Metalmagasinet 2026 nr. 2

GUIDE

5 ting du kan bruge din arbejdsmiljørepræsentant til

UDDANNELSESPLAN

Sådan fik Vadym styr på fremtiden

Sammen om Tivolis teknik

Chef, jeg er blevet syg!

HUSK AT MELDE DIG SYG – OGSÅ I FERIEN

Har du mere end 5 sygedage i løbet af ferieåret, så kan du fra den 6. sygedag og frem få nye feriedage, når du bliver syg i én af dine ferier

Så husk – hvis du bliver syg i din ferie:

Meld dig syg til din arbejdsgiver på første sygedag.

Du skal selv skaffe og betale for en lægeerklæring

Hold styr på antal sygedage i dine ferier Fra den 6 sygedag og frem kan du få erstatningsferie, hvis det er inden for samme ferieår. 1. 2 3 4

Raskmeld dig, når du er rask igen

Scan QR-koden, og læs mere om sygdom og ferie.

LAD OS TALE OM STRESS

Det kræver sin mand at stå ved, at livet ikke altid er perfekt. De fleste kender nogen, der har været ramt af stress – hvis man da ikke selv har prøvet det. Vi skal tage stress alvorligt. For det har store omkostninger, både for den enkelte og for samfundet. Det er ikke noget, man bare kan stå igennem. Og det er heller ikke noget, man skal stå alene med.

Stress er et problem på hele arbejdsmarkedet –også blandt Dansk Metals medlemmer. Alt for mange oplever et arbejdsliv, hvor tempoet er skruet op, kravene stiger, og pauserne bliver færre. Det er ikke holdbart. Det er et arbejdsmiljøproblem, som vi skal tage lige så alvorligt som støj, tunge løft og farlig kemi. Mere end halvdelen af Metals arbejdsmiljørepræsentanter peger på det psykiske arbejdsmiljø som den største udfordring. Det skal vi lytte til.

Stress koster dyrt. For den enkelte, der bliver syg. For kollegerne, der må løbe stærkere. Og for virk-

somhederne og samfundet, der mister vigtig arbejdskraft. I en tid med mangel på hænder giver det ikke mening at slide folk ned.

Derfor skal vi sætte tidligere ind. Forebyggelse er afgørende. Der skal være balance mellem krav og ressourcer. Når tempoet stiger, skal der også følge støtte, indflydelse og ordentlig ledelse med. Her spiller tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanter en nøglerolle.

Samtidig skal hjælpen være bedre og hurtigere til dem, der allerede er ramt. Det må ikke afhænge af postnummer, om man får den rette behandling.

Et godt arbejdsliv handler også om at kunne gå på arbejde – og gå hjem igen – uden at blive syg af det.

Så lyt til dig selv. Og se godt efter dine kolleger. Få talt om det. For stress går ikke bare over af sig selv.

LEJEBOLIGER I SYDHAVN LIGE VED VANDET OG NATUREN

Sydporten er en unik medlemsfordel til medlemmer i Dansk Metal, deres børn samt deres børnebørn. Vi har opført 617 boliger, og der er både lejemål til familier og ungdomsboliger. Læs mere om vores enestående tilbud, tjek ledige lejemål ud, og skriv dig eventuelt på venteliste på sydporten.dk

MEDLEMSBOLIGER ER EN TRADITION I FAGBEVÆGELSEN

I 1920’erne byggede mange fagforeninger boliger til sine medlemmer. Den stolte tradition har vi genoptaget med Sydporten.

Boligerne giver de medlemmer, der bor der, en skøn ramme om hverdagen, og samtidig sikrer udlejningen også en stærk økonomi til kerneopgaverne i Dansk Metal til gavn for alle de andre medlemmer.

Før første tur

Når Tivoli åbner dørene for sine mange tusinde gæster, har Afdelingen for Forlystelsesvedligehold allerede været i gang i flere timer.

Vadym fik styr på efteruddannelsen

Det kan være svært at finde ud af, hvilken efteruddannelse man skal tage. Med hjælp fra Dansk Metal fandt Vadym ud af, hvad der var rigtigt for ham.

Andy fik topkarakter

Til sin svendeprøve byggede Andy en speciallavet skovl til sin vens Hydremagravemaskine, hvor præcisionen i målene var afgørende for resultatet.

5 tips til at bruge din AMR

Din arbejdsmiljørepræsentant kan mere, end du måske tror. Bliv guidet til 5 måder, du kan bruge din AMR i hverdagen.

Ledig for første gang

Usikkerheden kom snigende, da Emil stod uden job for første gang. Heldigvis kom han hurtigt videre. Læs hans bedste råd til andre.

Metalmagasinet

Dansk Metal

Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet

Levering

Henvendelser om levering af Metalmagasinet:

Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk

Oplag 103.033

Magasinet udkommer 4 gange årligt

Udkommer næste gang September 2026

Ansv. chefredaktør Lea Pagh lepa@danskmetal.dk

Layout Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk

Tryk

Stibo Tryk

ISSN 2794-8366 (Metal) ISSN 2794-8374 (Metal online)

Redaktionen

Ida Marie Winge Redaktør idwi@danskmetal.dk

Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk

Nina Renee Berentzen Kommunikation og admin nibe@danskmetal.dk

Petrine P. Jørgensen Kommunikationskonsulent pejr@danskmetal.dk

Marie Sofie Albrektsen Kommunikationskonsulent mars@danskmetal.dk

Nynne får ansvar i læretiden

Som datateknikerlærling i Coop Teknologi arbejder Nynne med netværk, servere og systemer, der får hverdagen i butikker og lagre til at fungere.

UNGE FAGLÆRTE INDTOG DM I SKILLS

DM i Skills 2026 i Hjørring samlede landets dygtigste unge fra erhvervsuddannelserne. Dansk Metals fag var stærkt repræsenteret med 38 unge faglærte, hvor der på tværs af vores fag blev fundet 8 nye danmarksmestre.

Så mange sagde ja til deres nye overenskomst i kommuner og regioner. På statens område sagde hele 77% ja til deres nye overenskomst.

FØDEVARECHECKS TIL LÆRLINGE

I foråret arbejdede Dansk Metal politisk for, at lærlinge blev inkluderet i den daværende regerings fødevarecheck. Det var vigtigt for Dansk Metal, at lærlinge blev ligestillet med studerende på SU, da de også er ramt af de stigende fødevarepriser. Indsatsen bar frugt, og alle lærlinge burde derfor have fået en fødevarecheck på 1.000 kroner i maj.

TAG GRATIS PÅ MUSEUM

Som medlem af Dansk Metal kan du besøge Arbejdermuseet i København og Industrimuseet i Horsens gratis. Vis blot dit PlusKort ved indgangen og oplev historien om arbejderbevægelsen og industriens betydning for samfundet.

MEDLEMSMØDE

Metal Nordsjælland afholder et legatarrangement i september 2026. Du kan tilmelde dig via Metal Nordsjællands hjemmeside, når arrangementet er slået op.

496 ROBOTTER

Så mange robotter pr. 10.000 ansatte gør den danske industri til den 4. mest automatiserede i verden (gælder ikke bilindustrien).

BLÅ FÅR

HAR DU HØRT, AT...

