Issuu

KRISTINE BRATBERG VIFFELDT

TRAUN-TERKELSEN

KRISTINE BRATBERG VIFFELDT

KRISTINE TRAUN-TERKELSEN

Sæt spor

Fortryllet af folkeeventyr

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

5. FOLKEEVENTYRETS SPROG

6. PERSPEKTIVERING

Eventyr fortryller og betager os. I eventyr møder vi det bedste og det værste i mennesket. Eventyr er fyldt med blod, mord, forræderi og svigt, men også med gavmildhed, tilgivelse og kærlighed så stor, at den kan overvinde alt. Eventyr fortæller os om at være menneske. Om hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, og om at finde sig selv og sin plads her i verden.

I denne bog skal du lære om folkeeventyrets genretræk og den tid og det samfundsbillede, som de er præget af. Du skal arbejde med at analysere og fortolke folkeeventyr, og du skal også lære, hvordan du kan arbejde med perspektivering og vurdering af folkeeventyr.

Bogens fokusområder er:

• Folkeeventyrets genretræk

• Folkeeventyrets verdensbillede

• Folkeeventyrets persontyper

• Folkeeventyrets symboler

• Sprog og sproglig analyse

• Perspektivering og vurdering

Hvert kapitel indledes med et TJEK IND. Her er læringsmål for kapitlet, og du vil møde opgaver, der sporer dig ind på kapitlets fokusområde. Hvert kapitel afsluttes med et TJEK UD. Her kan du tjekke, hvor godt du har styr på kapitlets fokusområde.

God arbejdslyst!

3 FOLKEEVENTYRETS PERSONTYPER

Når du læser folkeeventyr, møder du mange forskellige persontyper. De kan være modige, hjælpsomme eller onde. Dette kapitel har fokus på, at du:

• kender de typiske persontyper i folkeeventyr

• kan lave en personkarakteristik af personerne i et folkeeventyr

• kan lave en personkarakteristik af personerne i et eventyr

• kan udpege eksempler i teksten til at belyse og understøtte din personkarakteristik.

Cfælles Skriv hver især i hemmelighed tre sedler med tre navne på kendte figurer fra folkeeventyr. Alle sedlerne samles herefter i en pose.

Gå sammen i fire grupper.

Legen går nu ud på, at en person fra hver gruppe på skift trækker en seddel fra posen og prøver at få de andre i gruppen til at gætte navnet. Det er forbudt at nævne eventyrets titel, og man må heller ikke bruge ord, der minder om personens navn eller titel, fx »stedmor« eller »aske«. Hvis navnet gættes, må en ny seddel trækkes. Når 1 minut er gået, går turen til næste gruppe. Fortsæt, til alle sedler er brugt. Tæl point.

Tag en runde mere, men denne gang må I ingenting sige, ingen ord eller lyde, I må kun mime. Når alle sedler er brugt, tælles pointene fra begge runder sammen, og vindergruppen findes.

C

to og to Før I læser teoriafsnittet om persontyper på side 27-31, skal I tale om, hvad følgende ord og udtryk betyder:

personificering

konflikt

karakteriserende

anonym passiv episk psykologisk

Cto og to Læs på skift et afsnit højt, og hjælp hinanden med at finde nøgleord, og udfyld et to-kolonne-notat.

Persontyper

Folkeeventyrets persontyper er flade karakterer. Vi kender dem kun gennem deres handlinger. I et eventyr kommer du ikke ind i hovedet på personerne. Vi må nøjes med at se på dem udefra og lære dem at kende gennem deres handlinger og replikker. I andre litterære fortællinger, hvor personer beskrives mere dybdegående, kan man tale om runde karakterer.

En anden ting, du måske har bemærket, er, at eventyrets personer ofte har et øgenavn eller et kaldenavn som fx Askepot, Tornerose eller Den Tapre Skrædder. Kaldenavnene fortæller os noget om, hvordan personerne er, eller hvilke omstændigheder de lever under. I nogle tilfælde har personerne et navn, der godt nok er et rigtigt navn, men som er så almindeligt, at det bliver anonymt. Det kender du fx fra Hans og Grete, men også navne som Per, Povl og Esben er meget brugt i forskellige udgaver af folkeeventyr.

Karakteriserende kaldenavne eller anonyme navne er med til at pege på, at personen ikke er en virkelig person, men mere er en type. Vi skal altså ikke læse eventyret om Snehvide som en historie, der handler om en helt bestemt pige og hendes virkelig modbydelige stedmor. Vi skal i stedet se Snehvide som en personificering af nogle bestemte værdier eller dyder, jf. afsnittet de syv dyder og de syv synder. Gennem hovedpersonerne i folkeeventyrene får vi vist, hvordan man kan efterleve de syv dyder.

