Issuu

BARTÓK · FISCHER BEETHOVEN

Musikalske veje i skæbnens labyrint

BÉLA BARTÓK (1881-1945)

Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste, Sz. 106

pause

BÉLA BARTÓK

Klaverkoncert nr. 3 i E-dur, Sz. 119

LUDWIG VAN BEETHOVEN ( 1 770- 1 827) Symfoni nr. 5, op. 67

Solist: Can Saraç, klaver Dirigent: Adam Fischer Danmarks Underholdningsorkester

Koncerten arrangeres i samarbejde med ICMA

Kære publikum!

Hjerteligt velkommen til dagens koncert.

Både vi og vores chefdirigent har set frem til at præsentere jer for dagens specielle program: to af det 20. århundredes absolutte hovedværker af ungarske Béla Bartók, samt Beethovens ikoniske Skæbnesymfoni. Adam Fischer, som jo selv er ungarer, har et helt særligt forhold til Bartóks musik, og vi har tidligere for nogle år siden præsenteret hans medrivende Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste ved en koncert her i salen.

Denne gang skal vi høre værket sammen med et andet af komponistens store, sene værker; den tredje klaverkoncert. Her får vi selskab af en ung tyrkisk klaversolist, som vi præsenterer i samarbejde med priskomiteen omkring International Classical Music Awards. Denne komité uddeler hvert år en talentpris, og prisen gik forrige år til pianisten Can Saraç, som hermed får sin danske debut.

Ved et uforudset tilfælde finder dagens koncert sted akkurat samme dag, som Ungarn går til valg. Et skæbnevalg, er det blevet betegnet som af mange… Så kombinationen af de ungarske toner og Beethovens Skæbnesymfoni virker særligt relevant netop i dag, og vi er uden tvivl mange i hele Europa, der krydser fingre for et udfald, der er gunstigt for både Ungarns og vores alles skæbne!

For os I orkestret er det ungarske i høj grad også blevet en skæbne. Mere end 28 års samarbejde med Adam Fischer sætter fortsat bemærkelsesværdige spor, og sammen bliver der vedblivende udviklet på den helt særlige energiske og sprudlende spillestil, der har sit udspring i Fischers glødende (ungarske?) temperament og musikerskab. Og som vækker stor begejstring både herhjemme og i udlandet.

God fornøjelse!

Programnoter

”

Til tider bliver jeg pludseligt opmærksom på det faktum, at jeg er fuldstændigt alene! Og jeg forudser, jeg har en forudanelse om, at denne spirituelle ensomhed vil blive min skæbne.

Skrevet af en stor komponist i et brev til en af hans nærmeste. Beethoven, tænker flere nok straks, men det var i stedet den ungarer der ofte blev kaldt sin generations Beethoven: Bartók. Fra hans tonale system kan trækkes en lige linje til wienerklassiken. Og fra hans arbejde med motiver, hvor en kerne videreudvikles og præger hele værker, peger pilen mod Beethovens 5. symfoni. Skæbnens indledende da-da-da-dam-rytme går her igen hele værket igennem, kreativt varieret og brugt som trædesten for storstrukturen på tværs af satserne. Således også i den for sin tid unikt tætte sammenhæng mellem scherzo og finale, der nærmest integreres til én sats. Dette sker både ved den direkte overgang imellem dem, men også ved måden scherzo-versionen af skæbnemotivet sniger sig ind i finalen på.

I Bartóks Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste er det det indledende kromatisk uhyggelige fugatema i bratscherne der siden omvendes, varieres og strukturerer meget af ‘Musikken’som Bartók-aficionados ofte bare kalder værket. Labyrintscenen i Stanley Kubricks Ondskabens hotel bruger netop en variation af dette tema, som det optræder i 3. satsen – nu langsommere og liggende højt i violinerne. Det labyrintiske er et stærkt billede på denne musik. Den er søgende, urovækkende og konstant i bevægelse - hvad venter bag næste taktstreg? Ordet ‘labyrint’ menes at stamme fra det lydiske ord for en dobbeltklinget økse - ‘labrys’. Det kan gå begge veje: Fører musikken til forløsning, eller til noget monstrøst? Den blev skrevet i 1936.

højere magt der tænkes at gribe ind i og styre menneskets liv samlet mængde begivenheder, oplevelser og forandringer som former tilværelsen for nogen uden at man selv har

person, begivenhed eller andet der på en afgørende, evt. katastrofal, måde griber ind i nogens liv [4] person med et livsforløb der er kendetegnet ved visse, ofte sørgelige hændelser

INSTRUMENTERNE I MUSIK FOR STRENGEINSTRUMENTER, SLAGTØJ OG CELESTE

Med strengeinstrumenter menes strygere (delt i 2 orkestre) og harpe. Med slagtøj menes pauker, xylofon, lilletromme, bækkener, tam tam og stortromme. Klaveret kan både beskrives som slagtøjs- og strengeinstrument – strengene slås an. Værktitlen er grundlæggende moderne. Den udforsker en unik instrumentkombination og lader den spille musik – uden forudbestemte genreforventninger.

