PLADS TIL ALLE
Sådan støtter du en kollega med ADHD
TOKYO TUR-RETUR Kom med ombord på SAS' Airbus A350
Ingen metro uden togteknikere
Vanessa Caroline Petersen, togtekniker, metro service
ER DIT JOB STADIG I DANMARK OM 5 ELLER 10 ÅR?
Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv – og med god grund. Danske virksomheder hverken kan eller skal konkurrere på lave lønninger. Vejen frem er i stedet at være bedre og mere produktive.
I Danmark har vi verdens dygtigste faglærte, og det lever virksomhederne højt på. Det er medlemmerne af Dansk Metal, der får robotterne til at skabe værdi. Men virksomhederne må også investere i ny teknologi, for ellers risikerer arbejdspladserne at flytte ud af landet.
Der er en benhård sammenhæng.
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at det går rigtigt godt med at investere i robotter og automatisering. Danmark ligger faktisk i verdenseliten som en af de mest automatiserede industrilande i verden. Med 326 robotter pr. 10.000 ansatte er vi nummer 4 globalt – kun overgået af Sydkorea, Kina og Japan. I Europa ligger vi helt i top.
I 2024 rundede Danmark for første gang over 10.000 industrirobotter, og antallet er steget med næsten 12 % om året de seneste 4 år. Det er en stor del af forklaringen på, at produktionsdanmark er så stærkt, og hvis vi fortsætter den vej, lover det også rigtigt godt for fremtiden.
Robotterne passer selvfølgelig ikke sig selv. Sådan er det alle de steder, jeg besøger virksomheder – det er dygtige faglærte, der programmerer, vedligeholder og videreudvikler robotterne, og som derfor
er helt afgørende for, at produktionen bliver i Danmark.
Der er behov for flere faglærte med de rette kompetencer. Når man er medlem af Dansk Metal, har man enten de rette kompetencer – eller også kan man få dem gennem de uddannelsesmuligheder, vi tilbyder.
Der er dog et enkelt opmærksomhedspunkt i analysen, som vi følger tæt. Analysen viser nemlig, at det især er de store virksomheder, der investerer i ny teknologi. Mange små og mellemstore virksomheder halter bagefter. Det duer selvfølgelig ikke. Hvis ikke hele industrien følger med, mister Danmark konkurrenceevne. Og når konkurrenceevnen forsvinder, er der også risiko for, at der er arbejdspladser, der forsvinder. Derfor skal vi have de små og mellemstore virksomheder op i gear. Helt simpelt kan man sige, at når virksomheder investerer i robotter, investerer de også i arbejdspladser i Danmark –og i medlemmerne af Dansk Metal.
Men det overordnede billede er altså, at Danmark står stærkt. Vi har nogle af de dygtigste faglærte og en af verdens mest automatiserede industrier. Nu gælder det om at holde tempoet.
Der kan være mange ting at bekymre sig over i den tid, vi lever i. Men din jobsituation er ikke en af dem. Du står ikke på sidelinjen i den teknologiske udvikling. Du står midt i den.
ÅRETS BEDSTE
FAMILIEOPLEVELSE
Glæd jer til dage fyldt med sjove aktiviteter, fuld forplejning og masser af hygge.
Alt er planlagt – I skal bare læne jer tilbage og nyde kvalitetstiden med børnene.
5 gode grunde til at tage på Metalferie:
> Nye venskaber og godt fællesskab
> Sjove aktiviteter og udflugter for hele familien
> Svømmehal og nyrenoverede værelser
> Tid til nærvær og afslapning
> Alt inkluderet til en fordelagtig medlemspris.
Ingen metro uden togteknikere
Metroen suser afsted i tunnellerne under København. Det gør den, fordi togteknikere står klar til at reparere og vedligeholde døgnet rundt.
Sådan støtter du din kollega med ADHD
Ved du, hvordan du støtter din kollega med ADHD bedst muligt?
Faktisk skal der ikke så meget til for at gøre hverdagen bedre.
Gør som Jonas, og brug dit netværk
Jonas var ledig, men ved hjælp af netværk og kurser i Metal A-kasse fik han lynhurtigt job igen.
Glenn fik hjælp efter arbejdsskade
Et uheldigt fald på jobbet betød, at Glenn mistede benet. Heldigvis var der god hjælp at hente hos Dansk Metal.
Josefine er ikke bange for at spørge
Josefine er ansvarlig og tænker selvstændigt. Derfor nominerede kollegaen Kristian hende til Årets Mekanikerlæring, som hun vandt.
MARTS
Metalmagasinet
Dansk Metal
Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet
Levering
Henvendelser om levering af Metalmagasinet:
Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk
Oplag 103.089
Magasinet udkommer 4 gange årligt
Udkommer næste gang Juni 2026
Ansv. chefredaktør Lea Pagh lepa@danskmetal.dk
Layout Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk
Tryk Stibo Tryk
ISSN 2794-8366 (Metal) ISSN 2794-8374 (Metal online)
Redaktionen
Ida Marie Winge Redaktør idwi@danskmetal.dk
Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk
Nina Renee Berentzen Kommunikation og admin. nibe@danskmetal.dk
Petrine P. Jørgensen Kommunikationskonsulent pejr@danskmetal.dk
Marie Sofie Albrektsen Kommunikationskonsulent mars@danskmetal.dk
Teamwork i 12.000 meters højde
Kom med ombord på SAS’ Airbus A350 tur-retur til Tokyo – og mød piloterne og kabinepersonalet, der får det hele til at fungere.
TILLYKKE!
UNGE FAGTALENTER HÆDRES MED PRISER
Fagtalent-prisen hylder unge faglærte under 36 år, der løfter deres arbejdsplads og viser vejen for fremtidens faglighed. Her markerede 2 af metalfagets skarpeste fagtalenter sig helt i top.
• Jonas Salling Danielsen, smed i Den Gamle By, vandt i kategorien Kometprisen.
• Anders Stig Jensen, specialist/låsesmed hos Kemp & Lauritsen, vandt i kategorien Årets Talentudvikler.
Stort tillykke til alle nominerede og vindere!
Så mange nye arbejds- markedsaktive medlemmer er Dansk Metals medlems- tal steget med i 2025.
BILLIG FORSIKRING TIL DIG
Medlemmer af Dansk Metal får ekstra fordele hos Alka. Ud over forsikringer som er målrettet fagforeningsmedlemmer, får du også rabat på Alkas øvrige forsikringer. Nogle af markedets bedste og mest prisvenlige. Det giver dig stærk dækning til en særlig medlemspris.
KOM GRATIS TIL RÆS
Dansk Metal giver gratis adgang til 2 store motorløb på FDM Jyllandsringen i 2026. Vis dit medlemskort på din PlusKort-app eller oplys dit medlemsnummer ved indgangen. Så kommer du gratis ind til begge arrangementer.
Porsche Racing Weekend & historiske klasser: 27. og 28. juni 2026
Oplev både topmoderne Porsche-racere og klassiske biler, når Porsche Carrera Cup Scandinavia, Porsche Sprint Challenge Scandinavia og de historiske klasser gæster Danish Masters.
Grand Prix Danmark: 21.- 23. august 2026
Sæsonens største motorsportsbegivenhed byder på intens raceaction. Der er træning og kvalifikation lørdag, og søndag er der heats og finaler.
1. MAJ
Fejr 1. maj med din fagforening.
I Dansk Metal deltager vi i vores lokalafdelinger, på Metalskolen i Jørlunde og sammen med andre fagforeninger i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
GRATIS ISHOCKEY
HELT TIL 2030
Dansk Metal forlænger samarbejdet med Danmarks Ishockey Union om Metal Ligaen frem til 2030. Det betyder, at medlemmer af Dansk Metal sammen med en ledsager, fortsat kan tage gratis til alle kampe.
»Når vi forlænger samarbejdet helt frem til 2030, handler det ikke kun om synlighed som fagforening. Vi giver tusindvis af medlemmer en konkret fordel – gratis adgang til en sport, der samler folk på tværs af landet. Det er netop den slags fællesskaber, vi gerne vil styrke,« siger næstformand i Dansk Metal, René Nielsen.
