Skip to main content

DOF's årsberetning 2015-2016

Page 1

Årsberetning 2015 og 2016 Dansk Oplysnings Forbunds årsberetning for 2015 og 2016


Forord

Landsforbundets beretning

Skolernes flid DOF’s styrke

Et styrket landsforbund 2015 og 2016 var gode år for DOF. Vi er blevet flere, større og stærkere. Og vi har nået mange af de mål, vi satte os. Men der har naturligvis også været udfordringer undervejs.

Af Ingolf Christensen, Landsformand

S

å er det tid til landsmøde. Og med landsmødet venter der også fest og farver og gensyn med mange af de mennesker, som vi måske kun ser denne ene gang om året, men som ikke desto mindre på mange felter er kommet til at betyde noget i det liv, vi lever.

Her kan vi blive bedre til at håndtere og optimere det daglige arbejde hjemme i vores egen skole. Og her får vi en god idé til at håndtere den situation, der i sidste uge gik lidt i hårknude. Eller vi oplever, at vi er i samme båd, og at vi har samme holdninger til rigtig mange af de forhold, vi som borgere skal forholde os til. Men der er selvfølgelig også andre ting, der får os til at komme til landsmøde, for selv om vi har det fint sammen, så er det jo ikke bare fest og farver alt sammen. Landsmødets generalforsamling er også den nødvendige status på de to år, der er gået. Har vi levet op til det, som vi havde tænkt os? Har vi levet op til det, vi har lovet? Er der overensstemmelse mellem det aktivitetsniveau, som der er lagt for dagen, og så de ønsker, som medlemsskolerne efterspørger?

eller foredrag med efterfølgende debat; ja hun har lige så meget ret, som ham, der siger nordisk madlavning, eller ”de politiske spændinger i Europa”. DU er den vigtigste, når varen skal leveres. DIN skole er den vigtigste, når dit lokalområde skal sættes på kortet. Dansk Oplysnings Forbund vil hele tiden bestræbe sig på at levere den fornødne opgradering, der skal til, så vi som forbund, og så I som skoler, hele tiden kan være fremme i forreste række, når danskerne skal klædes på til at leve som oplyste borgere i en kompleks verden. DOF er igen det største oplysningsforbund i Danmark. Det er et skulderklap til alle vore mange undervisere; det er en imaginær nål i reverset på alle skolelederne. Vi er stolte over det flotte resultat, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vel mødt til Landsmøde 2017.

Det er jo ikke altid, at budget og resultat stemmer helt overens, og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi er klar til at give en fornuftig forklaring på, hvorfor vi lander, som vi gør. Gennem lang tid, ja efterhånden gennem mange år, har vi i Dansk Oplysnings Forbund haft en ganske solid økonomi, der har sat os i stand til at tænke fremad, og som har været et godt afsæt til fremtiden. Vi er dog ganske klar over, at det ikke er økonomi, vi skal sælge DOF til skolerne på. Her er det vigtigt, at vi kan levere den vare, der gør, at skolerne i Dansk Oplysnings Forbund hele tiden føler sig godt klædt på til at klare sig på det marked, hvor vi både skal levere gedigen undervisning, og hvor vi også skal lave et rum, hvor viden og oplysning om både fag og samfund kan blive en naturlig del. Hvem er vigtigst? Eller hvad er det vigtigste fag i aftenskolen? Ja, det er i hvert fald godt, at jeg ikke skal svare kort og præcist på det spørgsmål. Men hende, der siger trædrejning, eller orkis, eller engelsk, eller varmtvandstræning for gigtramte, eller babysvømning,

2 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

På talerstolen. Ingolf Christensen fortæller på landsmødet 2016.

V

ed udgangen af 2016 var Dansk Oplysnings Forbund større end nogensinde før. Med 257 skoler var – og er vi – landets største oplysningsforbund. Som afsnittet ’DOF i tal’ afslører sidst i denne beretning, så har det også betydet, at DOF er til stede i 78 kommuner, og det har på mange måder givet os et godt fundament. Et fundament, der har skabt mulighed for at føre mange planer og ideer ud i livet. Til glæde for alle medlemsskolerne.

Økonomi og Udlodningsmidler DOF’s økonomi er i meget stort omfang afhængig af udviklingen i udlodningsmidlerne – tidligere kaldet tipsmidlerne – der udgør cirka 85 procent af DOF’s samlede indtægter. Regnskabsmæssigt er niveauet for udlodningsmidlerne en årligt tilbagevendende usikkerhedsfaktor: Når vi lægger budgettet, tager vi udgangspunkt i en udmelding fra Slots- og Kulturstyrelsen baseret på Danske Spils forventninger til overskuddet det kommende år. Først når budgetåret er gået, og Danske Spils regnskab er gjort op, kender vi det egentlige niveau for udlodningsmidlerne, og på den baggrund skal vi så enten have flere penge eller reguleres ned ad. I 2015 og 2016 har usikkerheden været ganske stor, da ’lotto-markedet’ siden liberaliseringen af spillemarkedet har været faldende, hvorfor det samlede niveau for udlodningsmidlerne også har været faldende. Igennem både 2015 og 2016 har der fra overskudsmodtagernes side været arbejdet for at få fundet en politisk løsning på problemet med det faldende niveau for udlodningsmidlerne. Der har længe været politisk lydhørhed og opbakning, men en konkret løsning har i den grad ladet vente på sig. I januar 2017 blev der så langt om længe indgået en politisk aftale, som fra 2018 sikrer overskudsmodtagerne og dermed DOF dels flere penge og dels en større sikkerhed for niveauet fra år til år. På baggrund af nogle pæne overskud tilbage i 2011 og særligt 2012 besluttede landsstyrelsen at øge aktivitetsniveauet til glæde for medlemsskolerne. Blandt andet blev det gjort væsentligt billigere at deltage på DOF’s

kurser. Det højere aktivitetsniveau er i årene 2015 og 2016 stort set blevet bibeholdt, det faldende niveau for udlodningsmidlerne til trods. Der har således i begge år været budgetteret med underskud. I 2015 var der budgetteret med et underskud på 1.213.000 kroner, som i regnskabet blev til et mindre underskud på 391.000 kroner. Ved udgangen af 2015 var DOF’s egenkapital dermed på 11,4 millioner kroner. I 2016 var der budgetteret med et underskud på 731.000 kroner, som i regnskabet blev til et mindre overskud på 149.000 kroner. I 2016 blev der i modsætning til 2015 ikke trukket på hensættelser til dels IT og dels Initiativpulje. Ved udgangen af 2016 var DOF’s egenkapital på 11,5 millioner kroner. Regnskabsresultaterne for 2015 og 2016 bør også ses i lyset af det ovennævnte omkring udlodningsmidlerne. I 2015 fik DOF stort set som budgetteret fra udlodningsmidler, mens DOF i 2016 fik cirka 700.000 mere i udlodningsmidler end budgetteret.

Administrationsprogram Helt tilbage i 2014 gik AOF, DOF, Fora og LOF i gang med at udvikle afløseren til administrationsprogrammet DOFPro. I begyndelsen af 2015 blev der under SKI-rammen (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) gennemført et udbud af opgaven, og et udviklingshus blev valgt som samarbejdspartner. Udviklingsarbejdet blev startet op før sommerferien 2015 og tog for alvor fart umiddelbart efter sommerferien. Det blev desværre dog meget hurtigt tydeligt, at udviklingshuset ikke havde forstået, at udbuddet indeholdte en øvre grænse for økonomien. Det resulterede i, at vi stoppede selve udviklingsarbejdet i november 2015 for at afdække, hvilke muligheder der kunne være for, trods den uheldige start på samarbejdet, at komme i mål med et velfungerende og sammenhængende administrationsprogram inden for en nærmere aftalt økonomisk ramme. Flere muligheder og tiltag blev afdækket, men i efteråret 2016, måtte vi konkludere, at afdækningen ikke gav den fornødne tro på, at et videre samarbejde ville bære frugt. Derefter blev samarbejdet afbrudt, og

Virksomhedsstrategi 2015

Virksomhedsstrategi. Udover DOF’s vedtægter er det virksomhedsstrategien, som sætter de overordnede rammer for vores organisations virke. Den laves af medarbejderne, forretningsudvalget og landsstyrelsen – med input fra de faglige udvalg og regionskredsbestyrelserne. Blandt de overordnede fokuspunkter har været: forbedring af medlemsskolernes rammer og vilkår, højere folkeoplysningspolitisk stemme, DOF skal være repræsenteret i samtlige kommuner og fremtidssikrede IT-løsninger.

