle af aftenskolernes mangfoldige aktiviteter, er ønsket om at lære nyt. Og heldigvis er aftenskolen i stand til at levere varen – takket være en treenighed af dygtige undervisere, fremsynede skoleledere og engagerede bestyrelser. Aftenskolen er befolket af fagligt kompetente undervisere, der brænder efter at formidle deres viden til deres kursister. Det fremgår tydeligt af de mange indstillinger, hvor tilfredse deltagere fremhæver, at lige netop deres underviser fortjener at blive kåret til Årets Ildsjæl. Blandt de indstillede finder vi også nogle af de mange dedikerede skoleledere, der evner at gå nye veje – til gavn og glæde for såvel aftenskolen som samfundet. Og indstillingerne giver os tilmed et indblik i de frivilliges store indsats for at skabe en velfungerende og tidssvarende aftenskole.
Aftenskolernes Pris er arrangeret af Oplysningsforbundenes Fællesråd, der består af de fem landsdækkende aftenskoleforbund: AOF, DOF, FOF, Fora og LOF samt FO-Aarhus.
Her i pjecen kan du læse mere om kandidaterne til hver af de seks priser. Et uafhængigt dommerpanel har nomineret dem, og i løbet af dagens prisfest afsløres vinderne! Hver især har de med deres indsats gjort en forskel for aftenskolen. Det samme gælder de øvrige nominerede. Men husk – de er blot et lille udsnit af de tusindvis af dedikerede aftenskolefolk, der brænder for at give deres medmennesker mulighed for at hente viden, indsigt og oplevelser i aftenskolens univers. God læselyst – og god prisfest.
Henrik Christensen
Formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd
Redesign logo FOF
Logoversioner
CMYK 80-0-100-0 100% sort 100% hvid
DEMOKRATIPRISEN Denne pris gives til en aftenskole, der gennem sit engagement i udviklingen af lokalsamfundet styrker nĂŚrdemokratiet og den lokale sammenhĂŚngskraft. Gennem sine initiativer og aktiviteter er den med til at skabe et levende lokalsamfund for borgerne. Her kan du fĂĽ et indblik i, hvad de tre skoler, som er nomineret til demokratiprisen, har gjort for at styrke demokratiet i lokalsamfundet.
FO-Aarhus
LOF Ringkøbing-Skjern
AOF Nord
Sammen med Aros Kunstmuseum bruger FO-Aarhus kunsten til at sætte samfundsemner til debat. Årets udstilling The Garden tematiserer menneskets forhold til naturen. Her sættes fokus på fremtidige bo- og leveformer, dels gennem de udstillede kunstværker, dels gennem debataktiviteter, som på forskellig vis skaber debat om bæredygtighed, globalisering, økologi og klima.
LOF Ringkøbing-Skjern står bag højskoledage i en række små samfund i Vestjylland. De enkelte højskoledage udvikles af lokale frivillige, som skaber et indhold, der afspejler lokalsamfundets behov, og som tiltrækker borgere fra hele kommunen. Højskoledagene er på den måde et naturligt samlingspunkt, der skaber sammenhængskraft mellem de mange lokalsamfund i landets største kommune.
Med Den Nære Aftenskole bringer AOF Nord aftenskolen ud i lokalsamfundet. Den Nære Aftenskole findes i fire forskellige områder, der alle har borgere med sociale udfordringer og kulturelle barrierer. I Den Nære Aftenskole er aktiviteterne uformelle, og de udspringer af borgernes egne ønsker. Borgerne inddrages, så de oplever, at de er en del af et fællesskab, hvor deres ideer, ressourcer og engagement giver værdi til demokratiet i lokalsamfundet.
SUNDHEDSPRISEN Denne pris gives til en aftenskole eller en underviser, der med sin indsats i særlig grad har været med til at fremme deltagernes sundhed og livskvalitet. Sundhedsindsatsen kan omfatte udvikling af - en sund sjæl i en sund krop - øget styrke, smidighed og livskraft i en syg krop - mental sundhed og psykisk trivsel - det gode liv
LOF Holstebro-Struer LOF Holstebro-Struer tilbyder sundhedshold, hvor alle kan deltage. Der bliver taget hensyn til den enkeltes fysiske og mentale behov. LOF Holstebro-Struer er med til at løfte de lokale borgeres sundhed – både når det gælder forebyggelse og opfølgning på genoptræning. Kommunen ved, at aftenskolen giver kvalitet til dem, der er færdige med den kommunale genoptræning. Og kommunen anerkender værdien af, at deltagerne i aftenskolen ikke mødes som patienter, men som mennesker.
