Den balancerede skriftsprogstilegnelse
Kapitlet ser på nogle af de strømninger, der har ledt frem til, at vi i dag funderer skriftsprogstilegnelsen på en balanceret tilgang, samt en nærmere beskrivelse af, hvad den balancerede tilgang konkret indebærer.
Såvel nationalt som internationalt er der i forskerkredse enighed om, at det er optimalt at arbejde ud fra en balanceret tilgang til skriftsprogstilegnelse.
Den balancerede skriftsprogstilegnelse er en tilgang, der kombinerer eksplicit, systematisk undervisning i afkodning (lyd-bogstav-forbindelser) med meningsfulde, kontekstbaserede aktiviteter som læseforståelse og skrivning. Begrebet balanceret henviser til, at forskellige yderpunkter skal bringes i ligevægt. Et kort historisk rids kan bidrage til at tydeliggøre disse yderpunkter og forklare, hvad der kendetegner balancen mellem dem.
Før og omkring 1970’erne var det didaktiske fokus rettet mod det, der blev betegnet som bottom up-metoden. Her var hovedvægten lagt på afkodning af sprogets mikroniveau, uden inddragelse af eksempelvis kontekst og tekstsammenhænge. Man anså sprogets mikroniveauer (bogstaver, lyde, ord og sætninger) og makroniveauer (tekstdele, genrer og kontekst) som adskilte, hvor afkodning blev opfattet som en proces uafhængig af forståelse. Det fonetiske princip – koblingen mellem bogstav og lyd – blev betragtet som grundstenen i skriftsprogstilegnelsen. Eleverne skulle derfor trænes i at identificere sprogets lyde og sammensætte bogstavlyde til ord.
Bottom up-metoden: En tilgang til skriftsprogstilegnelse, hvor arbejdet bevæger sig fra del til helhed. Metoden betegnes også som den elementorienterede metode.
Det fonetiske princip: Lyde (fonemer) i sproget repræsenteres af bogstaver (grafemer), der kan kobles sammen til ord.
Makroniveau
kontekst genre
tekstdele
sætning ord
Top down
Mikroniveau
Overblik over elementer i skriftsprogstilegnelse. Nederst i den omvendte teksttrekant finder vi grafem/fonem (bogstav/lyd) og øverst konteksten. Konteksten kan variere meget – både i form af de materialer, vi læser, som fx bøger i forskellige genrer, netsider, apps og lærebøger, og i form af selve læsesituationen: stedet, formålet, situationen, og hvem vi læser sammen med. Pilene viser, hvor hhv. den elementorienterede (bottom up) og den holistiske (top down) tilgang har sit udspring i forhold til typer af ”teksthændelser” – altså det komplekse samspil af delaktiviteter, der til sammen udgør en læsers afkodning, forståelse og brug af en tekst i tid og rum (delvist inspireret af Buch & Fabrin, 2024).
I slutningen af 1970’erne opstod der en alternativ didaktisk position, der fik betegnelsen top down-metoden. Metoden blev blandt andet udviklet af Kenneth S. Goodman, som argumenterede for, at elever i høj grad kunne anvende konteksten til at forudsige og identificere ord i teksten (Kulbrandstad, 2022). Inden for denne forståelse blev læsning primært betragtet som en meningssøgende proces, hvor genkendelse af hele ord – som såkaldte ordbilleder – spillede en central rolle.
Udgangspunktet for skriftsprogstilegnelsen var her arbejdet med meningsfulde tekster og elevens deltagelse i naturlige skriftsprogsfællesskaber, fx gennem oplæsning og ved at iagttage voksnes brug af skriftsproget. Afkodning blev i denne tilgang tillagt mindre betydning end forståelse og meningsskabelse.
Grafem: Bogstav
Fonem: Lyd
Top down metoden: En tilgang til skriftsprogstilegnelse, hvor arbejdet bevæger sig fra helhed til del. Metoden betegnes også som den holistiske metode.
Den interaktive læsemetode, der blev udviklet af bl.a. Rumelhart og Stanovich, tonede frem i slut 1970’erne og start 1980’erne som et tredje bud på en vej til læsning (Kulbrandtstad, 2022). I den interaktive læsemetode beskrives læsningen som flere samtidige kognitive processer.
Linnea Ehri udviklede i 1990’erne Den interaktive læsemodel, som visualiserer, hvordan forskellige kognitive processer har indflydelse på den centrale meningsskabende funktion, som er kernen i læsningen. Disse kognitive processer fungerer integreret og danner tilsammen læsningens to hovedkomponenter: sprogforståelse og afkodning (Frost, 2003).
Viden om verden
Viden om sprog
Viden om tekster
Den centrale meningsskabende funktion
Metabevidsthed
Bogstav-lyd kendskab
Gengivelse af Linnea Ehris interaktive læsemodel.
