PÅ OPDAGELSE I TIDENS TEKSTER FÆLLESBOG 6
Trine May
PÅ OPDAGELSE
I TIDENS TEKSTER
Dansklærerforeningens Forlag
Af Trine May © 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Omslag, formgivning og tilrettelæggelse: Nina Hagen Grafisk Design
Omslagsillustration, kapitelforsider og Safari-vignetter: Stian Hole
Tekster, illustrationer og fotos produceret til Safari 6
Side 7: Fotos: Trine May
Side 22-28: Lise Villadsen: Jeg siger ikke noget til nogen, Dansklærerforeningens Forlag 2026
Side 139, 142-143, 146-147, 148ø, 151: AI-genererede billeder: Trine May
Side 141: Collage: Trine May
Side 143øth: Foto: Trine May
Side 163: Foto: Trine May
Øvrige tekster, illustrationer, fotos og QR-koder
Side 4: Illustration: Stian Hole
Side 9øtv: FB-opslag fra Nordjyllands Politi d.
31.05.24: Det elektriske løbehjul
Side 9øth: FB-opslag fra Nordsjællands Politi d.
12.05.24: Ingen kære mor
Side 9n: Film og stillbillede: Tænd et lys i et barns liv af Frederik Barington, Barington Films, på vegne af SOS Børnebyerne
Side 10ø: Gavlmaleri: Anne Hemp, Rådet for Sikker Trafik. Foto: Trine May
Side 10n: Illustration: HuskMitNavn
Side 13 og 21: Illustrationer: Rasmus Meisler fra Læs! Læs! Læs! 8.-10. kl., Dansklærerforeningens Forlag 2021
Side 14-15: Uddrag fra Astrid Lindgren: Da lille
Ida skulle lave skarnsstreger. Oversat af Kina Bodenhoff, Gyldendal 1985
Side 16: Illustration: Stian Hole
Side 18: Uddrag fra lydfortælling: Ruths Hus, Third Ear 2024
Side 38: Illustration: Stian Hole
Side 41: Uddrag fra lydfortælling: Lars Daneskov: Maskernes Hus, Gyldendal 2021
Side 55-61: Forside og uddrag: Søren Jessen: Porcelænspigen, Gyldendal 2025
Side 69-81: Forside og uddrag: Trine Juul & Dorthe Karrebæk: Min hjerne er en snekugle, Dansklærerforeningens Forlag 2023
Side 93: Foto: Niels Vogensen Biasevich
Side 93-105: Forside og uddrag: Joans Kleinschmidt & Rasmus Meisler: Solorøv, Dansklærerforeningens Forlag 2024
Side 121: Foto: Mads Nissen, Scanpix 2023
Side 122: Foto: Lærke Posselt, 2012
Side 124-125: Foto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix 2009
Side 152: Foto: © Kevin Ache, Unsplash
Side 155: Rubrikker fra eb.dk
Side 169-172: Børnenes Nytårstale 2025, Linnea Minghetti
Side 176: Anne Sophia Hermansen, Instagram d. 22.01.2023
Side 177: Anne Sophia Hermansen, Instagram d. 25.02.2025
Side 182-183: ’Dagbogsopslag’, Nordjyllands Politi, Facebook
Side 185: Uddrag fra: Peter Adolphsen: Papegøjerne spang gok!, Gyldendal 2016
Side 189-197 og 196-197: Uddrag fra: Linn Skåber & Lisa Aisato: Til Ungdommen, Bastion Forlag 2018. Oversat af Pelle Koppel, Koppelwrite 2020
Øvrige vignetter fra Shutterstock: ©Mirifada, ©Stefan Balaz, ©Md_Alamin_Islam, ©Mio Buono, ©DesignToonsy, © Rasheda contributor og ©fendipra og dreamstime.com
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning - analogt og digitalt - af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2026
ISBN 978-87-7211-296-1
dansklf.dk
INDHOLD
INTRO 5
Velkommen til SAFARI 6
1 NÅR SKRIFT OG LYD FORTÆLLER 17
Oplev og undersøg En fortælling 22
Oplev og undersøg En beriget lydbog 41
Selvskab En gyserfortælling 48
Den store tilbagedyst 52
2 NÅR BILLEDER FORTÆLLER MED 53
Oplev og undersøg En graphic novel 55
Oplev og undersøg En digtsamling med billeder 69
Selvskab Et grafisk essay 88
Den store tilbagedyst 90
3 AF KØD OG BLOD 91
Oplev og undersøg En selvbiografi 93
Selvskab Et selvbiografisk opslag om en følelse 114
Den store tilbagedyst 116
4 PLETSKUD 117
Oplev og undersøg Pressefotos 120
Selvskab En nyhedsartikel 133
Den store tilbagedyst 136
5 NÅR VIRKELIGHEDEN REDIGERES 137
Når virkeligheden redigeres 138
Selvskab En multimodal folder 158
Den store tilbagedyst 160
6 DET BATTER ... AT SIGE DIN MENING 161
Oplev og undersøg Et skilt 163
Oplev og undersøg Børnenes Nytårstale 168
Selvskab En tale 178
Den store tilbagedyst 180
7 SPROGET SOM LEGEPLADS 181
Oplev og undersøg Politiets dagbøger 182
Oplev og undersøg En nonsensfortælling 184
Oplev og undersøg Poetiske tekster 188
Selvskab En poetisk tekst 198
Den store tilbagedyst 199
VELKOMMEN TIL SAFARI
De er overalt! Teksterne.