En rigtig helt

Hovedpersonerne er eventyrets omdrejningspunkt. Vi følger dem gennem historien, mens de prøver at finde ud af, hvad der skal til for at opnå lykke og selvstændighed. Gennem de prøvelser, de gennemgår, lærer de sig selv og verden at kende og finder til slut deres plads.

I folkeeventyrene er der ofte stor forskel på den mandlige og den kvindelige helt, for mens pigerne skal bevise, at de er trofaste, udholdende og flittige husmødre, er drengenes udfordringer mere fysiske og handler om at udvise styrke, mod og klogskab, bekæmpe uhyrer og narre fjender.

Eventyr med flere hovedpersoner

I en del folkeeventyr finder vi ikke bare en, men to hovedpersoner. Det er de eventyr, hvor den hovedperson, der gennemgår en udvikling, faktisk er temmelig passiv og aldrig rigtig får taget sig sammen til at handle. I stedet er det en anden, der må træde til og klare ærterne, sådan at vores passive hovedperson kan komme godt i mål. I sådanne eventyr skelner vi mellem den psykologiske og den episke hovedperson.

Den psykologiske hovedperson er den, der udvikler sig psykisk – altså den, hvis udvikling vi følger fra barn til voksen. Tænk fx på Rapunzel i sit tårn, der venter på prinsen, eller Tornerose, der sover bag sin tjørnehæk.

Den episke hovedperson er den, der handler og klarer prøver. Det er prinsen på den hvide hest, der tvinger sig vej gennem tornene og vækker Tornerose til live med et kys.

Skurke og slyngler

Folkeeventyrene myldrer med skurke og slyngler, man sjældent finder mage til. De giver ansigt til alt det modbydelige, vi mennesker kan finde på at udsætte hinanden for, og som man i livet kommer ud for at skulle forsvare sig imod. I eventyrets verden sættes tingene på spidsen, så det er til at tage og føle på.

Snehvides stedmor er ikke bare misundelig på sin steddatters ungdom og skønhed, hun er så opædt af jalousi, at hun forsøger at få Snehvide slået ihjel, så hun kan spise hendes hjerte og lever. Hun vil på en gang udslette hende og stjæle hendes egenskaber.

Folkeeventyrets skurke fungerer som heltens negative modsætning. Det betyder, at hvis vores hovedperson er gavmild og hjælpsom, så er skurkene smålige og egoistiske. På den måde bliver de en understregning af, hvordan man absolut ikke bør være. Derfor får de også som regel en god og passende straf til sidst, sådan at vi ikke er i tvivl om, at det ikke kan betale sig at opføre sig dårligt.

Skurkene giver liv til de synder, som hovedpersonen må forsøge at overvinde, og gennem sin kamp mod dem viser helten, hvordan det gode kan sejre over det onde.

Personkarakteristik

Når man skal udarbejde personkarakteristikker, må man aldrig følge en opskrift slavisk punkt for punkt. I stedet skal man udvælge med omhu i forhold til den specifikke tekst, man sidder med.

Herunder nævnes nogle af de principper, man skal være opmærksom på, når man arbejder med personkarakteristikker.

Når du skal forsøge at forstå en person i en tekst, er der nogle ting, som du skal undersøge:

Hvilke oplysninger får vi om personens udseende?

Hvad kan det fortælle os om personlighed og omstændigheder?

Hvordan er personens livsvilkår?

Er personen rig eller fattig?

Hvor bor personen?

Hvilke omgivelser er der? (hvordan er fx landskabet, boligen?)

Hvordan er personens familieomstændigheder? (er personen fx elsket, hånet, anerkendt?)

Sker der ændringer undervejs?

Er der særlige ting i teksten, der bruges til at kendetegne personen?

Er der genstande, dyr eller udtryk, der nævnes på afgørende steder eller gentagne gange? Hvad siger det om personen?

Hvilken livsfase befinder personen sig i?

Er personen et barn? Voksen? Midt imellem? Hvad betyder det for den måde, personen opfører sig på, og for plottet i eventyret?

Hvilke udfordringer eller konflikter kæmper personen med?

Hvordan reagerer personen på dem? Hvorfor?

Hvad er det, der driver personen?

Hvad vil personen egentlig gerne opnå?

Hvad gør personen for at nå dette mål?

Sker der en ændring eller en udvikling med personen i løbet af handlingen?

Hvad består den i?

Hvordan kommer den til udtryk?

Cfælles Lav en opsamling på teoriafsnittet om persontyper. Brug jeres to-kolonnenotat. Tal undervejs om persontyperne i Esben Askerager og i Snehvide.

Cto og to Læs Kong Lindorm. Marker de oplysninger, I får om personerne. Lav en personkarakteristik af hovedpersonerne.

