Strategi for Dansk Handicap Forbund Globalt
Samarbejde 2025 - 2028
Forkortelser
DH – Danske Handicaporganisationer (Paraplyorganisation som Dansk Handicap Forbund er medlem af)
DHF – Dansk Handicap Forbund
GS – Globalt Samarbejde (afdeling under Dansk Handicap Forbund)
MmH – Mennesker med Handicap
UGS – Udvalget for Globalt Samarbejde
1.1. Indledning
I Dansk Handicap Forbunds (DHF) overordnede strategi 25 – 28, fremgår det klart i kerneværdi nr. 5, at DHF er globalt engageret. Denne strategi for Globalt Samarbejde (GS) kan derfor ses som en del og uddybning af DHF´s overordnede strategi. Globalt Samarbejde består af et sekretariat med 4 ansatte og Udvalget for Globalt Samarbejde (UGS), som er udpeget af DHF’s Hovedbestyrelse. Globalt Samarbejde har egen forretningsorden, hvor der redegøres for diverse beslutningskompetencer.
GS er pr. 1. januar 2025 overgået til at være Programorganisation i Handicappuljen og er bevilget midler til en 4-årig programperiode der dækker denne strategiperiode.
Strategien for GS er opdelt i to dele. Dels DHF´s principper og værdier og dels strategiske mål, delmål og indsatsområder for strategiperioden der følger Programmet.
DHF´s landekontorer indgår som en integreret del af DHF, og er således inkluderet, når DHF nævnes i strategien.
1.2. Principper og værdier for DHF´s Globale Samarbejde
1.2.1 Principper
Partnerskabet
I GS arbejder vi med to typer partnerskaber:
1. Partnere
Medlemsorganisationer af mennesker med handicap (MmH) som vi indgår i et samarbejde med, for at støtte dem i deres udvikling henimod at blive stærke, demokratiske, gennemsigtige og bæredygtige organisationer, der er relevante for deres medlemmer, og som har kapacitet til at forsvare menneskerettighederne for deres gruppe i overensstemmelse med den kontekst, de indgår i. I
Programperioden 2025-2028 har GS program-partnerskaber i Bolivia, Guatemala, Uganda og Vietnam. Ud over støtte gennem Programmet, kan GS indgå i andre partnerskaber med Handicaporganisationer i syd til egentlige organisationsudviklings-projekter. Herudover kan der indgås partnerskaber som handelsrelationer, udveksling af læring eller som udbydere af træning og rådgivning. Denne type relation vil oftest være med partnere vi tidligere har støttet økonomisk. I perioden 2025-2026 indgår GS i Naboskabspuljen under DH med et samarbejde med en handicaporganisation af personer med bevægelseshandicap i Moldova. For nuværende er det en begrænset periode med mulighed for forlængelse hvis der kan findes finansiering.
2. Strategiske partnere
Organisationer eller virksomheder, som vi i en eller anden udstrækning har en fælles interesse med, og derfor kan have en formel eller uformel aftale med i kortere eller længere tid. Eksempler på strategiske partnere kan være andre DH-medlemsorganisationer, nord eller syd NGO´er der arbejder med en bred målgruppe, hvor vi kan støtte op om at de integrerer MmH i deres arbejde. Det kan også være organisationer der besidder en bestemt viden f.eks. Parasport Danmark, NGO´er i det globale nord eller syd der arbejder i de samme projektlande som os m.m. Vi indgår samarbejdsaftaler med de vigtigste strategiske partnere.
Hvem kan være DHF´s partnere DHF´s partnere er legitime1 medlemsorganisationer AF mennesker med handicap2, der ønsker egen udvikling i samarbejde med GS og som har fælles mål for samarbejdet. For hvert land GS arbejder i opstilles der mere specifikke kriterier for hvem der kan søge om et samarbejde med DHF.