Hukommelse for tekst
Ordkendskab
De kognitive processer i læsning består af, at læseren:
• kobler bogstav og lyd og dermed afkoder det skrevne.
• anvender sin viden om tekster, fx om teksters opbygning og genretyper.
• inddrager sin viden om sprog, fx viden om, at sproget bruges forskelligt afhængigt af sammenhæng, både på mikro- og makroniveau.
• trækker på sin erfaring og viden om verden.
• overvåger sin forståelse af det læste og regulerer sine læsestrategier for at opnå forståelse (metabevidsthed).
• skaber sammenhæng mellem sætninger og større tekstdele for at fastholde en rød tråd (hukommelse for tekst).
• aktiverer sit ordkendskab for at forstå det læste.
På foranledning af den amerikanske Kongres blev der i 1990’erne nedsat en forskningsgruppe, National Reading Panel (NRP, 2000), med deltagelse af bl.a. Linnea Ehri. Forskningsgruppen havde til opgave at afdække, hvilke parametre der skal være til stede for at praktisere god undervisning i skriftsprogstilegnelse.
Afdækningen peger på fem parametre, der omtales som The Big Five, der tilsammen udgør fundamentet for at lære at læse sikkert og med god forståelse.
The Big Five
• Fonologisk opmærksomhed (mundtligt arbejde med lyde)
• Fonemisk afkodning (tekstligt arbejde med lyde)
• Flydende læsning
• Ordkendskab
• Læseforståelse.
The Big Five og Den interaktive læsemodel udgør tilsammen grundstenene til den balancerede skriftsprogsundervisning.
Inden vi folder den balancerede skriftsprogsundervisning nærmere ud, er det nødvendigt at få en forståelse for, hvordan vi i dag anser læsning og skriftsprogstilegnelse som en kompleks størrelse bestående af mange elementer. I 2017 udviklede Jesper Bremholm Den flerfokale literacymodel, der illustrerer, hvordan literacybegrebet er en tredimensionel størrelse.
Flerfokal: Flere fokuspunkter.
Literacy: Evnen til at forstå og producere kulturelle tegn.
Literacy som mental evne
Teksthændelse
Literacy som repræsentationsform
Literacy som social praksis
Den flerfokale literacymodel, Bremholm, 2017a.
I modellens kerne findes literacy som mental evne, der handler om at kunne koble bogstav og lyd og derved læse ord (afkodning) og dernæst kunne koble de afkodede ord med forståelsen. Man kan også kalde det kognitive processer og illustrere det med læseformlen:
Læseformel
Læsning = Afkodning x Sprogforståelse
Elbro, 2014, s.32
I næste ring finder vi literacy som repræsentationsform. Det handler om, hvordan vi forstår tekst som repræsentationsform. Repræsentationsform forstås her bredt som fx skrift, billeder, lyd, farver, komposition og forskellige genrer, desuden foregår det i forskellige medier som fx bog, I-pad, telefon, apps. De forskellige repræsentationsformer kræver noget forskelligt af læseren/skriveren, fx i form af ordkendskab, kendskab til genre- og teksttyper og til, hvordan man skaber forståelse af den konkrete tekst.
Den yderste ring i den flerfokale literacymodel illustrerer, at læsning er en social praksis, som foregår i en sammenhæng og mellem afsendere og modtagere på tværs af både tid og sted. Den yderste ring viser ydermere, at skriftsprogskompetence ikke kun er et spørgsmål om tekniske færdigheder, men også om at forstå de kulturkoder, som man opdrages og undervises ind i.
Læsning er altså en kompleks kognitiv proces, der folder sig ud i sociokulturelle praksisser og med mange forskellige teksthændelser og repræsentationsformer. Det kan illustreres med et eksempel fra hverdagslivet:
Familien er taget i sommerhus. På græsset ligger familiens yngste medlem med en bunke tegneserier, og på terrassen sidder moren med en avis. I sommerhusets værelse ligger familiens teenager i køjesengen med mobiltelefonen, hvor hun skriver og liker andres opslag på SoMe. Bedstefaren læser en mail fra kommunen, som har svaret på hans klagesag vedrørende en byggesag. Fra køkkenet råber faren til alle: “Hvad skal I have på indkøbslisten?” Han har aftalt med familiens ældste barn, at hvis han skriver indkøbslisten på en sms til hende, så skal hun cykle til supermarkedet og handle.
I sommerhusscenariet er der forskellige teksthændelser i gang, hvor forskellige repræsentationsformer anvendes i forskellige typer af sociale praksisser. Der er en læsesituation med blad og avis, der foregår i hinandens nærhed. Der er desuden den fysisk adskilte teksthændelse, men dog
relationsbærende kommunikative literacy-praksis, som foregår på SoMe. Bedstefarens kommunikation med kommunen er en teksthændelse, hvor noget kommunikeres i en bestemt sproglig repræsentationsform til en formel modtager. Faren skriver en indkøbsseddel i tæt samskabelse med familien, og som uformel skriftlig kommunikation med sit ældste barn.