Bartók fulgte naturen i meget af sin musik. Klimakset i Strengemusikkens 1. sats indtræffer efter nøjagtigt 55 takter på G i ovenstående nautilus-figur. 55 er et Fibonacci-tal og hvor satsens 89 takter er delt ved det gyldne snit. Grankogle-strukturen på s. 4 - med logaritmiske spiraler bygget på Fibonacci-tal - er med sine naturlige vækstmønstre også en model for strengemusikken, udviklet af musikforskeren Ernő Lendvai.

I dag synes det ikke at kunne være anderledes, end at en symfoni i c-mol slutter med triumf i C-dur. Men på Beethovens tid var det ganske usædvanligt. Det er først med denne Skæbnesymfoni, at vi for alvor kommer på den heroiske – og arketypisk labyrintiske –rejse fra mørke til lys, som mange forbinder med netop Beethoven og som siden har inspireret talrige komponister og deres værker. Sidstesatsens altgennemtrængende C-dur bærer en art flashbackfunktion – tilbage til sidetemaet i første sats, sidetemaet i den langsomme sats og tredjesatsens triodel. Sidste sats samler alt dette i endelig triumf. Helten, krigeren, Beethoven, klarer alle prøvelserne og kommer sejrrigt ud af denne musikalske labyrint af tilblivelse og selvovervindelse. Da-da-da-dam – prik-prik-prik-streg – er også morsekoden for bogstavet V, så når BBC under 2. verdenskrig begyndte sine sendinger med åbningstemaet fra Beethovens 5., så var det med et ‘V for Victory’.

Jeg tror godt den sidste sats kan tages lidt langsommere.

Den sidste sats er i det angivne hurtige tempo meget svær! Må vi få lov af Dem til at tage den lidt roligere?

Spørgsmål fra Paul Sacher – der i 1936 bestilte

Strengemusikken til sit Basler

Kammerorchester >

Ihvertfald er det bedre at spille lidt langsommere og klart, end i fuldt tempo og uklart.

Svar fra Bartók

Bartóks 3. klaverkoncert kommer fra et sted der burde være anderledes opgivende. Bartók var under 2. verdenskrig i eksil i USA og led af fremskreden leukæmi. Den praktiske tanke med koncerten var at sikre hans kones – pianisten Ditta Pásztory-Bartóks – økonomi efter den død han mærkede var nært forestående. Alligevel er den, i lighed med Bartóks to første klaverkoncerter, et helstøbt eksempel på den måde hvorpå tre forskellige verdner mødes i Bartóks musik:

▶ Det klassiske udgangspunkt - især arbejdet med at variere og udfolde temaer og motiver, som skitseret ovenfor

▶ Den såkaldte natur- eller natmusik – hvor atmosfærer vækkes ved stiliserede gengivelser af naturens lyde

▶ Folkemusikken – som Bartók beskæftigede sig med hele livet – via brug af asymmetriske rytmer, citater og klangen af folkemusik som sådan

Allerede klaverets første indsats er et verbunkos-tema – en østeuropæisk dans forbundet med rekruttering af soldater. Klangligt kan det høres som en stiliseret cimbalom (hakkebræt)-solo. Men koncertens egentlige kerne findes i den langsomme Andante Religioso-sats. Den er et sidste eksempel på Bartóks natmusik, hvor naturen melder sig med fuglekald, magi og vilje til overlevelse.

Den refererer tydeligt til Beethovens Strygekvartet op. 132, til den sats hvor Beethoven som 55-årig i 1825 i en note skrev ‘En rekonvalescents hellige takkesang til Guddommen, i lydisk toneart’. Beethoven skrev den efter at være kommet sig over en livstruende sygdom. Hos den i 1945 64-årige Bartók er satsen sorgfuld, uden håb om helbredelse.