Dansk Metals hovedkasserer John Larsen er valgt som ny formand for brancheorganisationen Danske A-kasser, der repræsenterer 20 a-kasser og over 2 millioner medlemmer. Som formand vil han blandt andet arbejde for at synliggøre a-kassernes rolle i beskæftigelsesindsatsen og for at få forenklet de nuværende dagpengeregler.

BESØG HOS DE TILLIDSVALGTE

Claus Jensen har, siden han blev forbundsformand i 2012, hver måned prioriteret at besøge G4-kurset – det afsluttende grundkursus for tillidsvalgte. Her fortæller han om aktuelle sager og emner for Dansk Metal. Samtidig har de tillidsvalgte mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til aktuelle dilemmaer på arbejdspladsen.

I podcasten »Familiens blå får« møder vi 7unge, der har fulgt deres drømme og valgt en erhvervsuddannelse i industrien.

Serien sætter fokus på faglig stolthed, fordomme om erhvervsuddannelser og modet til at gå sin egen vej. Podcasten er produceret af Heartbeats med støtte fra blandt andet Dansk Metal i regi af Hands-on-samarbejdet.

Hør den gratis, hvor du normalt finder dine podcasts.

PÅ TUR I TIVOLIS VÆRKSTEDER:

Når Tivoli åbner dørene for sine mange tusinde gæster, skal alt virke. Rutschebanen skal brage gennem bjergsiderne, Dæmonen skal suse gennem loop, og radiobilerne skal køre i ring. Men længe før gæsterne ankommer, har Afdelingen for Forlystelsesvedligehold allerede været i gang i flere timer.

112 år gammel

mekanik og topmoderne elektronik

Afdelingen for Forlystelsesvedligehold har ansvaret for, at Tivolis forlystelser kører, som de skal. Afdelingen består af både forlystelsesreparatører og automatikteknikere.

For i Tivolis mange forlystelser arbejder man nemlig både med gammel mekanik og moderne elektronik. 3 af dem, som sørger for, at Danmarks største turistattraktion er klar til at åbne hver dag, er Allan Rosenkvist Hansen, Jonas Egelykke Keil Bilsby og Lars Houlind.

Mekanikken i det gamle bjerg

Allan og Jonas er forlystelsesreparatører og arbejder blandt andet med Tivolis over 100 år gamle Rutschebane. Den åbnede i 1914 og er i dag en af verdens ældste rutsjebaner. Banen er bygget i træ og har stadig bremsemænd ombord, der sidder med på alle ture og bremser manuelt via en mekanisk bremse – noget kun ganske få baner i verden har.

For Allan og Jonas betyder det et arbejde, der

Bremsemand på banen

På Rutschebanen sidder en bremsemand på hver vogn. Han styrer manuelt farten gennem sving og nedkørsler ved hjælp af et bremsesystem på vognen.

Arbejdet kræver både erfaring og fysisk styrke, og der er derfor særlige regler for arbejdstid og pauser.

i høj grad handler om klassisk mekanik.

Hjul, aksler, bremsevinger og sædefjedre bliver kontrolleret for slid og revner. Dele bliver målt op og registreret, og når noget nærmer sig grænsen, bliver det skiftet.

»Rutschebanen her har jo nogle år på bagen, og derfor har vi selv måttet finde de rigtige løsninger undervejs,« siger Allan, der udover at være forlystelsesreparatør også er tillidsrepræsentant for sin afdeling.

Allan er oprindeligt flymekaniker. Jonas er uddannet industritekniker og personvognsmekaniker. I Forlystelsesvedligehold er det helt normalt med forskellige faglige baggrunde.

»Vi er jo lidt af hvert herinde – smede, mekanikere og teknikere,« siger Jonas. »Det giver nogle gode kompetencer.«

Elektronik og moderne forlystelser

Hvor Rutschebanen i høj grad er mekanik og håndværk, er de nyere forlystelser fyldt med sensorer og styringer.

Her kommer automatiktekniker Lars ind i billedet.

Han arbejder blandt andet med Dæmonen –rutsjebanen med loop og høj fart.

»Hvis man skal sige det meget kort, så er reparatørerne mest mekanik, og vi er mest elektronik,« forklarer han.

På de moderne forlystelser overvåger systemerne konstant driften. Sensorer, sikkerhedskredse og styringer sørger for, at vognene kun

Vognene fra Rutschebanen bliver skilt ad, målt op og gennemgået for slid, inden de igen er klar til at tage gæster med gennem bjergsiderne.

Røverhistorier fra Rutschebanen

På Rutschebanen har flere sving deres egne navne. Ét af dem kaldes Svenskeren. Navnet findes efter sigende i arkiver helt tilbage fra 1917, men hvorfor det hedder sådan, er der flere teorier om – blandt andet at man i gamle dage kunne se helt til Sverige fra svinget.

Inde i bjerget findes også en væg med tabte kasketter, som gennem tiden er blevet samlet op fra banen. Man kan efter sigende se den, hvis man ser til venstre lige efter der, hvor der tages et billede på vej ned ad bakke.

kan køre, når alle betingelser er opfyldt.

Alle forlystelser i Tivoli er dækket ind af både reparatører og automatikteknikere, selvom automatikteknikerne nu oftest arbejder på de nyere og mere automatiserede maskiner:

»Det er sjældent, at vi arbejder meget på den gamle Rutschebane og ballongyngen eksempelvis,« siger Lars, der er en del af holdet af automatikteknikere. På trods af det er der et stærkt samarbejde hele vejen rundt:

»Hvis de har noget elektrisk, ringer de til os. Og hvis vi skal have skilt noget mekanisk ad, så ringer vi den anden vej.«

Et holdarbejde

I Forlystelsesvedligehold er der omkring 30 medarbejdere, som tilsammen dækker hele Tivoli. Arbejdet starter hver morgen med at gennemgå og teste forlystelserne, før Haven åbner.

»Alt bliver prøvekørt og tjekket,« siger Allan. »Først når det er gjort, kan vi godkende dem til drift.«

Når gæsterne er inde i Tivoli, er målet faktisk at være så usynlige som muligt.

»Hvis vi er synlige, betyder det jo, at der er noget galt,« siger Allan.

Så længe forlystelserne kører, arbejder teamet i baggrunden. Hvis noget stopper, rykker de ud.

»Alt bliver prøvekørt og tjekket. Først når det er gjort, kan vi godkende dem til drift.«

ALLAN ROSENKVIST HANSEN

»Når du har udført dit job om morgenen, får du den her glæde fra gæsterne – og det er vanvittigt givende.«

ALLAN ROSENKVIST HANSEN

Hver morgen gennemgår Allan Rutschebanen til fods. Med lommelygte tjekker han skinner, samlinger og detaljer, før dagens første tur kan køre sikkert.

Allan, Lars og Jonas kommer fra forskellige faglige baggrunde, men arbejder i dag sammen i Forlystelsesvedligehold, hvor mekanik og elektronik mødes.

Det vidste du ikke om Tivoli

• Tivoli åbnede i 1843 og er en af verdens ældste forlystelsesparker.

• Walt Disney besøgte Tivoli og lod sig inspirere af stemningen, da han senere skabte Disneyland.

• Haven fylder 8,3 hektar midt i København.

• Rutschebanen fra 1914 er en af verdens ældste fungerende trærutsjebaner.

