Issuu

ORDET ER DIT FOKUS PÅ MUNDTLIGHED I 1.-2. KLASSE

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson Illustrationer: Pernille Mühlbach

Grafisk tilrettelæggelse: andresen design

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan

Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978 87 7211 159 9 dansklf.dk

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Indhold aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Forord 4

GUIDE TIL MATERIALET 4

Mundtlighed i skolen – hvorfor undervise eksplicit i mundtlighed? 6

Mundtlighedsdidaktik – hvordan kan vi tilrettelægge mundtlighedsundervisning? 7 Mundtlighed som fagområde – hvad er en mundtlig tekst? 10 Respons 12

KAPITEL-FOR-KAPITEL-VEJLEDNING 16

Kort om evaluering og fastholdelse af teksten 16

KAPITEL 1 – STEMME OG KROP 18

KAPITEL 2 – FORTÆLLING 23

KAPITEL 3 – OPLÆSNING 28

KAPITEL 4 – SAMTALE 33

KAPITEL 5 – FREMLÆGGELSE 38

Snedronningen 42

Kildefortegnelse 51 Arbejdsark 1-20

På dansklf.dk/ordet1-2 under fanebladet webmateriale findes video- og lydfiler til de enkelte kapitler. Eleverne kan tilgå disse direkte fra elevbogen via QR-koder.

LÆRERVEJLEDNING

Ordet er dit er et undervisningsmateriale om mundtlighed til 1.-2. klasse. Gennem arbejdet med elevbogens fem kapitler styrkes elevernes mundtlige færdigheder og deres viden om det mundtlige sprog og dets forskellige genrer. Materialet sætter fokus på danskfagets mundtlige dimension og viser, hvordan denne kan prioriteres i den daglige undervisning. Elevbogens eksempler og aktiviteter vil styrke elevernes brug af det mundtlige sprog. Sammen med nærværende lærervejledning sætter Ordet er dit spot på det mundtlige sprogs anvendelse og virkemidler og på, hvordan vi kan arbejde målrettet med at udvikle det i danskundervisningen.

Elevbogen består af fem kapitler med hver sit emne. Hvert kapitel indeholder konkrete læringsmål samt aktiviteter og opgaver, som kan løses klassevis, som makkerarbejde eller individuelt. Kapitlerne afrundes med evaluerende opgaver.

Når vi arbejder med mundtlighed i skolen, skal der være plads til både leg, grin og faglighed. Der skal tales, hviskes, råbes, lyttes og mimes. Eleverne skal have mod på og lyst til at bruge deres mundtlige færdigheder. De skal opleve, at ordet er deres!

Som lærer vælger du selv, om du vil følge bogens forslag fra ende til anden, eller om du vil udvælge enkelte aktiviteter. Det er en god ide at forberede dig til arbejdet med de enkelte genrer gennem egen produktion af mundtlige tekster. Når du selv fortæller om eksempelvis en hverdagshændelse, styrkes dine egne mundtlige kompetencer. Det kan desuden blive lettere at forudsige og hermed imødekomme de udfordringer, der kan opstå, når eleverne skal lave en fortælling om noget, de har oplevet. Sidst men ikke mindst kan din fortælling indgå som en modeltekst for elevernes tekstproduktion.

Læremidlet består af en elevbog og en lærervejledning med arbejdsark. Der er desuden adgang til en række lydfiler og film via QR-koderne i elevbogen samt på dansklf.dk/ordet1-2 under fanebladet webmateriale.

Elevbogen er tilrettelagt, så man kan arbejde med kapitlerne særskilt og i den rækkefølge, man vil. Vær dog opmærksom på, at der er progression inden for det enkelte kapitel, således at nogle opgaver bygger oven på tidligere opgaver i kapitlet. Vær også opmærksom på, at sværhedsgraden er stigende i løbet af bogen.

• Mundtlighed som fagområde – hvad er en mundtlig tekst?

• Mundtlighed i skolen – hvorfor undervise eksplicit i mundtlighed?

Herefter finder du en konkret vejledning til hvert enkelt af de fem kapitler.