Men følgende kriterier vil ofte indgå:
- At organisationerne følger deres egne vedtægter
- At organisationerne har legal status
- At organisationerne har gennemsigtige regnskabssystemer og administration
- At partnerne har en plan for organisationens udvikling på kort eller mellemlang sigt
- At organisationen har kapacitet til at implementere projekter
- At organisationen har vilje til at samarbejde bredt i handicapbevægelsen
- At organisationen har vilje til at underskrive en partnerskabsaftale med DHF
Det er ikke nødvendigvis et krav, at en organisation på forhånd opfylder alle disse kriterier, men at organisationen har som prioritet at arbejde på at opfylde kriterierne.
1 DHF anser en organisation for at være legitim, når den organiserer en bestemt gruppe mennesker med handicap, og har som mål at organisere så stor en andel af denne gruppe som muligt og ikke diskriminerer optagelse i organisationen i forhold til køn, seksuel præference, religion, etnicitet, alder m.m.
2 Ifølge handicapkonventionen regnes organisationer af pårørende i en række tilfælde, hvor det enkelte menneske med handicap ikke selv kan tage vare på sine rettigheder, som en organisation AF mennesker med handicap. Ligeledes definerer DHF handicap ifølge konventionens præambel afsnit e) ”anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”
Såfremt en eksisterende partner på afgørende punkter ophører med at leve op til kriterierne for partnerskab eller at DHF´s og partnernes mål og værdier ikke længere er samstemmende, kan Udvalget for Globalt Samarbejde (UGS) tage beslutning om at partnerskabet skal afsluttes.
Øvrige betragtninger i forhold til partnervalg
Som udgangspunkt organiserer DHF´s partnere MmH inden for deres handicapgruppe, uafhængig af religion, partipolitisk tilhørsforhold, køn, alder, etnicitet og seksuel præference.
UGS anser at nationale organisationer for at have større mulighed for at lave et effektivt rettighedsarbejde. GS støtter derfor, i den udstrækning det er muligt, nationale handicaporganisationer organiseret efter handicap, som er orienteret efter at være repræsenteret i så stor del af landet som muligt. Det vil altid være en del af GS´s støtte at opbygge kapacitet hos partneren til at være geografisk dækkende indenfor deres område.
Organisationer der udspringer af andre organisationer, med samme formål og målgruppe, kan normalt ikke støttes.
Det er for UGS vigtigt at, promovere at hele handicapbevægelsen i program eller projektlandet styrkes gennem GS´s indsats, så alle handicapgrupper inkluderes. Dette vil oftest ske gennem et samarbejde med andre danske handicaporganisationer, og GS samarbejder som udgangspunkt med organisationer af mennesker med fysisk handicap, men koordinering og samarbejde med resten af handicapbevægelsen er vigtige fokusområde. GS kan støtte en hel handicapbevægelse i et land, såfremt der ikke er andre danske handicaporganisationer der er aktive i det pågældende land.
Tidsperspektiv for partnerskabet
Partnerskabet vil oftest tage udgangspunkt i finansiel støtte til partnerne, og UGS ønsker et langt tidsperspektiv. Dog er det vigtigt for UGS ikke at skabe et usundt og ulige afhængighedsforhold, og derfor italesættes det fra start at den finansielle støtte vil være tidsbegrænset til normalt 12 – 18 år. Efter den økonomiske støtte er ophørt, vil GS arbejde for at fortsætte partnerskabet med gensidig udveksling af læring og erfaringer.
Principper for partnerskabet
GS arbejder for, at partnerne føler og reelt har ejerskab til programmet/deres projekt. Dette gøres bl.a. ved, at flest mulige afgørelser lægges ud til partneren / partnerne. Desuden er partneren hovedaktør i identifikation, formulering, implementering (gennemførelse), monitorering (tilsyn) og evaluering af programmet/projektet. Med partneren menes ikke kun partnerens hovedsæde, men alle led i organisationen.
GS respekterer partnernes egne udviklingsstrategier og ønsker. Det betyder ikke, at GS skal undlade at give udtryk for sine holdninger og meninger, da disse er nødvendige for, at partnerne ved, hvor GS står og derved får en frugtbar dialog. GS kan ikke forvente, at partneren i Syd tager alle GS’s forslag, holdninger og rådgivning til sig, da GS anerkender, at først når en ide eller et andet tiltag er integreret i organisationen i Syd, vil en sådan ide giver mening.