»Det kan være alt muligt,« siger Jonas. »En bøjle, der ikke virker, en sensor, der driller – eller bare noget, der lyder anderledes.«

Direkte respons

Selvom arbejdet foregår bag kulisserne, mærker de hurtigt, når noget lykkes.

»Det er faktisk noget af det bedste,« siger Allan. »Når du har udført dit job om morgenen, får du den her glæde fra gæsterne – og det er vanvittigt givende.«

Lars tilføjer: »Så går Dæmonen i stå, og når man kommer ned derfra, så står der bare drenge på en række ved trappen og giver high fives. De er bare sådan: yes, mand, fedt du fiksede den.«

En arbejdsplads lidt ud over det sædvanlige

For vedligeholdelsesteamet i Tivoli sættes der en ære i at gøre arbejdet grundigt og gennemført. Derfor bruger de kun kernetræ, når de reparerer på de gamle forlystelser af træ, og når én af lygterne på veteranbilerne ryger af, så 3D-printer

Lars og hans kolleger en ny, mens de afventer en ny, der er støbt i messing. For Allan, Jonas og Lars er det variationen og dedikationen i arbejdet, der gør det til noget særligt.

»Der er ikke 2 dage, der er ens,« siger Jonas.

Og når det hele spiller, lægger gæsterne slet ikke mærke til det arbejde, der ligger bag.

Det er faktisk hele pointen.

Dem har Dansk Metal også hjulpet:

Et medlem trådte ned i et uafdækket hul og beskadigede sit knæ. Arbejdsgivers forsikringsselskab anerkendte ansvaret. Medlemmet fik 1.535.000 kr. i erstatning for et længere sygdomsforløb og erhvervsevnetab.

Et medlem kom til skade, da løftegrejet svigtede. Arbejdsgivers forsikringsselskab anerkendte erstatningsansvaret og betalte i alt 584.000 kr. i erstatning.

Et medlem kom til skade under reparation af en lastbil, da en luftbælg sprang. Forsikringsselskabet anerkendte ansvaret og betalte medlemmets krav på 21.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte.

»Jeg fik hjælp til at finde den rigtige retning«

Efter mange år som værktøjsmager stod 47-årige Vadym Sukach ved en skillevej. Med hjælp fra Dansk Metal fandt han den rigtige efteruddannelse – og er nu godt på vej ind i en mere automatiseret industri.

Da Vadym Sukach begyndte at overveje efteruddannelse, var han i tvivl om, hvilken vej han skulle gå. Til daglig arbejder han som tekniker hos MedicoPack, hvor han vedligeholder og reparerer værktøj til produktion af plastemballage. Men han ville gerne udvikle sig og styrke sine muligheder.

»Jeg ville have flere kompetencer og blive bedre til at løse problemer i produktionen,« fortæller han.

Klar til en mere automatiseret hverdag

Mulighederne var mange: Akademiuddannelse eller en mere teknisk vej? Med hjælp fra Dansk Metal fik han overblik og en konkret uddannelsesplan.

»Det er svært selv at finde ud af, hvilke kurser der er relevante. Jeg fik hjælp til at finde den rigtige retning,« siger Vadym.

Valget faldt på et supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker – en mulighed for faglærte med et Metal-svendebrev, der vil bygge oven på deres uddannelse med målrettede kurser.

»Jeg ville gerne have ’flere hænder’, altså flere kompetencer at spille på. Og automatik er noget, der bliver brugt i mange virksomheder.«

Flere kompetencer i rygsækken Et afgørende skridt var opbakningen fra

arbejdspladsen. Efter dialog med teknisk chef Jakob Clausen og økonomichef Lotte Hansen blev det muligt for Vadym at få en aftale om efteruddannelse på plads.

»Jeg var rigtig glad, da de sagde ja. Det betyder meget, at virksomheden støtter op om, at man gerne vil udvikle sig,« siger Vadym.

For ham handler efteruddannelse også om fremtidssikring.

»Jo mere du har i din rygsæk, jo bedre står du. Så er det nemmere at løse opgaver og finde arbejde, hvis der sker ændringer.«

Sådan får du en UddannelsesPlan

Som medlem kan du få en personlig uddannelsesplan hos Dansk Metal. Du får hjælp til at finde de kurser og uddannelser, der passer til dine mål – og en konkret plan for, hvordan du kommer videre.

DANSK METAL

DIN FAGFORENING GENNEM 137 ÅR

Dansk Metal har siden 1888 arbejdet for at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår for medlemmerne Ud fra en tro på, at når vi er mange nok, har vi musklerne til at skabe de nødvendige forandringer.

Vi arbejder for at sikre dig et godt arbejdsliv hele livet – fra din start på erhvervsskolen og lige til du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Vi har organiseret os, så du nemt kan få hjælp af en lokalafdeling, som kender dit fag og erhvervslivet og brancherne lige præcis, hvor du bor.

Vi arbejder politisk og lobbymæssigt for et arbejdsmarked i verdensklasse. Enten bliver vi inviteret eller åbner selv dørene til de fora, hvor de vigtige beslutninger træffes. Og vi bliver lyttet til.

Men først og fremmest arbejder Dansk Metal for at gøre en konkret og mærkbar forskel for dig, kære medlem, som kan mærkes hver dag gennem hele arbejdslivet. Det er derfor, vi er her!

Bidrag til politiske partier

Dansk Metals kongres har besluttet, at forbundet kan yde økonomiske bidrag til politiske partier. Hovedbestyrelsen har fastlagt dette til 15 kroner pr. medlem pr. valg (kommunalvalg og regions rådsvalg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg), som anvendes fra det faglige kontingent. Medlemmer af Dansk Metal kan hver især frabede sig, at der af kontingentet gives økonomisk bidrag til politiske partier. Det sker ved at udfylde denne kupon, hvorved det samlede økonomiske bidrag fra forbundet reduceres med ovennævnte beløb. Det er revisionsfirmaet Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, der modtager kuponerne. Dansk Metal får derfor ikke kendskab til navnene på disse medlemmer, men får alene oplyst det samlede antal. I 2025 frameldte 22 medlemmer sig partistøtten. Hvis du tidligere har afmeldt støtten, men har fortrudt, kan du også fortryde din afmelding på kuponen.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.

Jeg har fortrudt min fritagelse.

Navn

Adresse

Cpr-nummer

Kuponen skal indsendes til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Mærk kuverten »Dansk Metal«. Husk porto.

»Når det er svært, er det fedt«

Hvad lavede du til din svendeprøve?

»Jeg har lavet en skovl til min vens Hydremagravemaskine. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle lave, men jeg vidste, at min kammerat havde en traktor og havde snakket om, at han manglede en skovl i en mellemstørrelse, da han kun havde en stor og en lille skovl.

Jeg havde de fleste mål, men jeg skulle selv ud at måle op på skiftet. Skiftet var det vigtigste, for traktoren skal jo kunne gribe ordentligt fat. Hvis de mål ikke havde passet, så skulle hele skiftet skiftes ud. Men det lykkedes. Jeg lavede nogle enkelte fejl undervejs, blandt andet på valsearbejdet – og laserskæreren står også lidt forkert. Ellers gik det godt.«

Hvordan gik det til prøven?