• Mundtlighedsdidaktik – hvordan kan vi tilrettelægge mundtlighedsundervisning?

Sidst i lærervejledningen er der arbejdsark til kopiering.

• Responsarbejde – hvordan kan vi give mundtlig respons på en mundtlig tekst?

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Mundtlighed i skolen – hvorfor aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa undervise eksplicit i mundtlighed? aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Læsning aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa I vejledningen til danskfagets 1. forløb står der i afsnittet om mundtlighed og drama: I hele skoleforløbet indgår mundtlige aktiviteter som at lytte, tale og producere fortællinger.

Arbejdet med den mundtlige dimension i folkeskolen lever godt op til folkeskolens formål og medvirker fint til at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. I skolehverdagen støttes eleverne i at ville, kunne, turde og have lyst til at deltage i den demokratiske debat. Og i danskfaget må vi sikre, at eleverne bliver undervist i og får mulighed for at formulere sig sammenhængende om relevante emner. Mundtlige færdigheder er et vigtigt grundlag for læring, forståelse og samarbejde. Vi bruger det mundtlige sprog, fx når vi udforsker en litterær tekst eller løser en faglig opgave sammen. Vi bruger det også, når vi indgår i sociale sammenhænge. Vi kommunikerer, regulerer, løser konflikter og udveksler sympatier gennem det mundtlige sprog. Samtalen og det mundtlige sprog er således et nødvendigt redskab i undervisningen generelt og i skolens sociale fællesskab. Når vi fokuserer på den mundtlige dimension, kan vi styrke elevernes beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre, som det står i danskfagets formål.

Der er altså mange gode grunde til at have fokus på mundtlighed i undervisningen og på at bruge det mundtlige sprog i skolen. Men mundtligt sprog og mundtlige færdigheder kan og bør også være selve genstanden for undervisningen. Eleverne skal opbygge viden om talesproget og dets virkemidler. Vi må undersøge og afprøve, hvilken sprogbrug og hvilke genrer der egner sig til bestemte situationer. Vi skal sætte fokus på at udvide elevernes kendskab til genrer og konkrete værktøjer og færdigheder, der kan understøtte dem i at udvikle et funktionelt talesprog. Vi må arbejde eksplicit med at udvikle elevernes mundtlige kompetencer.

Når børn i 6-årsalderen starter i skole, møder de fleste med et velfungerende mundtligt sprog. Deres basale talesprog er på plads. Men det er langtfra færdigudviklet. Gennem hele skoleforløbet udvikles elevernes talesprog – og i endnu højere grad, hvis vi underviser eksplicit i mundtlighed.

Når vi underviser i mundtlighed, kan vi styrke elevernes fonologiske og sproglige opmærksomhed, deres talesprog, sprogforståelse, ordforråd, narrative kompetencer og evne til at forstå både det, der bliver sagt, og alt det, der ikke bliver sagt. Udviklingen af det mundtlige sprog styrker i høj grad de elementer af sprogforståelsen, som udgør det ene reb i Elbros model for læsning

Centrale komponenter i læseforståelse (frit efter Scarborough, 2001). (Oakhill, Cain, Elbro 2015)

Forståelsesmonitorering

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Genrepædagogik aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Mundtlighedsdidaktik – hvordan kan aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa vi tilrettelægge mundtlighedsundervisning? aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa At undervise i mundtlighed aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa 1. 2. aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa 4. 3. aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Læsning er meget mere end afkodning. Og gennem arbejdet med det mundtlige sprog kan vi fokusere på disse andre elementer i forhold til sprogforståelse, selvom eleverne endnu ikke har udviklet tilstrækkelige afkodningsfærdigheder. Vi ved fx, at elevernes læseforståelse fremmes ved at styrke deres ordkendskab. Og at man udvider sit ordforråd og forståelse af nye ord, når man bruger ordene flere gange både mundtligt og skriftligt samt i forskellige kontekster. Fokus på det mundtlige sprog giver således et solidt grundlag for elevens læse- og literacyudvikling.

