MARIANNE HUNDEBØL BIRGITTE THERKILDSEN
Introduktion til bogen
Til læreren 1 2 3 4 5 6
Kom i gang med drama
Hverdagens kedsomhed bliver til dramatik på scenen
En raptekst bliver til en musikvideo
En dramatisk roman bliver til spændende drama
Et dramatisk liv bliver til levende dramatik
Drama til prøven
I Sæt spor. Spot på drama skal du arbejde med genren drama. Dramagenren kan optræde på mange måder, fx som teaterstykke, film, musikvideo, opera, musical, radioteater og lydfortælling samt forskellige former for manuskripter og oplæg hertil.
I denne bog er det særligt processen fra manuskript eller skitse til forestilling, der er i centrum.
Du vil blive præsenteret for eksempler på dramagenren, hvor det er de forskellige veje fra idé eller det skrevne ord til det færdige produkt, der fokuseres på.
Her møder du Larsen, den dumme dreng, det forelskede par, Louise og Liam, og de mange Tover, der på forskellig måde får liv gennem dramagenren. Samtidig skal du selv prøve kræfter med drama – med ord, krop og teknik. Til sidst i bogen får du ideer til, hvordan du kan inddrage dramaet til den mundtlige prøve i dansk.
Bogen består af seks kapitler. Hvert kapitel indledes med et overordnet mål, som du arbejder med undervejs, og som du skal reflektere over i slutningen af hvert kapitel.
God arbejdslyst!
Du kender nogle af dramagenrens begreber og kan improvisere med krop og stemme.
Du kan undersøge og fortolke et ældre manuskript og perspektivere temaet i forestillingen til din egen tid.
Du kan beskrive og reflektere over processen fra raptekst til musikvideo.
Du kan forholde dig til processen med at gå fra en litterær tekst til opsætning af en teaterforestilling.
Du kan beskrive og diskutere det at fremstille episoder fra en persons liv i et improvisationsdrama.
Du ved, hvordan du kan inddrage dramagenren til den mundtlige prøve i dansk.
”At gavne og fornøie, Hav stedse det for Øie,”
Det var Horatses Ord, Mens han var her paa Jord
KLASSEOPGAVE
Nu skal I prøve kræfter med forskellige øvelser og lege. Først skal I arbejde med en fælles klasseopgave, og derefter skal I fordele jer på forskellige improvisationsøvelser.
At komme for sent!
I udvælger fire elever, der går udenfor klassen. De fire elever fordeler følgende fire stemninger imellem sig:
1. Du kommer 5 minutter for sent, fordi du glemte at stille vækkeuret og kom alt for sent op. Du har ikke nået at være i bad, dit hår er uredt, og i farten tog du det tøj på, som du også havde på i går. På vej til skole opdager du, at du har spildt tandpasta på din trøje, men du er ligeglad!
2. Du kommer 5 minutter for sent, fordi du faldt i snak med én fra parallelklassen, som du egentlig bare synes er supersød. Du har svært ved at lade være med at smile, også selvom det er lidt upassende, fordi din lærer allerede er gået i gang med at undervise.
3. Du kommer 5 minutter for sent, fordi dine forældre havde et stort skænderi, så du var nødt til at trøste din lillesøster. Du er også selv ked af det.
4. Du kommer 5 minutter for sent, fordi du ikke har lavet dine lektier til i dag og egentlig slet ikke har lyst til at komme i skole. Du kommer kun, fordi I skal have idræt, som er dit yndlingsfag.
De fire elever går nu tilbage i klassen én ad gangen. Her skal de ”spille” den stemning, de hver især har fået tildelt. Det foregår sådan:
1. Bank på.
2. Få øjenkontakt med læreren og et par af de andre i klassen.
3. Gå ned på plads uden at sige et ord.
Tal om, hvem I mener, der udtrykker hvilken stemning? Begrund hvorfor?
• Saml til sidst jeres overvejelser i klassen, og argumenter for de bud, I er blevet enige om i makkerpar.
PAROPGAVE
Der er forskellige måder at komme i gang med drama på. For at fokusere på sanserne og mærke mulighederne for at være i et drama, kan I arbejde med forskellige øvelser.