»Jeg var faktisk syg, da jeg skulle forsvare opgaven. Jeg havde regnet med at få 4 eller 7, men jeg fik 12, og det havde jeg sgu ikke forventet. Jeg troede først, det var for sjov, men jeg er selvfølgelig glad. Jeg er dog mest stolt over, at resultatet blev, som jeg ville have det.

Jeg ville gerne lave noget, hvor der var nogle kraftige svejsninger, hvilket jeg ikke har lavet så meget af i min læretid. Det er også det, jeg synes er fedt ved at være smed – at det er svært, så man altid kan blive bedre og lære nye ting. Jeg kan godt lide udfordringen.«

Navn:

Andy Harry Rasmussen

Alder: 21 år

Uddannelse: Klejnsmed

Læreplads: Jensen A/S i Rønne

Skole: Campus Bornholm

Nyt om arbejdsmiljø

Bevæg dig med kollegerne

Færre smerter og mindre sygefravær lyder godt i de flestes ører. Og ved at lave småøvel ser med dine kolleger på jobbet er det lige præcis det, du kan få, viser forskning. Små øvelserne behøver ikke være noget, som kræ ver særlige faciliteter, omklædning eller bad.

På bfa-i.dk kan du finde plakater med øvelser, som du kan hænge op på jobbet og nemt lave med kollegerne.

Over 132 millioner kroner

Så meget hentede Dansk Metal hjem til medlemmerne i erstatninger på arbejdsskadeområdet i 2025.

Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at mere end én ud af 5 (22%) lønmodtagere mellem 58-62 år er begrænset i deres arbejde på grund af smerter.

Over halvdelen (57%) af lønmodtagerne med smerter forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

7 hurtige om udsugning

t Tænd altid for udsugningen, hvis du arbejder med røg, støv og dampe.

t Tjek at suget er tilstrækkeligt. Den skal fjerne de skadelige partikler, før de når dit åndedræt.

t Flyt udsugningen med dig, når du bevæger dig rundt på en opgave.

t Sluk eller afspær udsugning, der ikke bruges – men lad den køre, så længe der er dampe.

t Mind dine kolleger om at bruge udsugningen, så forureningen ikke spreder sig.

t Hvis procesudsugningen ikke tager det hele, skal I også have god rumventilation.

t Anlægget skal have afkast til det fri, holdes rent, være udstyret med kontrolanordning, og effektiviteten skal jævnligt kontrolleres.

48,7 milliarder kroner

Cirka så store er de økonomiske omkostninger ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Danmark om året.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Varmefri i sommerheden?

Det har du og kollegerne desværre ikke ret til. Men hvis der er hedebølge, skal din arbejdsgiver tage forholdsregler, så I ikke bliver syge eller utilpasse i varmen. Fx ekstra pauser i køligere omgivelser. Hvis arbejdet kræver arbejdstøj eller dragter, som gør det endnu varmere, kan det være nødvendigt at forlænge pauserne.

SUNDHED

3 gode råd til gravide

Giv din arbejdsgiver besked. Fortæl om din graviditet så tidligt som muligt – og gerne også på skrift. Så snart arbejdsgiver ved, at du er gravid, har vedkommende pligt til at sikre, at dit arbejde planlægges, så risici bliver fjernet. Risici kan fx være kemi, svejsning, stråling, løft, støj, stress og natarbejde.

Få gerne input udefra. Tal med lægen om dit arbejde, og medbring gerne sikkerhedsdatablade eller brugsanvisninger. Du kan også blive henvist til en arbejdsmedicinsk klinik, som har specialister, der kan vejlede i dine arbejdsopgaver.

Pas ekstra på krop og psyke. Brug tekniske hjælpemidler i stedet for selv at løfte, trække eller skubbe – og sørg for at holde pauser og variere arbejdet.

Få flere gode råd i pjecen »Dit arbejdsmiljø som forælder«.

ARBEJDS MILJØ

Vi passer på kollegerne

Mød 3 arbejdsmiljørepræsentanter, der gør en forskel for kollegernes hverdag ved at sikre trivsel og sikkerhed. Uanset om kollegerne arbejder på et bilværksted i Nordjylland, et kontor i Tranbjerg eller på vindmølleparker rundt om i Europa.

Hvad er du mest optaget af som arbejdsmiljørepræsentant?

»Da jeg startede, troede jeg mest, arbejdsmiljø handlede om sikkerhed – dvs. værnemidler og at forebygge ulykker. Det gør det selvfølgelig også. Men arbejdsmiljø handler i høj grad også om, hvordan kollegerne har det på jobbet. Noget af det vigtigste for mig har været at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg vil gerne være med til at skabe en kultur, hvor man tør være åben. Hvis man har en dårlig periode, eller der er noget, der fylder, skal man føle sig tryg nok til at turde sige det højt. Jeg prøver også selv at gå forrest. Fx fortalte jeg for nylig kollegerne, at min kone var flyttet. Så ved de, at det ikke handler om dem, hvis jeg virker lidt nede eller kort for hovedet.«

Hvad har I gjort for at forbedre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads?

»Det, jeg nok er mest stolt af, er, at jeg har været med til at oprette en arbejdsmiljøgruppe. På min lokation er det min nærmeste leder og mig, og det betyder, at vi bedre kan tage hånd om og forebygge de udfordringer, der kan opstå – og sætte nogle gode tiltag i gang.

Af konkrete tiltag har vi blandt andet indført en »øv-dag« for at mindske sygefraværet og øge trivslen. Hvis man virkelig har en dårlig morgen – dit barn er ulykkelig og græder, bilen vil ikke starte, eller det hele bare ramler – så kan man ringe og tage en snak med chefen om at blive hjemme. Det er sjældent, at det bliver brugt, men det er en god mulighed.«

»Jeg prøver selv at gå forrest«

Navn Dan Sørensen

Alder 38 år

Arbejde

Servicerådgiver på et autoværksted i Nordjylland

Ansvar

Arbejdsmiljørepræsentant for 12 kolleger

Metal uddanner de stærkeste arbejdsmiljørepræsentanter

Hvert år klæder Dansk Metal nye og erfarne arbejdsmiljørepræsentanter på til at hjælpe deres kolleger. På kurserne, som foregår på Metalskolen, får de praksisnær undervisning og redskaber til at påvirke beslutninger og skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der forebygges – og ikke bare brandslukkes.

»Medarbejdernes perspektiv er vigtigt«

Navn

Jan Pedersen

Alder

60 år

Arbejde

Drifttekniker

Ansvar

Arbejdsmiljørepræsentant

hos TDC Net for mere end

200 kolleger

Sådan bliver du AMR

Du vælges af dine kolleger efter samme regler i jeres overenskomst som ved valg af tillidsrepræsentant. Når du er valgt, skal du have en lovpligtig uddannelse, og bagefter kan du få endnu flere kompetencer med kurser på Metalskolen. Kontakt din lokalafdeling, hvis du har spørgsmål.

Hvorfor valgte du at blive arbejdsmiljørepræsentant?

»Det er en god måde at få indflydelse på, og det er vigtigt for mig at kunne være med til at ændre tingene, hvis noget ikke fungerer. Jeg har tidligere været både sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant, og motivationen er den samme: At hjælpe mine kolleger.