I Ordet er dit ligger der en bestemt didaktisk tænkning til grund for arbejdet med mundtlig kompetenceudvikling. I det følgende gennemgås ganske kort nogle mundtlighedsdidaktiske byggesten.

Den første byggesten er den meget centrale skelnen mellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed, som Mads Th. Haugsted har beskrevet i en række udgivelser om danskfagets mundtlige dimension. Mundtlighed i undervisningen betegner den mundtlige interaktion mellem lærer og elever og eleverne imellem. Vi er ofte gode til at lægge vægt på at anvende mundtlighed i undervisningen, og vi har gennem en årrække været bevidste om at styrke brugen og kvaliteten af det mundtlige sprog i klassen, sådan som også Olga Dysthe har gjort os opmærksomme på i Det flerstemmige klasserum.

Hvilke mundtlige genrer skal vi undervise i? Er talesproget en personlig sag? Og hvis det er, hvordan kan vi så undervise i det? Har vi som lærere et godt nok kendskab til talesprogets konkrete værktøjer, og har vi ideer til, hvordan vi kan undervise i og med værktøjerne?

Ordet er dit giver konkrete svar på disse spørgsmål ved at have udvalgt et bestemt indhold i hvert kapitel og ved at stille en række konkrete værktøjer og ideer til rådighed for både lærer og elever.

En anden inspiration til elevbogens didaktiske tænkning og opbygning er genrepædagogikken. Genrepædagogikken er en teoretisk og praktisk ramme for undervisning i skolens tekster. Den knytter sig traditionelt til udviklingen af elevernes skriftsprog og stilladsering af elevernes egen skrivning og produktion af tekster. Genrepædagogikkens undervisningsog læringscirkel giver inspiration til rammen for mundtlighedsundervisningen.

Opbygning af viden om genren

Selvstændig tekstkonstruktion

Analyse af modeltekster

Fælles tekstkonstruktion

Undervisning i mundtlighed, derimod, betegner de situationer, hvor det talte sprog er undervisningens genstand. I den forbindelse rejser der sig en række spørgsmål: Hvordan udvælger vi indholdet i undervisningen?

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Fase et i det genrepædagogiske forløb handler om at skaffe sig viden om den genre, man arbejder med. Man udvikler et fælles ordforråd i klassen til at tale om genren. Det vil også være i denne fase, man har fokus på det særligt mundtlige. Man undersøger fx, hvordan det lyder, og hvordan det ser ud, når man fortæller en opdigtet historie.

I fase to konkretiseres genrens sproglige og indholdsmæssige træk. Gennem analyse af modeltekster undersøges, hvad der gør teksten funktionel, så den virker efter hensigten. Man undersøger fx, hvordan man kan fortælle om en hændelse med fokus på et højdepunkt. I flere af bogens kapitler vil der være ideer og links til modeltekster, der kan anvendes i undervisningen. Modelteksten fungerer som eksempel og vejledning. Modelteksten giver eleverne en forestilling om, hvordan deres egen tekst kan udformes, og hvad den kan indeholde. Brugen af modeltekster er måske særlig vigtig i de første skoleår, hvor eleverne er under ”indkulturering” i skolens sprog og faglige genrer. For nogle elevers vedkommende vil det være første gang, de møder mange mundtlige teksttyper. Mødet og arbejdet med modelteksten medvirker til, at eleverne ikke famler i blinde, når de selv skal agere mundtligt. Arbejdet med tekster i fase to kan udformes på mange forskellige måder. Generelt i arbejdet med mundtlige tekster foreslås det at analysere mundtlige tekster i klassen, samt at du som lærer producerer mundtlige tekster i den valgte genre. Det kan være tekster, som er eksemplariske, eller det kan være tekster, som tydeligt rammer ved siden af genren, så der er noget at tale om.