Her bliver I præsenteret for tre øvelser, som I kan afprøve i klassen. I kan vælge at fordele øvelserne imellem jer, eller I kan vælge, at alle skal afprøve alle øvelser. Efterfølgende skal I tale om jeres oplevelse.
A.
I skal på skift mime alt fra Jeg tager bukser på til Hesten galopperer på marken. I bestemmer selv, hvad I vil mime. Start fx med noget nemt, og gør det gradvist sværere.
Når den første af jer har mimet sin sætning, skal den anden gætte, hvad den første mimede. Herefter skifter I, og det er nu makkerens tur til at mime.
Stil jer over for hinanden to og to.
Jeg tager bukser på. Pigen læser i en bog. Hunden gør højt. Bedstefar vinder i Lotto. Hesten galopperer på marken.
PAROPGAVE
B.
I har sikkert prøvet at mime og eksperimentere med udtryk før.
I denne øvelse kobles det at mime med at eksperimentere med udtryk ved hjælp af nulteksten nedenfor. I må ikke sige andet end præcis disse seks replikker:
A: Skal det være nu?!
B: Jamen sådan bare lige pludselig – og lige her?
A: Aftalen var, at du begyndte.
B: Tror du, det gør ondt?
A: Ja.
B. Så gør vi det sammen – nu!
En nultekst er en tekst uden indhold. Når man arbejder med en nultekst, må man kun sige det, der står i nulteksten. Til gengæld beslutter man selv, hvad nulteksten skal handle om.
Beslut jer for, hvad jeres nultekst skal handle om. Husk, at det er hemmeligt og kan være alt fra mord til aftensmad. Øv scenen.
Opfør den for resten af klassen, og lad dem give deres bud på handlingen.
PAROPGAVE
C.
I makkerpar skal I forberede uddraget af novellen, Hvorfor?
Husk, at indholdet ikke kommer til udtryk gennem teksten, men gennem udtrykket – det, I gør. Overvej, hvordan I skal sige de enkelte replikker, og tænk nøje over mimik og kropssprog.
Hvorfor?
”Jo, det vil sige, ... ja, der er ting, man kun gør fordi man ..., ... er nødt til det. Fordi der er nogen, der har gjort en noget, forældre, eller ... kammerater, eller ..?”
”Samfundet?”
”Ja, samfundet, også det. Måske især det.”
”Det er der sikkert nogen, der vil sige.”
”At det er samfundets skyld?”
”Ja.”
”Hvordan det?”
”Det ved du bedst selv.”
”Hvad ved jeg ...?”
”Hvordan det er samfundets skyld.”
”Hvorfor skulle jeg vide det?”
”Du er en af dem, der siger det.”
”Jo ..., men måske du kan forklare det lidt nærmere?”
”Hvad?”
”Hvorfor samfundet fik dig til ...?”
”Nej.”
”Nej?”
”Ja: nej.”
”Du sagde noget om gadelygterne?” ”De lyste.”
”Ja, og...?”
”Og hvad?”
”... generede de dig?”
”Er det ikke meget normalt klokken halvto om natten?”
”Hvad?”
”At gadelygterne lyser.” ”Og det provokerede dig?”
Et læseteater er en blanding af oplæsning og drama. I et læseteater læser man en tekst dramatisk op for et publikum ved hjælp af forskellige virkemidler som betoning, kropssprog, mimik, pauser, tempo og artikulation.
”Hvorfor tror du det?”
”Du sagde, at det var det, der fik dig til ...”
”Har du aldrig prøvet det?”
”Hvad?”
”At lyset fra gadelygterne gav dig lyst til at gå en tur?”
”Og jernstangen?”
”Ja, den var forbandet rusten.”
”Det er noget svineri at lade sådan noget rusten jern ligge og flyde. Synes du ikke?”
”Øh, ... joh ...”
”Den slags kan man ikke bare lade ligge. Folk kunne falde over den!”
”Så du ledte ikke efter den. Du fandt den bare? ”Fandt? Kalder du det at finde? Rustent ragelse!”
