Skip to main content

digitalisering og fysisk handicap

Page 1

Digitalisering og fysisk handicap: Politiske pejlemærker Dansk Handicap Forbund (DHF) varetager interesserne for personer med fysisk handicap og brug af digitale løsninger og installationer, hvor alle ikke har lige adgang til den digitale status og udvikling. Pejlemærkerne her er målrettet inklusion af personer med fysisk handicap, uanset karakteren af deres handicap. DHF støtter ambitionen om, Danmark skal være verdens mest digitale samfund, men mener, at der er nutidige og fremtidige udfordringer for mange personer med fysisk handicap. Det må ikke være et handicap, som står i vejen for den digitale inklusion. DHF finder, at der i det digitale samfund er mange former, funktioner, programmer, apps, hjemmesider og installationer, og ingen kender udseende på den fremtidige digitale verden. DHF forventer at fremtidens digitale samfund inkluderer alle - etisk, funktionelt og ligeværdigt. Det gælder børn, unge, voksne og ældre med eller uden fysisk handicap. Der skal være større opmærksomhed på og prioritering af den digitale inklusion. DHF finder det afgørende, at der fremtidigt investeres massivt i udvikling af digitale og inkluderende løsninger for personer med fysisk handicap. DHF håber, at de fremtidige offentlige og private investeringer i digitale løsninger tager hensyn til personer med fysisk handicap. DHF skal understrege, at gruppen af personer med fysisk handicap er divers og udgør ikke en selvstændig købekraftig målgruppe, som via efterspørgsel kan drive udviklingen af inkluderende digitale løsninger. DHF gør opmærksom på, at der blandt personer med fysisk handicap også er personer med nedsat intellektuel eller kognitiv funktion. DHF ved, det er nogle personer med fysisk handicap, der har brug for en administrativ nem, effektiv og sikker adgang til at kunne give fuldmagt til pårørende, som dog ikke må stå i vejen for digital tilgængelighed for alle. En fuldmagt til selvvalgte pårørende må ikke udelukke den pågældende kan få sin egen profil på lige vilkår med andre, så man fx kan udvikle digitale færdigheder sammen med sine pårørende. DHF finder det naturligt, at digitale løsninger for personer med fysisk handicap indarbejdes fra starten og som en integreret del af den digitale udvikling. DHF understreger, at alle digitale former, funktioner og installationer skal kunne bruges af personer med fysisk nedsat funktion i tale, arme og hænder og skal kunne bruges med talegenkendelse, talekommandoer og øjenstyring. DHF ser et potentiale for personlig frigørelse for personer med fysisk handicap via digital information om vilkår og muligheder, men gør opmærksom på, at tilgængelighed til digitale programmer, apps og hjemmesider forudsætter logisk opbygning og overskuelighed.

A: Carl Gustavs Gade 3, st. tv.

DK-2630 Taastrup

T: +45 39 29 35 55

W: www.danskhandicapforbund.dk

E: dhf@danskhandicapforbund.dk

CVR 55269815


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
digitalisering og fysisk handicap by Dansk Handicap Forbund - Issuu