I fase tre arbejdes der med fælles tekstkonstruktion. I den traditionelle genrepædagogik er det i denne fase, klassen konstruerer en fælles eksempeltekst sammen med læreren og samtidig taler om genren og dens særlige strukturer og sproglige træk. Det er lidt mere besværligt, når vi arbejder med mundtlige tekster. Vi kan rimeligt nemt arbejde med at skabe en fælles tekst i forbindelse med oplæsning. Vi

kan arbejde med pauser, tempo og stemmeføring og afprøve forskellige måder at læse en bestemt tekst op på. Gennem afprøvning og i fællesskab kan klassen blive enige om, hvilken oplæsning der virker bedst. Vi kan også arbejde med at imitere andres oplæsning. Arbejdet i fase tre giver klassen mulighed for at føre en faglig samtale om det mundtlige sprog og dets virkemidler, og samtidig kan den fælles samtale, afprøvning og konstruktion medvirke til at afdramatisere og afpersonalisere den mundtlige tekst. Det er ikke lige nemt inden for alle elevbogens mundtlige genrer at lave en fælles eksempeltekst. Men den fælles konstruktion af tekst kan tænkes ind på alternative måder. Fx hører det under fase tre, når klassen sammen formulerer spørgsmål om helte til deres fremlæggelse.

Gennem arbejdet i de første tre faser sker der en opbygning af elevernes genrekendskab, og i fase fire skal eleverne selv konstruere en tekst inden for genren. Når vi anvender modeltekster og lytter til en række eksempler på mundtlige tekster inden for genren, kan vi nogle gange opleve, at elevernes viden om genren binder dem, således at deres individuelle tekst lægger sig meget tæt op ad de modeltekster, de har mødt. Man kan som lærer savne tegn på kreativitet og måske fantasi, men der er ingen grund til at være bekymret. De fleste elever får hurtigt mod på at skabe individuelle mundtlige tekster, og det viser sig, at de med det styrkede genrekendskab tør bryde og lege med genren.

Genrepædagogikken inddeler skolens tekster i familier, som karakteriserer genrerne i forhold til deres formål samt typiske strukturer og særlige sprogtræk. I genretræet på næste side er en række af skolens genrer indsat med eksempler på mundtlige tekster, som man kan inddrage i sin undervisning. Inden for mundtlige genrer kan vi tillige skelne mellem monologiske og dialogiske genrer. Dette er illustreret ved, at overvejende monologiske tekster er røde, og overvejende dialogiske tekster er orange.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Mundtlige genrer aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Modellen er inspireret af genretræet i Lad sproget bære, Johansson & Ring (2012)

Kronologisk, fiktiv beretning

Beretterfamilien

Kronologisk, personlig beretning

Fortælling, vittighed drama/skuespil, læseteater, improvisationer

Livsfortælling, videodagbog/vlogs telefonsamtale

Ikke-kronologisk

Radioavisen, dronningens nytårstale, lejlighedstale, referat sladder

Historiske tekster

Fremlæggelse, der beretter om hændelser og begivenheder, fx et forfatterskab samtale om fælles viden/mindmap

Forklaringer

Fremlæggelse, der forklarer et fænomen (fx vulkaner), en undskyldning dialog om at løse en opgave

Instruktioner

At forklare reglerne i et spil, at opridse en arbejdsgang samtale om fremgangsmåde

Informerende beskrivelser

Fremlæggelse, der klassificerer eller beskriver et fænomen (fx en ordklasse), efterlysning ”20 spørgsmål til professoren”

Faktafamilien

Argumentationer

En politisk tale, reklame skænderi, diskussion, debat

Evalueringsfamilien

Responser

Mundtlig feedback på fremlæggelse, at heppe til en fodboldkamp litteratursamtale/fælles fortolkning af en tekst

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Mundtlighed som fagområde – hvad aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Skriftsprog vs. talesprog? er en mundtlig tekst? aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa I Ordet er dit arbejdes der med mundtlige tekster. Det er en betegnelse, der kan anvendes i undervisningen, og som eleverne kan vænne sig til at bruge. En tekst kan defineres således: Tekster er sproglige handlinger som består af flere sætninger som hænger sammen (Togeby 2014, s. 20).

Når det drejer sig om mundtlige tekster, er der altså tale om en talesproglig handling med flere sætninger.

