KOMPLET DANSKSYSTEM TIL MELLEMTRINNET


![]()















Præsentation af SAFARI … 2
7 gode grunde til at vælge SAFARI … 4
Tidens tekster … 6
Samarbejdsformer … 8
Grammateket … 9
Fællesbogen … 10
Scrapbogen … 13
Vejledningen … 16
Et år med SAFARI … 18
Et dansksystem, der begejstrer … 19
Mød forfatteren … 20
Følg med … 20


SAFARI er Dansklærerforeningens bud på et nyt og moderne dansksystem til mellemtrinnet, der inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster.
Med SAFARI kommer eleverne på en rejse rundt i tidens mangefacetterede tekstlandskab. En rejse, hvor der indbydes til refleksioner, samtaler og kreative aktiviteter, og hvor eleverne bruger både hoved, hænder, mund og krop.
Eleverne tages med rundt i et inspirerende og varieret udvalg fra de tre tekstkategorier:
★ Fiktion
★ Fagtekster
★ Brugstekster.

På rejsen møder eleverne derfor bl.a. noveller, podcasts, film, billedbøger, fotos, biografier, SoMe-tekster, reklamer, digt, taler og webtekster. Digitale medier blander sig naturligt med analoge, for digitale medier er en naturlig del af elevernes verden.
Afsættet er en undersøgende, kreativ og samarbejdende tilgang.
SAFARI dækker kompetenceområderne fortolkning, fremstilling og kommunikation. Systemet kan evt. bruges sammen med Læs! Læs! Læs!, hvis du vil have dækket alle kroge af danskfaget.
God safari!



LIGGERDANSKLÆRERFORENINGENSNYEDANSKSYSTEM AnmelderenKLARTIL3.KLASSE. “FørstehåndsindtrykketiLæsepædagogenvarbegejstret:skaberforventningometspændende Bådeogtidssvarendesystem,ogmanbliverbestemtikkeskuffet. didaktikkendevelvalgteogoftestmultimodaletekstersamtleverpåbedstevisoptilforsidensdeklaration: Påopdagelse tidenstekster.Derarbejdesmedenundersøgende ogoplevelsesbaserettilgangtilteksterne,sompåfinestevis oplægunderstøttesogretningsbestemmesaffællesbogensfaglige ogaktiviteter.” “Detskalfremhæves,atdetvarieredetekstvalg:novelle, m.m.billedbog,kortfilm,lydfortælling,billeder,kortfilm,reklamer deltagegør,atelevermedsvageafkodningsfærdighederkan påligefodmedkammeraterne(deskriftbårnetekster oplæsesaflærerenforheleklassen).Par-oggruppearbejdeter rolle.struktureretsåledes,atalleuansetniveauharenveldefineret Deselvstændigeopgaverogarbejdetiscrapbogengiver kvalitet,rumfordifferentieredebesvarelserformentligafsvingende menforlærerenerderherværdifuldvidenathente“Safariomdenenkeltesudbytteafarbejdet.” 3fårminvarmesteanbefaling.”


1
2 3 4
Åben tilgang til tidens tekster
SAFARI tager udgangspunkt i elevernes åbne og nysgerrige møde med nutidens tekster, der er en blanding af analoge og digitale tekster, der både er moderne, langtidsholdbare og vedkommende for eleverne.
Undersøgende og oplevelsesbaseret tilgang med tydelig stilladsering
I SAFARI betones elevernes umiddelbare oplevelser og reaktioner på teksterne gennem samtaler, analytiske nedslag og kreative aktiviteter. Læringen stilladseres, samtidig med at elevernes egne tolkninger vægtes højt.
Rig mulighed for differentiering
I SAFARI er eleverne både modtagere og afsendere af tekster. Og i arbejdet med forskellige udtryksformer som fx lydfortællinger, billeder, foldebøger og SoMe-tekster er der indtænkt differentiering, så alle elever føler sig mødt og får mulighed for at udvikle sig fagligt.
SAFARI som grupperejse
I SAFARI tages det med at lære at arbejde i grupper alvorligt. Derfor stilladseres både indhold og arbejdsformer grundigt, så eleverne bliver godt klædt på til den svære disciplin, det er at arbejde sammen.