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 3


Landsforbundets beretning › DOF kører løn for en lang række af medlemsskolerne, og det er ret betydelige beløb, Jytte Andersen dermed administrerer. Selv om nogle af DOF’s største medlemsskoler selv kører deres løn, udbetalte Jytte i alt 110.803.483,10 kroner til undervisere og skoleledere i 2016!

der blev skabt enighed om vilkårene for ophævelsen af kontrakten. Ved udgangen af 2016 er de fire forbund fortsat enige om ambitionen og målet om at udvikle et fælles administrationsprogram, og der er igangsat en proces, der har til formål at afklare, hvordan vi får skabt det bedst mulige administrationsprogram inden for de økonomiske rammer, der er. I 2014 – da vi troede på det nye program – satte vi nyudvikling af DOFPro på pause. Det gav på daværende tidspunkt mest mening at prioritere ressourcerne i forhold til det nye administrationsprogram. Naturligvis var det meget vigtigt, at DOFPro var i stand til at løse sine opgaver, og derfor blev der rettet de fejl, der opstod. Men i takt med, at det stod klart, at DOFPros afløser lå længere ude i fremtiden, genoptog vi arbejdet med at udvikle DOFPro, så det følger med aftenskolernes behov. Og sådan vil vi naturligvis gøre, indtil en ny afløser er på plads.

Markedsføring I mange år har DOF haft systemet VuptiWeb, som skolerne har oprettet hjemmesider i. Med ansættelsen af webkonsulent og grafiker, Kathrine Egemar, kunne DOF opgradere hjælpen omkring VuptiWeb. Kathrine har siden juni 2015 hjulpet en lang række medlemsskoler med at få en flot og præsentabel hjemmeside. Sideløbende hermed har DOF suppleret med kurser i Facebook og nyhedsmailprogrammet MailChimp, så skolerne også har mulighed for at supplere deres markedsføring på Internettet.

Landsforbundets beretning Lobbyvirksomhed En vigtig del af DOF’s arbejde er at forsøge at forbedre aftenskolernes rammer i Danmark. Det betyder en vedvarende indsats for at gøre politikere, embedsfolk og andre relevante mennesker opmærksomme på aftenskolernes mange værdier og gavnlige effekter. Det kan eksempel ske på Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors – tiltag som omtales under Musik- og Kulturudvalget. Af mere direkte tiltag på lobbyismeområdet har DOF deltaget i forskellige høringer i forhold til love og lignende på relevante områder. I efteråret 2016 fulgte DOF nøje med i Folketingets arbejde med nogle justeringer af Folkeoplysningsloven, som skulle have til hensigt at sikre, at kommunerne ikke bevilligede tilskud til foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. I den forbindelse afgav DOF også et høringssvar, hvor fokus var på at sikre, at aftenskolerne ikke belastes af unødigt bureaukrati, ligesom vi påpegede, at lovforslaget ville efterlade et meget stort fortolkningsrum til kommunerne, som i praksis kan medføre en usikker retstilstand. Lovgivningen trådte uanset mange konstruktive forslag til forbedringer fra foreningslivet i kraft den 1. januar 2017, og DOF står klar med råd og vejledning, hvis skolerne har spørgsmål eller løber ind i kommunale uhensigtsmæssigheder. Vi har også bistået medlemsskoler lokalt, eksempelvis når en kommune har tolket folkeoplysningsloven lidt for kreativt. Det er en lang og kompleks lov, og det er tydeligvis ikke altid let for embedsmændene – der ofte også har flere andre ansvarsområder – at kende til alle hjørner. Så det er et arbejdsområde, vi nok aldrig bliver færdige med. Aftenskolernes Pris er blevet fast tradition. Det er en oplagt mulighed for at fejre aftenskolerne – og i særdeleshed de skoler, der gør en ekstra indsats. Det giver også en synlighed både pressemæssigt – og især i forhold til de politikere, der deltager. Grundet et folketingsvalg glippede det i 2015 at få den siddende kulturminister til at deltage. Marianne Jelved havde sagt ja til invitationen – og deltog også, men hun var i mellemtiden blevet udskiftet af Bertel Haarder på taburetten – og han kunne ikke nå at tilpasse sin kalender. Men han deltog via video – og dukkede fysisk op året efter.

Kursusvirksomheden

Skoleleder Kirsten S. Knudsen modtog på vegne af Dalgasskolen Handicapprisen ved Aftenskolernes Pris i 2016.

4 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

En højt prioriteret del af DOF’s tilbud er kurser og efteruddannelse. Det er vigtigt, at både skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst undervisere har de fornødne kompetencer. I 2015 gennemførtes 75 kurser af DOF – med i alt 690 deltagere. Heraf blev 18 af kurserne gennemført som bestillingskurser – altså kurser

som en enkelt skole bestiller til afholdelse lokalt. En oplagt mulighed, hvis man står med et behov på sin aftenskole. I 2016 gennemførtes 69 kurser med sammenlagt 718 deltagere. Pladserne blev revet væk til DOF´s Studietur i 2016, som denne gang gik til dejlige Italien – Assisi og Siena. 25 skoleledere og bestyrelsesmedlemmer var afsted, ledsaget af Lis Schlotfeldt og Anne Refsgaard og ikke mindst B. Kim Pedersen fra Aalborg, der var guide og fortæller på størstedelen af turen. Det var seks skønne dage, der bød på mange besøg på hellige og asketiske steder i og omkring Assisi i Umbrien, dejlige dage i det mere dekadente Siena i Toscana, besøg på en vingård og ikke mindst tid til netværk og erfaringsudveksling blandt deltagerne. I august 2016 søsattes DOF Kursusdage for første gang med baggrund i ønsket om at skabe tradition for en årligt tilbagevendende kursusweekend, en slags minihøjskole, i sensommeren – for både undervisere og skoleledere. Af både pladsmæssige og teknisk-tilrettelæggelsesmæssige hensyn kunne – og kan – DOF Kursusdage for nuværende blot rumme tre ’program-strenge’; nemlig fagområderne ’Sundhed og Bevægelse’ ’Musik’ og en streng for skoleledere og bestyrelsesmedlemmer. Med Kursusdagene indlejredes de tidligere ’Temadag for undervisere i Sundhed og Bevægelse’, ’Ledertræf for musikområdet’ og ’Musiktræf’ i en samlet pakke med både fælleselementer og fagspecifikke indslag. 60 ledere, bestyrelsesmedlemmer og undervisere fra DOF’s medlemsskoler deltog i debuten på DOF Kursusdage 2016, som blev afviklet fredag-søndag 19.-21. august på Brandbjerg Højskole ved Jelling. Der var inviteret til et tæt program på de i alt 48 timer, og Kursusdagenes blanding af fagspecifikke og fælles indslag viste sig at blive meget vel modtaget af deltagerne, som i de efterfølgende evalueringerne udtrykte stor tilfredshed med såvel denne struktur som det konkrete indhold hen over weekenden. Fra den 17. til den 20. juni 2015 deltog 24 skoleledere og bestyrelsesmedlemmer samt tre medarbejdere fra sekretariatet på DOF’s sommerkursus. Dette år foregik det i Holbæk, og temaet var ledelse og fællesskab. Programmet var sammensat med en blanding af formelle oplæg og tid til uformel snak, så fællesskabet var ikke kun i teorien, det var i høj grad også i praksis. Programmet bestod af foredrag ved Emilia van Hauen, workshop om det relationelle lederskab faciliteret af Per Larsen, oplæg om god kommunikation ved Jesper Troels Jensen og ikke mindst koncert ved Verdenskoret og en udflugtsdag til blandt andet aftenskoler i området. I erkendelse af, at der blandt DOF’s medlemsskoler ikke altid kan samles deltagere nok til alle emner, er