Det interessante, når man skal udvikle kommunikative kompetencer, er snarere at kunne vælge en passende sproglig form. Både når vi taler, og når vi skriver, kan vi være bevidste om, hvilket ordvalg og hvilken sprogform der passer bedst til kommunikationssituationen. Vi kan skelne mellem uformel og formel sprogform både i skrift og i tale (Haugsted 2010).

Uformel sprogform i tale og skrift

Formel sprogform i tale og skrift

Dialogisk

Monologisk

Skrift: sms, chat

Skrift: en eksamensopgave

Tale: samtale

Tale: en tale

Implicit

Eksplicit

Skrift: egne notater

Skrift: en matematikopgave

Tale: Vi peger, eller siger ”derhen”, og alle parter ved, hvad der menes

Tale: en mundtlig instruktion/vise vej

Varieret

Skrift: tekster i reklamer/lyrik Tale: slang/dialekt

Psykologisk nærhed

Tale og skrift: Kommunikationssituationens parter kender hinanden godt

Det mundtlige sprog sammenlignes ofte med det skriftlige sprog, og mange har beskrevet forskellen mellem talt og skrevet sprog. En anden forståelse er, at al sprogbrug er en kommunikativ handling, hvor man må vælge en relevant udtryksform, det være sig skrift eller tale.

Standardiseret

Skrift: love og bekendtgørelser

Tale: præsten til gudstjenesten Psykologisk afstand

Tale og skrift: Kommunikationssituationens parter kender ikke nødvendigvis hinanden

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Det særligt mundtlige aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Tal med eleverne om den mundtlige tekst aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Selvom der kan være fællestræk mellem skriftsprog og mundtligt sprog, er der stadig elementer, der gør det talte sprog til noget særligt. Helt konkret har vi at gøre med tekster, der tales og lyttes til. Den ”rene” mundtlige situation, eksempelvis historiefortællingen, foregår her og nu, og lige præcis denne historie fortælles kun på præcis denne måde denne ene gang. Det mundtlige sprog er flygtigt. Det siges og lyttes til og er i næste nu væk igen. Et andet kendetegn ved det mundtlige sprog er, at talesproget kan karakteriseres ved fx ordrighed, selvafbrydelser, bestemte sætningskonstruktioner, særlige måder at kontakte og svare på. Når vi arbejder med at producere mundtlige tekster, kan vi derfor arbejde med på den ene side tekstens indhold: dens typiske genretræk, hensigt og kontekst, og på den anden side

tekstens form, og det der er særligt for den mundtlige tekst: intonation, artikulation, tempo, styrke, toneleje, pauser, ordvalg, struktur, sproglig stil m.m.

Et sidste karakteristisk træk ved de mundtlige genrer er, at de kræver et publikum, som faktisk lytter. Modtageren spiller en stor rolle i arbejdet med mundtlige tekster og i udviklingen af elevernes mundtlige sprog. Og lytning er en central del af den mundtlige kompetence.

Når man fremfører en mundtlig tekst, har man brug for mundtlige færdigheder. Lige så vel som man trækker på en række færdigheder, når man fremstiller en skriftlig tekst. Det kan være relevant at tale med eleverne om, hvilke færdigheder man har behov for, når man arbejder med mundtlige tekster. Det er disse færdigheder, der er fokus på i undervisningen, og det er disse, man kan tale om og lære om og øve sig i.

Mundtligt sprog

Skriftligt sprog

Siges

Skrives

Høres

Læses

Foregår her og nu

Er skrevet på et andet tidspunkt

Kan ikke gentages på præcis samme måde

Kan læses igen og igen

Har kropssprog og stemmebrug som virkemidler

Har ordvalg, sætningsopbygning og layout som virkemidler

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Respons aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Responsens indhold aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Mundtlig respons aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa I Ordet er dit er der lagt vægt på arbejdet med respons gennem hele elevbogen. På den måde lever bogen op til disse vejledende målpar for 2. klassetrin.