7 6 5
Kontekstbaseret grammatik
I SAFARI går eleverne på fælles opdagelse i sproget. Når det er relevant, flettes et grammatisk fokus ind i tekstarbejdet, så elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed integreres og styrkes i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.
Struktur og fleksibilitet
I SAFARI er strukturen overskuelig og gennemtænkt og indeholder en indskrevet progression. Alle aktiviteterne og deres variationsmuligheder er grundigt beskrevet i vejledningen. Systemet kan enten bruges fra ende til anden eller mere fleksibelt af den lærer, der ønsker at plukke i og tilpasse aktiviteterne.
Evaluering
I SAFARI evaluerer eleverne både deres faglige udbytte og deres indsats i gruppearbejdet med henblik på at bringe erfaringer med sig videre.
SAFARIS didaktiske afsæt udfoldes grundigt i lærervejledningerne.
SAFARI inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster, som er nyere nordiske tekster, hvoraf de fleste er multimodale og optræder i forskellige medier, genrer og fremstillingsformer. Også når eleverne præsenteres for ældre kanonforfattere, som fx H. C. Andersen og Tove Ditlevsen, sker det gennem nyere tekster, som bygger bro til elevernes egen verden.
Det varierede udbud af tekster omfatter rent skriftbårne fortællinger, men også billedfortællinger, podcasts, film, fotos, biografiske tekster, SoMe-tekster, beskrivende tekster, webtekster, reklamer, taler og lyrik er repræsenteret.

Det enorme udbud af tekster, børn i dag er omgivet af, kalder på undervisning i, hvordan tekster kommunikerer vidt forskelligt afhængigt af medie, genre og fremstillingsform. Og det kalder på strategier til, hvordan man som barn kan navigere i tidens komplekse tekst- og mediebillede og forholde sig til de mange tekster, man møder.
Alle tekster i SAFARI er enten håndplukkede eller helt nyskrevne af tidens allerstørste børnebogsforfattere som fx Kathrine Assels, Oskar Kroon, Lise Villadsen og Mette Eike Neerlin.


Når det kommer til fag- og brugstekster, vil eleverne møde tekster, der kan optræde så forskellige steder som i bøger, på skærme, plankeværker, havregrynspakker eller på købmandens opslagstavle.

På billedsiden møder eleverne ligeledes varierede udtryk skabt af tidens største billedskabere for børn som fx Stian Hole, Ane Bjørn, Line Jensen og Signe Kjær.
I SAFARI er teksterne nøje udvalgt med det formål, at de:
★ skaber rum for oplevelse, indsigt og udsyn
★ indeholder en sproglig æstetik
★ vækker genkendelighed og forundring
★ demonstrerer aktualitet og vedkommenhed for eleverne.

