UNDSKYLDNINGENS RETORIK · REMEDIERING · RIGSFÆLLESSKABETS LITTERÆRE STEMMER LÆSELYST OG LÆSEGLÆDE · MASKULINITET OG MANDEROLLER I FORANDRING
3
4
5
RIGSFÆLLESSKABETS LITTERÆRE STEMMER
LÆSELYST OG LÆSEGLÆDE
MASKULINITET OG MANDEROLLER I FORANDRING
Motiveret af den geopolitiske virkelighed og det nye kanonkrav om at læse forfattere fra hele rigsfællesskabet undersøger vi stemmer fra Grønland og Færøerne med henblik på deres særlige klangbund og didaktiske muligheder bredt i faget. Kurset har to afsæt for nordatlantisk identitet – natur og kultur –hvor både ældre og nyere tek-
Læselysten er faldende – ikke mindst på ungdomsuddannelserne. Og nogle elever er endda læsefremmede. Romanlæsning tager tid og mimer livets organiske rytme – og tiden med mobilen kan føles som brugt mere effektivt, idet den skaber umiddelbarhed, miniaturisering og komprimering. Dette kursus har til formål at udstyre lærere med både teoretisk viden og praktiske værktøjer til at styrke læselysten blandt deres elever. Kurset præsenterer relevant forskning, der belyser de mange fordele ved at læse litteratur, samt hvad der skal til for at skabe en meningsfuld læseoplevelse.
ster vises i deres samspil med dansk litteratur. Eksempler fra Grønland er den første roman af Mathias Storch, Jessie Kleemanns intense lyrik, tekster af Niviaq Korneliussen og Sørine Steenholdt. Fra Færøerne er det bl.a. Jørgen Frantz Jacobsen, William Heinesen, Dania O. Tausen og Beinir Bergson.
OPLÆGSHOLDERE Ditte Eberth Timmermann, lektor i dansk og engelsk på Teknisk Gymnasium Skanderborg. Kontakt: det@aarhustech.dk
Her fokuseres på opbygning af indre forestillingsverdener, fordybelse og effektive læsestrategier. Derudover vil kurset tilbyde idéer til, hvordan lærere kan motivere eleverne til at engagere sig i litteratur, der måske i første omgang virker fremmed. Dette inkluderer metoder til at spejle litteraturens karakterer og temaer i elevernes egne oplevelser og identitet. Kurset vil også præsentere konkrete værktøjer som flowmåling, læselogs og karakterstyrketeorien. Deltagerne vil desuden få forslag til øvelser og tekster, der kan anvendes i undervisningen.
Mænd diskuteres mere end nogensinde før. Debatten er fyldt med begreber som tabermænd og giftig maskulinitet, mens vi diskuterer unge drenge, der sakker bagud i uddannelse, mænd, der dør for tidligt eller vrede unge mænd, der griber til ekstremisme eller kvindehad. Mænd har i væsentlig mindre grad end kvinder tænkt over sig selv som et køn, men det er ved at ændre sig hos alle fra anti-feministerne med Andrew Tate i spidsen, der biologiserer og forhærder deres køn, til unge queer-mænd, der udforsker og udfordrer, hvad kategorien mand kan rumme. Manderollen er altså under forandring og til debat. Mænd er blevet
et spørgsmål, der skal besvares. På kurset skal vi snakke om mænd: Hvorfor er den traditionelle manderolle under forandring eller afvikling? Hvilke nye måder at være mand på er på vej frem? Og hvad gør udviklingen ved mænd og alle andre? Vi skal altså diskutere mandighedens muligheder og udfordringer i en ny tidsalder. Kurset er derfor tænkt som et bidrag til at få de unge mænd i tale om deres oplevelser og erfaringer, frustrationer og nye muligheder, men også i bredere forstand til at kunne se og bruge køn, kønskonflikter, manderoller m.m. i undervisningen på en konstruktiv måde.
Mischa Sloth Carlsen, projektleder og udviklingskonsulent i NordUng; lektor i dansk og drama på Aurehøj Gymnasium (pt på orlov). Kontakt: annamischa@gmail.com
OPLÆGSHOLDER
OPLÆGSHOLDER
Begge oplægsholdere er forfattere til bøger om litteraturhistorie og grundbogen Det til dansk (2025). Sammen kuraterer de serien Til værks.
Birgitte Rye Lund, lektor i dansk og psykologi på Silkeborg Gymnasium. Kontakt: ry@sg.dk
Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Kontakt: idemt@cas.au.dk
Skolebaserede kurser 2026 til tryk.indd 2
25/06/2025 13.36