GS skal møde partnerorganisationerne med respekt. Det ses som meget vigtigt at GS´s personale, tillidsfolk og frivillige hele tiden er klar over, at selv om vores relation er ulige, da det er GS der har adgang til økonomiske midler og i høj grad definerer rammerne for samarbejdet, er det vigtigt at samarbejdet bygger på en grundlæggende værdi om, at vi alle er lige meget værd.
Samarbejdet skal bygge på nogle klart formulerede fælles værdier, og GS skal sikre, at der er lige adgang til relevante informationer for alle i projektet.
Beslutningsgange skal være gennemsigtige og det skal være klart formuleret, hvilke beslutninger der træffes hvor, i forhold til samarbejdet. Det er især vigtigt i forhold til de beslutninger, der kan træffes af GS. I disse tilfælde er det vigtigt, at partneren i Syd bliver hørt, og at partnerens indvendinger og forslag bliver grundigt analyseret.
GS stiller sig solidarisk med partneren. Det betyder, at GS, så ofte det er muligt, mødes med partnerens forskellige organisatoriske lag (medlem, lokalafdeling og hovedsæde), og at partneren ikke er i tvivl om, at de i GS har en allieret i deres kamp for at forbedre rettighederne for deres medlemmer.
GS anstrenger sig for at gøre sagsbehandling og kommunikation med partneren i Syd så kort, smidig og så lidt bureaukratisk som muligt. DHF stiller ikke større krav til rapportering, end hvad der er behov for, og hvad partnerne reelt kan leve op til. Formater til rapportering og procedure i forhold til dette, godkendes i samråd med partnerne.
Udviklingstrekanten
Som udgangspunkt arbejder GS efter udviklingstrekanten3, dog med det faktum at der ikke nødvendigvis arbejdes med alle trekantens sider på en gang. Desuden er organisering og empowerment4 for GS et mål i sig selv. GS har fokus på at støtte vores partneres arbejde med at skabe et socialt frirum for deres medlemmer. GS ser derfor ikke nogen af udviklingstrekantens sider som værende vigtigere end andre. Selvom det vil være undtagelsen, kan GS´s indsatser udelukkende handle om at opbygge organisationer og empowerment.
3 Udviklingstrekanten består af tre sider, strategiske serviceydelser, organisationsudvikling og rettighedsarbejde, som indgår i en positiv, cirkulær udvikling, således at det ene element er afhængig af det forrige. Til udviklingstrekanten har DH tilført ”empowerment” som nødvendigt element for alle sider.
4 Styrkelse af evne til at få kontrol over og tage ansvar for eget liv.
Der kan gennem samarbejdet ydes konkret støtte til enkelt medlemmer som f.eks. til opstart af egen forretning, stipendier, støtte til tilgængelighed m.m., men altid med henblik på at styrke organiseringen og eller rettighedsarbejdet.
GS arbejder kun i lande, der er i gang med en relativ stabil udvikling, og GS ser som udgangspunkt ikke som sin opgave at yde nødhjælp, og nødhjælp kan kun ske i forbindelse med støtte til eksisterende partnere.
Læring
GS arbejder for, at der foregår så stor en læring som muligt i partnerorganisationerne, dels i den enkelte organisation, men mindst lige så vigtigt mellem forskellige partnere i samme land såvel med andre lande. Opbygges der en projektstruktur, er det vigtigt, at en sådan struktur også betyder så stor grad af læring som muligt. Dette betyder bl.a., at såfremt det er nødvendigt at ansætte konsulenter til en given opgave, vil partneren blive inddraget i konsulentens arbejde. GS ser det som sin rolle at kunne understøtte processer hos partnerne på en kvalificeret måde gennem god rådgivning og en formidling af de erfaringer, GS har opnået fra andre partnere / samarbejdslande, samt viden fra danske og skandinaviske handicapbevægelser. GS skal gøre egne erfaringer fra både lokalafdelinger, specialkredse og landsorganisationen tilgængelige for vores partnere i syd.