Evaluering af kapitel 1

I SAFARI vægtes dialogen og elevernes aktive deltagelse højt. Så selv om der i SAFARI tages afsæt i den enkelte elevs oplevelse af tekster, foregår arbejdet med teksterne i høj grad sammen med andre. De fleste af bogens samtaleoplæg lægger derfor op til gruppesamtaler.
Gruppearbejdet rammesættes i SAFARI, så det udvikler elevernes evne til at samarbejde og gå i dialog med hinanden og med teksterne.
Gennem aktiv deltagelse udvikler eleverne sig både fagligt og socialt, og de vil opleve, at deres bidrag og holdinger spiller en vigtig rolle i fællesskabet.
Gruppearbejde er en diciplin, der skal læres og trænes. I SAFARI afsættes der netop tid til, at elverne lærer at samarbejde. Fx præsenteres eleverne for en række ‘samtaletricks’, der klæder dem på til at indgå i et samarbejde på en måde, så de både bliver bedre til at lytte og tale.
For hvert kapitel etableres der nye samarbejdsgrupper, og ved hver ny gruppedannelse reflekterer eleverne over deres egne styrker og udfordringer og over, hvilke forventninger de har til det forestående gruppearbejde.
Når kapitlet er slut, evalueres samarbejdet, og dermed bringer eleverne deres erfaring med sig videre. At sætte tid af til til disse refleksioner viser eleverne, at gruppearbejde er en arbejdsform, der tages alvorligt.
➼ Se på den, der taler. ➼ Lyt opmærksomt til den, der taler. ➼ Afbryd ikke den, der taler. ➼ Grin ikke af den, der taler. ➼ Husk, at du sender signaler med hele din krop.
I SAFARI går eleverne på fælles opdagelse i sproget. Sprog og grammatik er en naturlig del af danskfaget, og SAFARI tilbyder en måde, hvorpå klassen alene og fælles kan arbejde med sprog og grammatik i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.
Det foregår i ’Grammateket’, hvor et grammatisk fokus flettes ind i tekstarbejdet, hvor det er relevant - og både når eleverne er modtagere og afsendere af tekster. På den måde integreres og styrkes elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed.
Når der arbejdes med sprog og grammatik med afsæt i en kendt kontekst, kan det være nemmere for eleverne at forstå de sproglige aspekter, der arbejdes med. Det kan også medvirke til, at eleverne bliver bedre til at formulere egne og forstå andres tekster.
Arbejdet i ’Grammateket’ kan fungere som springbræt for klassens øvrige arbejde med sprog, grammatik og stavning.
GRAMMATEKET
Stedord
se, at Peters ben ikke var brækket, så mor hjalp Peter op at stå. Mor lagde Peters cykel ind i bilen, og Peter og mor kørte hjem sammen.
Omskriv teksten, så den har masser af stedord:
★ Få tre ark med trekanter af din lærer.
★ Klip trekanterne ud, og fold dem på de stiplede linjer.
★ Vælg et udsagnsord, og skriv det i nutid, i datid og i bydeform i de tre spidser.
★ Gør det samme med de to andre trekanter.
Læs jeres tekster op i makkerpar, og tal om:
★ Hvilken af teksterne er bedst? Den med eller uden stedord?
★ Hvorfor?
Skriv en kort sætningimidtenmed udsagnsordet NUTIDi
Foldspidserneindoverhinanden, oglimtrekantenindher.
Skrivenkort sætningimidtenmed udsagnsordeti DATID Foldspidserneindoverhinanden, oglimtrekantenindher.
Skriv en kort sætning i midten med udsagnsordet i BYDEFORM
Fold spidserne ind over hinanden, og lim trekanten ind her.
I ’Grammateket’ undersøger eleverne sproget i meningsfulde sammenhænge.
Fællesbogen fungerer som klassens fælles udgangspunkt og består, foruden et velkomstkapitel, af syv kapitler.
Fællesbogen er på alle fire klassetrin struktureret på samme måde efter modaliteter og fremstillingsformer:
★ KAPITEL 1: Når skrift og lyd fortæller. Her er der fokus på modaliteterne skrift og lyd i den fortællende fremstillingsform.
★ KAPITEL 2: Når billeder fortæller med. Her er der fokus på modaliteterne skrift, billeder og lyd i den fortællende fremstillingsform.
★ KAPITEL 3: Af kød og blod. Kapitlet handler om rigtige mennesker, og her der er der igen fokus på modaliteterne skrift, billeder og lyd, men i den berettende fremstillingsform.
★ KAPITEL 4: Pletskud. Her er der fokus på fotografier.
★ KAPITEL 5 har fokus på kommunikation, kunstig intelligens og sociale medier.
★ KAPITEL 6 har brugstekster i fokus.
★ KAPITEL 7: Sproget som legeplads. Her er der fokus på sprog.
Alle syv kapitler er inddelt i tre dele, der har hver sin farve:
Oplev og undersøg
Her er eleven i modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, undersøge, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.
Selvskab
Her er eleven i afsenderrollen og skal selv fremstille en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt i kapitlet.
Den store tilbagedyst
Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.


