Kirsten Sonne Harild
Illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard
–og andre historier om Martin Andersen Nexøs barndom på Bornholm
Martin Andersen Nexø Museet
Hvis du en dag kommer til Bornholm, kan du besøge huset, som Martins far byggede med hjælp fra Martin og hans bror. Du kan også gå i Martins fodspor gennem byen og ud på skansen og blandt andet se markerne, hvor han vogtede køer og fangede sin første hugorm.
www.andersennexoe.dk info@andersennexoe.dk
Kirsten Sonne Harild
Illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard
– og andre historier om Martin Andersen Nexøs barndom på Bornholm
Indhold
K re L ser
Min oldefar, der boede i Nexø, havde en tyr, der hed Jehova – et af datidens navne for Gud. Og navnet passede perfekt, for tyren bestemte alt på gården, og alle var bange for ham.
En dag i 1882 dukkede en fattig dreng op på min oldefars gård og bad om arbejde. Han hed Martin, og han blev hurtigt gode venner med min oldefar. Samme sommer flyttede Martin ind på gården som vogterdreng og skulle lære alle dyrene at kende.
Det klarede han så godt, at han fik styr på selv den gale tyr.
Den fattige vogterdreng voksede op og blev en berømt forfatter. Mange af hans bøger bygger på det liv, han selv havde levet – især barndommens ret barske år. Martin Andersen Nexø skrev realistiske fortællinger om mennesker, der havde det svært, og hans bøger er både præget af en dyb sympati for de svageste i samfundet, men også af de mange eventyrlige og sjove øjeblikke, han selv oplevede. Jeg har selv både grinet og grædt i læsningen af hans bøger.
God læselyst med En hugorm i hånden. Kirsten Sonne Harild
Martin kommer til Nexø
De sejler en hel dag og en hel nat. Dampskibet Erna gynger. Martin ligger og ser alting rulle frem og tilbage. Skibslygte. Potter og gryder i kabyssen. Kasser og pakker, der også skal til Bornholm. Lillesøster Sine, som ligger og sover på en tovrulle. Mor med den lille baby i sine arme.
Martin rynker på næsen. Hele skibet lugter af komøg. Det er godt, at han ikke er søsyg som mor og storebror Georg. De er grønne i hovederne. Og de kaster hele tiden op.
”Hvor er far? Åh hjælp mig, jeg dør,” lyder det fra mor. ”Er vi der ikke snart?”
Martin kravler op på dækket for at se ud. Det er sort nat på havet.
Kun meget langt væk er der en tynd stribe af lys.
”Nu sejler vi ind i det yderste mørke,” siger han højt, da han kommer ned igen.
Mor jamrer, og Georg sparker ham over benet. Martin må ikke spøge med uhyggelige ting. Især ikke, når mor er så bange for at sejle.
Havet er blevet stille, og Martin kan ikke vente med at komme op i luften igen. De må snart være i Nexø!
Dér er Bornholm. Den nye verden lyser i solen. Den lyser så stærkt, at Martins øjne gør ondt. Han kniber dem hårdt sammen og kan slet ikke se alt det, mor peger på. Marker, klipper og kæmpe træer med frugter. Den store himmel.
Hele hans krop summer. Kan man få feber af spænding? Åh, hvor han glæder sig. Det er, som om de har pakket mørket væk bag sig. Som om noget nyt og stort skal begynde.
De er kommet ind i Nexø havn. Molen ser sjov ud, synes Martin. Den bøjer sig om skibet som en halv pølse, der er flækket på langs. Han står på dækket og kigger på alt det, der sker.
På kajen er der en masse folk, der arbejder og snakker. Martin synes, de taler et sjovt sprog på Bornholm. Men det glemmer han igen, for nu får han øje på en dreng, som ligger på maven på en pæl og snurrer rundt. Drengen rækker tunge ad Martin, hver gang hans ansigt vender mod skibet.
Martin vil ikke drilles. Han løfter en knyttet næve op foran sit øje. Men Georg, som står ved siden af, slår hans hånd ned.
