Uddrag fra "Blik mod Nord. Nordiske kanonforfattere"

Ungdomsuddannelserne

Dansklærerforeningens Forlag

Lotte Prætorius

Ditte Eberth Timmermann

Blik mod

Nordiske

kanon­forfattere

Lotte Prætorius

Ditte Eberth Timmermann

Blik mod Nord ­Nordiske

kanon­forfattere

2 Blik mod Nord

Indhold

06 Alene i Ødemarken 07 Om forfatteren Hans Lynge

Før du læser teksten

Om teksten

Uddrag fra romanen

usynliges vilje

Opgaver

Opsummering 2 16 Naturens beat

Om forfatteren William Heinesen 19 Før du læser teksten 19 Om teksten 20 Digtet ”Træet og tiden”

Opgaver

Opsummering

3 24 Kvindekamp 25 Om forfatteren Amalie Skram 27 Før du læser teksten 27 Om teksten 28 Uddrag fra romanen Lucie

Opgaver

Opsummering

4

34 Drama king 35 Om forfatteren Henrik Ibsen

Før du læser teksten

Om teksten 38 Uddrag fra Lille Eyolf

Opgaver

Opsummering

5

48 Udstødt

Om forfatteren Selma Lagerlöff

Før du læser teksten 51 Om teksten 52 Novellen ”Skiftingen”

Opgaver 67 Opsummering

6

68 Den nye kvinde 69 Om forfatteren Edith Södergran 71 Før du læser teksten 71 Om teksten 72 Digtet ”Vierge Moderne”

Opgaver

75 Opsummering

7

76 Opsamling på nordisk litteratur 77 Opgaver

78 Littearturliste

Intro

Fælles rødder og nye veje

Den nye litterære kanon for gymnasiet giver jer mulighed for at møde seks nordiske forfattere, der på hver deres måde undersøger, hvad det vil sige at være menneske i Norden. De repræsenterer både egne lande og rigsfællesskabet og viser, at nordisk litteratur ikke er én stemme, men mange – formet af forskellige tider, steder og erfaringer.

At læse dem handler om dannelse: om at forstå sig selv og verden gennem mødet med andre. Litteratur skaber forbindelser på tværs af generationer, og når vi læser tekster – også ældre – får vi ikke kun indblik i andres liv, men også i vores eget. Mange af de spørgsmål, unge stiller i dag om frihed, fællesskab, køn, ansvar og drømme, har optaget mennesker før jer.

En kanon skal ikke fastlåse, men åbne. Den viser, at litteraturhistorien rummer tanker, der stadig er genkendelige: længslen efter at blive set, ønsket om at høre til og modet til at være sig selv. At læse nordisk litteratur er derfor også at spejle sig i en fælles nordisk identitet, hvor natur, fællesskab, ansvar og frihed spiller en central rolle.

Som læsere kan I møde både det velkendte og det fremmede. Følelser, konflikter og stemninger kan spejle jeres egne erfaringer – eller udfordre jer til at tænke videre og se nye perspektiver. Litteratur giver ikke faste svar, men den kan stille spørgsmål, der bliver ved med at vække nysgerrighed og eftertanke.

I denne antologi møder I seks forfattere fra forskellige dele af Norden. Hver tekst giver et særligt blik på mennesket og dets forhold til verden i deres tid –og i vores. Antologien inviterer jer til at læse på tværs af steder og perioder og til at opdage, hvordan nordiske stemmer kan vække tanker, undren og genklang i jeres eget liv.

Blik mod Nord

Den nye kvinde

Edith Södergran: “Vierge Moderne” (1916)

Den sidste kanonforfatter, du skal møde her, Edith Södergran, havde et liv præget af sygdom, og hun dødede allerede som 31-årig. Edith Södergrans digt ”Vierge Moderne” udfordrer traditionelle forestillinger om køn, identitet og frihed, som også er aktuelle i dag, selvom digtet er fra 1916. Når du læser digtet, skal du især holde øje med, hvordan digterjeget fremstiller sig selv. Undersøg hvilke ord, billeder og formuleringer der anvendes. Hav et særligt fokus på hvordan kvindens rolle fremstilles. Du skal også være opmærksom på digtets form.