Hvilke tekster kan I finde på billedet? Husk, at en tekst ikke nødvendigvis har bogstaver. Billeder, film og lydoptagelser er også tekster.
Hvordan kommunikerer teksterne? Gennem skrift? Billeder? Lyd? Eller en blanding? Hvem er mon afsendere? Hvem er modtagere? Og hvad, tror I, er teksternes hensigt?
Forestil jer, at I er personerne på billedet, og tal i makkerpar om, hvilke oplevelser de forskellige tekster kan give jer. SKRIFT
Nogle tekster kommunikerer alene med skrift:
Som du kan se, kan skrift kan se ud på mange måder:
Er en tekst skrevet i hånden, er skriften måske fin og sirlig, eller vild og sjusket.
Og den kan være skrevet i forskellige farver og størrelser. Eller som trapper i bølger, cirkler, spiraler – eller på alle mulige andre måder.
Måden, skriften ser ud på, kan være med til at kommunikere det, den vil sige sin læser. Er et ord i en tekst fx skrevet med rødt, kan det betyde, at ordet er vigtigt, at det er farligt, eller at det er kærligt.
BILLEDER
Der er også tekster, der kommunikerer
8

Teksterne i SAFARI består af et udvalg af både skønlitterære tekster og fagtekster.
I Oplev og undersøg er eleverne modtagere af teksterne, som de alene og sammen skal opleve, undersøge, leve sig ind i og perspektivere.



ORD UNDER LUP
Udsagnsord

Vi cykler til stranden. Vi plasker og hopper i vandet. Vi gårop og tørrer os med vores håndklæder. Vispiser vores madpakker, inden vi cykler hjemigen.
★
★ Kan finde udsagnsordene de fire rubrikker fra Ultra Nyt?
Tid De sætninger, der foregår her og nu, kalder vi nutid
★ Hvilke af udsagnsordene er nutid? Og hvorfor er de mon det?
Begivenheden har jo fundet sted.
Ord, der mangler ★ Mangler der ord nogle af rubrikkerne? Hvilke? Og hvorfor er de mon udeladt?
iklassenom,hvaddegrønneordhartilfælles. Iensætningerdernogen,der gør noget.Deord,derviser,hvad nogengør,erudsagnsord.Detvardem,Imimede. Noglesætningerforegårherognu.Sådanvartekstenidenførste boks.Andresætningererforegåettidligere.Sådanvarteksteniden anden boks. Udsagnsordkalderviogså verber
Ord, der forstærker
Nogle ord kan forstærke et budskab. stedet for at skrive LYN SLÅR
★ Duskalnuarbejdevideremedudsagnsordøverstpåside8idin scrapbog.
VERDENSREKORD den første rubrik, står der KÆMPELYN SLÅR
VERDENSREKSORD
★ Er der også ord, der forstærker, i de tre andre rubrikker? Hvilke?
Og hvorfor bruger man mon ord, der forstærker, rubrikker?
★ Du skal nu selv finde ord, der forstærker, på side 8 i din scrapbog.
LEG MED FORTÆLLINGENS HANDLING
Hvis breaking news bringes tv, er der en gul breaking-bjælke nederst skærmen, hvor nyheden står.
Nu skal du lave breaking-bjælker om nyheden fra Manden som havde en nerie munden
★ Følg instruktionen på side 9 i din scrapbog.
Fællesbogen er klassen fælles udgangspunkt. Her oplever og undersøger eleverne et varieret udvalg af moderne tekster.
Igårcyklede vi til Tivoli. Vi hoppede påenhoppeborgoggrinede, hvergangvi væltede. Jeg fiskedeogsåienfiskedamog roede i en båd. Til sidstspiste vi is. SAFARI
I Selvskab er det eleverne, der indtager afsenderrollen, når de fremstiller en tekst i den kategori, der har været omdrejningspunktet for kapitlet.
FAKTATEKST OM ET STED OPBYGNING En
billeder evt. andre modaliteter, fx et kort. SPROG Der er ofte: stillestående udsagnsord i nutid • stillægsord navneord, som er underbegreber. hovedrubrik billede rubrik faktaboks afsnit