På en tidligere arbejdsplads var jeg fx med til at sørge for, at vi fik flyttet et hegn, så der blev sikker adgang til et fordelerskab, vi brugte, når vi fejlrettede. Før var folk nødt til at springe over hegnet – og det var jo ikke ligefrem sikkert.«

Hvad betyder samarbejdet med kollegerne for dig?

»Som arbejdsmiljørepræsentant beskæftiger jeg mig med alt fra manglende snerydning til problemer med indeklimaet på storrumskontoret. Folk tænker tit, at der sikkert er en anden, der melder ind i vores system, hvis der er et problem, men det er der ikke altid. Her hjælper jeg med at få det gjort.

Relationen til mine kolleger er vigtig, og jeg er meget glad for den tillid, de har vist mig. Jeg prøver altid at bringe kollegernes perspektiv ind, når der bliver talt om ændringer i organisationen. Når man er medarbejder, ser man tingene med andre briller end ledelsen, og det perspektiv kan betyde, at man får en forandring til at fungere rigtigt første gang.«

Hvorfor har du valgt at være arbejdsmiljørepræsentant?

»Jeg vil gerne gøre en forskel for mine kolleger. Vi arbejder med at sætte vindmøller op og rejser rundt i Nord- og Centraleuropa, og når vi er afsted, fylder jobbet meget. I denne uge er jeg og et hold i Tyskland, og i næste uge skal jeg videre til et projekt i Skotland. Når man arbejder så mange forskellige steder, er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er i orden – både i forhold til sikkerhed og de faciliteter, vi har til rådighed.

Jeg har arbejdet i Vestas, siden jeg blev færdig med folkeskolen i 2007. Grunden til, at jeg har været der så længe, er, at det er en virksomhed med gode muligheder for udvikling, som har givet plads til, at jeg har kunnet have forskellige roller. Blandt andet som arbejdsmiljørepræsentant.«

Hvad er du mest stolt af?

»Jeg er især stolt af, at jeg har været med til at præge udviklingen af vores sitefaciliteter – altså de fysiske rammer som kantine-, kontorog toiletforhold. I dag er sitefaciliteterne blevet mere ens, så vi har de samme standardløsninger, uanset hvor i Nord- og Centraleuropa vi er. Det har helt klart været med til at styrke kollegernes trivsel og motivation.

Når vi rejser så meget, møder jeg ikke altid fysisk de kolleger, jeg repræsenterer. Derfor foregår meget af kontakten over telefon eller Teams-møder. Opstår der et problem, kan de altid række ud, og så finder vi en løsning sammen. Jeg opfordrer dem også altid til at registrere hændelser i vores onlinesystem, så vi kan få dem dokumenteret og arbejde videre med dem i organisationen. Jo mere data, vi registrerer, jo stærkere står vi, når vi skal gennemføre forbedringer.«

Navn

Jan Jørgensen

Alder

36 år

Arbejde

Lead Supervisor hos Vestas

Northern & Central Europe

A/S - Onshore Division

Ansvar

Arbejdsmiljørepræsentant for ca. 40 kolleger

»Forholdene skal være i orden – uanset om vi er i Tyskland eller Skotland«

5

ting du kan bruge din arbejdsmiljørepræsentant til

Din arbejdsmiljørepræsentant kan mere, end du måske tror. Her er 5 måder, du kan bruge din arbejdsmiljørepræsentant i hverdagen.

1. Få hjælp til dine problemer (også dem der føles små)

Hvis noget irriterer eller virker forkert i hverdagen, kan du tale med din arbejdsmiljørepræsentant. Det kan handle om alt lige fra tonen på arbejdspladsen til ødelagte værnemidler og akavede arbejdsstillinger. Du behøver ikke vente til det føles meget alvorligt. Det er bedre at forebygge end at vente til problemerne vokser sig store.

2. Bliv hørt af ledelsen

Arbejdsmiljørepræsentanten kan være din stemme over for ledelsen og tage problemer op på en konstruktiv måde – også anonymt. Fx ved at fortælle, at der er tegn på stress i afdelingen, eller at sikkerheden halter ved en af maskinerne.

3. Få styr på rettigheder og regler

Er du usikker på, hvordan du anmelder en arbejdsskade eller nærved-ulykke? Hvis du er i tvivl om regler og rettigheder, kan din arbejdsmiljørepræsentant hjælpe.

4. Sæt fokus på det usynlige

Trivselsproblemer, for højt tempo og pres i hverdagen kan nemt blive overset. Men det er vigtigt at tale med din arbejdsmiljørepræsentant om det, så I kan få gjort noget ved det for at undgå arbejdsulykker eller stress.

5. Få en tryg start, hvis du er ny

Som ny kan du få hjælp af din arbejdsmiljørepræsentant til at få styr på sikkerhed, regler og gode vaner fra start.

Kilder: Seniorforsker Johnny Dyreborg, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Miljø og Arbejdsskadesekretariatet i Dansk Metal.

Hey, vidste du, at arbejdsmiljørepræsentanter kan få 9.000 kroner om året?

Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-industris medlemsforbund, får et årligt vederlag på 9.000 kr.

Johnny Dyreborg Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hvorfor er arbejdsmiljørepræsentanten egentlig vigtig?

Nye digitale teknologier, trivsel og mere omskiftelige forhold på arbejdspladserne gør arbejdsmiljørepræsentanten vigtigere end nogensinde, fortæller Johnny Dyreborg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Arbejdsmiljørepræsentanten er ørerne på vandrørene, som ved, hvad der sker blandt kollegerne,« siger Johnny Dyreborg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Hvor spørgeskemaer og målinger kan give et overblik, kan arbejdsmiljørepræsentanten opfange de små tegn i hverdagen – irritationer, udfordringer og begyndende problemer. Og det er vigtigt, for det er bedre at opfange problemerne i opløbet.«

Kollegernes stemme

Hvis der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant, mangler der en stemme, som kan bringe medarbejdernes oplevelser ind i dialogen med ledelsen, understreger Johnny Dyreborg.

»Det kan betyde, at problemer ikke bliver taget op i tide. Dermed risikerer de at vokse og påvirke både trivsel og sikkerhed.«

Samtidig mister ledelsen en vigtig kilde til viden om, hvad der rør sig blandt medarbejderne – og en vigtig repræsentant til at få medarbejdernes erfaringer og idéer i spil.

»Arbejdsmiljøet er blevet mere komplekst i dag end tidligere, blandt andet på grund af nye teknologier som AI, større fokus på trivsel og mere omskiftelige forhold på arbejdspladserne, hvor kravene til medarbejderne ændrer sig hurtigere end før. Det gør det endnu vigtigere at inddrage medarbejderne og give dem indflydelse for at finde de rigtige løsninger,« siger han.

For nylig måtte en god kollega sygemeldes i lang tid efter et tungt løft – jeg kom derfor til at tænke på: Kan Dansk Metal hjælpe, hvis man får en arbejdsskade?

SVAR: Ja. I Dansk Metal hjælper vi dig gennem din arbejdsskadesag – fra start til slut. En arbejdsskade kan være forårsaget af en arbejdsulykke, men det kan også være en erhvervssygdom, som kommer over tid – fx som følge af støj, belastninger eller kemikalier. Tag fat i din lokalafdeling, hvis du vil melde en arbejdsskade eller er i tvivl om, hvad du skal gøre

Dan Mikkelsen

Forbundssekretær Miljø- og

Arbejdsskadesekretariatet

Dansk Metal

Jeg lå syg med influenza hele min ferie. Har jeg ret til erstatningsferie?