På husgavle, på busser, i bøger, på skilte.
De er på papir, på skærme, på lærreder.
De kan være bøjet i neon, broderet i korssting eller tatoveret på ryggen af en buschauffør.
Du finder tekster i svømmehallen, i tandlægens venteværelse, i indkøbscenteret, på togstationen – og selvfølgelig også på nettet.
Næsten uanset hvor du kigger hen, vil du se en tekst. Prøv selv.
En tekst er et vidt begreb. Den behøver ikke nødvendigvis at have bogstaver. En tekst kan selvfølgelig godt være skrevet med bogstaver, men det kan også være en podcast, en film eller et billede. Det hele kalder vi tekster.
Og fælles for alle tekster er, at de er skabt af en afsender, som har et budskab, der bliver kommunikeret til en modtager – altså den eller dem, der oplever teksten.
TAL I KLASSEN OM
★ Hvem er afsender af den tekst, I læser lige nu?
★ Hvad er tekstens budskab?
★ Og hvem er modtagere af teksten?
AT KOMMUNIKERE SIT BUDSKAB
Afsenderen kan kommunikere sit budskab på mange måder – gennem skrift, billeder, lyd – eller i en kombination.
Skrift, billeder og lyd er modaliteter. Og mange af tidens tekster kommunikerer med flere modaliteter. Så er teksten multimodal.
Fx kommunikerer en billedbog med skrift og billeder og en YouTubevideo med billeder og lyd – og måske også skrift.
Men selv en tekst, der udelukkende består af skrift, kan se ud på mange måder. Skriften kan være i vilde farver, forskellige størrelser, og den kan være håndskrevet på en krøllet serviet, sprayet på en mur eller indtastet på en computer.
Og den kan stå på lige linjer
... eler i cirkler eler bølger.
Måden, en skrevet tekst fremstår på, kan være med til at kommunikere tekstens budskab. Og de mange måder – farver, størrelser osv. – er også modaliteter. Modalitet betyder nemlig måde.
Det er selvfølgelig ikke kun teksters udseende, der er forskellige. Det er deres indhold også. Man kan formulere sit budskab på mange måder. Fx kan man forsøge at være sjov.
Ja, en tekst kan se ud på mange måder. Det hele afhænger af, hvad tekstens budskab er, og hvem der er dens modtager.
TAL SAMMEN OM
Teksteksemplerne, I har oplevet, kommunikerer meget forskelligt. Find sammen med en makker, og drøft spørgsmålene her.
★ Hvad er budskaberne i politiets to tekster på side 9? Og hvem er modtagerne?
- Hvordan er der brugt humor?
- Hvorfor tror I, politiet har valgt at bruge humor?
- Er det en god idé her? Hvorfor?/Hvorfor ikke?
- I hvilke budskaber passer det ikke at bruge humor? Hvorfor ikke?
★ Filmen Tænd et lys i et barns liv forsøger ikke at få modtageren til at grine – tværtimod. Hvilke følelser fik du, da du så den?
- Hvordan er lydene, fx musikken, med til at sætte en stemning og fremkalde følelser?
- Hvorfor har afsenderen mon valgt at kommunikere på den måde? Er det en god idé? Hvorfor?/Hvorfor ikke?
★ Hvad er budskabet i gavlmaleriet fra Sikker Trafik på side 10?
- Synes du, det er god kommunikation? Hvorfor?/Hvorfor ikke?
★ Hvilket budskab vil HuskMitNavn kommunikere med sit billede af isbjørnen?
- Er det effektivt at kommunikere med et billede her fremfor med skrift eller lyd? Hvorfor?/Hvorfor ikke?
- Hvordan kunne man kommunikere det samme budskab på andre måder?
Saml op på spørgsmålene i klassen.
