Interview: Stationsbetjentene på Hovedbanen har hænderne fulde
Mød en tillidsvalgt – Steven står op for kollegaerne
DJ forslår: Overvågning i overkørsler
Kristian og René tager kampen op for sikkerheden
Tanker fra stationsbetjenten
Tjek dit nye feriehus
25 Faglige sager – status
Tal for arbejdsskadeerstatninger
Jernbane Tidende
127. årgang
Udgives af Dansk Jernbaneforbund
Ansvh. redaktør: Preben S. Pedersen
E-mail: dj@djf.dk
Redaktion og ekspedition: Simon Bauer
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
Design: Jarl Axel Studio
Tryk: PE Offset
ISSN 0902-9710 (Papir)
ISSN 2245-8166 (Online)
Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det.
Næste deadline 24. november 2025
KORT NYT
AI-genereret billede
Hovedstadens Letbane klar til drift
Efter mange måneders forberedelser ruller Hovedstadens Letbane endelig snart ud med passagerer. Den officielle driftsstart er fastsat til søndag den 26. oktober. Vi ved kollegaerne på letbanen har set frem til dagen med både spænding og stolthed. Endelig skal de ud at køre med rigtige passagerer og vise, hvad systemet kan.
Dansk Jernbaneforbund ønsker alle kollegaer på letbanen held og lykke med opstarten og en god og sikker drift. Åbningen ligger desværre lige efter dette blads deadline – men mon ikke vi finder plads til lidt stemningsbilleder og reaktioner i næste nummer.
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16
2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 00
E-mail: dj@djf.dk
Hjemmeside: www.djf.dk
Forbundsformand
Preben S. Pedersen
Forbundsnæstformand
Mikkel Channo Jessen
Forbundshovedkasserer:
Kirsten Andersen
Faglige sekretærer:
Carsten M. Olesen
Frank Johansson
Thomas Bryan-Lund
Faglig konsulent:
Ebbe L. L. Drögemüller
Socialrådgiver:
Gitte Stigsnæs
Arbejdsskader: Mikael Kristensen
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15
DJ Ferie
Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Tlf.: 36 13 25 10
Åbningstider: Mandag-fredag: kl. 10-12
Forside: Jarl Axel Studio
LEDER
Udlicitering – det var så det … eller hvad?
Den 16. september blev en historisk dag for togdriften i Danmark. I et usædvanligt forløb fik transportministeren nærmest hovedkulds meldt ud i medierne, at GoCollective skal hjem til staten. Det skete på en måde, der efterlod mange kollegaer i chok. Med udmeldingen blev processen sat i gang mod et foreløbigt punktum for 22 års udlicitering af dansk jernbanedrift – i hvert fald for nu. Men hvad har vi egentlig lært af de seneste to årtiers privatisering af jernbanen?
Der gik ikke mange dage efter, at GoCollective blev varslet nationaliseret, før transportministeren igen tog ordet – denne gang med en melding i den stik modsatte retning: Al togdrift i Danmark skal konkurrenceudsættes fra 2030. Venstrefløjens smørrede grin over, at det blev en minister fra Venstre, der satte punktum for udlicitering, måtte derfor hurtigt forstumme. Beskeden fra ministeriet er klar: Den statslige model for GoCollective er kun en midlertidig løsning. Markedsgørelsen af togdriften skal fortsætte, og i 2030 er det ikke kun GoCollectives 15 procent af trafikken, der skal i udbud – det bliver al statslig togdrift.
Dansk Jernbaneforbund er grundlæggende hverken for eller imod udlicitering som princip. Vores fokus er klart og entydigt: ordentlige løn- og arbejdsvilkår for jernbanens ansatte. Om rammerne er private eller offentlige, er ikke afgørende for os som fagforening.
Når det er sagt, så kan vi ikke være ligeglade med de vilkår, udliciteringerne foregår under. Den nuværende kontrakt, som Arriva indgik med staten i 2019 – og som GoCollective overtog i 2023 – var og er en fejl. Aftalen blev alt for billig. Der var alt for meget fokus på pris og alt for lidt på kvalitet.
Prisen for den fejltagelse blev i første omgang betalt af vores kollegaer – og af passagererne. Nu venter der oveni en regning til skatteborgerne. Siden 2019 har medarbejderne i GoCollective måttet stå igennem krav om nye lokalaftaler, besparelser og en fyringsrunde blandt KSMerne, virksomhedssalg og nu en ministerielt dikteret nationalisering. Samtidig har de kæmpet med materiel, der til tider svigter og et banenet under omfattende renovering og fornyelse.
Alligevel har de holdt hovedet højt og humøret intakt. Som man kan læse i reportagen fra GoCollectives dia-
log- og medlemsmøde i Odense, er kollegaerne hverken opgivende eller bitre. Tværtimod. De er stolte af deres faglighed – og med god grund. De leverer varen hver eneste dag. Sammenholdet kollegaerne imellem er stærkt, og det er det sammenhold, der vil bære os igennem den kommende tid, hvor ejerskabet skal overgå til DSB i en eller anden form.
Jeg er sikker på, at alle i Dansk Jernbaneforbund siden den 16. september har sendt kollegaerne i GoCollective en varm tanke. For det er netop, når det bliver svært, at vores fællesskab står sin prøve. Vi står skulder ved skulder –og vi står stærkt.
Det vil hele ledelsen i Dansk Jernbaneforbund insistere på.
Preben S. Pedersen Forbundsformand
Minister ønsker at afvikle GoCollectives
kontrakt med staten og overdrage driften til DSB
Kollegaerne vil bevare ånden og aftalerne
Transportministerens ønske om, at forhandle nedlukning af GoCollectives trafikkontrakt, kom som et chok for medarbejderne. Nu står de sammen om at forsvare den særlige ånd og det fællesskab, samt arbejdsforhold der kendetegner arbejdspladsen.
Af Simon Bauer
Da transportministeren den 16. september meddelte, at han havde mistet tilliden til GoCollective og ønskede at indlede forhandlinger om at bringe selskabets kontrakt til ophør, ramte nyheden medarbejdere og ledelse som et chok. Ikke mindst fordi meldingen først kom igennem pressen – og ikke gennem en direkte orientering fra ministeriet.
Områdegrupperne TPO og LPO GoCollective har i tiden efter meldingen afholdt dialog- og medlemsmøder i Struer, Esbjerg, Herning, Århus og Odense. Dialogmøderne har været afholdt sammen med administrerende direktør for GoCollective Rail, Erik Poulstrup, mens de efterfølgende medlemsmøder alene har været for medlemmerne. Jernbane
Tidende deltog i mødet i Odense. Her satte både administrerende direktør Erik Poulstrup og områdegruppeformand Jakob Gade Bro (LPO GoCollective) ord på den usikre situation. Stemningen var alvorlig, men samtidig præget af en stærk fælles vilje til at holde sammen og passe på både kolleger, arbejdsplads og kultur.
Fyret i pressen
Både direktøren og områdegruppeformanden havde svært ved at lægge skjul på deres utilfredshed med selve processen. “Det er simpelthen under al kritik – respektløst,” sagde Jakob Bro. Erik Poulstrup forsøgte at udtrykke sig mere diplomatisk, men havde svært ved at skjule sin forundring over forløbet: “Jeg har aldrig oplevet noget lignende. ”At en virksomheds fremtid meldes ud i medierne uden forudgående orientering” lød det fra direktøren.
Han understregede, at GoCollective – tidligere Arriva Tog – ikke har modtaget en opsigelse, og at der ikke er tale om et kontraktbrud. I stedet forhandles der nu om en tillægskontrakt, som skal beskrive, hvordan aftalen med staten kan afvikles, og driften overdrages til DSB.
Hvorfor gik det galt?
Erik Poulstrup understregede flere gange, at problemerne ikke er opstået på grund af manglende indsats fra medarbejderne. Tværtimod.
Han peger i stedet på en række strukturelle udfordringer, det understreges at nuværende kontraktvilkår er betydeligt forandrede. ”Det er ikke, fordi medarbejderne har svigtet. I leverer hver dag – også når materiellet eller infrastrukturen svigter os.
Mange scenarier
På mødet blev flere scenarier vendt, men det blev også gjort klart, at på nuværende tidspunkt ved vi ikke hvilket scenarie, der ender med at blive det, som vi skal forholde os til. En ting stod dog klart: Både ledelse og tillidsværk arbejder på, at ånden, organisationen og vilkårene for medarbejderne sikres, også efter en overtagelse eller overdragelse har fundet sted. Der var mange gode spørgsmål og generelt en rigtig god og meningsfyldt dialog om den utryghed, der naturligt er fulgt i kølvandet på en så direkte udmelding fra ministeren. Både direktør Erik Poulstrup og områdegruppeformand
forLPO GoCollective Jakob Gade Bro understregede, at der kan tænkes i flere forskellige scenarier. Fremtiden vil vise, hvor det præcist lander.