Nu har du oplevet en fagtekst, der kommunikerer gennem skrift og billeder. Og du har selv skabt en beretning med både skrift og billeder.
Her skal du tænke tilbage på, hvad du har lært, og hvordan jeres gruppe har fungeret.
BORDET RUNDT
Hvad er en fagtekst?
★ Tag en tur bordet rundt, hvor på skift siger en ting, der kendetegner en fagtekst.
★ Tænk bagefter hver især over, hvad en fagtekst er. Skriv det på et kort, du får af din lærer.
★ Tag en tur mere bordet rundt, hvor I på skift siger, hvad der kendetegner en beretning.
★ Skriv nederst på dit kort, hvad en beretning er.
★ Gem dit kort i lommen i din scrapbog.
★ Udfyld herefter side 34 i din scrapbog.
REJSEBREV
Det var tredje tur på din safari.
★ Få et brevpapir af din lærer.
★ Skriv et rejsebrev om, hvad du har oplevet, og hvordan din rejse har været.
★ Læg det kuverten din scrapbog.
SAFARI FÆLLESBOG 3
Nu er det din tur til at fortælle. Først med lyd. Bagefter med skrift. Din fortælling skal være fantastisk – altså overnaturlig. Og den skal være kort. Få et stort ark af din lærer. Klip det over to dele langs den tykke linje. Den ene del er til ideer. Den
endelige tekst. Først skal finde ud af, hvilke personer der kunne være gode at have med i fortællingen. Der skal være et menneske og et Tag en
Selvskab En fagtekst
store tilbagedyst
Nu har du oplevet og undersøgt kunstfotos, streetfotos og en fagtekst om et sted. Og du har selv skabt en multimodal fagtekst om din by. Her skal du tænke tilbage på, hvad du har lært, og hvordan din gruppe har fungeret.
LÆRT ELLER SVÆRT?
★ Få et ark af jeres lærer.
KAPITEL 4
igen. Er de blevet bedre?
Find en titel til din fortælling. Den skal have to navneord, fx Drengen og vampyren ★ Skriv titlen på dit ideark.
5
★ Klip kortene fra hinanden, og læg dem en bunke med bagsiden op.
★ Træk på skift et kort.
Pletskud
★ Den elev, der har trukket, læser ordet på kortet op og fortæller gruppen, hvad eleven selv ved om ordet.
★ Eleven giver kortet til næste elev gruppen, som måske ved mere om ordet og fortæller det. Måske kan eleven give eksempler eller sige en sætning, hvor ordet indgår.
★ Fortsæt sådan til kortet har været hele bordet rundt.
★ Vend kortet om, og formuler i fællesskab, hvad ordet betyder.
★ Gør det samme med de andre kort. Husk, at skiftes til at trække.
★ Saml op i klassen på alle otte ord.
SKRIV SELV Få bagefter et lille kort af din lærer.
Ned i kaninhullet
I Den store tilbagedyst tænker eleverne tilbage på det, de har oplevet og lært i løbet af kapitlet.
★ Fold det på midten, og skriv KAPITEL 4 udenpå. Åbn kortet, og skriv indeni, hvad du har lært, og hvad der stadig er svært.
★ Lim kortet ind i din scrapbog nederst på side 42.
★ Udfyld til sidst resten af side 42.
I SAFARI er opgaver erstattet af aktiviteter, og arbejdsbogen er skiftet ud med en scrapbog.
Eleverne får teksterne ‘i hænderne’ og fremstiller forskellige produkter som led i tekstarbejdet. I scrapbogen gøres det abstrakte konkret, visuelt og taktilt.
Eleven har sin egen scrapbog, og heri samler eleven sine produkter og tanker om teksterne, så den efterhånden bliver fyldt med kort, citater, tegninger, fotos, kuverter, foldebøger, brochurer osv. Produkterne afgrænser det faglige stof på en overskuelig måde og støtter eleven i dennes undersøgelsesproces. Desuden medvirker produkterne til at give eleven overblik over egne tanker og egen forståelse af teksterne.
Når der bladres tilbage i scrapbogen, kan eleven tydeligt se og hurtigt genkalde sig et fagligt stofområde. Scrapbogen er ikke bare et minde om et skoleår, men også et fagligt vidnesbyrd og en faglig resurse for eleven.
Scrapbogen muliggør en høj grad af differentiering, idet de mange aktiviteter kan gennemføres på utallige måder og på mange niveauer.
Endelig skaber scrapbogen rum for en ofte overset disciplin: at give sig tid og gøre sig umage.
Alle de grafiske modeller og skabeloner, eleven benytter i tekstarbejdet, findes som arbejdsark i lærervejledningen og på dansklf.dk/safari.




