Studietur. Årets studietur gik til Assisi og Sienna.

der også mulighed for at få støtte til eksterne kurser. I perioden har henholdsvis 143 (i 2015) og 188 (i 2016) DOF’ere fået støtte til at komme på kurser arrangeret af andre. Blandt det større eksterne kursussuccesser tælles Birgitte Nymanns kostuddannelse. Fra 2013 til 2016 har i alt 25 undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler gennemført uddannelsen i henholdsvis Skanderborg, Aarhus og København med tilskud fra DOF. Som noget helt nyt introducerede vi i foråret 2015 DOF UnderviserNyt, som er et nyhedsbrev, der sendes med e-mail til knap 800 undervisere. Indholdet er både almindelige tips og gode råd til undervisning – samt markedsføring af DOF’s underviserkurser. I første omgang sendte vi til tidligere deltagere på DOF-kurser, men på DOF’s hjemmeside kan alle tilmelde sig, og skolerne opfordres løbende til at gøre deres undervisere opmærksomme på muligheden, så kurserne kan komme direkte ud til målgruppen.

Sundheds- og bevægelsesudvalget Sundhed og bevægelse udgør en meget stor del af medlemsskolernes tilbud, og udvalget er derfor en vigtig sparringspartner, så sekretariatet kontinuerligt kan arbejde med ny- og/eller videreudvikling af samarbejder, strategier og handlingsplaner på området. Udvalget medvirker desuden til, at der udarbejdes forslag til kurser på området, så undervisernes behov tilgodeses løbende. Den årlige Temadag for undervisere i bevægelse og sundhed blev gennemført den 30. maj 2015 på Gerlev

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 5


Landsforbundets beretning Idrætshøjskole. De fremmødte 37 deltog denne dag i indslag om Feminin vs. Maskulin træning v/Finn Bygballe, Det legende menneske v/ idrætspædagog Lise Steffensen og musiker Troels Alsted og Bevidsthed og afspænding v/Gerda Madsen. Primo oktober blev der gennemført en online behovsafklaring blandt alle de undervisere, der er tilmeldt nyhedsbrevet DOF UnderviserNyt. Modtagerne af nyhedsbrevet er undervisere i fagene musik og kultur, handicap- og specialundervisning, sundhed og bevægelse, IT, sprog og håndværk. Behovsafklaringen blev besvaret af 137 undervisere. Der blev spurgt ind til i hvilken grad deres behov blev opfyldt af DOF´s kursustilbud, hvad der eventuelt manglede, deres kendskab til DOF´s (kursus-)tilbud for undervisere, samt interessen for at deltage i DOF Kursusdage og Folkeoplysningens grundkursus. Resultaterne af undersøgelsen brugte udvalget til den fremtidige planlægning af såvel kurser som temadage. Der blev i 2015 gennemført 16 underviserkurser inden for sundhed og bevægelse med en tilslutning på sammenlagt 206 deltagere. I 2016 afholdt udvalget en inspirations- og udviklingsdag den 22. januar på Mødecenter Odense. Der var i alt 25 deltagere på dagen, der indeholdt et indslag om den samlede status på kurser og tiltag på området i 2015/2016, et foredrag om smerteforståelse og smertebehandling ved Simon Kirkegaard, oplæg af Martin Thirstrup Hansen og Ingolf Christensen med efterfølgende dialog om ”Sundhedsfag i aftenskolen: hvordan bliver vi synlige i det politiske landskab?”. Dagen blev afsluttet med indslaget ”Inspiration til nye kurser og tiltag”, hvor skoleleder Marianne Christensen fra Sund-

DOF Kursusdage. Et nyt initiativ der, med stor succes, løb af stabelen på Brandbjerg Højskole i september 2016.

6 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

Landsforbundets beretning hedsteamets kurser og projekter i Horsens fortalte om projektet ”Naturen som rum og redskab” og Hanne Becker og Jens Thomsen fra Gladsaxe Oplysnings Forbund fortalte om projektet ”Livskvalitets-cirkler for seniorer”. Temadagen for undervisere i sundhed og bevægelse blev i 2016 indlemmet i det nye initiativ ”DOF Kursusdage”, der er omtalt ovenfor under Kursusvirksomheden. Der blev i 2016 gennemført 13 underviserkurser inden for sundhed og bevægelse med en tilslutning på sammenlagt 167 deltagere.

Handicap- og Specialundervisningsudvalget Handicap- og specialundervisningsområdet udgør en meget stor del af DOF’s samlede aktivitet. Det forpligter. Handicap- og Specialundervisningsudvalget har da også fokus på at sikre rammer, der giver lige muligheder for personer med handicap i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, som Danmark har ratificeret. Tre indsatsområder har været i fokus i perioden 20152016: • Samarbejde – internt og eksternt • Udvikling • Kommunal sagsbehandling For at styrke samarbejdet mellem de enkelte DOF skoler afholder udvalget hvert år den sidste onsdag i oktober et dialogmøde med interesserede medlemsskoler, hvor første del er fælles og efter frokost deler man sig op i de fire ERFA-grupper: • Psykisk sårbare • Personer med handicap i bevægeapparatet • Personer med generelle indlæringsvanskeligheder • Personer med synshandicap I 2015 fik vi om formiddagen besøg af Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer, der talte om handicaporganisationernes forventninger til aftenskolernes tilbud til personer med handicap. I 2016 fik vi besøg af Henning Elmelund, chef for Kultur og fritid i Rødovre kommune og formand for Samrådet af Fritidschefer i Danmark samt Lone Dellgren, forløbskoordinator i Rødovre kommune. De fortalte om det gode samarbejde mellem to kommunale sektorer og DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole om tilbud til personer ramt af KOL. Handicap- og Specialundervisningsudvalget er et noget specielt udvalg i DOF. Her er det ikke bestemte fagområder, der er i fokus. Man kan sige, at udvalget er et tilrettelæggelsesudvalg i modsætning til de øvrige DOF-udvalg, der er fagudvalg. For at styrke

DOF’S ÅRSBERETNING 2013-2014 6

det tværgående samarbejde i landsorganisationen har Handicap- og Specialundervisningsudvalget taget initiativ til fællesmøde med fagudvalg for musik og kultur samt fagudvalg for sundhed og bevægelse med henblik at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Dette tværgående samarbejde i DOF vil blive intensiveret i det kommende år. Handicap- og Specialundervisningsudvalget lægger meget vægt på at udvide samarbejdet med danske handicaporganisationer og har i perioden arbejdet på et nyt strategioplæg, som skal udrulles i 2017. Det er gennem sådan et samarbejde DOF bliver endnu bedre til at ramme de behov, som personer med handicap har med hensyn til folkeoplysende aktiviteter, og der ligger et stort potentiale i et sådant samarbejde både for handicaporganisationerne og DOF. HSU har fulgt projekterne Mental Sundhed og B-inclusive tæt. Begge projekter er nærmere beskrevet under kapitlet Projekter. DOF er flere gange i perioden blevet bedt om assistance i forbindelse med kommuners håndtering af handicapundervisning. Det handler både om handicaperklæringers udformning og fordeling af den kommunale tilskudsramme. Ofte hænger det sammen med et ønske om at begrænse handicapundervisningen, der på grund af det højere tilskud modtager en større og større del af den samlede kommunale ramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Heldigvis er det lykkedes at få ændret på de værste tiltag. Det fremgår af folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, at ministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter. Det er typisk tilskud til befordring til og fra undervisning for personer, der på grund af deres handicap er ude af stand til selv at komme frem og tilbage. Flere DOF-skoler er meget afhængige af dette tilskud, som på finansloven er helt utilstrækkeligt. Derfor har DOF nu i flere omgange foranlediget, at finanslovsrammen blev udvidet med midler fra satspuljen. Den sidste bevilling udløb i 2016. DOF har forsøgt at få selve finanslovsbevillingen øget i 2017, men uden held til gengæld er der tilføjet en satspuljebevilling, men kun til 2017. DOF har derfor allerede ultimo 2016 lagt en plan for, hvordan vi i begyndelsen af 2017 skal arbejde på at få en mere permanent løsning på denne udfordring.