Virksomhedsoverdragelsesloven giver tryghed
Loven er lavet for at sikre medarbejdernes vilkår ved en overdragelse og det betyder, at både individuelle og kollektive aftaler følger med over i det nye selskab og loven udgør dermed et minimumssikkerhedsnet for medarbejderne i selve overdragelsessituationen. Men det er tiden og vilkårene efter en eventuel overdragelse, der er vigtige for medarbejderne at få ro og vished om.
“Vi kommer til at bide os fast i bordkanten, når det handler om vores arbejdsforhold. De aftaler, vi har forhandlet igennem 22 år, skal ikke bare hældes af brættet,” sagde Jakob Gade Bro under mødet.
“Pas på boblen”
Ud over de formelle rettigheder er der også noget andet, medarbejderne vil kæmpe for: kulturen og fællesskabet. Mange af deltagerne på mødet fremhævede den særlige ånd, der er videreført fra Arriva-tiden. “Vi kalder det boblen. Det er et sted, hvor man bliver behandlet godt, og hvor afstanden
mellem medarbejdere og ledelse er kort. ”Det er derfor, vi gerne vil blive her,” lød det fra flere medlemmer.
Uvis fremtid – men stærkt sammenhold
Mødet viste, at fremtiden er uafklaret. Forhandlingerne med ministeriet pågår, og meget afhænger af det politiske spil på Christiansborg.
Men ét står fast: Kollegaerne i GoCollective vil kæmpe for korpsånden, værdierne og det gode samarbejde. I sidste ende vil det også være det bedste for kunderne. “Ånden i virksomheden, vores arbejdsplads og vores vilkår er værd at kæmpe for. Vi står sammen om det her,” lød det afslutningsvis fra områdegruppeformanden.
“Nu handler det ikke om logoet på uniformen – nu handler det om solidaritet”
Hvordan ser du på den frustration, som mange medarbejdere i GoCollective oplever lige nu?
Jeg forstår den fuldt ud. Når man fra den ene dag til den anden får at vide gennem pressen, at ens virksomhed skal overgå til DSB, skaber det naturligvis usikkerhed og frustration. Mange føler sig kørt over i processen, og det kan jeg godt forstå. Det er jo menneskers arbejdsliv, der er på spil, og det skal behandles med respekt.
Medarbejderne er særligt bekymrede for deres lokalaftaler. Hvad vil du sige til dem?
Jeg vil gerne understrege én ting meget klart: Lokalaftalerne, som medarbejderne i GoCollective er omfattet af i dag, har Dansk Jernbaneforbund den dybeste respekt for. De er forhandlet hjem gennem mange års arbejde. De aftaler kan ikke bare skubbes til side.
Hvordan vil forbundet sikre, at medlemmernes stemmer bliver hørt i den kommende proces?
Områdegrupperne LPO GoCollective og TPO GoCollective kommer til at spille en helt central rolle. De er tæt på medlemmerne, og de kender hverdagen ude i togene. Derfor vil de selvfølgelig blive inddraget.
Hvad er det vigtigste budskab, du vil sende til medlemmerne lige nu?
At vi står sammen. Skulder ved skulder. Nu handler det ikke om firmalogoet på uniformen, men om solidariteten mellem kollegaer. Den solidaritet har bundet os sammen i Dansk Jernbaneforbund i mere end 125 år – og den vil også bære os igennem den her situation.
Hvad er dit håb for de kommende måneder?
Mit håb er, at vi sammen kan sikre tryghed for medarbejderne. At vi får ro på processen, og at alle kan se, at deres faglige og menneskelige rettigheder bliver respekteret. Jeg tror på, at hvis vi står sammen, kan vi også komme styrket ud på den anden side.
Af Simon Bauer
Overfald på
Af Simon Bauer
Ivinter viste Dansk Jernbaneforbunds undersøgelse endnu engang, at mange frontmedarbejdere i togene – togførere, metrostewards togrevisorer og kundeservicemedarbejdere – bliver udsat for både verbale og fysiske overfald.
Vi har lavet en lignende undersøgelse blandt stationsbetjente, letbane- og lokomotivførere.Den undersøgelse er nu færdig, og du kan læse resultaterne på de næste sider.
Tak til alle, der har deltaget. Jeres svar gør det muligt for os at tage problemerne op med virksomhederne og dem, der har ansvaret for jeres sikkerhed og trivsel.
VERBALE OVERFALD
Færre overfald – men problemet findes stadig
Den nye undersøgelse viser heldigvis, at lokomotivførere og stationsbetjente oplever langt færre verbale overfald end personalet ude i togene. Blandt togpersonalet svarede 75 procent i vinter, at de havde været udsat for verbale overfald inden for de seneste tre måneder.
Har du indenfor de seneste 3 måneder været udsat for et verbalt (mundtligt) overfald/chikane i forbindelse med dit arbejde?
stationsbetjente, letbaneog lokomotivførere
Hvorfor sker overfaldene?
Der er flere grunde til de verbale overfald, men mange beskriver dem som helt uprovokerede. En stor del handler om passagerers vrede over forsinkelser og aflysninger – noget vi desværre oplever meget af på jernbanen i disse år. af konflikterne i kategorien "andet"
I hvilken forbindelse skete det/de verbale overfald/chikanen?
I forbindelse med indgriben i en igangværende konflikt
Tallene viser, at også letbane- og lokomotivførere, samt stationsbetjente rammes. Særligt lokomotivførere på S-tog. Letbaneførerne og grupper af stationsbetjente er udsatte, mens kollegaer hos GoCollective, Lokalbanerne og DSB Fjern & Regional oplever færre hændelser. Men også i de grupper sker det alt for tit, at passagerer lader deres vrede gå ud over personalet.
Husk at indberette
Undersøgelsen viser desværre, at mange undlader at indberette verbale overfald. Det samme så vi i undersøgelsen blandt togpersonalet.
Men det er vigtigt at få lavet en indberetning – både for din egen skyld, hvis du senere får brug for hjælp, og for at synliggøre problemet. Når man indberetter, hjælper man ikke kun sig selv, men også kollegaerne og fællesskabet.
Undersøgelsen viser desværre også, at mange ikke tror, det gør en forskel at indberette et overfald. Det er bekymrende – og noget, vi tager op med arbejdsgiverne. For sandheden er, at man ikke kan løse problemer, man ikke kender til. Derfor er det vigtigt, at alle får skrevet hændelserne ned og meldt dem ind. Det er første skridt mod at skabe forandring – og en måde at passe på både sig selv og kollegaerne på.
Har du lavet en indberetning af det/ de verbale overfald/ chikanen?
Husker ikke/Ved ikke/ ønsker ikke at oplyse
Hvorfor har du ikke indberettet overfaldet / overfaldene?
Jeg har ikke haft lejlighed / tid
Jeg tror ikke, at det gør nogen forskel
Jeg synes, at det er for besværligt
Jeg ved ikke, hvordan jeg gør
Jeg er bekymret for, at det vil stille mig i et dårligt lys i virksomheden / i min leders øjne
Jeg er bekymret for, at mine kollegaer vil synes, at jeg er for tyndhudet
Fysiske overfald sker sjældnere, og også her viser undersøgelsen, at stationsbetjente, letbane- og lokomotivførere er mindre udsat end frontpersonalet i togene.
I vinter svarede 16 procent af togpersonalet, at de havde oplevet fysiske overfald inden for tre måneder. Tallet er lavere for lokomotivførere og stationsbetjente – men hændelserne findes stadig. Igen er det især letbaneførere, S-togs førerne og stationsbetjente med kundekontakt, der rammes hårdest.
Har du indenfor de seneste 3 måneder været udsat for et fysisk overfald i forbindelse med dit arbejde?
Fysiske overfald skal også indberettes Undersøgelsen viser desværre også, at heller ikke fysiske overfald altid bliver indberettet – selvom en større del af de fysiske overfald indberettes sammenlignet med de verbale. Men alle overfald bør indberettes. Det er vigtigt – både for den enkelte og for fællesskabet.
Har du lavet en indberetning af det fysiske overfald?
Hvorfor har du ikke indberettet overfaldet / overfaldene?
Jeg har ikke haft lejlighed / tid
Jeg tror ikke, at det gør nogen forskel
Jeg synes, at det er for besværligt
Jeg ved ikke, hvordan jeg gør
Jeg er bekymret for, at det vil stille mig i et dårligt lys i virksomheden / i min leders øjne
Jeg er bekymret for, at mine kollegaer vil synes, at jeg er for tyndhudet
Stationsbetjentene på Hovedbanen har hænderne fulde
For stationsbetjentene på Københavns Hovedbanegård handler hverdagen om mennesker, orden og rutiner – midt i et miljø med verbale overfald, svære episoder og pressede situationer. Tillidsrepræsentant Brian Holm Hansen peger på, hvad der virker: synlige vagter og konflikthåndtering fra dag ét. Målet er enkelt: – At kunne hjælpe passagererne – og komme helskindet hjem fra arbejde.