afsendere af tekster. Eleverne kommer undervejs til at producere tekster i mange forskellige fremstillingsformer.

I Oplev og undersøg får eleverne teksterne ’i hænderne’ og bearbejder dem kreativt
Evaluering











Med vejledningen til SAFARI bliver du som lærer klædt grundigt på til arbejdet med at tilrettelægge en moderne og inspirerende danskundervisning.
Vejledningen indeholder en grundig gennemgang af systemets overordnede struktur og didaktiske afsæt. Desuden kan du læse yderligere om



systemets tekstvalg og om samarbejdsformer samt få idéer til meningsfulde ’venteopgaver’ til de elever, der bliver hurtigere færdige end andre.
I vejledningen finder du desuden udfoldet kapitel for kapitelvejledning samt de arbejdsark, eleverne skal bruge i forbindelse med scrapbogens aktiviteter.
I ’Venteværelset’ er der forslag til meningsfulde venteopgaver.

Bagerstivejledningenfinder duenmassearbejdsarkligetilat printeogbrugeiklassen,nårder arbejdesmedbogenstekster.
Et bud på en færdig årsplan med SAFARI ligger klar til dig på Dansklærerforeningens hjemmeside dansklf.dk/safari og på Meebook.
Årsplanen kan fungere som inspiration og ideoplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i din øvrige årsplan.
Den følger systemets syv kapitler og inddrager tillige de kreative aktiviteter i scrapbogen, der hører til det samlede materiale.
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG, 2023
Denne årsplan er tilpasset bogsystemet SAFARI af Trine May og er et ideoplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i årsplanen for danskfaget i 3. klasse.
Årsplanen følger bogens syv kapitler og inddrager tillige de kreative og æstetiske litteraturøvelser i Scrapbog 3, der hører til det samlede materiale. De såkaldt selvskabende øvelser.
Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra en af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følger et forløb til fremstilling af en tekst i den tekstkategori, der har været fokus på gennem kapitlet, og endeligt evalueres der til sidst i hvert kapitel.
Elevens scrapbog, Scrapbog 3, er et alternativ til den traditionelle arbejdsbog. En vigtig pointe er, at en scrapbog ikke er en arbejdsbog, hvori eleven skriftligt besvarer spørgsmål til de tekster, der arbejdes med. En scrapbog er en personlig bog, hvori eleven indsætter tanker, ord, billeder, citater og forskellige produkter, som eleven producerer i arbejdet med fællesbogens tekster.
Der er bevidst ikke angivet tidsestimater undervejs, da de enkelte opgaver, herunder særligt selvskabsopgaverne i Scrapbog 3, vil variere meget fra øvelse til øvelse og ikke mindst fra klasse til klasse. Derfor vil det være op til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam at fastlægge, hvor meget tid, der skal afsættes til forløbene i samspil med klassens øvrige årsplan. God arbejdslyst med tidens tekster og SAFARI

er, at eleverne skal dvæle ved sproget og opleve, hvordan forfattere på forskellig vis leger og eksperimenterer med ord, for efterfølgende selv at gøre det samme. Se mere i Vejledningen, s. 144
mere i Vejledning 3, s. 35) kapitlet introduceres klassen til den fortællende fremstillingsform. Eleven fortolker, oplever og fortolker to tekster, der kommunikerer hver sin fortælling i skrift og lyd. Det drejer sig om Mette Eike Neerlins novelle, Manden som havde en nerie i munden og Rikke Mia Skovdals lydfortælling Kællingen og guldkjolen Det er således litteratur og æstetiske tekster der er fokus. selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen fortælling; først gennem lyd, herefter gennem skrift. ©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.

