KÆRE GUD DU SOM ER I HIMLEN
Kære Gud, du som er i himlen. Jeg er stadig vild med Simon. Få ham til at opdage mig.
Please! Måske du også kan hjælpe mig med at tale med ham? Lidt ligesom Tilde og Julie, der kan tale med alle. Også drenge.
Mor og Alex skændes stadig. Mest om natten, når de tror, at Oscar og jeg sover. Det er ikke kun mig, der hører det. Oscar gør også. Jeg ved det, fordi jeg kan høre hans gråd gennem væggen. I nat lå vi sammen under hans dyne og holdt om hinanden. Vi lå sådan, indtil der blev stille i lejligheden. Kære Gud, kan du ikke få dem til at stoppe? Eller endnu bedre; få mor til at droppe Alex?
Godnat herfra. Og amen!
Det var en pige, der hed Kate, der fortalte mig om det. Dét med at bede til Gud. Selv gjorde hun det hver aften. Hendes familie var vist ret troende. I min familie tror vi ikke på noget. Så skulle det da lige være på tandfeen. Som vel at mærke kun kommer, hvis vi taber en tand først på måneden.
Kate sagde ikke noget om, hvordan jeg skulle bede. Kun at jeg skulle starte med Kære Gud. Jeg kan kun det første, så det siger jeg. Og så det med i faderen, sønnens og helligåndens navn, amen. Hvis altså jeg husker det.
Nu beder jeg til Gud hver aften. Inden jeg lægger mig til at sove. Faktisk tør jeg ikke lade være. Jeg mener, tænk hvis der så sker noget virkelig nederen. Som at Simon bliver vild med Julie. Eller Tilde.
Jeg taler også med Gud om pinlige ting. Som at Alex siger, at der stinker på toilettet, når jeg har været derude. At man skulle tro, at jeg var rådden indeni. Det er bare, som om Gud ikke lytter. Så nu prøver jeg i stedet at holde mig, når Alex er der.
Jeg har fortalt Oscar om Gud. Har sagt, at han er god at tale med. At det måske også vil hjælpe ham at bede. Oscar siger, at det har han prøvet. Og at det ikke virker.
Faktisk forstår jeg ham godt. Lidt. Mor og Alex har aldrig skændtes så meget, som de gør nu.
Af og til prøver jeg at trøste Oscar ved at sige, at det trods alt er bedre, end da mor boede sammen med far.
”Cille?” kalder mor inde fra stuen.
”Hvad?”
”Kommer du lige?”
Hendes stemme lyder hæs.
Da jeg træder ind i stuen, bliver jeg mødt
af en tæt tåge af røg. Jeg hader, at hun ryger indenfor.
”Er det okay, at jeg åbner et vindue?”
Hun nikker. Huden om hendes øjne er rød.
Og hævet.
”Har du siddet oppe hele natten?” Jeg slår vinduet op. ”Er der noget galt?”
Hun griber fat om en pakke cigaretter, der ligger på sofabordet. Hun ryster én ud på et krøllet nummer af Billed-Bladet. Hun har arvet det fra Birte. Vores nabo.
”Det er Alex.” Hun presser sine læber sammen om filteret, før hun tænder. ”Han er skredet.”
Hun tager et langt sug. Sender røgen ud gennem næsen.
Gud må have hørt mig. Jeg har lyst til at juble. Men det gør jeg ikke. I stedet sætter jeg mig i sofaen ved siden af hende.
”Det er jeg ked af,” lyver jeg. ”Han kommer nok tilbage.”
”Du forstår det ikke.” Med den ene hånd tørrer hun snot væk under næsen.
”Han har fundet en anden.”
”Og?” Jeg forsætter med blid stemme: ”Det
havde han også sidst. Men han kom jo tilbage, ikke?”
Mor hiver fat i det brune uldtæppe. Hun vikler det stramt om sig.
”Cille, gider du vække Oscar?”
”Skal du så heller ikke på arbejde i dag?”
Hun ryster på hovedet.
Jeg rejser mig fra sofaen.
”Hvad skal jeg sige til ham?”
”Du finder nok på noget … gider du?”
Døren ind til Oscars værelse står på klem.
En tot lyst hår rager op over dynen. Luften i værelset er tæt. Og varm.
”Oscar, du skal op.” Jeg sætter mig på kanten af hans seng. Jeg lægger min hånd på dynen.
Rusker ham lidt i skulderen. ”Hvis du skynder dig, kan vi nå en bolle hos Kvickly. Jeg gi’r.”
”Er Alex væk?” Oscar løfter op i et hjørne af dynen. ”Jeg hørte jer godt.”
Jeg roder op i hans hår.
”Skal jeg finde noget rent tøj til dig?”
Han skubber min hånd væk.
”Kommer han så tilbage?”
”Hvem?”
”Alex,” siger han og puffer dynen til side.
Jeg mærker varmen fra hans krop stråle mod mine bare arme. Så svinger han sine ben ud over kanten af sengen.
”Jeg har bedt til Gud om, at han bliver taget af et monster.”
Jeg vender kort ansigtet væk. Så han ikke ser, at jeg smiler.
”Hvad har du?”
Oscar bøjer sig ned og får fat i en grøn bluse med lange ærmer. Han hiver den ned over hovedet. Og borer så sine små hænder ud gennem ærmerne.
”Jeg håber aldrig mere, at han kommer tilbage.”
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg siger ingenting. Sidst mor havde en kæreste,
endte Oscar og jeg med at flytte over til far. I fire uger. Indtil han skulle tilbage til boreplatformen. Heldigvis havde ham fyren, hun datede, fundet en anden imens. Så nu var det bare os tre. Indtil mor fandt Alex. I Netto. Over disken med frosne pizzaer.
LÆS MERE
KÆRE GUD
DU SOM ER I HIMLEN
Af Cornelia Strøh
Lix 13
© 2026 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2026
Forlagsredaktion: Erica Price Terp
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen Grafisk Design
Omslagsillustration: Farid Telefoni
Ungekonsulenter: Emily Vang Justesen, Frida Lønskov Rømer og Lucca Stage Aakjær
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning - analogt og digitalt - af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt.
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 10 og 13 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Læs for Livet har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne. En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen, der også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2026
ISBN: 978-87-7211-589-4
Find gratis opgaver til bogen her
Kære Gud, du, som er i himlen. Jeg er stadig vild med Simon. Få ham til at opdage mig. Please! Måske du også kan hjælpe mig med at tale med ham? Lidt ligesom Tilde og Julie, der kan tale med alle. Også drenge.
Mor og Alex skændes stadig. Mest om natten, når de tror, at Oscar og jeg sover. Det er ikke kun mig, der hører det. Oscar gør også. Jeg ved det, fordi jeg kan høre hans gråd gennem væggen. Kære Gud, kan du ikke få dem til at stoppe? Eller endnu bedre; få mor til at droppe Alex?
Du skal læse denne bog, hvis du kan lide at læse om nogen, der har det svært. Frida, 13 år
Du skal læse denne her bog, fordi den er god, og det kunne måske være lige som dit liv.
Lucca, 12 år
Emily på 12 år, Frida på 13 år og Lucca på 12 år har været konsulenter på denne bog.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 10 og 13 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
En del af overskuddet fra salg af titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.