Af Simon Bauer
Stationsservice på Hovedbanen er fronten, hvor travle rejsende, udsatte borgere og natteliv mødes.
I Dansk Jernbaneforbunds nye undersøgelse melder knap halvdelen af stationsbetjentene i stationsservice, at de har været udsat for verbale overfald de seneste tre måneder. Fysiske overgreb er sjældnere, men de sker – og de sætter sig. For tillidsrepræsentant og lokalgruppeformand Brian Holm Hansen kommer tallene ikke bag på ham. Små gnister kan starte store brande: Kø til toiletterne, den femmer det koster at komme på toilettet, en tom sæbedispenser osv. Når folk er vrede eller påvirkede, lander svinerne ofte hos Brian og kollegaerne.
Brian har næsten 40 års erfaring på Hovedbanen og fremhæver især én forbedring: faste, synlige vagter. Når noget er ved at eskalere, tilkalder kollegaerne vagten – og trækker sig. ”Vi er ikke politifolk. Vagter, der er trænet til det, kan ofte få ro på. Det gør en kæmpe forskel, især fredag og lørdag aften,” siger han. Samtidig er kollegial debriefing blevet en vane: efter en grim episode samles holdet i frokoststuen, får talt ud, og er der kollegaer, der er særligt rystede, så tilbydes psykologhjælp.
Anekdoterne viser hverdagen, som den er. En dag mente en borger, at DSB skulle ”tage sig af” en ældre syg mand med rollator, som kom fast på hovedbanen og så nyhederne på storskærmen over det gamle posthus – en stakkel, som Brian får sagt. Da personalet roligt afviste, væltede situationen. Vagten fik manden guidet ud, men han havde set sig sur på Brian. ”Der gik jeg væk. En vigtig regel er at trække sig, hvis nogen har set sig sur på dig. Ellers optrapper du,” siger Brian. En anden gang blev en ældre kollega puffet af en ung fyr på skateboard i hallen. Kameraerne dokumenterede heldigvis hændelsen, politiet tog over, og kollegaen fik støtte. ”Det sætter sig – især hos de nye. Derfor taler vi det igennem og får det indberettet,” siger Brian.
Hvad mangler?
For Brian er svarene konkrete. Konflikthåndtering skal være standard fra første arbejdsdag. ”Vi har haft gode kurser, og der er et nyt på vej målrettet Hovedbanen. Men ingen ved, om det allerede er på tredje vagt det bliver hårdt. Grundreglerne skal læres fra start: Tal roligt, hold afstand, undgå at optrappe og kald vagten i tide.” Indberetninger skal også blive nemmere og mere udbredte. ”Uden data er det svært at få flere hænder. Nogle er ordblinde eller tænker ’det nytter ikke’. Her skal vi hjælpe hinanden,” siger han. Om bodycams siger Brian: ”De kan skabe tryghed og bedre opklaring, men de kan også provokere enkelte. Frivillighed og klare retningslinjer er vigtige.”
Opgaverne i stationsservice spænder bredt: Hallen og perroner, kundetoiletter og handicapassistance. Prioriteten er klar. ”Handicapassistance kommer først. Alt andet må vente – og det forstår de fleste, når vi forklarer det,” siger Brian.
Der er en løbende udskiftning af kollegaer, men også folk, der bliver. ”Ingen dage er ens, og vi løfter i flok. Vi hjælper hinanden både i situationen og bagefter,” siger Brian. Hans opsummering er enkel: ”Vær rolig. Vær flere. Og læg konflikthåndteringen ind fra start. Få hændelserne indberettet. Så kan vi gøre det, vi er her for: Hjælpe passagererne – og komme helskindet hjem fra arbejde.”
Steven Nielsen står ved sig selv – og op for andre Mødentillid
For togfører og tillidsvalgt Steven Nielsen handler arbejdet som togfører ikke kun om køreplaner og togsæt, Det handler også om mennesker. Han tror på respekt, rummelighed og på at møde kollegaer dér, hvor de er.
Steven Nielsen er togfører i DSB og første suppleant i TPO København. Han er født og opvokset i Roskilde og har en energi, der smitter. Hans kollegaer beskriver ham som hjælpsom, nysgerrig og engageret – én, der altid rækker hånden ud, hvis nogen har brug for det. Men også som en, der står fast, når noget er forkert.
Hans vej til jernbanen begyndte et helt andet sted. Efter sin uddannelse som interaktiv grafisk designer med speciale i brugeradfærd fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fik han job i et privat firma. Det blev dog et kort ophold.
”Ledelsen blev meget detail-styrende, og forretningen kørte skævt. Mine nærmeste sagde: stop, før du brænder ud,” fortæller Steven.
En veninde, der arbejdede som togfører, foreslog ham at søge ind hos DSB. ”Jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve noget andet. Og så gik det stærkt – samtale, ansættelse og uddannelse. Jeg tænkte, jeg ville tage et år eller to i DSB. Nu er der gået seks år, og jeg elsker det stadig.”
Under sin ansættelsessamtale fik han et spørgsmål, der i dag står som et vendepunkt. ”De sagde: du er kun 21 – har
Af Simon Bauer
du livserfaring nok? Jeg svarede, at hvis alderskravet var 30, måtte de skrive det i opslaget. Det tog de faktisk pænt. To dage senere ringede de og sagde, at de gerne ville have mig videre, fordi jeg kunne sige fra – på en ordentlig måde.”
Siden har Steven gjort det samme i sin hverdag. Han står fast, men altid med respekt. ”Jeg tror, det er vigtigt at vise, at man kan være tydelig uden at være hård. Det skaber tillid,” siger han.
Rummelighed i DSB?
Da Steven startede i DSB, var han spændt på, hvordan kollegaerne ville tage imod, at han er homoseksuel. ”Jeg tænkte: hvordan bliver det håndteret i sådan en stor virksomhed? Jeg lagde ikke skjul på det, men jeg vidste heller ikke, hvordan folk ville reagere.” Heldigvis blev han mødt med åbenhed og nysgerrighed. ”Jeg siger altid: døm mig på min adfærd, ikke på hvem jeg er til. Respekt går begge veje.”
Alligevel oplevede han kort efter afsluttet uddannelse en ubehagelig episode med en kollega, som nægtede at arbejde sammen med ham fordi han er homoseksuel. Steven håndterede det professionelt og meldte episoden til sin leder. DSB tog sagen alvorligt, og da kollegaen blev bedt om at skrive en undskyldning, sendte han et brev, der mest af alt mere var en forklaring. ”Det var ikke en undskyldning. Han skrev bare, at jeg måtte forstå hans tid og holdning, og at det ville han ikke lave om på. Jeg afleverede brevet til min leder og sagde, at det her ikke var en undskyldning. Og det var de helt enige i.” Sagen endte med, at kollegaen blev afskediget.
”Det var en hård start,” siger Steven i dag. Siden har han kun oplevet rummelighed og kollegial støtte. ”Der er plads til os alle sammen. Selv de få, der måske har gamle fordomme, kan man godt nå ind til. Når de lærer mig at kende, siger de: du er jo bare en kollega, der altid stiller op – også i fritiden. Så falder fordommene.”
For Steven handler mangfoldighed om handling og hverdag – ikke om slogans. ”Det er vigtigt, at vi ikke kun taler om mangfoldighed, men udlever den. Den gælder ikke kun én gruppe. Den gælder alle.”
Han smiler, når han fortæller om de mange møder med passagerer. ”Jeg har fået mange kommentarer gennem tiden. En dag fik jeg at vide, at jeg var for pæn til at være togfører. Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller ryste på hovedet. Folk kan finde på alt muligt, men man lærer at tage det med ro. Jo hurtigere du viser mig din billet, jo hurtigere får du fred,” siger han med et grin.
Steven er også dybt engageret i det faglige arbejde. Som første suppleant i TPO København har han brugt sine digitale evner til at modernisere lokalgruppens hjemmeside. ”Jeg fik
” Det er vigtigt, at vi ikke kun taler om mangfoldighed, men udlever den. Den gælder ikke kun én gruppe. Den gælder alle.
Steven Nielsen
lov at bygge en ny side op og tilføje en funktion, hvor man kan anmelde brudsager direkte. Det tog en del aftener, men nu fungerer det – og kollegaerne er glade for det.”
Hans tilgang er præget af samme tanke som i UX-arbejdet: gør det nemt og overskueligt. ”Vi prøver at få kollegaerne til selv at finde informationerne i stedet for altid at spørge. Det er lidt som at lære nogen at fiske i stedet for at give dem fisken.”
Kollegaer opfordrer ham i øjeblikket til at stille op som arbejdsmiljørepræsentant, men Steven tager ét skridt ad gangen. ”Jeg vil gerne lære det ordentligt. Og så skal man også passe på sig selv – ellers brænder man ud.”
Når han deltager i faglige møder, er det ikke kun det faglige, der fylder. ”Jeg spørger også: hvordan har du det egentlig?