JanuarFebruar Kap. 5, s. 145- 156 Ned i kaninhullet Kaninhuller og smart søgning, s. 146 Algoritmer, s. 149 Digitale fodspor, s. 150 Selvskab: Fremstil en multimodal plakat, s. 154 Den store tilbagedyst, s. 156 Kapitlet sætter fokus på, hvad der sker,

kapitlet fokus på de algoritmiske principper, nettet er styret af, med henblik på at bevidstgøre eleverne om digitale fodspor. Udover didaktiske tekster om,
STØRSTE røveri. Selvskab: Producer en krimi, s. 51 Den store tilbagedyst, s. 54
3 Septemberoktober Kap. 2, s. 45-78, Når billeder fortæller med Oplev og undersøg Trylleblik En billedbog af Ane Bjørn, s. 47 Oplev og undersøg Odd er et æg En kortfilm af Kristin Ulseth, s. 68 Selvskab et billedbogsopslag, s. 76. Den store tilbagedyst, s. 78 Det overordnende mål for kapitlet er, at eleverne opnår viden om, hvad en billedbog og en kortfilm er, og hvordan de to medier kan kommunikere en fortælling forskelligt gennem virkemidler som streg, farver, stemmeføring,
I kapitlet introduceres klassen til den fortællende tekst. Eleven fortolker, oplever og fortolker fire tekster, der kommunikerer hver sin fortælling skrift og lyd. Eleverne vil i kapitlet opleve, hvordan alene skrift og lyd hver for sig kan kommunikere en fortælling. Derfor er der ikke indsat illustrationer til teksterne. Billederne må eleverne skabe hovedet, og det får de hjælp til. Det er helt afgørende for forståelsen af en fortælling, at man som modtager kan få ”filmen til at rulle i den indre biograf”.
Det er således litteratur og æstetiske tekster, der er i fokus, om end de to podcasts bygger på virkelige hændelser. Disse fiktionaliseres dog gennem en række lydlige virkemidler, der får dem til at fremstå som fortællinger. Se



DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG, 2024 Denne årsplan er tilpasset bogsystemet Safari 4 af Trine May og er et oplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i årsplanen for danskfaget i 4. klasse. Årsplanen følger bogens syv kapitler og inddrager tillige de kreative og æstetiske litteraturøvelser i Scrapbog 4 der hører til det samlede materiale. De såkaldt selvskabende øvelser. I Safari møder eleverne tidens tekster. Hermed menes nyere nordiske og tidstypiske tekster i forskellige medier, genrer og fremstillingsformer. Når en kanonforfatter præsenteres, sker det også gennem nyere tekster, fx en moderne billedbog, ligesom også urgamle fortællinger præsenteres i et tidssvarende udtryk,som fx en podcast. Hvert kapitel i Safari 4 indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra én af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følger et forløb til fremstilling af en tekst i den tekstkategori, der har været fokus på gennem kapitlet, og endeligt evalueres der til sidst i hvert kapitel. Elevens scrapbog, Scrapbog 4, er et alternativ til den traditionelle arbejdsbog. En vigtig pointe er, at en scrapbog ikke er en arbejdsbog, hvori eleven skriftligt besvarer spørgsmål til de tekster, der arbejdes med. En scrapbog er derimod en personlig bog, hvori eleven indsætter tanker, ord, billeder, citater og forskellige produkter, som eleven producerer i arbejdet med fællesbogens tekster. Der er bevidst ikke angivet tidsestimater, da de enkelte opgaver, herunder særligt selvskabsopgaverne i scrapbogen, vil variere meget fra øvelse til øvelse og ikke mindst fra klasse til klasse. Derfor vil det være op til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam at fastlægge, hvor meget tid, der skal afsættes til forløbene i samspil med klassens øvrige årsplan. I Safari 4 introduceres Venteværelset der indeholder forslag til supplerende aktiviteter, som eleverne kan arbejde med, når de er færdige med den aktivitet, der lægges op til i scrapbogen. Venteværelserne findes i side for side-vejledningen og som arbejdsark bagerst i Vejledningen. Rigtig god Safari!