Hent dine billetter på metalligaen.dk. Du skal oprette dig som bruger og indtaste dit medlemsnummer.
PÅ BESØG HOS TUCO MARINE GROUP
Danmark kan mere end at tale om at styrke forsvaret. Vi kan bygge det selv. Hos Tuco Marine Group i Faaborg udvikles avancerede fartøjer, der både kan sejle med og uden besætning og dermed bidrage til at beskytte danske farvande og kritisk infrastruktur.
Bag teknologien står dygtige faglærte, som hver dag bruger deres hænder og hoveder på at skabe løsninger, der gør landet mere sikkert. Det er netop denne kombination af industri, innovation og håndværk, der skal bære Danmark ind i fremtiden.
Forbundsformand Claus Jensen har besøgt Tuco Marine Group, hvor han fik en rundvisning i produktionen, og så hvordan de engagerede medarbejdere knokler for Danmarks sikkerhed.
NY UDDANNELSE TIL
TR OG AMR
Er du tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, eller overvejer du at blive det? Så er der godt nyt. Fra 1. august 2026 lancerer Dansk Metal et helt nyt og sammenhængende uddannelsessystem.
Det består overordnet af en ny grunduddannelse til nyvalgte – og en række overbygnings- og temakurser som både er til nyvalgte og dem med mange års erfaring.
Der bliver også mulighed for lokale introkurser for dig, der overvejer at blive tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant. Og hvis du allerede er i gang med uddannelse i det nuværende system, så sikres der selvfølgelig en smidig overgang.
Du kan allerede nu tilmelde dig de nye uddannelser –brug QR-koden herunder. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Kursuskontoret på Metalskolen på tlf. nr. 4739 0100.
Uanset om det er tidlig morgen eller midt om natten, er metroen i København i gang. Stabil, præcis og helt uden fører suser den igennem det underjordiske tunnelsystem. For Metro Service, der står for teknisk drift og vedligehold af metrolinjerne, er det et arbejde i døgndrift. Kom med indenfor på værkstedet i Vasbygade i København SV – og få indblik i, hvad der skal til for at holde metrolinjerne M3 og M4 kørende.
Hvad kræver det at holde
Det kræver tog, der kan køre sikkert – hver gang
Et metrotog bliver ikke bare sendt ud på banen. Hvert eneste tog bliver gennemgået dagligt og følger derudover et fast vedligeholdsprogram, der strækker sig fra månedlige tjek til eftersyn, som ligger flere år ude i fremtiden. Alt dette sker på Metro Services 2 værksteder, som står for drift og vedligehold på vegne af Metroselskabet, der ejer Københavns metro. Her i Vasbygade arbejder man kun med de nyeste metrolinjer M3 og M4. Vanessa Caroline Petersen arbejder som togtekniker i RUL-værkstedet, hvor de laver både planlagt vedligehold og fejlretning. Hun har en baggrund som personvognsmekaniker, og understreger, at tempo aldrig må gå forud for grundighed: »Det handler ikke om at skynde sig. Det handler om at gøre det grundigt,« siger hun. »Når man stresser, laver man fejl – og det har vi ikke råd til.«
Målet er ikke kun at reparere, men i lige så høj grad at opdage problemer, før de udvikler sig til fejl, der kan mærkes i driften. Hvis der er tvivl, så skiftes delen ud med det samme, og den originale del sendes til reparation. Togene skal helst ikke være ude af drift for længe, og det kræver en stor lagerbeholdning af reservedele.
Det kræver strøm – døgnet rundt
For at metroen kan køre, kræver det først og fremmest stabil strøm – og meget strøm. Power M&E-afdelingen hos Metro Service har ansvaret for kørestrømmen til togene og for en lang række tekniske systemer på stationerne, blandt andet ventilation og brandalarmer. Det er systemer, de færreste passagerer bemærker, når de fungerer. Men hvis de ikke virker, kan det hurtigt få konsekvenser for driften.
Det kræver skinner og sporskifter, der ligger præcist
Hver dag kører sporafdelingen hele metrostrækningen igennem med op til 80 kilometer i timen for at lytte efter lyde, mærke vibrationer og se, om noget afviger. Jesper Haugshøj Buck er uddannet smed og har arbejdet i sporafdelingen siden 2019.
»Vi kører banen igennem hver dag. Hvis der er den mindste tvivl, bliver det undersøgt nærmere,« siger han.
Flere nætter om ugen bliver dele af banen lukket for grundig inspektion til fods, og sporafdelingen har også vagttelefon ved blandt andet fejl på perrondøre og genstande på skinnerne.
Driftsstabilitet – sådan måles den
Metroens driftsstabilitet er omdrejningspunktet for den daglige drift. I metroen forløber mere end 99% af afgangene til tiden. Målsætningen er at være til tiden mindst 98% af afgangene.
Det kræver, at nogen kan rykke ud – både nat og dag
Selv med grundig planlægning kan der opstå situationer, hvor noget ikke opfører sig, som det skal. Når det sker, er det ofte afdelingerne ATC og Power M&E, der rykker ud.
ATC har ansvaret for togstyringssystemer og dørsystemer på stationerne, mens Power M&E håndterer de tekniske anlæg, der kan påvirke driften direkte. Udkald kan komme på alle tider af døgnet – for eksempel ved brandalarmer, fejl på døre eller tekniske systemer, der skal kontrolleres, før driften kan fortsætte.
»Hvis ét tog holder stille, kan det påvirke hele ringen,« siger togtekniker og tillidsrepræsentant Carsten Harlev, der er tidligere flymekaniker og nu arbejder som togtekniker og tillidsrepræsentant hos Metro Service.
»Derfor reagerer vi hurtigt, når noget afviger.«
FAKTA
Det kræver, at udstyret altid er klar
For at de øvrige tekniske afdelinger kan løse deres opgaver, kræver det, at hjælpekøretøjer og specialudstyr er vedligeholdt og klar. Det står Serviceafdelingen for.
Togtekniker og tidligere flymekaniker, Tom Michael Clausen, forklarer, at arbejdet ofte adskiller sig fra klassisk vedligehold:
»Nogle af de her specielle maskiner er prototyper,« siger han. »Når der kun findes ét køretøj af sin slags, er vi også selv med til at finde løsningerne, hvis noget ikke fungerer som planlagt.«
Hos Serviceafdelingen ser du køretøjer, du ikke normalt ville se: En tunnelvasker, en togvaskemaskine og store maskiner, der kan trække metrotoge ud af tunnellerne. Maskiner, der skal stå klar 24/7.
Det kræver ny-drejede hjul
Under hvert metrotog sidder bogierne –undervognen, som hjulene er monteret på, og som toget hviler på. En bogie består af blandt andet motor, kuglelejer og den ramme, som det hele er bygget op omkring, og alle dele skal efterses med jævne mellemrum. Derfor har bogierne fået deres helt egen underafdeling i RUL-værkstedet, hvor togteknikere udelukkende fokuserer på den måske vigtigste del af toget – hjulene.
»Det er jo det, toget kører på. Hvis der er noget galt her, kan det få konsekvenser for resten af systemet,« siger togtekniker Allan Andersen.
Over 800 medarbejdere i Danmark.
Mere end 25 års erfaring med førerløs metrodrift i København.
Mere end 30.000 afgange og omkring 340.000 passagerer – hver dag.
Det kræver stationer, der fungerer – før passagererne kommer
Stationerne er passagerernes møde med metroen. Afdelingen Civil Works har ansvaret for bygninger, installationer og udendørsarealer – fra døre og lofter til skakte og afvanding.
De rykker ud på stationen, hvis der er en dør, der ikke fungerer. De laver planlagt vedligehold i skakterne mellem stationerne for at sikre, der ikke trænger vand ind. Deres job favner bredt og består både af at håndtere akut og planlagt vedligeholdelse hos Metro Service selv og ude på stationerne.
Når alle flueben er sat
Når strømmen er stabil, togene er klar, sporene ligger præcist, stationerne fungerer, tekniker-vagten kan rykke ud, og udstyret står klar – først dér kan metroen køre, som den skal.