Om Forfatter Edith Södergran

Edith Södergran (1892-1923) er den sjette og sidste af de kanonforfattere, som du bliver præsenteret for gennem denne bog. Hun er en af de mest markante stemmer i nordisk modernisme*. Hun bliver født i Sankt Petersborg som barn af finlandssvenske forældre og får sin uddannelse på en tysksproget privatskole, hvor hun stifter bekendtskab med europæisk kultur og litteratur. Hendes liv bliver tidligt præget af sygdom: Som 16-årig mister hun sin far til tuberkulose, og kort efter bliver hun selv ramt.

I 1916 debuterer Södergran som 24-årig med samlingen Digte, og på trods af hård kritik når hun at udgive fire digtsamlinger og en samling aforismer * , inden hun dør som blot 31-årig. I sin samtid bliver hendes poesi ofte afvist som uforståelig og formløs, men i dag regnes hun som en fornyer, der bringer blandt andet symbolisme* og ekspressionisme* ind i nordisk lyrik.

Södergran skriver i en tid præget af fastlåste kønsroller og stærke forventninger til kvinder om at indgå i ægteskab og i en traditionel moderrolle. Netop derfor bliver hendes lyriske univers opfattet som provokerende. Hendes digte kredser om frigørelse, identitet og det at finde nye måder at være menneske og kvinde på. Södergran regnes for at være ekspressionist. At være ekspressionist, hvilket vil sige, at man gennem litteraturen dyrker menneskets indre virkelighed og udtrykker sine indre følelser, visioner og psykiske tilstande gennem intense billeder og et stærkt, subjektivt sprog, snarere end at beskrive den ydre virkelighed, altså menneskets omgivelser, realistisk. Hun henter inspiration i forestillingen om den nye kvinde (The New Woman) – et begreb, der opstår i slutningen af 1800-tallet i England og senere breder sig til hele Europa. Begrebet beskriver en moderne, selvstændig kvindetype, som nægter at lade sig begrænse af traditionelle kønsroller og i stedet kræver retten til uddannelse, frihed, seksualitet.

Selvom der er gået over 100 år siden, at Södergran levede, taler hendes forfatterskab fortsat ind i nutidens debatter om køn, roller og identitet. Det inviterer os som læsere til at reflektere over, hvordan sproget former vores syn på køn og på os selv.

Den nordiske modernisme: En litterær retning i Norden fra det tidlige 1900-tal, der forener modernismens fokus på subjektiv erfaring og brud med traditioner med nordiske særtræk som naturens betydning, årstidernes rytme samt mytiske og folkelige forestillinger om lys, mørke, liv og død.

Aforismer: En kort, koncentreret tekst, der med en overraskende formulering udtrykker en tanke, erkendelse eller holdning – ofte ved hjælp af en modsætning eller billedsprog.

Symbolisme: En litterær retning, der opstår i Frankrig ca. 1880, hvor konkrete billeder, genstande eller handlinger bruges som symboler for abstrakte ideer, følelser eller tilstande.

Ekspressionisme: En kunstnerisk og litterær retning i begyndelsen af 1900- tallet, der lægger vægt på et stærkt, ofte følelsesladet udtryk og fremstiller verden, som den opleves indefra, snarere end som den ser ud i en ydre, realistisk forstand.

Før du læser teksten

Teksten handler om kønsroller og identitet. Drøft i grupper følgende spørgsmål:

• Hvilke forventninger mener I, at der findes til mænd og kvinder i dag?

• Hvordan oplever I, at sproget kan være med til at understøtte disse forventninger (fx udtryk, talemåder, medier)?

• Kender I eksempler fra kunst, musik, litteratur eller sociale medier, hvor nogen har gjort oprør mod kønsroller og insisteret på retten til at definere sig selv?