SAFARI får flotte ord med på vejen.
“
[…] Systemet er tjekket, gennemarbejdet og lækkert. Der er en stor bredde i udvalget af tekster og materiale.
Igen et pletskud til danskundervisningen. […] Det er bare at pakke kufferten og tage på opdagelse. God rejse.
(Anne Skovmark på folkeskolen.dk, 2. februar 2024)
[…] Safari 4 rummer alle de elementer, der gør en god undervisningsbog.
[...] Det er dejligt, at der arbejdes med grammatik også. At det grammatiske arbejde faktisk kommer ind i en kontekst, så eleverne fx kan arbejde med stedord i forbindelse med en tekst, og ikke kun i »den ugentlige grammatiktime«.
Anne Skovmark på laesepaed.dk, 31. januar 2025.
“
[…] De danskfaglige input (herunder grammatik) er korte og præcise, og oplæggene til samtaler og egenproduktion er velstrukturerede og motiverende.
[…] Det skal fremhæves, at det varierede tekstvalg: novelle, billedbog, kortfilm, lydfortælling, billeder, kortfilm, reklamer m.m. gør, at elever med svage afkodningsfærdigheder kan deltage på lige fod med kammeraterne. Par- og gruppearbejdet er struktureret således, at alle uanset niveau har en veldefineret rolle.
[…] Scrapbogen erstatter den klassiske arbejdsbog. Mange elever vil nyde muligheden for at klippe, klistre og tegne i bogen, der udmærker sig ved, at der både er plads til elevernes individuelle opsummering, kreativitet og fordybelse.
[…] Safari 3 får min varmeste anbefaling.
Berit Rye Windfeld i Læsepædagogen 2/2023.
Det er den erfarne og prisbelønnede læremiddelforfatter Trine May, der står bag SAFARI. Trine er oprindeligt uddannet lærer, men har sidenhen videreuddannet sig indenfor dansk, didaktik, læsning og børnelitteratur. Hun har flere gange siddet med i Undervisningsministeriets læseplansudvalg og har desuden fungeret som timelærer i børnelitteratur på læreruddannelsen.

★ SAFARI har sin helt egen Instagramprofil. Her kan du følge med i udviklingen af systemet, deltage i konkurrencer og få gode idéer til din undervisning.
★ Besøg også dansklf.dk/serie-og-systemer/safari – her finder du alle bøger i systemet, anmeldelser, videoer, info om kurser og meget mere.
★ Har du spørgsmål til SAFARI, eller vil du høre mere om systemet, kan du kontakte redaktionen på forlag@dansklf.dk




Hvis I vil vide meget mere om SAFARI, kan I få et gratis kursus med Trine May på jeres skole. Her får I en grundig indføring i systemet og tankerne, der ligger bag. I får et overblik over systemets struktur, didaktikken udfoldes, og I ser eksempler fra testklassernes arbejde.
Det eneste krav er, at I kan samle 24 dansklærere i 3. - 6. klasse. I kan evt. slå jer sammen med en eller flere naboskoler, eller I kan slå kurset op i kommunen.
Er I interesseret i et gratis kursus, så send en e-mail til Trine May på: trinemay@gmail.com


I dette særtryk om SAFARI kan du finde uddrag fra fællesbogen, scrapbogen og vejledningen. Derigennem kan du danne dig et indtryk af systemet og få en fornemmelse af strukturen, tekstvalget, aktiviteterne og samarbejdsformerne. Du kan også læse om tankerne bag systemet og finde ud af, hvordan du booker et helt gratis SAFARI-kursus til din skole.
Tag et kig i bøgerne på dansklf.dk/safari
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Kit Hansen
Grafisk tilrettelæggelse af Safari: Nina Hagen Grafisk Design
Illustrationer: Signe Kjær, Stian Hole og Line Malling Schmidt Trykt hos Tarm Bogtryk A/S, 2026