Musik- og kulturudvalget DOF’s Musik- og Kulturudvalg er et sparrings- og visionsforum til sekretariatets arbejde for medlemsskolerne, og blandt de emner, MKU har haft på dagsordenen i perioden, var ’synlighed for det manuelle fagområde’, ’kursustilbud’ ’amatørteaterorganisationer og aftenskolen’, ’Kunstpuljen – efterspørgsel og udformning’.

På Folkemødet på Bornholm 2015 var DOF for tredje gang til stede – og for anden gang med et stort kor. Med ’spontane’ pop up-koncerter og fællessang rundt omkring på festivalpladsen blev vi set og fik kontakt med mange mennesker, der både sang med og udtrykte glæde og fornøjelse ved at møde DOF i folkemøde-mylderet. Men succesen til trods, besluttede vi alligevel at disponere anderledes året efter, for at se, om det forholdsvis nye initiativ, Kulturmøde Mors, kunne være et mere relevant og lydhørt sted for aftenskolen og DOF at deltage. Konsulenterne Anne Refsgaard og Pernille Marstrand udgjorde den fremskudte forpost og researchede i tre dage på Kulturmøde Mors 2016, og udkommet heraf bliver i første omgang en åben invitation til interesserede medlemsskoler om at mødes med DOF i Mors til Kulturmøde 2017. DOF Kursusdage erstattede i 2016 ’Ledertræf for

Kulturmøde Mors. Kulturmødet bød på inspiration og fordybelse i de kulturelle tilbud.

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 7


Landsforbundets og sekretariatets beretning beretning Sekretariatets

Landsstyrelsen Politikerne Holdfoto. Landsstyrelsen foran Munkebjerg Hotel i Vejle på Landsmødet 2015.

Folkemøde på Bornholm. Pop-up koncerter og fællessang, juni 2015.

musikområdet’ og ’Musiktræf’ i en samlet weekend sammen med fagområdet ’Sundhed og Bevægelse’ og skoleledere. Se mere om DOF Kursusdage under Kursusvirksomheden. Musikområdet har igennem en årrække søgt at styrke relationen til amatørmusikområdet, og i 2016 kom et gennembrud, idet Dansk Amatørmusiks konsulent i udstrakt grad begyndte at henvise sine medlemmer til DOF for faglig og foreningsmæssig bistand, ligesom DOF blev stærkt repræsenteret på DAM’s hjemmeside med egne tekster og link til vores services og info. Desværre for dette arbejde og fremskridt blev DAM i sin hidtidige konstruktion nedlagt pr. årsskiftet, og dermed nedlagdes også det medlemsblad, der har været en vigtig kommunikationsflade af DOF til musikområdet.

og Teknologi- og Kommunikationsudvalget sikrer, at DOF får det nødvendige input fra medlemsskolerne. Udvalget udvirkede, at DOF nedsatte en brugergruppe for DOFPro-brugere. Gruppen sikrer, at vi i udviklingen af DOFPro har fokus på de vigtigste nye funktioner og eventuelle rettelser. Medlemsbladet Spektrum bliver også løbende evalueret ligesom udvalget kommer med ideer til indhold. Et særligt fokuspunkt har været udvikling af medlemsskolernes brug af it. På et par møder har udvalget taget den digitale puls på medlemsskolerne – og det har ført til fokus på nye hjemmesider. Det viste sig, at flere skoler benyttede forældede hjemmesider. Det var en af årsagerne til, at Teknologi og Kommunikationsudvalgets temadag i november 2015 havde digital markedsføring som tema. Her fortalte tre af DOF’s medlemsskoler om deres succes med Facebook, hjemmesider, nyhedsbreve med videre. Forskellige aspekter omkring udviklingen af et fælles administrationsprogram er helt naturligt også løbende blevet vendt på møderne. Udvalget har haft fokus på kurser, herunder det nye kursus i Tips & Tricks, hvor garvede brugere af DOFPro deler ud af deres erfaringer i form af genveje og selvopfundne måder at klare mere krævende opgaver på.

Fremtiden Vi kan tillade os at se positivt på fremtiden og landsorganisationens muligheder for at inspirere, vejlede og servicere medlemsskolerne. Vi bliver flere og flere i DOF-familien, og vi aftager den største del af de landsdækkende oplysningsforbunds andel af Udlodningsmidlerne. Desuden er der faldet politisk ro omkring fremtiden for Udlodningsmidlerne, som alt andet lige vil sikre DOF mere end 600.000 kr. ekstra om året fra 2018 og frem. Organisationen har både ressourcer og kompetencer, som matcher opgaver og udfordringer. Så DOF er klar til at arbejde videre for at forbedre aftenskolernes rammer og vilkår – både nationalt og kommunalt, ligesom vi er klar med hjælp, råd og vejledning.

Teknologi- og kommunikationsudvalget

› Ingolf Christensen, Landsformand, Bestyrelsesformand i DOF Herning Aftenskole

› Kirsten Ærø, DOF Region Sjælland, Skoleleder for DOF Næstved Aftenskole

› Karin Lukowski, Næstformand, DOF Region Hovedstaden, Skoleleder i apa

› Poul Erik Kandrup, DOF Region Hovedstaden, Skoleleder i DOF Helsingør Aftenskole

› Mogens Pilgaard, DOF Region Nordjylland, Bestyrelsesformand i DOF Frederikshavn Aftenskole

› Jean Becker, DOF Region Hovedstaden, Formand i DOF Frederiksværk Fritidsskole m.fl.

› B. Kim Pedersen, DOF Region Nordjylland, Bestyrelsesmedlem i Den Rytmiske på Nordkraft

› Jan Howy Rasmussen, DOF Region Hovedstaden, Skoleleder for DOF RKA

› Claus Iversen, DOF region Midtjylland, Skoleleder i DOF Vendepunkt

› Ole Meldgaard, DOF Region Hovedstaden (2015), Skoleleder Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

› Børge Jensen, DOF Region Midtjylland, Skoleleder i DOF Herning Aftenskole

› Henrik Bo Hansen, DOF Region Hovedstaden (2016), Skoleleder IOF

› Palle Hansen, DOF region Midtjylland, Formand for Gigtskolen i Odder

› Henrik Christensen, Sekretær for Landsstyrelsen, Sekretariatsleder

› Lisbeth Lunding, DOF Region Syddanmark, Skoleleder i DOF Paarup Aftenskole

› Dejan Fontana, Medarbejderrepræsentant (2015) › Martin Thirstrup Hansen, Medarbejderrepræsen-

› Hanne Isaksen, DOF Region Syddanmark, Skoleleder i SUK i Vejle

tant (2016)

› John Krogstrup, DOF Region Syddanmark, Bestyrelsesmedlem i DOF Korup-Ubberud Aftenskole › Jette Pekilidi, DOF Region Sjælland, Skoleleder i DOF Bramsnæs Aftenskole og DOF Skibby Aftenskole

Teknologien og specielt it er sammen med kommunikation meget vigtige områder for aftenskoler – og dermed for DOF. En stor del af DOF’s medlemsstilbud tager naturligt udgangspunkt i disse områder

8 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

Landsstyrelsen 2015-2016

DOF’S ÅRSBERETNING 2013-2014 8 DOF’S ÅRSBERETNING 2013-2014 8

DOF’S ÅRSBERETNING 2013-2014 9 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 9


DOF’s projekter

Medarbejderne

Projekter i DOF I DOF er udvikling et centralt begreb. Vi arbejder hele tiden på at udvikle folkeoplysningen og aftenskolerne. Det sker blandt andet via en række projekter, der enten afsøger nye områder eller forbedrer eksisterende.