Lav individuelt et mindmap med overskriften “Min identitet”. Beskriv dig selv i stikord – fx interesser, værdier, drømme.

Diskuter bagefter i gruppen, hvor meget af identiteten I selv kan vælge, og hvor meget I oplever, at samfundet eller sproget “tildeler” jer.

Om teksten

Et af Edith Södergrans mest berømte og skelsættende digte er “Vierge Moderne” (på dansk: moderne jomfru), som hun skriver i 1916 og udgiver kort efter i sin debutsamling Dikter.

Digtet står som et poetisk manifest, hvor et kvindeligt jeg træder frem og kræver retten til selv at definere sin identitet. På det tidspunkt er det sjældent, at kvinder tager ordet offentligt og med så stærk en stemme udfordrer samtidens patriarkalske normer *. Dette brud med traditionen vækker opsigt, fordi det både er et opgør med samtidens kvindesyn og med den naturalistiske litteratur, der fokuserer på at beskrive en objektiv virkelighed, som opstår i tiden omkring det moderne gennembrud*.

Patriarkalske normer: En samfundsorden, hvor manden har en særlig magt og autoritet over for kvinden.

Det moderne gennembrud: En litterær periode i Norden fra ca. 1870-1890, der satte samfundsproblemer under debat og brød med romantikkens idealer ved at fokusere på realisme, kritik af traditioner og krav om frihed, lighed og fremskridt.

ES

Edith Södergran ”Vierge Moderne”

Uddrag fra Dikter (1916)

Oversat af fra svensk til dansk af Ursula Andkjær Olsen (2024)

Jeg er ingen kvinde. Jeg er et neutrum.

Jeg er et barn, en page* og en dristig beslutning, jeg er en leende stribe af en skarlagenssol* …

Jeg er et net for alle glubske* fisk, jeg er en skål på alle kvinders ære, jeg er et skridt i retning af tilfældigheden og fordærvet, jeg er et spring i friheden og selvet …

Jeg er blodets hvisken i mandens øre, jeg er en sjælens smovsen*, kødets længsel og vægring,

jeg er et indgangsskilt til det nye paradis.

Jeg er en flamme, søgende og kæk, jeg er et vand, dybt men dristigt op til knæene, jeg er ild og vand i ærlig forening på frie vilkår …

Page: Dreng eller ung mand ansat ved et hof eller hos adelige som led i uddannelsen til ridder.

Skarlagen: Glødende rød.

Glubsk: Grådig

At spise overdådig og lækker mad, frådse.

1 2

Teksten indefra

Drøft i par følgende spørgsmål:

• Skriv et kort resumé af Södergrans digt. Hvordan fremstiller digterjeget* sig selv?

• Find teksteksempler i digtet på ord og billedsprog, der viser frigørelse, styrke og selvstændighed. Hvilke roller og forventninger afviser jeget i digtet?

Hvordan skildrer digtet kvindelighed, og hvordan bryder det med tidens forestillinger om kvindens rolle? Kan man læse digtet som et eksempel på den nye kvinde? Hvordan? Find teksteksempler.

• Hvordan bryder digtet med traditionelle lyriske former (fx rim, faste billeder, naturbeskrivelser)?

• Hvordan bruger Södergran sproget til at skabe en ny identitet for jeget?

Digterjeg: Også kaldet det lyriske jeg. Stemmen, der taler i digtet, der ikke nødvendigvis er den samme som forfatteren.

Teksten udefra

• Drøft, hvordan “Vierge Moderne” kan læses som et feministisk manifest. Sammenlign jegets stemme i digtet med kvinders kamp for rettigheder i begyndelsen af 1900-tallet.

• Diskuter, om Södergrans ambition om at definere sig selv gennem sproget kan perspektiveres til i dag. Drøft, om sproget har en særlig magt til at bestemme, hvordan vi opfatter os selv og hinanden? Kom med eksempler fra nutidens samfund. Find eksempler på hvilke udtryk eller sprogvaner, der er med til at sætte begrænsninger for, hvad mænd og kvinder “må” eller “ikke må”.