Fremstilling

Respons

Efter 2. klassetrin

Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Når vi arbejder med mundtlige tekster og genrer, sætter vi i særlig grad os selv på spil, vi risikerer noget, fordi der er så lidt afstand mellem personen og det sagte. Derfor er det vigtigt at udvikle gode vaner og velfungerende værktøjer til responsarbejdet. At modtage respons har betydning for elevens udvikling og videre arbejde med en genre eller en tekst. Men både måden, vi får respons på, hvor konkret responsen er, samt afsenderens intention er af lige så stor betydning. At få respons er at få et svar. Og et svar kan uheldigvis virke demotiverende og øge usikkerheden hos den, der modtager dette svar. Lige så vel som det kan motivere og styrke selvtilliden.

Respons som genre er dialogisk. Det vil sige, at der er mindst to deltagere i kommunikationen. Den ene deltager svarer den anden deltager på noget. Den mundtlige tekst er det spørgsmål, som responsgiveren svarer på.

Eleven kan samtale om budskabet i en produktion

Eleven har viden om produkters budskab

Eleven kan bruge skabeloner i respons

Eleven har viden om tekststruktur

Den mundtlige respons er som alle andre mundtlige genrer underlagt det mundtliges flygtige natur. Responsen udsiges her og nu og optages af modtageren med alle det mundtlige sprogs muligheder for fortolkning, udvælgelse og fejlfortolkning. Den, der lytter, begrænses af sin egen indstilling, sin hukommelse og sin evne til at lytte.

At blive god til at give og modtage mundtlig respons kræver, både at man kan lytte, og at man kan formulere sig fagligt om den konkrete mundtlige tekst.

Når man giver respons, er det vigtigt at bestræbe sig på at være saglig og konkret. Det er en udfordring for læreren og ikke mindst eleverne. For at imødekomme denne udfordring er det helt afgørende at arbejde med målfastsættelse og med en klar og tydelig forbindelse mellem mål og respons.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Materialets responsmetode aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa Når eleverne skal give hinanden respons, er det en hjælp, at alle elever arbejder med samme teksttype samtidig, og at der er formuleret konkrete responspunkter, som eleverne kender. Det er lettere at give respons og forholde sig til områder, man også selv arbejder med at blive bedre til. Gensidig respons kan altså opkvalificeres ved, at eleven også selv har arbejdet med genren og produceret sin egen tekst inden for den.

En anden udfordring er at give en respons, som modtageren reelt kan bruge i sin videre kompetenceudvikling. Her er det lærerens udfordring at give en respons, som er stilladserende for elevens videre udvikling, og som understøtter elevens zone for nærmeste udvikling. Set fra responsmodtagerens vinkel skal indholdet i responsen være forståeligt og brugbart. Det er en hjælp, at responsen er konkret. Man kan gøre det til en god vane at ønske respons om noget bestemt. Ideen er, at en respons, man selv har ønsket, modtages med åbent sind.

I Ordet er dit gives stjerner, stjerner og atter stjerner. Vi skal nemlig understøtte alt det positive. Det, der fungerer, de virkemidler, der tages i brug og det mod, eleven udviser, skal honoreres. Stjernerne skal styrke elevernes lyst til at bruge det mundtlige sprog og tro på egen formåen. Når eleverne giver stjerner til hinanden, er det vigtigt, at en stjerne følges op af ord. Vi skal vænne os til at formulere os meget konkret, når vi giver respons. Og vi skal vænne os til at sætte ord på vores ros.

Stjernen fra arbejdsarket kan klippes ud, og man kan skrive eller tegne på den, inden den gives som respons til en klassekammerat. Man kan også laminere stjernerne og give dem sammen med en mundtlig begrundelse. Stjernerne bruges som responsmetode gennem hele elevbogen. Det gælder, både når læreren giver respons, og når eleverne giver hinanden eller sig selv respons.

tarer. Skab nogle rammer, hvor eleverne skiftes til at give respons.

På den måde øver man sig i at fokusere og være konkret. Og som responsmodtager kan det være svært at overskue alt for mange kommen-

Som med alle andre genrer kan det være en fordel, at læreren modellerer og demonstrerer, hvordan man kan give konkret respons.