Mental Sundhed

Holdfoto. Alle medarbejdere samlet i sekretariatet i april 2017.

Landssekretariatet 2015-2016 › Henrik Christensen, Sekretariatsleder › Lars Refsing, Fuldmægtig › Lis Schlotfeldt, Kursusmedarbejder › Jytte Andersen, Konsulent › Dejan Fontana, IT-ansvarlig › Martin Michel, IT-supporter › Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent › Niels-Anton Svendsen, Konsulent (deltidsansat) › Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent › Robin Kristiansen, Konsulent › Anne Refsgaard, Foreningskonsulent (fra september 2014) › Kathrine Egemar, Webkonsulent og grafiker (deltidsansat fra september 2015, fuldtidsansat marts 2017)

› Simon Langkjær, Studentermedarbejder (til oktober 2015) › Line Høgh, Projektmedarbejder (til juli 2016)

10 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

Personale 2015 og 2016 har på medarbejderfronten generelt været præget af stabilitet. I det tidlige efterår 2015 gik Line Høgh på barsel og skulle oprindeligt vende tilbage til DOF efter sommerferien 2016. Desværre måtte vi sige farvel til Line, som inden hun skulle starte op igen opsagde sin stilling og flyttede med sin mand til Grønland. Lines barsel og senere opsigelse gav os mulighed for at udvide vores service i forhold til at hjælpe skolerne med at udvikle deres hjemmesider. Fra sommeren 2015 fik vi således Kathrine Egemar, som er webkonsulent og grafiker, om bord. Kathrine har i samarbejde med skolerne fået lavet mange flotte og moderne hjemmesider, selvom hun i DOF i hele perioden har arbejdet på knap halv tid. Frem til oktober 2015 havde vi også glæde af at have en studentermedhjælper. Simon Langkjær løste en række undersøgende og praktiske opgaver én dag om ugen, men helligede sig herefter sit speciale på historiestudiet. Foreningskonsulent Anne Refsgaard hev i sommeren 2016 teltpælene op og flyttede fra København og ’hjem’ til Holstebro. Anne løser opgaverne i DOF med udgangspunkt i hjemmekontoret, og er ugentligt også på kontoret i Roskilde. Da Anne i forvejen havde mange opgaver og skolebesøg i det jyske, har flytningen gjort dele af hverdagen og serviceringen af skolerne nemmere.

Gør noget aktivt – gør noget sammen – gør noget meningsfuldt. I DOF kan vi lige præcist spejle os i disse sætninger og ved, at det er hvad der sker i en aftenskole. Med udgangspunkt i australske erfaringer har Statens Institut for Folkesundhed i efteråret 2016 iværksat et projekt eller en kampagne, hvor budskabet skal ud til alle danskere for generelt at øge befolkningens mentale sundhed. Projektet eller kampagnen hedder ABC for Mental Sundhed. Det vil vi komme til at arbejde meget mere med i de kommende år. Det nye er, at det gælder for hele befolkningen, på samme måde som kampagner for fysisk sundhed f.eks. motioner 30 minutter om dagen og spis mere fuldkorn. I DOF har vi siden 2013 arbejdet målrettet med mental sundhed, ikke mindst på SIND skolerne i Aalborg, som er langt fremme med at lave kurser og have fokus på aftenskolens betydning for menneskers mentale sundhed, primært med fokus på psykisk sårbare. I projektet ”Mental Sundhed – en udfordring for Folkeoplysningen” har Knud Birk Pedersen afholdt flere underviserkurser og udviklet et omfattende undervisningsmateriale, som kan bruges direkte eller som inspiration for underviserne, når de afholder kurser lokalt i deres egen aftenskole. Skoler over hele landet har deltaget i projektet, både de, som har specialiseret sig i undervisning af psykisk sårbare, og almene skoler, som har hold for denne målgruppe. I januar 2016 blev projektet afsluttet med en velbesøgt konference, hvor blandt andet evalueringen af kurserne i mental sundhed på 12 DOF skoler (Aftenskolerne og psykisk sårbare) blev præsenteret. Evalueringen er udarbejdet af Videncenter for Folkeoplysning (ViFo) og viser, at deltagerne har fået en bedre trivsel og dermed med stor sandsynlighed også et bedre liv ved at gå på kurserne i aftenskolen. Sundhedsinnovator Peter Thybo fortalte på samme konference om ”det dobbelte kram”, der udvider begreberne Kost, Rygning, Alkohol og Motion til også at omfatte Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom, men også om f.eks. psy-

kisk robusthed, mening med livet, identitet og livsmod, og derfor er begrebet salutogenese (årsag til sundhed) centralt i arbejdet med mental sundhed. Erfaringerne fra projektet og evalueringsrapporten er et omfattende materiale, og derfor udgav DOF i august 2016 en sammenfatning med de vigtigste resultater og konklusioner. Formålet er, at få udbredt kendskabet til arbejdet med mental sundhed og få sat gang i flere kurser over hele landet. Der ligger en god og vigtig opgave for aftenskolerne på dette område, fordi vi ikke er en del af behandlingssystemet, men er et almindeligt aftenskoletilbud, dog tilrettet målgruppen, og dermed en del af

 Livet handler ikke om at vente, til uvejret har lagt sig Livet handler om at lære at danse i regnen

Opkog. Denne folder var en sammenfatning af Vifos noget mere omfattende rapport. Folderen blev sendt ud til potentielle samarbejdspartnere, embedsmænd og politikere i kommuner og Folketing med flere.

DOF’s kontor i Roskilde

Aftenskolerne kan hjælpe psykisk sårbare Et projekt af Dansk Oplysnings Forbund, Landsforeningen SIND og Videncenter for Folkeoplysning

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 11


DOF’s projekter det helt almindelige civilsamfund. ”Livet handler ikke om at vente, til uvejret har lagt sig. Livet handler om at lære at danse i regnen”.

Initiativpuljen ANDRE PROJEKTER Her følger en oversigt over andre projekter, som DOF i 2015 og 2016 har været involveret i:

Den Digitale Underviser I erkendelse af, at store, omfattende e-læringssystemer og længerevarende kurser ikke synes at appellere til aftenskoleundervisere, valgte dette projekt at tage en anden vej. Erfaringer viste, at der fandtes flere undervisere, der af sig selv havde grebet fat i små, simple og oftest gratis it-værktøjer – med stor succes. Den digitale Underviser tog udgangspunkt i de erfaringer, der allerede var blandt nogle få aftenskoleundervisere. Disse undervisere har selv og uden ekstern hjælp fundet frem til værktøjer og metoder, der har givet mening for dem og deres deltagere. Denne evne og vilje til selv at finde nye veje har givet dem en række nye muligheder, som mange andre kunne få glæde af. Måske var det ikke store forkromede platforme eller lange kurser, der skulle til? Teknologien ændrer sig alligevel så hurtigt, at den slags ofte bliver hurtigt forældet. Måske handler det blot om at se nogle muligheder, så man som underviser selv finder vej i det digitale landskab. Det var i al fald udgangspunktet for projektet Den Digitale Underviser. Målet var at motivere og inspirere – og dele god baggrundsviden og erfaringer. Derfor traf projektet også nogle valg omkring målgruppen. Den alt for teknologiforskrækkede underviser blev valgt fra til fordel for dem, der havde lidt mere mod på selv at prøve sig frem. Det betød også, at der i første omgang ikke var så meget instruktion – og så alligevel. Projektets slutprodukt var hjemmesiden www.dendigitaleunderviser.dk. Her kan undervisere finde inspiration til at prøve digitale værktøjer af – og få tips og tricks til, hvordan man gør. Sidens bærende element er tre videoer, der giver en generel introduktion til digitale værktøjer i aftenskoleundervisningen. Disse videoer er flot produceret og kan deles via nettet – eller vises til lærermøder. Desuden er der en række mere primitive instruktionsvideoer, der forklarer mere praktisk omkring en række værktøjer. Der er indtil videre film om at optage og bruge videoer, om Facebook, om fildelingssystemet Dropbox og markedsføring på sociale medier. Den digitale Underviser var et projektsamarbejde mellem de fem landsdækkende oplysningsforbund, DOF, AOF, LOF, FOF og Fora samt Daghøjskoleforeningen. Projektet var støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd.

