Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 2
1. Februar 1935.
~
10. Aarg.
Om Anvendelse af Blink til Tunfiskeri. Fra »La Peche«. Mens Middelhavsfiskeriet efter Tun foregaar ved særligt konstruerede Vaad, har dette stedse været umuligt i den biscayiske Bugt grundet paa Vind og Tidevand, og her har man da altid maattet tage alle Slags Tun med Snøre. Efter Datidens Beretninger tog man dem i det forrige Aarhundrede paa levende Torsk eller Makrel. Til Tider tog man dem paa Drag med en »Kunstfisk« fremstillet af tre hvide Vingefjer af Havmaage stukket ind i et nøddestort Stykke Kork, som var sværtet i Flammen af et Vokslys. De til det Fiskeri anvend~ te Fartøjer var 20 Tons Halvdækssejlere, og saaclanne var i Brug indtil 1892, da de afløstes af 16 -18 Meter lange overdækkede Dampbaade. Øjensynlig blev Tunfiskene ked af eller futtede Aversion mod denne Lokkemad, thi fra 1840 -85 anvendte man ved Biscayabugten udelukkende en Slags kunstig Pølse af Sejldug, malet rød og hvid, som blev sat paa en hjemmelavet svær !Krog. En Løkke af sammenspundet Garn forbandt Krogen med et 1 m Forfang af Messing. Med denne primitive Kegle af spraglet Sejldug fangedes den Masse Tun, som fra 1865-75 holdt Konservesfabrikkerne i Saint Jean de Luz i Gang. Da gav Fi-skene sig pludselig til at se surt til Maddingen i den Grad, at Fabrikkerne maatte standse. Fra Montrice i Spanien fortsatte man imidlertid at fange Tun, men den anvendte Metode var en Hemmelighed, der kun kendtes af to Familier, som nægtede at udlevere den. Omsider opstod der Uenighed imellem dem, og et af Familie-
medlemmerne forlod sit Fædreland for at bosætte sig i Frankrig .Her røbede han den berømte Hemmelighed, som saa kom i almindelig Brug langs den franske Kyst fra 1885. Man havde ganske simpelt erstattet Sejldugspølsen med et Bundt hvide Fibre, lavede af Majskolbers Dæksblade. Om Krogens Bøjning var viklet et Par Traade rødt Uldgarn. Denne kunstige
Madding, der kun er en grovere Form af en Ørredflue, har været i stadig Brug indtil Dato, skønt den i det sidste Par Aar synes at virke mindre godt. Da begyndte et enkelt Baadelav, som ogsaa denne Gang ejedes og sejledes af en eneste Families Medlemmer, at eksperimentere med en ny Blink. Det er fornylig oplyst, at de havde skaffet sig de amerikanske »Pflueger« Modeller, som bruges ved Laksefiskeri ved Vancouver, og ændret og forbedret dem, til de var tilfredse med dem. Da de var kommet saa vidt, lod de bygge en stor Baad med langsom Motor og lydløst Maskineri, og fra Begyndelsen af 1934 har de forbavset Verden med deres Udbytte. Det varede en Stund, inden man opdagede, at de brugte en Blink, men det var ogsaa det hele, man kunde opdage. Meget forudseende anskaffede Besætningerne paa de andre Baade derefter alle