Sammenlign "Vierge Moderne" med andre litterære eller kunstneriske værker, der arbejder med køn, frigørelse eller identitet. Giv eksempler på bøger, film, musik eller serier, der har gjort indtryk på jer, fordi de gav mod til at definere jeres egen identitet eller se verden på en ny måde. Diskuter, hvad værkerne gjorde ved jer, og hvordan de kan sammenlignes med Södergrans projekt.

Overvej, hvordan "Vierge Moderne" kan være relevant i dag, når vi taler om køn, sociale normer og retten til selv at definere, hvem man er.

• Södergran skrev på svensk, men voksede op i Finland under stærk påvirkning af russisk kultur og europæisk modernisme. Diskuter, om der er spor i teksten efter disse forskellige kulturer?

Sammenlign "Vierge Moderne" med en tekst fra en anden nordisk forfatter fra denne udgivelse. Hvilke ligheder eller forskelle ser I i forhold til kvindens rolle og retten til selv at definere sin identitet?

• Vend tilbage til drøftelserne fra før-læsningsopgaverne og jeres mindmap og genovervej jeres be svarelser. Har noget mon ændret sig? Afslut med at drøfte, om det stadig er muligt at tale om en “moderne jomfru” i dag.

Opsummering

Skriv et digt eller et manifest

Skriv dit eget korte digt eller manifest, hvor du – inspireret af Södergran –insisterer på retten til at definere dig selv. Du må gerne eksperimentere med billedsprog, brud på traditionelle former og stærke udsagn. Del digtet med klassen og tal om hvilke fælles temaer, I kan finde.

• I dette kapitel har du arbejdet med identitet ved at skrive et digt eller manifest, og ved at perspektivere digtet til andre værker, der har gjort indtryk på dig.

• Du har diskuteret sprogets magt i forhold til, hvordan Södergran bruger sproget i digtet og ved at finde nutidige eksempler på sprogets magt til at definere kønsroller.

• Du har arbejdet med kvindens rolle ved at sammenligne digtet med andre værker fra denne bog.

• Og endelig har du arbejdet med lyriske former ved at finde eksempler på, hvor i værket Södergran bryder med traditionelle lyriske virkemidler.

Blik mod nord Nordiske kanonforfattere

Af Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann

© 2026 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2026

Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Andrea Koefoed Friedrichsen

Elevkonsulenter : Aslak Allerup og Laura Winther Ringgaard Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Helle Hjorth

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning – analogt og digitalt - af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt.

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2026

ISBN: 978-87-7211-583-2

www.dansklf.dk

Find forløbsbeskrivelse med undervisningsbeskrivelse, faglige mål og ekstramateriale til undervisningen her.

Når vi læser tekster – også ældre – får vi ikke kun indblik i andres liv, men også i vores eget. Mange af de spørgsmål, vi stiller i dag om frihed, fællesskab, køn, ansvar og drømme, har optaget mennesker til alle tider.

I denne antologi vil du møde seks kanonforfattere fra forskellige egne af Norden, der på hver deres måde undersøger, hvad det vil sige at være menneske. Litteratur giver ikke faste svar, men den kan stille spørgsmål, der bliver ved med at vække nysgerrighed og eftertanke.

TEMA er en serie af undervisningsbøger med fokus på litteratur, sprog eller medier. Hver bog i serien udgør et forløb på 5-7 moduler eller 10-14 lektioner. Alle bøger i serien er skrevet af erfarne undervisere og er blevet til i et samarbejde med ungekonsulenter fra målgruppen. Denne bog er rettet mod ungdomsuddannelserne og har fokus på litteratur.

”Bogens tekster er gode og berører ­mange forskellige ­temaer og genrer, som også giver ­mening for unge i dag.”

LAURA, GYMNASIEELEV

”Stoffet er varieret og godt forklaret, så det er lettere at forstå teksterne og baggrunden.”

ASLAK, GYMNASIEELEV

ISBN 978-87-7211-583-2

9 788772 115832