GS er opmærksom på, at læringen er gensidig, og at DHF i Danmark har meget at lære af GS´s partnere i Syd.
Bæredygtighed
GS vil arbejde for at indarbejde hensyn til bæredygtighed i alle dele af vores projektarbejde.
Det betyder at:
• at GS lægger stor vægt på at styrke frivillighedsprincippet hos vores samarbejdspartnere.
• at GS har en stram udgifts politik med klare regler for diæter m.m.
• at lønninger, der finansieres med program eller projektmidler, ikke er højere end almindelige markedsvilkår i det pågældende land.
• at kontorer hos partnerne ikke pustes op med flere ansatte og inventar, end hvad der nogenlunde kan forventes at køre videre efter partnerskabets afslutning.
• at der opsættes et minimumsbudget for organisationens eksistens, og at der stilles krav om, at egenfinansieringen (egne midler og lokal støtte) er en vis procentdel af dette budget. Målet vil være, at egenfinansieringen mindst svarer til minimumsbudgettet.
• at GS støtter partnerne hver for sig eller i fællesskab i at finde, kontakte og søge støtte fra andre udenlandske donorer end GS. Som hovedprincip bør alle GS’s partnere have mindst én anden donor end GS.
• At det fra start i partnerskabet gøres klart, at den finansielle støtte ophører efter en årrække (typisk 12 til 18 år) og at der midtvejs i forløbet bliver udarbejdet en exit strategi.
• Krav om bæredygtighed gælder både for GS’s partnerskaber, men i lige så høj grad også for GS selv.
GS mener dog, at krav om bæredygtighed i nogle tilfælde bør nedprioriteres i forhold til krav om, at også medlemmer med specielle behov, skal have lige muligheder i programmet/projektet. GS vil derfor arbejde for, at der er en form for handicapkompensation bygget ind i både program og projekter, for at sikre deltagelse af specielt personer med svære handicap. Dette vil særligt være aktuelt i starten af partnerskabet.
Monitorering
Det er for GS vigtigt at kunne dokumentere arbejdets effekt og heraf uddrage læring. Dette betyder, at der laves en grundig baseline (en rapport, der beskriver udgangspunktet), at der opbygges et monitoreringssystem (et system, der dokumenterer en udvikling i organisationen / programmet eller projektet), og at der løbende foretages impact-studier (studier af hvilken virkning programmet/projektet har haft).
I dette arbejde er det fundamentalt, at partneren / partnerne bliver inddraget og har ejerskab til monitoreringen. Monitoreringens omfang skal selvfølgelig være passende i forhold til programmets/projektets størrelse og længde. Dog ses monitoreringen ikke blot i forhold til programmet eller det enkelte projekt, men snarere i forhold til partnerens udvikling og de konkrete fremskridt for det enkelte menneske med handicap.
Grundlaget for DHF´s globale samarbejde
GS ser FN´s menneskerettigheder og særligt handicapkonventionen som grundlaget for vores arbejde, derudover ser GS FN´s Verdensmål og løftet om at ingen skal lades i stikken som vigtige instrumenter til at kæmpe for forbedrede levevilkår for mennesker med handicap.
1 2.2 Værdier
Lige muligheder for alle
GS lægger vægt på, at program og projekter i Syd skal være designet således, at alle medlemmer uanset alder, køn, grad af handicap, etnicitet, geografisk udbredelse m.m. har lige muligheder for at deltage i aktiviteter og lige mulighed for indflydelse på programmets/projektets udformning og udførelse
Det betyder:
• Princippet om lige muligheder for alle, skal inddrages allerede under forundersøgelse og projektdesign.
• Alles lige muligheder for at deltagelse evalueres løbende, og gerne af et udvalg bestående af repræsentanter fra partnerne og GS.
• I programmets/projekters styregrupper, fællesmøder for samarbejdspartnere m.m. bestræbes det, at der er lige repræsentation af alle i forhold til køn, alder, etnicitet, geografisk udbredelse m.m.