Marianne Blenner Babalola – AOF Syd Gennem sin undervisning i varmtvandsbassin gør Marianne en positiv forskel i sine deltageres liv. Med sin høje faglighed, sine pædagogiske evner og sin menneskelige omsorg styrker hun sine deltageres sundhed – både fysisk og mentalt. Nogle fremhæver hendes store faglige kunnen. Andre peger på hendes evne til at tage hensyn til den enkeltes skavanker. Og andre igen fremhæver hendes entusiasme og gode humør. Men alle mener, hun fortjener Sundhedsprisen.
Rummeligheden – FO Aarhus I Rummeligheden møder stærkt belastede borgere en helhedsorienteret støtte i trygge rammer. Mange har lidelser som angst, fobier eller traumer efter overgreb. Nogle har været hjemløse. Andre har flygtningebaggrund. Nogle har fysiske lidelser. I Rummeligheden bliver alle en del af et givende fællesskab, hvor der er fokus på udvikling af trivsel. De får hjælp til selvhjælp og livsmestring. Og det virker.
AFTENSKOLENS ILDSJÆL Denne pris gives til en af de utallige ildsjæle, der er med til at gøre aftenskolen levende, nytænkende og berigende. Ildsjælen kan være - en underviser, der med viden og engagement skaber magisk og givende læringsmiljø - en frivillig, der med sin brændende entusiasme er med til at skabe en levende og levedygtig aftenskole - en skoleleder eller medarbejder, der med sin indsats er med til at skabe nytænkning og udvikling i og af aftenskolen
Ina Kjelstrup – Musikskolen Spil Op Ina er harmonikalærer. Hun er skoleleder. Og så er hun ildsjæl. Hun har en evne til at tiltrække nogle af landets bedste harmonikaspillere som undervisere. Hos dem kan du blive undervist i alt fra rock til bossanova eller svensk visekunst. Og så formår Ina at bygge bro mellem mennesker. Både når hun arrangerer musiktræf for mere end hundrede harmonikaspillere, og når hun arrangerer debatarrangementer, der gør mennesker klogere på sang og musik.
Torben Dreier – FO Aarhus
Anders Jessen – LOF Syd
Torben er manden, der tog initiativ til Aftenskolernes Pris. I det hele taget er initiativrigdom et nøgleord for hans mange år som folkeoplysningens tro væbner. De positive ord står i kø, når menneskene bag indstillingerne fremhæver, hvorfor Torben skal kåres til Årets Ildsjæl: Socialt engagement, inspiration til fornyelse, lydhørhed, kreativitet, brobygger mellem stærke og svage, blik for talenter, understøttende, udviklende.
Anders evner at få andre til at brænde for en fælles sag. Det nyder LOF Syd glæde af i fulde drag. For som formand for LOF Syd er Anders en frivillig ildsjæl, der via engagement, ansvarsfølelse og idérigdom formår at nytænke aftenskolen – men altid i respekt for aftenskolens idégrundlag. Han ved, at det gælder om at løfte i fællesskab – derfor lægger han stor vægt på at motivere og inspirere bestyrelse og medarbejdere til udvikling og nytænkning af LOF Syd.
INTEGRATIONSPRISEN Denne pris gives til en aftenskole, der har gjort en sĂŚrlig indsats for at integrere nye danskere i det danske samfund. Indsatsen kan omfatte udvikling af - nydanskernes indsigt i det danske samfund, den danske kultur og de danske vĂŚrdier - danskernes forstĂĽelse for nydanskernes livssituation og kulturelle baggrund - dialogen mellem danskere og nydanskere
FO-Aarhus – Blå stjerner
AOF Midt
FO-Aarhus – D-factor
De Blå Stjerner er en gruppe somalisk-danske unge, der holder foredrag, hvor de åbent og ærligt fortæller deres personlige historier. Med FO-Aarhus i ryggen har disse unge fået en markant stemme i den offentlige debat, hvor de skaber forståelse for, hvad det vil sige at have en somalisk baggrund i en dansk kultur. På Facebook er De Blå Stjerner blevet et hit med mere end 1800 faste følgere, og deres opslag når helt ud til 24.000 mennesker.
Base to Go er en café, der tilbyder aktiviteter og netværk for enlige og ensomme flygtninge i Silkeborg. Det er AOF Midt, der er initiativtager til Base to Go, hvor voksne og børn mødes på en tryg og uformel måde, der skaber fællesskaber på tværs af etnicitet. Base to Go har også dannet ramme for et projekt for udsatte flygtningekvinder, der i caféens køkken lærer om dansk kultur og danske madvaner. Og caféen står bag et forløb, hvor flygtningene rustes til det danske arbejdsmarked.