Det er summen af samarbejdet på tværs af medarbejderne i Metro Service, der sikrer en driftsstabilitet på 99%. Et tal, der dækker over et stort fælles arbejde, som sjældent bemærkes – netop fordi det fungerer.
»Det er ikke bare et tal. Det er et udtryk for, om det hele hænger sammen,« siger Carsten Harlev, togtekniker og tillidsrepræsentant, »Hvis ét tog holder stille eller en pære går, så kan det muligvis påvirke driftsstabiliteten, hvis vi ikke reagerer.«
BRUG HELE DIT MEDLEMSKAB
Som medlem af Dansk Metal har du adgang til en række stærke fordele og services.
Husk at bruge dem!
HUSK AT:
✓ Få tjekket dine lønsedler og se, om du får det, du har krav på
✓ Find dit næste job via Metal Jobportal – kun for medlemmer
✓ Få hjælp til at finde den rette efteruddannelse
✓ Få gennemgået din ansættelseskontrakt for fejl og mangler
✓ Lej en bolig i København – til dig selv eller dine børn
✓ Spar penge med medlemsrabat på dine forsikringer.
»Jeg følte mig sikker«
Hvad lavede du til din svendeprøve?
»Svendeprøven var delt op i 2. Først havde jeg en skriftlig prøve med 60–70 spørgsmål på 3 timer. Derefter havde jeg 2 dages praktisk prøve – først en løs motor og dagen efter en hel maskine. Den første dag arbejdede jeg med en John Deere-motor, hvor der var fejl på 2 injektorer og krumtapsensoren. Diagnoseprogrammet kunne ikke måle på krumtapsensoren, så jeg måtte finde ud af, om det var føleren eller forbindelsen. Det viste sig, at en ledning var trukket ud, og der var åbent kredsløb på 2 cylindre, så motoren ikke fik brændstof. Det sværeste var egentlig at tage skridtet og skille det hele ad, fordi det er et stort indgreb. Anden dag fik jeg en Volvo-gummiged, som jeg også skruer i til daglig. Den kunne ikke løfte bommen og meldte fejl på bremsetryk. Jeg fandt ud af, at den var hoppet over på anden prioritet i hydraulikken, og jeg arbejdede med delta P, pilotolie og justering via computer og pumpetest.«
Hvordan var det?
»Jeg følte mig sikker, og det gav ro i maven, at det var noget, jeg havde skruet i før. Der var ikke nogen spørgsmål, jeg ikke kunne svare på, og jeg var færdig efter halvanden til 2 timer, selvom der var sat 8 timer af.«
Hvad så nu?
»Det er en fed følelse at blive færdig – især efter 4,5 års uddannelse. Nu fortsætter jeg som kørende montør. Der er aldrig to dage, der er ens, og det er fedt. Det kommer jeg til at lave i mange år.«
Navn: Lasse Kousted
Alder: 20 år
Uddannelse: Entreprenørmaskinmekaniker
Læreplads:
A.E. Maskiner i Randers
Skole: Himmerlands Erhvervsskole
Nyt om arbejdsmiljø
ARBEJDSMILJØ
Kender du de 5 krav til dine værnemidler?
Dine personlige værnemidler skal:
1. yde den tilsigtede beskyttelse og ikke medføre unødige gener
2. ikke forringe eventuelle korrigerende hjælpemidler for fx syn og hørelse
3. passe til dig - hvis nødvendigt efter tilpasning
4. være egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet
5. vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og dit
Flere unge får mulighed for fritidsjob med nye regler
En ny trepartsaftale gør det lettere for unge at få et fritidsjob. Det sker blandt andet ved at afskaffe forbudslisten over maskiner og lempe arbejdstidsreglerne. I stedet skal arbejdsgiverne fremover lave konkrete risikovurderinger.
Hos Dansk Metal vækker aftalen stor tilfredshed. »Flere unge får nu chancen for at møde en arbejdsplads i industrien, og det kan inspirere dem til at vælge en erhvervsuddannelse. Det har vi brug for,« siger forbundssekretær Dan Mikkelsen.
Selvom forbudslisten over maskiner afskaffes, skal arbejdet være sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Derfor indføres der krav om obligatoriske risikovurderinger forud for arbejdet.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2026 og skal evalueres i første halvår af samme år.
FRITIDSJOB
LÆRLINGE
5 gode råd til dig, der er lærlingeansvarlig
t Forbered jer godt
Tag udgangspunkt i uddannelsesplanen og lav ud fra den en mere detaljeret plan for den første tid. Husk også at forventningsafstemme internt på arbejdspladsen, før lærlingen møder.
t Giv klare rammer og tydelig instruktion
Forklar opgaverne grundigt og tilpas dem til lærlingens niveau.
t Skab et godt og støttende arbejdsmiljø
Vær en god rollemodel, og vis de gode vaner, både når det handler om faglighed og sikkerhed.
t Hav løbende dialog og giv løbende feedback
Fortæl hvad lærlingen gør godt, hvad der skal forbedres, og hvordan det kan forbedres.
t Følg op jævnligt
Tjek op på om lærlingen trives, lærer og
289
arbejdsmiljørepræsentanter.
Så mange flere arbejdsmiljørepræsentanter kom der i Dansk Metal i 2025.
ÅRETS AMR
Flot nominering til Kim
Arbejdsmiljørepræsentant Kim Jensen var nomineret til Årets AMR 2025. En flot anerkendelse af et mangeårigt engagement for kollegerne hos vindmølleproducenten Baettr. Selvom prisen gik til en anden denne gang, er selve nomineringen et stærkt bevis på den forskel Kim gør, og at han har sin kollegers opbakning til sit gode arbejde.
Stort tillykke til Kim!
AMR
9.000 kroner om året i vederlag
Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-industris medlemsforbund, kan se frem til at modtage et årligt vederlagt på 9.000 kr.
ARBEJDSSKADE
Har du egentlig styr på, at…
arbejdsskader er både arbejdsulykker og erhvervssygdomme? En arbejdsulykke sker pludseligt, fx ved fald, vrid eller et tungt løft. En erhvervssygdom kommer over tid, fx støj, vibrationer eller slid.
Dansk Metal hjælper dig med alle slags arbejdsskadessager.
ARBEJDSMILJØ
ADHD skal ikke være et tabu
For Henrik Fausing, afdelingsformand i Metal Horsens, har åbenhed om sin egen ADHD-diagnose ført til gode samtaler med medlemmer, der selv kæmper med noget. Vi er alle sammen forskellige, og man skal ikke skjule, hvem man er, mener han.
Hvad er ADHD?
ADHD er en neurovariation, der handler om regulering af opmærksomhed, aktivitet og impulser. Det er noget, man er født med, og som kan påvirke både arbejde og hverdagsliv på forskellige måder.
»Det er en styrke at have forskellige typer medarbejdere. Folk med ADHD er ikke sære. De har bare andre kompetencer.«
Da 62-årige Henrik Fausing fik en ADHD-diagnose for halvandet år siden, var der mange brikker, som faldt på plads.
»Jeg har tit følt mig forkert… som klovnen i rummet. Mine tanker susede derudaf, og arme og ben kørte rundt. Sådan har det været siden folkeskolen. Samtidig har jeg altid været en, som stillede sig frem og tog kampene,« siger Henrik, der, inden posten som afdelingsformand, arbejdede på værksted og var tillidsrepræsentant.
Han forklarer, at det har været en stor hjælp at få diagnosen. Blandt andet har han fået øje for, hvor vigtigt det er med struktur i hverdagen, og så har han fået medicin, som giver ham mere ro i hovedet.
Mod på at dele det svære
For Henrik er det vigtigt at være åben om, at han har ADHD. Når han fortæller om sin situation, har han oplevet, at andre også deler, at de har ADHD eller mistænker, at de har det.
»Der er flere, der også får mod på at dele andre svære ting. Det kan fx være medlemmer, der ringer om noget, hvor livet gør ondt,« siger han og understreger:
»ADHD skal ikke være et tabu eller noget, man skal skjule. Vi er alle forskellige og kan bidrage på forskellige måder.«
Forskel er en styrke
Henrik oplever, at mange arbejdspladser gerne vil rumme medarbejdere ‘med bogstaver’, men at det i praksis kan være svært.