Det betyder noget, at vi ser mennesket bag funktionen.”
Steven Nielsen er i dag et kendt ansigt i TPO København. En kollega, der både lytter og handler. En, der hjælper, men ikke lægger sig ned, når noget er forkert. ”Jeg vil dømmes på, hvordan jeg er som menneske. Og jeg vil give andre den samme respekt tilbage,” siger han.
For togfører Steven Nielsen handler det i virkeligheden om noget meget simpelt: at møde mennesker med ordentlighed, stå ved sig selv – og aldrig give op.
Overvågning kan redde liv i jernbaneoverkørslerne
Bilister gambler med livet – og lokomotivførerne betaler prisen. Dansk Jernbaneforbund foreslår nu et forsøg med kameraovervågning i jernbaneoverkørsler, både med og uden halvbomme. ”Det handler om liv og død – ikke om at spare to minutter,” siger forbundsformand Preben S. Pedersen.
Af Simon Bauer
Efter flere tragiske ulykker i jernbaneoverkørsler kræver Dansk Jernbaneforbund nu, at der sker noget – og det skal ske hurtigt. Forbundet foreslår derfor nu blandt andet forsøg med overvågning i et udvalg af landets mest farlige overkørsler. Ifølge forbundsformand Preben S. Pedersen handler det om at redde liv – og beskytte vores kollegaer.
”Vi ser bilister, der bevidst kører uden om lukkede halvbomme, eller accelererer for at nå over, selv når signalerne blinker. Det er vanvittigt og helt uacceptabelt. Det her handler om liv og død – ikke om at spare to minutter,” siger Preben S. Pedersen.
I Dansk Jernbaneforbund oplever man, at problemet vokser. Lokomotivførere står ofte tilbage med voldsomme psykiske belastninger efter de nærvedulykker, der finder sted næsten dagligt. Og når det går galt er det alle kollegaer i og omkring toget, der bliver ramt. Preben S. Pedersen slår derfor fast, at det nu er det på tide, at Danmark følger andre europæiske landes eksempel omkring overvågning:
”I Holland og England har man vist, at overvågning virker. Når folk ved, at overtrædelser bliver fanget på kamera, ændrer de adfærd. Det har en præventiv effekt – og det redder liv. Så enkelt er det,” siger han.
Forbundet foreslår, at overvågningen aktiveres automatisk, når bomme og signaler er i funktion. Dermed bliver det kun
”Ingen skal dø eller blive skadet på krop og sjæl, fordi nogen vælger at tage chancen ved en overkørsel. Der er brug for handling nu – og kameraerne kan tages i brug stort set med det samme. Det er sund fornuft, og det er på høje tid.”
de trafikanter, der bevidst vælger at bryde reglerne, der registreres. Det vil ifølge forbundet skabe tryghed for både passagerer og personale – uden at gå på kompromis med almindelige trafikanters ret til privatliv.
”Det her er ikke overvågning af uskyldige borgere. Det er et redskab til at stoppe farlig og ulovlig adfærd. Vores kollegaer skal ikke længere leve med frygten for, at en uansvarlig bilist pludselig dukker op foran toget,” fastslår Preben S. Pedersen.
Dansk Jernbaneforbund har formelt henvendt sig til Justitsminister Peter Hummelgaard og bedt ham tager initiativ til et landsdækkende pilotprojekt. Projektet skal både omfatte
overkørsler med halvbomme og de mange steder, hvor der kun er lys og klokke som advarsel. Erfaringer fra andre lande viser, at ordningen hurtigt kan finansiere sig selv gennem bødeindtægter – men det er ikke økonomien, der er afgørende, understreger Preben S. Pedersen.
”Ingen skal dø eller blive skadet på krop og sjæl, fordi nogen vælger at tage chancen ved en overkørsel. Der er brug for handling nu – og kameraerne kan tages i brug stort set med det samme. Det er sund fornuft, og det er på høje tid.”
SUCCES MED OVERVÅGNING I HOLLAND
• I februar 2023 opsatte det hollandske baneselskab ProRail de første overvågningskameraer ved jernbaneoverkørsler i byen Bunnik nær Utrecht.
• Efter blot otte måneder havde næsten 6.400 bilister fået bøder for at ignorere bomme og signaler.
• I Bunnik faldt antallet af overtrædelser fra ca. 25 til 10 om ugen, mens byen Bussum oplevede et fald fra 108 til 46.
• Erfaringen fra Holland viser en klar præventiv effekt: færre bryder reglerne, og antallet af farlige situationer falder markant.
• I dag er 12 overkørsler udstyret med kameraer, og målet er at nå 40 anlæg i løbet af 2025.
Kristian og René tager kampen op for
sikkerheden
De to lokomotivførere ved Lokaltog tager ud på skoler for at fortælle børn og unge om farerne ved jernbanen. Særligt skoler langs Lokaltogs strækninger er i deres søgelys.
En mørk og regnvåd fredag morgen mødes vi på Ruds Vedby Skole. På gangen summer det af liv, for om få minutter skal hele skolen samles til morgensang. Efter den fælles start er det ikke en lærer, men to lokomotivførere, der skal på scenen. Kristian Grøn, der kører på Oddesherredbanen, og René W. Birkene, som til daglig er på Østbanen, er kommet for at tale om sikkerhed ved jernbanen.
De næste 45 minutter skal eleverne fra 4. til 9. klasse høre om, hvorfor det kan være livsfarligt at krydse sporene, tage genveje eller overse signaler. Emnet er både alvorligt og
aktuelt. I de seneste år er antallet af farlige episoder steget kraftigt, og flere tragiske ulykker har rystet både branchen og lokalsamfundene.
En voksende udfordring
Kristian Grøn har kørt tog i 12 år og mærker tydeligt udviklingen:
”Kurven over farlige hændelser stiger år for år. Det er ikke kun små børn, der leger på skinnerne. Vi ser også voksne, der bevidst vælger at gå udenom bomme eller springe over skinnerne, selv om toget er på vej. Det er svært at
Af Simon Bauer
forstå.”
René W. Birkene nikker. Han har kørt tog i seks år og har samme oplevelse:
”Respekten er faldet. Jeg har stoppet folk i at gå over, og først når jeg siger ’tænk, hvis det var dit barn eller barnebarn’, så forstår de alvoren. Det er jo tragisk, at vi skal skræmme folk, før de tænker sig om.”
For de to lokomotivførere handler det ikke kun om sikkerhed for de rejsende. Det handler også om deres kollegaer. ”Vi kender folk, der er gået ned med stress eller helt har forladt jobbet, fordi de har oplevet ulykker på tæt hold. Det er en belastning, man aldrig glemmer,” siger Kristian.
Eleverne lytter og spørger
På Ruds Vedby Skole har eleverne sat sig til rette. Kristian og René viser billeder, filmklip og fortæller om virkelige hændelser. Når en film viser, hvordan en bil torpederes af et tog, falder der helt stille i salen. ”Det gør indtryk,” konstaterer René.
Børnene er nysgerrige. Mange vil vide, hvorfor tog ikke bare kan stoppe hurtigt. ”De er vant til, at biler kan bremse op. Vi forklarer, at et tog vejer mange tons og skal bruge flere hundrede meter på at standse. Den forklaring giver stof til eftertanke,” fortæller Kristian.
Lærerne engagerer sig også. Ved et tidligere besøg kom flere lærere med spørgsmål om, hvor hurtigt et tog kører, og hvordan bremsesystemet fungerer. ”Det er en god oplevelse, når både elever og lærere viser interesse. Så føler vi, at budskabet rammer bredt,” siger René.
Frivilligt engagement
Initiativet startede sidste år. Kristian Lindhardt Grøn havde en kollega, Andreas, som var med til at udvikle idéen, men da han skiftede job, trådte René ind. Siden har de to stået for at kontakte skoler, planlægge oplæg og afholde besøgene. ”Vi får ikke ekstra løn. Det er ren frivillighed. Lokaltog bakker op og giver os lov til at bruge arbejdstid, men drivkraften er vores egen og i vores fritid,” forklarer Kristian.
Arbejdet kræver opsøgende indsats. Skolerne ringer ikke selv og beder om besøg. Derfor finder Kristian og René selv skoleledernes kontaktoplysninger og ringer rundt. ”Nogle siger ja med det samme, andre vil have mere information. Vi har lavet en standardmail, vi kan sende, hvor vi forklarer, hvad oplægget går ud på,” fortæller René.
Ønsker at brede indsatsen ud
Indtil nu har de besøgt fem-seks skoler, men flere er allerede i kalenderen. Og ambitionen stopper ikke dér. ”Vi kunne godt tænke os, at indsatsen blev bredt ud på landsplan. Det kunne være et fælles projekt for alle operatører, måske støttet af
fonde eller myndigheder. Så kunne man lave materiale, som lærerne kan arbejde videre med efter besøget,” foreslår Kristian.