12 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

FOLKEOPLYSNING FOR FLYGTNINGE › Initiativet ’Folkeoplysning for Flygtninge’ inviterede med Dansk Folkeoplysnings Samråd som omdrejningspunkt aftenskoler, højskoler, efterskoler, daghøjskoler og andre folkeoplysende skoler og foreninger, samt kommuner og asylcentre til inspirations- og ideudviklingsmøder rundt omkring i landet. Det førte til flere gode aktiviteter FOR, MED og OM flygtninge i DOF-skoler.

B-INCLUSIVE › DOF har taget initiativ til netværket B-inclusive med partnere fra Skandinavien og de baltiske lande. Målet med netværket – der blev støttet af NordPlus Voksen – er at inspirere hinanden til at arbejde mod det overordnede mål ”at inkludere - og gøre voksenundervisning tilgængelig for alle!” Netværkets første arbejde er samlet på hjemmesiden www.B-inclusive.net, hvor der findes Guidelines og Best practise fra deltagerlandene.

FOLKEOPLYSNINGENS GRUNDKURSUS › Folkeoplysningens Grundkursus er et tilbud til alle aftenskoleundervisere, hvor de får grundlæggende viden om folkeoplysningen, aftenskolerne og den særlige folkeoplysende pædagogik. Kurset blev udarbejdet og udbudt i et projektsamarbejde mellem DOF, AOF, FOF, Fora, LOF og Dansk Folkeoplysnings Samråd og blev støttet af Kulturministeriet.

KVALITETSPROJEKT › Som opfølger på Studieskolens (og 6 andre københavnske DOF-skolers) store kvalitetsprojekt – som DOF fulgte tæt fra sidelinjen – tog vi også medicinen. På medarbejderseminaret i 2015 arbejdede vi med serviceløfte og touchpoints – med det mål at gøre vores service af medlemsskolerne endnu bedre.

SAMARBEJDE MED LUNGEFORENINGEN › Med inspiration fra et velfungerende samarbejde i DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole indledte DOF i 2016 et formelt samarbejde med Lungeforeningen. Det går ud på at uddanne undervisere i aftenskolen til at undervise mennesker med lungeproblemer. I oktober 2016 afholdt vi det første grundkursus i udvalgte DOF-aftenskoler – og flere er allerede på vej.

Initiativpuljen Initiativpuljen yder støtte til tre forskellige formål: udvikling af aftenskolen, udbredelse af DOF til nye kommuner og navneskifte således at skolen får DOF som en del af navnet. I 2015 og 2016 har puljen som vanligt været ivrigt søgt og begge år er budgettet på 250.000 kroner ikke rakt til virkelysten. Da økonomien samtidig har tilladt det, er der blevet bevilget henholdsvis 291.350 kroner og 279.980 kroner i de to år. Genbrug som vej til integration De store flygtningestrømme, som Danmark oplevede i de foregående år, har også smittet af på aftenskolerne. Flere steder har man taget initiativer til at hjælpe de nye medborgere til at falde bedre til i deres nye land. I 2015 tog DOF Allerød Fritidsskole udgangspunkt i et allerede eksisterende ’almindeligt’ hold i design og genbrug. Deltagerne var optagede af landets nye udfordringer, og det førte hurtigt til en idé om at invitere flygtninge til at deltage på holdet. I praksis viste det sig dog lidt sværere, da det blandt andet var svært at finde flygtningene.

Skolen arbejdede dog videre med ideen, der modnedes til et egentligt projekt. Via annoncer søgte de efter materialer at arbejde med, flygtningedeltagere og danske mentorer. Det gik rigtig godt med materialerne og mentorer – men flygtningene lod vente på sig. Til sidst kom der hul igennem, da man fik kontakt til en sagsbehandler i Integrationshuset i Allerød, og så var holdet til gengæld fyldt op på et øjeblik. Kort efter begyndte 30 deltagere, hvoraf langt størstedelen var flygtninge – og nogle få ’gamle’ indvandrere, der samtidig kunne hjælpe med at tolke og være rollemodeller med videre. Der var stor aktivitet på holdet. Dels havde

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 13


Initiativpuljen

Initiativpuljen deltagerne travlt med at arbejde i kreative workshops: smykker af kobberledninger, skåle af tørresnore og plastikposer, tasker af plakater, tæpper af lagner og tekstiltryk med blade fra naturen. Alle kvinder på holdet uanset alder og hjemland havde en ting til fælles: håndarbejdet. Hver mødegang startede med, at to kvinder fortalte deres livshistorie. Og de etniske kvinder, der har været i landet igennem længere tid, gav deres erfaring videre. De fortalte blandt andet om vigtigheden af at forstå dansk og forstå dansk humor. Samt hvordan man får job eller uddannelse. Integrationshuset og Venligboerne deltog også på holdet, og alle gangene mødte Allerødborgere op og donerede håndarbejdsmaterialer og stillede nysgerrige spørgsmål. De danske kvinder på holdet hentede og bragte flygtningekvinderne. Og der opstod relationer, hvor de besøgte hinanden privat. De sidste mødegange endte med at have 49 deltagere. Flygtningekvinderne tog naboer og børn med. Konceptet er ved at sprede sig i Nordsjælland, hvor kommuner og andre ildsjæle har vist interesse.

Begejstret. Hanne Becker er overrasket over antallet af interesserede i hendes og GOF's projekt omkring livskvalitetescirkler. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Livskvalitet i seniorlivet Mere end 80 interesserede mennesker dukkede op, da Gladsaxe Oplysnings Forbund en tirsdag i april 2016

inviterede til et helt nyt tiltag om ”Livskvalitet i seniorlivet”. Her gav psykologerne, Jane Bækgaard og Henrik Juul, et tankevækkende oplæg om blandt andet alder og tankens kraft. Én af deres pointer var, at den fysiske alder kun er en del af det samlede billede. Alt efter situation kan man føle sig både meget yngre – eller meget ældre. Det er ofte kun, når man ser sig selv i spejlet – eller ser på sit personnummer – at man husker, hvor gammel, man reelt er. På en forårsdag med sol og vinden i håret kan man sagtens føle sig som en 17-årig. Hvis man bliver irettesat, kan man endog føle sig endnu yngre. Omvendt er der også dage, hvor man kan føle sig meget ældre, end dåbsbeviset indikerer. Med andre ord er alder i vid udstrækning et spørgsmål om, hvordan man tænker om sig selv. Foredraget var samtidig opstarten af et helt nyt tiltag, Livskvalitets-cirkler, som Gladsaxe Oplysnings Forbund inviterede til. Her mødtes seniorer og definerede i fællesskab, hvad der er livskvalitet for dem. Der var mulighed for gode snakke, socialt samvær, ture, oplevelser og så videre. Cirklerne mødtes hver anden uge i alt otte gange – med mulighed for for-

længelse. Emnerne bestemtes i gruppen, dog med udgangspunkt i livskvalitet, og deltagerne inspirerede hinanden til øget livsglæde og livskraft. Interessen for cirklerne var Kom og hør om overvældende, og på dagen var der tilmeldinger til mindst Et foredrag af psykologern e Jane Bækgaard og Henrik Juul to hold. Begge hold er efterGladsaxe Hovedbibliotek følgende kommet i gang med Tirsdag den 19. april, kl. 14 til 17.30 Gratis adgang samt kaffe og kage i alt 17 deltagere. Siden har Gladsaxe Oplysnings Forbund startet nye hold op

Livskvalitet i seniorlivet

Hvad nu, hvi Tilmelding en god idé til: Glads axe

s dine bedste oplevelser stadig ligger i fremtiden?