Den balancerede skriftsprogtilegnelse
Op gennem nullerne betoner læseforskere som Torleiv Højen, Ingvar
Lundberg og Jørgen Frost, at den gode læseundervisning rent didaktisk skal indeholde flere forskellige elementer. Dette perspektiv nuancerer Bremholm (2017b) yderligere. I denne bog har vi foretaget en fusion og udvidelse af elementerne fra de fire teoretikere og de fem parametre i The Big Five (se side 11) og opstillet otte parametre, der tilsammen bidrager til, at den balancerede skriftsprogstilegnelse kan finde sted.
1. Direkte undervisning i afkodningsstrategier
8. Positivt læringsrum
7. Velorganiseret undervisning og multisensorisk stimulering
Balanceret skriftsprogstilegnelse
6. Varieret læsestof og varierede læseformer
5. Tæt opfølgning på elevernes fremgang
2. Direkte undervisning i læseforståelse
3. Direkte undervisning i skriveprocesser
4. Differentiering med afsæt i samme indhold
Otte parametre der skal være til stede, for at den balancerede skriftsprogstilegnelse kan finde sted.
1. Direkte undervisning i afkodningsstrategier med fokus på både analyse og syntese.
2. Direkte undervisning i læseforståelse – herunder arbejde med ordforråd, inferensdragning og strategier til overvågning af egen læsning.
3. Direkte undervisning i skriveprocesser, fx opdagende skrivning, kreativ skrivning, genreskrivning, procesorienteret skrivning, fri skrivning, skrivning som tænkeredskab.
4. Differentiering med afsæt i samme indhold. Klassen arbejder med samme fokus, men med differentierede arbejdsopgaver målrettet den enkelte elevs aktuelle skriftsproglige niveau.
5. Tæt opfølgning på elevernes fremgang i læsning og skrivning, fx via udvalgte elevprodukter, klasseprøver og tæt skole/hjem-samarbejde.
6. Varieret læsestof og varierede læseformer. Læsestof af varierende sværhedsgrader, indhold, genre og udtryksformer. Forskellige læseformer skal anvendes, fx gentaget læsning, stillelæsning, makkerlæsning, korlæsning, individuel (højt)læsning for sig selv (se side 97).
7. Velorganiseret undervisning og multisensorisk stimulering, både fra aktiviteter og indretningen af klasserummet. Tydelig struktur både i rummet og i organiseringen af undervisningen, de enkelte aktiviteter og opgaver.
8. Positivt læringsrum med lystbetonet læse- og skriveundervisning med fokus på motivation og høj grad af positiv feedback.
Analyse: Opdeling af ord i enkeltlyde, som kan kobles til bogstaver.
Syntese: Bogstavlyde trækkes sammen og bliver til ord.
Inferensdragning: Når læseren drager mening ud fra noget, der ikke fremgår direkte af sammenhængen.
Multisensorisk stimulering: Inddragelse og understøttelse af flere sanser.
Læse- og skriveundervisning i indskolingen
Af Rita Grønkjær og Ulla Olander Vangsted
© 2026 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2026
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp
Omslagsillustration: Anne Pedersen
Grafisk tilrettelæggelse: Inge Rand
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering eller spredning - analogt og digitalt - af denne bog eller dele deraf må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Brug af denne bog eller dele deraf til tekst- og datamining eller til indlægning i chatbots eller andre former for AI-teknologi er ikke tilladt.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
For at mindske transport og CO2-aftrykket mest muligt, er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2-aftryk.
Trykt hos Tarm Bogtryk
Printed in Denmark 2026
ISBN: 978-87-7211-550-4
dansklf.dk
er til dig, der vil give alle elever en stærk start på deres læse- og skriveudvikling.
Bogen giver et bud på, hvad der skal til for at skabe et læringsmiljø, hvor alle elever i indskolingen kan lykkes med at læse og skrive.
Med et balanceret syn på skriftsprogstilegnelse viser bogen, hvordan afkodning, forståelse, læsning og skrivning kan gå hånd i hånd og styrke hinanden – allerede fra første skoledag.
Bogen fremhæver betydningen af den tidlige sproglige opmærksomhed og viser, hvordan det talte sprog danner grundlag for elevernes møde med det skrevne. Samtidig gives der inspiration til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever – uanset udgangspunkt – får mulighed for at deltage, føle sig kompetente og udvikle kommunikative færdigheder, der gør dem i stand til at navigere i forskellige tekstpraksisser.
Bogen henvender sig til lærerstuderende, børnehaveklasseledere, dansklærere og læsevejledere samt andre, der brænder for at styrke børns skriftsproglige udvikling. Med forslag til videre læsning efter hvert kapitel og en omfattende litteraturliste, får du rig mulighed for at dykke endnu dybere ned i feltet.