René peger på, at arbejdet ikke behøver at være begrænset til skoler: ”Det kunne også være lokale FDF-grupper, sportsklubber eller andre foreninger, hvor børn og unge færdes. Mange bruger toget dagligt, så det giver mening at møde dem dér, hvor de er.”
En vigtig indsats
Om indsatsen kan måles direkte i færre ulykker, ved ingen. Men både Kristian og René føler, at det gør en forskel. ”Når eleverne sidder stille og følger med, så ved vi, at vi rammer noget. Det handler om at plante en tanke, som måske får dem til at tænke sig om, næste gang de står ved skinnerne,” siger René W. Birkene.
Kristian Grøn tilføjer: ”Vi kan ikke forhindre alle ulykker, men hvis bare én elev husker vores ord og lader være med at gå over skinnerne, så har vi gjort en forskel.”
Sådan får du besøg
Projektet er gratis for skoler og foreninger. Hvis du har et oplagt sted, hvor du gerne vil invitere Kristian Grøn og René W. Birkene ud, kan du kontakte Lokaltog for mere information.
Tanker
fra stationsbetjenten
En frisk start
Konflikter på arbejdspladsen har som oftest rod i misforståelser. Det er uhyre sjældent, at nogen vil nogen ondt.
Af Thomas La Cour, Stationsbetjent
Foto: Simon Bauer
Da disse linjer skrives, er jeg på ufrivillig orlov fra mit arbejde som stationsbetjent. Adressen har været Aarhus Universitetshospital, Skejby, Hjertemedicinsk afdeling, de seneste knap tre uger. Jeg skal undlade at trætte læserne med mit sygdomsforløb - blot tilføje, at det opstod uventet og indbefattede en kompliceret hjerteoperation. Jeg frygtede undervejs, at mit liv var slut.
Men de er rasende dygtige på Skejby, og jeg er ved at være frisk igen. Vejle Station må dog vente en rum tid på min indsats, for de næste måneder står på genoptræning og heling.
Jeg ved, at det er lidt af en kliché, men der bliver en tid før og en tid efter min sygdom. En tur ud til kanten giver en simpel visdom, som alle mennesker kunne profitere af. Den indre pyt-knap vokser anseeligt i størrelse, og såvel forfængelighed som stolthed decimeres en hel del. Jeg vil gerne bruge min tid lidt bedre, og jeg er knapt så optaget af, hvad andre tænker om mig, når jeg bare er mig.
Mit arbejdsliv på Vejle station var før min indlæggelse momentvis præget af konflikter. Konflikter med ledelsen, der havde rod i, at jeg følte mig overset og misforstået. Jeg manglede respekt og øje for min indsats. Ledelsen sidder i Aarhus, og der er langt til Vejle.
Jeg kunne heldigvis passe mig selv det meste af tiden, og arbejdet med at hjælpe kunderne på vej og holde stationen pæn nød jeg stadig. Kunderne var min arbejdsgiver, og så fik jeg en månedlig lønseddel fra DSB. Sådan så jeg det. Men
Thomas La Cour (1972) startede i april 2021 som stationsbetjent i DSB Stationsservice, Aarhus. Thomas skriver om stort og småt fra livet på og udenfor banen.
Klummen ”Tanker fra stationsbetjenten” er udtryk for skribentens egne holdninger, tanker og følelser i forbindelse med hans arbejdsliv som stationsbetjent i DSB
af og til kom der jo henvendelser fra ledelsen. Den satans ledelse, der kun var sat i verden for at genere mig.
Vi fik heldigvis renset luften, før jeg blev indlagt. Misforståelser og dårlig kommunikation blev renset op, og vi lovede hinanden en frisk start.
Nu er jeg her. Reddet på målstregen af lægevidenskaben. Jeg forstår ikke længere, hvorfor jeg i måneder gik og surmulede. Hvorfor jeg brugte så megen energi på det. Så megen tid. Jeg burde i stedet have bestilt en kop kaffe og en samtale om sagerne.
Jeg kan se, at min handlemåde dengang desværre ikke er et særsyn. Nogle af mine kolleger bærer momentvis rundt på de samme frustrationer, der som oftest bare har rod i dårlig kommunikation. Så opstår vreden – og svagheden ved vrede er, at man som oftest kommer til den konklusion, at man har helt og aldeles ret. Der er ikke plads til nuancer i vreden. Ethvert tilløb til at se sagen fra modpartens side lider skibbrud.
Det er trods alt sjældent, at konflikter på arbejdet har rod i, at den ene part vil den anden ondt. Men grøfterne kan graves dybe, når ingen af parterne vil forsøge at se og forstå en sag fra modpartens side af bordet.
Jeg står tilbage med en enorm taknemlighed. Taknemlighed over stadig at være her. Taknemlighed over personalet på Skejby, der kan levere snorlige professionalisme med empati og menneskelighed. Taknemlighed over mine nærmeste, der bare var der. Taknemlighed over at have en arbejdsgiver, der vil vente på, at jeg er frisk igen. En arbejdsgiver, der midt i en meget svær tid giver mig følelsen af, at jeg er værd at vente på.
Jeg glæder mig. Om nogle måneder er stationsbetjenten version 2.0 atter klar på Vejle Station. Proper, smilende - og med en lidt større pytknap end før.
Tjek din NYE feriebolig
Ny DJ Ferie-lejlighed på vej i Marbella
DJ Ferie kan snart løfte sløret for en ny ferielejlighed i det solrige Marbella på den spanske sydkyst. Lejligheden ligger i det eftertragtede feriekompleks Gran Marbella, som flere medlemmer måske vil nikke genkendende til – for netop her har DJ Ferie tidligere haft en bolig.
Den nye lejlighed ligger i første række til stranden og byder på alt, hvad man kunne ønske sig til en afslappende ferie i sydens sol. Boligen består af et lyst køkken, et dejligt opholds- og spisestueområde med adgang til en stor vestvendt terrasse, hvor man kan nyde eftermiddagssolen og udsigten til Middelhavet. Hertil kommer et soveværelse med eget bad, et gæsteværelse med separat badeværelse, privat garageplads og opbevaringsrum.
Komplekset Gran Marbella er et af byens mest eksklusive på den berømte “Golden Mile”. Her er døgnbemandet sikkerhed, smukke haver, fire swimmingpools – to til voksne og to til børn – samt direkte adgang til strandpromenaden. Alt sammen blot få skridt fra restauranter, caféer og byliv.
Lejligheden forventes klar fra begyndelsen af 2026, og DJ Ferie ser frem til igen at kunne tilbyde medlemmerne ferier i Marbella – med både sol, strand og komfort i topklasse.
Bonusinfo: Din bonus kan dække udgifterne til dit faglige kontingent
Når du er medlem af et fagforbund, kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen – det koster kun 132 kr. om året. Så optjener du løbende bonus på alt det, du allerede køber i hverdagen. Det er penge, du kan bruge på dagligvarer og to-go-kaffe – eller på at betale dit faglige kontingent.
Bliv medlem på fbf.dk
Fordele
• Du får automatisk bonus, når du betaler med dit Dankort, Visa eller Mastercard.
• Du kan betale både med dine fysiske kort og med en digital wallet.
• Du bestemmer, hvornår du vil have din bonus udbetalt - så snart du har optjent min. 200 kr.
• Du får masser af inspiration og overblik over din optjente bonus i appen.
KORT NYT: FAGLIGE SAGER
En update fra juristen og de faglige sekretærer
NYT SYSTEM TIL PLANLÆGNING AF ARBEJDSTID GIVER UDFORDRINGER
I løbet af efteråret får mange medlemmer et nyt system til planlægning af arbejdstid. I arbejdstidsaftalen står der tre kriterier, som altid skal tages med i planlægningen. Et af dem handler om, hvilket hold man hører til – det giver nemlig forudsigelighed i mødetider og fridage, og det betyder meget for den enkeltes balance mellem arbejde og fritid. Selvom det nye system faktisk kan tage hensyn til hold, har arbejdsgiver valgt kun at planlægge ud fra såkaldte præferenceture. Det gør planlægningen mere tilfældig og mindre stabil. Sagen er kompliceret, fordi arbejdstid er en del af arbejdsgivers ledelsesret – men naturligvis kun inden for aftalens rammer. Forbundet tog sagen op på et mæglingsmøde med arbejdsgiver, repræsenteret af Dansk Industri. Efter mødet erkendte arbejdsgiver, at der igen skal være tæt dialog med de lokale tillidsrepræsentanter om det nye system og dets brug. Det er netop lokalt, at vores dygtige tillidsrepræsentanter sammen med ledelsen kan finde de bedste løsninger på de problemer, der opstår.