Oplysnings Forbund - info@ gof.dk

- 39 67 06 11

Bevillinger i 2015 Skole

Bevilliget beløb

Birkerød Fritidsskole Hillerød Fritidsskole Oplysningsfabrikken København Kolfo Højbjerg Yoga Aftenskole DOF Lillebælt Oplysnings Forbund Aftenskolen Magnum Opus Gigtskolen m.fl. IOF Den Kreative Aftenskole m.fl. Gigtskolen Dalgas Skolen Kvindedaghøjskolen DOF Herning Aftenskole Sundhedsteamets Kurser & Projekter DOF Allerød Fritidsskole

5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 30.000 10.000 31.200 50.000 9.250 3.500 3.900 50.000 24.000 40.000 14.500

Projekttitel Navneændring til DOF Birkerød Fritidsskole Navneændring til DOF Hillerød Fritidsskole Navneændring til DOF Oplysningsfabrikken København DOF Kolfo DOF Højbjerg Yoga Aftenskole E-train på dansk Kostens betydning for dit velvære DOF Nordsjælland - administrative fællesskaber BOOST Aftenskolen 2015 Fredericias Aftenskoler - Centrale i Trekantsområdet Gigtskolen og Seniorer i Bevægelse Vitaminer til livet - overvægt og spisevaner Sundhed for mor og barn - for unge gravide i alderen 18-30 år. Opstart af ny forening i Viborg kommune Naturen som rum og redskab Genbrug som genvej til integration

Bevillinger i 2016 Skole

Bevilliget beløb

Kronborg Motion Aalborg Aftenskole Skolen for Kunst og Design Gladsaxe Oplysnings Forbund DOF Paarup Aftenskole DOF Biecentrets Oplysnings Forbund DOF Brande / Nr. Snede Aftenskole DOF Lillebælt Oplysnings Forbund KulturMix DOF Paarup Aftenskole Nordfyn Aftenskole Lille Skole for Voksne i Aalborg Lille Skole for Voksne i Aalborg Gigtskolen

5.000 5.000 37.500 30.000 50.000 4.500 17.300 50.000 5.680 20.000 5.000 20.000 20.000 10.000 I alt

I alt

14 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

Projekttitel Navneændring til DOF Kronborg Motion Navneændring til DOF Aalborg Aftenskole HF Kunst og Design Livskvalitet i Seniorlivet Aftenskole for flygtninge Kulturmøde International Village LIST, Læringsindhold til Smartphone og Tablet Velkomstfest for flygtninge - stand på messe for flygtninge i Forum Opstart af ny skole i Nordfyns kommune ”DOF Nordfyn Aftenskole” Navneændring til DOF Nordfyn Aftenskole Opstart af ny skole i Jammerbugt kommune Opstart af ny skole i Rebild kommune ”Lille Skole for Voksne - Rebild” Indsats mod ensomheden - partnerskab med Københavns kommune

279.980

291.350

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 15


Musikpuljen og kunstpuljen

Musikpuljen og kunstpuljen SWINGTIME BIG BAND & BOBOB MORENO

Nytårskoncert 2016

Musikpuljen

e Byd på billedern

r forestillingerne, nsen skaber unde omsSonja Nisgaard Kriste et skænkes til ungd De malerier, som nde. Hele beløb føler sig ende til højestbyde nkt for unge, der sælges efterfølgen lde, et samlingspu Roski i len Venti projektet til bud dit e. send somm en di-vers.dk, og lle bud på hjemmesid Se billeder og aktue ber. .dk senest 1. decem formand@di-vers

Musikpuljen yder støtte til kor og orkestre i DOF’s medlemsskoler. Støtten dækker – eller er et tilskud til – honorar til ’eksternt engagerede medvirkende’; solister, gæstedirigenter, akkompagnement eller en inspirerende gæsteinstruktør. Støtte fra Musikpuljen udbetales først efter afholdt arrangement, når betingelserne er opfyldt. Kravene er blandt andet skriftlig PR for og markedsføring af DOF med landsorganisationens navn og logo. Altså skal det tydeligt fremgå, at DOF og DOF’s Musikpulje har bidraget til koncerten eller arrangementet.

uar kl. 15.00 Søndag 17. janece ntret Grønnegad

er støttet af ød stillingen ForeGrønn egade 15 ‐ 3400 Hiller tlf. 72 32 68 21 Billetbes�lling på Billetpris kr. 130 ‐

g Dirigent Robert Ban Lundsgaard Konferencier Erik Christensen th Gro lie Emi : Solister ius Jakobsen & Magnus Corven af Dansk Koncerten er stø�et

FOLKEKIRKENS HUS TORSDA G DEN 8 DECEMBER KL 19.30 Entre kr. 125,-

ds Musikpulje

Sankt Pauls Kammerkor er meget taknemmelig for den støtte, vi har modtaget til koncerterne fra følgende fonde:

DOFs Musikpulje

Oticon Fonden

Augustinus Fonden

Oplysnings Forbun

”Støttet af DOF’s Musikpulje"

.

Kunstpuljen Søndag d. 12. Juni 2016, kl. 14.00 Sct. Mariæ Kirke, Helsingør Billetter 75,- købes i døren, i Toldkammeret eller via: www.helsingor-teater.dk/teater-paa-tur/words16 Fortællerkoncerten spiller på Words-festivalen og er støttet af: Den Bøhmske Fond

WILHELM HANSEN FONDEN

DKF-puljen

Musikpuljebevillinger i 2015 Musikpuljen bevilgede i 2015 146.853,- fordelt på over 33 begivenheder i 20 medlemsskoler: Roskilde Studiekor: Roskilde Studiekor DOF Paarup: Rydsåkoret, Bigband 5000, fælleskoncerter med alle skolens kor Fredensborg Aftenskole: Fredensborg Byorkester Den Kreative Aftenskole: Fredericia Concertband, Fredericia Postorkester, Saint Michael Voices, Fredericia Big Band, Fredericia Byorkester. Hvidovre Gospel: Hvidovre Gospel Lautrupgaard Musikfabrik: ShowSingers Ldt. MUA: Blaagaard Kammerkor, Ørevox, Bare Damer. DOF Middelfart Musikaftenskole: Choir Please DOF Helsingør Aftenskole: Espergærdekoret Oikos Gospelkor: Oikos Gospelkor Rytmisk Center: Gospel Inc. Side By Side: Side By Side Musica: Kammerkoret Musica Roskilde OplysningsForbund: Sangkompagniet Den Rytmiske i Nordkraft: Swingtime Big Band Kor Nucopia Aftenskole: Kor Nucopia Hundested Aftenskole: Halsnæskoret Midtfyns Musikaftenskole: Ryslinge Sangkor DOF Bramsnæs Aftenskole: Jægerspriskoret Kor Dialis: Kor Dialis

16 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

Musikpuljebevillinger i 2016 I 2016 bevilgede Musikpuljen 116.050 kr. til 37 arrangementer i følgende skoler: MUA: Ørevox Fredensborg Aftenskole: Fredensborg Byorkester Lautrupgaard Musikfabrik: Klappersangerne, Sweet & Swing Den Kreative Aftenskole: Fredericia Concertband, Fredericia Big Band, Fredericia Byorkester ODA: Operakoret DOF Middelfart Aftenskole: Choir Please Gospelkoret Oikos: Oikos MUA: Sankt Pauls Kammerkor, Kammerkoret Pegasus, Panumkoret Musica: Kammerkoret Musica DOF Næstved Aftenskole: Susåkoret DOF Paarup Aftenskole: Odense Koret, Big Band 5000, fælleskoncert med 7 kor Roskilde Studiekors Aftenskole: Roskilde Studiekor DOF Bramsnæs Aftenskole: Bramsnæs Rytmiske Kor, Trollekoret Den Rytmiske i Nordkraft: Swingtime Big Band Midtfyns Musikaftenskole: Ryslinge Sangkor Di Vers: Di Vers Roskilde Oplysningsforbund: Sangkompagniet Tolstrupkoret: Tolstrupkoret Greve Alla Breve: Greve Wind Ensemble

I 2016 åbnedes for første gang for puljestøtte til kunstområdet. Kunstpuljen 2016 kan tilsvarende Musikpuljen uddele støtte til honorar til medvirkende til et arrangement, skolen afholder; det kan for eksempel være til et foredrag eller en kurator i forbindelse med en udstilling eller til musik til samme type arrangement. Igen med formålet at bidrage til at gøre arrangementet lidt anderledes, synliggøre det og forhåbentlig tiltrække et publikum, der måske ikke finder vej til udstillingen ellers. Samt at synliggøre DOF! Kunstpuljen 2016 blev søgt af fire skoler, hvoraf to projekter nåede til vejs ende med støtte fra puljen, som dermed uddelte i alt 10.000 kr.