”Han er meget større end dig,” siger han. ”Ham skal jeg nok klare.”
Georg er vist ikke søsyg mere. Det er godt at have en stærk storebror med til den nye by.
Martin har aldrig før været væk fra København. Så han løber ikke, da skibet er ved kajen. Han går. Han går meget langsomt, for han skal jo nå at se og høre det hele.
Der er så mange lyde. Måger, der skriger. Træsko, der tramper. Trillebøre, der piber. En masse ord, han ikke forstår.
Martin kan også høre lyden af en, der græder og pudser næse. Det er helt sikkert mor. Hun græder af glæde og lettelse – lykkelig for, at de er nået til Nexø.
Og nu kommer en bleg mand med et sort skæg og siger goddag. Manden taler meget stille. Han spørger far, om han har fundet Jesus. Og så siger han, at de skal gå med ham.
Martin bliver urolig. Hvad mener han med det? Om far har fundet
Jesus? Er Jesus blevet væk? Og ligner ham manden ikke selv Jesus? Jesus, som de har set på billeder i skolen i København?
Men manden er bare fars gamle kammerat. Han vil vise dem deres nye hus.
Kirsten Sonne Harild er født i Gudhjem på Bornholm i 1962. Da hun var tre år, flyttede hun til Nexø og voksede op i et hus lige ved siden af gården, hvor Martin Andersen Nexø vogtede kvæg cirka 80 år tidligere. Kirsten har læst dansk på universitetet, og arbejdet i ti år som redaktør ved Gyldendals Bogklubber. I 2003 blev hun selv forfatter og har skrevet en lang række bøger for børn og unge, fx serierne ”Pjok og Petrine”, ”Cornelius Krut” og ”Sally, Glen og Vilde Maxi”. Kirsten bor i dag i København. Hun holder foredrag på skoler og biblioteker om sine egne bøger – men fortæller også meget gerne om Martin Andersen Nexøs barndomsår på Bornholm.
Anna Margrethe Kjærgaard blev født i Aarhus i 1972. Hun er uddannet på
Danmarks Designskoles samt på Kunstakademiet i Kraków. Hun debuterede som illustrator i 2001 og har siden illustreret en lang række børne- og billedbøger. Anna Margrethes billedsprog er både poetisk og sansemættet, og hendes illustrationer kalder altid stemninger frem i bogens handling. Anna Margrethe er meget anerkendt for sit arbejde, fx modtog hun
Kulturministeriets Illustratorpris i 2015 for bogen ”Mit hus” og har desuden modtaget flere nomineringer for sine bøger. Anna Margrethe bor og arbejder på Bornholm.
© Privat foto
© Balàzs Rosta
Find gratis undervisningsforløb til En hugorm i hånden her
En hugorm i hånden – og andre historier om Martin Andersen Nexøs barndom på Bornholm Af Kirsten Sonne Harild
En hugorm i hånden – og andre historier om Martin Andersen Nexøs barndom på Bornholm er frit fortalt efter Under aaben Himmel (1935) af Martin Andersen Nexø. Citatet på side 63 stammer fra denne bog. © 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Illustrationer: Anna Margrethe Kjærgaard Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Inge Rand
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning - analogt og digitalt - af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt.
Bogen er udgivet med støtte fra Martin Andersen Nexø Fonden.
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2026
ISBN 978-87-7211-548-1
dansklf.dk
At fange en hugorm med hånden. At lære en tyr farlige cirkusnumre. At vogte køer alene på marken. At spise mågesteg. Sådan var barndommen for den berømte forfatter Martin Andersen Nexø.
Martin Andersen Nexø blev kendt verden over for sine romaner.
Mange af hans bøger bygger på det, han så og oplevede,
da han i 1877 flyttede til Bornholm med sin fattige familie.
er en serie af litterære værker, der er særligt egnet til at bringe ind i litteraturundervisningen.
En hugorm i hånden består af 24 dramatiske, sjove og sørgelige biografiske fortællinger om den berømte forfatters barndom – frit genfortalt af børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild og illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.