OPSIGELSE AF RETNINGSLINJE
$En tillidsrepræsentant gjorde forbundet opmærksom på, at en arbejdsgiver havde opsagt en retningslinje uden varsel. Normalt skal den slags ske med rimelig frist, så medarbejderne kan nå at tilpasse sig ændringerne. Derfor protesterede forbundet. Under mæglingsmødet viste det sig dog, at medarbejderne tidligere flere gange var blevet informeret om, at retningslinjen ikke længere gjaldt, og at der var udsendt nye regler. Derfor kunne vi ikke påberåbe os manglende varsel. Til gengæld fik vi aftalt, at arbejdsgiver fremover skal kommunikere langt tydeligere om de gældende regler – og at forbundets faglige sekretær skal inddrages i kommunikationen. På den måde sikrer vi, at reglerne både passer til medlemmernes behov og bliver forklaret så klart, at alle ved, hvad der gælder.
PENSIONSFEJL HOS TJENESTEMÆND
Ved et revisionsbesøg fandt man flere fejl i pensionsskalatrin for tjenestemænd. Forbundet fik hurtigt forhandlet en god aftale: Ingen medlemmer skal betale for meget udbetalt pension tilbage, og alle, der har fået for lidt, bliver fuldt kompenseret. Under oprydningen opdagede et medlem, at han – trods tidligere løfte fra arbejdsgiver – ikke havde bevaret sin oprindelige pensionsret efter et jobskifte. Efter grundig undersøgelse viste det sig, at der ikke var juridisk grundlag for kravet. Men fordi arbejdsgiver tidligere havde givet ham et klart tilsagn, fik vi forhandlet en aftale, så medlemmet alligevel beholdt sin oprindelige, og betydeligt højere, pension. Sagen viser tydeligt, hvor vigtigt det er at være medlem af en faglig organisation, der har styr på reglerne og en god dialog med arbejdspladserne.
"TIL MIDDAG HOS” OG FÆRDEN I SPORET
I et tv-program blev nogle deltagere filmet, mens de gik langs og over et jernbanespor. Det er både ulovligt og farligt – noget de seneste sikkerhedshændelser desværre har vist alt for tydeligt. Forbundet politianmeldte derfor både deltagerne, produktionsselskabet og deres medarbejdere. Ifølge den aktindsigt, vi har fået, har politiet nu afsluttet flere af sagerne. Alle er kendt skyldige og har fået bøder på mellem 1.000 og 10.000 kr. Forbundet følger naturligvis de resterende sager tæt..
FAGLIG VOLDGIFT
Et medlem blev for to år siden bortvist, fordi han havde bukket nogle skarpe beslag på førerstole i flere lokomotiver. Man må naturligvis aldrig selv ændre på materiel, der er sikkerhedsgodkendt. Opmanden i den faglige voldgift – som FH førte på vores vegne – vurderede derfor, at bortvisningen var berettiget.
Vi havde håbet, at opmanden også ville tillægge det vægt, at visse forvaltningsregler ikke var fulgt, og at medlemmet havde gjort, som han skulle, ved at indberette fejlene i det rigtige system. Det skete desværre ikke, og sagen blev tabt. Man vinder ikke hver gang. Men som forbund fortsætter vi med at kæmpe for medlemmernes rettigheder – og for, at alle bliver behandlet ordentligt.
PlusEfterår - med masser af rabatter til dig!
PlusForbindelse.
Hos Call me får du mobilabonnementer med masser af indhold og 5G til særpris, der gør den gode forbindelse endnu mere fordelagtig.
Særpris
PlusBil.
Uanset om bilen trænger til nye dæk, et olieskift eller noget helt tredje, så kør forbi et af de mange dæk- og autoværksteder.
10 %
PlusFeriebolig.
Book den næste ferie hos Landfolk. De har over 5.000 håndplukkede unikke feriehuse i høj kvalitet med naturskøn beliggenhed.
6-8 %
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
Der
tages forbehold for ændrede eller ophørte rabatter. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne i PlusKort appen eller på pluskort.dk
ARBEJDSSKADE ERSTATNINGS BAROMETER
Hurtig kontakt gør hele forskellen
Hvis du har brug for forbundets hjælp i forbindelse med en arbejdsskade, et arbejdsrelateret overfald eller noget tredje arbejdsskade-relateret, er det afgørende, at du hurtigt tager fat i Mikael.
2024
2025
Medlemmer Erstatningstype Kapital erstatning Løb.erstat.
Tilkendt tilskadekomstpension
Erhvervsevnetab (kapital)
11 Erhvervsevnetab (løbende)
Behandlinger 18 Varigt mén
Privat forsikring 9 Via Advokat Bjørst
Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste 4 Via Advokat Elmer
Asbest aftale
Forhøjet Folkepensions alder
Samlede erstatninger pr.1. oktober 2025
Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.
Vi har desværre flere eksempler på at gode kollegaer ikke for taget hurtigt nok fat i os, og vi derfor ikke kan hjælpe. Så hermed nok en appel om at få alt arbejdsskaderelateret skubbet ind til Forbundet/Mikael hurtigt.
Mikael Kristensen
på 3613 2514
Få en bank, der tror på fællesskabet
Lån & Spar er skabt af – og for – dig og din fagforening. Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få unikke fordele i banken. Fordi vi tror på fællesskabet og på styrken ved at stå sammen.
Derfor har vi tilsluttet os Solsikkeprogrammet og oprettet en særlig solsikkelinje, hvor personer med usynlige handicap kan blive mødt med ekstra hensyn, opmærksomhed og tålmodighed.
Fordi økonomi handler ikke kun om tal, men om tillid.
Ring til solsikkelinjen på tlf. 3378 1940, og hør, hvilke fordele du kan få som medlem af en af de fagforeninger, der ejer os.
Lokomotivfører, Michael Holm Pedersen, DSB Aalborg Togfører, Leif Hougaard Sørensen, TGI gruppen / DSB Fredericia
HVORNÅR HAR MAN JUBILÆUM?
Flere medlemmer oplever at have jubilæum på arbejdet – men ikke i Dansk Jernbaneforbund. Det giver anledning til en vis forvirring. Men den er god nok. Forklaringen følger her.
Kongressen besluttede i oktober 2020, at forbundet hædrer 25-, 40- og 50-års jubilarer, når de har jubilæum i fagforeningen og ikke er overgået til pensionistsektionen. Tidligere har Dansk Jernbaneforbund hædret kollegaer, der havde jubilæum på deres arbejdsplads – men nu er det altså jubilæum i fagforeningen, der markeres.
Det skyldes den praktiske omstændighed, at vi ikke længere har adgang til virksomhedernes jubilæumsoplysninger. Dels er der i dag mange flere jernbanevirksomheder end tidligere. Så vi har ikke det præcise overblik længere. Dels må virksomhederne rent faktisk ikke udlevere oplysningerne uden samtykke på grund af GDPR-bestemmelserne.
Derfor kan man godt have jubilæum på arbejdspladsen – uden at have jubilæum i Dansk Jernbaneforbund. Måske har man i en periode været medlem af en anden fagforening, måske har man ikke været medlem fra dag ét på arbejdspladsen. Der kan være mange gode grunde. Hvis du er i tvivl, om du er blevet overset som jubilar, er du altid velkommen til at kontakte forbundet.
Jernbane
PENSIONISTSEKTIONEN
Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemmeside: www.djf.dk
Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder
Alle henvendelser vedr. adresseændringer skal rettes til:
Dansk Jernbaneforbund
Søndermarksvej 16, 2500 Valby Telefon 36 13 25 00
Hvis dit blad udebliver, skal du ringe til Dansk Jernbaneforbund.
Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Gunnar Lomborg.
Deadline for næste nummer: 24. november 2025 (Omdeles i uge 51)
Det er tid til at forny frikortet!
Så er det ved at være tiden til at frikortene skal fornyes. Der er sket en ændring i vejledningen i hvordan man fornyr sit frikort. I skulle alle have modtaget en meddelelse fra DSB, i jeres digitale postkasse. Denne meddelelse angiver hvordan I skal forny jeres frikort.
Med venlig hilsen, Ingelise Klavsen, formand for Pensionistsektionen
Foredrag og fællessang i Ringsted
Den 23. september 2025 holdt Pensionistsektionen lukket møde I Ringsted. Knap 50 medlemmer havde takket ja til invitationen, og de fik som sædvanlig en hyggelig dag ud af det.
Der var glade gensyn med gamle kollegaer og hyggesnak over bordene.
Smørrebrød, øl og snaps og senere kaffe og lagkage gjorde dagen vellykket.
Stig Ulrichsen – som er et godt bekendtskab for mange i Pensionistsektionen - holdt et muntert foredrag om Simon Spies.
Vi havde denne gang to ekstra gæster, nemlig Klaus fra ”Klaus & Servants” og hans kone Karin, og Klaus sang for på vores afskeds-sang: ”Skuld gammelt venskab rejn forgo”.
Sensommertur i bunkerne
Horsens lokalgruppe fik spændende kig på bunkerne ved Skanderborg, fortæller Lena Ulriksen - Onsdag den 17. september mødtes vi kl. 10-30 ved vandrerhjemmet i Skanderborg, hvor vi fik kaffe og ostemadder. Under traktementet fortalte vores guide Martin den spændende historie om bunkerne og deres betydning.