»Jeg talte fx for nylig med en smedelærling med ADHD, som var blevet placeret i en larmende midtergang med trucks, der kørte forbi. Det gik selvfølgelig ikke. Han havde brug for et roligere arbejdssted,« siger Henrik og peger på, at det ofte er små ændringer på arbejdspladsen, som der er brug for.
»Det er en styrke at have forskellige typer medarbejdere. Folk med ADHD er ikke sære. De har bare andre kompetencer. Mange er kreative og gode til at tænke ud af boksen, men kan for eksempel have brug for ekstra ro og struktur for at trives.«
ADHD i arbejdslivet
På jobbet kan ADHD vise sig ved udfordringer med overblik, struktur og tidsstyring – men også ved høj energi, hurtig problemløsning og kreativ tænkning. Tydelige rammer og fleksibilitet kan gøre en stor forskel.
HENRIK FAUSING NYDIAGNOSTICERET MED ADHD
5 gode råd: Sådan støtter du en kollega med ADHD
ADHD betyder, at en kollega tænker, planlægger og arbejder lidt anderledes – ikke dårligere. Og med små justeringer kan I ofte gøre hverdagen nemmere for alle.
1
Spørg – og undgå antagelser
Der findes ikke én måde at have ADHD på. Spørg din kollega, hvad der hjælper i stedet for at gætte. Nogle har brug for støtte, andre ikke. Åben dialog forebygger misforståelser.
2
Brug humor med omtanke
Humor kan styrke fællesskabet, men kan også ramme skævt. Hvis en joke kommer til at lyde som kritik, kan den føles hårdere, end den var ment. Sørg for, at humor bruges til at bakke hinanden op og ikke til at udstille forskelle.
3
Hjælp hinanden i hverdagen
Du behøver ikke være leder for at gøre en forskel. En kollega-til-kollega-aftale, hvor man fx starter eller afslutter opgaver sammen, kan være en støtte for begge parter. Forskellige styrker kan supplere hinanden.
4
Tal om rammerne for arbejdet
Fleksibilitet kan være afgørende. Nogle arbejder bedst alene, andre i fællesskab eller i eget tempo. Tag snakken i teamet, gerne sammen med ledelsen, om, hvordan rammerne kan fungere bedre for alle.
5
Brug forskelligheden som en styrke
Forskellige hjerner giver stærkere teams. Mange med ADHD er idérige, energiske og gode til at sætte ting i gang. Vi skal spille hinanden gode – ikke forsøger at få alle til at arbejde ens.
Rådene er udarbejdet af Gitte Daugaard, kandidat i arbejdslivssociologi og forfatter til bogen »Distræt og Dedikeret – inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv med ADHD«
ER DU OGSÅ ALLERGISK? HUSK DER ER INGEN POLLEN I HALLEN
Tag en kollega gratis med til ishockey.
Kampe spilles i hele landet.
Scan QR-koden, og læs mere om billetter.
Jeg går 15.000 skridt om dagen på mit arbejde. Det slider mine sikkerhedssko, så de skal skiftes ofte. Er der en grænse for, hvor ofte jeg må få nye sikkerhedssko?
SVAR: Der er ikke nogen fast regel for, hvor ofte du må få nye sikkerhedssko. Ifølge AT-vejledning D.5.6-1 om værnefodtøj skal arbejdsgiveren sørge for, at værnefodtøj holdes i god stand efter leverandørens anvisninger, og at slidte eller beskadigede sko kasseres. I IOK-bilag 7, stk. 5 står der, at fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere overholder sit formål, skal aftales med virksomheden.
I kan også have en lokalaftale om sikkerhedssko på din virksomhed. Din TR kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad den siger.
Men kort sagt: Der er ingen tidsmæssig grænse. Skoene skal udskiftes, når de er slidt op eller ikke længere yder tilstrækkelig beskyttelse.
Dan Mikkelsen Forbundssekretær Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet Dansk Metal
Jeg er i lære og er usikker på, om tingene foregår, som de skal på min læreplads. Hvad kan jeg gøre?
SVAR: En læreplads skal være et sted, hvor du trives, udvikler dig fagligt og føler dig tryg. Hvis du oplever mistrivsel eller er usikker på, om forholdene er i orden, så står din lokalafdeling i Dansk Metal klar til at hjælpe dig.
De fleste problemer kan løses gennem dialog, men hvis der er tegn på at lærepladsen ikke lever op til kravene, kan din lokalafdeling – eller du selv –kontakte Metalindustriens
Uddannelsesudvalg for at få igangsat en undersøgelse af lærepladsen. Alle henvendelser undersøges grundigt.
Husk: Du står aldrig alene.
Mette Lyshøj Souschef i Uddannelses- og IKT-Sekretariatet Dansk Metal
Jeg er blevet
tillidsrepræsentant på min arbejdsplads. Har jeg ret til at tage fri for at deltage i kurser for tillidsrepræsentanter?
SVAR: Ja, som tillidsrepræsentant (TR) har du ret til frihed til at deltage i relevante uddannelse for tillidsrepræsentanter, som du kan deltage i på Metalskolen. Når du deltager i uddannelse for tillidsvalgte, betaler Dansk Metal dig daglønstab, hvis du ikke modtager løn fra din arbejdsgiver.
Jeg arbejder som maskinarbejder og har fået ondt i ryggen efter mange tunge løft. Er det en arbejdsskade?
SVAR: Ja, det kan det være. Hvis dine rygsmerter er opstået på grund af arbejdet – fx gentagne løft eller dårlige arbejdsstillinger – kan der være tale om en arbejdsskade. Kontakt din lokalafdeling hurtigst muligt, så hjælper vi med at vurdere sagen og eventuelt anmelde skaden.
Jan Toft Rasmussen
Faglig sekretær i Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet Dansk Metal
Spørg om alt
Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@ danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal
Karsten Holmswtrøm Nielsen Underviser på Metalskolen Jørlunde
LEDIG? VI HJÆLPER DIG MED JOBBET
Udover at give dig et økonomisk sikkerhedsnet hjælper Metal A-kasse dig med at finde arbejde, hvis du bliver ledig.
Vi har kontakter til virksomheder, som søger medarbejdere inden for dit faglige område.
• Vi tilbyder dig faglig jobformidling med Metal JobService.
• Vi hjælper dig med at skrive et godt CV og med at lave effektive jobansøgninger.
• Vi tilbyder workshoppen Tal dig i job
• Vi tilbyder workshoppen Skriv dig i job
Og mens du er ledig, kan du under visse betingelser få følgende kurser og uddannelse:
• Få 6 ugers jobrettet uddannelse
• Få et uddannelsesløft ved at tage en hel eller en del af en erhvervsuddannelse
• Blive voksenlærling.
VIDSTE DU AT...
Som ledig kan du få et tillæg til din almindelige dagpengesats i de første 3 måneders ledighed. Dagpengesatsen inklusive tillægget er 26.198 kr. om måneden i 2026, og indkomstkravet er 573.264 kr. i 2026.
For at få tillægget er det en betingelse, at du har haft mindst 4 års uafbrudt medlemskab af a-kassen, og at du har haft en samlet lønindkomst på 573.264 kroner i løbet af de seneste 3 år forud for din ledigmeldelse.
JOBCENTRE FÅR NYE NAVNE
Hvis du er ledig eller bliver ledig, skal du være opmærksom på, om dit lokale jobcenter har fået nyt navn.
Indtil 1. februar var den kommunale beskæftigelsesindsats samlet i et lokalt jobcenter.
Efter den 1. februar er kravet om et jobcenter afskaffet, og kommunerne har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold.
Nogle kommuner vil fortsat have et jobcenter. Andre kommuner vil nedlægge deres jobcenter og organisere deres beskæftigelsesindsats anderledes.
Ændringerne betyder, at Metal A-kasse fremover ikke anvender ordet »jobcenter« og i stedet henvise til »kommunen«, når det drejer sig om forhold, som har med beskæftigelsesindsatsen i kommunen at gøre.