• GS forpligter sig på at gøre alt for at forhindre og forebygge enhver form for seksuel chikane, udnyttelse og misbrug, med hovedvægt på forebyggelse af seksuel chikane, da det er det der oftest forekommer og som kan være medvirkende til udnyttelse og misbrug. GS er dog forpligtet til at motivere til at partnerne har beredskabsplaner i tilfælde af seksuel misbrug og udnyttelse også. GS har udarbejdet eget adfærdskodeks.
Antidiskrimination
GS vil modarbejde diskrimination på et hvert plan. Et hovedformål med GS´s arbejde er at bekæmpe diskrimination af mennesker med handicap. Det er dermed også et formål at bekæmpe diskrimination i forhold til seksuel identitet, religion, partipolitisk orientering, race, etnicitet, handicap, alder og køn indenfor handicapbevægelsen.
Det betyder:
• At GS ved enhver program eller projektrelateret ansættelse overvåger, at der ikke foretages diskrimination.
• At GS indgår i en dialog med partneren såfremt, at der opleves diskrimination i aktiviteter, ligesom GS tager anklager fra partnerne om diskrimination udført af GS alvorligt.
• At GS støtter partneres beslutninger og aktiviteter i forhold til at fremme antidiskrimination.
Demokrati og medlemsindflydelse
Demokrati og medlemsindflydelse er hinandens forudsætninger, og i de samarbejder GS har indgår fremme af demokrati og medlemsindflydelse som en naturlig del, da GS anser demokrati og medlemsindflydelse som helt essentielt i forhold til at opbygge stærke og bæredygtige organisationer.
Det betyder:
• At som udgangspunkt er det helt centralt at partnerne overholder egne vedtægter, og at GS kan være i dialog med partnerne om dette og om vedtægternes indhold. (GS kan dog aldrig kræve en ændring af vedtægterne)
• At programmet/projekterne har som en naturlig del at fremme en konstruktiv dialog mellem de forskellige lag i organisationen
• At fremme størst mulig involvering af lokale ledere og medlemmer ved formulering og implementering af program og projekter, og udarbejdelse af centrale dokumenter hos partnerne som f.eks. strategiske planer og ændring af vedtægter.
• At fremme at partnerne har vedtægtsbestemte udvalg med ansvar for specifikke områder.
• At alle i organisationen har lige muligheder for at øve indflydelse jvf. overstående afsnit om lige muligheder.
Gennemsigtighed
Korruption og mangel på gennemsigtighed er en del af realiteten i mange af de lande GS arbejder i, og noget vi altid bør forholde os til. GS anser politisk og økonomisk gennemsigtighed som en fundamental forudsætning for at organisationsudvikling lykkedes.
Det betyder at:
• Partnerne støttes i at have gennemsigtige regnskabssystemer for hele organisationen og at organisationsregnskabet revideres af en uafhængig revisor, samt at bestyrelse og generalforsamlingen har adgang til regnskaber og godkender disse.
• At GS fremmer, at der foretages analyser af organisationens gennemsigtighed med jævne mellemrum.
• At projektansatte ansættes efter offentligt udbud og at ansættelsesprocessen foregår transparent.
• At GS støtter partnerne i at udarbejde forretningsordner, hvoraf der fremgår hvem har ansvar og indflydelse på hvilke dele af organisationens liv.
• I tilfælde af korruption med program/projektmidler eller egne midler støttes partneren til at føre retssager mod de medlemmer / ansatte der har udført korruptionen
• GS har en nul-tolerance ift. korruption og har beskrevne retningslinjer i tilfælde mistanke om eller bekræftet korruption.
• GS har en whistleblower funktion og beskytter informanter i tilfælde af korruption.
1.3
Strategiske mål og delmål
1. Blivende forbedringer af levevilkårene for mennesker med handicap forårsaget af GS´s partnere i det globale syd
1.1 Styrkede partnere organisationer i kraft af stærkere fællesskaber hos medlemmerne i de enkelte partnere samt mellem partnere fra hvert land og i andre lande og øget kapacitet til rettighedsarbejde
1.2 GS i Danmark såvel som personalet på GS´s landekontorer øger sin kapacitet og læring i forhold til at formulere, implementere og evaluere projekter i et frugtbart samarbejde med GS´s partnere.