SVAR: Hvis du bliver syg i din ferie, kan du have ret til erstatningsferie, hvis du samlet har haft mere end 5 sygedage i din ferie. For at kunne få ret til erstatningsferien, skal du ved sygdom under din(e) ferie(r) melde dig syg til din arbejdsgiver fra første dag. Du skal også kunne dokumentere sygdommen, hvis arbejdsgiveren beder om det, fx med en lægeerklæring.

Når du er rask igen, skal du raskmelde dig. Først fra den 6. sygedag i ferieåret kan du få erstatningsferie, så det er vigtigt, at du holder styr på dine sygedage. De 5 sygedage behøver ikke være fordelt på en enkelt ferie, men de kan være fra flere forskellige ferier.

David Rosenqvist Souschef i Forhandlingssekretariatet Dansk Metal

Jeg er lige blevet ansat som lærling i en virksomhed under Industriens Overenskomst. Stiger min løn over tid?

SVAR: Ja, satserne for lærlingeløn i Industriens Overenskomst er et udtryk for, hvad du som lærling minimum skal have i løn. Du stiger i løn efter bestået grundforløb og et halvt års virksomhedsoplæring. Du skal også stige et løntrin hvert år på denne dato. Derudover sikrer overenskomsten, at lønnen bliver reguleret hvert år. Tag fat i din lokalafdeling eller tal med din tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om din sats eller dine muligheder for tillæg.

David Rosenqvist

Souschef i Forhandlingssekretariatet

Metal

På min arbejdsplads har vi ikke nogen arbejdsmiljørepræsentant. Er det egentlig et lovkrav at have en AMR?

SVAR: Ja, det er et lovkrav, at virksomheder med mindst 10 ansatte skal have en arbejdsmiljørepræsentant (AMR). En AMR vælges oftest for 2 år ad gangen. Du og dine kolleger kan stille op som AMR, og så vælges du ved et valg af dine kolleger. Går du med tanker om at stille op, så kontakt din lokalafdeling for at få hjælp til processen.

Spørg om alt

Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@ danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal

Scan QR-koden, og læs mere.

SÅDAN OPTJENER DU FERIEDAGPENGE

1. Du optjener dine feriedage løbende – også når du er på dagpenge.

2. Feriedagpengene optjener du på baggrund af de udbetalte dagpenge og feriedagpenge, du har fået fra en a-kasse.

3. Er du medlem af Metal A-kasse, optjener du også feriedagpenge, når du får barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

4. Hver gang, du har fået en udbetaling fra os eller Udbetaling Danmark, bliver dit ferieregnskab opdateret på danskmetal.dk/ferieregnskab.

5. Du skal selv tjekke dit ferieregnskab, da der ikke længere udsendes ferieoptjeningsbreve, nu hvor optjeningen sker løbende. Find meget mere om ferie på danskmetal.dk/feriesvar

Som ledig kan du få et tillæg til din almindelige dagpengesats i de første 3 måneder af din ledighed. Dagpengesatsen inklusive tillægget er op til 26.198 kr. om måneden i 2026 som fuldtidsforsikret medlem af a-kassen. For at få tillægget er det en betingelse, at du har haft mindst 4 års uafbrudt medlemskab af a-kassen, og at du har haft en samlet lønindkomst på 573.264 kr. (2026-sats) i løbet af de seneste 3 år før din ledigmelding.

HUSK

AT MELDE FERIE

Er du ledig og ønsker at holde ferie, skal du give besked til jobcentret senest 14 dage før ferien begynder.

ÅBN DØREN TIL NYE BRANCHER

Overvejer du at skifte job, så husk: Vores kompetencer rækker ofte længere, end vi selv tror. De er ikke kun knyttet til én branche, og vi kan mere, end vores faglige titel viser.

Metal A-kasse kan hjælpe dig med at afklare og kortlægge dine særlige styrker – og det kan blive starten på dit næste eventyr, som styrker både dine kompetencer og din jobglæde.

VÆLG SELV: TELEFON, ONLINE ELLER PERSONLIGT MØDE

Du kan som udgangspunkt frit vælge, om din samtale som ledig skal være ved personligt fremmøde, online videomøde eller telefonisk. Som nyledig skal den første samtale med a-kassen dog holdes ved personligt fremmøde.

Ny formand for brancheorganisationen Danske A-kasser

AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER

Den 9. marts 2026 blev jeg valgt som formand for Danske A-kasser.

Danske A-kasser er brancheorganisationen for a-kasserne i Danmark. Der er i alt 20 a-kasser, der repræsenterer 2,3 mio. medlemmer. Det betyder, at langt størstedelen af arbejdsstyrken har forsikret sig mod arbejdsløshed.

Jeg er stolt af at lede arbejdet i Danske A-kasser, hvor jeg samtidig med mit hverv som hovedkasserer i Dansk Metal og Metal A-kasse er talerør for hele branchen. Branchen repræsenterer alle lønmodtagere og selvstændige i både faglige og tværfaglige a-kasser. Styrken i brancheorganisationen er én samlet stemme uafhængig af partipolitiske interesser.

Min største ambition er, at Danske A-kasser i højere grad får kommunikeret og vist, at a-kasserne er en essentiel del af

den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fleksibilitet i ansættelsesforhold skal gå hånd i hånd med tryghed i form af rimelige arbejdsløshedsdagpenge og en aktiv beskæftigelsesindsats med bland andet uddannelse og opkvalificering, der hjælper arbejdsløse hurtigt tilbage i varigt job.

A-kasserne, som en central del af den danske model, understøtter Danmarks konkurrenceevne, da omstillingsparatheden styrkes i virksomhederne.

Derudover har jeg et særligt ønske om at gøre reglerne mere enkle på dagpengeområdet. De er svære at forstå og er ikke blevet lettere siden 2015, hvor politikerne faktisk besluttede, at der skulle ske en gennemskrivning af reglerne. Dansk Metal arbejder for dig. Det gælder både politisk og praktisk, når det gælder.

LEDIG FOR FØRSTE GANG:

»Jeg troede, at det ville være værre«

Da Emil blev ledig meldte tvivlen og usikkerheden sig – men onlinekurser og telefonisk kontakt til Dansk Metal betød, at han hurtigt fik overblik over sin nye situation.

Da 38-årige Emil Nippin-Nielsen Koitzsch ved årsskiftet stod uden job, var det for første gang i hans liv. Han har været i arbejde siden han var 18 år, og det var derfor både uvant og skræmmende.

»Jeg har aldrig prøvet at være ledig før, så det var meget nyt for mig. Der var også noget selvtillid, der lige skulle samles op,« fortæller han.

Det, der fyldte mest i starten, var både alle de praktiske ting, men også tankerne om, hvad det egentlig vil sige at være ledig.

»Man hører jo mange skrækhistorier, og det kan give noget frygt og nogle fordomme. Samtidig er der et helt system at forstå og nogle regler, man skal leve op til. Så det var lidt overvældende i starten.«

Struktur i hverdagen

Emil tog hurtigt kontakt til sin lokalafdeling i Dansk Metal. Her fik han hjælp til at

få overblik over, hvilke regler og krav der er vigtige, når man er ledig – og hvordan man håndterer dem i praksis.