Pssst!
Få dine dagpenge og efterløn til tiden. Du kan se, hvornår du skal indsende dit dagpenge- eller efterlønskort, og hvornår pengene er til rådighed for dig på danskmetal.dk
22.041
kroner om måneden. Det ligger den almindelige dagpengesats på i 2026.
VIKARJOB KAN FORLÆNGE DAGPENGEPERIODEN
Den almindelige periode, hvor du kan få dagpenge under ledighed, er 2 år. For nyuddannede er dagpengeperioden 1 år. Men du kan forlænge den periode, hvor du kan få dagpenge, hvis du får arbejde, mens du er i dagpengeperioden.
Så fx vil et midlertidigt arbejde eller vikararbejde give dig mulighed for at forlænge din dagpengeperiode. Kontakt Metal A-kasse for mere information.
Når stormen raser, er Metal den sikre havn
AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER
Ledigheden har været rekordlav i Danmark de seneste år, men usikkerheden i verden er vokset. Hvis du mod forventning skulle blive opsagt fra dit job, er det en stor fordel at være medlem af Dansk Metals faglige a-kasse.
Allerede fra opsigelsesvarslet har du ret til en samtale med Dansk Metal i arbejdstiden, hvis du har overenskomst. Ellers kan samtalen afholdes udenfor arbejdstid. I samtalen aftales en plan for at hjælpe dig i et nyt job.
Vi arbejder for at sikre dig en individuel hjælp. Vores forventning til dig er samtidig høj. Effekten er stor, hvilket betyder, at 50% af medlemmerne er i job igen inden ledighed.
Skulle det ske, at jobbet ikke finder dig prompte, så fortvivl ikke: Ledige medlemmer kommer i gennemsnit 7 uger hurtigere i job
end i en gul a-kasse. Det kan mærkes i privatøkonomien!
For 7 uger med løn i stedet for dagpenge er en stor gevinst: For en metalarbejder, der tjener 230 kr. i timen inkl. pension, svarer de 7 uger til en ekstra indkomst før skat på ca. 27.000 kr. sammenlignet med at få dagpenge (uden tillæg).
Hvis du bliver ledig, holder vi en samtale med fokus på, hvilken hjælp du kan have gavn af for at komme i job. Det kan fx være jobrettet opkvalificering, målrettede workshops, temadage eller coachende samtaler.
Dansk Metal kender arbejdsmarkedet for vores medlemmer og prioriterer kontakten til virksomhederne højt. Det sker blandt andet via vores lokalafdelinger, regionale jobkonsulenter og cirka 2.000 tillidsfolk.
Metal A-kasse er klar til at hjælpe dig, når det gælder.
Netværket blev Jonas’ genvej til job
Da
Jonas faldt i snak med Henrik på et kursus i Metal A-kasse, anede han ikke, hvad mødet ville føre til. Kort efter stod han med sit første job som køletekniker.
Da Jonas Christensen stod med sit svendebrev som nyudlært køletekniker i hånden i oktober 2025, var glæden blandet med usikkerhed. Lærepladsen havde ikke mulighed for at tilbyde ham fast arbejde, og derfor begyndte han sin tid som ledig.
Jonas blev hurtigt tilknyttet Metal A-kasse og sin lokalafdeling i Odense, hvor han kom i et forløb for ledige. Her fik han hjælp til både de praktiske rammer om at være ledig og til at komme i gang med jobsøgningen.
Især arbejdet med ansøgninger gav ham nye indsigter i, hvordan man målretter sin profil og kommunikerer klart til en potentiel arbejdsgiver. Noget som Jonas fandt meget brugbart.
Kurser gav netværk
På kurset »Skriv dig i job« lærte Jonas blandt andet at tage udgangspunkt i jobopslagene og bruge arbejdsgivernes egne formuleringer aktivt i ansøgningen. Samtidig så Jonas forløbet og de forskellige kurser som et mødested, hvor han kunne sparre med andre ledige om, hvordan de greb jobansøgningen an.
Det var her, Jonas mødte Henrik, og de to faldt hurtigt i snak. Henrik fortalte, at han skulle til en Virksomhedsinspirationsdag via Metal A-kasse. Jonas synes dagen lød spændende og bad Metal A-kasse om at komme med:
»Jeg ville gerne med, så jeg kunne holde gang i kedlen og blive inspireret til noget nyt,« fortæller Jonas.
Tog en chance
Til Virksomhedsinspirationsdagen mødte Jonas igen Henrik. Her faldt samtalen på, at Henrik har en bekendt på en kølevirksomhed i Ringe. Henrik kontaktede sin bekendte, og meldingen var, at virksomheden måske manglede en køletekniker. Jonas greb derfor chancen og kørte ud til virksomheden for at tale med dem, opfordret af en anden ledig, han mødte på Metal A-kasses kurser.
»Jeg talte med en ældre smed på et af kurserne. Han opfordrede mig til at køre derud. Det gjorde han altid selv. Det gav mening, for man har en helt anden chance, når man møder folk ansigt til ansigt,« siger han.
Da Jonas kom ud til virksomheden, var chefen desværre ikke til stede, men Jonas fik besked på at sende en ansøgning. Kort tid efter blev han inviteret til jobsamtale.
Dagen inden samtalen deltog Jonas i workshoppen »Tal dig i job« via Metal A-kasse, hvor han fik de sidste input til, hvordan man bedst forbereder sig – både fagligt og personligt.
»Kurset gjorde mig meget mere bevidst om, hvordan jeg kunne forklare, at jeg passede ind i jobbet hos dem. En vigtig pointe var at se på, hvordan virksomheden
»Man skal ikke undervurdere værdien af at møde andre mennesker, også fra andre fag end sit
eget.«
JONAS CHRISTENSEN
3
gode råd til at netværke
• Tal med alle – også uden for dit fag. Gode jobtips kan komme fra uventede steder.
Vær åben for samtaler med folk fra andre fag og brancher – også selvom det kan være svært at starte en samtale med en, du ikke kender.
• Brug kurser og workshops til at skabe kontakter og udvide dit netværk. Se undervisningen som mødested, hvor du kan sparre og dele erfaringer. Måske kender en af dem fra dit kursus nogen, som står og mangler en som dig.
• Tag initiativ og mød folk ansigt til ansigt. I stedet for at skrive en e-mail, kan et personligt møde gøre forskellen. Tænk gerne over, hvad du vil sige, inden du møder op.
ønskede opgaver blev løst, og så sætte sig selv ind i det. Jeg vidste for eksempel, at de gik meget op i detaljer og i at gøre ting 100% efter bogen. Det kunne jeg godt se mig selv i, så det fremhævede jeg blandt andet,« fortæller Jonas. Samtalen gik godt, og efter en kort proces vendte virksomheden tilbage med et jobtilbud, og Jonas startede den 19. januar 2026.
Værdien af andre mennesker
Når Jonas ser tilbage, er han ikke i tvivl om, hvad der gjorde forskellen. Kombinationen af konkrete værktøjer fra Metal A-kasse og det netværk, han opbyggede undervejs, blev afgørende.
»Man skal ikke undervurdere værdien af at møde andre mennesker, også fra andre fag end sit eget. Netværket med de andre ledige betød rigtig meget for, at jeg kom i job. Jeg lærte meget af dem, jeg talte med,« siger han.
For Jonas blev vejen tilbage i arbejde ikke kun et spørgsmål om ansøgninger, men om relationer, initiativ og det at være åben for de muligheder, der opstår, når man deler sin situation med andre.
Derfor kommer Jonas også med en klar opfordring til andre jobsøgende: »Vær åben for at snakke med andre folk, også fra andre faggrupper. Man skal ikke blive for låst fast i, at nu vil jeg kunne snakke med køleteknikere, fordi det er jeg selv. Vi er alle i samme båd, uanset hvilken branche vi er i. Og vi kan lære noget af hinanden.«
FIND NYT JOB
Danmarks største jobportal – kun for medlemmer.
Som medlem har du adgang til Metal Jobportal med tusindvis af job inden for Dansk Metals fagområder.