Der er andet end bøgetræer i skoven ved Skanderborg. Rundt omkring er der spor efter det tyske Luftwaffes hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Der er flere bunkere, hvoraf de to tidligere kommandobunkere er indrettet som Museumsbunkere. I skoven er der branddamme og blokhuse, og hvis man kigger godt efter, kan man se flade rydninger i skovbunden, hvor der engang har stået mandskabsbarakker.
Museumsbunkerne fortæller også historien om besættelsestiden, blandt andet om tyskerne i Dyrehaven og Skanderborg, om stikkervirksomhed og modstandsbevægelsen og om dagligdagen under besættelsen.
- Efter kaffen var der adgang til bunkerne, og der havde vi så en times tid til at se og læse mere om deres betydning. En spændende dag, hvor vi fik trukket tråde tilbage til en urolig tid, hvor Danmark var besat af en fremmed magt.
Det sker
Fredericia
Alle arr. på 3F Venusvej 32
Torsdag den 30. oktober kl. 13.30: Cybersikkerhed. Vi får en gæst fra politiet, der vil fortælle om hvordan vi undgår at blive snydt på vores computer og telefon.
Kaffe og kage i pausen til kr. 30,Torsdag den 13. november kl. 13.00 –16.30: Stiftelsesfest. Vi fejrer vores 46års jubilæum med lidt godt til ganen. 2 retter, øl, vand og vin, afsluttet med kaffe og småkager.
Tilmelding ved betaling kr. 150,- indbetales senest 31 /10 på
Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759
Onsdag den 26. november kl. 13.30: Julebanko. Vi spiller om ænder og rødvin. Pris for bankoplader 10 kr. pr. plade, puljebanko 25 kr.
I pausen Kaffe og æbleskiver der koster 30 kr.
Torsdag den 1. december kl. 13.00 –16.30: Julefrokost. Vi nyder en dejlig julefrokost med øl og snaps, vand og vin. Derefter kaffe med småkager.
Tilmelding ved betaling kr. 250,- indbetales senest 29/11 på Mobil Pay 61 28 79 61 eller på konto 1551 / 8610485759
Horsens
Torsdag den 6. november kl. 9.30: Almindeligt møde med kaffe og rundstykker.
Torsdag den 20. november: Besøg på Horsens Biogasanlæg, Ålkærgårdvej 13. Ledsagere velkomne, tilmelding nødvendig. Tidspunkt kommer senere.
Torsdag den 4. december kl. 12: Julefrokost i klubhuset, ledsagere velkomne. Tilmelding nødvendig. En gave til amerikansk lotteri modtages med tak.
Lena Ulriksen. Tlf. 2266 9050. Mail: lenalu53@gmail.com
Torsdag den 23. oktober: Revy Menstrup. Prisen for revy, bus og 2-retters middag, koster kun 350,00 kr. pr person.
Bussen kører fra Caspar Brandt plads klokken 12 præcis og vi er hjemme igen sidst på eftermiddagen. Tilmelding senest 17 september.
Torsdag den 6. november: Bankospil på kulturhuset. Tilmelding senest den 2. november.
Torsdag den 20. november: Spændende foredrag om Storebæltsoverfarten. Tidligere overfartsleder Niels Munk fortæller om udviklingen og afslutningen på færgernes æra. Der vil være kaffe og kage, og det koster kun 50 kroner at deltage. Tilmelding senest 4 december.
Torsdag den 18. december klokken 14: Julefrokost, som anrettes som buffet. Det sker også på kulturhuset.
Det hele serveres for kun en flad 200 kr. seddel, pr. person, og det er eksklusive drikkevarer. Tilmelding senest 4 december.
Tilmelding kan ske, når der er bankospil. Eller til bestyrelsen.
Udflugter, medlemsmøder og kontingent indbetales til Sydbank på konto: 7045-0001196755.
København
Mandag den 17. november: Vores årlige julebanko. Møde kl. 11:30, spisning kl. 12:00 til ca. 13:15. Banko 13:15, pause efter 5 spil. Middag, flæskesteg og risalamande, inklusiv 2 genstande øl/ vin, kaffe og kage.
Pris 200,-kr. Sidste tilmelding den 3. november. Som vi plejer, sker det i
Beløbet bedes indbetalt på bankkonto: 5379 0000610291.
Nordvestsjælland
Vi mødes den 2. tirsdag i hver måned.
Tirsdag den 11. november: Kursus med Beredskabsforbundet. “ Klar dig selv 3 døgn/ kriseberedskab” Mårsø Område Center 12.30. 150 kr. inkl. frokost.
Tirsdag den 9. december: Julefrokost i Tuse forsamlingshus. Pris kommer senere.
Tirsdag den 13. januar 2026: Musik og sang ved John og HC. Vi mødes til frokost 12.30 i Mårsø Område Center. Pris 250.
Nyborg
Tirsdag den 28. oktober kl. 14.00: Banko præmier gavekort, samt ænder + vin. (Sidste frist for tilmelding og betaling til spis sammen.)
Tirsdag den 11. november kl. 12.30: Spis sammen (Karbonader med tilbehør) Pris pr. medlem 130.00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Derefter almindelig Banko præmier gavekort. (Husk tilmelding til julefrokost, som er bindende.)
Tirsdag den 25. november kl. 14.00: Banko præmier gavekort. (Sidste frist for tilmelding og betaling til julefrokost.)
Tirsdag den 09. december kl. 12.00: Julefrokost på Bastionen. Pris pr. medlem 140.00 kr. Klubben er vært ved en øl, et glas vin eller en sodavand. Snaps kan
købes. (Sidste frist for tilmelding af smørrebrød ved generalforsamling)
Tirsdag den 06. januar 2026: Banko præmier gavekort
Tirsdag den 20. januar 2026 kl. 12.00: Generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægterne for klubben:
Efter generalforsamlingen er klubben vært ved 2 halve stykker smørrebrød, en øl, en vand eller et glas vin.
NB. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
Næstved
Fredag den 31. oktober kl. 13.00: Bankospil med fine præmier
Fredag den 28. november kl. 13.00: Julefrokost.
Så holder vi juleferie - indtil fredag den 30.01.2026.
Er du DJ-medlem og bor i området Sydsjælland og kunne tænke dig at være med, så kontakt:
Formand Lena Antoft - nae.pens@ gmail.com eller telefon 42391609
Der vil forud for disse møder blive sendt information til hvert enkelt medlem på mail.
Odense
Mandag den 27. oktober kl. 12.30: Fællesspisning m/gule ærter eller koteletter. Joan spiller Pris 130 kr. - Se særligt opslag
Mandag den 10. november kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.
Mandag den 24. november kl. 13.30: Julebanko med sidegevinster, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.
Mandag den 8. december kl. 12.30: Afslutning på året 2025 med julefrokost og Joan spiller for os. Pris 110 kr. - Se særligt opslag -----------
Mandag den 12. januar 2026 kl. 13.30: Banko, kaffe og lotteri. Gæstebetaling 25 kr.
Mandag den 26. januar 2026 kl. 11.00:
GENERALFORSAMLING med efterfølgende fællesspisning og socialt samvær. Pris 110 kr. Tilmelding nødvendigt. Se specielle opslag og med dagsorden.
Tilmeldinger til kassereren Lone Agri agri1947@gmail.com og betaling på Lån & Spar Bank konto 0400 4032479850
Ringsted
Mandag den 10. november kl. 14.00: Poul O. Nielsen holder foredrag om Østasiens gamle kejserrige Japan. Mandag den 15. december kl. 13.00: Julehygge.
Møderne holdes på Danhostel kl. 14,00. Sct. Bendtsgade 18, 4100 Ringsted. Husk tilmelding til Flemming senest torsdag før mødet på tlf. 52239797 elle på mail djaloph@djtr.dk. Er der nogle DJ - medlemmer, der bor i området, og kunne tænke dig at være med, så kontakt formand Flemming Aloph-Jensen på mail djaloph@djtr.dk
Struer
Mandag den 27. oktober kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri Kaffe, kage og socialt samvær.
Mandag den 10. november kl. 14.00: Pladespil og amerikansk lotteri. Kaffe, kage og socialt samvær.
Mandag den 24. november kl. 14.00: Gløgg og æbleskiver.
Tag en pakke med til en værdi af mindst 30 kr. så spiller vi om den. Husk tilmelding på fremlagte liste.
Mandag den 8. december kl. 13.00: Juleafslutning: spisning Pris? ikke fastlagt endnu. Tilmelding på fremlagte liste.
Arrangementerne foregår i lokale 1, i Aktivitetscentret i Skolegade 5, Struer, hvis intet ikke andet er anført. (indgang fra skolegården.)
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Aalborg
Tirsdag den 21. oktober kl. 13.30: I Trekanten Lokale 3. Uddannet sygeplejerske og aktiv politiker Birgitte Josefsen fortæller om, hvad man skal når der er inviteret til sammenkomst på slottet. Vi har kaffe og brød klar!