En tekst er ikke nødvendigvis skabt af en afsender af kød og blod. Den kan også være skabt ved hjælp af kunstig intelligens – eller AI, som det også kaldes.
Det hele skal du på opdagelse i med SAFARI.
SAFARIS TRETRINSRAKET
I SAFARI skal du selv være både modtager og afsender af tekster. Alle kapitler har nemlig tre dele:
Oplev og undersøg
Først er du modtager. Her skal du opleve og undersøge tekster, andre har skabt.
Selvskab
Så er du afsender. Her skal du selv skabe tekster.
Derfor kalder vi den del Selvskab.
Den store tilbagedyst
Til sidst skal du tænke tilbage på det, du har oplevet og lært.
Det sker i Den store tilbagedyst.
Hver del har sin farve. Farverne viser dig, hvor på rejsen vi er.
I SAFARI er der aktiviteter, som du skal arbejde med alene og sammen med andre.
viser dig, at du skal arbejde alene.
viser dig, at du skal arbejde med en makker.
viser dig, at du skal arbejde i en gruppe.
viser dig, at du skal arbejde i klassen.
DIN SCRAPBOG
En scrapbog er en personlig bog, som man selv laver. Man limer billeder og andre ting ind og skriver om de oplevelser, man har haft, fx på en rejse.
Til arbejdet med SAFARI har du din egen scrapbog. Den skal du fylde med dine tanker om de tekster, du oplever. Og med alt det, du skaber undervejs. Så bliver den din personlige rejse-scrapbog om din safari – din oplevelsesrejse i tidens tekster. Så når skoleåret er slut, er din scrapbog fuld af ord, fotos, tegninger, foldebøger og meget mere.
viser dig, at du skal arbejde i scrapbogen.
PÅ SAFARI SAMMEN
Med SAFARI skal du opleve og undersøge mange forskellige tekster, og du skal dele dine oplevelser med andre. Derfor skal du arbejde i en gruppe. Når I taler og arbejder sammen i gruppen, får I flere syn på den samme tekst, og det er altid spændende at høre, hvad andre tænker, for vi er alle forskellige.
Vores interesser og temperamenter er forskellige, og vi har forskellige talenter. Nogle er dygtige til at tegne, andre staver som en drøm. Nogle er mesterlige med et kamera, andre er geniale til få gode ideer.
Nogle elsker at sidde stille for sig selv og læse masser af bøger, andre kan ikke komme hurtigt nok ud på en skaterbane – og helst op på den allervildeste rampe.
At vi er forskellige, kender vi fra utallige eksempler i litteraturen. Fx i den nordiske mytologi, hvor Odin er den kloge og tænksomme, Thor er den stærke og temperamentsfulde, Loke er den snu og kreative, og Frigg er den omsorgsfulde og beskyttende. Tænk, hvad de fire kunne udrette, hvis de blev sat sammen i en gruppe i skolen.
Også i børnelitteraturen møder vi børn, der er højst forskellige. Fx i historierne om Emil fra Lønneberg, som du måske husker, fra dengang du var lille:
Hans far troede, at Emil på den måde ville vænne sig af med at lave skarnsstreger. Bare for at slippe for at sidde i værkstedet. Men der troede han fejl. Emil syntes nemlig, det var ganske rart i værkstedet. Han sad der i ro og mag og snittede træmænd, indtil han blev lukket ud igen.
Somme tider var det lille Ida, som kom og lukkede op for ham, når han havde siddet der så længe, som han skulle. Og Ida syntes også, at der var rart i værkstedet. Hun kunne godt tænke sig en gang at blive spæret inde der. Men så måtte hun jo lave en skarnsstreg først. Og det kunne hun ikke, den lille stakkel.
SAMTALE-TRICKS
Ja, vi mennesker er alle forskellige. Derfor er det vigtigt, at vi respekterer hinanden for dem, vi hver især er.
Her er nogle tricks, der er gode at kende, når I skal tale sammen i gruppen:
SAMTALE-TRICKS
➼ Se på den, der taler.
➼ Lyt opmærksomt til den, der taler. Koncentrer dig om at lytte til, hvad der bliver sagt, og lav ikke alt muligt andet imens.
➼ Afbryd ikke den, der taler. Vent til, det bliver din tur.
➼ Spørg gerne til det, der bliver sagt, hvis du er i tvivl om, hvad meningen er, eller hvis du gerne vil have noget uddybet.
➼ Grin ikke af den, der taler.
➼ Husk, at du sender signaler med hele din krop.
MIG OG MIN GRUPPE
★ Udfyld side 4-5 i din scrapbog, og lav en præsentation af din gruppe på side 6.