Brug aktantmodellen. Hvad er det, vores hovedpersoner ønsker sig, og hvad gør de for at opnå det?

Brug hjemme-ude-hjem-modellen. Hvilket miljø og hvilke omstændigheder befinder hovedpersonerne sig i i begyndelsen af eventyret? Hvor sker det første skift? Hvad betyder skiftet for hovedpersonernes miljø og omstændigheder? Hvor sker det næste skift? Hvor befinder de sig til slut? Hvad har ændret sig?

Er hovedpersonerne typiske for folkeeventyr? Hvilke dyder og synder bliver fremhævet i eventyret? Er der kønsforskelle i eventyret?

fælles Sammenlign jeres personkarakteristikker i klassen.

Cgrupper Gå sammen i grupper på 3-4 personer. I skal producere en plakat med overskriften Eventyrets persontyper Opstil huskeregler for arbejdet med personkarakteristik, når man analyserer folkeeventyr. Hæng jeres plakater op i klassen og sammenlign.

Calene Fik du styr på det vigtigste? Vurder dig selv ud fra de tre mål herunder. Giv 3 point, hvis du føler dig sikker i det. 2 point, hvis du er nogenlunde sikker i det, og 1 point, hvis du har brug for at forstå det bedre.

1. Jeg kender de typiske persontyper i folkeeventyr.

2. Jeg kan lave en personkarakteristik af personerne i et folkeeventyr.

3. Jeg kan udpege eksempler i teksten til at belyse og understøtte min personkarakteristik.

C

fælles Tal om, hvad I har lært. Hvad vidste I i forvejen? Hvad har I fået af ny viden? Er der noget, der har været svært? Er der noget, I skal bruge mere tid på at forstå?

følg sporet

Læs kunsteventyret Heksens briller af Kenneth Bøgh Andersen. Tal om, hvordan personerne er fremstillet i dette moderne eventyr. Sammenlign med, hvordan personerne ofte fremstilles i folkeeventyr. Tal om, hvad forskellen kan skyldes.

Lav en moderne version af folkeeventyret Kong Lindorm Alle personer skal være med og optræde på de samme pladser i aktantmodellen. Handlingen skal foregå i nutiden, og I skal finde en ny titel. Fortæl jeres version af eventyret for hele klassen.

Litteratur

Side 62: »Skrubtudsen«. Folkeeventyr.

Side 63: »Esben Askerager«. Folkeeventyr.

Side 67: »Klods-Hans« af H.C. Andersen. Fra visitandersen.dk.

Side 70: »Snehvide«. Folkeeventyr.

Side 76: »Den fortryllede plysbjørn«, af Lise Bidstrup. Fra Heksens Briller. 13 nye eventyr

Ordet Fanger, 2013

Side 82: »Kong Lindorm«. Folkeeventyr

Side 85: »Heksens briller« af Kenneth Bøgh Andersen. Fra Heksens Briller. 13 nye eventyr

Ordet Fanger, 2013

Side 92: »Monster«. Folkeeventyr.

Side 99: »Pigerne i brønden«. Folkeeventyr

Illustrationer

Sæt spor

Fortryllet af folkeeventyr

Af.Kristine.Bratberg.Viffeldt.og.Kristine.Traun-Terkelsen

1. udgave, 2. oplag 2022

Kopiering.fra.denne.bog.må.kun.finde.sted.på.institutioner.eller. virksomheder,.der.har.indgået.aftale.med.Copydan.Tekst.&.Node,. og.kun.inden.for.de.rammer,.der.er.nævnt.i.aftalen.

Forlagsredaktion:.Lisa.Marie.Henderson

Foreningskonsulent:.Marianne.Holst.Hundebøl Grafisk.tilrettelæggelse:.Dorte.Cappelen

Modeller.side.11,.12.og.20:.Lars.Bo.Petersen

ISBN:.978.87.7996.820.2

Trykt.hos.Tarm Bogtryk.A/S Printed.in.Denmark.2022 www.dansklf.dk

Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr sætter fokus på folkeeventyrets genre og periode og præsenterer relevante begreber og modeller.

Du skal læse om, undersøge, sammenligne, analysere, perspektivere og vurdere en række forskellige folkeeventyr. Målet er, at du kan anvende den viden, du opbygger igennem bogens kapitler, når du selv skal arbejde med folkeeventyr.

Alle kapitler indledes med konkrete mål og forforståelsesopgaver, og hvert kapitel afsluttes med evalueringsopgaver, hvor du kan tjekke dig selv.

I alle kapitler er der supplerende opgaver, hvor et bredere fokus på genren og analysearbejdet kan forfølges.

I Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr er der spot på: