Birgitte
Begreb om DANSK
Birgitte Darger Kasper Lezuik Hansen
Begreb om DANSK
GRUNDBOG
Indhold
5 Indledning til dig der bruger bogen
KAPITEL 1
9 I GANG MED TEKSTER
9 Tekst og formål
10 Fortolkning
12 Analyse og udvælgelse
14 Interesse og fokus
KAPITEL 2
19 ET SPØRGSMÅL OM GENRE
20 Hvad forventer vi?
21 Faktatekster og fiktion
22 Faktatekster
27 Fiktive tekster
33 Fortællinger i faktatekster
36 Fakta-dele som virkemiddel i fiktion
39 Kontekst
40 Blå sider om uddrag af Krigen har ikke et kvindeligt ansigt
KAPITEL 3
45 MEST FIKTION: SAMMENHÆNG, FORTÆLLING OG SYNSVINKEL
45 Tekstens sammenhæng
46 At læse for at opklare – tekstens plotting
48 Fortællingens struktur
48 Sammenhæng i andre typer tekster
50 Fortællerinstans og synsvinkel i fortællinger
51 Synsvinkler og tre eksplicitte fortællertyper
56 Fortællemåder og fortællenu
60 Fortælleren i en litteraturhistorisk kontekst
KAPITEL 4
63 TEKSTER HANDLER OM NOGET
64 Motiv, miljø og personer
72 Tematik
74 Hvad vil teksten udtrykke? Fortolkningen
76 Blå sider om “Kantslag”
KAPITEL 5
81 GRAMMATIK MELLEM ORD OG TEKST
82 Grammatikkens dele
KAPITEL 6
97 SEMANTIK – HVORDAN ORD BETYDER NOGET
98 Denotation og konnotation
99 Hvad er billedsprog?
103 Metaforer i fiktion
105 Typer af metaforer
110 Blå sider om “Det bedste er de lutherske salmers...”
KAPITEL 7
115 SAMTALE OG REGLER FOR SPROGLIG OPFØRSEL
115 Sproghandlinger
117 Samarbejde, høflighed og undertekst
119 At tabe ansigt
123 Mundtligt og skriftligt sprog
126 Standardsprog og gruppesprog
KAPITEL 8
131 RETORIK OG ARGUMENTATION
131 At kommunikere hensigtsmæssigt
132 Det retoriske pentagram og kommunikationssituationen
135 Appelformer – hvordan afsender taler til modtager
139 Talens komposition
140 Argumentation
KAPITEL 9
155 SPROGET I SAMFUNDET
155 Diskurser
156 Diskursen og samfundet
163 Strategisk kommunikation
168 Blå sider om “#MeToo æder sine egne døtre og sønner”
KAPITEL 10
173 TEKSTER I ET MEDIALISERET SAMFUND
175 Nettets tekster
176 Sociale medier
177 Samtaleformer på sociale medier
180 Bloggen som tekst
183 Kommentartråde
185 Nettets muligheder
186 Blå sider om Facebookopslag
KAPITEL 11
191 JOURNALISTIK – NÅR TEKSTER VIL INFORMERE
191 Nyheder i det sociale mediekredsløb
196 Nyhedskriterier – hvad skaber en nyhed?
197 Journalistiske teksters form
200 Distance til nettets strøm og tro på public service
202 Fake news og satirisk fake news
KAPITEL 12
207 DOKUMENTAREN GÅR I DYBDEN, PODCASTEN SKABER ET INTIMT RUM
208 Dokumentaren
211 Vi lytter – fremtiden bliver formet af lyd
KAPITEL 13
215 MARKEDSFØRING, REKLAMER OG KAMPAGNER
217 Reklamens sprog
219 Kampagner vil ændre adfærd
224 Tekst- og billedfortegnelse
226 Litteraturliste
228 Register
Indledning til dig der bruger bogen
Begreb om dansk er skrevet til dig som har faget dansk på en gymnasial uddannelse. Du har haft dansk før, i folkeskolen, måske har du elsket det, eller kedet dig, haft svært ved at se pointen i at analysere eller syntes det var de bedste timer når I analyserede for vildt. Vi, forfatterne til denne bog, betragter danskfaget som vigtigt fordi man i faget læser tekster som åbner verden og stiller spørgsmål til den. Vi vil gerne vise at tekster skal læses fordi det er betydningsfuldt, og fordi tekster handler om noget som det er meningsfuldt at være sammen om at forstå og forholde sig til.
Bogen vil både give dig tryghed og udfordre dig, give dig ny viden og bygge videre på den du har, give dig oplevelser og sikkerhed i at være faglig i dansk. Og den vil opfordre til at du sammen med andre bliver klogere.
Meningen er at du efter at have læst bogens kapitler:
• har mødt og fået viden om mange typer af tekster. Både nogle du kender, og nogle du ikke kendte før.
• har lært måder og begreber til at undersøge tekster i dansk når man har at gøre med forskellige genrer og emner.
• er blevet sikker i hvordan du selv kan undersøge en tekst ved at undre dig, fordybe dig i teksten og finde frem til relevante danskfaglige metoder og deres begreber.
• forstår hvad det vil sige at analysere og fortolke i danskfaget.
• har oplevet danskfaget gennem læsning af spændende tekster, interessante diskussioner og vigtige emner.
• har fået sikkerhed i formidling mundtligt og skriftligt.
• har prøvet kreative opgaver og oplevet læselyst og lytten til din personlige stemme.
Bogen rummer ikke alt om danskfaget. Den er en slags danskfagets skelet. Idéen har været at lave en kort overskuelig danskbog med det vi mener, er det mest centrale. Til det øvrige må du supplere med andre bøger eller viden fra nettet. På nettet kan man også finde et hav af dansksider og analyseskemaer. Vi vil anbefale at du til det grundlæggende i faget bruger denne grundbogs udvalgte metoder og efter vores mening centrale begreber og deres definitioner.
Når du som læser sidder med en tekst og har fået til opgave at undersøge den danskfagligt, står du over for en lang række valg. Hvordan læse teksten? Hvad siger den tekst egentlig? Hvordan gør man når man analyserer, hvilke begreber skal man bruge, hvordan skal man få sin analyse struktureret, og hvordan nå frem til en fortolkning? Ofte har man fået som opgave at formidle sin undersøgelse mundtligt i klassen eller skriftligt i en større faglig opgave eller som en artikel. Hvordan når man dertil?
I bogen peger vi på at en mulig vej er at starte med dine egne indtryk af teksten, derefter må du prøve at undersøge den analytisk og til slut arbejde med at formidle det du er nået frem til. Nogle gange er kreative veje gode til at komme i gang eller finde måder at formidle. Det giver bogen også forslag til.
Lav dine egne
analyseskemaer ud fra bogen
Bogens kapitler giver eksempler på analyser uden ret mange skemaer der siger hvad man skal gøre. Undervejs forklares metode, begreber defineres, og vi viser hvordan de kan anvendes på konkrete teksteksempler. Øverst i hvert kapitel er en liste af centrale begreber som alle bliver forklaret undervejs. Tanken er at du bruger listen mens du læser, og skriver ned når du møder en definition eller en måde at bruge dem på. Skriv også hvis du synes det er svært eller sært og måske slet ikke passer til de tekster du skal undersøge. Et analyseskema er en huskeliste, ikke et facit, for tekster passer sjældent til skemaer. Derfor er pointen hvordan de bruges, og om de kan bruges på en god måde til at finde ud af noget relevant i teksten. Det prøver bogen at lære dig.
I forbindelse med hvert kapitel er der arbejdsspørgsmål man enten kan bruge i klassen eller selv bruge for at få kapitlets viden til at sidde fast. Arbejdsspørgsmålene kan også inspirere til videre arbejde. I løbet af bogen er placeret nogle ‘blå sider’ med eksempler på processen fra at åbne en tekst, finde relevant analysetilgang og formidle undersøgelsen mundtligt og skriftligt. Brug disse sider til at samle op og gå i dybden når du fx skal skrive en artikel eller lave et mundtligt oplæg.
Litteratur, sprog og medier
I danskfaget er der tre perspektiver som man kan undersøge tekster med: et litterært perspektiv (i betydningen fiktion), et sprogligt og et perspektiv der behandler medier. Kapitlerne i bogen har hver for sig mest fokus på et af de danskfaglige perspektiver, men samtidig peger de ud mod de andre.
De første kapitler er generelle, så kommer kapitler med mest fokus på fiktion, på noveller, digte og teaterstykker. Den midterste del af bogen giver viden om det sproglige perspektiv i dansk og viser hvordan man arbejder med et sprogligt fokus. De sidste kapitler kigger på medier i samfundet og på tekster der bliver til og påvirkes af medier. De sidste kapitler samler også op på de andre kapitler og bruger metoderne fra dem til at komme i dybden med teksterne på forskellige måder.
Dette er en ny udgave af Begreb om dansk med opdaterede tekster og en ny antologi. Som responsgivere har vi brugt elever og lærere på vores skoler. En særlig tak skal lyde til 3. E og 2. C på Christianshavns Gymnasium for at tænke med i omskrivningsprocessen. Og til Helle Juhl Lassen som redaktør og Anne Krogh Madsen som kritisk medlæser.
God fornøjelse!
Kapitel 1
I gang med tekster
Hvad menes der egentlig med en tekst, og hvordan omgås vi tekster i danskfaget?
Tekst og formål
Faget dansk fortolker og analyserer tekster. Ordet tekst kommer af ‘tekstil’, altså ‘stof’, og betyder ‘sammenvævning’. Når man taler om stof, er det sammenvævning af små bitte tråde man taler om, mens tekstbegrebet i danskfaget betyder sammenvævning af betydninger.
En tekst er med andre ord en mængde af betydninger som man opfatter sammenhængende, og den kan ligesom et stykke stof være i mange forskellige størrelser og materialer. Det kan være en film, en samtale med en ven, en roman, tvavisen, en tegning på væggen, en chat, et digt, en digtsamling, Bibelen, Grundloven osv. Det eneste der kræves af en tekst, er at man opfatter den sammenhængende, og at den betyder noget.
Man kan møde tekster alle steder. Når man læser et skilt, køber ind og ser på varedeklarationen, selv når man sover og måske drømmer, kan man møde en tekst.
I klassen
1. Prøv at tælle hvor mange tekster I kan få øje på i det rum I sidder i.
2. Diskutér med udgangspunkt i disse tekster hvad grænsen er for hvornår noget kan kaldes en tekst.
Danskfaget går ud på at opleve og undersøge, analysere og fortolke alle de tekster vi kan nå på den tid vi har til rådighed i fællesskab og individuelt.
Da undervisningstiden i danskfaget er begrænset, er der valgt nogle typer af tekster man lægger mest vægt på. Der er et særligt fokus på fiktionstekster, men det er vigtigt at huske at man principielt altid øver sig på alle typer tekster, man har bare valgt nogle ud som eksempler.
Fortolkning
“Kan man ikke bare få lov at nyde sin tekst, eller skal den absolut ødelægges af fortolkninger?” Det synes at være et rimeligt og i hvert fald ofte stillet spørgsmål til fortolkning og analyse af tekster. Det opleves som om der er et modsætningsforhold mellem fortolkning og nydelse af en tekst.
Men nyder man en tekst, er det faktisk fordi og ikke på trods af at man fortolker den. Når man læser et digt, en novelle, et drama, en avisartikel, en roman, ser en tvudsendelse eller en helt anden type tekst, bliver man i større eller mindre grad påvirket af den. Man bruger sekunder, minutter eller dage på at prøve at forstå hvad der blev sagt i en ophedet debat på DR2, eller på at spekulere over det sidste plottvist i Game of Thrones og hvorfor Hannah fra Girls aldrig rigtig lykkes med noget, eller hvorfor angst opleves så mærkeligt som “Asiatisk i Vælde” i Tom Kristensens digt “Angst”.
Når man er engageret i en tekst, vil man på den ene eller anden måde forsøge at få samlet sine tanker om den. At samle sine tanker om betydningen af en tekst og erkende sin oplevelse er at fortolke. Man kan også sige at fortolkning er at sætte ord på sin forståelse. At fortolke betyder at overveje tekstens samlede betydning eller budskab. Man skal elske magten over alt andet hvis man vil beholde den, kunne en fortolkning af Game of Thrones lyde.
Alle fortolker med andre ord hele tiden. Man kan ikke synes at en tekst er god eller dårlig, overbevisende eller utroværdig, smuk eller grim, uden samtidig at fortolke den. Spørgsmålet er derfor aldrig om man skal fortolke en tekst, men hvor grundigt og systematisk man skal gøre det.
Analyse og udvælgelse
At analysere betyder at ordne sine iagttagelser af en tekst eller at sætte ord (begreber) på de enkelte dele af oplevelsen.
Når man umiddelbart og altid har fortolket en tekst blot man har læst den, hvorfor skal man så også analysere den? Kan man ikke nøjes med at samle sine tanker om en tekst og så stoppe der? Hvorfor skal den erkendte oplevelse splittes op i analysens atomer?
Fordelen ved at sætte begreber på en erkendt oplevelse er at man ser flere nuancer i den, og at man med andre ord kan gøre sin oplevelse større.
Når man har læst en god tekst, er mange af de oplevelser teksten giver, og den første umiddelbare fortolkning kun fornemmelser hos læseren. Vejen fra fornemmelser for teksten til danskfaglig fortolkning af den er at dele oplevelsen af teksten op i mindre bidder og således analysere den.
Ved hjælp af denne opdeling kan man gøre sin fortolkning mere præcis og mere nuanceret. Hvis man analyserer meget, kan man også opleve at få et mere nuanceret syn på andre tekster der ligner den tekst man analyserer. Man får ved at analysere simpelthen lettere ved at forstå mange tekster og ikke blot den tekst man lige sidder med.
OPGAVER
I klassen
1. Prøv at beskrive oplevelsen af en yndlingstekst I har, fx en film, serie, roman eller lignende der har gjort indtryk på jer. Brug så mange detaljer som muligt. Inddel detaljerne (noget handler måske om humor, noget om personerne, noget om den viden I har fået).
2. Formulér derefter en ny fortolkning af teksten, og diskutér det nye resultat.
Analytiske begreber og fortolkningshypotese
Når man analyserer en tekst, og altså deler sin oplevelse af den op i overskuelige bidder, er det en god idé at bruge analytiske begreber.
Analytiske begreber dækker over måder at betragte en tekst og oplevelsen af den på. Bruger man begreber i sin analyse, betyder det at man kigger efter noget bestemt og på den måde lader analysen være bevidst og metodisk. Når man bruger begreberne sammen i klassen, oparbejder man en fælles måde at se og tale om tekster på, og man kommer ofte frem til noget nyt som man ikke var klar over da man selv sad med teksten.
De analytiske begreber er udviklet til et fælles sprog gennem den samtale om tekster som videnskabsfolk har ført gennem flere hundrede år. Når man i danskfaget i hf og gymnasiet bruger begreberne, bliver man del af en fælles faglig og akademisk viden. Fortolkning og analyse kan beskrives som en samtale mellem en erkendelse af en tekstoplevelse (fortolkning) og en findeling af tekstoplevelsen ved hjælp af en række begreber som man bruger til at undersøge og tale om oplevelsen med (analyse).
Den første umiddelbare fortolkning man som læser kommer med, kan betragtes som et fortolkningsforslag der kan blive afsæt for den danskfaglige fortolkning som man først når frem til når man har brugt analytiske begreber. Det første fortolkningsforslag som altså er et oplæg til en samtale om teksten, kaldes en fortolkningshypotese.
OPGAVER
I klassen
1. Diskutér igen hvorfor I så godt kan lide jeres yndlingstekst, og hvad jeres fortolkningshypotese er.
2. Formulér tre spørgsmål til jeres fortolkningshypotese som det kunne være interessant at arbejde videre med i en analyse.
Interesse og fokus
Det er godt at tage udgangspunkt i sin personlige interesse for teksten eller det der undrer én, når man skal lave en mundtlig eller skriftlig tekstanalyse. For det første forærer den personlige interesse for teksten ofte læseren en rigtig god indfaldsvinkel, og for det andet er det der interesserer én selv ved teksten, også meget ofte det som kunne interessere andre.
Man skal imidlertid også give teksten et fagligt fokus, altså gøre den interessant fra en danskfaglig synsvinkel. Hvilke danskfaglige aspekter kan teksten være med til at belyse? Hvad skal man lede efter i teksten, og hvordan skal man gå til den? Hvilke spørgsmål kan teksten bruges til at besvare?
Hvis man analyserer fantasyromanerne eller tvserien Game of Thrones, kunne man fx spørge sig selv hvorfor så mange på hele kloden ser den serie og læser de romaner, eller hvorfor så mange skal miste livet så blodigt, eller hvordan serien fortæller noget om menneskelige relationer, og hvad al den is mod nord mon er for noget, og om den er typisk for genren fantasy.
En analyse sker altid på baggrund af en udvælgelse. En analyse vil kaste lys over noget og lade andet henligge i mørke, og derfor vil fortolkningen også være forskellig alt efter hvad man vælger at fremhæve og argumentere for.
Afgørende for hvad man skal vælge ud til sin analyse, er teksten selv. Tekster har en form og et indhold og en måde at appellere til læseren på som gør at nogle bestemte metoder og begreber er mere relevante end andre. Viden om tekster og de danskfaglige begreber skal hjælpe den relevante udvælgelse på vej. Samtidig skal man være bevidst om at analysen vil afhænge af den synsvinkel man anlægger. Som analytiker udvælger man metode og bestemte begreber, og jo mere bevidst man er om hvilken metode man har valgt, og hvorfor den er relevant for teksten, jo bedre vil man kunne lave en velargumenteret analyse og fortolkning. Man kan i disse overvejelser med fordel bruge metodetrekanten
OMVERDEN
TEKST
AFSENDER
MODTAGER
Metodetrekanten forsøger at give et billede af hvordan man betragter tekster i dansk, og hvad man spørger til når man undersøger dem. Teksten er i centrum. Den er danskfagets interesse. Men teksten er også interessant at se i lyset af afsenderen der har skrevet den, betalt for den eller som har offentliggjort den, modtageren som ser, hører eller læser den, og så den omverden som teksten er en del af og måske kritiserer, afspejler eller påvirker.
Modellen kan også vise mindst fire spørgsmål man kan stille i dansk som en grundlæggende overvejelse:
• Hvad og hvordan siger teksten noget i sig selv?
• Hvorfor siger den netop det på den måde når man betragter teksten i lyset af tiden den er skrevet i? (Man vil placere teksten i forhold til omverdenens værdier, vilkår eller diskussioner).
• Hvorfor siger den netop det på den måde når man ser den i lyset af afsenderen og fx hans eller hendes andre tekster eller biografi?
• Hvorfor siger den netop det på den måde med de modtagere den har?
(Hvordan modtagerne reagerer på teksten, er den blevet godt anmeldt, er der forskel på unge og ældre modtagere osv.).
Spørgsmål 24 kan ikke besvares uden at hente viden uden for teksten, fx i anmeldelser, historiebøger og forfatterportrætter. Spørgsmål 1 kan man svare på ved at benytte metoderne i denne bog. Man må som danskfaglig analytiker altså overveje om man analyserer teksten i sig selv, det vil sige laver en næranalyse og er optaget af tekstens helhed. Eller om man vil sætte teksten ind i en kontekst, skabe en sammenhæng med spørgsmål og svar som findes uden for teksten. De spørgsmål som vi forsøgte at stille til Game of Thrones ovenfor, kan ikke alle besvares af serien alene. Fx vil man for at undersøge hvorfor den er blevet så populær, skulle undersøge seerreaktioner, fansider og producenternes tanker. Hvis man vil undersøge romanerne og serien som fantasy, må man vide noget om den genre fra andre romaner osv.
De tre overordnede perspektiver i danskfaget hedder: litteratur, sprog og medie. I undervisningen vil arbejdet med tekster ofte blande synsvinklerne. Til eksamen vil spørgsmålene fordele sig på de tre perspektiver og tage afsæt i et af dem, evt. med inddragelse af et andet.
MEDIE
En medieorienteret læsning betragter teksten med et medieperspektiv og tematiserer tekstens valg af medie og dens kommunikationssituation med en afsenderog modtagerinstans uden for teksten selv. Teksterne vil ofte være faktatekster eller multimodale tekster der kombinerer billede, lyd og ord. Målet er at analysere og fortolke tekstens udsagn og vurdere hvilken rolle mediet spiller i kommunikationen, fx hvordan nettets tekster formes af mulighederne i en digital medievirkelighed.
TEKST
SPROG
En sproglig læsning betragter teksten fra et sprogligt perspektiv og tematiserer sproglige virkemidler og deres betydning for tekstens udsagn. Teksterne er både mundtlige og skriftlige, fiktion og faktatekster. Den sproglige analyse rummer ofte en karakteristik af udvalgte sproglige træk ved teksten og bruger denne karakteristik til en tolkning. Den sproglige analyse kan også føre til diskussion af forskellige typer af sprogbrug.
LITTERATUR
En litterær læsning betragter teksten fra et litterært perspektiv og er ofte fokuseret på fiktionstekster og undersøger tekstens indre dynamik og særlige måde at udtrykke sig på, fx dens formsprog. Læsningen skal sættes ind i en kontekst, fx i forhold til tekstens historiske samtid eller til tekster med samme tema eller i samme genre.
Tekst- og billedfortegnelse
Tekstuddrag
s. 37: Langvad, Maja Lee, Uddrag af Find Holger Danske, Gyldendal/Borgen, 2006
s. 90: Thomsen, ”Tilgiv at jeg ser...” i Det skabtes vaklen, Gyldendal/Vindrose
s. 120: Beck, Katrine: Politiafhøring: Når politiet afhører, upubliceret materiale, RUC, 2009
s. 50: Munck, Nina Sofie Llorente: “Kære Cepos”, Facebook 24.11.2018
Billeder
Side 11: Pictorial Press Ltd/Alamy Stock Photo
Side 24: Gyldendal/ foto: Quote Grafik v. Rikke Albrechtsen
Side 35: Palomar/ foto: Quote Grafik v. Rikke Albrechtsen
Side 55: Gyldendal/ foto: Quote Grafik v. Rikke Albrechtsen
Side 66: Foto: Svend Thomsen/DR
Side 70: Foto: Peter Mokrosinski/MFA+ filmdistribution
Side 95: Ib Spang Olsen/Vindrose/ foto: Quote Grafik v. Rikke Albrechtsen