Opret en jobagent, lav et CV, og få besked, når relevante stillinger dukker op. Også job, du ikke finder andre steder.
Tjek Metal Jobportal i dag.
Dem har Dansk Metal også hjulpet:
Et medlem bliver afskediget i strid med ligebehandlingsloven og får udbetalt en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 95.000 kr.
Et medlem får et vrid i ryggen ved en arbejdsopgave. Medlemmet modtager 40.000 kr. som godtgørelse for svie og smerte.
Et medlem mister højre arm i en elulykke. Medlemmet modtager erstatning på 1.281.413 kr. for tab af erhvervsevne.
Et forkert trin ændrede alt
På en almindelig arbejdsdag i 2022 var den erfarne rustfaste smed Glenn ude for en ulykke på jobbet, der vendte op og ned på livet, som han kendte det. I dag har han fået hjælp og er ved at finde sig til rette som seniorpensionist.
»Det var en dag, som mange andre. Jeg havde været oppe at skille flanger ad i en rørbro og skulle ned ad en metaltrappe med 2 spande fyldt med metal. Sikkerheden var i top på min arbejdsplads, men på vej ned får jeg vredet i mit ene knæ. Knæskallen går af led, og jeg springer en sene i knæet,« fortæller den nu 64-årige Glenn Bennedsen, der arbejdede som rustfast smed hos Kemp & Lauritzen.
Episoden betød, at Glenn måtte en tur på operationsbordet. Knæskallen blev sat på plads, og der blev etableret en ny sene. Og så var planen ellers genoptræning og retur til arbejdet, men sådan skulle det ikke gå.
»Efter operationen kom jeg hjem og undrede mig over, at det blev ved med at svie og brænde i knæet. Jeg tog på sygehuset, men de sendte mig hjem igen.«
Fra 60 timer om ugen til seniorpensionist
Benet blev dog ikke bedre, og Glenn måtte igen en tur på sygehuset. Da han møder op, er situationen blevet værre.
»Senen, der var lavet, er sprunget, og der er massiv betændelse i mit ben,« forklarer Glenn.
Herefter fulgte en 10-ugers lang indlæggelse, hvor knæet bliver holdt åbent og såret renset jævnligt i fuld narkose. Men lige lidt hjalp det, og betændelsen ender med at gå i knoglerne.
»Jeg fik et valg: Vil du ende med et stift ben, eller skal vi amputere? Jeg valgte det sidste og har nu en stump tilbage af mit ben på ca. 20 cm over knæet.«
Med den nye protese havde han efter lidt tid god bevægelighed, så planen var fortsat at vende tilbage til jobbet. Men så opstod næste problem:
»For nu var mit andet knæ så overbelastet af, at jeg havde kompenseret så længe, at det også skulle skiftes. Desværre stoppede det ikke her. Jeg skulle også have et glasøje i det ene øje, og der blev
det svært for mig at se meningen med at vende tilbage. Helt ærligt, så turde jeg heller ikke svejse med kun ét øje,« siger Glenn og tilføjer:
»Jeg har altid elsket mit fag og mit arbejde. Jeg har arbejdet 60 timer om ugen hele mit arbejdsliv, og nu skulle jeg så til at finde mig til rette i et nyt livsom seniorpensionist.«
En unik hjælp lige ved hånden
Selvom forløbet havde været hårdt, stod Glenn ikke alene.
»Selvfølgelig er jeg ked af, at det er gået, som det er. Samtidig føler jeg mig meget privilegeret. Min arbejdsplads Kemp & Lauritzen har været fantastisk gennem forløbet, og det samme har Dansk Metal,« fortæller Glenn og uddyber:
»Ane i Metal Kolding har virkelig hjulpet mig. Jeg havde møder med hende hver uge i starten. Jeg er ikke den mest ferme til alt det med computer eller at skulle formulere mig til de mange instanser – alt det klarede Ane for mig.«
Senere fik Glenn også hjælp fra det centrale arbejdsskadeteam i Dansk Metal.
»Hala hjalp mig med at køre alle de sager, der skulle køres. Jeg tænker ofte på, hvis jeg selv havde skulle betale,« siger han.
»Jeg er dybt imponeret over min fagforening. Jeg har været medlem af Metal hele livet, og jeg siger altid til mine unger, når vi diskuterer fagforeningsmedlemskab: Lad nu vær’ og tro, at I kan spare penge og samtidig få samme gode hjælp, for det får I ikke.«
Selvom det har været svært at vænne sig til livet som seniorpensionist, er der dog også mange fordele:
»Jeg har fået øjnene op for de mange muligheder ved at have mere tid. Rejser og træning flere gange om ugen og mere tid til mine børn og mit barnebarn.«
GENERALFORSAMLINGER
Dagsorden ifølge lovene
METAL BORNHOLM
afholder generalforsamling tirsdag den14. april 2026, kl. 17.00 på Ved Lunden 16, 3700 Rønne.
METAL FJORDBYERNE
afholder ordinær generalforsamling onsdag den 29. april 2026, kl. 18.00 i henhold til forbundets love § 22 stk. 5.
METAL HERNING
afholder generalforsamling tirsdag den 28. april 2026 i afdelingens lokaler på Neksøvej 7A, 7400 Herning. Der er spisning kl. 18.00 – tilmelding til afdelingen. Generalforsamlingen starter 18.45.
METAL HIMMERLAND
afholder generalforsamling torsdag den 9. april 2026, kl.18.00 på Kimbrerkroen, Markedsvej 8, 9600 Aars. Tilmeldingsfrist senest tirsdag den 31. marts 2026 på himmerland@danskmetal.dk eller tlf. 9852 1012.
METAL HORSENS
afholder generalforsamling tirsdag den 14. april 2026, kl. 18.00 på VIA University College, Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens. Dagsorden i forhold til Dansk Metals love og edtægter. Indkørsel til P-plads fra Emil Møllersgade. Generalforsamlingen indledes med spisning.
METAL HOVEDSTADEN
afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 14. april 2026, kl. 17.00 i Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen. Der er spisning mellem kl. 16.00-17.00 ved tilmelding til hovedstaden@danskmetal.dk senest tirsdag den 7. april 2025.
METAL LUFTFART - BRANCHEGRUPPEN FOR FAGLÆRTE
har generalforsamling mandag den 18. maj 2026, kl. 16.00 hos 3F, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Dørene åbnes kl. 15.30.
METAL MIDT SKIVE-VIBORG
afholder generalforsamling onsdag den 22. april 2026, kl. 19.00 i Fagforeningshuset, Vestervangsvej 6, 8800 Viborg. Afdelingen er vært ved et måltid mad kl. 18.00, hvorfor tilmelding er nødvendig. Tilmelding til spisning skal ske til afdelingen senest 16. april 2026, kl. 12.30 på 9625 2520.
METAL MIDT-VESTSJÆLLAND
afholder generalforsamling onsdag den 13. maj 2026, kl. 17.00 hos ZBC HHX & HTX Slagelse, Willemoesvej 4, 4200 Slagelse.
Tilmelding senest mandag den 4. maj 2026 på mail midtvestsjaelland@danskmetal.dk eller telefon 5852 1342. Vi har været nødt til at rykke datoen for vores generalforsamling. Vi beklager ændringen og håber at se jer til generalforsamlingen. Der tages forbehold for yderligere ændringer.
METAL NORDSJÆLLAND
afholder generalforsamling tirsdag den 28. april 2026, kl. 18.00 med let spisning for tilmeldte kl. 17.15 på adressen Metal Nordsjælland, Huginsvej 6F, 3400 Hillerød. Uden spisning man må meget gerne tilmelde sig via link på danskmetal.dk eller tlf. 3373 3700 således vi kan afstemme om vi kan være i afdelingen. Tilmelding til spisning senest 2. april 2026 via link på danskmetal.dk eller tlf. 3373 3700. Indkomne forslag skal være afdelingen i hænde 7 dage før inden kl.16.00.
METAL NORDVESTJYLLAND
afholder generalforsamling torsdag den 30. april 2026, kl. 19.00 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter, Christinelystvej 8, 7620 Lemvig. Der startes med spisning kl. 18.00.