Indsatsområder
1.1.1 Implementering af program og projekter jævnfør de respektive landestrategier
1.1.2 Øget fokus på at opnå økonomisk bæredygtighed hos partnerne og planlagte exitstrategier for de forskellige programlande.
1.1.3 Samarbejdspartnere har øget bevidsthed på og viden om forebyggelse af seksuel krænkelse af kvinder og børn i sammenhæng med samarbejdet.
1.1.4 Øget fokus på værdien af sociale og økonomiske fællesskaber som drivkraft for organisering og for forbedring af levevilkårene for partnernes medlemmer
1.1.5 Øget fokus på at partnerne kender deres medlemmer og afklarer betydning af medlemmernes rolle, deltagelse og ansvar
1.1.6 Øget fokus på erfaringsudveksling og læring via digitale platforme, som kan bryde tidligere kommunikationslinjer og former.
1.2.1 Øget fokus på at fremme synergi imellem programlandene.
1.2.2Øget fokus på at uddrage læring fra afsluttede projekter og få dem delt med Udvalget for Globalt Samarbejde (UGS) og sekretariat og landekontorer
1.2.3 I forhold til tidligere øget erfaringsudveksling vedr. strategier og vægtning af rettighedsarbejdet.
1.2.4 Sekretariatets ansatte deltager i projektbesøg ved andre projekter end de projekter de har ansvar for og erfaringer deles med UGS og sekretariat
1.2.5 Systematisk erfaringsudveksling mellem udvalg, sekretariat og landekontorer
1.2.6 Undersøgelse på tværs af programlande om arbejdets indflydelse og resultater på givne områder
1.2.7 Øget deltagelse af DHF´s medlemmer i program og projektarbejdet gennem landegrupperne nedsat af UGS.
2. Styrket ejerskab af det globale samarbejde i DHF
2.1 UGS har større kapacitet og ejerskab til arbejdet i GS.
2.2 Øget antal frivillige engageret i GS
2.3 Inddragelse af viden og erfaringer fra DHF´s udvalg, specialkredse, strategiske partnere og enkeltpersoner i program-/projektarbejdet
2.4 DHF som landsforbund har styrket sit brand gennem det globale arbejde og fået overført viden og læring.
Indsatsområder
2.1.1 Kapacitetsopbygning af UGS gennem relevante kurser i DH, CISU og temamøder
2.1.2 Udvalgets medlemmer deltager i virtuelle møder med partnere, landekontorer m.m., samt ved projektbesøg.
2.1.3 UGS støtter partnernes erfaringsudvekslingsaktiviteter i den grad der er behov for det. UGS vil også kunne søge midler fra programmet.
2.1.4 UGS vil fortsat have fokus på erfaringsudveksling med andre medlemmer af UGS og sekretariatet efter at have været på projektbesøg.
2.2.1. UGS afholder to årlige frivilligmøder, hvoraf det ene er virtuelt og det andet så vidt muligt er fysisk. 2.2.2. Der vil være fokus på at støtte frivillige i at lave oplysningsarbejde i og udenfor DHF’s medlemskreds (f.eks. oplæg i lokalafdelinger, virtuelt forsamlingshus, biblioteker, kirker mv)
2.2.3. Flere frivillige motiveres til at være aktive ved hjælp af tema-aktiviteter og -møder.
2.2.4. Vi vil nedsætte en ny landegruppe af frivillige til støtte for det kommende projekt i Moldova.
2.3.1 Der afvikles fælles temamøder mellem UGS og andre af DHF´s udvalg f.eks. omkring verdensmålene.
2.3.2 Der tages kontakt til specialkredsene i forhold til inddragelse i det globale samarbejde i forhold til deres specifikke viden.
2.4.1. Synliggøre hvorfor DHF laver globalt samarbejde, hvad DHF lærer og får ud af at være involveret i ulandsarbejdet
3. Bred samarbejdsflade i det globale nord som i syd
3.1 GS vil arbejde for at danske udviklings NGO´er og DANIDA integrerer mennesker med handicap i deres arbejde, såvel som støtte DHF´s partnere i arbejdet for at integrere MmH i regeringsprogrammer og lokale NGO´ers projekter i deres respektive lande.