”Vidste du, hvad du ville med den, da du samlede den op?”
”Hvad ville du måske stille op med et stykke helvedes rustent jern?”
”Så det var rusten, der ...?”
”Det skurrede i hånden, så det ikke var til at holde ud. Kender du ikke det?”
”Fortæl mig om dig selv?”
”Du ved det hele: Hans Henrik Nielsen, sytten år, født i København, november 1985. Skolens bedste forward.” ”Det er vel ikke derfor ...?”
”Du er ligesom de andre. Jeg troede, du måske var anderledes. Hvor gammel?”
”Otteogtyve.”
”For sent.”
”For sent til hvad?” ”Du lærer det aldrig.” ”Lærer hvad?”
”At forstå.”
”Dig?”
”Nej, det hele.”
”Jo, det vil sige, ... ja, der er ting, man kun gør fordi man ..., ... er nødt til det. Fordi der er nogen, der har gjort en noget, forældre, eller ... kammerater, eller ..?”
”Samfundet?”
”Ja, samfundet, også det. Måske især det.”
”Det er der sikkert nogen, der vil sige.”
”At det er samfundets skyld?”
”Ja.”
Opfør læseteateret, Hvorfor? for resten af klassen eller et andet makkerpar.
I skal nu arbejde med en rækkefølge af replikker og regibemærkninger i et dramauddrag. Uddraget er fra 1. scene af dramaet Det andet hold af Line Knutzon.
Stykket handler om 13 unge mennesker, der på den ene eller anden måde er anderledes. Derfor er de blevet sorteret fra og lukket inde på en skole. De har hver deres tydelige karaktertræk, men viser overraskende sider af sig selv hen ad vejen. De fleste er i konflikt med sig selv.
Den 1. scene er pillet fra hinanden, og I skal nu samle puslespillet. Hvilken rækkefølge fungerer bedst. Hvorfor? (Find puslespillet som kopiforlæg på dansklf.dk)
• Sammenlign til slut jeres bud på rækkefølge i klassen.
Lys op. Ankomst. Alle, undtagen Kirsten Barfoed, står opstillet med ryggen til og kigger ud ad vinduerne. På gulvet ligger rygsække og tasker. Adam bærer en guitar på ryggen.
BJØRN - Altså, jeg vil gerne lige vide én ting: Hvem i helvede er Lars?
AMALIE - Det er lederen, han er lederen!
GULLA - Siger man.
BJØRN - Ja, netop. “Siger man”.
AMALIE - Altså, hvad mener I?
KAREN - Ja, men det er sgu da en mærkelig fordeling; 13 her og 75 der!
GITTEKIRSTEN - Ja, og 13 betyder uheld.
ANDREAS (ufattelig træt) - Jeg vil bare sige, at det er normalt, at man deler folk op. Jeg er tit blevet delt op.
GITTEKIRSTEN - Hun taler med én nu!
AMALIE - Hvem er det?
GULLA - Det er i hvert fald ikke Lars.
ANDREAS - De går ind i det andet hus.
AMALIE - Men hvad så med os? Hvad skal vi så?
LEA - De har nok delt os op i to hold.
ANJA - Altså, jeg synes bare, jeg havde i hvert fald regnet med, eller jeg har i hvert fald hørt. Eller set. Jeg ved ikke, mange mennesker
Alle kigger på Anja, som ikke kommer frem til noget.
ANJA - Altså, jeg er sikker på, at vi ... Eller hvis nu, at vi ...
Kirsten Barfoed kommer forpustet ind.
NOGLE/ALLE - Hvad så? Hvad sagde han? Hvorfor går de andre ind i det store hus? Hvorfor skal vi være i det lille hus? Det andet hus er meget pænere.
KIRSTEN BARFOED - Så, ti stille! Jeg talte ikke med selve Lars, men med en, der hedder Finn.
BJØRN (har aldrig hørt noget lignende) - Finn?
Sara rækker fingeren op. Ingen ser det.
KIRSTEN BARFOED - Ja, og Finn sagde, at Lars desværre er blevet nødt til at tage et møde, men vi skulle bare begynde at indlogere os på vores værelser, og så vil vi få besked om det videre forløb senere.