METAL STORSTRØM
afholder generalforsamling torsdag den 30. april 2026, Kl. 19.00 på Vingevej 1, 4760 Vordingborg. Spisning kl. 18.00. Tilmelding til spisning kommer på hjemmeside og på mail i marts 2026.
METAL SYDFYN
indkalder til ordinær generalforsamling mandag den 13. april 2026, kl. 18.30 på Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43, 5700 Svendborg. Spisning fra kl.17.45. Husk at tilmelde dig i afdelingen 8 dage før.
METAL TELE VEST
afholder generalforsamling onsdag den 15. april 2026, kl. 18.30 på Hotel Sabro kro. Der serveres aftensmad 17.30. Ønsker du forplejning, skal du tilmelde dig senest 7. april på 8732 1111 eller mail televest@danskmetal.dk
METAL THY-MORS
afholder generalforsamling torsdag den 26. marts 2026, kl. 18.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vilsund, 7700 Thisted. Spisning kl. 17.00 for medlemmer tilmeldt afdelingen senest torsdag den 12. marts 2026.
METAL VEJLE-GRINDSTED
afholder generalforsamling torsdag den 26. marts 2026, kl. 18.00 på Kløvermarken 108, 7190 Billund (3F). Dagsordenen kan findes på hjemmesiden Metal Vejle-Grindsted. Spisning fra kl. 17.00. Indkommende forslag samt tilmelding til spisning senest mandag den 23. marts 2026, kl. 16.00.
METAL VENDSYSSEL
afholder generalforsamling tirsdag den 21. april 2026, kl. 18.30 i 3F Skageraks lokaler i Hjørring, Vandværksvej 30, 9800 Hjørring. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Spisning kl. 17.45 – senest tilmelding hertil er fredag den 10. april 2026 på tlf. 9622 2324 eller vendsyssel@danskmetal.dk
METAL VEST
afholder generalforsamling tirsdag den 7. april 2026, kl. 18.00 på Sallingsundvej 6a, 6715 Esbjerg N. Spisning kl.17.30 ved tilmelding senest onsdag den 1. april 2026 på vest@danskmetal.dk
METAL ØSTJYLLAND – RØRKLUBBEN
afholder generalforsamling torsdag, den 26. marts 2026 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.
METAL ØSTJYLLAND – MEKANIKERKLUBBEN
afholder generalforsamling tirsdag, den 14. april 2026 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.
METAL ØSTJYLLAND – FAGKLUBBEN
for små og mellemstore virksomheder afholder generalforsamling torsdag, den 16. april 2026 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.
METAL AALBORG
afholder generalforsamling tirsdag den 28. april 2026 på Hadsundvej 184, 9000 Aalborg. Fællesspisning kl. 17.00 og generalforsamlingen starter kl. 18.00. Sidste frist for tilmelding til fællesspisning er den 22. april 2026 kl. 12.00.
Hver dag flyver SAS tusindvis af passagerer og fragt mellem Skandinavien og destinationer i hele verden. En del af trafikken sker på de store flytyper, hvor nat og dag smelter sammen, når man flyver tværs gennem de mange tidszoner. Men hvordan ser arbejdsdagen ud for piloterne og kabinepersonalet, når turen går til Tokyo – og hjem igen på knap 3 dage? Kom med ombord.
Cockpittet på SAS’ Airbus A350 Fra venstre mod højre: Luftkaptajn Lars Christensen, flyvestyrmand Alexander Mårtensson og flyvestyrmand Jan Dissing. De 2 førstnævnte er de primære piloter på flyvningerne, mens Jan Dissing er relief pilot på denne tur. Når man flyver de længste ruter over Atlanten eller til Asien, er der altid 3 piloter ombord. Det gør, at piloterne kan hvile på skift.
K Ø BENHAVN - TOKY O
»Scandinavian nine-eight-three«
Efter take-off har piloterne travlt med at overvåge systemer, udføre checklister og holde løbendekontakt med flyvelederne, som flyvestyrmand Alexander Mårtensson gør på billedet. Flyvelederne kontrollerer luftrummet i deres respektive lande og kommunikerer altid ved først at nævne flynummeret, fx »Scandinavian nine-eight-three (983)« på udturen. Kontakten sikrer, at piloterne får instrukser om fx ændringer i flyvehøjde eller rute, når de krydser ind og ud af forskellige luftrum.
Velforberedte
Piloterne er trænet til at håndtere alle tænkelige situationer i luften. Det seneste, de skal forholde sig til, er jamming, som er blokeringer af navigationssystemer, og spoofing, som giver falsk navigationsinformation. Piloterne skulle på turen til Japan håndtere forstyrrelser i systemerne omkring Rumænien og Sortehavet.
Kabinelederen
Michael Nielsen er air purser, og han leder og fordeler arbejdet for sine 8 kolleger i kabinen. Som air purser er det også ham, der sørger for, at alle kabinens checklister bliver gennemgået (både før, under og efter landing) og samarbejder med cockpittet, blandt andet ift. boarding af passagererne. Michael har arbejdet 37 år i SAS – 20 af dem som air purser: »Jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet,« lyder det med et smil.
Vigtig beslutning
Vejret er en vigtig faktor i luften. Vejrradarerne og vejrkort bliver konstant tjekket, fordi vejrforholdene kan ændre sig hele tiden. Især på en 12+ timers flyvning gennem mange lande og breddegrader. Kortet på iPaden viser et område med turbulens på vej mod Japan et par timer før ankomst. Den potentielle turbulens kan besværliggøre kabinepersonalets ’meal service’ inden landing. Luftkaptajn Lars Christensen og air purser Michael Nielsen tager en vigtig beslutning: Meal service starter en time tidligere end oprindeligt planlagt. Sikkerhed fremfor alt.
Meal service
Når der er »meal service«, som serveringerne af måltiderne kaldes, er al kabinepersonale på arbejde, og det er velkoordineret. »Ingen er klar, før alle er klar. Serveringen starter på samme tid i hele kabinen,« lyder det fra air steward Joel Liegnell (th.). Sammen med kollegaen Neo Djaber arbejder han i den forreste del på SAS Business. På Business kan du genkende air stewards på de hvide kokkejakker, som de har på under serveringen.
Mellem serveringerne
Pladsen kan være trang i flyets »galleys«, som flyets små køkkener kaldes – selv på den store flytype Airbus A350. Der er tre galleys på flytypen, hvor maden og drikkevarerne bliver opbevaret og forberedt. Når der ikke er meal service, sørger crewet for at fylde op med snacks og drikkevarer og gøre rent. »Toiletterne bliver tjekket hver halve time, for de skal selvfølgelig være ordentlige og pæne for passagererne,« siger air purser Michael Nielsen
En god oplevelse
»Jeg elsker cabin crew livet,« siger Joel Liegnell. Han har været halvandet år i SAS: »Jeg elsker service og at rejse, og det er sjovt at lære nye mennesker at kende.« Som air steward sørger han for at klargøre mad og drikkevarer, og få hver meal service til at glide. »Jeg har tidligere arbejdet i restaurationsbranchen, så jeg elsker mad og vin, og at give passagererne en god oplevelse.« Udover sit arbejde i luften træner Joel også sine SASkolleger, der gerne vil være air stewards.
Plads til ro og hvile
Piloterne og kabinepersonalet er underlagt flyve/hviletidsbestemmelser og hviler på skift, så der altid er crew til stede i hele kabinen. Mens piloterne hviler i den forreste del af flyet, har kabinepersonalet 6 crew bunks bagerst i flyet på SAS’ Airbus A350.
Guidet tour i cockpittet
Autopiloten indikerer, at vi flyver i 37.000 fods højde (ca. 11.277 meter).
På de 2 øverste skærme i midten kan piloterne skifte mellem forskellige visninger, blandt andet motorernes omdrejninger, temperaturen i kabinen og lastrummene m.m.
De 2 sorte thrust levers (gashåndtag) bliver skubbet frem og sat i position under take-off.
På de 2 skærme bag gashåndtagene har vi flyveplanens punkter (koordinater), som piloterne har modtaget inden afgang. Piloterne kan også justere flyveplanen undervejs med instrukser fra flyvelederne.