D-factor er en teatergruppe af unge med forskellig etnisk baggrund. Med deres forestillinger vil de skabe dialog, indsigt og forståelse mellem ”gamle” og ”nye ” danskere. Udtryksformen er forumteater, hvor skuespillerne udtrykker hverdagsnære dilemmaer og konflikter, som det så er publikums opgave at løse. På baggrund af interviews med syv ”hårde” unge fra Gjellerup har de skabt en forestilling, der åbner publikums øjne for, at der bag prototypen ”hård indvandrer” gemmer sig usikre unge, som er fanget i et net af negative erfaringer og omgivelsernes fordomme.
ÅRETS AFTENSKOLE Denne pris gives til en aftenskole, der er et fyrtårn blandt aftenskolerne. Prisen kan gå til såvel store klassiske aftenskoler som til mindre aftenskoler med en særlig profil – det er kvaliteten i indsatsen, der tæller. Indsatsen kan omfatte en aftenskole, der - går nye veje og derfor rammer nye målgrupper - skaber et miljø, der emmer af læring, glæde og fællesskab - gør en ekstraordinær indsats for sårbare eller udsatte mennesker
1748 - Fora
AOF Østfyn
Verninge Husflid
1748 har med initiativet ”FLOW” skabt et unikt tilbud inden for folkeoplysningen. Sammen med HF & VUC tilbyder 1748 en tonet studentereksamen, hvor unge får mulighed for at udvikle deres kreative evner samtidig med, at de tager en ungdomsuddannelse. 1748 står for undervisningen i musik, teater eller kunst og design. Styrken ved FLOW er, at den for nogle unge udgør et attraktivt alternativ til den traditionelle studentereksamen. Næsten 1000 unge har haft glæde af FLOW – samtidig med at folkeoplysningen er blevet synliggjort for en ung målgruppe.
AOF på Østfyn går hele tiden nye veje. De afprøver grænserne for, hvad en aftenskole kan. De søger fællesskaber med andre. Og de indgår gerne partnerskaber – på tværs af sektorer og forvaltninger. I AOF Østfyn brænder hjertet særligt for borgere, der er udsatte. De har stor erfaring med undervisning af mennesker, der har problemer med at læse og skrive. De bruger folkeoplysningen til at løfte flygtninge, socialt udsatte og handicappede ind i fællesskabet. Og i aftenskole på recept løfter de sygemeldtes livskvalitet.
Verninge Husflid er en aftenskole, der er dygtig til at sætte traditionel husflid ind i nye rammer. Det betyder, at Verninge Husflids aktiviteter appellerer til såvel voksne som børn. Skolen formår at skabe aktiviteter på tværs af generationer, og især ”Kreative dage i uge 26” er år efter år et populært sommerferietilbud for børn og voksne. Samtidig er skolen en engageret aktør i lokalsamfundet, hvor samarbejde på tværs er et nøgleord. Verninge Husflid blev stiftet i 1891, men er en aktiv eksponent for innovativ folkeoplysning anno 2017.
ÅRETS AFTENSKOLEKOMMUNE Denne pris gives til en kommune, der har fokus på den folkeoplysende voksenundervisnings værdi og kvaliteter. Der kan være tale om en kommune, der - understøtter aftenskolernes rolle som det naturlige omdrejningspunkt for kultur, sundhed og læring - anvender aftenskolernes viden og kompetencer i den kommunale opgaveløsning - sikrer aftenskolerne rammer for nytænkning
Odder kommune
Rødovre kommune
Der er tæt kontakt mellem aftenskolerne, politikerne og embedsmændene i Odder kommune. Samarbejdet bygger på konstruktiv dialog om folkeoplysningens rolle og betydning. Kommunen bakker op om aftenskolerne. Hvis tilskudsrammen er brugt, tilfører kommunen flere midler. Forvaltningen hjælper velvilligt med at finde egnede lokaler. Og kommunen ser aftenskolerne som en samarbejdspartner. Både når der skal implementeres nye kommunale tiltag og opgaveløsning på sundhedsområdet.
Der er et frugtbart samarbejde mellem Rødovre kommune og aftenskolen, der har fælles værdier omkring sundhed og livskvalitet. Kommunen ser aftenskolen som en naturlig samarbejdspartner, når det gælder om at fremme sundhed for borgerne. Kommunen bygger bro mellem de kommunale rehabiliteringsforløb og aftenskolens tilbud, så patienterne som et led i deres genoptræning bliver kursister i et bæredygtigt fællesskab. Der er fra kommunens side stor opmærksomhed på, at borgerne gennem aftenskolernes tilbud hjælpes til en bedre tilværelse.