Anne-Marie Donslund
Dansklærerforeningens forlag
RUTSJE B ANE
Til minde om Morten
Anne-Marie Donslund
RUTSJEBANE
FØRSTE DEL
RASMINE
Ah. Den søde duft af is og guf. Mine snuser ind og smiler.
Skolen er slut. Hun skal være i
Sommerland hele ferien. Og det er holdt op med at regne.
Cykler og biler triller ind oppe på p-pladsen. Toget tuder og standser.
Snart er her fyldt med glade folk.
Og der kommer Rasmus. Ejerens søn. To år ældre end Mine.
Lige så lækker som en Drøm: Seks kugler, guf og flødeskum.
Lige til at spise.
Det vil hun sige til ham engang.
Engang, når de er blevet kærester.
Engang, når de er konge og dronning af
Sommerland. Så vil de se tilbage til den her tid. Til de var unge og forelskede. Til den dag, de blev kærester.
Måske sker det i dag. Mine kan mærke, at det bobler. Hun kan mærke, at der vil ske noget.
Noget vildt. Hun ser to harer hoppe over pladsen. Det betyder held.
Hendes drøm er ved at gå i opfyldelse.
Så skal Mine være her resten af sit liv. Og aldrig gå i skole mere.
Hvis mor vil lade hende slippe.
”Hej Ras Mouse,” råber Mine. Hun smiler og vinker.
”Hej Ras Minnie,” råber Rasmus og kommer gående mod hende. Solen lyser i hans hår. Han løfter en hånd.
Mine elsker, når han siger Ras Minnie.
Hun er døbt Rasmine. Men folk har altid
kaldt hende Mine. Også dem i skolen…
Idioterne:
”Pas på. Træd ikke på Mine. Hun eksploderer…”
Åh, hvor Mine hader dem. Godt, hun aldrig skal se dem igen.
Rasmus lægger en albue på disken. Hans blik fejer hen over boden.
”Hvad så? Gik eksamen godt?”
”Det gik okay,” siger Mine og tørrer en klud over disken. Så han kan se, at hun gør det godt. Så hun engang får lov at komme videre. Både til hans hjerte. Og til rutsjebanen.
Men der skal man være 18.
Hun ved ellers alt om rutsjebanen. For Mine elsker den. Hun ved, hvordan man starter den. Hun ved, hvordan man stopper den. Hun holder øje med, hvordan den virker. Og hvordan den lyder.
Hun ved alt om den rutsjebane. Og om andre rutsjebaner.
Og 18 er jo bare et tal. Karakterer er også bare tal. Tomme tal.
Det, der tæller, er, at man brænder for noget. Og Mine brænder for rutsjebaner.
”Ved du, at rutsjebanen i Tivoli er den ældste i verden?” spørger Mine.
”Åh, Tivoli,” vrisser Rasmus.
Og der ramte Mine et ømt punkt. Rasmus og hans far kan ikke lide Tivoli. De synes, de er nogle snobber.
”Nej, det er også noget gammelt lort,” siger Mine.
Rasmus er på vej væk. Hun kigger efter ham og råber:
”Den er fra 1914. Hvad giver du? Den falder fra hinanden.”
Men det hører han vist ikke.
KLASSEN
Så er der kunder. Mine må tage sig sammen.
En far med to børn kommer over i boden.
Børnene får selv lov at vælge.
Det ene barn skal have rød is. Jordbær og hindbær.
Det andet skal have is med knas. Daim og nougat.
Faren skal have softice. Da de er færdige, er der en lang kø.
Solen skinner. Alle skal have is.
Mine smiler og siger: ”Ja tak. I vaffel eller bæger? Guf? Flødeskum? Flødebolle?”
Der er meget, man skal spørge om. Og til sidst skal man sige: ”Fortsat god dag.”
”Hvordan smager den gule?” spørger et barn.
”Af mango,” siger Mine.
”Jeg troede, det var citron,” siger barnet.
”Citron er hvidt, når det bliver til is,” siger Mine og peger.
“Wauw.” Barnet synes, det er sejt.
Ud ad øjenkrogen ser hun Rasmus. Når de snakker igen, vil hun sige: ”Hvad er det, der er rødt og grønt udenpå og gult indeni?
Mango!”
Hun tror godt, Rasmus kan lide gåder.
Men hvem er det, Rasmus snakker med?
Det er løgn. Det er hendes klasse. Hele
Mines idiotiske klasse er her.
Hvad skal de her? Sommerland er hendes sted. De kan godt tage og smutte.
Mine er ved at koge over. Hun har hadet dem siden 7. klasse.
Det startede med madpakken. Mines mad var faldet ud af posen. Hendes taske kom til at lugte. Faktisk stank den.
Så tog de tasken og fyldte vand i.
Alle bøger blev våde.
Det nye penalhus.
En pakke bind.
Telefonen.
”Det var bare for sjov,” sagde de. Læreren sagde det også. Og mor. ”Det var bare for sjov.” Men Mine syntes ikke, det var sjovt.
Mine var eksploderet.
Aldrig havde de set nogen blive så vred før. Og fra den dag var alt det gode slut.
”Træd ikke på Mine. Hun eksploderer.”
Det blev så sjovt at træde på hende.
De gjorde det hele tiden.
LÆS MERE
LÆS MERE
RUTSJEBANE
Af Anne-Marie Donslund
Lix 15
© 2025 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen Grafisk Design
Ungekonsulenter: Silja Diemer Bohlbro, Ida Borup Madsen og Mingus Storm Olsen
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Læs for Livet har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne. En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen, der også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2025
ISBN: 978-87-7211-552-8 dansklf.dk
30 normalsider
Find gratis opgaver til bogen her
”Du kan da ikke smide guf efter gæsterne?” siger Rasmus.
De står på kontoret.
Rasmus og hans far og Mine.
”Smed du guf efter gæsterne?” siger Rasmus’ far.
Ja, det gjorde Mine.
Hun stak hele hånden ned i guffet.
Hun tyrede det efter klassen.
Og bagefter tog hun isen. Hun gik amok. Hun eksploderede.
Hun kunne slet ikke styre sig. Hun raserede hele boden.
De var nødt til at lukke den.
”De løj om mig,” græder Mine.
Dem fra klassen sagde, at Mines far var morder og psykopat.
Og det passer jo ikke.
Han har gjort nogle ting. Men han er ikke morder.
Du skal læse denne her bog, hvis … du er træt af bøger, der ender som forventet.
Silja, 13 år
Du skal læse denne her bog, fordi … den handler om at finde sig selv efter mobning.
Mingus, 13 år
Silja på 13 år, Ida på 17 år og Mingus på 13 år har været konsulenter på denne bog.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen.
Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.
En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.