Den lille skærm i hver side indikerer radiofrekvensen til flyvelederne, som skal skiftes løbende.
Skærmen i siden foran hver pilot er de primære navigationsinstrumenter, der viser højde, retning, hastighed, vejrradar m.m.
Masser af kommunikation
Luftkaptajn Lars Christensen skifter radiofrekvens efter kontakt med en flyveleder. Selvom den primære kontakt med flyvelederne foregår via radiofrekvenserne, har de også et tekstbaseret kommunikationssystem. Her kan de sende og modtage tekstbeskeder om flyveinstrukser eller advarsler om vejrforhold. Et praktisk redskab tæt på Nordpolen, hvor radiofrekvenser kan være utilgængelige på grund af høj stråling fra solen.
Option generation
»Det er vigtigt altid at have en plan B, så vi sørger for at have flere mulige veje ud af en situation. Vi planlægger hele tiden på ’hvad nu hvis’-scenarier, specielt på ruter langt fra alternative lufthavne. Samtidig har vi øje for, om der er nogle shortcuts undervejs på ruten. Hvis vi kan skyde genvej, kan vi komme hurtigere frem til destinationen, og vi forbruger mindre brændstof,« lyder det fra Lars Christensen
Selvkørende
1967
VICTORIA-LINJEN I LONDON UNDERGROUND
London Underground er et af de ældste metrosystemer i verden, og i 1967 opnåede de endnu et gennembrud. Den nye Victorialinje fik automatisk togdrift, og sporene på 21 kilometer kunne nu transportere passagerer gennem London på kun en halv time. Togene kunne køre selv, men fortsatte med at have togfører på grund af sikkerheden.
1983
MÉTRO DE LILLE:
1998
LINJE 14
1981
PŌTORAINĀ I JAPAN: FØRSTE TOG UDEN FØRER
Verdens første automatiserede og selvkørende tog Pōtorainā er fra Kobe i Japan. Toget forbinder den menneskeskabte ø Kobe og leder ind til Sannomiya Station. Det var første gang passagerer havde mulighed for at være oppe foran i et tog og se ud af forruderne, hvor de kunne nyde den smukke havudsigt.
Det første selvkørende tog i Europa kom i form af 2 metrolinjer i den franske by Lille, som havde til formål at forbinde byen med resten af regionen. Dette lille metrosystem startede store ambitioner i resten af Frankrig, som i tiden efter fik flere selvkørende tog.
INDVIES I PARIS
Paris havde ikke indviet nogle nye metrolinjer siden 1930’erne, indtil byggeriet af Linje 14 begyndte i 1992. Linjen blev bygget fra grunden, og var den første fuldt automatiserede linje i Paris’ metro.
Selvkørende tog
2002/2003
M1 OG M2 ÅBNER I
KØBENHAVN
Grundlaget for Københavns Metro blev lagt i 1992 med vedtagelsen af Øresundsloven. De 2 metrolinjer skulle forbinde hovedstadsområdet, bruge GoA4 teknologi og være fuldt automatiserede. Københavns metro var en af de første fuldt automatiserede metroer i verden, og i 2008 og 2010 vandt metroen prisen for »Verdens Bedste Metro« på konferencen MetroRail. 2010’ERNE
Vi mennesker har altid haft et ønske om at kunne transportere os hurtigt og nemt fra ét sted til et andet. Netop det behov har drevet udviklingen af selvkørende tog, som i dag kører mange steder i verden med høj hastighed og hyppig drift. Få historien her.
Rundt om i verden bygges der flere selvkørende metrosystemer, blandt andet i Barcelona, Dubai og Singapore. I Europa er Danmark og Frankrig stadig frontløberne.
2019/2020
KØBENHAVNS METRO UDVIDER
De 2 nye linjer M3 (Cityringen) og M4 åbner i Københavns Metro. Linjerne gør København til en af de byer i verden med flest selvkørende metrotog per indbygger. En del af de nye stationer udsmykkes med kunst for at berige turen. Metroen kører fortsat 24/7 med korte intervaller.
FREMTIDEN ENDNU FLERE AUTOMATISEREDE TOGE
I Danmark er der lagt en plan frem mod 2040 om også at få fuldautomatiseret hele S-banen. Men vi skal stadig huske på al den menneskelige kraft, som får den automatiserede transport til at lykkes. Teknikerne, som vedligeholder togene og banerne, og dem, der står klar til at rykke ud, når der er brug for manuel indgriben. Det er deres arbejde, der får det hele til at køre på skinner.
FLEMMING OVERBY
Faglig sekretær i Metal Hovedstaden.
JOSEFINE HEDEGAARD HANSEN
Mekanikerlærling hos Andersen Biler i Rødovre og vinder af Årets Mekanikerlærling 2025.
Hvad siger du til det, Josefine?
»Den anerkendelse, der ligger i at have vundet Årets Mekanikerlærling, er fed. Det giver også ros til de svende, der har oplært mig – særligt min sidste, som har givet mig en masse viden og gjort mig klar på, at jeg skal lære alt muligt og være megadygtig til at skrue på biler.«
KRISTIAN LASSEN
CARL MAHLER
Faglig sekretær i Dansk Metal.
Tillidsrepræsentant hos Andersen Biler i Rødovre. Indstillede Josefine til prisen Årets Mekanikerlærling 2025, som hun vandt.
Kristian, hvorfor fortjener Josefine en anerkendelse?
»Josefine går den ekstra mil – ikke kun for at løse sine egne opgaver, men også for at hjælpe sine kolleger. Om det er at holde en gearoliepåfylder, rokke i hjulet for at tjekke slør eller tage et servicejob fra en kollega, der er lidt bagud – Josefine er der altid.
Det, der gør Josefine til en god mekaniker, er hendes ansvarlighed. Når hun får en deadline, overholder hun den. Og så kan hun tænke selvstændigt. Det var derfor jeg indstillede hende til Årets Mekanikerlærling 2025. Hun er opsøgende i sine spørgsmål, fordi hun gerne vil forstå, hvordan tingene hænger sammen. Hvis hun står med en opgave, spørger hun hellere én gang for meget for at være helt sikker på, at hun gør det rigtige. Hun har været virkelig god til selv at tage ansvar for sin egen læring gennem os, der har erfaring.«
Dansk Metal hjælper med din arbejdsskadessag. Scan QR-koden, og læs hvordan.
SCAN, HVIS SKADEN ER SKET
1960’erne
I 1960'erne fandt månelandingen sted – men hvilket år?
A: 1961
B: 1964
C: 1969
2000’erne
I år 2000 udkommer filmen Blinkende Lygter. Hvad hedder Mads Mikkelsens karakter i filmen?
A: Peter
B: Stefan
C: Arne
C: Finale 1 2 5 6
1970’erne
I 1977 bliver en dansker kåret som Europas bedste fodboldspiller. Hvad hedder fodboldspilleren?
A: Allan Simonsen
B: Henning Jensen
C: Preben Elkjær
2010’erne
I 2010'erne træder Dansk Metals nuværende forbundsformand, Claus Jensen, til. Men hvilket år?
A: 2010
B: 2012
C: 2014
Vind et PlusGavekort
Tag quizzen og se, om du har styr på en række store begivenheder fra 1960erne til i dag.
Send dit resultat på mail til redaktionen@danskmetal.dk og skriv QUIZ i emnefeltet.
Vi skal have din mail senest den 9. april 2026. Så er du med i konkurrencen om et PlusGavekort på 300 kr. Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.
God fornøjelse!
3
1980’erne
I 1989 slutter statsministeren en tale med ordene: »Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet«, og talen blev efterfølgende kendt som »gulvtæppetalen«. Hvem var statsministeren?
A: Anker Jørgensen
B: Poul Schlüter
C: Poul Nyrup
4
1990’erne
I 1990'erne vinder Bjarne Riis Tour de France – men hvilket år?
A: 1995
B: 1996
C: 1997
7
2020’erne
Hvor langt nåede Danmark ved EM i fodbold i 2021?
A: Kvartfinale
B: Semifinale