Sæt spor. Spot på drama
Marianne Hundebøl og Birgitte Therkildsen
© Dansklærerforeningens Forlag 2019
1. udgave 1. oplag
Forlagsredaktion: Lotte Hjortshøj
Omslag, grafisk form og tilrettelæggelse: andresen design
Rettigheder: Mette Kuhlmann
Side 5, 17, 18, 19, 21, 22, 36, 37, 41, 42, 45, 46, 48, 49, 50, 62, 67, 77, 79, 84, 86 Getty Images
Side 10 elevproduktioner 8. klasse
Side 13 Janne Teller: uddrag af Hvorfor? fra Alt, Dansklærerforeningens forlag 2013
Side 15 Line Knutzon: scene 1 fra Det andet hold, DramatikVærket 2013
Side 23 Kjeld Abell: Første akt - billede 1 og 2 Fortæppet og Kontoret fra Melodien, der blev væk, Gyldendals Teater 1935
Side 34 Kjeld Abell: Fortæppe til uropførelsen af Melodien, der blev væk (1935)
Statens Museum for Kunst
Side 34 Sven Møller Kristensen: Sangen om Larsen, Musik Herman D. Koppel & Bernhard Christensen, Copyright © Jac. Boesens Musikforlag, Edition Wilhelm Hansen AS, København, Trykt med tilladelse af Hal Leonard Europe Limited
Side 37 Per Vers: Dum fra DNA 2014
Side 43 Per Vers/Asger Lindgaard: Screendump fra DUM-treatment
Side 46 Per Vers: Moder vor fra Vers 1.0 2005
Side 51, 54, 60, 62, 64 Sanne Munk Jensen/Glenn Ringtved: stills fra Booktrailer til Dig og mig ved daggry, Bacon Cph 2013
Side 52, 63, 83 Fotograf Louise Dybbro: Plakater fra Teater Nordkraft
Side 53 Sanne Munk Jensen/Glenn Ringtved: indledning fra Dig og mig ved daggry, Gyldendal 2013
Side 55 Minna Johannesson: Interview med instruktør, artikel
Side 56, 57 Sanne Munk Jensen/Glenn Ringtved: Billede og Første akt af manuskript til teaterforestilling fra Dig og mig ved daggry - der er så meget man ikke kan ... når man er død!, Teater Nordkraft 2018
Side 65, 68 Tove Ditlevsen ©Scanpix/Denmark
Side 69 Tove Ditlevsen: Kapitel 3 fra Tove Ditlevsen, Erindringer, barndom og Ungdom, Gyldendal 1967
Side 71 Sort Samvittighed: Uddrag af Tove! Tove! Tove!, Benedikte Hammershøj 2016
Side 73, 75, 76 Natascha Rydvald: Fotos fra Forestillingen Tove! Tove! Tove!
Trykt hos: Tarm Bogtryk
Kopiering fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.
ISBN: 978-87-7211-073-8
dansklf.dk
I Sæt spor. Spot på drama er der fokus på dramagenrens begreber, modeller og dramaets opbygning.
Eleverne bliver introduceret til det ældre drama, rap-genren som drama, teaterdrama, booktrailer og improvisationsdrama bl.a. med udgangspunkt i Melodien, der blev væk, rap-tekst og video DUM, Dig og Mig ved daggry og Tove! Tove! Tove!
Hvert kapitel indledes med et overordnet fagligt mål. Eleverne bliver præsenteret for:
• Dramagenrens begreber og improvisation med krop og stemme.
• At kunne undersøge, fortolke og perspektivere temaet i en forestilling til egen tid.
• At kunne beskrive og reflektere over processen fra raptekst til musikvideo.
• At kunne forholde sig til processen fra en litterær tekst til opsætning af en teaterforestilling.
• At kunne beskrive og diskutere et improvisationsdrama.
• At kunne inddrage dramagenren til den mundtlige prøve i dansk.
Derudover indeholder Sæt spor. Spot på drama en kort vejledning til læreren.
Sæt spor. Spot på drama er rettet mod 7. - 10. klasse