3.2 GS vil i strategiperioden fortsætte og udbygge samarbejdet med en vifte af danske handicaporganisationer
Indsatsområder
3.1.1 GS forsætter med at arbejde om inklusion af mennesker med handicap i IAS’s projektarbejde i Østafrika.
3.1.2 GS i Danmark vil som udgangspunkt reagere positivt på henvendelser om samarbejde om inklusion.
3.1.3 GS vil fortsætte med at være aktiv i DH vedrørende fælles indsats for inklusion af mennesker med handicap i det danske udviklingsarbejde i Syd, f.eks. i Moldova, CISU, Global Fokus og DANIDA.
3.1.4 GS fortsætter med at støtte sine partnere i syd til at opnå at lokale NGO´er og regeringsprogrammer integrerer MmH,
3.2.1 Samarbejdet med andre danske handicaporganisationer styrkes ved koordineringsmøder, hvor der foregår en dialog vedr. samarbejdet og partnerskabet
3.2.2 Et særligt fokus sættes på samarbejdet med Parasport Danmark
4. Informationsarbejdet vedr. DHF´s Globale Samarbejde er en integreret del af DHF´s kommunikation og branding.
4.1 DHF´s informationsarbejde på det globale område indgår som en naturlig del af DHF´s kommunikation til medlemmer og omverden
4.2 GS/DHF indgår i et frugtbart samarbejde med andre danske handicaporganisationer eller udviklings NGO´er i forhold til informationsarbejde.
4.3 GS laver informationsarbejde til det øvrige danske samfund.
Indsatsområder
4.1.1 Der vil fortsat være artikler i DHF´s medlemsblade omhandlende forskellige temaer vedr. det globale samarbejde.
4.1.2 Der vil fortsat være indhold om det globale samarbejde i DHF´s sociale medier.
4.1.3 DHF´s lokalafdelinger vil blive tilbudt foredrag. Disse vil fortrinsvis blive afholdt af medlemmer af UGS og frivillige.
4.1.4 Der vil være jævnlige koordineringsmøder mellem GS-sekretariatet, UGS og DHF´s kommunikationsafdeling.
4.2.1 Oplysningsaktiviteter i samarbejde med strategiske partnere
4.3.1 Der tilstræbes at lave et oplysningsprojekt årligt i forhold til det øvrige danske samfund.
5. Det Globale Samarbejde i DHF baseres på et sund økonomisk grundlag
Indsatsområder
5.1 Før en indsats iværksættes vurderes dennes økonomiske indvirkning på sekretariatets økonomi og på hvilken måde de bidrager til den samlede økonomi.
5.2 Hovedparten af midlerne til det globale arbejde kommer fra handicappuljen, men DHF er i programbevillingen forpligtet til at skaffe en vis procentdel fra andre indtægtskilder end Danida (egenindtægt). GS vil opbygge kapacitet i fundraising og udvikle og gennemføre en strategi for fundraising, der opfylder forpligtelsen ved at rejse midler fra f.eks. private fonde, firmaer (CSR) og internationale donorer.
5.3 Det sikres, at de samarbejder DHF indgår i med andre danske handicaporganisationer også er økonomisk ansvarlige.
1.4 Gennemgående temaer i strategiperioden:
• Økonomisk bæredygtighed hos DHF´s partnere.
• Forebyggelse af krænkelser af sårbare grupper, herunder seksuelle krænkelser, i forbindelse med DHF´s projektarbejde. Opbygning af stærke sociale og økonomiske fællesskaber som organisatorisk drivkraft og for forbedring af livskvalitet og levevilkår for partnernes medlemmer.
• Forberede nye generationer af ledere blandt partnerne.
De gennemgående temaer er temaer, der vil gå igen hos de forskellige mål og delmål som en rød tråd i UGS’ arbejde de næste fire år.
1.5 Evaluering af strategien
Strategien evalueres årligt af UGS i samarbejde med sekretariatet i Danmark og DHF-kontorerne i syd samt med relevante strategiske partnere.