»Jeg fik hurtigt fat i Fie fra lokalafdelingen, som brugte tid på at forklare mig tingene på en måde, der gav mening. Hun fik oversat alle de krav, der er til dig som ledig, til noget mere forståeligt. Hun greb mig virkelig.«

En af de vigtigste ting, Emil tog med sig fra samtalerne med lokalafdelingen, var at skabe struktur i hverdagen.

»Jeg blev rådet til at se det hele lidt som et arbejde: At man står op om morgenen og har nogle ting, man skal nå. Det kan være at søge job, opdatere sin jobprofil på diverse portaler eller følge op på ansøgninger.«

Ved at lave to do-lister og planlægge sin dag blev ledigheden mere overskuelig.

»Når man bryder det ned i mindre opgaver, føles det ikke så voldsomt. Så bli-

»Jeg fik hurtigt fat i Fie fra lokalafdelingen, som brugte tid på at forklare mig tingene på en måde, der gav mening. Hun fik oversat alle de krav, der er til dig som ledig, til noget mere forståeligt. Hun greb mig virkelig.«

EMIL NIPPIN-NIELSEN KOITZSCH

ver det mere noget, man arbejder med, frem for noget, der bare ligger og fylder i hovedet.«

Nemt at holde kontakten

Undervejs valgte Emil også at benytte muligheden for at holde flere af sine møder med a-kassen telefonisk.

»Det fungerede rigtig godt for mig. Hvis det bare handlede om at følge op på jobsøgning eller stille nogle spørgsmål, var det nemt lige at tage det over telefonen. Så var der ingen grund til at bruge lang tid på transport.«

Emil deltog også i et onlinekursus om Linked-In gennem a-kassen. Kurset gav ham konkrete værktøjer til at arbejde mere aktivt med sin profil.

Emils 3 bedste råd til andre ledige

1. Tag kontakt tidligt

Kontakt din fagforening eller a-kasse, så snart du ved, at du kan blive ledig. Så får du styr på reglerne og kan være forberedt.

2. Skab struktur i hverdagen

Lav en plan for din dag med konkrete opgaver – ligesom en arbejdsdag. Det gør ledigheden mere overskuelig.

3. Spørg om hjælp

Brug din lokalafdeling. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

»Det var virkelig brugbart. Jeg fik nogle redskaber til at få min profil sat ordentligt op og begyndte at bruge den aktivt i min jobsøgning.«

Samtidig brugte Emil også Dansk Metals Jobportal. Her blev han kontaktet af virksomheder, hvilket gav ham mere selvtillid og tiltro til processen.

Emil fandt både LinkedIn-kurset og Dansk Metals Jobportal så værdifulde, at han mener, alle bør introduceres til dem inden for de første 2 uger af ledighed:

»Det åbnede virkelig døre, da jeg fik begge ting op at køre. Det burde alle introduceres for så hurtigt som muligt i deres ledighedsperiode,« siger Emil.

God hjælp at hente

Ledighedsperioden endte med at være kort for Emil. Allerede den 15. marts var han i job igen efter knap 2,5 måneder som ledig.

Perioden nåede dog at ændre Emils syn på at være uden job.

»Jeg havde nok tænkt på ledighed som noget, man virkelig skulle frygte. Men når man først står i det, finder man ud af, at der er hjælp at hente, og at man nok skal rejse sig igen.«

Netop den erfaring vil han gerne give videre til andre.

»Det er ikke farligt. Man skal nok komme godt igennem det, og man står ikke alene undervejs.«

Klar , parat ,

job!

Få fart på dit arbejdsliv og

vælg den hurtige vej til nyt job. Medlemmer af Dansk Metal A-kasse kommer syv uger hurtigere i job end medlemmer af de gule a-kasser. Det betyder i gennemsnit en forskel i indtægten på 27.000 kr. før skat* .

* For en gennemsnitlig metalarbejder, der tjener cirka 230 kr. i timen inklusive pension, svarer de syv uger til en ekstra indkomst før skat på omkring 27.000 kr. sammenlignet med at få dagpenge (uden tillæg).

Når supermarkederne får varer på hylderne, skyldes det mere end lastbiler på landevejene. Bag kulisserne sørger komplekse ITsystemer for, at alt spiller. Mød Nynne Gregorius Krag, som er datateknikerlærling i Coop Teknologi, hvor hun arbejder med netværk, servere og systemer, der får hverdagen i butikker og lagre til at fungere.

Navn: Nynne Gregorius Krag

Alder: 21 år

Uddannelse: Datatekniker med speciale i infrastruktur, EUX

Læreplads: Coop Teknologi

Fundamentet

Arbejdet med netværk og servere er ikke nødvendigvis det, man tænker på, når man tænker på Coop – men det er det, alt andet bygger på. Datateknikerlærlingen Nynne beskriver selv sin rolle sådan: »Hvis man forestiller sig et hus, så laver vi jo egentlig soklen.« Det er fundamentet under den daglige drift, der sikrer, at resten af organisationen kan arbejde videre ovenpå.

Arbejdsdagen

Dagen begynder typisk med overblik over sagerne i sagssystemet og prioritering af opgaver. Der er både faste driftsopgaver og nye problemstillinger, der skal tages hånd om. »Jeg har den her bunke af sager, der skal løses – og jeg vælger selv, hvad jeg vil tage,« forklarer Nynne.

Det kan fx være at tjekke op på et af de access points, der er placeret rundt omkring på sitet, og som sørger for Wi-Fi.

Teori og praksis

Nynne går på EUX. Det vil sige, at hun tager studentereksamen og en erhvervsuddannelse på samme tid. Uddannelsen kobler det teoretiske med det praktiske arbejde. Da hun lærte om totalrefleksion i fysik, fik hun en ny forståelse for fiberkabler. »Så forstod jeg, hvorfor et fiberkabel fungerer, som det gør.« For hende giver det ekstra motivation at kunne se sammenhængen mellem skole og arbejdsplads.

Ansvar i læretiden

Selvom Nynne er lærling, får hun ansvar for konkrete opgaver. I forbindelse med en udvidelse af et DHCP-scope planlagde hun selv ændringerne i netværket. Det giver både erfaring og faglig selvtillid. I afdelingen oplever hun, at der er plads til at byde ind – også som lærling. Nynne understreger, at det ikke føles hierarkisk: »Selvom jeg stadigvæk er lærling, så føles det ikke, som om jeg er i bunden af fødekæden« Idéer og refleksioner bliver taget seriøst, og løsninger findes i fællesskab.

Usynlig succes

Meget af arbejdet bemærkes kun, hvis det ikke fungerer. Derfor er stilhed ofte det bedste tegn. »Det bedste er faktisk, hvis telefonen ikke ringer,« siger Nynne med et smil. Når systemerne kører stabilt, og ingen oplever nedbrud, er indsatsen lykkedes. For hende handler det om at gøre en konkret forskel. Det kan være ved at løse en fejl eller ved at forebygge problemer, før de opstår. »En god dag er, når jeg føler, at jeg har haft en betydning for slutbrugeren.« Når kollegerne kan arbejde videre uden forstyrrelser, er målet nået.