Kunstpuljen Århus Kunstakademi: Afgangsudstilling 2016 DOF Allerød Fritidsskole: Genbrug som genvej til integration/”Allerød på X og tværs” kulturuge 2016.

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 17


DOF i tal

Større end nogensinde Dansk Oplysnings Forbund havde i 2016 flere medlemsskoler i flere kommuner end tidligere i forbundets levetid. Og selv om aktivitetsniveauet for 10 år siden var markant større, er vi nu også det største oplysningsforbund i Danmark

E

fter en årrække med mindre fald i antallet af medlemsskoler, har vi siden 2013 være støt voksende. Specielt i 2016 gik det fremad med en nettofremgang på hele 14 skoler, så vi kom op på i alt 257. Når vi husker på, at der i perioden også har været enkelte udmeldinger og nedlagte skoler, er der tale om en flot tilgang. En del af forklaringen er, at vi har det som et strategisk mål at blive flere, og at sekretariatet arbejder målrettet på at finde eksi-

sterende ’forbundsløse’ aftenskoler, som vi kontakter om mulighederne og ikke mindst fordelene ved at være medlem af DOF. Dertil kommer, at Sind Skolerne i Aalborg udvidede sine aktiviteter og oprettede foreninger i seks nordjyske kommuner, og at DOF Paarup Aftenskole oprettede en ny forening i Nordfyns Kommune. [Grafen ’Antal aktive medlemsskoler’ i Excel-filen ’Udvikling af antal skoler’]

I flere kommuner Den store fremgang har også haft indflydelse på antallet af kommuner, DOF er repræsenteret i. I 2016 kom vi op på at have medlemsskoler i 78 ud af landets 98 kommuner. Det går fremad – men der er stadig 20 ’sorte pletter’ på danmarkskortet, og dem vil vi meget gerne reducere. [Grafen ’Antal kommuner’ i Excel-filen ’Udvikling af antal skoler’]

Antal aktive medlemsskoler i DOF

Antal aktive medlemsskoler

260 255 250 245

Hvor meget laver vi?

240 235 230 225 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Antal undervisningstimer i DOF’s medlemsskoler

Antal kommuner

79 78

Hvor store er skolerne?

77 76 75 74 73 2012

18 DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016

En ting er, at vi bliver flere. Noget andet er, om vi laver mere undervisning. Tendensen på landsplan blandt alle aftenskoler er desværre, at den falder en smule hvert år. Det hænger formodentligt delvist sammen med, at tilskuddet tilsvarende er faldende i landets kommuner. Derfor er det glædeligt, at DOF’s skoler samlet kan vise fremgang. Ikke kæmpe stor, men dog alligevel en stigning i antallet af undervisningstimer inden for folkeoplysningsloven. I 2015 – der er det nyeste tal, vi har – afviklede DOF-skoler således 387.057 undervisningstimer. Det er det højeste antal siden 2008.

2013

2014

2015

2016

Et andet parameter for DOF’s soliditet kan være størrelsen på medlemsskolerne målt på, hvor mange undervisningstimer, de kan afregne lederløn til. I flere af de andre oplysningsforbund arbejdes der målrettet på at samle skolerne i større enheder for at give flere ressourcer til den enkelte enhed. Her er DOF’s udgangspunkt grundlæggende forskelligt. Vi er stolte af at være en broget samling af frie og uafhængige aftenskoler, og

derfor har DOF rigtig mange – og ofte små – aftenskoler. Vi erkender dog også, at den løn, der kan afregnes til lederen i de små skoler, sjældent afspejler den reelle mængde timer, der lægges i lederjobbet. Derfor er det glædeligt, at andelen af skoler, der har undervisningstimer til at udbetale løn for 13,5 time om ugen er steget fra 9 procent i 2011 til 12 procent i 2015. (Graf: ’Størrelse på DOF’s skoler’ i Excel-filen ’Kopi af Data til karakteristik af DOF’) En anden interessant ting er, at det blot er 3,5 procent af DOF’s skoler, der kan udbetale løn til en fuldtidsleder. Da DOF, som vi senere vil komme ind på, samtidig er landets største oplysningsforbund, vidner det om nogle få, meget store aftenskoler. Dertil kommer, at en del DOF-skoler laver aktiviteter uden for folkeoplysningsloven, der giver yderligere ressourcer til blandt andet ledelse. Kombinationen af en masse små og nogle få meget store skoler har gennem en lang årrække vist sig særdeles stærk, hvilket DOF’s størrelse er et fint bevis for.

der et stærkt landsforbund, der har kræfter til at hjælpe skolerne – og arbejde for at rammerne for aftenskolerne bliver endnu bedre. Ja, måske endda at få vendt den nedadgående tendens på tilskuddet. Så hvad enten vi kommer fra en lille eller en stor skole; sammen er vi tydeligvis stærke!

Størrelse på DOF's skoler

Størrelsen på DOF’s skoler Antal skoler i den pågældende størrelse i procent af det samlede antalt skoler.

17

8

20

72

Under 290 Fra 291 til 2.316 Fra 2.317 til 3.896

112

Fra 3.897 til 10.710 Fra 10.711 og op

Er vi størst? DOF er landets største oplysningsforbund! Vi har langt flere medlemsskoler end noget andet forbund. Og vi modtager det største tilskud fra udlodningsmidlerne. Det er en kombination af, at DOF-skoler har næstflest aktiviteter inden for folkeoplysningsloven – og ditto uden for lov, der giver os denne førsteplads. [Grafen ’DOF ift. de andre oplysningsforbund’ i Excel-filen ’ Kopi af Fordeling 1993-2015 OF timer - falske tal’] Og selv om der kan være en tilfredsstillelse i at være størst, er det dog ingen grund til at hvile på laurbærrene. For tallene vidner også om områder, hvor vi kan blive endnu bedre. Som tidligere skrevet er der stadig 20 kommuner uden DOF-aktivitet. Det kunne også være godt, hvis vi kan skabe en mere stabil stigning i aktivitetsniveauet. De seneste år har vi gjort det rigtig godt – trods en gennemsnitlig fald i tilskuddet landet over. Det vidner om medlemsskoler med styrke og engagement. Og stærke medlemsskoler bety-

DOF i forhold til de andre oplysningsforbund Målt i, hvor stor procentandel forbundene modtager af det samlede tilskud fra udlodningsmidlerne.

DOF ift. de andre oplysningsforbund

30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 2012

2013 FOF

2014 AOF

2015 LOF

2016 DOF

2017

0,000

Fora

DOF’S ÅRSBERETNING 2015-2016 19


DOF’s årsberetning 2015 og 2016 Ansvarshavende: Henrik Christensen Redaktion og layout: Martin Thirstrup Hansen og Kathrine Egemar Tryk og distribution: Lars Refsing Forside: Korsang på Folkemødet på Bornholm 2015.

Dansk Oplysnings Forbund

Tlf. 70 20 60 20

www.danskoplysning.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DOF's årsberetning 2015-2016 by Dansk Oplysnings Forbund - Issuu