Tirsdag den 11. november kl. 13.30: i Trekanten Lokale 3. Datoen ændret grundet valgene!
Så er der spil på programmet. Banko om jeres egne gavepakker à ca. 30.- kr. 2 spilleplader 25,- kr. Ekstra plader 5,- kr. pr. stk. Foreningen leverer fine gevinster til pladen fuld. Vi har kaffe og brød klar!
Tirsdag den 2. december kl. 12.30: Julefrokost i Orkideen, Ølgodvej 1, Aalborg Øst. Julebuffet inkl.3 genstande pr. deltager, vælg selv mellem snaps, øl, vin og sodavand. Risalamande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager.
Afslutning ca. kl. 16.30, Pris pr. person 250,- kr.
Tilmelding senest 23. november til 26 23 58 28.(Jonna)
Husk betaling ved tilmelding via Mobilpay til det nummer du tilmelder hos, eller bed Benny (20 12 90 81) om bankkontonummer til overførsel af beløbet. HUSK NAVN i besked til modtager!
Pensionistsektionen
Vigtige møder:
Stormøde i Korsør 12. november
Lukket møde Sønderjylland 20. januar 2026
Sektionsmøde Odense 20. maj 2026
Et tivoli som i gamle dage kunne bringe erindringer tilbage.
Formanden fik opfyldt sin drøm om at sidde i borgmesterstolen
Struer lokalgruppe
fik en herlig høstfest
- Vi var 18 deltagere, vi fik sild og snaps, smørrebrød, øl, vin og vand. Derefter kaffe og lagkage. Der var en rigtig god stemning, vi fik sunget fire sange, og så fik vi snakket meget sammen.
- Mange har jo kendt hinanden i rigtig mange år, så der er altid nyheder der skal udveksles. Så det var en dejlig summen af stemmer hele eftermiddagen, fortæller Birthe Wad-Sørensen.
Gensyn med ”de gode gamle dage”
DJ-pensionister Nordvestsjælland drog den 9. september på udflugt til Thorsvang Samlermuseum på Møn.
- Efter en dejlig buffet med gode gammeldags frokostretter, gik vi på opdagelse i herlighederne fra en svunden tid. “Kan du huske” og “ Sådan en havde jeg også” lød fra tid til anden, mens vi vandrede rundt i genskabte butikker og værksteder, fortæller Ketty Worm-Laursen.
Lokalgruppe-formanden fik opfyldt en drøm om at sidde i borgmesterstolen og arrangerede hurtigt qua sin ny-opnåede værdighed kaffebord ad libitum; ovenikøbet med tilhørende musikalsk arrangement.
En dejlig dag i sensommervejr. Et besøg på museet kan anbefales.
Der var mange spændende gamle køretøjer at studere på museet.
Salt, flødeboller og anden kultur
Lokalgruppen
Aalborg havde en dejlig tur i fint sommervejr til Blokhus
Salt og Kulturparken i Hune.
Tirsdag den 19. august drog 17 medlemmer fra Aalborg afsted på sommertur i private biler fra bl.a. Aalborg og Hobro. Det betød, at foreningen kunne nøjes med at betale benzinen med 1,00 kr. pr. kørt km. fra hjemby og retur. En bus ville have kostet ca. 9000 kr., i stedet blev beløbet reduceret til 660 kr.
- Vejret var med os hele dagen, så rundstykkerne blev spist udendørs ved langborde på gårdspladsen ved Blokhus Salt, hvor værtsparret spiste med, fortæller formand Benny Attrup fra lokalgruppen i Aalborg
- Vi fik en grundig viden om det at syde salt med over hundrede forskellige ”krydderier”, og kun ved fordampning fra solcelleenergi.
Foruden salt lavede de chokolader og flødeboller, drev en lille café med hjemmebag, havde plads til autocampere til overnatning og saltvand i bassin til fodbadning. De samlede på mange ting, og især dukker og dukkehuse fyldte en hel del!
Nye tiltag i Kulturparken
Efter ca. to timer kørte vi til Kulturparken i Hune, fortæller Benny Attrup.
- I havestuen var der dækket op til frokost, vi fik Blokhus Tartelet, der bestod af laks og rejer, med grønt der var tilpasset fisken, derefter en anretning til hver ligeledes med en dejlig æblekage, der også var helt i top. Inden æblekagen fortalte Ellen om, hvordan det går med mange af vores tidligere kollegaer.
I Kulturparken var der mange ændringer i forhold til sidste år. I år var der flotte vilde dyr bygget af sand, den ene skulptur flottere end andre, men alle meget naturelt udført.
De flotte sand- og træskulpturer i Kulturparken i Hune blev beundret.
Der var smagsprøver af både salt og flødeboller hos Blokhus Salt.
I bygningerne var der også mange nye temaer, med mange forskellige salgsmuligheder lige fra nye emner til en stor genbrugsbutik.
- Vi fik lov til at drikke kaffe med tilbehør ved bordene udenfor havestuen. Der var kaffe og kanelstænger. Det var igen en sommertur der vil blive husket, og med ændringerne i Kulturparken gik det også godt ind hos deltagerne, siger Benny Attrup, som takker alle for at bidrage til en hyggelig dag.
Dette er et Klædeskab
Men der har heldigvis også været andre typer rangerlokomotiver i Danmark, som har givet togpersonalet meget bedre arbejdsbetingelser, når der skal rangeres på stationerne. Selv et Klædeskab er dog værdig til bevaring i Jernbanemuseets nye magasinhal.
Af Jan Forslund
Trange arbejdsvilkår kender de fleste til, men lokomotivførerne der i sin tid skulle arbejde i den afbillede rangertraktor, slår vel rekorden? Måske især når der skulle flyttes adskillige tunge godsvogne i et snuptag, for det betød, at lokomotivføreren skulle bruge meget store armbevægelser og rokeringer med håndtag og store hjul inde i det spartanske førerrum. Opretstående. Af helt naturlige grunde fik de pågældende rangertraktorer da også tilnavnet ”Klædeskab", altså et så lille arbejdssted, at man praktisk taget ikke engang kunne skifte tøj, men kun hænge det op. DSB fik i alt bygget syv stk. af den pågældende type i 1932, alle fra fabrikken Pedershåb i Tyskland. På billedet fra Randers er Klædeskab nr. 52 ved at trække et stort damplokomotiv ud af remisen i 1988. Siden blev rangertraktoren overført til Jernbanemuseet i Odense, hvor det blev ophugget i 2014.
Ny magasinhal til unikt togmateriel
Danmarks Jernbanemuseum har dog stadig ”Klædeskab nr. 48" i sin samling. Museets materielsamling af lokomotiver og vogne er i dag så omfattende, at man netop har indviet en meget stor magasinhal på 9.400 kvadratmeter med godt to kilometer spor (!) ved Marslev gamle Station omkring 10 km øst for Odense. Her findes nu Danmarks skatkammer af bevaringsværdigt togmateriel af alle typer i en kæmpehal, men som publikum ikke får adgang til. Det tillader brandmyndighederne ikke af sikkerhedsmæssige grunde. Den 6. september arrangerede Jernbanemuseet en udflugt for interesserede til den nye hal, men kun til udvortes beundring, hvor en del af materiellet blev trukket ud i det fri.
Andre rangerlokomotiver
Det er størrelsen og trækkraften, der fortæller, om en trækenhed betegnes som en rangertraktor eller et rangerlokomotiv. Til traktorerne hørte også de mange grønmalede Ardelttraktorer, som DSB fik leveret 46 af. Disse blev hovedsagelig anvendt til havnerangering på vores mange havnebaner, men blev også udstationeret på større stationer med godsbefordring. De tyskbyggede Köf-traktorer kan stadig ses på enkelte rangerområder, men bedst huskes nok de 123 danskbyggede MH-lokomotiver. De lidt større MT-lokomotiver blev mest anvendt til rangeropgaver med personvogne på store stationer som Nyborg og Korsør, men trak også persontog til Assens.
I dag er der kun ganske få Köf og MK-rangerlokomotiver i aktiv tjeneste, da opgaverne med rangering bliver desto mere og mere sjældne, i takt med
at antallet af indenlandske godstog mindskes. De mange transitgodstog, der kører gennem Danmark, har sjældent behov for rangering, og hvis der er brug for det, sker det i Taulov. Selve togmaskinen anvendes i dag også som et rangerlokomotiv. Og i et MZ- eller ME-lokomotiv er arbejdsbetingelserne da også betydeligt bedre end i et "Klædeskab”.
Berigtigelse: I sidste nummer af Jernbane Tidende omtalte vi en række svenske stillingsbetegnelser ved jernbanen. Det har fået en del reaktioner. Flere har kontaktet os og gjort opmærksom på, at en ”Stins” ikke er en togfører, men derimod en stationsforstander, og at en togfører i Sverige hedder en ”Ombordansvarig”. Hermed skulle de svenske gloser være på plads.