Du får en stjerne, fordi: • Jeg tydeligt kan høre dig. • Jeg forstår din historie. • Du bruger kroppen til at vise personernes humør. • Du får mig til at grine. • Du er modig.

Senere, hvis det passer til klassen, kan man udvide til metoden to stjerner og et ønske. Stjernerne gives for noget, der fungerer godt, og ønsket er en respons om noget, man savner, og som man tror, kan forbedre den mundtlige tekst.

• Responsen gives med afsæt i elevens projekt.

• Respons bør være støttende eller udfordrende. • Der bør være sammenhæng mellem klassens undervisning og respons til den enkelte.

• Respons skal give adgang til et fagligt fællesskab.

• Den, der modtager respons, bestemmer selv, i hvilket omfang han/hun vil følge responsens råd.

Kapitel-for-kapitel-vejledning Eleverne i 1.-2. klasse tilegner sig skriftsproget i meget forskellige tempi. Der vil være elever, der selv kan læse teksten i elevbogen, nogle vil finde det udfordrende, og andre igen kan slet ikke læse i bogen selv. Det anbefales, at læreren læser op. I flere af aktiviteterne skal eleverne skrive. Nogle elever vil måske være i stand til at skrive ganske godt, mens andre skal have lov til at tegne. Både hvad angår læsning og skrivning, er det op til læreren at vurdere, hvad der er hensigtsmæssigt; for klassen og for den enkelte elev. Ordet er dit er ikke en skrive- eller læsebog. Det er en bog om mundtlighed. Og det er de mundtlige kompetencer, der er i fokus.

Hvert af elevbogens kapitler afsluttes med en række evaluerende opgaver under overskriften Hvad har du lært?

Evalueringen består af tre aktiviteter og er alle bygget efter samme struktur for at skabe kontinuitet og genkendelighed.

I aktivitet a stilles en række spørgsmål, som retter sig konkret mod kapitlets indhold. En fast ramme for arbejdet kan være, at eleverne først tænker over spørgsmålene individuelt, herefter drøfter svarene med en makker og afsluttende deler tankerne i en klassesamtale. På den måde kommer alle elever i gang med at overveje, hvad de har lært, får stillet skarpt på egen læring og får aktiveret deres viden. Gennem klassesamtalen får du som lærer indsigt i deres viden samt mulighed for at stilladsere deres videre læring.

Aktivitet b er forskellig fra kapitel til kapitel. For her skal eleverne anvende det, de har lært i arbejdet med kapitlet.

Aktivitet c bruger responsformen stjerner, som eleverne også kender fra respons i elevbogens opgaver. Eleverne skal give sig selv stjerner for ting, de har lært. Gennem samtalen med en makker får de sat ord på og forholdt sig til, hvad de har lært gennem arbejdet med kapitlet. Det sidste element i aktivitet c er lærerens respons gennem uddeling af stjerner. Læreren får med denne aktivitet mulighed for at understøtte og stilladsere den enkelte elevs udvikling. Som nævnt er det mundtlige sprog flygtigt. Lad det derfor blive en vane at filme eller optage elevernes mundtlige tekster løbende. En video eller lydoptagelse af den færdige tekst kan anvendes som dokumentation af læring eller til deling med andre. Men en optagelse kan også anvendes som et værktøj undervejs i processen med produktion af tekster. Her kan eleven undersøge egen tekst og udpege forbedringsmuligheder. Lad det gerne blive et naturligt værktøj, som eleven selv kan vælge at benytte. I elevbogen er der ikke skrevet optagelse af teksten ind i ret mange af opgaverne. Det er op til læreren og klassen at beslutte, hvornår der er tid, og hvornår det vil være særligt relevant. Brug af arbejdsark er ligeledes en måde at konkretisere arbejdet med det flygtige på, en måde at tage mundtlighed lige så alvorligt som alt andet skolearbejde. Lad derfor eleverne gemme deres optagelser og arbejdsark.