Flere musikforskere argumenterer for, at det netop er med Beethovens 5. symfoni musikken går fra primært at være underholdning, til at flugte med sin samtids filosofi og i højere grad at blive en søgen efter sandhed. Som publikum i koncertsalen er vi gået med ind i denne verden, hvor musik som skæbne og labyrint kan blive en zone for renselse og mening. Det gælder ikke mindst den musik af Beethoven og Bartók vi får at høre i eftermiddag. Den ene berømt for sin døvhed, den anden for sin overfølsomme hørelse. Begge komponerede de til sidst i stilhed – Beethoven døv, Bartók med ørepropper – og brød den kun, som Beethoven angiveligt skulle have sagt, hvis de syntes de kunne forbedre den.

[Labyrint] substantiv, fælleskøn

[1] indviklet og uigennemskueligt system af passager og blindgyder hvor man let farer vild; lokalitet som man under visse omstændigheder kan opleve som et sådant system [2] mønster eller helhed af enkeltdele som det er svært eller umuligt at orientere sig i [3] den inderste del af høreorganet bestående af væskefyldte knoglekanaler: buegangen og forgården, som har betydning for ligevægten, og sneglen, som indeholder høreceller der omdanner lydsvingninger til nerveimpulser som føres gennem hørenerven til hjernen

ADAM FISCHER

UNGARSKFØDTE ADAM FISCHER (*1949) er uddannet på Konservatoriet i Budapest med videre studier i Wien. Han er en særdeles efterspurgt dirigent inden for såvel opera som koncertrepertoire og har samarbejdet med en lang række førende internationale koncert- og operahuse.

I 2019 modtog han den internationale Wolf pris, blev udnævnt som Conductor of the Year af britiske Presto Classical og modtog en Orchestral Award ved BBC Music Magazine Award for indspilningen af Mahlers 1. symfoni med Düsseldorf Symfonikerne.

I 2022 modtog han den prestigefyldte Lifetime Achievement Award ved International Classical Music Awards (ICMA) og i februar 2025 blev han overrakt hele to Speciel Achievement Awards ved ICMA. Dels for sit ’vedholdende sociale og humanitære engagement og sin innovative programlægning’ samt for sit nyeste Schubert-Dvořák album med Düsseldorf Symfonikerne, og dels for sine indspilninger af Haydns sene symfonier med Danmarks Underholdningsorkester.

I 2006 grundlagde han festivalen Wagner Days in Budapest, som han som kunstnerisk leder har udviklet til en festival i verdensklasse - bl.a. kaldt ‘Bayreuth on the Danube’ af The New York Times.

CAN SARAÇ (*2007) er et de for alvor spændende unge pianistnavne netop nu. Han er fra Istanbul og har efter studier i hjembyen studeret videre i München og går nu på Hochschule für Musik Franz Liszt i Weimar. Foruden at vinde priser ved en række vigtige konkurrencer – bl.a. som den yngste vinder af den italienske Arturo Benedetti Michelangelipris – har hans karriere allerede taget global fart, med koncerter i USA, Brasilien og Europa –herunder sammen med Adam Fischer i Tonhalle Düsseldorf. Denne koncert fandt sted i anledning af at Can Saraç modtog ICMAs (International Classical Music Awards) eftertragtede ‘Discovery Award 2025’.

VÆRT

HENRIK ENGELBRECHT er operaekspert og musikformidler. Han har tidligere arbejdet som operaredaktør på DR P2, som operadramaturg på Det Kongelige Teater og som musikchef i Tivoli. De seneste ti år har han delt sin tid mellem at formidle opera og klassisk musik som forfatter, skribent, podcastproducent, underviser, dirigent og foredragsholder, samt arbejdet som kunstnerisk rådgiver og kurator for museer, operahuse og festivaler, bl.a. Teatermuseet, Det Kongelige Teater, Malmö Opera og Festspillene i Bergen. Han er librettist til operaer af Poul Ruders og Hans Abrahamsen og var dramaturg på Kasper Holtens iscenesættelse af Wagner Nibelungens ring 2003-06.

SOLIST

Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som landets eneste musikerejede orkester siden 2015. Rødderne strækker sig dog 87 år tilbage til grundlæggelsen som Radiounderholdningsorkester i 1939.

Orkestret har opnået bred international anerkendelse gennem samarbejdet med chefdirigent Adam Fischer og har samtidig bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil.

Danmarks Underholdningsorkester binder Danmark sammen med store musikalske oplevelser, insisterer på musikkens sociale relevans og er dybt engageret i talentudvikling, formidling og udvikling af nye koncertformater. Vi prioriterer formidling til børn og unge højt og har samarbejder med flere kommuner over hele landet for at sikre, at musikken når ud til alle generationer.

Se mere på underholdningsorkester.dk