Side 122 og 123: En Fakkelbok/ foto: Quote Grafik v. Rikke Albrechtsen
Side 127: Instagrampost, copenhagensundays 19.04.2020
Side 128: Screendump fra “Daramy vandt finalen i stayandplaycup”, fck.dk 19.04.2020
Side 134: Screendump fra Statsministerens nytårstale, smk.dk 01.01.2020
Side 159: Screendump fra cirkulaersundhed.dk v. Bettina Bach
Side 166: Facebookopslag, Det Konservative Folkeparti 30.07.2019
Side 179: Facebookopslag, Lucia Odoom 01.05.2020
Side 181: Facebookopslag, Fries Before Guys 23.11.2019
Side 182: Facebookopslag, Jacob Mark 04.02.2020
Side 193: Screendumps fra ekstrabladet.dk 19.06.2020
Side 199: Billedudsnit af rubrikken til artiklen “Nye tiltag vil konfiskere vanvidsbilisternes biler”, Berlingske Tidende 06.02.2020
Side 199: Billedudsnit af rubrikken til artiklen “Til kamp mod vanviddet”, BT 07.02.2020
Side 199: Screendump af rubrikken til netartiklen “Her er vanvidsbilisterne regeringen vil standse”, ekstrabladet.dk 07.02.2020
Side 199: Billedudsnit af rubrikken til artikel “Natacha kørt i døden af ekskæreste”, Ekstra Bladet 12.02.2020
Side 201: Screendump fra verdensbedstenyheder.dk
Side 205: Aviser/ foto: Quote Grafik v. Rikke Albrechtsen
Side 210: Still fra Villa Villekulla, fotograf Loui Ladegaard
Side 213: Screendump fra podcastserien Mørkeland
Side 216: Facebookopslag, SAS 12.02.2020
Side 220221: Framegrabs fra “Alle fortjener en Volkswagen” og “Giv en ged”, Folkekirkens Nødhjælp
Litteraturliste
Andersen, John E., 1989: Sproghandlinger – på dansk, Dansklærerforeningens Forlag.
Arndt, Hans, 2007: Talehandlinger, Dansklærerforeningens Forlag.
Bennike, Solveig, Nyborg, Lisbeth og Trangbæk, Mette Hammer, 2005: Faglige forbindelser i dansk, Dansklærerforeningens Forlag.
Dansklærerforeningen, 2007: Dansknoter 3: Medier, Dansklærerforeningens Forlag.
Darger, Birgitte og Hansen, Kasper Lezuik og Kock, Christian, 2015: Sproget arbejder, Systime/ Dansklærerforeningens Forlag.
Fleresider.dk.
Granild, Dorthe og Wolfhagen, Mette, 2016: DOX, L&R Uddannelse.
Hansen, Kasper Lezuik, 2006: Kort og godt om kognitive metaforer, Dansklærerforeningens Forlag.
Heltberg, Eva, 2007: Sproget i litteraturen, Gyldendal.
Heltberg, Eva, 2016: Skriv løs, slet og ret, Dansklærerforeningens Forlag.
Hvass, Helle, 2003: Retorik – at lære mundtlig formidling, Gyldendal.
Iversen, Stefan og Nielsen, Henrik Skov (red.), 2004: Narratologi, Aarhus Universitetsforlag,
Iversen, Stefan og Nielsen, Henrik Skov, 2003: Litteratur og fortælling, Systime.
Jacobsen, Louise Brix, 2019: “Satirisk fake news: Når nyhedsmediernes virkemidler bruges til at udøve satire” i Dansknoter 4, Dansklærerforeningens Forlag.
Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete, 1999: Praktisk argumentation, Teknisk Forlag.
Koch, Christian og Nielsen, Mie Femø, 2006: “Kommunikation: Fusk. Træt af spin? Så lær at gennemskue det” i Politiken 25.06.
Larsen, Ole Schultz, 2020: Håndbog til dansk (iBog), Systime/Dansklærerforeningens Forlag.
Lützen, Peter Heller, 2003: Analyse og relevans, Dansklærerforeningens Forlag.
Lützen, Peter Heller, 2005: Det sproglige i dansk, Dansklærerforeningens Forlag.
Lützen, Peter Heller, 2011: Begreb om analyse og metode, Dansklærerforeningens Forlag.
Olsen, Mimi, 2020: “Podcast i dansk” i Dansknoter 3, Dansklærerforeningens Forlag.
Olsen, Mimi og Hans Oluf Schou m.fl., 2020: Levende billeder, Systime.
Poulsen, Henrik, 20052007: Grundbogen 1-3, Systime.
Poulsen, Henrik, 2017: Gutenberg og google, Dansklærerforeningens Forlag.
Quist, Pia og Hagen, Jimmi Zander, 2017: Sprogforløb i dansk, Gyldendal.
Skaanning, Thilde Marie. Teamleder for kampagne, Folkekirkens Nødhjælp
Saabye, Sigrid Nielsen, 2020: “Podcastmediet lukker viden, kultur og fællesskaber ind i hverdagens trummerum”, Dansknoter 3, Dansklærerforeningens Forlag.
