Skip to main content

DN mener om solceller

Page 1

Dato: 15. juni 2022 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 10. december 2021 Kontakt: Lasse Jesper Pedersen, Lasse@dn.dk, 31 19 32 34; Daniel Hauberg, Daniel@dn.dk, 29 35 96 90

DN MENER OM PLACERING OG PLANLÆGNING AF SOLCELLER Notatet indeholder DN’s holdning til udbygning og placering af solceller på tagareal og i det åbne land. Herunder DN’s politiske fokusområder ift. at skabe de bedste regler, rammer og vilkår for udbygning af vedvarende energi i sameksistens med natur og landskaber samt en statslig styret energiplanlægning. Notatet er et supplement til DN’s energiforsyningspolitik1. 1. INDLEDNING Det er i et klimaperspektiv ubetinget glædeligt, at der for alvor kommer skub i den grønne omstilling, og det er i den grad nødvendigt, at omstillingen kommer op i gear, hvis vi skal nå at bremse den globale opvarmning, før det er for sent. En vigtig del af omstillingen er en fuld elektrificering af samfundet i 2040, hvor al el leveres af vedvarende energikilder som sol og vind. Danmark har landbrugsareal, hvor solceller kan opstilles uden der samtidig er problemer for natur og landskaber, og anlæggene kan placeres således, at energien let kan aftages af elnettet. Men som på vindmølleområdet, opleves allerede nu et pres for at opstille solceller, også på de arealer, som rummer natur og potentiale for naturgenopretning. Flere af disse arealer rummer værdier, som skal bevares eller er arealer, der er bedre egnet til fremme af biodiversiteten. Derfor har dette notat til formål at pege på, hvilke hensyn DN mener, der skal tages, når der skal findes plads til solceller i byen og på landet. For solceller er afgørende for den grønne omstilling. Og der er plads til både solceller og til natur. Men det kræver, at parterne fra start vender blikket mod de rette arealer, frem for at slås om de relativt få arealer, hvor naturen er beskyttet af regler og love. DN mener, at en konsekvent og overordnet statslig planlægning, som giver kommunerne bedre forudsætninger for detailplanlægning af solcelleanlæg, kan imødekomme en stor del af de nuværende konflikter mellem naturhensyn, landskaber og borgerinteresser. 2. UDVIKLING OG FREMSKRIVNING I 2021 var kapaciteten fra solenergi ca. 2 GW svarende til et areal på omkring 1600 hektar. I regeringens udspil ’Danmarks kan Mere II’ er ambitionen at firedoble vedvarende energi fra sol og vind på land. Heraf forventes en tidobling af solenergi med en kapacitet på 20 GW i 2030. En tidobling af energi fra solceller vil have et arealbehov på omkring 24.500 hektar svarende til under en procent af landbrugsarealet. Til sammenligning er omkring 2,6 mio. hektar i dag dyrket landbrug. Der er altså udsigt til en markant udbygning af solcelleanlæg isoleret set, men kun en brøkdel i forhold til det samlede landbrugsareal, der er oplagt til placering af solceller. Med den stigende elektrificering og bl.a. planer om Power-to-X-projekter2 forventes det, at energibehovet i 2030 løbende vil blive opjusteret. Samtidig vil solenergi blive mere effektivt, så teknologien over tid kan producere mere energi på mindre plads. 1 https://issuu.com/danmarksnaturfredningsforening/docs/energiforsyningspolitik_2018_lav_op 2 Power-to-X (også kaldet PtX) er en proces, hvor (grøn) elektrifitet omdannes til brint, som indgår som base i en

forædlingsproces i kombination med CO2e og danner en række nye brændsler under betegnelsen e-fuels.

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DN mener om solceller by Danmarks Naturfredningsforening - Issuu