Nysgerrighed

Interessen for IT begyndte med en grundlæggende nysgerrighed. Nynne har aldrig nøjedes med at bruge teknologien – hun ville forstå den. »Jeg ville godt forstå, hvorfor det er, at jeg kunne komme på internettet,« siger hun. Den tilgang har hun stadig med på arbejde i dag.

Rollen som datatekniker med speciale i infrastruktur kræver bred forståelse. Nynne beskriver selv funktionen som »en schweizerkniv inden for IT«, fordi man skal kunne arbejde med både netværk, servere og systemer.

Telefonen

1879

TELEFONEN BLIVER OPFUNDET

Æren af opfindelsen af telefonen gik i mange år til skotskamerikanske Alexander Graham Bell. Dog havde italienske Antonio Meucci taget patent på »the telephone« 5 år før, men da han ikke fornyede sit patent, stod det Bell frit for at tage æren. Navnet kom fra det græske »tele« og »phone«, som betyder henholdsvis »fjern« og »lyd«.

KUN TIL SERIØSE SAMTALER

Danmarks første offentlige telefoncentral blev oprettet i København og startede med kun 22 abonnenter. Telefonen var et nyt – og dyrt – redskab, som skulle stå på kontoret og kun bruges til seriøse samtaler.

1880’ERNE TIL 1920’ERNE UGIFTE KVINDER PÅ TELEFONCENTRALEN

I de første årtier med telefonen, skulle man ringe ind til en telefoncentral, hvorefter en telefonist manuelt skulle flytte ledningerne for at forbinde det ønskede opkald. De ansatte var unge kvinder, som skulle være ugifte og tale uden dialekt. Først fra 1920 opnåede de tjenestemandsansættelser og fik ret til at være gift.

1930’ERNE

NU KAN DU RINGE DIREKTE

I efterkrigstiden var der stor efterspørgsel på telefoner, og der var flere års venteliste til at få en telefon. Drejeskivetelefonen blev den nye standard, og så kunne man nu ringe direkte, hvis man kendte nummeret.

Telefonen

EN MOBILTELEFON PÅ OVER 1 KILO

I USA blev verdens første mobiltelefon udviklet. Det betød, at man nu kunne tage telefonen ud af hjemmet eller kontoret. Den kunne dog ikke lige være i lommen, da den vejede 1,1 kg. Batteriet kunne kun holde 30 minutter efter 10 timers opladning.

Fra tunge, stationære telefoner, der krævede manuel omstilling af ledninger på en telefoncentral til en lille let computer, som kan puttes lige ned i lommen. Telefonen har udviklet sig meget siden teknologien blev opfundet for 150 år siden.

1990’ERNE EMOJIS OG SMS’ER

Mobiltelefoner får større skærme, og SMS’er og emojis blev udbredt. De første emojis kom fra Japan og var inspirerede af den japanske tegnestil Manga.

2007

SMARTE TELEFONER

Den første iPhone startede en ny bølge af innovation og satte præg på de telefoner, som vi kender i dag. Nu var telefoner ikke bare mobile, men »smarte«, og de kunne også fungere som små computere.

1980’ERNE

MUSIK I KNAPPERNE

Trykknapperne kom på telefonerne, og hvert nummer havde sin egen unikke tone. Man behøvede derfor ikke se, hvad man trykkede på, hvis man kunne genkende tonerne.

FREMTIDEN EN NATURLIG DEL AF LIVET

Over 96% af danskere har nu en mobiltelefon. Fastnettelefonen er ved at uddø og klassiske SMS’er bliver overhalet af internetdrevne apps. Telefonen er en nødvendig og integreret del af vores samfund og hverdag, og mon ikke der arbejdes på at få den endnu tættere ind på livet end bare i lommen?

SKULDERKLAP

Hvad siger I til lærlingenes ord?

»Det betyder helt sikkert meget, for det er jo det, vi arbejder for i hverdagen. Så for os er det en stor ting, at det bliver værdsat. Vi gør det, fordi det, skaber en dynamik og en energi på arbejdspladsen, som giver os energi til at drive firmaet.

Hvis vi allesammen har det sjovt på arbejdspladsen, så gør det bare hverdagen til et bedre sted at være.«

EMELIE PETTERSSON

OG TOMMY BAGER

Mestre i Tejn Smedeforretning

NICKLAS, BUSTER, THEODOR, RASMUS OG KARL-EMIL

Lærlinge i Tejn Smedeforretning

»De stoler på os«

Hvorfor fortjener jeres mestre et skulderklap?

»Vores mestre er rigtig gode til at give os ansvar og frihed i hverdagen. Vi får lov til selv at tænke processerne igennem og planlægge rækkefølgen i vores arbejde. Samtidig kan vi altid få hjælp, hvis noget driller, så vi hurtigt kommer videre.

De stoler på os, fx når vi bliver sendt ud alene og har ansvar for både opgaverne og virksomhedens ry. Og så får vi et stort indblik i virksomheden – både økonomien og planerne for fremtiden. Vi bliver også inddraget i beslutninger, blandt andet når værkstedet skal laves om. De lytter til os, fordi det er os, der arbejder derude.

Det er også fedt, at de investerer i ny teknologi, fx en ny laser, der gør arbejdet hurtigere og giver os mulighed for at lære nyt. Samtidig er de meget til stede på værkstedet sammen med os – og så prioriterer de det sociale med arrangementer som go-kart og ved at give os mulighed for at bruge værkstedet i fritiden.«

Dansk Metal hjælper med din arbejdsskadessag. Scan QR-koden, og læs hvordan.

2

1970’erne

Vind et PlusGavekort

Tag quizzen og se, om du har styr på en række store begivenheder fra 1960'erne til i dag.

Send dit resultat på mail til redaktionen@danskmetal.dk og skriv QUIZ i emnefeltet.

Vi skal have din mail senest den 23. juni 2026. Så er du med i konkurrencen om et PlusGavekort på 300 kr. Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.

God fornøjelse!

1960’erne

Hvad hed den danske sang, der vandt Eurovision Song Contest 1963?

A: Dansevise

B: Skibet skal sejle i nat

C: Disco Tango

1 5

2000’erne

Hvilken »Rasmussen« blev Danmarks nye statsminister i 2001?

A: Poul Nyrup Rasmussen

B: Lars Løkke Rasmussen

C: Anders Fogh Rasmussen

Hvilken af følgende Volkswagenbilmodeller blev lanceret i 1975?

A: Beetle

B: Polo

C: Touran

6

2010’erne

I 2011 løber hit TV-serien »Game of Thrones« over skærmene for første gang med en dansk skuespiller i rollen som Jaime Lannister. Hvad hedder skuespilleren?

A: Pilou Asbæk

B: Nikolaj Coster-Waldau

C: Frank Hvam

3

1980’erne

Hvad hed det populære tv-program med Jørgen de Mylius, der blev sendt på DR fra 1983-85?

A: Labyrinten

B: Eldorado

C: Eleva2ren

4

1990’erne

I 1990'erne vinder

Bjarne Riis Tour de France – men hvilket år?

A: 1995

B: 1996

C: 1997

7

2020’erne

Hvor mange lokalafdelinger har Dansk Metal?

A: 28

B: 18

C: 8