Thode, Tina, Durup, Trine og Balleby, Lasse, 2018: Sprog i sociale medier, Dansklærerforeningens Forlag.
Wagner, Karen, 2017: Diglit, Dansklærerforeningens Forlag.
Weile, Sune, Wagner, Karen, Jensen, Peter og Granild, Lars (red.), 2018: Dansk – didaktisk set, Dansklærerforeningens Forlag.
Inspiration og faglig bistand fra
Lars Heltoft om grammatisk analyse af Søren Ulrik Thomsendigt
Mikkel Risbjerg Nielsen om diskurs
Liselotte DamJensen og Anne Vibeke Vennerstrøm om retorisk analyse
Lisbeth Armand om kommunikation og medier
2.c på Christianshavns Gymnasium om blogs og feedback på bogens afsnit
Katrine Beck om samtaleanalyse.
Register
3.-persons-fortæller 51-53
adverbial 86-87
afsender 23, 26, 133-135, 180, 191 afsenderspin 164
aktualitet 194, 196 algoritme 176 alvidende fortæller 52-53, 60 anafor 148, 151 analogi 146 analysere 5, 10-12, 17, 56, 118, 155, 157, 174, 209, 212
analyserende artikel 43, 78, 141 appelformer 135-138 argumentation 131, 140-144, 146-148, 149150, 209
argumenterende genre 132 artikel 23, 192-195, 197 autoritetsargument 146
autoritativ dokumentar 211 autenticitetsmarkør 36, 208 bagudsyn 56
bagvægt 94, 125, 198 belæg 142-148, 149-151 berettende fortællemåde 56-57 besjæling 107 beskrivende fortællemåde 56
billedskemaer 105 billedsprog 99-100 blog 125, 159, 177, 180 blå sider 7, 40, 77, 110, 168, 186 branding 218 budskab 10, 74 chat 125, 126, 177-178
clickbait 198 debat 150, 151-152, 184 debatterende artikel 154-155, 171, 184, 188
deling 176-178, 196 deltagende dokumentar 211 denotation 98, 109, 217 det fortaltes tid 56-57 det retoriske pentagram 132-134 dialekt 125, 126 digterisk sprog 30 diskurs 155-157, 158-162 diskussion 151-152, 203 dokumentar 26, 207-211 dokumentarisk 36, 37, 207 drama 28, 31-32 dramaturgi 209 ekkokammer 176 eksplicit fortæller 50-52 emoji 127, 178, 183 epifor 148, 151 epik 28-29 erfaringsområde 101-103 etosappel 135, 137-138 eufemisme 103, 165 face 119-121 facework 119-121 Fake news 202-204 faktatekster 17, 21, 22-25, 33-34, 36-37 fiktion 7, 17, 21, 27-30 filmiske virkemidler 219-221 finit verbal 92 forfatter 25, 51 forfelt 92-94 fortolke 5, 10, 17, 74 fortolkningshypotese 13, 41, 77, 111 fortællenu 56 fortælletid 56-57 fortælling 26, 28, 33-34, 45-47, 48-53, 135, 195, 197, 212 fortællende journalistik 192, 195, 197, 207 forventningshorisont 19 forvægt 94, 125, 198 fysisk miljø 67-68
gendrivelse 143-144 generalisering 151
genre 19-32, 132, 207, 221 grammatik 81-94 gruppesprog 125, 126-128 helsætning 89-90, 91 helsætningsniveau 89, 91, 92 hensigtsmæssig kommunikation 131 hjemmel 141-144 hverdagsmetafor 102-103 hypotaktisk 87-88, 89-90 høflighed 117-118, 150 identifikation 196 idéjournalistik 191 implicit forfatter 51 indirekte sproghandling 117 indre personkarakteristik 71 indre syn 53 influencer 174, 212 informerende genre 132, 136 informerende tekst 23, 25 instagram profil 23, 173 intenderet modtager 134 jeg-fortæller 52-53 journalistisk tekst 192 kampagne 219-222 kilde 194, 195, 209 kildeområde 101-102, 104 kodeskift 126 kommunikation 115, 131-133, 163-166, 175, 177, 180
kommunikationssituation 17, 22-23, 25, 134, 157 kommentartråd 183-184 komposition 48, 81 konflikt 28, 31, 48, 196 konjunktion 83, 87-88, 91 konnotation 98, 109 konstatering 194-195 konstruktive nyheder 201-202
kontrakt 20 konvergere 175 kulturel kontekst 39 led 82-94
ledsætning 87-92 litterær læsning 17 logos 135, 136 lyrik 28, 30-31 lyrisk jeg 30-31
markedsføring 215 medie 7, 25, 115, 120, 121, 133, 149, 150, 152, 157, 163, 173-186
medialiseret samfund 173 mediehuse 173, 175, 191, 192, 196, 198 mediekredsløb 191, 196, 202 medieorienteret læsning 17
medieperspektiv 17, 174 medsyn 56 metafor 99-108, 109 metodetrekanten 15 miljø 65-68 mikroblog 178, 181 modpartsspin 165 modsætning 73, 147 modtager 15, 17, 133-135 motiv 63-65, 68, 74 mundtligt sprog 123-124, 139 multimodal 208-209 myte 21
målområde 101-103 narrativisering 194 neksus 82, 91 netnyhed 192 nettet 175-176
nodalpunkt 157, 158 novelle 28-29 nyhed 191-198
nyhedskriterier 194, 196-197 nyhedstrekant 197 objekt 84-85, 86, 88
observerende dokumentar 211 omverden 15, 48, 52 ontologisk metafor 107 opinion 192, 200
opmærksomhedsøkonomi 176 ordkæde 158 ordstilling 92 ordvalgsargument 148, 151 orienteringsmetafor 105 parataktisk 87-89, 125 paratekst 26 patosappel 135
personbunden fortæller 52 personifikation 107, 109 personkarakteristik 68-72 perspektivering (journalistisk tekst) 195 plotte 46-47, 56 podcast 211-212 pragmatik 115 procedurespin 165 prosa 29 propaganda 135, 203 præpositionsforbindelse 86 public service 200 publicistiske værdier 191 påstand 141-146 reflekterende artikel 113 remedialiseret 176 remedialisering 176 retorik 131 roman 28-29 rygdækning 143-144 sagsspin 165 samarbejde 117 samtale 115-118, 123, 149-151 satirisk fake news 202-203 scenisk fortællemåde 56-57
selvfremstilling 180 semantik 97
shitstorm 183, 216, 218
sideordnet 89-90 situationskontekst 39 skriftsprog 124-125 sms-sprog 125
sociale medier / SoMe 176-179, 180, 185 socialt miljø 65-66 sociolekt 125-126 spin 164-166 sprogbrug 98, 115, 126, 128, 156 sproghandling 115-119 sproglig læsning 17 sprogligt register 97, 155 standardsprog 126 strategisk kommunikation 163-165 styrkemarkør 143-144 subjekt 82-85 synsvinkel 45 sætningsled 83, 88 techgiganter 177, 192 tekst 5-7 tematik 72-74 tomme pladser 27 trappediagram 90 tretrinsraket 148 udsagn 74 underbelæg 141-142 underholdende genre 132 underordning 90-91 undertekst 117-118 vendepunkt 48 verbal 82-85 verbal kontekst 39 verificering 194-195 viral markedsføring 215, 216 virkemiddel 20 virtualitet 194, 196 web 2.0 175, 176, 196 ydre syn 53
ækvivalenskæde 157, 159, 164
BEGREB OM DANSK
GRUNDBOG
Af Birgitte Darger og Kasper Lezuik Hansen
© Dansklærerforeningens Forlag 2009
3. udgave, 1. oplag 2021
Forlagsredaktion: Helle Juhl Lassen og Louise Klinke Øhrstrøm
Foreningskonsulent: Anne Krogh Madsen
Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8
Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann
Tak til Claus Nielsen for bidrag til 1. udgave
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark
ISBN 978-87-7211-233-6
dansklf.dk
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
BEGREB OM DANSK
GRUNDBOG
Begreb om DANSK er en grundbog til danskfaget der i tekstudvalg og faglige tilgange integrerer fagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier.
Bogen træner eleverne i at undersøge en række faglige problemstillinger og analysere forskellige teksttyper og kommunikationsformer. Den er bygget op om et udvalg af relevante faglige begreber og viser hvordan disse kan anvendes på forskellige genrer og medier, på mundtlige og skriftlige tekster og på fiktion og faktatekster. Fokus er på teksternes anvendelse, hvad de betyder, hvilken funktion de har, og hvordan de virker.
Hvert kapitel har mundtlige og skriftlige arbejdsopgaver, og bogen indeholder desuden fem større opgaver der strukturerer læsninger, analyser og formidlinger af tekster i både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver.
Til Begreb om DANSK hører en antologi med et udvalg af de tekster der citeres fra i grundbogen, suppleret med yderligere tekstmateriale.
Den nye udgave af Begreb om DANSK fastholder 1. udgaves grundige fokus på litteratur og sprog mens medieperspektivet er betydeligt udbygget med et øget fokus på sociale medier, dokumentargenren og kampagner.
Begreb om DANSK kan anvendes på alle gymnasiale uddannelser.
